1MK. Koloton: Månedens synspunkt: Status for vejreglerne. Vejforum Temaredaktør: Svend Tøfting, Nordjyllands Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1MK. Koloton: Månedens synspunkt: Status for vejreglerne. Vejforum Temaredaktør: Svend Tøfting, Nordjyllands Amt"

Transkript

1

2 Kolding - :. _J Månedens synspunkt: 3 Vejforum Afvejchefiens Kr ørnskok Ribe Amt Status for vejreglerne - t:t Temaredaktor: Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet -,,.S _. -s, j :- 10 Revision af Udbuds- og anlægsforskrifter for Varmblandet asfalt, Koldasfaltog Overfladebehandling AfHJ Ertman Larsen, lederafasfaltafdelsngen Vejteknisk Institut, VeJdsrektoratet - A - ;t 12 CEN revision af tilslagsmaterialer til bituminøse vejbelægninger - AfMschaelThau 20 Mens vi venter på CEN Af Erik Stok/und Larsen, Cowi A/S, formand for REPTON 22 Nyt forslag til vejregler for autoværn og påkørselsdæmpere Af civilingeniør Peter Johnsen,Johnsen Consult 44 Vejreglernes Web-baserede udbudsforskrifter AffagsekretærHenning Gaarde Larsen, VejregelarbejdsgruppeAGU. 10, Atkins DanmarkA/S Vejforum Temaredaktør: Svend Tøfting, Nordjyllands Amt 4 Prisgunstige, støjreducerende belægninger Afteknisk che, Ole Grann Andersson, NCC Roads A/S og TeknologicheJørn Bank Andersen, Skanska Asfalt 1/5 42 Nye organisationsformer i udbud - Funktionskontrakter og Vejpartnering Afcivilingeniør Susanne Baltzer, Vejdirektoratet og Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet 48 Genanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt Af Karsten Ludvigsen, RGS 90A/S og salgschefarne Holm, ROS 90A/S 57 Erfaringer med eftergivelige master AfcivilingeniarTim Larsen, TL Engineering Diverse 8 Motorvej Århus - Låsby åbnet AfRedaktionen 9 11 Gå Via Nordica 2004 AfAndrewLangkjætprojektlederforinformation i NVF Det mest miljorigtige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde 2003 AfNordisk Vejteknisk Forbund 14 Digital registrering på vejnettet - trafiksikkerhedsgennemgang med GPS AfMichael KnørrSkovog Morten Klintø Hansen, Cowi 16 Trafiksimulering af belastede gadenet Afcivilingeniør Jørgen Knoop, Københavns Kommune og CivilingeniørSøren Hansen, Rambøll Nyvig 24 Korridorundersogelse Odense ø - - Vejle Afafdelingsingeniør Tortlnn Larsen og projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet 30 Sikkertraflk.dk slår dørene op AfLis Lørup, Rådet forstørre Færdselssikkerhed og ProjektlederAnetteAabyNielsen, Rådet for Større Færdselssikkerhed 32 Gadesignaler baseret på LED teknik AfKenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet,Jørn Vammen, Vejdirektoratet og Kai Sørensen, DELTA 37 Trafikantadfærd var hovedtema ved Avf Årsmødet i Korsør Afafdelingsleder Frank Hagerup, Vejområdet, Vestsjællands Amt 46 Broer å la Kina AfHansiunkerHansen,ÅrhusAmt Veje og Trafik 53 Erstatning afstibomme AfSøren Underlien Jensen, Atkins Koloton: ISSN Nummer 9/ årgang 80 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesbiad for Amtskommunernes vejvæsener, Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Des/gn (ISO 14001) Nørregade 8,9640 Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr.400,-+momspr. årforil numre. Kr.500,- udland,+ momsog porto Løssalg: Kr.60,- + moms og porto Medlem af: F$resse 1MK Oplag: eksemplarer If Fagpressens Medie Kontrol for per/oden 1 juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv, redaktør) Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf og /aften) Fax og /aften) Mobil: Civ. ing.tim Larsen (redaktør) Parkvej,2830 Virum Telf Fax Mob/l: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet. Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark /5,15 Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun,Vejdirektoratet. Afdelingsleder Hans Faatup, Århus amt. Professor BentThagesen. Civilingeniør Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Civilingeniør, Dr.Tech.Jens Rørbech Områdechef Lene Herrstedt, Atkins Danmark Lokalredaktører i amterne: Bornholm Jette Bork Olesen Frederiksborg Jacob Wrisberg Fyn DirkBossen København John Halkær Kristiansen Nordjylland Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringkøbing Vibeke Kanstrup Roskilde Birgit Knudsholt Storsttøm Hans Chr. Pleidrup Sønderjylland Bent Johnsen Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Vestsjælland Frank Hagerup Viborg Ann Robertsen Århus Gert Olsen Forside: Udlægning afln-belægning Foto: Skanska 55 En rejseberetning fra NewYork - om videndeling og netværksdannelse Afbibliotekar Katrine Handberg, Vejdirektoratet 62 KALENDEREN 63 LEVERANDØRREGISTER Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse.

3 stat, suppleret Månedens synspunkt: Vejforum 2003 Det tredje Vejforum vil løbe af stablen i dagene 3. og 4. december 2003 og er som bekendt også i år henlagt til hotel Nyborg Strand. Der har endnu engang været stor opbak ning til at få et spændende og attraktivt fagligt program sat på dagordenen. Der har også været stor efterspørgsel på mødefaci liteter til brug af de mange års- og erfamø der, der nu traditionelt afboldes i forbin delse med Vejforum. Vejforum må således nu anses for at være accepteret som det årlige forum, hvor vejsektorens parter mødes for at dyrke fagligheden samt eta blere og udbygge de faglige netværker. Det er især godt at se den brede repræsentation fra såvel bygherreside amt og kom mune som fra rådgivere, entreprenører og leverandører. Vejsektoren har gennem de sidste mange år gennemgået en udvikling, hvor den offentlige del af sektoren er reduceret som følge af effektiviseringer, og hvor stadig flere opgaver udføres i privat regi. Antallet af medarbejdere i vejsektoren har samlet set været faldende trods stigende og nye faglige krav. Hertil kommer en stigning i gennemsnitsalderen blandt vejteknikere og en markant svigtende tilgang til de vejfag lige studier på de højere læreanstalter. Grundlæggende er de tekniske kompe de år. De udmeldinger, der indtil nu er tencer baseret på uddannelse, der løbende kommet fra Strukturkommissionen, går suppleres og udvikles i et samspil mellem primært på, at der skal være færre og ny viden samt empiriske og praktiske erfa større enheder til at varetage den offentlige ringer. Den faglige bæredygtighed har administration. Det skal bemærkes, at erfaringsmæssigt været båret af de større arbejdsdelingen på vejområdet siden vej enheder af de mange tværgåen lovsændringen i 1997 har fungeret godt. de samarbejder og efteruddannelsesfora. Det er dog et spørgsmål om den nuværen Specielt indenfor amtsregi har der gennem de struktur med mange forholdsvis små mange år været en god tradition for at gen forvaltningsenheder vil være bæredygtige nemføre videndeling via deltagelse i vejre på længere sigt. En vis koncentration af gelarbejder samt en række erfa- og kolle vejforvaltningen kan være forbundet med gagrupper på tværs af amterne. en række fordele bla. med hensyn til Det må forventes, at der også fremover effektivitet, faglig bæredygtighed og vil blive stillet krav om Øget effektivise grundlag for udnyttelse af de teknologiske ring af vejforvaltningerne med henblik på muligheder. Imod en koncentration taler en bedre udnyttelse af ressourcerne. Dette dog borgernes direkte adgang til forvalt kan eksempelvis realiseres gennem en ningen ved behandling af lokale forhold. fortsat udvikling af forvaltningernes med Uanset hvad fremtiden byder, vil der arbejdere samt et tættere fagligt samarbej skulle udveksles viden og erfaringer på de med den private sektor. Der må forud tværs af vej sektorens parter. Vejforum vil ses en række ændringer i vejforvaltninger således fortsat være et attraktivt tilbud om nes opgaver i form af et skifte fra en videndeling og kollegialt erfaringsudveks udførerrolle til en bestillerrolle. Der skal ling. dog fortsat være tilstrækkelig fagligt erfa Som formand for dette års Vejforum ser rings- og vidensniveau til at kunne vareta jeg frem til at kunne byde alle deltagerne ge opgaven som professionel køber. velkommen til 2 gode vejfaglige dage. Regeringens nske om en ændret struk tur i den danske offentlige sektor vil givet vis påvirke hele vejsektoren i de kommen- Af vejchefjens Kr. ørnskov Ribe Amt, formand for Vejforum DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 - Eksempel Prisgunstige, støjreducerende belægninger Der er et stadig stigende behov for at reducere vejstøjen, så man kan undgå negative heibredsmæssige følger afet utilfredsstillende højt støjniveau i boligområde Problemet er ikke kun et dansk fænomen, men er udbredt over det meste afeuropa. Der erpå denne baggrund igangsat et fælleseuropælskprojekt under navnet SILVIA, som sætter fokus på at reducere vejstøjen. Afteknisk chef Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt 1/5 I Teknologichef Jørn Bank Andersen, NCCRoadsA/S På basis af de hidtidige danske erfaringer med støjre ducerende belægninger, er der i den danske del af SIL VIA-projektet fokuseret på at udvikle mere prisgun stige støjreducerende vejbelægninger, som uproblema tisk vil kunne anvendes i byområder. De foreløbige er faringer stiller forventninger til, at der kan opnås en be tydelig miljømæssig gevinst uden væsentlige merom kostninger, hvis blot der sættes fokus på at optimere be lægningsvalget ved fremtidige belægningsfornyelser. SILVIA fælleseuropælsk brainstorming I efteråret 2002 blev et nyt fælleseuropæisk forsk ningsprojekt søsat under navnet SILVIA, som er en forkortelse af den latinske betegnelse for stille veje. Projektets hovedformål er at fokusere på holdbare, støjreducerende vejbelægninger. Ud fra devisen om, at det er bedre at forebygge end at helbrede, sættes der derfor Øget fokus på at bekæmpe vejstøjen effektivt ved kilden. SILVIA-projektet, som er delvist EU-finansieret, har deltagere fra 10 europæiske lande, herunder bla. forsk ningsinstitutter, universiteter, myndigheder, offentlige bygherrer samt private firmaer. Projektet forløber over en 3-årig periode, hvorefter der evalueres over de op nåede erfaringer og tiltag. Projektarbejdet er overordnet inddelt i 6 forskellige ho vedemner: WP 1: Planlægning WP 2: Klassificering/overensstemmelse af metoder til måling af vej støj WP 3: Cost/benefit analyse af støjreducerende tiltag WP 4: Holdbare. støj svage belægninger WP 5: Indarbejdelse af støjreducerende belægninger sammen med andre støjreducerende tiltag WP 6: Udnyttelse og udbredelse af erfaringerne. SILVIA.DK I det danske SILVIA-projekt fokuseres på udvikling af nye støjreducerende belægninger til byområder. Erfa ringerne fra dette arbejde vil sammen med de øvrige landes erfaringer indgå i det overordnede SILVIA pro Lyngbyvejen på støjplaget byområde. Overflade struktu ren er vigtig for begrænsning af dækjvejstøjen. Kongelunds vejen, KØbenhavn. A DANSK VEJTIDSSKRIFT

5 % WTI:7i1. Carl Bro as, Anlæg k Allerede onsdag formiddag lægges der ud med RoSy JL i?o r? L I Selve Vejforum starter onsdag eftermiddag, og i løbet af PRIMA100 faldlodsmåler. håndholdt Forum, hvor man mødes om aktuelle emner krydret Carl Bro Gruppen sætter sit præg pa arrangementet. I e-g- o-vejved2ho1de23e - Onsdag Torsdag 1. Carl Bro Gruppen Med venlig hilsen til, også selv om du ikke skal på Vejforum. Gruppen. Det er du i øvrigt altid velkommen på eller ring til Carl Bro - Vil du vide mere om Vejforum, så klik dig ind medarbejdere fortælle om deres ekspertiseområder. Carl Bro Grunnen sætter nræg p Veiforum I I.1 3. dn,ber 4. december Forwn 1?o5y de I- ÅZ124-,. ko-,mnw uile, veje f,r 10 ler biye e icr tøjbekeesnpele ( I 4, TÅVÅVÅVAVÅVK1dI7TI 1 i tlf tlf tlf tlf tlf Glostrup 5100 Odense 6000 Kolding 8240 Risskov 9200 Aalborg SV sct ki,i +ne+itti I UdÅ,ed- ef jte.bvùtet vejcce4n44m afstej pci brgrnøder lze4k&,er ttl, ticlvtl+ier e.pce4ke byer kowutu4e. w..sn -bejcler upre.k4 5y For,n, de to dage vil du kunne høre mange af Carl Bro Gruppens med indlæg om det sidste års erfaringer med brug af på Nyborg Strand for at høre om den nyeste udvikling. I dagene 3. og 4. december samles den danske vejsektor I b S I

6 jekts WP 4, der på europæisk plan ledes af Skanska Asfalt i Sverige. Arbejdsgruppen bag SILVIA.DK er en bredt sammensat arbejdsgruppe, hvor miljø- og vejmyndig heder, rådgivere og asfaltproducenter er repræsenteret: Vejdirektoratet / Vejteknisk Institut Miljøstyrelsen Københavns Kommune Randers Kommune Arhus Kommune Atkins Danmark Asfaltindustrien vi NCC Roads Skanska Asfalt Arbejdsgruppen, som blev etableret i april 2003, besluttede hurtigt. at nye forsøgsbe lægninger skulle udføres allerede i som meren 2003 for derved at kunne doku mentere belægningernes støjreducerende egenskaber inden for det overordnede STLVTA-projekts begrænsede løbetid. Hollandske erfaringer Et af de lande. hvor der igennem tiderne har været størst fokus på trafikstøj, er Hol land, hvor befoikningstætheden er stor og landskabet lidet kuperet. De seneste hol landske erfaringer indikerer, at der med nye, mere prisgunstige. tynde belægnin ger kan opnås en markant sænkning af dæk/vej-støjen, uden at man påføres de anlægs- og driftsmæssige udgifter, som er forbundet med de tidligere afprøvede støj reducerende belægninger. Hollænderne har afprøvet flere koncepter, men en del erfaringer tyder på, at man med tynde skærvemastiks-agtige belægninger (tæt belægning med åben, finkornet overfladestruktur i retning af dansk ABå belæg ning) vil kunne opnå et gunstigt resultat samt en holdbar løsning såvel med hensyn til støjmæssig som hoidbarhedsmæssig le vetid. Det nye Low-Noise belægningskoncept SILVIA.DK projektet er målrettet imod tynde, støjreducerende belægninger ( Low-Noise, forkortet LN i de an vendte typebetegnelser), som måske ikke opnår samme støjreducerende effekt som drænasfaltbelægninger, men som i kraft af et gunstigt prisniveau samt enklere anven delse, holdbarhed og vedligehold kan finde stor udbredelse. De tynde belægnin ger kan tilmed i visse sammenhænge være Økonomisk attraktive set i et større per spektiv, idet mere omkostningstunge føl gearbejder som fortovs- og kantstenshæv ning måske kan udskydes ved belæg ningsfornyelsen. Ud fra erfaringerne fra Holland valgte vi specielt at prioritere følgende: Maksimal kornstøltelse: Akustikspecia lister fra Holland oplyser, at der for per sonbiler synes at opnås optimal stojre duktion ved belægninger med 6 mm maksimalkornstørrelse. hvorimod last biler med grovere dækmønster synes at opnå størst støjreduktion ved 8 mm maksimalkornstrrelse. I det danske be lægningsvalg er der for de støjreduce rende belægninger taget udgangspunkt i 6 mm maksimalkornstrrelse. Asfalttyper: Fra Holland oplyses, at også finkornede, åbne drænasfalt-be lægninger har tendens til tilstopning fra vejsnavs med tiden, hvorfor også disse kræver regelmæssig rengøring med spule-isugeudstyr. Vi valgte derfor at koncentrere os om de mere tætte asfalt typer, som ikke kræver speciel vedlige holdelse, og som må formodes at have en normal levetid, nogenlunde sva rende til en traditionel tætgraderet as faltbeton. På basis af de hollandske erfaringer, jf. ovenstående, valgte vi at afprøve varianter af: Skærvemastiks (Marshall-hulrum ca. 5-10%) Abengraderet asfaltbeton (Marshall hulrum ca. 7-12%) Tyndlagsbelægning af kombinationsty pen (Marshall-hulrum over ca. 12%, men på grund af kombinations-princip pet lukket nedefra med polymermodi ficeret bitumenemulsion, så kun over fladestrukturen er åben). Søren Frielisvej, Århus. 7 Udbvhøjvej, Randers. r Som referencebelægning anvendes en tætgraderet asfaltbeton: AB type 8t, som anvendt tidligere dan ske støjforsøg, samt AB type ilt, som sammen med AB 16t er den fælleseuropæiske referencetype. Bindemiddel: Da der i dette projekt lægges vægt på prisgunstige løsninger, er der ved belægningsvaiget taget udgangs punkt i standard-bitumen som bindemid del, hvor bindemiddelhårdheden er valgt i den lidt blødere ende af spektret, enkelte Belægningstype: København Randers Århus Type A Bitunien Type B Bitumen Type C Bitunien AB I It, ref. 70 kg/ni 70/ kg/ni 2 70/ kg/ni 2 70/100 AB 8t, ref 55 kg/ni 70/ kg/ni 2 70/100 AB-LN 6å TB-LN6k 45 kg/rn 2 160/220 ni. 45 kg/ni 2 160/220 ni. 45 kg/ni 2 160/220 ni. elastomer elastomer elastomer 35kg/ni 100/150 35kg/m 100/150 2 SMA-LN6± 45kg/ni 2 70/100 45kg/ni 2 100/150 SMA-Lt 6 Oversigt over belægningstvpei: 45 kg/ni 2 100/150 ni. elastomer 6 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

7 4 men sat E ø SMA-LN-6. AB-LN-6 TB-LN-6k I 60 AB 8t refi AB ilt ref ,075 0,25 0,5 i 2 Sigte (mm) belægninger er dog produceret med cia stomermodificeret bitumen for at opnå større fleksibilitet og holdbarhed. Til dette formål anvendes in-situ modificering, hvor modificeringsmidlet tilsættes direkte under asfaltproduktionen, hvilket er et kendt og ukompliceret koncept. Forsøgsstrækningerne De tre deltagende kommuner stillede alle forsøgsstrækninger til rådighed for pro jektet. Med udgangspunkt i valg afbelæg ningstyper, er følgende belægninger ud ført på Kongelundsvejen i København, på Udbyhøjvej i Randers og på Søren Frichs Vej i Arhus. Belægningerne er produceret og udlagt af følgende firmaer: I København af Skanska Asfalt lis i Randers af NCC Roads A/S I Arhus af Colas Danmark A/S (ref. be lægn. og SMA-LN 6) og af Tarco Vej A/S (AB-LN 6å). Udførte Low-Noise belægninger Som tidligere nævnt er det tilstræbt at an vende råvarer, der er almindeligt tilgæn gelige på det danske marked. Forsøgsbe lægningerne er søgt optimeret med hensyn til at opnå størst mulig støjreducerende ef fekt samtidig med at sikre en god levetid, både støjmæssigt og holdbarhedsmæssigt. Selv om udgangspunktet for de to først planlagte strækninger i København og Randers har været de samme belægnings typer, er der indenfor hver kategori skruet på sammensætningen ved at fore tage variation af kornkurve og bindemid delindhold, således at antallet af af prøvede belægningsvarianter kunne blive størst muligt indenfor de givne rammer. I Arhus er der til gengæld afprøvet nogle supplerende, alternative belægningsvari anter i form af en speciel SMA-type og en speciel AB type å med tilslag af stålslag ger. For alle tre strækninger er der anvendt tætgraderet asfaltbeton som referencer (i Randers dog kun AB type 8t). Opfølgende funktionsmålinger 22, ,5 Sigtekurver for de enkelte belægningslypei: Det er planlagt, at der foretages måling af belægningernes funktionsegenskaber i samt i SILVIA-projektets af slutningsår Følgende parametre må les: Siji Da belægningernes mål er at virke støjreducerende, lægges der særlig stor vægt på at dokumentere og følge denne egenskab. Der foretages hvert år støjmålinger efter den såkaldte SPB-me tode (Statistical Pass By). Som et nyt tiltag foretages desuden i 2004 supplerende målinger af dæk/vejbanestøjen med et CPX måleudstyr, der er placeret i en lukket trailer. Med dette udstyr kan man i princippet måle på en hvilken som helst belægning. ligesom man måler friktion og j ævnhed. Det er forfatternes forventning, at der for Low-Noise belægningerne vii kunne opnås en blivende støjreduktion i størtel sesorden Ca. I 1/2-3 db(a), når der sam menlignes med de tætgraderede referen cebelægninger. Vores skøn er baseret på, at man i Holland har målt I. års støjreduk tioner på 2 - db(a) på åbentgraderede tyndlagsbelægninger med 6 mm maks. kornstøltelse i forhold til en AB 16t refe rericebelægning. Der foretages desuden bestemmelse af friktion og overfladestruktur med laserud styr. Disse målinger udføres afvejteknisk Institut med deres normale udstyr. Gunstig økonomi Som tidligere nævnt er det et væsentligt mål, at der udvikles prisgunstige og ukomplicerede løsninger med holdbarhed og anvendelighed omtrent som for traditi onel asfaltbeton. Sammenholdes omkostningerne ved udlægning af en tynd Low-Noise belæg ning (35-45 kg/m 2) med omkostningerne 2 af en tra til udlægning af Ca kg/ni ditionel, tætgraderet asfaltbeton, er det forfatternes skøn, at meromkostningerne for Low-Noise-belægningerne vil være meget begrænsede. Afhængig af det en keltejobs størrelse, placering, trafikafvik ung m.v., forventes merprisen at svinge imellem et omkostningsneutralt niveau og en merpris på Ca. 10%. Samtidig kan man, i kraft af Low-Noise belægningernes lille lagtykkelse, måske begrænse følgeom kostninger til fortovs- og kantstenshæv ning. hvilket også bør indgå i det samlede regnestykke. Opsummerende status, SILVIA.DK Der er bl.a. igennem det europæiske pro jekt SILVIA øget fokus på anven delse af miljø-rigtige, støjreducerende be lægninger. Med de i Danmark tidligere af prøvede støjreducerende drænasfaltbe lægninger kan der opnås en markant støjreduktion helt op til 6 db(a) som ud gangsniveau er såvel anlægs-, som driftsmæssigt lidt mere komplicerede end traditionelle vej belægninger. Med de nye, tynde Low-Noise belæg finger foreligger der nu et miljørigtigt, prisgunstigt alternativ til de kendte belæg ningstyper, som kan sænke trafikstøjen på bygader. De fremtidige målinger vil af spejle de eksakt opnåede effekter, hvilket vil blive afrapporteret efterfølgende. Det bliver nu spændende at iagttage om det miljørigtige tiltag på støjområdet med fører, at de nye belægninger i nær fremtid opnår status som bredt anvendte standard belægninger. Under udlægning af LN-belægninger b/et der sat optimaltfokus på oi eifladestruktu ren DANSKVEJTIDSSKRIFT 7

8 t1..

9 og Gå Via Nordica 2004 Nordisk Vejteknisk Forbund, NVF lover tre dages oplevelser med plenumsessione seminaret udstilling og masser afkolleger fra Norden, Baltikum og det øvrige Europa den 7.-9.juni 2004, når alle veje fører til Bella Center under overskriften Mennesker og mobilitet. AfAndrew Lanqkjæ projektieder for information i NVF Når du læser denne udgave af Dansk Vejtidsskrift, så kig også på midtersiderne. Der er en særlig invitation til alle vej- og trafikinteresserede læsere, som er lige til at hive ud og studere nærmere. Invitationen gælder Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. vejkongres Via Nordica 2004, juni 2004 i Bella Center. Formål med kongressen Målet med Via Nordica 2004 er at samle den nyeste viden inden for vej- og trafikområdet. Kongressen skal gennem indblik og debat give faglig inspiration til fremti dens vejsektor. Her får du et klart bud på, hvordan vi kan løse menneskers og virk somheders behov for mobilitet samti dig tage hensyn til sikkerhed, miljø, effek tivitet og økonomi. På Via Nordica 2004 konferencen kan indhentes ny viden ved at tale med nogen. vi ikke har haft lejlighed til at tale med før. Vi håber, at programmet også vil tiltrække deltagere fra de baltiske lande og det Øvrige Europa. Alle plenumsessioner og seminarer vil derfor blive tolket til engelsk. Kongressens motto er nemlig: Menneskets behov for mobilitet er uden grænser. Flyt ter vi os, åbnes nye perspektiver. Fagligt program Allerede nu ligger store dele af det faglige program på plads med 24 seminarer arran geret af NVF s udvalg. Udvalgene er sam mensat af fagfolk og eksperter fra den of fentlige og private sektor i hele Norden. Et pluk fra overskrifterne afslører et mangefold af emner fra Nordens rolle i fremti dens mobile Europa til Alternative drivmidler. Men hvorfor ikke se hele programmet på kon gressens hjemmeside program? Her finder du nemlig en komplet beskri velse af de enkelte semina rer med blandt andet oplægs holdere og papers. Det er også på hjemmesiden, at du tilmelder dig online og finder nyheder om kongressen. Plenumsessioner Dertil kommer de tre store pie numsessioner, der henvender sig bredt til alle deltagere med over skrifterne IVlobilitet i fremtiden, Perspektiver for planlægning. samt Bedre og billigere. Plenumsessio neme afsluttes med en debat i et pa nel, som afspejler sammensætningen i samfundet og sikrer en lige fordeling mellem aktørerne i de nordiske lande. Sessionerne har en række spændende ta lere med stærkt aktuelle emner. De følges af en debat i et panel af eksperter, fagfolk, politikere og journalister, der drøfter og uddyber det enkelte tema. Kongressens forskellige niveauer fra de enkelte seminarer til de samlende plenum sessioner supplerer hinanden og opfordrer til samarbejde på tværs af fag og baggrund. Teknikkerne og de praktiske fagfolk skal lære at tale mere med hinanden og især tænke endnu mere på brugerne, som skal anvende produktet. Udstilling Sideløbende med programmet ligger ud- stillingen, der er centralt placeret i kongre sområdet. Med på udstillingen er NVF s udvalgs egne stande, og den bliver det na turlige mødested under kongressen for kongresdeltagerne, vejmyndigheder. rådgivere, entreprenører og forskere osv. Netop samspillet på tværs af de private og offentlige parter i vejsektoren gør en kongres som Via Nordica 2004 til et særligt forum. Her er der lejlighed til at udveksle viden med kolleger fra andre dele af bran chen end din egen og ikke mindst med en anden faglig baggrund DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 - Implementere - Indsamle - Virke - Formulere - Kommentere - Virke - Sikre - Sikre - Fortolke - Virke I Revision af Udbuds- og anlægs forskrifter forvarmblandet asfalt, Koldasfalt og Overfladebehandling Allerede blev det herhjemme muligt at CE-mærke den første byggevarer (cement). I en ikke fjern fremtid vil vore asfaltmaterialer til veje og broer blive forsynet med CE-mærke. De hidtidige danske vejregler vil som følge herafblive tilpasset de fælles europæiske CEN standarder Artiklen giver et overblik over det igangværende vejregelarbejde og følgerne afde kommende CEN standarder. b Igangværende vejregelarbejde De fælles europæiske CEN standarder skal som led i harmoniseringen af det in dre Europæiske marked implementeres i medlemslandene. Dette arbejde har ind flydelse på de gældende danske vejregler for asfalt til veje og broer. Det forventes, at implementeringen af reviderede ud buds- og anlægsforskrifter for bituminøse belægninger (AAB erne) i forhold til CEN standarderne vil ske herhjemme i løbet af For at imødegå dette, blev der i maj 1999 nedsat tre vejregelgrupper med hen blik på at implementere relevante god kendte europæiske standarder for bitumi nøse blandinger og belægninger i udbuds forskrifter. Kommissorierne for de tre arbejdsgrupper er følgende: AG U.21 Asfaltarbejder: (Formand HJ Ertman Larsen, Arbejdsgruppen skal udarbejde nye og/el ler reviderede udbudsforskrifter for bitu minøse belægninger og herunder relevante godkendte eu ropæiske standarder for bituminøse blandinger og tilknyttede prøvningsme toder (DS/EN serien henholdsvis DS/EN serien). og implementere erfaringer fra udførelse af bituminøse belægninger - Følge den tekniske udvikling samt nye udbudsformer vedrørende bituminøse belægninger. S.12 Europæiske standarder for asfalt: (Formand Ole-Jan Nielsen, Arbejdsgruppen skal: I AfHJ Ertman Larsen, leder afasfaltafdelingen Vejteknisk Institut, Vejdirektoratet som rådgivningsgruppe for de danske delegater til TC 227 inden for området bituminøse blandinger og be lægninger oplæg til officielle danske svar på høring af forslag til europæiske standarder for bituminøse blandinger og belægninger - Følge det europæiske standardiserings arbejde for bituminøse blandinger og belægninger, herunder rådgive de dan ske eksperter i CEN-arbejdet forslag til europæiske standarder for materiale til bituminøse belægninger som rådgivningsgruppe for ar bejdsgruppe U.21. S. 13 Europæiske standarder for prøv ning af vejinaterialer: (Formand Carsten Bredahl Nielsen, Arbejdsgruppen skal: en løbende afprøvning og vurde ring af nye prøvningsmetoder og forslag til prøvningsmetoder med henblik på om disse passer til danske materialer og - Sikre praksis at danske laboratorier deltager i såvel nationale som internationale ring prøvninger ibrugtagen af godkendte euro pæiske standarder (CEN/DS...) for prøvningsmetoder eller fremskaffe fortolkning af spørgsmål vedrørende EN-prØvnings metoder som rådgivningsgruppe for ar bejdsgruppe U.21. De tre arbejdsgruppers arbejde har resul Figur I. Eksempel på CE-mærkning afab 8t. teret i, at der er siden deres opstart er taget flere skridt til den forestående implemen tering af CEN standarderne i Stadet for vejregelarbejdet Vejregelgruppe U.2 i er i gang med at kon sekvensrette Udbuds- og anlægsforskrif ter for Varmblandet asfalt, Koldasfalt og Overfladebehandling. Det indebærer, at arbejdsgruppen gennemgår AAB-en side for side, så den i videst muligt omfang tilstræber at fastholde den eksisterende struktur i AAB en og samtidig lever op til de kommende CEN standarder og CE mærkning i overensstemmelse med EU s byggevare- og udbudsdirektiver. Bru gerne afaab en skulle dermed gerne op leve overgangen problemfrit. Brugerne har allerede bemærket det første skridt på vejen til implementering af CEN standarderne; idet der er blevet udgivet nye specifikationer for bitumen til vejformål. August 2000 blev der udgivet Udbuds- og anlægsforskrifter, Bindemid ler og klæbemidler; idet bitumen til vej- i 0 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

11 Specifikationer klik formål skal tilfredsstille Dansk Standard, DS!EN Bitumen og bituminøse bindeniidler for vejbitu mener, I. udgave, Godkendt Konsekvensen af denne er, at den hidtil anvendte bitumentype betegnelse blev er stattet med en Bitumen-angivelse, der er i overensstemmelse med DSIEN I foråret 2003 blev der taget et yderli gere skridt. Dansk Standard indbød til Te madag om CE-mærkning af tilslagsmate rialer. På dagen gennemgik man konse kvenserne af CE-mærkningen både set ud fra en producent og en bygherre vinkel. CE-mærkningen af tilslagsmaterialer i at testeringsniveau 4 i henhold til DS/EN træder i kraft pr. 1. juni Da producenterne af asfaltmaterialer allerede i 2003 skal gøre deres indkøb hos tilslags producenterne, har arbejdsgruppe U.2 I udarbejdet forslag til revisionshæfter for: AAB, Varniblandet asfalt. afsnit samt nyt afsnit AAB, Overfladebehandling, afsnit AAB. Koldasfalt, afsnit Sidste skridt på vejen med tilpasning af AAB Varmblandet asfalt under hensynta gen til de kommende CEN standarder bli ver at udarbejde et forslag til konsekvensrettelser. Revisionen tilstræbes i videst muligt omfang alene at udgøre en over sættelse af de nye DS/EN standarder i en form tilpasset strukturen i AAB. Revisio nen vil derfor ikke indeholde nye tekniske krav ud over den nødvendige tilpasning til DS/EN standardernes bestemmelser. Re visionen vil omfatte de kravelementer. som AAB en tidligere har forholdt sig til. Det betyder, at øvrige kravelementer inde holdt i DS!EN standarder er fravalgt i den reviderede AAB. Hvad bliver følgerne af CEN standarderne? Implementeringen af de nye DS/EN test standarder vil i nogle tilfælde medføre an vendelse af nye testprincipper. Overgan gen til de nye metoder forventes at forløbe relativt uproblematisk. Dog vil enkelte nye metoder have indflydelse på resulta terne, som ligger ud over vores erfarings grundlag. Dette gælder f.eks. bestem melse af hulrum og bitumenfyldning. For at et produkt skal kunne bringes på markedet i EU, skal det fremover være CE-mærket. Det vil således også være krævet for det færdigblandede asfaltmate riale. CE-mærket med tilhørende deklara tion skal, når mærkningen træder i kraft. være påtrykt på vejesedlen. I figur I er gi vet et eksempel på. hvordan U.2 I forestil ler sig den. Ved asfaltarbejder på vej foreskriver den nuværende AAB for Varmblandet as falt følgende dokumentation af kontrol: Ved entreprisestørrelse I kan bygherren på forudgående forlangende få prøver af råmateriale og færdig produktion stillet til disposition med henblik på en bygherre kontrol. Ved entreprisestørrelse II skal entrepre nøren dokumentere kontrol af produktion og komprimering. Der skal i øvrigt ud føres en nærmere defineret startkontrol, når en delproduktion maskinudlægges på mindst 5 sammenhængende dage. I de kommende DS/EN standarder rela teres kvalitetskontrol og dokumentation alene til CE-mærkningens bestemmelser. Omfanget af kontrol debatteres dog fortsat i CEN regi, og det er endnu ikke klart, hvordan det endelige resultat vil udvikle sig. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et bud på dette. Et står dog klart, en bygherre vil til enhver tid, jf. AB92 ii, have krav på at udføre en bygherrekontrol af såvel materialer som komprimering og forholde egne un dersøgelser til gældende tolerancer. Hvis en bygherre i dag ønsker at afvige fra AAB-en, beskrives det i en Særlig Ar bejdsbeskrivelse (SAB). Når CEN stan darderne træder i kraft, må bygherren selv sikre, at en SAB er i overensstemmelse med gældende regler. Det vil betyde, at en bygherres eventuelle justeringer af mate rialer eller testrnetoder ved kontrol, skal kunne rummes indenfor CEN standardernes rammer. CE-mærkningen rummer også en tred jeparts evalueringen, som har til formål at overvåge, at CE-mærkningens bestem melser er overholdt. Her tales om et noti ficeret organ (Notified body), en godken delsesinstitution. som udnævnes af de na tionale myndigheder til at kunne foretage attestering af overensstemmelse for speci fikke produktfamilier i forbindelse med CE-mærkning. I Danmark skal godken delsesinstitlltionen være akkrediteret af DANAK. Yderligere information Yderligere information om stadet af de igangværende arbejde med revision af Udbuds- og anlægsforskrifter for Varmblandet asfalt, Koldasfalt og Overfladebe handling kan fås ved henvendelse til formændene for U.2 I, S.l2 eller S. 13 ved at benytte de angivne adresser eller ved at følge den løbende opdatering på under stien: Klik Ind hold Udbuds- og anlægsforskrif ter2. Vejteknisk Det mest miljørigtige Forbund%) i vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde 2003 Nordisk Vejteknisk Forbund uddeler i år en dansk særpris til det mest miljørigtige vejbyggeri el ler vejvedligeholdelsesarbejde i Prisen uddeles d. 3. december kl på Hotel Nyborg Strand i forbindelse med Vejforum. Bag prisen står udvalg 34, der beskæftiger sig med vejens opbygning og dimensionering, samt betonbelægninger, alternative materialer og rehabiliteringsmetoder. Yderligere oplysninger:susanne Baltzer, Vejteknisk Institut, DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

12 < i klik H I CEN revision aftilslagsmaterialer til bituminøse vejbelægninger 1juni2003 udkom CEN standarden DS/EN 13043, som omhandler tilslagsmaterialer til bituminøse vejbelægninger. De nødvendige tilpasninger afde danske Udbuds- og anlægsforskrifter er udarbejdet afvejregelarbejdsgruppe U.2 1 og omfatter revision af relevante afsnit i AAB Varmblandet asfalt, AAB Koldasfalt og AAB Overfladebehandling. Revisionen afaab erne udføres som revisionshæfter. Revisionshæfterne er gældende pr. 1.juni AfMichael Thau STATUS VJRFG1R Til vejregelrådsmødet i september har vej regelarbejdsgruppe U.2 I forelagt forslag til revision af afsnit vedrørende stenmate rialer i Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for Varmblandet asfalt, for Koldas falt og for Overfladebehandling. Revisi onsforslagene er betinget af ikrafttræden af den nye CEN standard for tilslagsmate rialer til bituminøse vejbelægninger DS/EN 13043: Aggregates for bitu minous mixtures and surface treatments for roads, airfields and other trafficked areas. Revisionen omfatter følgende do kumenter: Varmblandet asfalt. Almindelig arbejds beskrivelse (AAB) afsnit Koldasfalt. Almindelig arbejdsbeskri velse (AAB) afsnit Overfladebehandling. Almindelig ar bejdsbeskrivelse (AAB) afsnit De ovenfor anførte afsnit i AAB erne er stattes af nye reviderede afsnit. For Varmblandet asfalt vil der udover en revision af afsnit tilføjes et nyt afsnit med titlen: Additiver. Der gøres opmærksom på, at efter I. juni 2004 er de nye revide rede afsnit gældende. De reviderede dokumenter forventes til gængelige på under stien: Klik Indhold Udbuds- og anlægsforskrifter 2. Revisionshæfterne findes under henholdsvis Varmblandet asfalt, under Overfladebehandling og under Koldasfalt. CEN revisionen i korte træk Vejregelarbejdsgruppe U.21 har i deres re visionsarbejde tilstræbt en neutral over sættelse af de eksisterende krav til de nye CEN krav, hvilket i store træk synes at have været muligt. I det følgende vil de nye CEN krav blive opsummeret. Det vil generelt gælde, at stenmaterialer skal være CE-mærket i attesteringsniveau 4 i henhold til DS/EN Dette bety der, at producentens typeprøvning og kva litetskontrol lægges til grund for CE mærkningen. Var,nbla,zdet asfalt Definitionen af knusningsgraden af knust tilslag er væsentligt ændret. Der er som nævnt ovenfor tilstræbt en neutral over sættelse af eksisterende krav til de nye CEN krav. Dette har dog ikke altid været muligt, og specielt for ABB ÆlO større end 500 er kravet blevet strammet. Tabel 1 gengiver den nye kategoriserin gen jf. DSIEN af et tilslag efter dets knusningstilstand. For åbent graderede slidlag gælder i dag krav til kornform (flisethed) og styrke (sprødhed). Efter 1. juni 2004 vil dette af løses af nye krav til flisethedsindeks og Los Angeles værdi, som begge skal be stemmes efter nye CEN prøvningsmeto der. Der gøres opmærksom på, at kravene til flisethedsindeks og Los Angeles værdi vil gælde for korn større end 4 mm. De nye krav forventes ikke at have mærkbar betydning i forhold til de i dag anvendte tilslagsmaterialer. Koldasfalt For Koldasfalt gælder de samme ændrin ger i forhold til tilslagets kornform og styrke, som anført under Varmblandet as falt. Derudover har revisionen ikke med ført yderligere ændringer. Overfladebehaiidling For Overfladebehandling gælder de samme ændringer i forhold til tilslagets kornform og styrke, som anført under Varmblandet asfalt. Derudover har revisi onen ikke medført yderligere ændringer. Indhold af heiknuste Indhold af heiknuste Indhold af runde Kategori korn i % eller partielt knuste korn i % korn i % C I C95/ C > 30 CDekI.ireret Ingen krav Ingen krav Ingen krav CNR Tabel 1. Nye kategoriseringen jj: DS/EN af et tilslag efter dets knus ningstilstand. i 2 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

13 og Totalleverandøren LMK VEJ AIS er førende inden for anlæg og vedligeholdelse af store og små veje. LMK VEJ A/S er leverandøren på områder som: Produktion og udlægning af alle typer asfalt belægninger, herunder tyndlagsbelægninger, støjdæmpende belægninger, stabiliseringer og StreetPrint Brobelægninger, Confalt (SFB-belægninger) og Mushrooms Vejservice, striber og fræsning r [j LMI( VEJ - en sikker forbindelse LMK VEJ A/S Nørreskov Bakke i 8600 Silkeborg Tel LMK VEJ AiS, der beskæfrigee 350 medarbejdeec i Danmark, er et datterselskab af Lemnninkårnen konceenen, der har hovedsæde i Helsinki. Knnceenen mac siden 1910 drevet enreepeenrørvirksomhed inden fne asfaic, byggeri ng anlæg og beskæftiger Ca medarbejdere. Navnet Lemminkåinen, der er hentet fra en helreskikkelse i den Huske myrologi Kolleevo, er kendt for ar overleve ild, vand og djævle måske derfor tillige beondrer af kvinder.

14 f.eks. Digital registrering på vejnettet - trafiksikkerhedsgennemgang med GPS Registreringer ved trafiksikkerhedsrevision (Trin 5) eller trafiksikkerhedsgennemgang kan nu på én gang lagres og stedfæstes digitalt i marken. Cowi har udviklet GIS-software til håndholdte computere (PDA), der via en GPS antenne kobler koordinater til hver registrering. Systemet er enkelt at håndtere og kan skræddersyes til at løse en hvilken som helst type registreringsopgave. I AfMichael Knørr Skov; Cowi I Morten Klintø Hansen, Baggrund Traditionelt er der ved registreringer på vejnettet anvendt blyant og papir eller en bærbar pc til at dokumentere de indsam lede oplysninger og manuelle stedsangi velser. Ingen af disse værktøjer er opti male ved en trafiksikkerhedsrevision (Trin 5) eller den mindre omfattende og ressourcekrævende trafiksikkerhedsgen nemgang. Her gennemgås vejnettet syste matisk for en lang række parametre, og der er mange oplysninger at holde styr på. Revisoren har behov for også at være mo bil til fods og kan vanskeligt håndtere tun gere og mere følsomt udstyr - en bærbar computer. Igennem de senere år har håndholdte computere efterhånden vundet mere ind pas i Danmark. Muligheden for at tage en PC med i inderlommen løser problemet med klodset udstyr. Samtidig bliver det muligt at lagre og stedfæste indsamlede oplysninger digitalt, mens revisoren er ude på vejnettet. Cowi har udnyttet denne mulighed ved at udvikle en GIS-applika tion til en håndholdt computer med GPS antenne, der samler trafiksikkerhedsrevi sorens remedier i ét værktøj. Udvikling af digitalt registreringsværktøj Registreringsværktøjet til den håndholdte computer er udviklet og afprøvet i et pi lotprojekt i samarbejde mellem Cowi og Søllerød Kommune i foråret Cowi har stået for udvikling og test af applikati onen, mens Søllerød Kommune har delta get som sparringspartner og har leveret trafikoplysninger og teknisk kortmateri ale. Applikationen er Maplnfo-baseret og udviklet i MapX Mobile, der giver mulig hed for at lave skræddersyede GIS-pro grammer. Som hardware er anvendt en Compaq IPAQ udstyret med en NAV MAN GPS-antenne. Systemet giver erfa ringsmæssigt en nøjagtighed på omkring 5 meter i planen, hvilket normalt er fuldt til strækkeligt til stedfæstelse af trafiksikker hedsforhold. Systemet virker ved, at der ved hjælp af GPS-antennen registreres punkter eller strækninger på bru gerens kommando. Til disse punkter og strækninger kan der via rullemenuer knyttes oplys ninger om det forhold der regi streres. I rullemenuerne er ind bygget en bearbejdet version af de komplette tjeklister fra håndbog i trafiksikkerhedsre vision, således at kun eventu elle supplerende kommenta rer til en registrering skal skrives med computerens skærmtastatur. Dette gør håndteringen enkel og overskuelig, og der kan med ganske få kommandoer registreres relativt detaljerede oplysninger om for holdene på stedet. Der kan suppleres med digitale fotos eller videoklip, som efter indlæsning i Mapinfo hjemme på kontoret kan kobles til registreringerne som klikbare links. Der er mulighed for at indlæse andet kortmateriale i applikationen, således at revisoren f.eks. kan have et geodætisk kort eller vejmidtekort som baggrund ved registreringen. Dette sikrer en løbende kontrol af registreringerne, og forbedrer revisorens overblik på vejnettet. De første erfaringer Systemet blev først afprøvet i Søllerød Kommune i april 2003 i forbindelse med udvikling og test af applikationen. Efter aftale med kommunen blev Skodsborgvej, der forløber dels i byzone, dels gennem en skov i landzone, gennemgået og vurderet af en eksamineret trafiksikkerhedsrevisor for potentielle risikoelementer ved vejens udformning, indretning og udstyr. Senest er registreringsværktøjet benyt tet i forbindelse med en trafiksikkerheds gennemgang ved en revisor af km kommune- og enkelte amtsveje i TØllØse Kommune i henholdsvis juli og september Vejene til gennemgang blev udpeget bla. på baggrund af resultaterne af en Figur]. Registreringen på vejnettet Jbretages via den håndholdte computer di rekte i en Maplnft-baseret GIS-applika tion udviklet specielt til trafiksikkerheds revision. Computeren er udstyret med GPS-antenne, der kobler koordinater på registreringerne. uhelds- og utryghedsanalyse. Sidstnævnte indeholder en skolevejsundersøgelse for alle skoler i kommunen. Potentielle risi koelementer, som er vurderet, omfatter bla. afstand til faste genstande som træer, master og mure, udformning afrabatter og skråninger, kørebaneafmærkning og vej - udstyr, oversigtsforhold særligt i kryds samt faciliteter for cyklister og fodgæn gere. Efterfølgende er registreringer sam menholdt med bl.a. uhelds- og utrygheds oplysninger samt foretagne hastigheds målinger. I en typisk gennemgang gennemkøres de enkelte strækninger i begge retninger i tilsynsbil med blink. Kryds og stræknin ger i byzone gennemgås generelt desuden også til fods. Der foretages registrering med PDA/GPS suppleret med digitale fo tos ved alle relevante problemlokaliteter. Erfaringerne med registreringsværk 14 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

15 betjeningen. bla. erfaringsmæssigt PocketJCmmm File Zoom Tools Heip I Typer le 10:47 Fodgængere Kørebaneafmærkning - Oversigteforhold - Skiltning Vearea?ets disponerin Hovedtype Undertype vejen sveder sidehældning - længdefald - spork.aring sænket vejdæksel - hul belægning (pothole) I Figur 2. Skærmbillede fra den,nenustv rede indtastning af registreringer i den håndholdte computel: I inenuerne er indbygget en bearbejdet version af de kom jlette tjeklister fir trafiksikkerhedsrevi sion er enkel og konsekvent, og (ler kan lagres detaljerede oplysninger med tå indtastninget: tøjet fra de første trafiksikkerhedsgen nemgange er, at arbejdet med at notere og stedfæste risikoelementer er blevet væ sentligt mindre ressourcekrævende. Der ved kan revisoren fokusere mest muligt på gennemgangens primære formål, som er at identificere de potentielle farlige for hold for trafikken. Værktøjet gør det med andre ord muligt for en revisor at gen nemgå, registrere og fotografere risikoele menrer i en sammenhængende og effektiv arbejdsproces. Tilbage på kontoret giver databasen med registreringer kombineret med digi tale fotos mulighed for dels at præsentere gennemgangens resultater samlet og te matisk på kort, dels at sammenholde disse med f.eks. Øvrige uhelds-, trafik- og ha stighedsdata. Samtidig gør data og fotos det nemt at genkalde, beskrive og visuali sere problemer i forbindelse med f.eks. opstilling af løsningsforslag. Klare fordele Den største umiddelbare fordel ved syste met opnås ved at have samlet alle nødven dige funktioner i et enkelt håndterbart værktøj, der lagrer digitalt. Resultaterne kan indlæses direkte i GIS hos den digi tale forvaltning, og der skal således ikke bruges ekstra ressourcer på digitalisering. Fordelene ved Cowi s kombination af GPS og GIS i forhold til den traditionelt anvendte manuelle registrering kan op summeres som: GIS-relaterede data registreres hurtigt PocketjCmmrn - PocketGPS COWI.4 10: ni Kort Værktøj k : Figur 3. Skænnbillede fra den håndholdte computer med eksempel på registreringet: I baggrunden er i dette tilfielde indlæst et georeft reret rasterkort, der vises aktuelt sammen med registrerin gerne. ved få indtastninger direkte på de en kelte steder ude på vejnettet og med det aktuelle kortudsnit i displayet. Der opbygges automatisk en geografisk database over registreringerne af poten tielt farlige forhold for trafikken på vej nettet. Den digitale registrering samler trafik sikkerhedsrevisorens remedier i ét en kelt værktøj papirkort. håndskrevne tabeller og manuel stedsangivelse erstattes af automatiske koordinater. me nustyret registrering med direkte digital lagring. digitale fotos og videoklip til il lustration af registreringer. Kvalitetssikring af data. Registreringen er konsekvent i sin metode, og sted fæstelsen er med 10 meters nøjagtighed eller bedre omkring 5 meter. Enkel efterbehandling med direkte indlæsning i Maplnfo. Andet GIS-software kan også anvendes i det omfang. at filer kan læses fra Maplnfo-format. Mulighed for samtidig visning af øvrigt tilgængeligt datamateriale: hastigheds målinger. uheldstæthed, uheldsfre kvens. stedfæstede uheld mv. Tematisk kortlægning af de forskellige typer af registreringer giver et godt overblik. Skræddersyede løsninger Cowi har tidligere anvendt håndholdte computere til registrering på andre fagom råder til at kortlægge forurenede grunde i Aalborg Kommune. Med sin nu værende form er det dog første gang, at der er udviklet et registreringsværktøj spe cielt til trafiksikkerhedsrevision eller gen nemgang af eksisterende veje. Med udviklingssoftwaren kan applikati onen ændres til at løse en hvilken som helst type registreringsopgave. Dermed må de nyeste erfaringer inden for kombi nationen af håndholdte computere, GPS og GIS siges at bringe de tekniske mulig heder for registrering på vejnettet et skridt videre. Muligheden for enkelt at lave skræddersyede applikationer til forskel lige former for registrering giver en række klare fordele i forhold til de traditionelt anvendte metoder. GEO TEKNISKE LØSNINGER JENS RANFELT A/S Ingeniør- og handeisfirma Tlf Fax Geonet Membraner Geotekstiler Erosionsbeskyttetse ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5

16 Trafiksimulering af belastede gadenet Trængsel er et nyt vilkår, når byen og trafikken skal planlægges. I større byer er trængsel forventelig og acceptabel, så længe trafikken glider, men udvikler den sig til trafikalt sammenbrud, kan det få uheldige konsekvenser for en bys eller et områdes udvikling. Derfor stilles der i dag store krav til vurderingen af de trafikale konsekvenser afny tiltag. Rambøll Nyvig, Københavns Kommune og Københavns Havn har i fællesskab anvendt en helt ny metode til trafikal konsekvensvurdering af en udbygning af Københavns Nordhavn. I Afcivilingeniør Jørgen Knoop, Københavns Kommune I Civilingeniør Søren Hansen, Rambøll Nyvig - Indledning I de sidste års trafikplanlægning har vi vænnet os til, at vejnettet i vores byer har haft en meget høj kapacitet, der stort set uden problemer har kunnet optage den konstante generelle trafikvækst. Den har faktisk været så høj, at vi endda visse ste der har kunnet begrænse kapaciteten og derved opnå miljøgevinster til glæde for brugerne af vore byer. Mange både store og mindre byer har ombygget torve og centrale forretningsstrøg fra de gamle velkendte bilgader med kantstensparkering til velordnede sivega der, hvor trafikken færdes på byens, de handlendes og de bløde trafikanters præ misser. Stigende trafikvækst Men trafikvæksten har været ubønhørligt stigende med ca. 3% om året i gennemsnit i perioden. Og resultaterne af denne vækst er nu ved at vise sig. I alle større byer og selv i mindre byer begynder trængselspro blemerne at vise sig. I starten som problemer i kortere perio der i spidstimerne, men senere spreder trængslen sig også til perioder uden for de Østergade i Assens før og efter ombygning. absolutte spidsperioder. Og trods dette sti ger trafikken stadig. Byerne er under kon stant udvikling og omdannelse. Der etab leres nye bykvarterer og eksisterende kvarterer fortættes. Kraftig vækst i byomdannelser I øjeblikket sker der en kraftig byomdan nelse omkring tidligere trafik- og er hvervshavne, som på grund af de nye faste forbindelser og en ændret transportstruk tur i stort omfang bliver nedlagt som ak tive erhvervshavne. Disse havneområder har ofte en meget central placering i byen og er derfor attraktive lokaliseringsmulig heder for nye boliger og kontorerhverv. En sådan byomdannelse øger selvsagt tra fikpresset yderligere på et vejnet, som nu flere steder er ved at have nået en smertegrænse. Holbæk Havn er et eksempel på en er hvervshavn i provinsen, der nedlægges. Efterfølgende er der afholdt en arkitektkonkurrence om den fremtidige udnyt telse af havnearealerne til bolig og er hverv. Stort set hele området er solgt eller optionsoverdraget til en investor, som er i fuld gang med planlægning og byggemod ning. Køge er et eksempel på en havneby, hvor havneområdet er revitaliseret med en stadig aktiv erhvervshavn, men hvor de tilstødende gamle og forladte havnefunk tioner nu omdannes til bolig- og kontorfunktioner. Også Københavns og Tuborg Havne har oplevet denne udvikling, hvor de egent lige havnefunktioner forsvinder eller flyt tes andet steds hen, og havnearealerne i stedet omdannes til attraktive kontor- og boligarealer. I en del af Frihavnen og Tu borg Nord er denne omdannelse allerede i 6 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

17 Figur 1. Dataopsamlingspunkter Figur 2. Middelrejsetid pï køretøj i scenario I. sket, og i Tuborg Syd er de gamle bryg geribygninger revet ned og opførelsen af boliger, erhverv og en ny skole påbegyndt. En ny havnebydel under planlægning I Københavns Nordhavn mellem Nordbassinet og Kalkbrænderihavnen er endnu en havnebydel under planlægning. Der er planlagt en udbygning på m2, mens man overvejer en udvidelse med yderligere m2. Adgangen til dette område sker fra Kalkbrænderihavnsgade, som er en del af Ring 2, via primært Arhusgade, som for længes Øst for Kalkbrænderihavnsgade ind på havneområdet. Men også Sund krogsgade er adgangsvej til området. Kalkbrænderihavnsgade er allerede i dag en meget befærdet indfaldsvej til KØben havns centrum. Den kraftige udbygning med trafikska bende funktioner på havnen vil medføre en yderligere trafikbelastning, der vil bringe en række af de centrale kryds på Kalkbrænderihavnsgade op i nærheden af kapacitetsgrænsen. I forvejen er krydset ved Oslo Plads i syd og Strandvejen/Tu borgvej i nord meget stærkt belastet med kødannel ser til følge. Hvad vil en udbygning af havnen be tyde for trafikken, når der allerede i dag kan konstateres afviklingsproblemer? Hvordan udvikler afviklingssituationen sig hen gennem spidsperioden? Hvilke muligheder er der for yderligere udnyt telse af kapaciteten? Kan kapaciteten i de VEJE OG BROER TRAFIKPLAN LÆGNING Jan Kragerup, VEJE Rune Kure, BROER Christian Von Scholten, GEOTEKNIK Claus Gormsen, DRIFT OG VEDLIGEHOLD Ole Viggo Andersen, DANSK VEJTIDSSKRIFT i 7

18 - Figur 3. Foto af en simulering af dagens situation. - Nord...- Folke Bernadottes Allé kødannelserne. Basisscenariet har tjent som et referencescenarie for de efterføl gende prognosescenarier: 1.De igangværende udbygninger af sig nalanlæg er afsluttet. Simuleringen fore tages med samme trafikfordeling som i basis-scenariet. 2.Udbygget vejnet med optimering af sig nalgruppeplaner. Generel trafikvækst på 15% frem til år Trafikken stiger yderligere til Havnen, idet Oslo- og Po lensfærgen flyttes hertil, samtidig med at der sker en udbygning med boliger og erhverv i overensstemmelse med de gældende lokalplaner. 3.Vejnettet er det samme som scenario 2. Trafikken stiger i forhold til scenario 2, idet der bygges yderligere eta gemeter bolig og etagemeter erhverv primært på havnearealet ved Arhusgade. 4.Der tages udgangspunkt i vejnettet fra scenario 2. Vejnettet udbygges med en ny vejforbindelse i tunnel mellem Hel singørnotorvejen og Strandvænget. Bo lig- og erhvervsområdet på Havnen ud bygges i forhold til scenario 2 med yderli gere etagemeter bolig og etagemeter erhverv ved Arhusgade. r Voldgade belastede kryds udnyttes bedre ved simple programændringer eller geometriske æn dringer? Hvordan er rejsetiderne til og fra de nye rejsemål på havneområdeme? Dette er alle vigtige spørgsmål, som med rette rejses af vejmyndigheden, investo rerne og de kommende beboere. Vi må er kende, at disse spørgsmål hidtil ikke har kunnet besvares helt tilfredsstillende. De redskaber, der har været til rådighed, har ikke været tilstrækkelige til at beskrive den store kompleksitet i trafikafviklingen, som eksisterer, når trafiksystemet befinder sig i en tilstand tæt på kapacitetsgrænsen. Ny undersøgelsesmetode Ved undersøgelsen af trafikken på Ring 2 efter en udbygning af havneområderne er der derfor taget en ny metode i anven delse. I stedet for de statiske beregnings metoder er der anvendt en metode til realtime simulering. Grønningen Figur 4. ( vk/er ogfrdgængere påvirker i væsentlig grad afi iklingen. Metoden er en næsten 1:1-modellering af trafiksystemet og trafikkens afvikling. Trafiksystemet modelleres præcist i for hold til vejes og stiers tvær- og længde profil, busstoppesteder, krydsgeometri, vigepligter, signalgruppepl aner, samord ning etc. Trafikken er ligeledes meget præcist modelleret mht. køretøjssam mensætning, personbiler, lastbiler, busser, fodgængere og cyklister. Køretøjernes køretekniske egenskaber indgår som en del af modellen, herunder varierende accelerations- og decelerati onsegenskaber. Trafikanterne er styret af en adfærdsmodel, som simulerer reakti onsevnen, det trafikale overblik, afstands bedømmelse etc. Ring 2 undersøgelsen blev trafikken simuleret i 4 prognosescenarier samt i et basisscenario, hvor modellen blev kalibre ret ud fra den eksisterende talte trafik samt observationer af afviklingssituationen og Analyseresultater og vurdering Til vurdering af scenarierne er der i mo dellen defineret en række dataopsamlings punkter, som vist på figur 1. I disse punk ter opsamles data i princippet på samme måde som en almindelig slangetælling, hvor hvert køretøj registreres for sig med angivelse af køretøjstype, hastighed etc. Ud fra disse målinger kan udregnes gen nemsnitlige hastigheder samt fordelinger over spidstimen og på køretøjstyper. Der bliver foretaget en krydstælling i hvert kryds med registrering af maksimale og gennemsnitlige kølængder, forsinkel ser og ventetider i hver strøm i krydsene. Der er igen tale om en realtidsregistrering af hvert enkelt køretøj. Tilbageblokeri ng fra fx et venstresvingsmagasin vil således påvirke afviklingen i ligeud- og højrespo ret og dermed serviceniveauet i disse be vægelser. Realtidssimuleringen kombine ret med den detaljerede geometriske mo dellering af såvel vejnet som køretøjer gi ver således en beskrivelse af den reelle af viklingssituation, som de hidtil kendte sta tiske og dynamiske beregningsmetoder DanKap, TRANSYT, CONTRAM etc. - ikke er i stand til. I hver simulering bliver der på fastlagte ruter foretaget målinger af rejsetiden, for sinkelsen og den samlede tid køretøjet holder stille enten i kø eller ved rødt lys i signalet. Målingerne foretages som nævnt på hvert køretøj. som følges fra startpunk tet til slutpunktet for målingen. I figur 2 ses et eksempel på et samlet resultat af denne måling. Men det væsentligste resultat til vurde i 8 i 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

19 ring af hvert scenario får man ved at gen nemse simuleringen gentagne gange. Her kan man følge trafikkens udvikling hen over analyseperioden og se, hvordan køer opbygges og evt, afvikles igen. Ved gen nemsyn af simuleringen får man som tek niker en meget værdifuld viden om, hvor dan signaigruppeplaner og krydsgeometri virker i en spidsbelastningssituation. hvordan lastbiler, fodgængere og cyklister påvirker afviklingssituationen, hvilken betydning samordning har for den sam lede trafikafvikling etc. På figur 3 ses et foto taget fra en simu lering, hvor man tydeligt kan se en tilba geblokering fra højresvingsmagasinet på Kalkbrænderihavnsgade til Sundkrogs gade. Tilstrømningen til dette højresving er så stor, at selv de få cyklister og fod gængere, som kan anes på billedet, kan forårsage en tilbagestuvning. Det ses lige ledes. at tilstrømningen til det ene ligeudspor hindres af tilbagestuvningen. På figur 4 ses tydeligt, at den store fod gænger- og cykelstrøm over Folke Berna dottes Allé nedsætter kapaciteten af høj resvinget fra Grønningen betydeligt. Opstillingen af en simuleringsmodel for Ring 2 langs Nordhavnen har betydet en væsentlig forbedring af vidensniveauet i forbindelse med de beslutninger, der skal tages ved en udbygning på havnearea lerne. En viden, som ikke kan erhverves med de hidtil kendte analyseredskaber. De samme erfaringer er opnået i en lang række lignende anvendelser af simule ringsmetoden i bla. Køge, Helsingør. Bal lerup. Høje-Taastrup, Ørestad, Viborg, Reykjavik, Torshavn etc., hvor komplice rede trafikanlæg. parkeringshuse. en fær geterminal og et trafikledelsessystem har været analyseret. Desuden har metoden været anvendt til at analysere trafikafvik lingen i 9 tilslutningsanlæg til Holbækmo torvejen i forbindelse med VVM-under søgelsen af udvidelsen af strækningen mellem Fløng og Roskilde vest. Samtidig er flettestrækninger og afstande mellem tilslutningsanlæg analyseret. Slutbemærkning Med udviklingen af simuleringsteknikken er der således ikke bare tale om en smar tere og hurtigere måde at arbejde med en i Øvrigt kendt teknik. Der er tale om, at vi som trafikplanlæggere for første gang i år tier har rådighed over en helt nyudviklet metode. Og selv om metoden er særdeles detaljeret omkring den tekniske modelle ring af trafiksystemet og trafikanterne, så kan den ikke blot bruges til optimering af dagens signalanlæg. På grund af den sti gende trængselsproblematik, som ikke bliver mindre med tiden, kan metoden også bidrage væsentligt til den langsigtede planlægning. - ønskes alle kunder og forretningsforbindelser samt et Godt Nytår. Rundforbivej 34 DK-2950 Vedbæk Fax det på DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

20 REPTON Mens vi venter på CEN Udformningen afnye EN-normer og -standarder er i fuld gang inden for området reparation og beskyttelse afbe ton. Men færdiggørelsen afde nye standarder lader vente på sig, og der vil formodentligt gå endnu etpar år før vi ser de endelige udgaver REPTON medlemmer har valgt at bruge ventetiden til at styrke deres egen position i for hold til de kommende standarder. Dette betyder at bl.a. de krag der ventes at træde i kraft ved indførelsen afde nye EN normer er ved at blive indarbejdet i REPTONs egne krav for deklaration afreparationsprodukter. AfErik Stok/und Larsen, Cowi A/S, formand for REPTON Deklarationsordning Deklarationsordningen for cementbase rede reparationsprodukter har nu gennem mere end 10 år eksisteret som en frivillig kontrolordning, hvor forenin gens medlemmer har deklareret deres pro dukter i henhold til ordningens tekniske bestemmelser. Resultatet er, at produkterne kontrolle res og egenskaberne dokumenteres via producentemes og leverandørernes dekla rationsblade. En ordning der har sat en vis orden på et i Øvrigt vanskeligt marked. Dette har styrket entreprenørernes valg af reparationsprodukter og den tilsyns førende ved godkendelse af det valgte produkt. Bygherrerne så da også hurtigt forde lene ved anvendelse af REPTON s pro dukter, og bl.a. Vejdirektoratet har nu ind ført krav i deres udbuds- og anlægsbeskri velser om kun at anvende REPTON de klarerede produkter for reparation af betonbroer. Ordningen har indtil nu virket således, at det er producentemes egne værdier for bestemte egenskaber, der bliver deklare ret. Dette er fint set ud fra en kvalitetssty ringsmæssigt vinkel, men der kan være forskelle i egenskaberne fra produkt til produkt. Så ordningen har generelt set do kumenteret, at kvaliteten er i orden, men ikke at krav til et bestemt kvalitetsniveau er overholdt. I tabel I er angivet krav til forskellige egenskaber, som de er angivet i den kom mende EN-standard indenfor reparati onsmørtler, -beton og sprøjtebeton. Implementering af krav REPTON s medlemmer har derfor igang sat implementeringen af de krav, der ven tes at komme via de nye europæiske repa rationsstandarder fra den europæiske stan dardiseringsordning CEN. Det drejer sig om produkter til pletreparationer, ny støbning med reparationsmørtler og sprøj tebeton (pre-mix). I henhold til EN-stan Egenskab Trykstyrke (prismestyrke) Chloridindhold (pr. prøvemasse) Kapillar sugeevne Carbonatiseringsmodstand Termisk kompatibilitet, del i Termisk kompatibilitet, del 2 Termisk kompatibilitet, del 4 Hætteevne (aftræksstyrke) Fastholdt svind I ekspansion STATUS VEJREGLER darderne skal egenskaber som trykstyrke, vedhæftningsstyrke, karbonatiserings bremsende evne, e-modul, osv. dokumen teres. Ud over, at stille direkte krav til de de klarerede egenskaber skal værdierne be stemmes med ensartede metoder. Hidtil har det i REPTON været muligt, at vælge mellem flere provningsmetoder for be stemmelse af en enkelt egenskab. Dette er delvist historisk begrundet. Da REPTON blev oprettet, blev de mange prøvnings metoder indført, fordi flere produkter havde deres ophav i firmaer udenfor Dan mark. REPTON s produkter bliver således i dag deklareret ved anvendelse af danske, tyske, engelske, osv. metoder, hvorfor det ofte kan være svært at sammenligne vær dierne fra den ene metode til den anden. Harmoniseringen inden for området bety der, at der indføres europæiske prøvnings standarder, der kommer til at gælde i hele EU. REPTON har valgt allerede nu, at be gynde og se på, hvordan disse metoder kan implementeres. En proces der er både vanskelig og omkostningskrævende. Som det fremgår af ovenstående er REPTON i disse år særdeles aktiv i forbe redelserne med på lang sigt at indføre de kommende europæiske standarder, men også på kort sigt styrke kvaliteten af de re parationsprodukter der er til rådighed på det danske marked.. Krav Prøvningsmetode R4 R3 EN MPa EN < 005% 005% EN ,5 0,5 kgmh EN dk KB dk KB mm (C(0,45)) EN ,0 1,5 MPa EN ,0 1,5 MPa EN ,0 1,5 MPa EN1542 2,0 1,5MPa EN ,0 1,5 MPa Tabel 1. Egenskabei som angivet i den kommende EN-standard indenjr reparati onsrnørtle -beton og sprøjtebeton DANSK VEJTIDSSKRIFT

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg

Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg 5. juli 2013 Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg Deltagere: Roland Rasmussen (RR) Anette Jensen (ANE) Helle Lunding-Møller (HLM) Poul Erik Kristoffersen (PEK) Bente Rands Mortensen (BRM) Helle Schou

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet Peter Andersen Vejdirektoratet Dagens situation: Kommuner 60.000 km vej Amter 10.000 km vej Vejdirektoratet 1.700 km vej, heraf 1.000 km motorvej Trafikarbejde (mio. kørte km): Motorveje 10.400 Øvrige

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde Branchesamarbejde, Det Digitale Anlæg TIDSPUNKT Tirsdag

Læs mere

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA Vejman.dk: Status og Planer Nyborg Strand 13. oktober 2011 INDLEDNING vejman.dk: Nye moduler siden sidst Kommende udbygning af vejman.dk Status på konvertering af data Det daglige samarbejde Brugerundersøgelse

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

13-05 - 2012. N.C.Mikkelsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. velkommen og konstaterede, at årsmødet var foreningens 12.

13-05 - 2012. N.C.Mikkelsen konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. velkommen og konstaterede, at årsmødet var foreningens 12. Referat af s generalforsamling den 10.maj 2012, kl. 11.00, på Horsens rådhus. 28 deltagere. 17 kommuner var repræsenteret. 13-05 - 2012 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT Dato: 10. 11. september 2014 Sted: Deltagere: Øvrige deltagere: Afbud: Referent: Ecco Center, Ecco Alleen 4, Tønder Roland Rasmussen (RR), Bente Rands Mortensen (BRM), Lars

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 årsmøde 2012 Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 Det er mig en stor glæde igen at kunne byde alle velkommen til vejman.dk årsmøde. Ved årsmødet i 2011 var langt de fleste vejman.dk kommuner gået i drift

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

MapXMobile. MapInfo Discovery

MapXMobile. MapInfo Discovery Dansk MapInfo Brugerkonference Tilbud på MapXtreme MapXMobile MapInfo Discovery MapInfo Professional til SQLserver Spar tid ved store brevfletninger, som indeholder kort MapInfo Brugergruppe Du kan fortsat

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København

NORTEK. Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. NORTEK møde den 20. 21. november 2007, København NORTEK Møde 20. 21. november 2007 i Vejdirektoratet, København. Dagsorden 1. Mødet åbnes, praktiske oplysninger 2. Godkendelse af dagsorden - Drøftelse/godkendelse af arbejdsgruppens kommissorium 3. Godkendelse

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder VI ER STÆRKERE, NÅR VI STÅR SAMMEN Sammenhold giver styrke. Styrke i forhold

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices

Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Foranalyse for edagsordensprojekt og devices Udarbejdet af Jesper Rønnov og Morten Hougaard Sidst revideret d. 13/01/11 Sammenfatning af foranalysen... 2 Mulige veje frem for projektet... 2 A. Fujitsu

Læs mere

3. Hovedemne - Belægningstrender PHJ fremlagde oplæg til hvordan arbejdet med belægningstrender kan forløbe, se vedlagte præsentation Bilag A.

3. Hovedemne - Belægningstrender PHJ fremlagde oplæg til hvordan arbejdet med belægningstrender kan forløbe, se vedlagte præsentation Bilag A. 1 REFERAT EMNE NVF Belægninger DATO 7. februar 2013, 09.00 13.00 STED DELTAGERE Inreco, Europavej 24, 7000 Fredericia Marianne Würtz, Jan Lykke Hansen, Jette Bork, Claus Krøldrup Pedersen, Per Kristensen,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Navn Titel Medlemsstatus

Navn Titel Medlemsstatus REFERAT EMNE NVF udvalgsmøde Gader og vejes udformning TIDSPUNKT 19. december 2012 STED DELTAGERE FRAVÆRENDE Vejdirektoratet, Skanderborg Helle Petersen Stig Jeppesen Rikke Smed Anders Malmby Svend Erik

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 NYBORG STRAND - DEN 7. OKTOBER

VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 NYBORG STRAND - DEN 7. OKTOBER VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 NYBORG STRAND - DEN 7. OKTOBER Per Friborg Informatikchef VELKOMMEN TIL VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 VELKOMMEN SIDE 2 Det er mig en stor glæde at kunne byde alle velkommen til det 4. vejman.dk

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Udbuds- og anlægsforskrifter. Tilsynshåndbog for asfaltarbejder

Udbuds- og anlægsforskrifter. Tilsynshåndbog for asfaltarbejder Udbuds- og anlægsforskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder Marts 2004 Erstatter November 1996 Kvalitetssystem for tilsyn og entreprenørkontrolaktiviteter for asfaltarbejder Varmblandet asfalt Pulverasfalt

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Status på kompetenceafklarings og -udviklingsprojekt i udvalgte afdelinger i Region Midtjylland.

Status på kompetenceafklarings og -udviklingsprojekt i udvalgte afdelinger i Region Midtjylland. Status på kompetenceafklarings og -udviklingsprojekt i udvalgte afdelinger i Region Midtjylland. Forfatter:Anders Hoffgaard Knowentia Consult Kolding 01.10.2008 Vers. 1.0 1 Indholdsfortegnelse Status på

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal.

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. august 2014 14/08340-9 Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud PLA-PA.R001 og PLA-PA.R002 Ny bane

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere