Listen over uønskede stoffer
|
|
- Stine Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Orientering fra miljøstyrelsen Nr Listen over uønskede stoffer En signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes
2
3 Indholdsfortegnesle Side 1 Forord 5 2 Læsevejledning 8 3 Aktivitetstyper 10 4 Ændringer Stoffer, der er fjernet fra listen Nye stoffer, der er tilføjet listen 14 5 Listen over uønskede stoffer Alkylphenoler f.eks. nonylphenol, octylphenol Alkylphenolethoxylater f.eks. nonylphenol-ethoxylater, octylphenolethoxylater Aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin Antimontrioxid Azofarver, der kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer Biphenyl ,2-Bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan og bisphenol-adiglycidylether reaktionsprodukt Bly og blyforbindelser Borsyre og borax Bromerede flammehæmmere Butanonoxim Cadmium og cadmiumforbindelser Chlorerede opløsningsmidler ,2-Dichlorethan Dichlormethan Tetrachlorethylen Trichlorethylen Chlorparaffiner (kort-, mellem- og langkædede) Chromforbindelser Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder Cryolit 46 1
4 5.18 Cyclohexan Destillater (råolie) ,6-Diazaoctan-1,8-diamin ,3'-Dichlorbenzidin dihydrochlorid Dichlor-N-[(dimethylamino)sulfonyl]fluor-N-(ptolyl)methansulfenamid Diethanolamin Dimethylphenol Ethylglycol Ethoxy-1,2-dihydro-2,2,4-trimethylquinolin Formaldehyd Glutaral Hexachlorbenzen ,6-Hexandioldiacrylat Hydrocarboner, C 26-55, aromatrige Hydrogenfluorkulbrinter (HFC) Isocyanater Diphenylmethan-2,4'-diisocyanat, diphenylmethan-4, 4'-diisocyanat og diphenylmethandiisocyant, isomere og homologe ,4-Diisocyanatotoluen og 2,6-diisocyanatotoluen ,4'-Isopropylidendiphenol Kobber og kobberforbindelser Kolophonium (terpentinoliefri harpiks) Kviksølv og kviksølvforbindelser Lavtkogende nafta, som indeholder kræftfremkaldende stoffer (benzen 0,1 volumen-%) Maleinsyreanhydrid Mercaptobenzothiazol (MBT) Mesitylen Methenamin (1-Methyl-1,2-ethandiyl)bis[oxy(methyl-2,1-ethandiyl)] diacrylat Methylmethacrylat Moskusxylener Methyl-tertiær-butylether (MTBE) 80 2
5 5.47 Natrium- og calciumhypochlorit Nikkel ved visse anvendelser og nikkelforbindelser Organiske tinforbindelser Overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt under iltfri forhold ,2,4,6,6-Pentamethylheptan Perfluorerede kulbrinter f.eks. CF 4, C 2 F 6, C 3 F Phenol Phenol, 4,4'-(1-methylethyliden)bis, polymer med 2,2- ((1-methylethyliden)bis) Phenol, methyl Phthalater Phthalsyreanhydrid Simple kulbrinter (carbonhydrider) n-hexan Heptan Sulfaminsyre Svovlhexafluorid Tjæreprodukter ,2,4-Trichlorbenzen Tris(2-chlorethyl)phosphat Tunge paraffindestillater (råolie) Udvalgte stoffer i parfumeprodukter Uspecificeret gasolie, der er kræftfremkaldende Råoliedestilater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer (DMSO-ekstrakt 3%) Zineb Risikosætninger 108 Litteraturliste 112 3
6 4
7 1 Forord Miljøstyrelsens debatoplæg I december 1996 udsendte Miljøstyrelsen debatoplægget Status og perspektiver for kemikalieområdet med det formål at give en status og samtidig skabe debat om den fremtidige indsats på kemikalieområdet. Det overordnede mål for indsatsen på kemikalieområdet var, og er her fire år senere, stadig at reducere påvirkningen fra miljøbelastende stoffer, så miljøkvaliteten ikke forringes for mennesker og miljø. I debatoplægget fra 1996 indgik der som et bilag en liste over stoffer med uønskede effekter. Miljøstyrelsen havde udvalgt stofferne udfra deres sundheds- og miljømæssige effekter, samt i hvor store mængder de blev anvendt. Listen blev desuden suppleret med stoffer, som Miljøstyrelsen af andre grunde anså for problematiske. Ministerens redegørelse Officiel liste Efter at debatoplægget havde været i høring og efter en forespørgselsdebat i Folketinget i januar 1997 fremsendte miljø- og energiministeren i maj 1997 en redegørelse til Folketinget om, hvilke initiativer ministeren agtede at tage på kemikalieområdet. Som et af mange initiativer nævntes det i redegørelsen at Listen over uønskede stoffer senere ville blive udsendt som en officiel liste. Den første liste over uønskede stoffer udkom derfor i Det blev besluttet allerede dengang, at arbejdet med at overvåge og informere om de mest problematiske stoffer skulle gøres løbende. I efteråret 1999 startede arbejdet med at revidere Listen over uønskede stoffer ud fra de samme metoder og principper, som blev anvendt i Den nye og reviderede liste foreligger nu i en år 2000 udgave. I forhold til dens forgænger, er der en række kemiske stoffer eller stofgrupper, der ikke længere findes på listen. Hvilke stoffer/stofgrupper det drejer sig om, samt begrundelsen for at fjerne dem, er nærmere beskrevet i afsnittet Ændringer. Foruden at der er fjernet nogle stoffer/stofgrupper fra listen, er der også kommet nye til. Navnene på de nye stoffer er kort beskrevet i afsnittet Ændringer. En mere uddybende beskrivelse af alle de stoffer der forekommer på listen, er givet i de dataark, der findes i afsnit 5. Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Derfor skal listen også fremover opdateres. Udvælgelsen af stoffer Måden, stofferne er udvalgt på, er beskrevet uddybende i rapporten: Kriterier for udvælgelsen af uønskede stoffer (Arbejdsrapport nr. 71, dec. 1996) samt i rapporten Effektlisten 2000 (Orientering nr. 6, 2000). 5
8 Et vigtigt udvægelseskriterium har været udbredelsen/forbruget i Danmark. Som udgangspunkt findes de mest problematiske stoffer i Danmark på Effektlisten Disse stoffer er udvalgt ved en systematisk tilgang udfra stoffernes klassificering i EU eller computerestimering af stoffernes økotoksikologiske egenskaber. På denne liste findes i alt stoffer. Effektlisten består af stoffer klassificeret for effekter som: Høj akut og/eller kronisk giftighed Kræftfremkaldende Skadelig for arveanlæggene Skadelig for forplantningsevnen Allergifremkaldende Miljøfarlig En begrænsning af antallet af stoffer kan foretages ved at prioritere stofferne efter deres forbrug på det danske marked. Miljøstyrelsen har valgt at bruge 100 tons som afgrænsning. Men det betyder ikke, at mindre mængder er uden problemer. Et stof kan på grund af dets specifikke anvendelse udgøre en stor risiko selvom den samlede mængde, der anvendes i Danmark, er begrænset. I Danmark skal farlige kemiske stoffer og produkter anmeldes til det danske Produktregister, hvis de bruges industrielt. Producenter og importører har pligt til at ajourføre oplysningerne, hvis der sker ændringer. Imidlertid har tidligere undersøgelser i forbindelse med bl.a. massestrømsanalyser vist, at en del anmeldere glemmer at ajourføre mængdeoplysninger og afmelde udgåede produkter. Det har derfor været nødvendigt med en stikprøvekontrol af mængdeoplysningerne for at udvælge stofferne. Den systematiske udvælgelse i forbindelse med Effektlisten har nogle begrænsninger. Derfor er der sket en supplerende udvælgelse på baggrund af den eksisterende viden om stoffernes effekter og spredning til miljøet. Listen over uønskede stoffer er dels baseret på stoffer fra Effektlisten der bruges i mere end 100 tons i produkter og dels den supplerende udvælgelse af kemikalier, der også medtager problematiske stoffer, som anvendes i varer eller materialer (f.eks. phthalater i blød PVC). Listen består derfor både af stoffer klassificeret i EU og stoffer, der endnu ikke er klassificeret. Den supplerende udvælgelse Den supplerende udvælgelse omfatter bl.a. stoffer, der er problematiske i havmiljøet, i affaldsbortskaffelsen og i grundvandet. Kort fortalt er de supplerende stoffer udvalgt efter et eller flere af følgende syv kriterier. I forhold til forrige liste, er udvælgelseskriteriet nr. syv nyt (det er stoffer, der anses for problematiske for grundvandet). 1. Stoffer, der er under afvikling på grund af stoffets sundheds- eller miljøegenskaber, men hvor der for visse anvendelsesområder endnu ikke er sat tidsfrister, fordi der på disse områder endnu ikke findes tekniske og økonomisk anvendelige alternativer. 2. Stoffer, der kun er delvist anvendelsesbegrænset, men hvor anden anvendelse også anses for sundheds- eller miljømæssig betænkelig. 6
9 3. Stoffer, hvor anvendelsen i Danmark anses for at være betænkelig, og hvor anvendelsesregulering er i gang eller overvejes. 4. Stoffer, der gør anvendelsen af restprodukter fra affaldsstrømmene (røggasrensningsprodukter, slagger, slam og kompost) problematisk. 5. Stoffer på havkonferencernes udfasningslister, hvor det netop er stoffernes anvendelse i produkter, der ønskes udfaset. 6. Stoffer, der er er omfattet af politiske målsætninger om afvikling. 7. Stoffer, der anses for at være problematiske for grundvandet. Reduceret anvendelse At et stof står på listen er generelt ikke et udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille dette til forbud. Regler om helt eller delvist forbud er kun et af mange mulige virkemidler til at reducere belastningen af stoffer med uønskede effekter. Af andre virkemidler til anvendelsesbegrænsning kan nævnes klassificering og mærkning, afgifter på særligt problematiske kemikalier, skærpede standarder, frivillige aftaler om afvikling, miljømærker, grønne indkøbsvejledninger, positiv-/negativ lister for udvalgte områder, støtte til substitutionsinitiativer, emissionsbegrænsning samt informationskampagner. Listen skal således ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Dette kan ske ved, at virksomhederne på baggrund af listens oplysninger, selv tager initiativ til at udskifte de problematiske stoffer. Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man foruden at undersøge om alternativet er teknisk brugbart, altid sikre sig at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er undersøgte og dokumenterede. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter har betydning i relation til det produkt, hvori stoffet ønskes anvendt. Hvem kan bruge listen? Med de rette forudsætninger kan listen bruges af virksomhedernes produktudviklere, af professionelle indkøbere i forbindelse med miljøbevidst indkøb, og af andre der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter. Anvendelsen af listen forudsætter dog en vis miljøfaglig viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv. 7
10 2 Læsevejledning Listens opdeling CAS nr. EINECS nr. Synonym Produktgrupper I Listen over uønskede stoffer er hvert stof/stofgruppe indskrevet i et datablad, der er opdelt i informationsfelter. Felternes indhold er forklaret nedenfor. Et unikt nummer tildelt et kemisk stof af Chemical Abstracts Service. Udover at nummeret er unikt for en bestemt forbindelse, har nummeret ingen yderligere mening. Stoffets EF-nummer. For farlige stoffer, som er optaget i Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (EINECS, EFT nr. C 146 A af ), medtages EINECS-nummeret. For visse af stofferne er der anført et andet trivial eller populært navn for det samme kemiske stof. Her angives udvalgte produktgrupper, hvori stofferne indgår samt de produktgrupper, hvor anvendelsen kan være et specielt problem. Det er her vigtigt at pointere, at de oplysninger som Miljøstyrelsen refererer til, stammer fra Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (Produktregistret), der igen har deres oplysninger fra producenter og importører. Importører og producenter af farlige kemikalier er nemlig forpligtigede til at indberette mængder og funktioner af de kemikalier, som de forhandler eller benytter. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at listens oplysninger om anvendelsesområder for det enkelte kemikalie ikke er udtømmende. Et stof kan godt være i andre produktgrupper end de nævnte. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at et stof på listen ikke nødvendigvis er problematisk i alle de anvendelser, hvori det indgår. Benyttes et stof primært i et lukket system uden mulighed for udslip, er det ofte mindre problematisk end hvis stoffet kommer i direkte berøring med mennesker eller risikerer at blive lukket ud i miljøet. Kemiske stoffer, der udelukkende anvendes som pesticider, er ikke medtaget, fordi de er omfattet af en godkendelsesordning. Der findes biocidmidler på listen, som enten er eller vil blive omfattet af en godkendelsesordning, men som også har andre anvendelser. Begrundelse for udvælgelse Kemiske stoffer og produkter kan belaste mennesker og miljø gennem hele deres livscyklus - dvs. lige fra produktionen, til brug og bortskaffelse. Derfor kan et stof enten være udvalgt, fordi det generelt har uønskede egenskaber, og/eller fordi det betragtes som et problemstof i visse sammenhænge f.eks. i affaldskredsløbet eller i havmiljøet. Endvidere kan et stof være udvalgt på baggrund af en politisk fastsat dansk målsætning om f.eks. afvikling. Er et stof udvalgt på baggrund af klassificeringen betyder det, at det på Listen over farlige stoffer er klassificeret for særligt betænkelige sundhedseller miljøeffekter. 8
11 Det drejer sig om følgende effekter: Høj akut og/eller kronisk giftighed Kræftfremkaldende Skadelig for arveanlæggene Skadelig for forplantningsevnen Allergifremkaldende Miljøfarlig Hvis et stof er udvalgt på baggrund af PC-beregninger betyder det, at der er tale om stoffer, der mistænkes for at have særligt økotoksikologisk betænkelige effekter. Disse stoffer er identificeret ved hjælp af computerbaserede beregningsteknikker (QSAR) og betegnes i listen som skadelige for vandmiljøet. Endelig vil visse stoffer være udvalgt af supplerende årsager, fordi de er problematiske i havmiljøet, i affaldsbortskaffelsen, for klimaet eller i grundvandet. Målsætning Klassificering Nugældende regulering Her angives Miljøstyrelsens konkrete målsætninger om begrænsninger i anvendelsen for de særligt prioriterede stoffer. Under klassificering angives de fareklasser og risikosætninger, som stoffet er tildelt på Listen over farlige stoffer /1/. Under dette felt henvises til, om stoffet er omfattet af regler om anvendelsesbegrænsning eller andre begrænsningsinitiativer f.eks. frivillige aftaler med industrien om afvikling. Desuden angives det, om der er fastlagt kvalitetskriterier eller grænseværdier for luft, jord, vandløb, søer eller hav. Feltet omfatter også henvisning til eventuelle særlige arbejdsmiljøregler for omgangen med stoffet. Derudover gælder det for alle stoffer, at de er omfattet af en række generelle arbejdsmiljøregler (se sidst i litteraturlisten bagest i rapporten). Endelig kan der være tale om henvisning til anden form for regulering - f.eks. at stoffet er afgiftbelagt. De konkrete regler findes opført i litteraturlisten. Aktiviteter Under hvert stof på listen er der en angivelse af, hvilke aktiviteter der netop har fundet sted, igangværende aktiviteter eller hvilke der påtænkes igangsat inden for en overskuelig fremtid. 9
12 3 Aktivitetstyper Særligt prioriterede stoffer Forbuds- og begrænsningsinitiativer På 26 af databladene er det i feltet Målsætning angivet, at der her er tale om stoffer, der er prioriteret for en særlig indsats. Den aktivitet, som knytter sig til disse særligt prioriterede stoffer/stofgrupper, henføres til de første tre af de følgende aktiviteter - i skemaet er de angivet under feltet Aktiviteter. For de stoffer på listen, hvor der allerede i dag er oparbejdet tilstrækkelig viden til at igangsætte forbuds- og begrænsningsinitiativer, er det konkrete initiativ - der påtænkes gennemført - omtalt. Det samme vil være tilfældet for stoffer, hvor der allerede er udarbejdet eller hvor der påtænkes udarbejdet en handlingsplan. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet planlægges er følgende: Alkylphenoler og Alkylphenolethoxylater Azofarver Bly og blyforbindelser Bromerede flammehæmmere Creosotforbindelser Hydrogenfluorkulbrinter (HFC er) Kortkædede chlorparaffiner Methyl tertiær butyl ether (MTBE) Organiske tinforbindelser Perfluorerede kulbrinter Phthalater Svovlhexafluorid Vidensindsamling inden afviklingsinitiativer For nogle af de stoffer på listen, hvor der er en målsætning om begrænsning, er der behov for indsamling af yderligere viden for at kunne igangsætte forbud eller anvendelsesbegrænsninger. Det kan dreje sig om viden om stoffernes specifikke anvendelse i alle typer produkter, substitutionsmuligheder samt en vurdering af de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af en regulering, før der kan tages stilling til, hvorledes en begrænsning af anvendelsen kan udformes. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet planlægges er følgende: Chromforbindelser Dichlormethan Formaldehyd Kobberforbindelser Langkædede chlorparaffiner Mercaptobenzothiazol (MBT) EU-risikovurdering pågår I feltet om aktiviteter angives det endvidere, om stoffet er udvalgt til at blive underkastet den fælles EU-risikovurdering samt hvilket land, der er udpeget til at foretage vurderingsarbejdet. For visse af de stoffer, der er under risikovurdering, er vurderingsarbejdet så 10
13 langt i EU-processen, at eventuelle nationale initiativer må afvente resultaterne af dette fælles EU-arbejde. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet foregår er følgende: Cadmium og cadmiumforbindelser Ethylglycol Mellemkædede chlorparaffiner Moskusxylener Nikkel Tetrachlorethylen 1,2,4-Trichlorbenzen Trichlorethylen Tris(2-chlorethyl)phosphat Klassificeringsinitiativer Forbrugerprodukter Videnskabelige undersøgelser Overvågningsprogram Inspektion Information For visse stoffer er det nævnt, at disse allerede er under klassificering, eller at de skal vurderes med henblik på fremtidig klassificering. Denne aktivitet er taget med, da en farlighedsvurdering vil være det første skridt til en endelig vurdering af et givet stof. Derudover vil en klassificering og mærkning af et stof - eller af de produkter hvori det indgår - være vigtige oplysninger som indkøbere og forbrugere kan anvende til f.eks. at fravælge de farligste kemikalier. Maling, lak og lim optræder som de produktgrupper, hvor flest af de uønskede stoffer indgår. Her er det især anvendelse i forbrugerprodukter, der er problematisk, da forbrugerne ikke er beskyttet på samme høje niveau som i arbejdsmiljøet. Mulige initiativer for disse produktgrupper, vil derfor primært være målrettet mod forbrugerområdet. Endelig er der for nogle stoffer for tiden videnskabelige undersøgelser i gang, der yderligere skal afklare stoffernes miljøeffekter. Det kan f.eks. være farevurderinger i OECD. Eventuelle initiativer for disse stoffer vil derfor først blive igangsat, når resultaterne for disse undersøgelser foreligger. I forbindelse med det nye nationale overvågningsprogram for vandmiljøet (NOVA 2003) (Miljøstyrelsen, Redegørelse nr. 1, 2000) /20/ skal der i løbet af programperioden gennemføres kemiske analyser af ca. 275 kemiske stoffer i en lang række vand- og miljøprøver. Det er angivet i listen under de enkelte stoffer eller stofgrupper, hvorvidt de er medtaget i NOVA En række stoffer er klassificeret som kræftfremkaldende, skadelige for forplantningsevnen eller arveanlæggene enten på grund af stoffets egenskaber eller urenheder. Disse stoffer må ikke anvendes i kemiske produkter der sælges i detailhandlen. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i kontrollere disse stoffers anvendelse i forbrugerprodukter. For nogle stoffer og stofgrupper er der planlagt informationskampagner. I det omfang det er relevant, vil kampagnerne blive koordineret og ske i samarbejde med landets kommuner og amter. 11
14 4 Ændringer Dette afsnit indeholder en kort oversigt over de stoffer, der enten er fjernet eller tilføjet i denne reviderede udgave af Listen over uønskede stoffer i forhold til den første udgave af listen fra Stoffer, der er fjernet fra listen Årsager Overordnet set kan et stof udgå fra Listen over uønskede stoffer pga. én eller flere af følgende fire årsager. For det første kan det skyldes nye oplysninger fra Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (Produktregistret). Forbruget kan være faldet siden 1997, således at forbruget nu ligger på under 100 tons/år. Et kemisk stof hvis anvendelse er faldet til under 100 tons/år, vil dog stadig være anført på Effektlisten. Det kan også skyldes, at nye oplysninger fra Produktregistret viser, at et stof eller en stofgruppe ikke benyttes i ren form. Det vil med andre ord sige, at stoffet kun indgår som en urenhed i andre kemiske stoffer. For det andet kan industrien eller producenter have fremskaffet dokumentation og testresultater, der viser, at et stof der tidligere var udvalgt til listen på baggrund af QSAR-beregninger, ikke har de forventede skadelige effekter på vandmiljøet. Som en tredje ting kan anvendelsen af et stof eller stofgruppe være blevet reguleret gennem lovgivningen, så risikoen i anvendelsesfasen er reduceret. Til slut kan et stof eller stofgruppe være fjernet fra listen, fordi nye og forbedrede QSAR-modeller viser, at stoffet ikke har de uønskede miljøeffekter. I forhold til listen fra 1998 er følgende stoffer eller stofgrupper ikke længere på listen. Det er vigtigt at huske, at medmindre et stof er fjernet pga. nye testresultater eller QSAR beregninger, så kan stofferne stadig være problematiske. For eksempel er stoffer, der er fjernet fra listen fordi de ikke længere anvendes i en mængde på over 100 tons/år, stadige problematiske. De vil derfor stadig findes på Effektlisten. Stoffer, der er fjernet pga. et faldende forbrug eller andre oplysninger fra Produktregistret C.I. Pigment Red 88 (CAS nr ) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. 4,4 -diaminophenylmethan (CAS nr ). Optræder ikke længere selvstændigt, da ikke anvendes i en mængde på over 100 tons/år. Stoffet kan derimod fraspaltes fra visse azofarver, hvorfor stoffet er nævnt under listen af kræftfremkaldende arylaminer. 12
15 Diethylentriamin (CAS nr ) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Ethylglycolacetat (CAS nr ) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Kolophonium (terpentinoliefri harpiks) (kun de fraktioner med CAS nr og ) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Methylglycol (CAS nr ) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Råolie (kun den ene fraktion, der er kendetegnet ved CAS nr ) fjernes fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Vaselin (CAS nr ) fjernes fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. PAH fjernes, fordi det langt overvejende indgår som en urenhed i olieafledte stoffer. Det vil med andre ord sige, at PAH ikke aktivt tilsættes produkter, men kun kan forekomme i disse som urenheder. Butan (CAS nr ) fjernes, fordi de fraktioner, der indeholder butadien i koncentrationer større end eller lig med 0,1% ikke overstiger 100 tons/år. Benzen (CAS nr ) fjernes, fordi salg af kemiske stoffer eller produkter, der indeholder benzen i koncentrationer på 0,1 procent eller derover er forbudt (Jvf. bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. december 1997). En undersøgelse foretaget af Kemikalieinspektionen viste, at produkter der kunne indeholde urenheder i form af benzen, havde et benzenindhold langt under den tilladte koncentration. Benzen som urenhed må forekomme i benzin i op til 1%. Stoffer, der er fjernet pga. ny dokumentation C.I. Pigment Blue 60 (CAS nr ) fjernes fordi nye testresultater fra producenter har vist, at stoffet ikke har skadelige langtidsvirkninger på vandmiljøet. C.I. Pigment Yellow 13 (CAS nr ) fjernes fordi nye testresultater fra producenter har vist, at stoffet ikke har skadelige langtidsvirkninger på vandmiljøet. Stoffer, der fjernes pga. ny regulering Arsen og arsenforbindelser fjernes fra listen, fordi deres anvendelse er reguleret og begrænset af: Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. december Hexachlorethan (CAS nr ) fjernes fra listen, fordi dets anvendelse er reguleret med: Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. december
16 Stoffer, der fjernes pga. forbedrede QSAR - beregninger 2,2-Bisphenol-F-diglydidylether (CAS nr ), fjernes fordi nye og forbedrede QSAR- beregninger har vist, at stoffet efter alt at dømme ikke bioakkumuleres. 4.2 Nye stoffer, der er tilføjet listen Som tidligere omtalt, er der i denne reviderede udgave af Listen over uønskede stoffer kommet en række nye stoffer til. Årsagerne til at disse stoffer er blevet udvalgt til listen, kan findes i de enkelte stoffers/stofgruppers dataark i afsnit 5. Følgende korte oversigt viser hvilke nye stoffer, der er optaget på listen. Tabel 4.1 Nye stoffer eller stofgrupper, der er optaget på Listen over uønskede stoffer. CAS nr. Navn ,4'-Isopropylidendiphenol Phthalsyreanhydrid Ethoxy-1,2-dihydro-2,2,4-trimethylquinolin Biphenyl ,2-Dichlorethan Maleinsyreanhydrid Mesitylen n-hexan Cyclohexan Glutaral Diethanolamin ,6-Diazaoctan-1,8-diamin Tris(2-chlorethyl)phosphat Heptan Mercaptobenzothiazol (MBT) Dichlor-N-[(dimethylamino)sulfonyl]flour-N-(p-tolyl) methansulfonamid Dimethylphenol Borax Antimontrioxid Phenolmethyl Methyl-tertiær-butylether (MTBE) Sulfaminsyre Diphenylmethan-2,4'-diisocyanat Diphenylmethandiisocyanat, isomere og homologe 14
17 Borsyre ,6-Hexandioldiacrylat Cryolit Phenol, 4,4'-(1-methylethylidene)bis, polymer with 2,2-((1- methylethylidene)bis( (1-methyl-1,2-ethadiyl)bis[oxy(methyl-2,1-ethandiyl)] diacrylat Destillater (råolie), tunge naphthenske kulbrinter Naphtha (råolie), tung alkylat Destillater (råolie), lette hydrokrakkede kulbrinter Destillater (råolie), solventraffinerede middeltunge Destillater (råolie), solventraffinerede tunge naphthen Ekstrakter (råolie), tungt paraffindestillat solvent Destillater (råolie), syrebehandlede middeltunge Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet let Destillater (råolie), hydrogenbehandlede lette naphthen Solventnaphtha (råolie), middeltunge aliphatiske kulbrinter Naphtha (råolie), hydroafsvovlet let, afaromatiseret Hydrocarboner, C 26-55, aromatrige Stofgruppe Udvalgte stoffer i parfumeprodukter (24 stoffer) 15
18 16 5 Listen over uønskede stoffer
19 CAS nr.: Målsætning: 5.1 Alkylphenoler f.eks.nonylphenol,octylphenol Der er tale om en stofgruppe med flere CAS nr. Epoxyprodukter Smøreolier/-midler Problemstof i affaldskredsløbet (nonylphenol). Skadeligt for vandmiljøet. Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af de fundne koncentrationer og stoffernes miljøbelastning i forbindelse med anvendelse af restprodukter som f.eks. slam. Klassificering: Endnu ikke på Listen over farlige stoffer /1/. /4/ (MST bek. om: Vaske- og rengøringsmidler), /16/ (MST bek. om: Klassificering m. m.), /25/ (EU-dir. om: Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer) /3/ (MST bek. om: Affaldsprodukter til jordbrugsformål), /29/ (Plantedir. om tilsyn med spildevandsslam) /6/ (EU-komm. om: Prioriterede stoffer), /7/ (EU-forordning om: Risikoen ved eksisterende stoffer), /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand), /120/ (MST bek. om: Lastjournal for skibe), /134/ (Vandrammedirektivet), /64/ (MST vejl. om: Gaverigrunde), /65/, (MST vejl. om: Boringskontrol på vandværker), /135/ (MST vejl. om: Analyse af jord), /136/ (HELCOM) Aktiviteter: Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 512 Toxicological evaluation and limit values for nonylphenol, nonylphenol ethoxylates, tricresyl phosphates and benzonic acid udkom primo år Nonylphenol og nonylphenolethoxylater er risikovurderet i EU. En risikoreduktionsstrategi er under udarbejdelse. Rapportør: England. Udkast til et EU-direktiv er under udarbejdelse. Der arbejdes med tiltag i OSPAR for reduktion af udledning og tab af nonylphenol, med henblik på at reducere deres tilstedeværelse i de marine områder til koncentrationer nær nul inden år 2020 /57/. Nonylphenol er medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet også kaldet NOVA 2003 /20/. Octylphenol (CAS nr ) er medtaget i det nationale program for 17
20 overvågning af vandmiljøet også kaldet NOVA 2003 /20/. Kortlægning af forekomst og skæbne i miljøet i alle medier i et afgrænset område på et udvalgt stof (nonylphenol). DMU projekt, miljøfremmede stoffer. Forventes færdig i år Strategiplan for afvikling forventes færdig i år Der er igangsat projekter til udvikling af alternativer til anvendelse af alkylphenoler i kemiske produkter inden for malings- og byggevareområdet. Projekterne sker med tilskud fra Miljørådets Program for Renere Produkter m.v.. 18
Kortlægning af kemikalieanvendelser i forskellige brancher. Teknik og Administration Nr. 3 2002
Kortlægning af kemikalieanvendelser i forskellige brancher Teknik og Administration Nr. 3 2002 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Baggrund og formål 7 3 Model for undersøgelsen 9 3.1 Afgrænsning 9 3.2 Kildegrundlag
Læs mereArbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)
Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,
Læs mereListen over uønskede stoffer 2004
Listen over uønskede stoffer 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 8 2004 Indhold FORORD 5 1 UDVÆLGELSESKRITERIER 7 1.1 EU S KOMMENDE KEMIKALIELOVGIVNING OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN 7 1.2 DEN SYSTEMATISKE
Læs mereStrategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)
NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-
Læs mereStyr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande
ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen
Læs mereStrategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over
Læs mereDFL Lovoversigt. Ændret/ tilføjet siden sidst. bekendtgørelser eller forordninger. Miljø- og Fødevareministeret
DFL Lovoversigt DFL lovoversigt er en oversigt over brancherelevante bekendtgørelser og vejledninger med i hjemmel i primært miljøbeskyttelsesloven, kemikalieloven og arbejds miljøloven. Udover hvad der
Læs mereUdkast. Listen over Uønskede Stoffer 2009. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.
Udkast Listen over Uønskede Stoffer 2009 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 2 Indhold FORORD 5 1 EU S KEMIKALIELOVGIVNING - DET KEMISKE UNIVERS 9 1.1 REACH 9 1.2 KLASSIFICERING 9 2 LÆSEVEJLEDNING 11 3
Læs mereProblematiske stoffer i byggevarer HANNE KROGH
Problematiske stoffer i byggevarer HANNE KROGH SBI-MEDDELELSE 122 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SBI-meddelelser er foreløbige rapporteringer og beretninger om forundersøgelser, konferencer, symposier
Læs mereI kriterierne findes både obligatoriske krav og frivillige pointkrav. Alene de obligatoriske krav (O) er listet herunder.
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 127 Offentligt Sammenstilling af krav om kemikalieanvendelse i småhus svanemærkekriterierne ift. krav i EU- eller national lovgivning Denne
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer
Læs mereMiljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for
Læs mere(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN
12. 11. 98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 302/31 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2. oktober 1998 om fastlæggelse af miljøkriterierne
Læs mereListen over uønskede stoffer 2009
Listen over uønskede stoffer 2009 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Indhold FORORD 5 1 EU S KEMIKALIELOVGIVNING - DET KEMISKE UNIVERS 9 1.1 REACH 9 1.2 KLASSIFICERING 10 2 LÆSEVEJLEDNING 11 3
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereStatus og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen
Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af
Læs mereGrundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:
Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke
Læs mereOrganiske mikroforureninger
Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret
Læs mereReglerne for anvendelse af HP 14 ved klassificering jord som farligt affald
Reglerne for anvendelse af HP 14 ved klassificering jord som farligt affald Jette Bjerre Hansen DAKOFA seminar d. 26 juni 2019 1 Fareegenskaber - HP HP HP 1 HP 2 HP 3 HP 4 HP 5 HP 6 HP 7 HP 8 HP 9 HP 10
Læs mereHess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016
Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af
Læs mereKvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser
Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Morten Carlsbæk mc@dakofa.dk Biogaskonference hos KARA/NOVEREN 17. august 2017 GATE 21 I samarbejde med BioGas2020 og
Læs mereSamtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.
Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether
Læs mereVejledning om bly i byggematerialer
Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,
Læs mereNedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for autolakerier.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for autolakerier. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på på siderne ved de enkelte
Læs mereStrategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 325 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 215-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 325 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Christian Juhl Christian.Juhl@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets
Læs mereFarlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier
Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der
Læs mereGrundprincipper i REACH
Få mere information om REACH: Industriens help-desk www.reach-klarbesked.dk Miljøstyrelsens help-desk www.mst.dk/kemikalier/reach+ Helpdesk E-learning www.ereach.dhigroup.com Få mere information om Foreningens
Læs mereGrundprincipper i REACH
HVAD ER ET STOF? Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, defineret ved CAS-, EINECS- eller ELINCS nummer. EKSISTERENDE STOFFER/ INDFASNINGSSTOFFER er stoffer, som allerede
Læs mereFarlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010
Grøn hverdag - Affald Farlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010 Genanvendelse: flytter nissen med? Hvis vi genanvender, må materialerne ikke indeholde giftstoffer -Slam fra rensningsanlæg:
Læs mereUdredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses
Læs mereHORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009
HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereKemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere
Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere Susanne Prior Drønen, miljøsagsbehandler Fredensborg Kommune Repræsentant for MILSAM (netværk for sagsbehandlere i kommunerne i tidligere Frederiksborg Amt)
Læs mereBILAG FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.12.2017 COM(2017) 795 final ANNEX 1 BILAG FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse
Læs mereSikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1
Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:
Læs mereHvordan påvirker HP14 afsætningsmulighederne for de nye farlige affaldsstrømme?
Hvordan påvirker HP14 afsætningsmulighederne for de nye farlige affaldsstrømme? v/henrik Wejdling, AffaldPlus DAKOFAs seminar om ny klassificering af farligt affald HP14, hvad er det for en fisk? Vejle
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereSikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2
Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02112016 SDS version: 1.2 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.: 1010.001/005/030
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereAnvendelse af kræftfremkaldende stoffer og materialer om bord i skibe
Anvendelse af kræftfremkaldende stoffer og materialer om bord i skibe Når du anvender kræftfremkaldende stoffer og materialer om bord, skal du tage en række forholdsregler. Denne pjece fortæller, hvordan
Læs mereDer skal stemmes om sagen på et møde i REACH-komitéen den 19. marts 2012.
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 261 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06782 Ref. MAS Dep: Kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets
Læs mereSikkerhedsdatablad. Produktet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 22-03-2006 Revision: 14-11-2007 / HBN Erstatter den:
Læs mereStrategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer
NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30.5.2013 2013/0062(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
Læs mereOrganiske mikroforureninger
Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen, 2000b). De enkelte stoffer er
Læs mereJordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand
Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske
Læs mereHøringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer
Notat Kemikalier J.nr. MST-609-00097 Ref. Kalvi/ae Den 16. juni 2010 Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Udkast til Listen over uønskede stoffer 2009 (LOUS) blev den 18.
Læs mereEU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation
REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH
Læs mereI/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010
I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK
Læs mereLaboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger
Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder
Læs mereSikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 19-02-2010 / HSV Borup Kemi I/S Bækgårdsvej 67 Anvendelse: Fugemasse.
Læs mereREACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff
REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier
Læs mereSlam i jordbruget, strategi for Århus Kommune
Århus Kommune Natur og Miljø Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Natur og Miljøchef 25. april Århus Kommune Natur og Miljø Vision Udgangspunkt: Bæredygtig udvikling Mest miljø for borgernes penge
Læs mereDemineraliseret vand
Demineraliseret vand - Version 1 Side 1 af 5 SIKKERHEDSDATABLAD Demineraliseret vand Sikkerhedsdatabladet er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2015/830 af 28. maj 2015 om ændring af
Læs mereKOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. december 1998 om opstilling af kriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til malinger og lakker
9. 1. 1999 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 5/77 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 18. december 1998 om opstilling af kriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til malinger og lakker (meddelt
Læs mereSamspillet mellem dansk og international. kemikalie-regulering. af Professor dr. jur. Peter Pagh
Samspillet mellem dansk og international kemikalie-regulering af Professor dr. jur. Peter Pagh 1 Reguleringen af farlige kemikalier Præget af EF-regulering, der typisk har karakter af udtømmende harmonisering
Læs mereSikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning)
Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning) 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdelsesdato: 26-09-2008 Ide-Ren. ApS Revision: 23-06-2010
Læs mereSikkerhedsdatablad. Tværvej 6
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 17-09-2009 / LFH WoodCare Denmark A/S Tværvej 6 Anvendelse: Overfladebehandling
Læs mereNedenfor er givet en oversigt over stofdatablade (rensevæsker) i branchebeskrivelsen for renserier.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade (rensevæsker) i branchebeskrivelsen for renserier. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til
Læs mereKemikalieinspektionens tilsyn og kontrol
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol Birte Børglum, Kemikalieinspektionen
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA
Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk 04-07-2017 EMN-2017-02715 1069362 Kurt Møller Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger
Læs mereSpørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald
MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald
Læs mereSikkerhedsdatablad. Astrals ph Plus (0020) 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden.
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 2146493 Leverandør: Udarbejdet den: 11-05-2009 / TKO Astral Scandinavia Kometvej 28 Anvendelse:
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)
L 331/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for
Læs mereSikkerhedsdatablad. 2. Sammensætning/ oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. CAS nr. Stoffer Klassificering w/w% Note
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PRnummer: Ikke anmeldelsespligtig Revideret den: 02062003 / JR Erstatter den: 28052002 Anvendelse: Rensning og rengøring af overflader
Læs mereBekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål
Page of 6 BEK nr 56 af 4/0/000 Gældende Offentliggørelsesdato: 0-0-000 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 590 af /06/004 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)
BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereMiljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter Svanen og Blomsten Etableret i 1989.
Læs mereEr Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald
Er Jorden farlig? - en guideline til vurdering af, om metalforurenet jord og restprodukter skal klassificeres som farligt affald Version I DAKOFA maj 2001 2 Indhold SAMMENFATNING 3 1. INDLEDNING 5 2. RESTPRODUKTBEKENDTGØRELSEN
Læs mereMiljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter / Lene Møldrup Svanen og Blomsten
Læs mereODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009
ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereAnmeldelse af farlige stoffer og materialer
Anmeldelse af farlige stoffer og materialer De vigtigste regler om anmeldelse af farlige stoffer og materialer til Produktregisteret. Vejledningen handler om, hvornår virksomheder, som fremstiller eller
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0638/2001 2001/0018(COD) DA 10/12/2001 Fælles holdning vedtaget af Rådet den 6. december 2001 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
Læs mereOversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Europaudvalget, Europaudvalget KOM (2006) 0397 - Bilag 1,KOM (2006) 0398 - Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 6. oktober 2006 Vand lmu/spe GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereSikkerhedsdatablad. Line-X Danmark ApS Dalager 4
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 04-05-2009 / MPE Line-X Danmark ApS Dalager 4 Anvendelse: Overfladebehandling.
Læs mereMiljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010
Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater
Læs mereKortlægning af brancher der anvender PFAS Miljøprojekt 1905
Kortlægning af brancher der anvender PFAS Miljøprojekt 1905 VINTERMØDE 2017 Civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki, (Orbicon A/S, kats@orbicon.dk), og Ellen Stærk Nicolajsen Lidt Historie 1949 3M starter
Læs mereDagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer
Kortlægning af problematiske stoffer Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 27. august 2013 Dagens tema Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan
Læs mereSikkerhedsdatablad. Danclean 2
Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Revision: 10-09-2009 / LBN Anvendelse: Lufttørrende affedtning. Leverandør: Dankemi Bilplejemidler,
Læs mereUdarbejdet på baggrund af EU forordning 1907/2006 (REACH) Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.1
Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 19122017 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Demineraliseret vand Produktnr.:
Læs mereHvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Læs mereStatus på CLP. Dialogmøde d. 30/4-2012. Trine Thorup Andersen
Status på CLP Dialogmøde d. 30/4-2012 Trine Thorup Andersen Overblik overgangsperioden 2010-2015 Notificering til industrilisten 3. Januar 2011 + fortløbende for nye stoffer CLP i kraft Januar 2009 CLP
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel
Læs mereI slutningen af dette bilag er FARESYMBOLER OG FAREBETEGNELSER listet.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for elværker. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt på
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt 1 MILJØstyrelsen 28. maj 2010 Miljøteknologi J. nr. MST-147-00095 MST/san GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til beslutning
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen
Læs mereNedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt
Læs mereKortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap
Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap 5. februar 2018 I det følgende ü Hvad er formålet med arbejdet? ühvad forskellen på kortlægning og screening? ühvilke stoffer
Læs mereMILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018
MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 Risikovurdering og udfordringer Principper for håndtering af overskudsjord Enhver, der flytter jord uden
Læs mereDONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009
DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereHvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015
Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015 1 Indhold 1. Kort præsentation af BIOFOS 2. Platforme for arbejdet med miljøfremmede stoffer
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 190 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 190 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. januar 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til
Læs mereGHS og andre vigtige informationssystemer. Helle M. Andersen DHI
GHS og andre vigtige informationssystemer Helle M. Andersen DHI GHS og andre vigtige informationssystemer Helle M. Andersen, hma@dhigroup.com Kemikaliedag 2008 12. November 2008 Industriens hus GHS i verden
Læs mereForbrugerprojekter 2013
Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige
Læs mere