Indhold. Tre små lande i Europas periferi 3 Baggrundsartikel. Er Letland et let land for en dansk landmand?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tre små lande i Europas periferi 3 Baggrundsartikel. Er Letland et let land for en dansk landmand?"

Transkript

1

2 Frihedsmonumentet i Riga. Foto: Kristoffer Hecquet Indhold Tre små lande i Europas periferi 3 Baggrundsartikel Høj pris for boom 4 Økonomisk analyse om skandinaviske banker og krisen i Baltikum En bronzesoldat 6 Om den russiske bevægelse Nasji i Estland Et mindretalsliv 7 Om russiske minoriteter i Baltikum Enten er vi en bro mellem Øst og Vest, eller også bliver vi glemt 9 Interview med Rigas borgmester Nils Usakovs Er Baltikum en region? 11 Klumme af Peter Kyhn Upopulære danske svin 12 Om lettiske og litauiske protester imod danske svinefarme EU-skepsis i Letland 14 Samtale Andris Gobins fra Letlands Europabevægelse Er Letland et let land for en dansk landmand? 15 Reportage fra Henrik Gøttrups gård Den stille flugt 17 Baggrund om udvandring fra Baltikum På et hængende hår 18 Historien om Baltic Pride 2010 i Vilnius Tabu 20 Samtale med Rasa Navickaite, talskvinden for Baltic Pride 2010 Før du flyver tilbage til jorden 22 Samtale med filminstruktøren Arunas Matelis Republikken i hovedet 23 Reportage fra den selvudråbte republik Uz upis Sol over Jūrmala 25 Billedreportage fra den lettiske kyst

3 Tre små lande i Europas periferi Af Michael Lauritsen og Kristoffer Hecquet, baggrund om Baltikum For enden - eller i starten - af Østersøen findes tre små lande med små befolkninger og små økonomier, der i øjeblikket befinder sig i en identitetsskabende periode. Estland, Letland og Litauen er kommet til syne i Europa efter en lang historie, hvor kultursprogene, handelssprogene og - som oftest - magtsprogene har været polsk, tysk, svensk og russisk. En historie hvor disse lande overvejende har befundet sig i periferien af tyske, svenske og russiske imperier og senere Sovjetunionen. Selv det moderne Baltikum bliver vanligt set som periferien af den Europæiske Union - både geografisk, indflydelsesmæssigt og økonomisk. Men i dag er de Baltiske lande, på trods af store indbyrdes forskelle, ved at konstituere sig som et eget centrum; som en bro imellem øst og vest og som et centrum for handlen i Østersøen. De tre lande bliver ofte betragtet som vore nordiske broderlande, og man oplever i alle tre baltiske lande mange kulturelle træk, man kan nikke genkendende til som skandinav. Men samtidig byder Baltikum på store modsætninger. Her er smukke historiske, kulturelle og arkitektoniske perler, men også fattigdom, forurening, beton og forfald. Man støder på særdeles dynamiske og moderne tænkende mennesker, med alt hvad det indebærer af kreativitet og kynisme - og man møder både smukke og forkrøblende versioner af tradition og konservatisme. For en dansker kan Baltikum synes både hjemligt og fremmed. I lyset af alt dette fortjener Baltikum større og mere dybdegående opmærksomhed fra os danskere. Særligt lige nu, hvor økonomien kradser. Meget forskellige lande Estland, Letland og Litauen bliver sædvanligvis opfattet som en samlet region i Vesteuropa og normalt omtalt som de baltiske lande eller 'randstaterne'. Om balterne selv opfatter sig som en region, er imidlertid en diskussion værdig og en lang en af slagsen, hvis den skal tages med en ester, lette eller litauer. Hvis diskussionen skulle involvere indbyggere fra alle tre lande, skulle den helst foregå på engelsk eller russisk som lingua franca. Sprogligt er der nemlig store forskelle. Lettisk og litauisk tilhører den baltiske sproggruppe, som er separat fra slavisk, germansk og latinsk, men de forstår alligevel kun med stort besvær hinanden. Esternes sprog er ikke engang indoeuropæisk og minder mest om finsk, hvilket gør det absolut umuligt for dem at forstå både letterne og litauerne. I sovjettiden led Estland og Letland under massive tvangsdeportationer og har begge, efter omfattende russisk indvandring, i dag store grupper af indbyggere med russisk som førstesprog henholdsvis 30 og 38 procent, imens Litauens minoriteter blot udgøres af en russisktalende gruppe på 8 % og en gruppe polsktalende på 6 %. Heller ikke religiøst kan man tale om én region; litauerne er historisk set katolikker, letterne er delt mellem protestantisme og katolicisme, imens esterne er protestanter. Dog er ingen af de tre folk nær så dedikerede kirkegængere, som eksempelvis polakkerne. Fælles om at være undertrykt Historisk er det også svært at tale om én region. Mens Litauen har en glorværdig fortid med et imperium, der i union med Polen strakte sig så langt som fra Sortehavet til Østersøen, har Letland og Estland været domineret af skiftende magter, som tyske ordener, danskere, svenskere og preussere. Først fra 1700-tallet var alle tre lande fælles om at være underlagt det russiske imperium og senere Sovjetunionen, og de oplevede en periode af selvstændighed i mellem Første og Anden Verdenskrig. På dette tidspunkt var økonomi og levestandard sammenlignelig med den herhjemme. Efter en barsk periode under tysk besættelse i 2. Verdenskrig blev alle tre lande igen indlemmet i Sovjetunionen, og det er faktisk først i modstanden mod dette styre, at man for alvor har kunnet tale om et baltisk fællesskab med ét sæt interes- 3

4 ser. Under Gorbatjovs perestrojka kom det særligt til udtryk med store folkelige protester i form af sangfestivaler i alle tre lande, og det fælles udtryk kulminerende i 1989 Den Baltiske Vej, - en menneskekæde fra Tallinn i nord til Vilnius i syd. Efter voldsomme blokader af den sovjetiske hær og flere dødsfald i både Litauen og Letland opnåede Estland, Letland og Litauen endelig selvstændighed igen i En ny start Sovjetkommunismen blev overtaget af liberal decentralisering, da tilliden til staten var minimal. De følgende år bød på en utrolig økonomisk vækst, der til tider var Europas største. Især de nordiske lande investerede store ressourcer i de baltiske lande, hvis levestandard eksploderede. Alle de tre baltiske lande blev medlem af både EU og NATO i Op til - og efter - optagelsen i EU oplevede landene en gennemgribende transformation af deres politiske, økonomiske og juridiske systemer. Alle tre baltiske lande var blandt de mest tilbagestående af kandidatlandene, og faktisk var den oprindelige plan for Letland og Litauen, at de først skulle med i en såkaldt anden bølge af EU-udvidelser, men blandt andet en stærk nordisk lobby insisterede på en samlet udvidelse. Det voldsomme økonomiske boom betød desværre, at Baltikum blev ramt ekstra hårdt af finanskrisen i Ligeså hurtigt som økonomien havde vokset, sank den nu tungt imod bunden - truende tæt på statsbankerot, særligt i Letland. Til trods for dette har de tre lande med euroen som forbillede kunnet holde inflationen i skak. Allerede fra januar 2011 vil Estland kunne indtræde i Euroen, med baggrund i en benhård håndtering af finanserne, som ikke mange - selv blandt de tunge drenge i euroen - har kunnet præstere under krisen. Men krisen mærkes stadig tydeligt, med arbejdsløshed omkring 15%, halvering af lønninger og alvorlige indhug i de offentlige budgetter. Dette har endnu ikke ændret sig, selvom Grækenland har stjålet billedet som Europas økonomiske sorte hul. Alligevel er det svært ikke at bevare forhåbningerne, når man rejser rundt i de enkelte lande, for der sker noget: Man møder skæve kunstnere, der absolut ikke er bange for penge, og man møder konstant mennesker i 30 erne med alenlange CV er og toppositioner rundt omkring i samfundet; hvad enten indenfor den akademiske, den økonomiske eller den politiske elite, og til trods for krisen betragter de deres hjem som 'mulighedernes land'. Baltikum er en region af grelle modsætninger og vidt forskellige mennesker og skæbner. En region i stadig hastig forandring, der endnu forsøger at finde sin egen identitet og et modus vivendi med de latente ufordringer som minoritetsspørgsmål, store naboer, energiforsyning og en perifer geografisk placering i EU. Vi prøver med dette tema om Baltikum at skabe et nuanceret panorama over regionen, hvor vi både tager fat på aktuelle problemstillinger og forhåbentligt hjælper til med at gøre op med uretmæssige fordomme og stereotyper. Vi tager temperaturen på Baltikum af i dag. Høj pris for boom Af Kenneth Haar, økonomisk analyse Skandinaviske banker gav brændstof til et forbrugsboom, som balterne nu betaler dyrt for. Bankernes motiv var markedsandele, mener dansk professor. Det sku være så godt at blive medlem af EU. I de baltiske lande nærede medlemskabet i hvert fald en bastant vækstoptimisme, som fik både myndigheder, virksomheder og borgere til at tage store lån i de udenlandske banker, der strømmede til i forbindelse med optagelsen i I flere år havde de tre lande de højeste vækstrater i EU, men euforien var bygget på sand. Nu betaler både banker og baltere en stor pris for gildet. Styrtdyk Det var finanskrisen, som satte punktum for en periode med astronomisk låntagning. På bare to år er arbejdsløsheden tredoblet fra ca. 5 procent til omkring 15 procent ifølge tal fra Eurostat. Og mens det gennemsnitlige fald i BNP i EU var 4,2 procent i 2009 som følge af finanskrisen, tog Estland et dyk på 14,1 procent, Litauen på 15 procent, og Letland på hele 18 procent. Efter en periode på syv år frem til 2007 med de højeste vækstrater i EU, er de baltiske økonomier styrtdykket. Der tales om noget nær udslettelse af middelklassen, og reallønnen er stærkt nedadgående. Statskasserne, især i Letland og Litauen, er noget nær tomme, og drastiske nedskæringer er derfor i støbeskeen. 4

5 Og bunden er gået ud af boligmarkedet. Efter store prisfald i 2008, gik det meget stærkt i Værst i Letland, hvor en lejlighed i hovedstaden faldt med over 50 procent i pris. Et tydeligt tegn på en spekulativ boble, der brister. Ansvaret Der var tale om et megaforbrugsboom og boligboom. Væksten byggede på gæld og førte ikke til nogen særlig stigning i produktivitet, siger professor Morten Hansen ved Stockholm School of Economics i Letlands hovedstad Riga. Han mener, at hvis de tre lande havde indført reel beskatning af fast ejendom og af virksomhedernes dividender, kombineret med en strammere finanspolitik, kunne det have gjort en stor forskel. I stedet blev det gunstigt at låne til spekulationsformål. Og udenlandske banker stod parat til at hjælpe. Der var ikke meget bankaktivitet i de baltiske lande for ti år siden. Men efter optagelsen i EU gik det meget stærkt. Udenlandske banker begyndte at strømme til de baltiske lande, og tilbød store lån. Markedsandele Blandt de mest aggressive banker var de skandinaviske. Deres fremfærd fik Morten Hansen til at undre sig: Jeg spurgte mig selv om de svenske banker da ikke kunne huske, hvordan det gik med en tilsvarende fremgangsmåde i Sverige i begyndelsen af 90 erne. Og lidt det samme med Danmark for få år siden. Men når bankerne blev spurgt, regnede de med, at det nok ville gå alligevel. Morten Hansen vurderer dog, at motivet til danske og svenske bankers ivrige udlån lå i at sikre sig markedsandele, og derfor så de stort på risikoen. Man kunne jo se, at da den svenske bank SEB skar lidt ned, mistede de markedsandele til Nordea, siger Morten Hansen. Banker bløder Denne jagt på markedsandele betaler bankerne nu dyrt for. Den svenske nationalbank (Riksbanken) anslår, at de tre største svenske banker - SEB, Swedbank og Nordea - står til at tabe hvad der svarer til 92 milliarder danske kroner, hvoraf ca. 18 milliarder står på Nordeas tabskonto. Også danske banker er ramt. Ifølge RB Børsen ligger Danske Banks underskud i Baltikum på 3,8 milliarder kroner, hvilket gør bankens baltiske eventyr til den største tabsforretning. Artiklen er skrevet af Kenneth Haar, der er chefredaktør på Magasinet Notat. Artiklen er oprindeligt trykt i Notats temanummer om Baltikum fra maj Businessdistriktet i Vilnius. Foto: Kristoffer Hecquet 5

6 En bronzesoldat og en ungdomsbevægelse Af Louise Willemoes Poulsen Man havde næppe fra Tallinns bystyre forestillet sig den nationale betydning, som flytningen af en enkelt statue ville forårsage. Bronzesoldaten i Tallinn til minde om sovjethærens sejr i Anden Verdenskrig var på mange måder to parters opgør med hinandens fortid. Set fra den russiske side er denne sejr noget af det sidste, de, russerne, stadig kan fejre uden at blive kaldt for kommunister og sovjetnostalgikere. Set fra den estiske side, så har statuen i mange år været et ubehageligt minde om en tid, hvor esterne først var okkuperede af Sovjet, siden tyske kollaboratører, for til sidst at ende som Sovjets fjender og var herefter atter okkuperede. Da Tallinns byråd i april 2007 så besluttede sig for at ville fjerne statuen fra sin plads i Tallinns midtby, lød der et ramaskrig blandt de russisktalende estere, der følte, at det var deres historie, deres kultur, man pillede ved. Ikke lang tid efter at beslutningen var truffet, gik den pro-putinske ungdomsbevægelse Nasji (overs.: Vores) ind i kampen. Den var i de to år, den havde eksisteret, blevet kendt for sin aktivisme og sin slående lighed med sovjettidens Komsomol (Ungkommunisterne), og modstanderne har døbt den Putinjugend. Bevægelsen beskyldte esterne for at behandle de estiske russere dårligt, for at ville slette deres kommunistiske fortid til fordel for den fascistiske tid under tysk styre, og ikke mindst skældte bevægelsen den Europæiske Union ud for at glemme hvilke idealer, der i sin tid gjorde Rusland (USSR) til den store frelser (under Anden Verdenskrig). Og noget tyder da også på, at esterne gerne vil glemme. Nye mindesmærker bliver rejst i Estland til fordel for de, der kæmpede på tysk side, imens de sovjetiske mindesmærker står i forfald. Sovjettiden er noget man underholder turisterne med. Estisk flag som gulvklud Som led i protesten mod Bronzesoldatens flytning uddelte Nasji den 9. maj på den russiske Sejrsdag til minde om sejren i Anden Verdenskrig - orange og sortstribede bånd, Sejrsbåndet, under et banner med teksten Jeg husker - og jeg er stolt ved den estisk-russiske grænse. Formålet var at få russerne til at bære sejrsbåndet i Estland, ligesom også mange aktivister forsøgte at rejse ind i Estland i den forbindelse. Derefter eskalerede kampen mod Estland. Fra Privolzjsk i det vestlige Rusland, hvor aktivister brugte det estiske flag som gulvklud, til Moskva, hvor en flok af unge aktivister belejrede den estiske ambassade og chikanerede den estiske ambassadør i en sådan grad, at russiske diplomater, udenfor referat, kom med beklagelser og undskyldninger. Denne aggressive fremfærd gav esterne en slem forskrækkelse, og gjorde forholdet mellem estiske estere og estiske russere anstrengt i det private. Således var Bronzesoldaten ikke et emne ved kaffebordet, da jeg var i Tallinn i efteråret Det værste angreb kom imidlertid allerede d. 27. april 2007, da flere statslige estiske hjemmesider blev udsat for cyber-angreb og hacket. Dengang mistænkte Estland Rusland for at stå bag, noget som senere skulle blive bekræftet fra forskellige sider. En russer, bosiddende i Estland, blev dømt for angrebet, men så sent som i 2009 tog en Nasji-kommissær delvis ansvaret for angrebet. Nu er der gået lidt over 3 år siden disputten og den estiske præsident, Toomas Ilves, har lige været med til fejringen af Sejrsdagen i Moskva. Måske for at vise lidt velvilje overfor et land, hvori han ellers er ganske forhadt? Nasji, derimod, har optrappet kampen. Aktioner gentages med jævne mellemrum foran den lettiske og den estiske ambassade i Moskva, og hver en trodsig mine fra de små naboer bliver nøje vurderet. Nasji har i mellemtiden oprettet en underafdeling i Tallinn. Det er værd at bemærke, når man tænker på, at Nasji er en bevægelse, der hører hjemme i Rusland. I 2010 tog bevægelsen atter fejringen af Sejrsdagen i de baltiske lande i deres egne hænder. Deres aktivister uddelte Sejrsbånd på den Baltiske Station i Sankt Petersborg og ved grænserne til de baltiske lande for at sikre sig, at balterne fik dem at se. Balterne får skam ikke lov at glemme den ubehagelige fortid, lige meget hvor gerne de end ville slå en streg over det kapitel. Louise Willemoes Poulsen er redaktør for Perestrojka, netavisen for Østeuropastudier på Aarhus Universitet. 6

7 Frihedsmonumentet i Riga. Foto: Kristoffer Hecquet På vej mod en ny identitet Af Jesper Pørksen Integrationen af de russisktalende befolkningsgrupper udgør en stor politisk og social udfordring for Estland og Letland. Men hvem er de egentlig, disse russisktalende, og hvem eller hvad identificerer de sig med? I 50 år udgjorde esterne og letterne to diminutive befolkningsgrupper i Sovjetunionen. Så små, at de næsten ikke var til at få øje på for den som betragtede Østeuropa udefra. Samtidigt var de udsat for et massivt assimilationspres fra sovjetstaten. Med andre ord, hvis de ikke allerede druknede i mængden, så svandt deres kulturelle egenart langsomt ind. Men nok mest på overfladen, af praktiske årsager. For vidnede 1980ernes genoptagne sangfestivaler, hvor flere hundrede tusinde mennesker samledes for at synge hengemte folkesange, ikke om en stærk og vital kultur? Hvis ikke ligefrem en baltisk kultur, så dog et stærkt interessefællesskab, hvis stærkeste udtryk var en menneskekæde, der strakte sig fra Tallinn over Riga til Vilnius. 4 millioner hænder samlet i protest mod den sovjetiske besættelse. På 20- årsdagen, i 2009, deltog mennesker i et 24- timers løb fra henholdsvis Tallinn og Vilnius med mål ved Frihedsmonumentet i Riga for at mindes begivenheden. I 1991 imploderede Sovjetunionen og de baltiske lande tilkæmpede sig uafhængigheden og blev nye stater i et nyt og på flere måder alligevel gammelt Europa. Et Europa som det så ud før Hitler og Stalin tegnede en skæbnesvanger streg på et kort. Da stregen blev visket ud, skete det samme som i Sønderjylland/Slesvig i 1920: Nogen befandt sig pludselig på den forkerte side. Dog er der i hvert fald én afgørende forskel: Antallet af russere i Estland og Letland var langt højere end antallet af danskere/tyskere henholdsvis syd og nord for den dansk-tyske grænse. 7

8 Dette har haft stor indflydelse på udviklingen af en egentlig mindretalsidentitet hos russerne. Lad os først betragte nogle tal. Knap 30 % af Letlands 2,3 millioner indbyggere tilhører det russiske mindretal. Flere end af dem er ikke EUborgere, da de enten nægter at tage det lettiske statsborgerskab eller ikke er gode nok til lettisk til at opnå det. I deres pas står fremmed. I Riga er ca. 44 % af byens indbyggere russere, i Daugavpils ( indbyggere) og Rēzekne (36.000) er flertallet russere. I Estland er ligeledes knap 25 % af indbyggerne russere. 40 % af hovedstaden Tallinns indbyggere er russere. Langt over halvdelen af grænsebyen Narvas indbyggere er russere. I Estland har ca indbyggere et gråt pas, som et tegn på, at de er statsløse. Før de kan opnå statsborgerskab og et blåt pas skal de ligesom i Letland prøves i sprogkundskaber og høres i forfatningen. Takket være Schengen-aftalen kan de statsløse i både Estland og Letland rejse ind i EU uden et visum. De kan også uden problemer rejse ind i Rusland. I deres hjemlande kan de også bevæge sig frit, men de har ingen stemmeret. Litauen har i øvrigt ingen statsløse. Her blev alle indbyggere automatisk litauiske statsborgere i forbindelse med selvstændigheden; Litauen havde også betydeligt færre russere end i det øvrige Baltikum. Urbane russere Russerne er først og fremmest et urbant mindretal. Mange kom hertil som industrimigranter i Sovjetunionens planøkonomiske eksperiment. - Andre som militærfolk udsendt til en forpost, der med årene blev et hjem, måske endda en hjemstavn. Hvor skulle de tage hen nu, da Sovjetunionen ikke længere findes? En tysk journalist interviewede i 2008 en russisk familie i Riga. Da familiefaren skulle forklare mindretallets situation sagde han: På en eller anden måde er vi alle russere, og på en eller anden måde er vi alligevel ikke russere (Ruth Leiserowitz (1. udg.): Die unbekannten Nachbarn Minderheiten in Osteuropa, Ch. Links, Berlin, 2008). Udsagnet betegner meget godt den limbo, som et mindretal typisk befinder sig i; man hører ikke rigtig til nogen steder, men, eller netop derfor, udvikler man sin egen identitet. Er dette ved at ske for russerne Estland og Letland? Der er flere ting, der tyder på det. For det første så betyder naturaliseringsprocessen - den proces, der skal gøre de statsløse til statsborgere - konkret, at mindretallet vokser. Eller rettere er det deres indflydelse som mindretal, der vokser i og med, at de får adgang til den politiske scene. Stadig er de russiske mindretal politisk underrepræsenteret i forhold til deres antal, men man ser en tendens til, at de er ved at gøre deres indflydelse gældende. Et kongeeksempel er Rigas borgmester, Nils Ušakovs (se interview side 9). Og samtidigt med, at russerne søger ind i centraladministrationen, så svinder det argument, som man tidligere brugte imod dem, nemlig: at de ikke taler estisk/lettisk. Netop det er de jo blevet prøvet i! For det andet så er det en forudsætning for den politiske magtudøvelse, at man som russer enten accepterer, at man tilhører et mindretal og fører politik ud fra den præmis, eller nedtoner det og fører politik for alle indbyggere. Revisionistiske holdninger må parkeres, hvis man vil opnå noget. For det tredje så ved de fleste medlemmer af de russiske mindretal godt, at de har det bedre i Baltikum, end de ville have det i Rusland. Levestandarden er ganske enkelt højere. Det økonomiske argument er ikke uvæsentligt, selvom forbundetheden til en egn, et landskab, en by er mere afgørende for, hvorfor mennesker oftest bliver dér, hvor de er. At tage hjem er ikke en option; man er hjemme. Og når den økonomiske sikkerhed til og med er større, så indretter man sig, så godt man kan - også, hvis det betyder, at man så må sluge nogle kameler. Dermed ikke sagt, at der ikke er reminiscenser af russisk imperialisme tilbage hos mindretallene. Man kan sagtens forestille sig et russisk mindretal spaltet i to: dem, der accepterer mindretalsidentiteten, og dem, der ikke gør. Sidstnævnte vil fortsætte med at stå uden for politisk indflydelse og må leve med minderne om dengang blyantstregen delte verden i to blokke. De andre kan netop ved at udvikle en mindretalsidentitet sikre sig politisk indflydelse og samtidigt beholde, udfolde og Mindretalsspørgsmål var et stort tema under optagelsesforhandlingerne om de baltiske landes medlemskab af EU. Særligt Estland og Letland blev kritiseret for ikke at leve op til EU's krav om mindretalsrettigheder til de store russiske mindretal. For at blive medlem af EU, skal man leve op til Københavnerkriterierne, der består af et sæt politiske kriterier, et sæt økonomiske kriterier og et krav om at følge EU's samlede love og regler. De politiske kriterier kræver demokrati, retssamfund, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. På trods af resultaterne under optagelsesforhandlingerne er Letland og Estland flere gange blevet kritiseret af Europarådet, for stramme statsborgerskabslove, mangel på modersmålsundervisning og for deres store antal af statsløse. I dag er kriterierne for at opnå statsborgerskab blevet slækket betydeligt i begge lande, ligesom sproglovene er blevet forbedrede. I 1999 vedtog EU-landene et charter om grundlæggende rettigheder for EU s borgere, hvori artikel 21 forbyder diskrimination på baggrund af sprog og eller medlemskab af et nationalt mindretal. Dette charter blev juridisk bindende med Lissabontraktaten, der trådte i kraft 1. december 2009, og lande der ikke overholder charteret kan hermed trækkes for EU-domstolen og i yderste konsekvens fratages stemmeretten i EU eller smides ud af unionen. 8

9 »Enten er vi en bro imellem øst og vest, eller også bliver vi glemt«interview med Rigas borgmester Nils Ušakovs Redigeret af Jesper Pørksen I juli 2009 blev den dengang kun 33-årige Nils Ušakovs borgmester for Rigas godt indbyggere. Udover at være den yngste borgmester i Rigas efterkrigshistorie, så er Usakovs også den første fra det russisktalende mindretal. røst mødte ham på borgmesterkontoret til en samtale om økonomi, turisme og forholdet til EU og Rusland. røst: Den internationale presse, og det gælder både i Øst- og i Vesteuropa, har gjort meget ud af din russiske etnicitet. Er du ked af at være kendt som den russiske borgmester i Riga? Nils Ušakovs: Nej, jeg er ikke ked af at være den russiske borgmester i Riga, selvom jeg ville foretrække at være kendt for mine handlinger som borgmester frem for min etnicitet eller min unge alder. Når det er sagt, så er en russisktalende borgmester et vigtigt skridt for integrationen af det russisktalende mindretal i Letland. Det er det vigtige i dette perspektiv. Vi kommer til at se flere russisktalende letter gøre karriere i byens administration. Men mine handlinger som borgmester har ikke noget at gøre med, at jeg er etnisk russer. Jeg er borgmester for alle i byen. røst: Flere vi har talt med i de baltiske lande udtrykker frygt for Rusland. Professor Mindaugas fra universitetet i Vilnius (Litauen) siger endda, at frygten for Rusland er det kit, der binder Baltikum sammen til en region. Er det en frygt, du forstår og i givet fald, måske endda deler? Nils Ušakovs: Det er vigtigt at forstå, at årsagerne til denne frygt skal søges i manglende kendskab til hinanden, og det faktum, at mange politikere fra begge sider, dvs. både fra Letland og Rusland, har misbrugt frygten i deres indenrigspolitiske anliggender. Det har betydet opbygningen af nogle stereotyper, som vi må gøre op med. røst: Riga bliver styret af en koalition mellem dit parti, det centrum-venstre orienterede Harmony Center, og det centrum-liberale parti Latvia First Party/Latvian Way. Harmony Center kæmper især det russiske mindretals interesser. Får I ene og alene russiske stemmer? Nils Ušakovs: Nej, for første gang siden uafhængigheden i 1991 var det ikke kun russere, der stemte på os ved valget i Op til en af tredjedel af vores stemmer kom fra letter. Omvendt fik nogle af de lettiske partier også russiske stemmer. Så for første gang stemte befolkningen på partiprogrammer og ikke kun efter etnicitet. røst: Hvordan er samlivet mellem letter og russere i det daglige? Nils Ušakovs: I det daglige er det absolut okay. Letland har en af Europas højeste rater af blandede ægteskaber, mange flere end i Belgien for eksempel, og man kan ikke afgøre etnicitet alene på efternavnet. En lette kan sagtens have et slavisk efternavn og omvendt kan en russer have et lettisk. Vi lever sammen, i det mindste i byerne. Ude på landet lever til gengæld kun letter. røst: Hvordan vælger du sprog, når du for eksempel besøger en butik? Nils Ušakovs: Det afhænger af mange ting. For eksempel det sprog jeg talte, lige inden jeg kom ind i butikken. Hvis jeg talte lettisk med nogen uden for butikken, så vil jeg formentlig også tale lettisk med sælgeren. røst: Så begge sprog er lige accepteret? Nils Ušakovs: Ja, du kan ikke finde et godt arbejde, med mindre du kan begge sprog. Nogle gange er russisktalende unge derfor bedre stillet end lettiske unge, fordi de russisktalende er bedre til lettisk, end letterne nogle gange er til russisk. røst: I forhold til det faktum, at 65 % af Rigas befolkning er russisktalende, er det påfaldende, at man ikke ser russiske gadeskilte i det offentlige rum. Hvorfor har indfører I ikke tosprogede gadeskilte? Nils Ušakovs: Det er et meget følsomt emne, især for letterne. Det har noget med historien at gøre. I dag er 9

10 det et tabu. Før i tiden havde vi tresprogede skilte: lettisk, russisk og tysk. Mange gader havde endda forskellige navne på de tre sprog. Der er ingen regel i dag, der siger, at man ikke må have russiske skilte; den lettiske tekst skal bare være størst. Men vi gør det ikke, fordi det er et tabu. sere, skandinaver, tyskere og briter. For skandinaver og briter kan det være interessant, at vi har et rigtig godt sundhedssystem, som ikke er særligt dyrt. røst: Så sundhedsturisme kan være en vej frem? Nils Ušakovs: Ja røst: Hvordan har den økonomiske krise ramt Riga? Nils Ušakovs: I 2008 havde vi et budget på 600 mio. lats (6,3 mia. kr.); nu er vi nede på 400 mio. lats (4,2 mia. kr). Det betyder, at vi skal prioritere. Vi vil bruge penge på at renovere skoler, fordi priserne er lave nu. Vi vil gøre det nemmere for udenlandske investorer at investere i Riga, og så vil vi bruge penge på, at markedsføre Riga som turistdestination. røst: Riga har i flere år været hjemsøgt af unge britiske mænd, der udnytter den billige alkohol og måske også de billige kvinder til at sikre polterabendens succes. Du har for nylig kaldt til kamp mod denne form for turisme. Hvordan ønsker du i stedet at brande Riga? Nils Ušakovs: For første gang siden 1991 bruger vi penge på at brande Riga i udlandet. Jeg har set, hvordan Skt. Petersborg og Tallinn har gjort det, og det skal vi nu også i gang med. Vi planlægger blandt andet en operafestival, en sangfestival og en masse andre aktiviteter. Det handler ikke om at reducere antallet af polterabender, men om at øge antallet af andre turister. Vi vil især markedsføre os overfor rus- røst: Hvordan ønsker du Rigas image skal være i udlandet? Nils Ušakovs: Riga er og skal være en bro mellem Øst og Vest, mellem EU og Rusland. Vi kan kommunikere både med EU og Rusland. Og når jeg siger kommunikere, så mener jeg ikke bare, at vi kan sproget, men også har et kendskab til kulturerne. Det er en unik kompetence. Enten udnytter vi den og er en bro mellem Øst og Vest, eller også bliver vi glemt af begge sider, fordi ingen har brug for os. røst: Du har studeret i Danmark. Har du nogle erfaringer derfra, som du kan udnytte i dag? Nils Ušakovs: I Danmark findes der kun socialdemokratiske partier, hvis man sammenligner med Letland. I Letland bliver man hurtigt sat i bås som kommunist, hvis man hører hjemme på venstrefløjen. Socialdemokratisk politik handler ikke kun om at give til de fattige, men om at investere penge de steder, der gavner økonomien. F.eks. i uddannelsessystemet. Her kan vi lære meget af Danmark. I Letland er uddannelsessystemet ikke så godt som i Danmark, men det er fordi vi ikke har brugt nok penge på det. Rigas gamle bydel. Foto: Kristoffer Hecquet 10

11 Klumme: Er Baltikum en region? Af Peter Kyhn Spørgsmålet i rubrikken er stillet forkert, for naturligvis er Baltikum en region. Spørgsmålet er blot, hvilken type region. De baltiske stater fik deres selvstændighed fra Sovjetunionen i 1991, og naturligvis måtte videnskabelige forfattere have styr på, hvad det var for nogle lande, der kom til verden. Denne tradition var stærk inden for statskundskab og stærk i Norden, hvor der samtidig var politisk fokus på landene, bl.a. med nordisk-baltisk samarbejde. Der var i denne litteratur en tendens til at kvantificere landenes historie og baggrund og udglatte forskelle og landenes unikke erfaringer, så man fik etableret en region, som var til at arbejde med for politologer. Karakteristisk for denne litteratur, hvoraf meget var så generel, at det nærmede sig almindelig historieskrivning, var, at forfatterne ikke mente, at det var umagen værd at bruge kilder på de lokale sprog, endsige tilegne sig de lokale sprog. Som regel brugte man engelsksprogede kilder - og dem var der til at begynde med ikke mange af - og til nød russisksprogede kilder. Det var alt sammen meget problematisk, for de lande, der var kommet til verden, var dybt forskellige og forestillingen om at have noget til fælles var ikke stærk. Deres egne nationale erfaringer stod i centrum for deres selvopfattelse og en del af den litteratur, der kom frem i begyndelsen af 1990'erne ignorerede disse forskelle. På det politiske plan var der grund til at advare mod at spejle Baltikum i Norden. For Norden og Baltikum har ikke meget til fælles. I modsætning til Norden har de baltiske lande begrænset fælles historie, meget begrænset intern sproglig forståelse, ingen fælles religion og i begyndelsen af 1990'erne næsten ingen fælles økonomi. Estland var på mange områder længst fremme i udviklingen, og det var meget vigtigt for opfattelsen af Baltikum, at EU ved optagelsesforhandlingerne signalerede, at man ikke ville tillægge det regionale nogen vægt, men at man begyndte forhandlingerne først med esterne i og så måtte de andre to lande pænt vente til En fortsættelse af denne politik ser vi i den nylige beslutning om at give Estland adgang til eurozonen fra 1. januar Det enkelte lands økonomiske resultater har været afgørende for bedømmelsen. I Estland slog den nuværende præsident Toomas Hendrik Ilves (daværende udenrigsminister) sig i slutningen af halvfemserne op på at mene, at Estland egentlig ikke hørte til Baltikum, men bedre passede ind i en nordisk kontekst. Det medførte mange syrlige kommentarer fra Letland og Litauen, hvoraf den morsomste var en karikatur i det lettiske dagblad Diena, der viste et kort over Østersølandene med Estland klistret på et sted i Mellemsverige. Ilves fokuserede på sprog, historie og religion, men også på anvendelsen af IT, når han argumenterede for, at Estland havde mere at gøre med Sverige-Finland end med Litauen. Nu er tingene på en måde mere normaliserede. Den økonomiske integration mellem de baltiske lande, herunder turisme, samhandel og gensidige udenlandske investeringer, har nået et betydeligt omfang. Derfor kan man med rette sige, at Baltikum er mere region i dag, end det var det for 15 år siden. Men sammenlignet med Norden er den regionale identitet meget svag; den mentale identifikation med de andre baltere eksisterer ikke i nogen nævneværdig udstrækning, og de konstituerende faktorer for en region (historie, kultur, religion, sprog), som jeg nævnte ovenfor, er uforandrede sammenlignet med begyndelsen af halvfemserne. Baltikum er en region, ja, men regionaliteten manifesterer sig mest inden for økonomi og meget begrænset inden for f.eks. politik, kulturel interaktion eller folkelig identitet. Peter Kyhn er cand. mag. i historie og uddannet i estisk ved Lunds Universitet, hvor han ligeledes har undervist i de baltiske landes historie og sprog. Er redaktionssekretær ved Northroup Newsletters og forfatter til 'Turen går til Estland, Letland og Litauen' (Politikens Forlag). Peter Kyhn har også skrevet bogen 'De baltiske lande' (Frydenlund). 11

12 Upopulære danske svin Af Michael B. Lauritsen Store danske svinebrug er i vælten for tiden i både i Letland og Litauen. Lokalbefolkningen klager over miljøbelastning og lugtgener, imens lettiske landmænd raser over konkurrencen fra de ressourcestærke danske landmænd. Den danske landbrugsrådgivning i Århus anslår, at der er ca. 50 danske landmænd i Baltikum, heraf ca. 5 i Estland, 30 i Letland og 15 i Litauen. Landmændenes aktiviteter er spredt ud på både malkekvæg, jordbrug og store svinebrug. Men det er svinebrugene, der løber med al opmærksomheden. Andris Gobins, formanden for den lettiske Europabevægelse, er således hurtig til at nævne de stinkende danske svinefarme, når han skal forklare, hvad letterne forbinder med EU. Historier om store danske svinefarme er for tiden en meget varm kartoffel i Letland, og ifølge Andris Gobins én af de negative historier, der forklarer, at Letland er det mindst EUbegejstrede af de tre baltiske lande. Grunden? Gobins nævner i flæng, hvordan store danske svinebønder forurener, ødelægger vejene, kun ansætter få lokale, opkøber det bedste land ofte fra lettiske familier på fallittens rand, og ikke engang køber de lokale produkter. Letterne har derfor svært ved at se, hvilken merværdi de danske svinebønder repræsenterer i det lettiske samfund. På trods af, at Letland har kraftigt brug for udenlandske investeringer, og på trods af, at Letland er nettoimportør af svinekød. På landsdækkende tv At de danske svinebønder har et dårligt ry kan Gundars Reders fra det lettiske statsfjernsyn, Latvijas Televizija, bekræfte. Han har lavet en kritisk dokumentarudsendelse om danske svinebønder med udgangspunkt i klagende borgere i distriktet Jelgava og græsrodsarbejde blandt borgere i distriktet Kuldigas. I Jelgava har myndighederne givet tilladelse til en udvidelse af en svinefarm til svin og pattegrise - ifølge Gundars Reders: Fordi det ville være godt for økonomien, og fordi arbejdsløsheden var stor, og dette kunne være et skub. Men de lokale borgere var imidlertid særdeles utilfredse med beslutningen, hovedsageligt på grund af lugten og forureningen af miljøet. Nabodistriktet Kuldigas oplevede et helt modsat forløb. Her har lokale borgere haft succes med at forpurre udvidelsen af en svinefarm. De lokale var her mere velinformerede og proaktive. De havde studeret internettet og de havde været i Litauen og se på lignende fabrikker og interviewe folk i de omkringliggende områder. I Kuldigas spredtes hurtigt den generelle holdning, at en udvidelse af en svinefarm ville være katastrofal for miljøet, hvorefter det lykkedes lokale kræfter at overbevise lokalmyndighederne om, ikke at tillade en udvidelse. Et spørgsmål om penge De lettiske svinebønder, som Reders har talt med, mener ikke, at man kan håndtere sit affald ordentligt, hvis man har mere end svin. Måske passer dette, måske ikke, måske er det et spørgsmål om den teknologi, man bruger, men dette er i hvert fald synspunktet. Han er dog ikke sen til at erkende, at lettiske svinebønder nok ville forsøge sig i samme spor. Hvis bare de havde pengene. Men det har de som regel ikke, og i dag kan de lettiske landmænd ude i lokalområderne oftest blot stå på sidelinjen og kigge på de enorme udvidelser af svineproduktioner, som pengestærke, vestlige landmænd står for. Og især derfor er der en særdeles dårlig stemning omkring danske svinebønder ude i mange lokaldistrikter i Letland. Danskere er stadig populære Spørgsmålet om svinefarme har dog endnu ikke ødelagt danskernes ry. Ifølge Gundars Reders har danskerne meget goodwill at tappe af, og så er der også nogle gode eksempler: Der er også danske landmænd med et særdeles godt ry, bl.a. hr. Rasmussen (Alex Rasmussen red.), en meget berømt dansk svinebonde, der har lært sproget, er høflig, taler godt med naboerne og har en god attitude. Der er også en vigtig forskel mellem land og by: Hvis du spørger ude i landdistrikterne, hvor man kan se og lugte farmene, er den generelle indstilling til danske svinefarmere negativ, men hvis man stiller spørgsmålet her i Ri- 12

13 ga, om det er godt eller skidt med de danske svinefarmere, ville en meget vigtig del af folk sige: det er godt for vores økonomi, så hvad er problemet?, slutter Reders. Også modstand i Litauen Danske landmænds upopularitet begrænser sig ikke til Letland. Ifølge Førstesekretæren på den danske ambassade i Litauen, Mette Kruse, har der gennem flere år været massiv negativ presse i Litauen om de danske svinebønder, ligesom der gennem flere år har været demonstrationer udenfor Den Danske Ambassade imod de danske svinebønder, ofte med baggrund i myten om, at danskerne er i gang med at overflytte hele deres svineproduktion til Baltikum. Denne myte er der imidlertid ikke meget hold i, understreger Mette Kruse og henviser til friske tal fra Eurostat, der viser, at Litauen i 2008 producerede 1,2 mio. svin, imens Estland og Letland hver producerede 0,5 mio. svin, overfor Danmarks produktion på 27 mio. svin. Litauen er i øvrigt, ligesom både Estland og Letland, stadig nettoimportør af svin. Det er Den Danske Ambassades indtryk at de danske landmænd fører en legitim forretning på basis af moderne teknologi og med respekt for den eksisterende lovgivning. Denne vinkel bekræftede en delegation fra det litauiske parlaments miljøudvalg i øvrigt, efter et besøg på flere forskellige danske svinefarme i februar i år. Den konservative formand for delegationen udtrykte beundring over den moderne teknologi, der blev brugt på farmene, og erklærede ligeledes, at generne overfor naboerne var yderst begrænsede. Disse positive ytringer udløste dog øjeblikkeligt demonstrationer foran det litauiske parlament, hvor demonstranterne illustrerede deres utilfredshed med gasmasker med danske flag og grisenæser på. Ifølge Mette Kruse kæmper de danske landmænd også med diskrimination fra lokale myndigheder, der i flere tilfælde handler imod kendelser fra domstolene, i bestræbelserne på at gøre livet surt for landmændene. Som i Danmark blot tilsat ulighed Grundlæggende ligner debatten om svinebønder i Litauen og Letland den danske, med de helt klassiske grundelementer: forurening og lugt. Dog med det ekstra element, at nogle meget ressourcestærke vestlige landmænd skiller sig kraftigt ud fra de fattigere landmænd i de to lande. På spørgsmålet om lettiske landmænd kan lære noget af danske landmænd, svarer Gundars Reders: Jeg ved ikke, om de har noget at lære, men jeg ved at nogle af dem er jaloux, fordi de ikke pengene til at bygge den slags svinefarme. I nogle distrikter kan du finde folk, der er meget imod svinefarmene, men kun fordi de for tiden ikke har nok penge til at bygge deres egen svinefarm. De kæmper med andre ord for deres egen forretning. Gundars Reders fra Lettisk stats TV. Foto: Jesper Pørksen 13

14 EU-skepsis i Letland Samtale med Andris Gobins, formand for den lettiske Europabevægelse, udarbejdet af Kristoffer Hecquet Det kan måske undre, at Letland er et af de mest EU-skeptiske lande i Europa. Andris Gobins forklarer. "Letland er det absolut mest euroskeptiske land i Baltikum, fortæller Andris Gobins, der er formand for Letlands Europabevægelse. Han bevæger hånden henover en række grafer foran sig, der viser, hvordan hans land ligger tæt op ad Storbritannien, hvad angår offentlighedens holdning til EU. Litauen har af en eller anden grund altid været positiv over for EU, mens Estland og Letland har fulgtes ad med en mere kritisk linje. Men i 2004 omkring selve udvidelsen skete der to begivenheder, der trak de to lande i hver sin retning. I Tallinn flyttede man et sovjetisk mindesmærke ud af byen, hvilket skabte store russiske protester men ledere fra EU bakkede esterne op i deres handling. Dette skabte folkelig opbakning til EU. Men i Letland faldt optagelsen sammen med store stigninger i energipriser hvilket egentlig ikke havde noget med EU at gøre og dette styrkede den allerede eksisterende euroskepsis betydeligt. Jo, vi har meget at se til i vores lille organisation her i Letland. Andris tilføjer desuden, at historier om udenlandske virksomheder, som f.eks danske svinebønders opkøb af lettisk jord, har givet EU et dårligt ry. Under store, lokale protester argumenteres for lugtgener og slid på den lettiske infrastruktur. Samtidig har de internationale satsninger på IT haft den modsatte effekt i nabolandet Estland. Det er således ikke det økonomiske sammenbrud, der har udløst letternes skepsis over for EU. Her er man tværtimod taknemmelig over for den støtte, som man trods alt har modtaget fra det øvrige EU. Til gengæld er Andris selv en smule skuffet over, hvordan Baltikum er blevet mødt fra EU s side, når det gælder økonomi. Der er altid to sider af sagen. Jeg er ikke i tvivl om, at EU er den bedste løsning for Letland, men når jeg ser, at EU for kort tid siden ikke ville optage vores naboland Litauen i Euroen i 2007, pga. marginale overskridelser af EU s krav, kan man ikke undgå at blive lidt skuffet (Litauen opfyldte alle kriterier med undtagelse af inflationen, der skulle ligge under 2,6 pct., men Litauen havde i marts ,63 pct., red.). Især fordi det var tydeligt, at det var de færreste euromedlemmer, der faktisk overholdte denne inflationsrate og prøv at se på Europa lige nu! Man kan undre sig, hvorhen letterne så ønsker at orientere sig, når EU mod vest ikke er at foretrække og Rusland, som den store nabo mod øst, stadig ikke er populær i Letland pga. fortiden i Sovjetunionen. Andris forklarer: Det er meget simpelt. Letterne er meget deprimerede. Andris Gobins. Foto: Michael B. Lauritsen

15 Er Letland et let land for en dansk landmand? Reportage fra Henrik Gøttrups gård i Letland, udarbejdet af Michael B. Lauritsen Magasinet røst besøgte i april Henrik Gøttrup Christensen på hans gård i Naudite en god times kørsel fra Riga. Vi bliver afbrudt af Ingus, der med en seddel i hånden har krydset gårdspladsen fra den nybyggede røde bygning. Bygningen huser virksomhedens kontor, omklædningsrum, toiletter, køkken og kantine. Henrik kaster et hurtigt blik på sedlen og svarer med en flok lettiske gloser, hvorpå Ingus returnerer den modsatte vej. Og vi vender tilbage til samtalen om lettiske landmænd, naboer, lokalmyndigheder, danske svinebønder, samarbejdspartnere og kammerater i Letland og om konen, sønnen og datteren i Danmark. Henrik Gøttrup er 48 år gammel og har drevet landbrug i Letland i 5 år. Han dyrker korn. Det er det, han er bedst til, som han selv udtrykker det, og det går ganske udmærket, fortæller han med svag nordjysk dialekt. "Udmærket" er jysk og betyder, at han sammen med en dansk partner har hektar under ploven, hvilket på københavnsk betyder, at han dyrker lidt mere end arealet af Vesterbro sammen med Valby, hvilket svarer til mere end fodboldbaner, der lever op til DBU s størrelseskrav for divisions- og ligakampe. Og at han ikke har tænkt sig at stilne farten, illustreres meget godt ved den rendegraver, der som bagtæppe for interviewet er ved at køre murbrokker væk fra et gammelt kornlager. Modernisering Der skal bygges en ny maskinhal som supplement til de to andre, så der kan blive plads til traktorerne, mejetærskerne og den nye store vendeplov. Ploven er en milepæl i Henrik Gøttrups samarbejde med de lettiske myndigheder - et samarbejde, der har taget tid at få til at køre godt - for ploven er nemlig delfinansieret af moderniseringsmidler fra EU efter succesfuldt samarbejde med myndighederne. Henrik Gøttrups plan er, at alt det gamle sovjetiske byggeri på grunden skal rives ned, ligesom Henrik også siden sin ankomst i Letland har haft god succes med at luge ud i den sovjetiske arbejdsmentalitet blandt sine lettiske medarbejdere. Det sovjetiske landbrugsbyggeri i Letland duer ikke, og den sovjetiske tilgang til landbrug duede ikke. Man kan ikke drive landbrug, som man driver en fabrik og blot tilsætte mere arbejdskraft, når man vil hæve produktionen. En god landmand kender sin jord og sin gård, siger Henrik Gøttrup, der da også allerede har fået en del tips om afgrøder, gødning, pesticider og dyrkningsforhold fra sine lettiske naboer, som han ikke kunne have læst sig til, eller lært af sine leverandører. Naboerne har været her i lang tid og kender jorden. Lettisk initiativ Før krigen var landmændene i de baltiske lande jo ekstremt dygtige, men russerne lykkedes med at hive initiativet ud af nogle dem, siger Henrik Gøttrup, men fremhæver dog, at der var dygtige lettiske landmænd i området ved hans ankomst. Og at der er initiativ i området illustreres måske meget godt af Henrik Gøttrups smil, da vi kommer til at tale om, hvordan han skaffede sig af med materialerne fra nedrivningen og ikke mindst det russiske armeringsjern. Det kom han nemlig af med i en fart, gratis afhentet af folk, der godt kendte værdien af brugt jern og som tjente penge på at videresælge det. I nærheden af Henrik Gøttrup er det i det hele taget svært ikke at blive smittet af begejstring, for han maner enhver forestilling til jorden om, at en typisk entreprenør bor i hovedstaden, bærer firkantede briller og spiser tofu. Henrik Gøttrup går i Kansas og spiser steaks, men han får ting til at ske. Det kan man forvisse sig om ved at kaste et blik rundt på ejendommen, eller ved at kigge på et kort over jordene inde på kontoret og høre ham fortælle om de marker, han håber at kunne købe, eller ved at høre ham fortælle om byttehandler med andre landmænd, der har til formål at opnå 15

16 sammenhængende jordstykker - for ham selv og for de andre. Beslutningen om at slå sig ned i Letland faldt efter, at han havde besøgt landet og konkluderet, at "det kunne han gøre bedre" - og at han oven i købet selv kunne gøre en positiv forskel. Hans kone, datter og søn bor i Danmark, men han bruger det meste af sin tid i Letland, for man skal bo her, ellers duer det ikke, som han siger. Derfor kender Henrik Gøttrup nu forskellige steder i både Dobele, hvor han bor til dagligt, og i Riga, hvor man kan få en god steak. Driften af gården foregår på skiftevis dansk og lettisk, afhængig af hvilken medarbejder han taler med, og så småt er der også ved at blive tid til at besøge naboerne en gang imellem. Men de skal altså lige vænne sig til, at jeg bare kommer for at sludre. De er ikke vant til, at naboen bare kommer kørende i bil ind på gårdspladsen, så i starten kiggede de noget, når jeg kom, fortæller han smilende. Henrik Gøttrup mener selv, at hans tilstedeværelse i Letland er positiv for landet, og han kan ikke skjule en lille irritation over, at omgivelserne og myndighederne ikke altid ser den som sådan, når nu de har brug for investeringerne, har et kæmpe russisk eksportmarked lige om hjørnet, og i øvrigt stadig mangler at effektivisere og modernisere. Da vi spørger til fremtiden, melder der sig for første gang i interviewet noget tvivl. Henrik Gøttrup har for længst udset sig en smuk plet på grunden; et godt sted til en norsk bjælkehytte; men ideen om at slå sig permanent ned i Letland vil kræve rigtig meget overtalelse i Danmark. Måske bliver lige netop splittelsen mellem Danmark og Letland fremtidens største udfordring. Henrik Gøttrup på sin gård i Letland. Foto: Jesper Pørksen 16

17 Den stille flugt Af Kenneth Haar Den økonomiske krise får tusinder af letter og litauere til at pakke kufferten og søge udenlands. Dårlige nyheder for arbejdsforhold i både Øst og Vest, mener ekspert. Før var det håb, der fik folk til at emigrere. I dag er det fortvivlelse. Jeg har boet i Litauen i mange år, og det er noget, man kan fornemme på gaden, siger Charles Woolfson. Han er professor ved Linköping Universitet i Sverige og ekspert i vandrende arbejdskraft fra de øst- og centraleuropæiske lande. Han er særligt rystet over krisen i de baltiske lande, hvor han vurderer at hele 15 procent af den erhvervsaktive befolkning gerne vil emigrere. Charles Woolfson peger på, at i Litauen er antallet af emigranter oppe på samme niveau som lige efter optagelsen i EU, og det finder han slående. Dengang fandt migrationen sted på baggrund af økonomisk fremgang i de baltiske lande. I dag er arbejdsløsheden eksploderet hjemme, og mulighederne er blevet ringere i modtagerlandene. Derfor mener Woolfson, at hvor emigration tidligere var et lovende løfte om en bedre fremtid, er det i dag det mindste af to onder. Letland topper Det er i Letland og Litauen, den stille flugt fra Baltikum er udtalt. I det tredje baltiske land, Estland, lander nettomigrationen ifølge officiel statistik omtrent på et nul, angiveligt fordi Estlands økonomi er mere solid. Statistikkerne for migration fra Letland og Litauen er usikre, men tendensen i 2009 er umiskendelig. I Litauen, som angiveligt har den mest præcise officielle statistik, er tallet steget fra knap i 2008 til knap i Korrigeret for indvandring, lander Litauen på et nettotab på personer. Endnu mere dramatisk ser det ud for Letland, hvor krisen har kradset dybest. Hér anslår professor Mihails Hazans på universitetet i Riga, at letter emigrerede i 2009, og han vurderer endda, at tallet kan komme op på over den tre-årige periode til og med Det er mange mennesker ud af en befolkning på kun 2,2 millioner mennesker. Øjeblikkelig fattigdom Migrationen er en flugt fra arbejdsløshed, og fra meget lave sociale ydelser: Bliver man arbejdsløs i Litauen, er det en dom på øjeblikkelig fattigdom, så selvom livet ikke er nemt i de gamle medlemslande, er mulighederne trods alt bedre, siger professor Woolfson. Det er betegnende, at det store træk bl.a. kommer fra Litauen, hvor regeringens svar på krisen har været brutalt. Der har været hårde nedskæringer på de offentlige udgifter, og lønnen er sænket drastisk, siger han med henvisning til, at de offentlige udgifter er skåret ned med hele 30 procent i det forgangne år, og til en lønnedgang på mellem en tredjedel og halvdelen. Søger mod Irland og Storbritannien Den øgede emigration fra de baltiske lande kan mærkes i flere gamle EU-lande, og særligt i Irland og Storbritannien. I Storbritannien fordobledes antallet af arbejdstilladelser til letter i 2009, mens tilladelser til litauere steg med 30 procent, viser tal fra det britiske indenrigsministerium. Op mod letter og litauere fik arbejdstilladelse i de første ni måneder af 2009 i Storbritannien, ifølge professor Hazans. Irland tog i 2009 imod letter og ca litauere. Dermed modtager Irland og Storbritannien omtrent halvdelen af emigranterne fra Letland og Litauen. Interessen for Danmark er relativt lav blandt emigranterne, men tendensen er kraftigt stigende. Antallet af litauere, som fik opholdskort med henblik på lønarbejde var 459 i Det steg i 2009 til 1.031, altså mere end en fordobling. Dermed flytter litauerne op på en fjerdeplads efter Polen, Tyskland og Rumænien. Pres på arbejdsforhold Charles Woolfson mener, at tendensen også ses i andre nye medlemslande i Central- og Østeuropa. At under indtryk af finanskrisen og nedgangen i bl.a. byggeriet i de gamle medlemslande, vendte mange 17

18 østarbejdere hjem, for blot at konstatere, at tilværelsen er blevet sværere at få til at hænge sammen. Derfor vender de om igen. Selvom der er krise også i de gamle EUmedlemslande, og der ikke længere er de samme muligheder i f.eks. byggeriet, så er et liv på det grå eller sorte arbejdsmarked i f.eks. Irland, Storbritannien eller Danmark, trods alt bedre end livet derhjemme, siger professoren. Artiklen er skrevet af Kenneth Haar, der er chefredaktør på Magasinet Notat. Artiklen er oprindeligt trykt i Notats temanummer om Baltikum fra maj Det er dårlige nyheder for arbejdsforhold i både nye og gamle medlemslande, slutter han. På et hængende hår Forløbsbeskrivelse af Michael B. Lauritsen Der var spænding op til sidste øjeblik, om hvorvidt Baltic Pride 2010 kunne gennemføres. Tre dage før paradens planlagte afholdelse sørgede Litauens midlertidige statsanklager, Raimondas Petrauskas, for at tilladelsen blev inddraget. At paraden til sidst blev afholdt skyldtes internationalt pres fra bl.a. Den Danske Ambassade, Amnesty Internationals danske afdeling, diverse andre NGO er, en vred litauisk præsident og en sidste øjebliks-kendelse fra Litauens højeste administrative domstol. Affæren kostede den midlertidige statsanklager jobbet. At der er brug for fokus på homoseksuelles rettigheder i Litauen, viste en meningsmåling fra april 2010, hvor 69 procent af litauerne erklærede, at de ikke kendte homoseksuelle i deres miljø, imens 43 procent af litauerne anså homoseksualitet som en slags sygdom. 70 procent var imod afholdelsen af en homo-parade i Vilnius. Ikke desto mindre fik Lithuanian Gay League i foråret uden problemer tilladelse af kommunen til afholdelse af en parade. Paradens lokalitet blev dog flyttet adskillige gange mellem parkeringspladser rundt omkring i byen, og der var i starten tvivl om, hvorvidt politiet ville beskytte paraden. Første krav om forbud i marts Den brede folkelige modstand mod paraden blev i marts fulgt op af 52 af Litauens 141 parlamentsmedlemmer, der i et brev til den midlertidige statsanklager, Raimondas Petrauskas, krævede paraden forbudt med henvisning til en kontroversiel litauisk lov af nyere dato om beskyttelse af børn mod skadevirkninger fra anstødelig offentlig information. Brevet fik Amnesty International til at reagere særdeles højlydt - ikke mindst den danske afdeling, der koordinerede Amnestys samlede indsats i forhold til Baltic Pride - ligesom det fremkaldte et diplomatisk pres fra flere ambassader. Blandt andet den danske ambassadør Laurids Mikaelsen gjorde i et brev til den litauiske justitsminister opmærksom på den internationale opmærksomhed omkring paraden. I løbet af april faldt brikkerne dog lige så stille på plads for paradens arrangører, idet politiet lovede paraden fuld politibeskyttelse, imens Petrauskas afviste at efterkomme kravet om forbud med henvisning til både litauisk og international lovgivning. Forbuddet i maj Samme Petrauskas tændte dog ild under håbet hos mange parademodstandere, da han onsdag den 5. maj, tre dage før paraden, lykkedes med at 18

19 få trukket tilladelsen tilbage. I samarbejde med et konservativt byrådsmedlem fra Kaunas, Stanislovas Buskevicius, bragte han sagen op for den regionale administrative domstol i Vilnius med den anfægtelse, at politiet ikke kunne garantere paradedeltagernes sikkerhed. Og det var domstolen enig i. Den hovedansvarlige for sikkerheden, Politimester Kestutis Lancinskas, mente dog sagtens, at politiet kunne garantere for deltagernes sikkerhed. Buskevicius er da også primært kendt for sin langvarige modstand mod homoseksuelle generelt og paraden i særdeleshed, så der har givetvis hos ham været andre overvejelser på spil end blot paradedeltagernes sikkerhed. Opbakning om paraden Kendelsen blev straks indbragt for Litauens højeste administrative domstol af Lituanian Gay League. Desuden fremkaldte kendelsen allerede samme dag protester fra den Litauiske præsident Dalia Grybauskaite, der via talsmand, Linas Balsys, fremhævede, at enhver lovlig gruppe har en forfatningssikret ret til at mødes offentligt og ytre sig, og at det er politiets pligt at sikre fred og undgå konflikter ved den slags arrangementer. Grybauskaite undrede sig ligeledes over den dårlige kommunikation, der måtte være mellem de forskellige myndigheder i Vilnius, når politimesteren godt turde garantere for deltagernes sikkerhed, imens anklagemyndigheden kunne være i tvivl. Grybauskaite er Litauens suverænt mest populære politiker med en opbakning i befolkningen på 85 %, så det har ikke været uden betydning, at hun kastede sig ind i kampen. Dagen efter, den 6. maj, afleverede Amnesty International underskrifter til præsidenten, og gjorde dermed opmærksom på den brede internationale bekymring for paradens skæbne. Samme dag udtalte den danske udenrigsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse: "Det vil være yderst beklageligt, hvis forbuddet fra den (regionale, red.) administrative domstol i Vilnius opretholdes, således at paraden ikke kan gennemføres som planlagt. Fra dansk side lægger vi overordentlig stor vægt på, at alle lande - og ikke mindst EU-lande - overholder bestemmelserne i de internationale menneskerettighedskonventioner, herunder retten til fredelige demonstrationer. Dette er også fremhævet af den litauiske præsident. Og den danske regering har flere gange pointeret dette over for den litauiske regering. Den 7. Maj var den danske europaparlamentariker Jens Rohde på banen med en pressemeddelelse, hvori han gjorde opmærksom på de grundlæggende rettigheder, der følger med Lissabontraktaten, og luftede muligheden for at indklage Litauen til EU-domstolen: Det er fuldstændigt helt og aldeles uacceptabelt, at de grundlæggende rettigheder ikke gælder for alle i hele EU. Jeg har foranstaltet et brev udsendt fra parlamentet til myndighederne om, at der er tale om et brud på traktaten og samtidig bedt kommissionen gå ind i sagen. Hvis ikke de homoseksuelle får lov at mødes og får den beskyttelse, de har krav på, ser jeg ikke anden udvej end, at domstolen må gå ind i sagen med en anklage om traktatbrud. Paradens redning i sidste øjeblik Den 7. maj, om eftermiddagen, besluttede den højere administrative domstol i Vilnius endelig at annullere regionaldomstolens forbud, og dagen efter blev Baltic Pride 2010 afholdt i Vilnius. Ifølge Amnesty International havde paraden cirka 500 deltagere, heriblandt den svenske EU-minister Brigitta Olsson, imens 800 pansrede betjente beskyttede paraden fra omkring 500 moddemonstranter. Yderlige mennesker var ifølge Amnesty International mødt op som tilskuere. Hele affæren har haft sit eget lille efterspil, idet den midlertidige anklager Petrauskas blev forbigået, da Præsident Grybauskaite skulle indstille en person til den faste stilling som landets øverste anklager. Petrauskas blev ifølge Grybauskaite forbigået på grund af hans ageren i udførelsen af embedet i den midlertidige stilling. Kommentatorerne i Litauen er generelt enige om, at hun her sigter til hans rolle i processen op til Baltic Pride i Vilnius. Forløbet omkring Baltic Pride 2010 i Vilnius demonstrerer, hvordan homoseksuelles vilkår gennem de seneste år - ikke mindst i de baltiske lande - har udviklet sig til en demokratisk slagmark, hvor domstole og forskellige fløje af nationale og internationale politikere og bevægelser kæmper mod hinanden, for enten ytringsfrihed og andre basale rettigheder, traditioner og kristne værdier, eller blot opmærksomhed og politisk tilslutning. 19

20 Foto: Kaare Viemose for Amnesty International (Riga 2008) Tabu Samtale med Rasa Navickaite, talskvinde for Baltic Pride, udarbejdet af Michael B. Lauritsen Magasinet røst besøgte i april Rasa Navickaite på en lille café i Vilnius. Den Hvide Elefant, som caféen hedder, er et foretrukket sted at mødes for alternative typer i Vilnius. Vi talte om vilkårene for homoseksuelle i Litauen. Den konkrete anledning var afholdelsen af Baltic Pride 2010 i Vilnius, en parade som Rasa var talskvinde for. Siden EU-udvidelsen i 2004 har flere af de nye medlemslandes større byer ligget i retssager med homoseksuelles organisationer, der har insisteret på deres ytrings- og forsamlingsfrihed. Bystyret i bl.a. Warszawa, Poznan og Riga har forsøgt at forhindre afviklingen af homo-parader i byerne, oftest med henvisning til den offentlige sikkerhed, men afvisningerne er som oftest blevet omstødt af domstolene. De fleste Central- og Østeuropæiske lande, der har lagt jord til homo-parader, har desuden oplevet særdeles aggressive moddemonstrationer, og der er således i de senere år gået en lind strøm af billeder af blødende bøsser og lesbiske til vestlige medier fra parader i Moskva, Krakow, Warszawa, Poznan, Tallinn og Riga. Homoseksuelles rettigheder er en højaktuel demokratisk frontlinje i Central- og Østeuropa; ikke mindst i de baltiske lande. Og således også i Litauen. Menneskerettigheder Vi mødte Rasa Navickaitė, der studerer politologi i Vilnius og er informationskoordinator for Baltic Pride Vilnius 2010, til en snak om homoseksuelle, hetz, had. Frygt, foragt - og forandringer. Rasa Navickaitė føler sig som homoseksuel i Litauen presset af den højstemte debat. Homoseksualitet nævnes ofte sammen med pædofili, ligesom det heller ikke er unormalt at omtale homoseksualitet som en sygdom, man kan blive smittet af, siger hun, og forklarer, hvordan begrebet menneskerettigheder heller ikke har en automatisk positiv klang alle steder i landet: Menneskerettigheder fremlægges ofte som en modsætning til traditionelle katolsk-konservative familieværdier, og selv konservative professorer problematiserer menneskerettigheder. Liberalisme og EU er anti-værdier for disse personer. Når det ikke er kontroversielt at være modstander af menneskerettigheder, og når homoseksualitet uden problemer kan forbindes med sygdom og kriminalitet, så er det ikke svært at forstå, at homoseksualitet er tabubelagt i Litauen. 20

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

International driftsleder

International driftsleder International driftsleder med traineeforløb i Østeuropa VEJLBY LANDBRUGSSKOLE - centret for moderne landbrugsuddannelse I Slovakiet bliver ideerne til virkelighed Jonas Juhl Kristensen blev i foråret spurgt,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere