1MK. Koloton: Månedens synspunkt: Status for vejreglerne. Vejforum Temaredaktør: Svend Tøfting, Nordjyllands Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1MK. Koloton: Månedens synspunkt: Status for vejreglerne. Vejforum Temaredaktør: Svend Tøfting, Nordjyllands Amt"

Transkript

1

2 Kolding - :. _J Månedens synspunkt: 3 Vejforum Afvejchefiens Kr ørnskok Ribe Amt Status for vejreglerne - t:t Temaredaktor: Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet -,,.S _. -s, j :- 10 Revision af Udbuds- og anlægsforskrifter for Varmblandet asfalt, Koldasfaltog Overfladebehandling AfHJ Ertman Larsen, lederafasfaltafdelsngen Vejteknisk Institut, VeJdsrektoratet - A - ;t 12 CEN revision af tilslagsmaterialer til bituminøse vejbelægninger - AfMschaelThau 20 Mens vi venter på CEN Af Erik Stok/und Larsen, Cowi A/S, formand for REPTON 22 Nyt forslag til vejregler for autoværn og påkørselsdæmpere Af civilingeniør Peter Johnsen,Johnsen Consult 44 Vejreglernes Web-baserede udbudsforskrifter AffagsekretærHenning Gaarde Larsen, VejregelarbejdsgruppeAGU. 10, Atkins DanmarkA/S Vejforum Temaredaktør: Svend Tøfting, Nordjyllands Amt 4 Prisgunstige, støjreducerende belægninger Afteknisk che, Ole Grann Andersson, NCC Roads A/S og TeknologicheJørn Bank Andersen, Skanska Asfalt 1/5 42 Nye organisationsformer i udbud - Funktionskontrakter og Vejpartnering Afcivilingeniør Susanne Baltzer, Vejdirektoratet og Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet 48 Genanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt Af Karsten Ludvigsen, RGS 90A/S og salgschefarne Holm, ROS 90A/S 57 Erfaringer med eftergivelige master AfcivilingeniarTim Larsen, TL Engineering Diverse 8 Motorvej Århus - Låsby åbnet AfRedaktionen 9 11 Gå Via Nordica 2004 AfAndrewLangkjætprojektlederforinformation i NVF Det mest miljorigtige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde 2003 AfNordisk Vejteknisk Forbund 14 Digital registrering på vejnettet - trafiksikkerhedsgennemgang med GPS AfMichael KnørrSkovog Morten Klintø Hansen, Cowi 16 Trafiksimulering af belastede gadenet Afcivilingeniør Jørgen Knoop, Københavns Kommune og CivilingeniørSøren Hansen, Rambøll Nyvig 24 Korridorundersogelse Odense ø - - Vejle Afafdelingsingeniør Tortlnn Larsen og projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet 30 Sikkertraflk.dk slår dørene op AfLis Lørup, Rådet forstørre Færdselssikkerhed og ProjektlederAnetteAabyNielsen, Rådet for Større Færdselssikkerhed 32 Gadesignaler baseret på LED teknik AfKenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet,Jørn Vammen, Vejdirektoratet og Kai Sørensen, DELTA 37 Trafikantadfærd var hovedtema ved Avf Årsmødet i Korsør Afafdelingsleder Frank Hagerup, Vejområdet, Vestsjællands Amt 46 Broer å la Kina AfHansiunkerHansen,ÅrhusAmt Veje og Trafik 53 Erstatning afstibomme AfSøren Underlien Jensen, Atkins Koloton: ISSN Nummer 9/ årgang 80 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesbiad for Amtskommunernes vejvæsener, Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Des/gn (ISO 14001) Nørregade 8,9640 Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr.400,-+momspr. årforil numre. Kr.500,- udland,+ momsog porto Løssalg: Kr.60,- + moms og porto Medlem af: F$resse 1MK Oplag: eksemplarer If Fagpressens Medie Kontrol for per/oden 1 juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv, redaktør) Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf og /aften) Fax og /aften) Mobil: Civ. ing.tim Larsen (redaktør) Parkvej,2830 Virum Telf Fax Mob/l: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet. Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark /5,15 Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun,Vejdirektoratet. Afdelingsleder Hans Faatup, Århus amt. Professor BentThagesen. Civilingeniør Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Civilingeniør, Dr.Tech.Jens Rørbech Områdechef Lene Herrstedt, Atkins Danmark Lokalredaktører i amterne: Bornholm Jette Bork Olesen Frederiksborg Jacob Wrisberg Fyn DirkBossen København John Halkær Kristiansen Nordjylland Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringkøbing Vibeke Kanstrup Roskilde Birgit Knudsholt Storsttøm Hans Chr. Pleidrup Sønderjylland Bent Johnsen Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Vestsjælland Frank Hagerup Viborg Ann Robertsen Århus Gert Olsen Forside: Udlægning afln-belægning Foto: Skanska 55 En rejseberetning fra NewYork - om videndeling og netværksdannelse Afbibliotekar Katrine Handberg, Vejdirektoratet 62 KALENDEREN 63 LEVERANDØRREGISTER Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse.

3 stat, suppleret Månedens synspunkt: Vejforum 2003 Det tredje Vejforum vil løbe af stablen i dagene 3. og 4. december 2003 og er som bekendt også i år henlagt til hotel Nyborg Strand. Der har endnu engang været stor opbak ning til at få et spændende og attraktivt fagligt program sat på dagordenen. Der har også været stor efterspørgsel på mødefaci liteter til brug af de mange års- og erfamø der, der nu traditionelt afboldes i forbin delse med Vejforum. Vejforum må således nu anses for at være accepteret som det årlige forum, hvor vejsektorens parter mødes for at dyrke fagligheden samt eta blere og udbygge de faglige netværker. Det er især godt at se den brede repræsentation fra såvel bygherreside amt og kom mune som fra rådgivere, entreprenører og leverandører. Vejsektoren har gennem de sidste mange år gennemgået en udvikling, hvor den offentlige del af sektoren er reduceret som følge af effektiviseringer, og hvor stadig flere opgaver udføres i privat regi. Antallet af medarbejdere i vejsektoren har samlet set været faldende trods stigende og nye faglige krav. Hertil kommer en stigning i gennemsnitsalderen blandt vejteknikere og en markant svigtende tilgang til de vejfag lige studier på de højere læreanstalter. Grundlæggende er de tekniske kompe de år. De udmeldinger, der indtil nu er tencer baseret på uddannelse, der løbende kommet fra Strukturkommissionen, går suppleres og udvikles i et samspil mellem primært på, at der skal være færre og ny viden samt empiriske og praktiske erfa større enheder til at varetage den offentlige ringer. Den faglige bæredygtighed har administration. Det skal bemærkes, at erfaringsmæssigt været båret af de større arbejdsdelingen på vejområdet siden vej enheder af de mange tværgåen lovsændringen i 1997 har fungeret godt. de samarbejder og efteruddannelsesfora. Det er dog et spørgsmål om den nuværen Specielt indenfor amtsregi har der gennem de struktur med mange forholdsvis små mange år været en god tradition for at gen forvaltningsenheder vil være bæredygtige nemføre videndeling via deltagelse i vejre på længere sigt. En vis koncentration af gelarbejder samt en række erfa- og kolle vejforvaltningen kan være forbundet med gagrupper på tværs af amterne. en række fordele bla. med hensyn til Det må forventes, at der også fremover effektivitet, faglig bæredygtighed og vil blive stillet krav om Øget effektivise grundlag for udnyttelse af de teknologiske ring af vejforvaltningerne med henblik på muligheder. Imod en koncentration taler en bedre udnyttelse af ressourcerne. Dette dog borgernes direkte adgang til forvalt kan eksempelvis realiseres gennem en ningen ved behandling af lokale forhold. fortsat udvikling af forvaltningernes med Uanset hvad fremtiden byder, vil der arbejdere samt et tættere fagligt samarbej skulle udveksles viden og erfaringer på de med den private sektor. Der må forud tværs af vej sektorens parter. Vejforum vil ses en række ændringer i vejforvaltninger således fortsat være et attraktivt tilbud om nes opgaver i form af et skifte fra en videndeling og kollegialt erfaringsudveks udførerrolle til en bestillerrolle. Der skal ling. dog fortsat være tilstrækkelig fagligt erfa Som formand for dette års Vejforum ser rings- og vidensniveau til at kunne vareta jeg frem til at kunne byde alle deltagerne ge opgaven som professionel køber. velkommen til 2 gode vejfaglige dage. Regeringens nske om en ændret struk tur i den danske offentlige sektor vil givet vis påvirke hele vejsektoren i de kommen- Af vejchefjens Kr. ørnskov Ribe Amt, formand for Vejforum DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 - Eksempel Prisgunstige, støjreducerende belægninger Der er et stadig stigende behov for at reducere vejstøjen, så man kan undgå negative heibredsmæssige følger afet utilfredsstillende højt støjniveau i boligområde Problemet er ikke kun et dansk fænomen, men er udbredt over det meste afeuropa. Der erpå denne baggrund igangsat et fælleseuropælskprojekt under navnet SILVIA, som sætter fokus på at reducere vejstøjen. Afteknisk chef Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt 1/5 I Teknologichef Jørn Bank Andersen, NCCRoadsA/S På basis af de hidtidige danske erfaringer med støjre ducerende belægninger, er der i den danske del af SIL VIA-projektet fokuseret på at udvikle mere prisgun stige støjreducerende vejbelægninger, som uproblema tisk vil kunne anvendes i byområder. De foreløbige er faringer stiller forventninger til, at der kan opnås en be tydelig miljømæssig gevinst uden væsentlige merom kostninger, hvis blot der sættes fokus på at optimere be lægningsvalget ved fremtidige belægningsfornyelser. SILVIA fælleseuropælsk brainstorming I efteråret 2002 blev et nyt fælleseuropæisk forsk ningsprojekt søsat under navnet SILVIA, som er en forkortelse af den latinske betegnelse for stille veje. Projektets hovedformål er at fokusere på holdbare, støjreducerende vejbelægninger. Ud fra devisen om, at det er bedre at forebygge end at helbrede, sættes der derfor Øget fokus på at bekæmpe vejstøjen effektivt ved kilden. SILVIA-projektet, som er delvist EU-finansieret, har deltagere fra 10 europæiske lande, herunder bla. forsk ningsinstitutter, universiteter, myndigheder, offentlige bygherrer samt private firmaer. Projektet forløber over en 3-årig periode, hvorefter der evalueres over de op nåede erfaringer og tiltag. Projektarbejdet er overordnet inddelt i 6 forskellige ho vedemner: WP 1: Planlægning WP 2: Klassificering/overensstemmelse af metoder til måling af vej støj WP 3: Cost/benefit analyse af støjreducerende tiltag WP 4: Holdbare. støj svage belægninger WP 5: Indarbejdelse af støjreducerende belægninger sammen med andre støjreducerende tiltag WP 6: Udnyttelse og udbredelse af erfaringerne. SILVIA.DK I det danske SILVIA-projekt fokuseres på udvikling af nye støjreducerende belægninger til byområder. Erfa ringerne fra dette arbejde vil sammen med de øvrige landes erfaringer indgå i det overordnede SILVIA pro Lyngbyvejen på støjplaget byområde. Overflade struktu ren er vigtig for begrænsning af dækjvejstøjen. Kongelunds vejen, KØbenhavn. A DANSK VEJTIDSSKRIFT

5 % WTI:7i1. Carl Bro as, Anlæg k Allerede onsdag formiddag lægges der ud med RoSy JL i?o r? L I Selve Vejforum starter onsdag eftermiddag, og i løbet af PRIMA100 faldlodsmåler. håndholdt Forum, hvor man mødes om aktuelle emner krydret Carl Bro Gruppen sætter sit præg pa arrangementet. I e-g- o-vejved2ho1de23e - Onsdag Torsdag 1. Carl Bro Gruppen Med venlig hilsen til, også selv om du ikke skal på Vejforum. Gruppen. Det er du i øvrigt altid velkommen på eller ring til Carl Bro - Vil du vide mere om Vejforum, så klik dig ind medarbejdere fortælle om deres ekspertiseområder. Carl Bro Grunnen sætter nræg p Veiforum I I.1 3. dn,ber 4. december Forwn 1?o5y de I- ÅZ124-,. ko-,mnw uile, veje f,r 10 ler biye e icr tøjbekeesnpele ( I 4, TÅVÅVÅVAVÅVK1dI7TI 1 i tlf tlf tlf tlf tlf Glostrup 5100 Odense 6000 Kolding 8240 Risskov 9200 Aalborg SV sct ki,i +ne+itti I UdÅ,ed- ef jte.bvùtet vejcce4n44m afstej pci brgrnøder lze4k&,er ttl, ticlvtl+ier e.pce4ke byer kowutu4e. w..sn -bejcler upre.k4 5y For,n, de to dage vil du kunne høre mange af Carl Bro Gruppens med indlæg om det sidste års erfaringer med brug af på Nyborg Strand for at høre om den nyeste udvikling. I dagene 3. og 4. december samles den danske vejsektor I b S I

6 jekts WP 4, der på europæisk plan ledes af Skanska Asfalt i Sverige. Arbejdsgruppen bag SILVIA.DK er en bredt sammensat arbejdsgruppe, hvor miljø- og vejmyndig heder, rådgivere og asfaltproducenter er repræsenteret: Vejdirektoratet / Vejteknisk Institut Miljøstyrelsen Københavns Kommune Randers Kommune Arhus Kommune Atkins Danmark Asfaltindustrien vi NCC Roads Skanska Asfalt Arbejdsgruppen, som blev etableret i april 2003, besluttede hurtigt. at nye forsøgsbe lægninger skulle udføres allerede i som meren 2003 for derved at kunne doku mentere belægningernes støjreducerende egenskaber inden for det overordnede STLVTA-projekts begrænsede løbetid. Hollandske erfaringer Et af de lande. hvor der igennem tiderne har været størst fokus på trafikstøj, er Hol land, hvor befoikningstætheden er stor og landskabet lidet kuperet. De seneste hol landske erfaringer indikerer, at der med nye, mere prisgunstige. tynde belægnin ger kan opnås en markant sænkning af dæk/vej-støjen, uden at man påføres de anlægs- og driftsmæssige udgifter, som er forbundet med de tidligere afprøvede støj reducerende belægninger. Hollænderne har afprøvet flere koncepter, men en del erfaringer tyder på, at man med tynde skærvemastiks-agtige belægninger (tæt belægning med åben, finkornet overfladestruktur i retning af dansk ABå belæg ning) vil kunne opnå et gunstigt resultat samt en holdbar løsning såvel med hensyn til støjmæssig som hoidbarhedsmæssig le vetid. Det nye Low-Noise belægningskoncept SILVIA.DK projektet er målrettet imod tynde, støjreducerende belægninger ( Low-Noise, forkortet LN i de an vendte typebetegnelser), som måske ikke opnår samme støjreducerende effekt som drænasfaltbelægninger, men som i kraft af et gunstigt prisniveau samt enklere anven delse, holdbarhed og vedligehold kan finde stor udbredelse. De tynde belægnin ger kan tilmed i visse sammenhænge være Økonomisk attraktive set i et større per spektiv, idet mere omkostningstunge føl gearbejder som fortovs- og kantstenshæv ning måske kan udskydes ved belæg ningsfornyelsen. Ud fra erfaringerne fra Holland valgte vi specielt at prioritere følgende: Maksimal kornstøltelse: Akustikspecia lister fra Holland oplyser, at der for per sonbiler synes at opnås optimal stojre duktion ved belægninger med 6 mm maksimalkornstørrelse. hvorimod last biler med grovere dækmønster synes at opnå størst støjreduktion ved 8 mm maksimalkornstrrelse. I det danske be lægningsvalg er der for de støjreduce rende belægninger taget udgangspunkt i 6 mm maksimalkornstrrelse. Asfalttyper: Fra Holland oplyses, at også finkornede, åbne drænasfalt-be lægninger har tendens til tilstopning fra vejsnavs med tiden, hvorfor også disse kræver regelmæssig rengøring med spule-isugeudstyr. Vi valgte derfor at koncentrere os om de mere tætte asfalt typer, som ikke kræver speciel vedlige holdelse, og som må formodes at have en normal levetid, nogenlunde sva rende til en traditionel tætgraderet as faltbeton. På basis af de hollandske erfaringer, jf. ovenstående, valgte vi at afprøve varianter af: Skærvemastiks (Marshall-hulrum ca. 5-10%) Abengraderet asfaltbeton (Marshall hulrum ca. 7-12%) Tyndlagsbelægning af kombinationsty pen (Marshall-hulrum over ca. 12%, men på grund af kombinations-princip pet lukket nedefra med polymermodi ficeret bitumenemulsion, så kun over fladestrukturen er åben). Søren Frielisvej, Århus. 7 Udbvhøjvej, Randers. r Som referencebelægning anvendes en tætgraderet asfaltbeton: AB type 8t, som anvendt tidligere dan ske støjforsøg, samt AB type ilt, som sammen med AB 16t er den fælleseuropæiske referencetype. Bindemiddel: Da der i dette projekt lægges vægt på prisgunstige løsninger, er der ved belægningsvaiget taget udgangs punkt i standard-bitumen som bindemid del, hvor bindemiddelhårdheden er valgt i den lidt blødere ende af spektret, enkelte Belægningstype: København Randers Århus Type A Bitunien Type B Bitumen Type C Bitunien AB I It, ref. 70 kg/ni 70/ kg/ni 2 70/ kg/ni 2 70/100 AB 8t, ref 55 kg/ni 70/ kg/ni 2 70/100 AB-LN 6å TB-LN6k 45 kg/rn 2 160/220 ni. 45 kg/ni 2 160/220 ni. 45 kg/ni 2 160/220 ni. elastomer elastomer elastomer 35kg/ni 100/150 35kg/m 100/150 2 SMA-LN6± 45kg/ni 2 70/100 45kg/ni 2 100/150 SMA-Lt 6 Oversigt over belægningstvpei: 45 kg/ni 2 100/150 ni. elastomer 6 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

7 4 men sat E ø SMA-LN-6. AB-LN-6 TB-LN-6k I 60 AB 8t refi AB ilt ref ,075 0,25 0,5 i 2 Sigte (mm) belægninger er dog produceret med cia stomermodificeret bitumen for at opnå større fleksibilitet og holdbarhed. Til dette formål anvendes in-situ modificering, hvor modificeringsmidlet tilsættes direkte under asfaltproduktionen, hvilket er et kendt og ukompliceret koncept. Forsøgsstrækningerne De tre deltagende kommuner stillede alle forsøgsstrækninger til rådighed for pro jektet. Med udgangspunkt i valg afbelæg ningstyper, er følgende belægninger ud ført på Kongelundsvejen i København, på Udbyhøjvej i Randers og på Søren Frichs Vej i Arhus. Belægningerne er produceret og udlagt af følgende firmaer: I København af Skanska Asfalt lis i Randers af NCC Roads A/S I Arhus af Colas Danmark A/S (ref. be lægn. og SMA-LN 6) og af Tarco Vej A/S (AB-LN 6å). Udførte Low-Noise belægninger Som tidligere nævnt er det tilstræbt at an vende råvarer, der er almindeligt tilgæn gelige på det danske marked. Forsøgsbe lægningerne er søgt optimeret med hensyn til at opnå størst mulig støjreducerende ef fekt samtidig med at sikre en god levetid, både støjmæssigt og holdbarhedsmæssigt. Selv om udgangspunktet for de to først planlagte strækninger i København og Randers har været de samme belægnings typer, er der indenfor hver kategori skruet på sammensætningen ved at fore tage variation af kornkurve og bindemid delindhold, således at antallet af af prøvede belægningsvarianter kunne blive størst muligt indenfor de givne rammer. I Arhus er der til gengæld afprøvet nogle supplerende, alternative belægningsvari anter i form af en speciel SMA-type og en speciel AB type å med tilslag af stålslag ger. For alle tre strækninger er der anvendt tætgraderet asfaltbeton som referencer (i Randers dog kun AB type 8t). Opfølgende funktionsmålinger 22, ,5 Sigtekurver for de enkelte belægningslypei: Det er planlagt, at der foretages måling af belægningernes funktionsegenskaber i samt i SILVIA-projektets af slutningsår Følgende parametre må les: Siji Da belægningernes mål er at virke støjreducerende, lægges der særlig stor vægt på at dokumentere og følge denne egenskab. Der foretages hvert år støjmålinger efter den såkaldte SPB-me tode (Statistical Pass By). Som et nyt tiltag foretages desuden i 2004 supplerende målinger af dæk/vejbanestøjen med et CPX måleudstyr, der er placeret i en lukket trailer. Med dette udstyr kan man i princippet måle på en hvilken som helst belægning. ligesom man måler friktion og j ævnhed. Det er forfatternes forventning, at der for Low-Noise belægningerne vii kunne opnås en blivende støjreduktion i størtel sesorden Ca. I 1/2-3 db(a), når der sam menlignes med de tætgraderede referen cebelægninger. Vores skøn er baseret på, at man i Holland har målt I. års støjreduk tioner på 2 - db(a) på åbentgraderede tyndlagsbelægninger med 6 mm maks. kornstøltelse i forhold til en AB 16t refe rericebelægning. Der foretages desuden bestemmelse af friktion og overfladestruktur med laserud styr. Disse målinger udføres afvejteknisk Institut med deres normale udstyr. Gunstig økonomi Som tidligere nævnt er det et væsentligt mål, at der udvikles prisgunstige og ukomplicerede løsninger med holdbarhed og anvendelighed omtrent som for traditi onel asfaltbeton. Sammenholdes omkostningerne ved udlægning af en tynd Low-Noise belæg ning (35-45 kg/m 2) med omkostningerne 2 af en tra til udlægning af Ca kg/ni ditionel, tætgraderet asfaltbeton, er det forfatternes skøn, at meromkostningerne for Low-Noise-belægningerne vil være meget begrænsede. Afhængig af det en keltejobs størrelse, placering, trafikafvik ung m.v., forventes merprisen at svinge imellem et omkostningsneutralt niveau og en merpris på Ca. 10%. Samtidig kan man, i kraft af Low-Noise belægningernes lille lagtykkelse, måske begrænse følgeom kostninger til fortovs- og kantstenshæv ning. hvilket også bør indgå i det samlede regnestykke. Opsummerende status, SILVIA.DK Der er bl.a. igennem det europæiske pro jekt SILVIA øget fokus på anven delse af miljø-rigtige, støjreducerende be lægninger. Med de i Danmark tidligere af prøvede støjreducerende drænasfaltbe lægninger kan der opnås en markant støjreduktion helt op til 6 db(a) som ud gangsniveau er såvel anlægs-, som driftsmæssigt lidt mere komplicerede end traditionelle vej belægninger. Med de nye, tynde Low-Noise belæg finger foreligger der nu et miljørigtigt, prisgunstigt alternativ til de kendte belæg ningstyper, som kan sænke trafikstøjen på bygader. De fremtidige målinger vil af spejle de eksakt opnåede effekter, hvilket vil blive afrapporteret efterfølgende. Det bliver nu spændende at iagttage om det miljørigtige tiltag på støjområdet med fører, at de nye belægninger i nær fremtid opnår status som bredt anvendte standard belægninger. Under udlægning af LN-belægninger b/et der sat optimaltfokus på oi eifladestruktu ren DANSKVEJTIDSSKRIFT 7

8 t1..

9 og Gå Via Nordica 2004 Nordisk Vejteknisk Forbund, NVF lover tre dages oplevelser med plenumsessione seminaret udstilling og masser afkolleger fra Norden, Baltikum og det øvrige Europa den 7.-9.juni 2004, når alle veje fører til Bella Center under overskriften Mennesker og mobilitet. AfAndrew Lanqkjæ projektieder for information i NVF Når du læser denne udgave af Dansk Vejtidsskrift, så kig også på midtersiderne. Der er en særlig invitation til alle vej- og trafikinteresserede læsere, som er lige til at hive ud og studere nærmere. Invitationen gælder Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. vejkongres Via Nordica 2004, juni 2004 i Bella Center. Formål med kongressen Målet med Via Nordica 2004 er at samle den nyeste viden inden for vej- og trafikområdet. Kongressen skal gennem indblik og debat give faglig inspiration til fremti dens vejsektor. Her får du et klart bud på, hvordan vi kan løse menneskers og virk somheders behov for mobilitet samti dig tage hensyn til sikkerhed, miljø, effek tivitet og økonomi. På Via Nordica 2004 konferencen kan indhentes ny viden ved at tale med nogen. vi ikke har haft lejlighed til at tale med før. Vi håber, at programmet også vil tiltrække deltagere fra de baltiske lande og det Øvrige Europa. Alle plenumsessioner og seminarer vil derfor blive tolket til engelsk. Kongressens motto er nemlig: Menneskets behov for mobilitet er uden grænser. Flyt ter vi os, åbnes nye perspektiver. Fagligt program Allerede nu ligger store dele af det faglige program på plads med 24 seminarer arran geret af NVF s udvalg. Udvalgene er sam mensat af fagfolk og eksperter fra den of fentlige og private sektor i hele Norden. Et pluk fra overskrifterne afslører et mangefold af emner fra Nordens rolle i fremti dens mobile Europa til Alternative drivmidler. Men hvorfor ikke se hele programmet på kon gressens hjemmeside program? Her finder du nemlig en komplet beskri velse af de enkelte semina rer med blandt andet oplægs holdere og papers. Det er også på hjemmesiden, at du tilmelder dig online og finder nyheder om kongressen. Plenumsessioner Dertil kommer de tre store pie numsessioner, der henvender sig bredt til alle deltagere med over skrifterne IVlobilitet i fremtiden, Perspektiver for planlægning. samt Bedre og billigere. Plenumsessio neme afsluttes med en debat i et pa nel, som afspejler sammensætningen i samfundet og sikrer en lige fordeling mellem aktørerne i de nordiske lande. Sessionerne har en række spændende ta lere med stærkt aktuelle emner. De følges af en debat i et panel af eksperter, fagfolk, politikere og journalister, der drøfter og uddyber det enkelte tema. Kongressens forskellige niveauer fra de enkelte seminarer til de samlende plenum sessioner supplerer hinanden og opfordrer til samarbejde på tværs af fag og baggrund. Teknikkerne og de praktiske fagfolk skal lære at tale mere med hinanden og især tænke endnu mere på brugerne, som skal anvende produktet. Udstilling Sideløbende med programmet ligger ud- stillingen, der er centralt placeret i kongre sområdet. Med på udstillingen er NVF s udvalgs egne stande, og den bliver det na turlige mødested under kongressen for kongresdeltagerne, vejmyndigheder. rådgivere, entreprenører og forskere osv. Netop samspillet på tværs af de private og offentlige parter i vejsektoren gør en kongres som Via Nordica 2004 til et særligt forum. Her er der lejlighed til at udveksle viden med kolleger fra andre dele af bran chen end din egen og ikke mindst med en anden faglig baggrund DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 - Implementere - Indsamle - Virke - Formulere - Kommentere - Virke - Sikre - Sikre - Fortolke - Virke I Revision af Udbuds- og anlægs forskrifter forvarmblandet asfalt, Koldasfalt og Overfladebehandling Allerede blev det herhjemme muligt at CE-mærke den første byggevarer (cement). I en ikke fjern fremtid vil vore asfaltmaterialer til veje og broer blive forsynet med CE-mærke. De hidtidige danske vejregler vil som følge herafblive tilpasset de fælles europæiske CEN standarder Artiklen giver et overblik over det igangværende vejregelarbejde og følgerne afde kommende CEN standarder. b Igangværende vejregelarbejde De fælles europæiske CEN standarder skal som led i harmoniseringen af det in dre Europæiske marked implementeres i medlemslandene. Dette arbejde har ind flydelse på de gældende danske vejregler for asfalt til veje og broer. Det forventes, at implementeringen af reviderede ud buds- og anlægsforskrifter for bituminøse belægninger (AAB erne) i forhold til CEN standarderne vil ske herhjemme i løbet af For at imødegå dette, blev der i maj 1999 nedsat tre vejregelgrupper med hen blik på at implementere relevante god kendte europæiske standarder for bitumi nøse blandinger og belægninger i udbuds forskrifter. Kommissorierne for de tre arbejdsgrupper er følgende: AG U.21 Asfaltarbejder: (Formand HJ Ertman Larsen, Arbejdsgruppen skal udarbejde nye og/el ler reviderede udbudsforskrifter for bitu minøse belægninger og herunder relevante godkendte eu ropæiske standarder for bituminøse blandinger og tilknyttede prøvningsme toder (DS/EN serien henholdsvis DS/EN serien). og implementere erfaringer fra udførelse af bituminøse belægninger - Følge den tekniske udvikling samt nye udbudsformer vedrørende bituminøse belægninger. S.12 Europæiske standarder for asfalt: (Formand Ole-Jan Nielsen, Arbejdsgruppen skal: I AfHJ Ertman Larsen, leder afasfaltafdelingen Vejteknisk Institut, Vejdirektoratet som rådgivningsgruppe for de danske delegater til TC 227 inden for området bituminøse blandinger og be lægninger oplæg til officielle danske svar på høring af forslag til europæiske standarder for bituminøse blandinger og belægninger - Følge det europæiske standardiserings arbejde for bituminøse blandinger og belægninger, herunder rådgive de dan ske eksperter i CEN-arbejdet forslag til europæiske standarder for materiale til bituminøse belægninger som rådgivningsgruppe for ar bejdsgruppe U.21. S. 13 Europæiske standarder for prøv ning af vejinaterialer: (Formand Carsten Bredahl Nielsen, Arbejdsgruppen skal: en løbende afprøvning og vurde ring af nye prøvningsmetoder og forslag til prøvningsmetoder med henblik på om disse passer til danske materialer og - Sikre praksis at danske laboratorier deltager i såvel nationale som internationale ring prøvninger ibrugtagen af godkendte euro pæiske standarder (CEN/DS...) for prøvningsmetoder eller fremskaffe fortolkning af spørgsmål vedrørende EN-prØvnings metoder som rådgivningsgruppe for ar bejdsgruppe U.21. De tre arbejdsgruppers arbejde har resul Figur I. Eksempel på CE-mærkning afab 8t. teret i, at der er siden deres opstart er taget flere skridt til den forestående implemen tering af CEN standarderne i Stadet for vejregelarbejdet Vejregelgruppe U.2 i er i gang med at kon sekvensrette Udbuds- og anlægsforskrif ter for Varmblandet asfalt, Koldasfalt og Overfladebehandling. Det indebærer, at arbejdsgruppen gennemgår AAB-en side for side, så den i videst muligt omfang tilstræber at fastholde den eksisterende struktur i AAB en og samtidig lever op til de kommende CEN standarder og CE mærkning i overensstemmelse med EU s byggevare- og udbudsdirektiver. Bru gerne afaab en skulle dermed gerne op leve overgangen problemfrit. Brugerne har allerede bemærket det første skridt på vejen til implementering af CEN standarderne; idet der er blevet udgivet nye specifikationer for bitumen til vejformål. August 2000 blev der udgivet Udbuds- og anlægsforskrifter, Bindemid ler og klæbemidler; idet bitumen til vej- i 0 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

11 Specifikationer klik formål skal tilfredsstille Dansk Standard, DS!EN Bitumen og bituminøse bindeniidler for vejbitu mener, I. udgave, Godkendt Konsekvensen af denne er, at den hidtil anvendte bitumentype betegnelse blev er stattet med en Bitumen-angivelse, der er i overensstemmelse med DSIEN I foråret 2003 blev der taget et yderli gere skridt. Dansk Standard indbød til Te madag om CE-mærkning af tilslagsmate rialer. På dagen gennemgik man konse kvenserne af CE-mærkningen både set ud fra en producent og en bygherre vinkel. CE-mærkningen af tilslagsmaterialer i at testeringsniveau 4 i henhold til DS/EN træder i kraft pr. 1. juni Da producenterne af asfaltmaterialer allerede i 2003 skal gøre deres indkøb hos tilslags producenterne, har arbejdsgruppe U.2 I udarbejdet forslag til revisionshæfter for: AAB, Varniblandet asfalt. afsnit samt nyt afsnit AAB, Overfladebehandling, afsnit AAB. Koldasfalt, afsnit Sidste skridt på vejen med tilpasning af AAB Varmblandet asfalt under hensynta gen til de kommende CEN standarder bli ver at udarbejde et forslag til konsekvensrettelser. Revisionen tilstræbes i videst muligt omfang alene at udgøre en over sættelse af de nye DS/EN standarder i en form tilpasset strukturen i AAB. Revisio nen vil derfor ikke indeholde nye tekniske krav ud over den nødvendige tilpasning til DS/EN standardernes bestemmelser. Re visionen vil omfatte de kravelementer. som AAB en tidligere har forholdt sig til. Det betyder, at øvrige kravelementer inde holdt i DS!EN standarder er fravalgt i den reviderede AAB. Hvad bliver følgerne af CEN standarderne? Implementeringen af de nye DS/EN test standarder vil i nogle tilfælde medføre an vendelse af nye testprincipper. Overgan gen til de nye metoder forventes at forløbe relativt uproblematisk. Dog vil enkelte nye metoder have indflydelse på resulta terne, som ligger ud over vores erfarings grundlag. Dette gælder f.eks. bestem melse af hulrum og bitumenfyldning. For at et produkt skal kunne bringes på markedet i EU, skal det fremover være CE-mærket. Det vil således også være krævet for det færdigblandede asfaltmate riale. CE-mærket med tilhørende deklara tion skal, når mærkningen træder i kraft. være påtrykt på vejesedlen. I figur I er gi vet et eksempel på. hvordan U.2 I forestil ler sig den. Ved asfaltarbejder på vej foreskriver den nuværende AAB for Varmblandet as falt følgende dokumentation af kontrol: Ved entreprisestørrelse I kan bygherren på forudgående forlangende få prøver af råmateriale og færdig produktion stillet til disposition med henblik på en bygherre kontrol. Ved entreprisestørrelse II skal entrepre nøren dokumentere kontrol af produktion og komprimering. Der skal i øvrigt ud føres en nærmere defineret startkontrol, når en delproduktion maskinudlægges på mindst 5 sammenhængende dage. I de kommende DS/EN standarder rela teres kvalitetskontrol og dokumentation alene til CE-mærkningens bestemmelser. Omfanget af kontrol debatteres dog fortsat i CEN regi, og det er endnu ikke klart, hvordan det endelige resultat vil udvikle sig. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et bud på dette. Et står dog klart, en bygherre vil til enhver tid, jf. AB92 ii, have krav på at udføre en bygherrekontrol af såvel materialer som komprimering og forholde egne un dersøgelser til gældende tolerancer. Hvis en bygherre i dag ønsker at afvige fra AAB-en, beskrives det i en Særlig Ar bejdsbeskrivelse (SAB). Når CEN stan darderne træder i kraft, må bygherren selv sikre, at en SAB er i overensstemmelse med gældende regler. Det vil betyde, at en bygherres eventuelle justeringer af mate rialer eller testrnetoder ved kontrol, skal kunne rummes indenfor CEN standardernes rammer. CE-mærkningen rummer også en tred jeparts evalueringen, som har til formål at overvåge, at CE-mærkningens bestem melser er overholdt. Her tales om et noti ficeret organ (Notified body), en godken delsesinstitution. som udnævnes af de na tionale myndigheder til at kunne foretage attestering af overensstemmelse for speci fikke produktfamilier i forbindelse med CE-mærkning. I Danmark skal godken delsesinstitlltionen være akkrediteret af DANAK. Yderligere information Yderligere information om stadet af de igangværende arbejde med revision af Udbuds- og anlægsforskrifter for Varmblandet asfalt, Koldasfalt og Overfladebe handling kan fås ved henvendelse til formændene for U.2 I, S.l2 eller S. 13 ved at benytte de angivne adresser eller ved at følge den løbende opdatering på under stien: Klik Ind hold Udbuds- og anlægsforskrif ter2. Vejteknisk Det mest miljørigtige Forbund%) i vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarbejde 2003 Nordisk Vejteknisk Forbund uddeler i år en dansk særpris til det mest miljørigtige vejbyggeri el ler vejvedligeholdelsesarbejde i Prisen uddeles d. 3. december kl på Hotel Nyborg Strand i forbindelse med Vejforum. Bag prisen står udvalg 34, der beskæftiger sig med vejens opbygning og dimensionering, samt betonbelægninger, alternative materialer og rehabiliteringsmetoder. Yderligere oplysninger:susanne Baltzer, Vejteknisk Institut, DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

12 < i klik H I CEN revision aftilslagsmaterialer til bituminøse vejbelægninger 1juni2003 udkom CEN standarden DS/EN 13043, som omhandler tilslagsmaterialer til bituminøse vejbelægninger. De nødvendige tilpasninger afde danske Udbuds- og anlægsforskrifter er udarbejdet afvejregelarbejdsgruppe U.2 1 og omfatter revision af relevante afsnit i AAB Varmblandet asfalt, AAB Koldasfalt og AAB Overfladebehandling. Revisionen afaab erne udføres som revisionshæfter. Revisionshæfterne er gældende pr. 1.juni AfMichael Thau STATUS VJRFG1R Til vejregelrådsmødet i september har vej regelarbejdsgruppe U.2 I forelagt forslag til revision af afsnit vedrørende stenmate rialer i Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for Varmblandet asfalt, for Koldas falt og for Overfladebehandling. Revisi onsforslagene er betinget af ikrafttræden af den nye CEN standard for tilslagsmate rialer til bituminøse vejbelægninger DS/EN 13043: Aggregates for bitu minous mixtures and surface treatments for roads, airfields and other trafficked areas. Revisionen omfatter følgende do kumenter: Varmblandet asfalt. Almindelig arbejds beskrivelse (AAB) afsnit Koldasfalt. Almindelig arbejdsbeskri velse (AAB) afsnit Overfladebehandling. Almindelig ar bejdsbeskrivelse (AAB) afsnit De ovenfor anførte afsnit i AAB erne er stattes af nye reviderede afsnit. For Varmblandet asfalt vil der udover en revision af afsnit tilføjes et nyt afsnit med titlen: Additiver. Der gøres opmærksom på, at efter I. juni 2004 er de nye revide rede afsnit gældende. De reviderede dokumenter forventes til gængelige på under stien: Klik Indhold Udbuds- og anlægsforskrifter 2. Revisionshæfterne findes under henholdsvis Varmblandet asfalt, under Overfladebehandling og under Koldasfalt. CEN revisionen i korte træk Vejregelarbejdsgruppe U.21 har i deres re visionsarbejde tilstræbt en neutral over sættelse af de eksisterende krav til de nye CEN krav, hvilket i store træk synes at have været muligt. I det følgende vil de nye CEN krav blive opsummeret. Det vil generelt gælde, at stenmaterialer skal være CE-mærket i attesteringsniveau 4 i henhold til DS/EN Dette bety der, at producentens typeprøvning og kva litetskontrol lægges til grund for CE mærkningen. Var,nbla,zdet asfalt Definitionen af knusningsgraden af knust tilslag er væsentligt ændret. Der er som nævnt ovenfor tilstræbt en neutral over sættelse af eksisterende krav til de nye CEN krav. Dette har dog ikke altid været muligt, og specielt for ABB ÆlO større end 500 er kravet blevet strammet. Tabel 1 gengiver den nye kategoriserin gen jf. DSIEN af et tilslag efter dets knusningstilstand. For åbent graderede slidlag gælder i dag krav til kornform (flisethed) og styrke (sprødhed). Efter 1. juni 2004 vil dette af løses af nye krav til flisethedsindeks og Los Angeles værdi, som begge skal be stemmes efter nye CEN prøvningsmeto der. Der gøres opmærksom på, at kravene til flisethedsindeks og Los Angeles værdi vil gælde for korn større end 4 mm. De nye krav forventes ikke at have mærkbar betydning i forhold til de i dag anvendte tilslagsmaterialer. Koldasfalt For Koldasfalt gælder de samme ændrin ger i forhold til tilslagets kornform og styrke, som anført under Varmblandet as falt. Derudover har revisionen ikke med ført yderligere ændringer. Overfladebehaiidling For Overfladebehandling gælder de samme ændringer i forhold til tilslagets kornform og styrke, som anført under Varmblandet asfalt. Derudover har revisi onen ikke medført yderligere ændringer. Indhold af heiknuste Indhold af heiknuste Indhold af runde Kategori korn i % eller partielt knuste korn i % korn i % C I C95/ C > 30 CDekI.ireret Ingen krav Ingen krav Ingen krav CNR Tabel 1. Nye kategoriseringen jj: DS/EN af et tilslag efter dets knus ningstilstand. i 2 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

13 og Totalleverandøren LMK VEJ AIS er førende inden for anlæg og vedligeholdelse af store og små veje. LMK VEJ A/S er leverandøren på områder som: Produktion og udlægning af alle typer asfalt belægninger, herunder tyndlagsbelægninger, støjdæmpende belægninger, stabiliseringer og StreetPrint Brobelægninger, Confalt (SFB-belægninger) og Mushrooms Vejservice, striber og fræsning r [j LMI( VEJ - en sikker forbindelse LMK VEJ A/S Nørreskov Bakke i 8600 Silkeborg Tel LMK VEJ AiS, der beskæfrigee 350 medarbejdeec i Danmark, er et datterselskab af Lemnninkårnen konceenen, der har hovedsæde i Helsinki. Knnceenen mac siden 1910 drevet enreepeenrørvirksomhed inden fne asfaic, byggeri ng anlæg og beskæftiger Ca medarbejdere. Navnet Lemminkåinen, der er hentet fra en helreskikkelse i den Huske myrologi Kolleevo, er kendt for ar overleve ild, vand og djævle måske derfor tillige beondrer af kvinder.

14 f.eks. Digital registrering på vejnettet - trafiksikkerhedsgennemgang med GPS Registreringer ved trafiksikkerhedsrevision (Trin 5) eller trafiksikkerhedsgennemgang kan nu på én gang lagres og stedfæstes digitalt i marken. Cowi har udviklet GIS-software til håndholdte computere (PDA), der via en GPS antenne kobler koordinater til hver registrering. Systemet er enkelt at håndtere og kan skræddersyes til at løse en hvilken som helst type registreringsopgave. I AfMichael Knørr Skov; Cowi I Morten Klintø Hansen, Baggrund Traditionelt er der ved registreringer på vejnettet anvendt blyant og papir eller en bærbar pc til at dokumentere de indsam lede oplysninger og manuelle stedsangi velser. Ingen af disse værktøjer er opti male ved en trafiksikkerhedsrevision (Trin 5) eller den mindre omfattende og ressourcekrævende trafiksikkerhedsgen nemgang. Her gennemgås vejnettet syste matisk for en lang række parametre, og der er mange oplysninger at holde styr på. Revisoren har behov for også at være mo bil til fods og kan vanskeligt håndtere tun gere og mere følsomt udstyr - en bærbar computer. Igennem de senere år har håndholdte computere efterhånden vundet mere ind pas i Danmark. Muligheden for at tage en PC med i inderlommen løser problemet med klodset udstyr. Samtidig bliver det muligt at lagre og stedfæste indsamlede oplysninger digitalt, mens revisoren er ude på vejnettet. Cowi har udnyttet denne mulighed ved at udvikle en GIS-applika tion til en håndholdt computer med GPS antenne, der samler trafiksikkerhedsrevi sorens remedier i ét værktøj. Udvikling af digitalt registreringsværktøj Registreringsværktøjet til den håndholdte computer er udviklet og afprøvet i et pi lotprojekt i samarbejde mellem Cowi og Søllerød Kommune i foråret Cowi har stået for udvikling og test af applikati onen, mens Søllerød Kommune har delta get som sparringspartner og har leveret trafikoplysninger og teknisk kortmateri ale. Applikationen er Maplnfo-baseret og udviklet i MapX Mobile, der giver mulig hed for at lave skræddersyede GIS-pro grammer. Som hardware er anvendt en Compaq IPAQ udstyret med en NAV MAN GPS-antenne. Systemet giver erfa ringsmæssigt en nøjagtighed på omkring 5 meter i planen, hvilket normalt er fuldt til strækkeligt til stedfæstelse af trafiksikker hedsforhold. Systemet virker ved, at der ved hjælp af GPS-antennen registreres punkter eller strækninger på bru gerens kommando. Til disse punkter og strækninger kan der via rullemenuer knyttes oplys ninger om det forhold der regi streres. I rullemenuerne er ind bygget en bearbejdet version af de komplette tjeklister fra håndbog i trafiksikkerhedsre vision, således at kun eventu elle supplerende kommenta rer til en registrering skal skrives med computerens skærmtastatur. Dette gør håndteringen enkel og overskuelig, og der kan med ganske få kommandoer registreres relativt detaljerede oplysninger om for holdene på stedet. Der kan suppleres med digitale fotos eller videoklip, som efter indlæsning i Mapinfo hjemme på kontoret kan kobles til registreringerne som klikbare links. Der er mulighed for at indlæse andet kortmateriale i applikationen, således at revisoren f.eks. kan have et geodætisk kort eller vejmidtekort som baggrund ved registreringen. Dette sikrer en løbende kontrol af registreringerne, og forbedrer revisorens overblik på vejnettet. De første erfaringer Systemet blev først afprøvet i Søllerød Kommune i april 2003 i forbindelse med udvikling og test af applikationen. Efter aftale med kommunen blev Skodsborgvej, der forløber dels i byzone, dels gennem en skov i landzone, gennemgået og vurderet af en eksamineret trafiksikkerhedsrevisor for potentielle risikoelementer ved vejens udformning, indretning og udstyr. Senest er registreringsværktøjet benyt tet i forbindelse med en trafiksikkerheds gennemgang ved en revisor af km kommune- og enkelte amtsveje i TØllØse Kommune i henholdsvis juli og september Vejene til gennemgang blev udpeget bla. på baggrund af resultaterne af en Figur]. Registreringen på vejnettet Jbretages via den håndholdte computer di rekte i en Maplnft-baseret GIS-applika tion udviklet specielt til trafiksikkerheds revision. Computeren er udstyret med GPS-antenne, der kobler koordinater på registreringerne. uhelds- og utryghedsanalyse. Sidstnævnte indeholder en skolevejsundersøgelse for alle skoler i kommunen. Potentielle risi koelementer, som er vurderet, omfatter bla. afstand til faste genstande som træer, master og mure, udformning afrabatter og skråninger, kørebaneafmærkning og vej - udstyr, oversigtsforhold særligt i kryds samt faciliteter for cyklister og fodgæn gere. Efterfølgende er registreringer sam menholdt med bl.a. uhelds- og utrygheds oplysninger samt foretagne hastigheds målinger. I en typisk gennemgang gennemkøres de enkelte strækninger i begge retninger i tilsynsbil med blink. Kryds og stræknin ger i byzone gennemgås generelt desuden også til fods. Der foretages registrering med PDA/GPS suppleret med digitale fo tos ved alle relevante problemlokaliteter. Erfaringerne med registreringsværk 14 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

15 betjeningen. bla. erfaringsmæssigt PocketJCmmm File Zoom Tools Heip I Typer le 10:47 Fodgængere Kørebaneafmærkning - Oversigteforhold - Skiltning Vearea?ets disponerin Hovedtype Undertype vejen sveder sidehældning - længdefald - spork.aring sænket vejdæksel - hul belægning (pothole) I Figur 2. Skærmbillede fra den,nenustv rede indtastning af registreringer i den håndholdte computel: I inenuerne er indbygget en bearbejdet version af de kom jlette tjeklister fir trafiksikkerhedsrevi sion er enkel og konsekvent, og (ler kan lagres detaljerede oplysninger med tå indtastninget: tøjet fra de første trafiksikkerhedsgen nemgange er, at arbejdet med at notere og stedfæste risikoelementer er blevet væ sentligt mindre ressourcekrævende. Der ved kan revisoren fokusere mest muligt på gennemgangens primære formål, som er at identificere de potentielle farlige for hold for trafikken. Værktøjet gør det med andre ord muligt for en revisor at gen nemgå, registrere og fotografere risikoele menrer i en sammenhængende og effektiv arbejdsproces. Tilbage på kontoret giver databasen med registreringer kombineret med digi tale fotos mulighed for dels at præsentere gennemgangens resultater samlet og te matisk på kort, dels at sammenholde disse med f.eks. Øvrige uhelds-, trafik- og ha stighedsdata. Samtidig gør data og fotos det nemt at genkalde, beskrive og visuali sere problemer i forbindelse med f.eks. opstilling af løsningsforslag. Klare fordele Den største umiddelbare fordel ved syste met opnås ved at have samlet alle nødven dige funktioner i et enkelt håndterbart værktøj, der lagrer digitalt. Resultaterne kan indlæses direkte i GIS hos den digi tale forvaltning, og der skal således ikke bruges ekstra ressourcer på digitalisering. Fordelene ved Cowi s kombination af GPS og GIS i forhold til den traditionelt anvendte manuelle registrering kan op summeres som: GIS-relaterede data registreres hurtigt PocketjCmmrn - PocketGPS COWI.4 10: ni Kort Værktøj k : Figur 3. Skænnbillede fra den håndholdte computer med eksempel på registreringet: I baggrunden er i dette tilfielde indlæst et georeft reret rasterkort, der vises aktuelt sammen med registrerin gerne. ved få indtastninger direkte på de en kelte steder ude på vejnettet og med det aktuelle kortudsnit i displayet. Der opbygges automatisk en geografisk database over registreringerne af poten tielt farlige forhold for trafikken på vej nettet. Den digitale registrering samler trafik sikkerhedsrevisorens remedier i ét en kelt værktøj papirkort. håndskrevne tabeller og manuel stedsangivelse erstattes af automatiske koordinater. me nustyret registrering med direkte digital lagring. digitale fotos og videoklip til il lustration af registreringer. Kvalitetssikring af data. Registreringen er konsekvent i sin metode, og sted fæstelsen er med 10 meters nøjagtighed eller bedre omkring 5 meter. Enkel efterbehandling med direkte indlæsning i Maplnfo. Andet GIS-software kan også anvendes i det omfang. at filer kan læses fra Maplnfo-format. Mulighed for samtidig visning af øvrigt tilgængeligt datamateriale: hastigheds målinger. uheldstæthed, uheldsfre kvens. stedfæstede uheld mv. Tematisk kortlægning af de forskellige typer af registreringer giver et godt overblik. Skræddersyede løsninger Cowi har tidligere anvendt håndholdte computere til registrering på andre fagom råder til at kortlægge forurenede grunde i Aalborg Kommune. Med sin nu værende form er det dog første gang, at der er udviklet et registreringsværktøj spe cielt til trafiksikkerhedsrevision eller gen nemgang af eksisterende veje. Med udviklingssoftwaren kan applikati onen ændres til at løse en hvilken som helst type registreringsopgave. Dermed må de nyeste erfaringer inden for kombi nationen af håndholdte computere, GPS og GIS siges at bringe de tekniske mulig heder for registrering på vejnettet et skridt videre. Muligheden for enkelt at lave skræddersyede applikationer til forskel lige former for registrering giver en række klare fordele i forhold til de traditionelt anvendte metoder. GEO TEKNISKE LØSNINGER JENS RANFELT A/S Ingeniør- og handeisfirma Tlf Fax Geonet Membraner Geotekstiler Erosionsbeskyttetse ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5

16 Trafiksimulering af belastede gadenet Trængsel er et nyt vilkår, når byen og trafikken skal planlægges. I større byer er trængsel forventelig og acceptabel, så længe trafikken glider, men udvikler den sig til trafikalt sammenbrud, kan det få uheldige konsekvenser for en bys eller et områdes udvikling. Derfor stilles der i dag store krav til vurderingen af de trafikale konsekvenser afny tiltag. Rambøll Nyvig, Københavns Kommune og Københavns Havn har i fællesskab anvendt en helt ny metode til trafikal konsekvensvurdering af en udbygning af Københavns Nordhavn. I Afcivilingeniør Jørgen Knoop, Københavns Kommune I Civilingeniør Søren Hansen, Rambøll Nyvig - Indledning I de sidste års trafikplanlægning har vi vænnet os til, at vejnettet i vores byer har haft en meget høj kapacitet, der stort set uden problemer har kunnet optage den konstante generelle trafikvækst. Den har faktisk været så høj, at vi endda visse ste der har kunnet begrænse kapaciteten og derved opnå miljøgevinster til glæde for brugerne af vore byer. Mange både store og mindre byer har ombygget torve og centrale forretningsstrøg fra de gamle velkendte bilgader med kantstensparkering til velordnede sivega der, hvor trafikken færdes på byens, de handlendes og de bløde trafikanters præ misser. Stigende trafikvækst Men trafikvæksten har været ubønhørligt stigende med ca. 3% om året i gennemsnit i perioden. Og resultaterne af denne vækst er nu ved at vise sig. I alle større byer og selv i mindre byer begynder trængselspro blemerne at vise sig. I starten som problemer i kortere perio der i spidstimerne, men senere spreder trængslen sig også til perioder uden for de Østergade i Assens før og efter ombygning. absolutte spidsperioder. Og trods dette sti ger trafikken stadig. Byerne er under kon stant udvikling og omdannelse. Der etab leres nye bykvarterer og eksisterende kvarterer fortættes. Kraftig vækst i byomdannelser I øjeblikket sker der en kraftig byomdan nelse omkring tidligere trafik- og er hvervshavne, som på grund af de nye faste forbindelser og en ændret transportstruk tur i stort omfang bliver nedlagt som ak tive erhvervshavne. Disse havneområder har ofte en meget central placering i byen og er derfor attraktive lokaliseringsmulig heder for nye boliger og kontorerhverv. En sådan byomdannelse øger selvsagt tra fikpresset yderligere på et vejnet, som nu flere steder er ved at have nået en smertegrænse. Holbæk Havn er et eksempel på en er hvervshavn i provinsen, der nedlægges. Efterfølgende er der afholdt en arkitektkonkurrence om den fremtidige udnyt telse af havnearealerne til bolig og er hverv. Stort set hele området er solgt eller optionsoverdraget til en investor, som er i fuld gang med planlægning og byggemod ning. Køge er et eksempel på en havneby, hvor havneområdet er revitaliseret med en stadig aktiv erhvervshavn, men hvor de tilstødende gamle og forladte havnefunk tioner nu omdannes til bolig- og kontorfunktioner. Også Københavns og Tuborg Havne har oplevet denne udvikling, hvor de egent lige havnefunktioner forsvinder eller flyt tes andet steds hen, og havnearealerne i stedet omdannes til attraktive kontor- og boligarealer. I en del af Frihavnen og Tu borg Nord er denne omdannelse allerede i 6 ii 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

17 Figur 1. Dataopsamlingspunkter Figur 2. Middelrejsetid pï køretøj i scenario I. sket, og i Tuborg Syd er de gamle bryg geribygninger revet ned og opførelsen af boliger, erhverv og en ny skole påbegyndt. En ny havnebydel under planlægning I Københavns Nordhavn mellem Nordbassinet og Kalkbrænderihavnen er endnu en havnebydel under planlægning. Der er planlagt en udbygning på m2, mens man overvejer en udvidelse med yderligere m2. Adgangen til dette område sker fra Kalkbrænderihavnsgade, som er en del af Ring 2, via primært Arhusgade, som for længes Øst for Kalkbrænderihavnsgade ind på havneområdet. Men også Sund krogsgade er adgangsvej til området. Kalkbrænderihavnsgade er allerede i dag en meget befærdet indfaldsvej til KØben havns centrum. Den kraftige udbygning med trafikska bende funktioner på havnen vil medføre en yderligere trafikbelastning, der vil bringe en række af de centrale kryds på Kalkbrænderihavnsgade op i nærheden af kapacitetsgrænsen. I forvejen er krydset ved Oslo Plads i syd og Strandvejen/Tu borgvej i nord meget stærkt belastet med kødannel ser til følge. Hvad vil en udbygning af havnen be tyde for trafikken, når der allerede i dag kan konstateres afviklingsproblemer? Hvordan udvikler afviklingssituationen sig hen gennem spidsperioden? Hvilke muligheder er der for yderligere udnyt telse af kapaciteten? Kan kapaciteten i de VEJE OG BROER TRAFIKPLAN LÆGNING Jan Kragerup, VEJE Rune Kure, BROER Christian Von Scholten, GEOTEKNIK Claus Gormsen, DRIFT OG VEDLIGEHOLD Ole Viggo Andersen, DANSK VEJTIDSSKRIFT i 7

18 - Figur 3. Foto af en simulering af dagens situation. - Nord...- Folke Bernadottes Allé kødannelserne. Basisscenariet har tjent som et referencescenarie for de efterføl gende prognosescenarier: 1.De igangværende udbygninger af sig nalanlæg er afsluttet. Simuleringen fore tages med samme trafikfordeling som i basis-scenariet. 2.Udbygget vejnet med optimering af sig nalgruppeplaner. Generel trafikvækst på 15% frem til år Trafikken stiger yderligere til Havnen, idet Oslo- og Po lensfærgen flyttes hertil, samtidig med at der sker en udbygning med boliger og erhverv i overensstemmelse med de gældende lokalplaner. 3.Vejnettet er det samme som scenario 2. Trafikken stiger i forhold til scenario 2, idet der bygges yderligere eta gemeter bolig og etagemeter erhverv primært på havnearealet ved Arhusgade. 4.Der tages udgangspunkt i vejnettet fra scenario 2. Vejnettet udbygges med en ny vejforbindelse i tunnel mellem Hel singørnotorvejen og Strandvænget. Bo lig- og erhvervsområdet på Havnen ud bygges i forhold til scenario 2 med yderli gere etagemeter bolig og etagemeter erhverv ved Arhusgade. r Voldgade belastede kryds udnyttes bedre ved simple programændringer eller geometriske æn dringer? Hvordan er rejsetiderne til og fra de nye rejsemål på havneområdeme? Dette er alle vigtige spørgsmål, som med rette rejses af vejmyndigheden, investo rerne og de kommende beboere. Vi må er kende, at disse spørgsmål hidtil ikke har kunnet besvares helt tilfredsstillende. De redskaber, der har været til rådighed, har ikke været tilstrækkelige til at beskrive den store kompleksitet i trafikafviklingen, som eksisterer, når trafiksystemet befinder sig i en tilstand tæt på kapacitetsgrænsen. Ny undersøgelsesmetode Ved undersøgelsen af trafikken på Ring 2 efter en udbygning af havneområderne er der derfor taget en ny metode i anven delse. I stedet for de statiske beregnings metoder er der anvendt en metode til realtime simulering. Grønningen Figur 4. ( vk/er ogfrdgængere påvirker i væsentlig grad afi iklingen. Metoden er en næsten 1:1-modellering af trafiksystemet og trafikkens afvikling. Trafiksystemet modelleres præcist i for hold til vejes og stiers tvær- og længde profil, busstoppesteder, krydsgeometri, vigepligter, signalgruppepl aner, samord ning etc. Trafikken er ligeledes meget præcist modelleret mht. køretøjssam mensætning, personbiler, lastbiler, busser, fodgængere og cyklister. Køretøjernes køretekniske egenskaber indgår som en del af modellen, herunder varierende accelerations- og decelerati onsegenskaber. Trafikanterne er styret af en adfærdsmodel, som simulerer reakti onsevnen, det trafikale overblik, afstands bedømmelse etc. Ring 2 undersøgelsen blev trafikken simuleret i 4 prognosescenarier samt i et basisscenario, hvor modellen blev kalibre ret ud fra den eksisterende talte trafik samt observationer af afviklingssituationen og Analyseresultater og vurdering Til vurdering af scenarierne er der i mo dellen defineret en række dataopsamlings punkter, som vist på figur 1. I disse punk ter opsamles data i princippet på samme måde som en almindelig slangetælling, hvor hvert køretøj registreres for sig med angivelse af køretøjstype, hastighed etc. Ud fra disse målinger kan udregnes gen nemsnitlige hastigheder samt fordelinger over spidstimen og på køretøjstyper. Der bliver foretaget en krydstælling i hvert kryds med registrering af maksimale og gennemsnitlige kølængder, forsinkel ser og ventetider i hver strøm i krydsene. Der er igen tale om en realtidsregistrering af hvert enkelt køretøj. Tilbageblokeri ng fra fx et venstresvingsmagasin vil således påvirke afviklingen i ligeud- og højrespo ret og dermed serviceniveauet i disse be vægelser. Realtidssimuleringen kombine ret med den detaljerede geometriske mo dellering af såvel vejnet som køretøjer gi ver således en beskrivelse af den reelle af viklingssituation, som de hidtil kendte sta tiske og dynamiske beregningsmetoder DanKap, TRANSYT, CONTRAM etc. - ikke er i stand til. I hver simulering bliver der på fastlagte ruter foretaget målinger af rejsetiden, for sinkelsen og den samlede tid køretøjet holder stille enten i kø eller ved rødt lys i signalet. Målingerne foretages som nævnt på hvert køretøj. som følges fra startpunk tet til slutpunktet for målingen. I figur 2 ses et eksempel på et samlet resultat af denne måling. Men det væsentligste resultat til vurde i 8 i 2003 DANSK VEJTIDSSKRIFT

19 ring af hvert scenario får man ved at gen nemse simuleringen gentagne gange. Her kan man følge trafikkens udvikling hen over analyseperioden og se, hvordan køer opbygges og evt, afvikles igen. Ved gen nemsyn af simuleringen får man som tek niker en meget værdifuld viden om, hvor dan signaigruppeplaner og krydsgeometri virker i en spidsbelastningssituation. hvordan lastbiler, fodgængere og cyklister påvirker afviklingssituationen, hvilken betydning samordning har for den sam lede trafikafvikling etc. På figur 3 ses et foto taget fra en simu lering, hvor man tydeligt kan se en tilba geblokering fra højresvingsmagasinet på Kalkbrænderihavnsgade til Sundkrogs gade. Tilstrømningen til dette højresving er så stor, at selv de få cyklister og fod gængere, som kan anes på billedet, kan forårsage en tilbagestuvning. Det ses lige ledes. at tilstrømningen til det ene ligeudspor hindres af tilbagestuvningen. På figur 4 ses tydeligt, at den store fod gænger- og cykelstrøm over Folke Berna dottes Allé nedsætter kapaciteten af høj resvinget fra Grønningen betydeligt. Opstillingen af en simuleringsmodel for Ring 2 langs Nordhavnen har betydet en væsentlig forbedring af vidensniveauet i forbindelse med de beslutninger, der skal tages ved en udbygning på havnearea lerne. En viden, som ikke kan erhverves med de hidtil kendte analyseredskaber. De samme erfaringer er opnået i en lang række lignende anvendelser af simule ringsmetoden i bla. Køge, Helsingør. Bal lerup. Høje-Taastrup, Ørestad, Viborg, Reykjavik, Torshavn etc., hvor komplice rede trafikanlæg. parkeringshuse. en fær geterminal og et trafikledelsessystem har været analyseret. Desuden har metoden været anvendt til at analysere trafikafvik lingen i 9 tilslutningsanlæg til Holbækmo torvejen i forbindelse med VVM-under søgelsen af udvidelsen af strækningen mellem Fløng og Roskilde vest. Samtidig er flettestrækninger og afstande mellem tilslutningsanlæg analyseret. Slutbemærkning Med udviklingen af simuleringsteknikken er der således ikke bare tale om en smar tere og hurtigere måde at arbejde med en i Øvrigt kendt teknik. Der er tale om, at vi som trafikplanlæggere for første gang i år tier har rådighed over en helt nyudviklet metode. Og selv om metoden er særdeles detaljeret omkring den tekniske modelle ring af trafiksystemet og trafikanterne, så kan den ikke blot bruges til optimering af dagens signalanlæg. På grund af den sti gende trængselsproblematik, som ikke bliver mindre med tiden, kan metoden også bidrage væsentligt til den langsigtede planlægning. - ønskes alle kunder og forretningsforbindelser samt et Godt Nytår. Rundforbivej 34 DK-2950 Vedbæk Fax det på DANSK VEJTIDSSKRIFT 19

20 REPTON Mens vi venter på CEN Udformningen afnye EN-normer og -standarder er i fuld gang inden for området reparation og beskyttelse afbe ton. Men færdiggørelsen afde nye standarder lader vente på sig, og der vil formodentligt gå endnu etpar år før vi ser de endelige udgaver REPTON medlemmer har valgt at bruge ventetiden til at styrke deres egen position i for hold til de kommende standarder. Dette betyder at bl.a. de krag der ventes at træde i kraft ved indførelsen afde nye EN normer er ved at blive indarbejdet i REPTONs egne krav for deklaration afreparationsprodukter. AfErik Stok/und Larsen, Cowi A/S, formand for REPTON Deklarationsordning Deklarationsordningen for cementbase rede reparationsprodukter har nu gennem mere end 10 år eksisteret som en frivillig kontrolordning, hvor forenin gens medlemmer har deklareret deres pro dukter i henhold til ordningens tekniske bestemmelser. Resultatet er, at produkterne kontrolle res og egenskaberne dokumenteres via producentemes og leverandørernes dekla rationsblade. En ordning der har sat en vis orden på et i Øvrigt vanskeligt marked. Dette har styrket entreprenørernes valg af reparationsprodukter og den tilsyns førende ved godkendelse af det valgte produkt. Bygherrerne så da også hurtigt forde lene ved anvendelse af REPTON s pro dukter, og bl.a. Vejdirektoratet har nu ind ført krav i deres udbuds- og anlægsbeskri velser om kun at anvende REPTON de klarerede produkter for reparation af betonbroer. Ordningen har indtil nu virket således, at det er producentemes egne værdier for bestemte egenskaber, der bliver deklare ret. Dette er fint set ud fra en kvalitetssty ringsmæssigt vinkel, men der kan være forskelle i egenskaberne fra produkt til produkt. Så ordningen har generelt set do kumenteret, at kvaliteten er i orden, men ikke at krav til et bestemt kvalitetsniveau er overholdt. I tabel I er angivet krav til forskellige egenskaber, som de er angivet i den kom mende EN-standard indenfor reparati onsmørtler, -beton og sprøjtebeton. Implementering af krav REPTON s medlemmer har derfor igang sat implementeringen af de krav, der ven tes at komme via de nye europæiske repa rationsstandarder fra den europæiske stan dardiseringsordning CEN. Det drejer sig om produkter til pletreparationer, ny støbning med reparationsmørtler og sprøj tebeton (pre-mix). I henhold til EN-stan Egenskab Trykstyrke (prismestyrke) Chloridindhold (pr. prøvemasse) Kapillar sugeevne Carbonatiseringsmodstand Termisk kompatibilitet, del i Termisk kompatibilitet, del 2 Termisk kompatibilitet, del 4 Hætteevne (aftræksstyrke) Fastholdt svind I ekspansion STATUS VEJREGLER darderne skal egenskaber som trykstyrke, vedhæftningsstyrke, karbonatiserings bremsende evne, e-modul, osv. dokumen teres. Ud over, at stille direkte krav til de de klarerede egenskaber skal værdierne be stemmes med ensartede metoder. Hidtil har det i REPTON været muligt, at vælge mellem flere provningsmetoder for be stemmelse af en enkelt egenskab. Dette er delvist historisk begrundet. Da REPTON blev oprettet, blev de mange prøvnings metoder indført, fordi flere produkter havde deres ophav i firmaer udenfor Dan mark. REPTON s produkter bliver således i dag deklareret ved anvendelse af danske, tyske, engelske, osv. metoder, hvorfor det ofte kan være svært at sammenligne vær dierne fra den ene metode til den anden. Harmoniseringen inden for området bety der, at der indføres europæiske prøvnings standarder, der kommer til at gælde i hele EU. REPTON har valgt allerede nu, at be gynde og se på, hvordan disse metoder kan implementeres. En proces der er både vanskelig og omkostningskrævende. Som det fremgår af ovenstående er REPTON i disse år særdeles aktiv i forbe redelserne med på lang sigt at indføre de kommende europæiske standarder, men også på kort sigt styrke kvaliteten af de re parationsprodukter der er til rådighed på det danske marked.. Krav Prøvningsmetode R4 R3 EN MPa EN < 005% 005% EN ,5 0,5 kgmh EN dk KB dk KB mm (C(0,45)) EN ,0 1,5 MPa EN ,0 1,5 MPa EN ,0 1,5 MPa EN1542 2,0 1,5MPa EN ,0 1,5 MPa Tabel 1. Egenskabei som angivet i den kommende EN-standard indenjr reparati onsrnørtle -beton og sprøjtebeton DANSK VEJTIDSSKRIFT

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS)

Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Metode til klassifikation af SRS Ved: Mikael Thau, LOTCON Dansk model for udbud af SRS Ved: Ole Olsen, Ribe Amt Metode til klassifikation af SRS ved Mikael

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler AUC-paper 2001 Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler Kim Schwartzlose Projektleder Carl Bro as Granskoven 8 200 Glostrup Tlf. 4348 939 E-mail:

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION OG -INSPEKTION

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION OG -INSPEKTION HØRINGSBOG TIL FORELÆGGELSE FOR VEJREGELRÅDET AUDITERING TRAFIKSIKKERHEDSREVISION OG -INSPEKTION HØRINGSBOG Til forelæggelse for Vejregelrådet Oktober 2009 Vejregelrådet Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN...3

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING

OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING Leverandør Skanska Asfalt A/S Nordhavnsvej 9 4600 Køge Tlf: +4556303666 Fax: +4556303660 Produktionssted Skanska Asfalt, Horsens Kometvej 13 8700 Horsens Tlf: 76261666 Fax: 76261660 Følgende Asfaltprodukter

Læs mere

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT Dato: 10. 11. september 2014 Sted: Deltagere: Øvrige deltagere: Afbud: Referent: Ecco Center, Ecco Alleen 4, Tønder Roland Rasmussen (RR), Bente Rands Mortensen (BRM), Lars

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Velkommen. Lemminkäinen. Det er mig en glæde at kunne præsentere Lemminkäinen A/S i denne udgave af vores profilbrochure.

Velkommen. Lemminkäinen. Det er mig en glæde at kunne præsentere Lemminkäinen A/S i denne udgave af vores profilbrochure. Veje for fremtiden Claus Terkildsen, direktør Velkommen Det er mig en glæde at kunne præsentere i denne udgave af vores profilbrochure. Vi håber, at vi på denne måde kan være med til at give dig et indtryk

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Modificering af asfalt, 15 års erfaringer

Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Produktchef Bjarne Bo Jensen, NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Modificeret bitumen har været kendt og anvendt gennem mange år på det danske vejnet. På små jobs kan det

Læs mere

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. Referat af s generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. 18-05 - 2011 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

Støjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Støjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Støjreducerende asfalt, international status Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Trafikdage på AUC 28-29 august 2006 Hvem er VI? Asfaltafdelingen (FPA) Hans Jørgen Ertman Larsen

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg

Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg 5. juli 2013 Bestyrelsesmøde 26-27. juni 2013 i Nyborg Deltagere: Roland Rasmussen (RR) Anette Jensen (ANE) Helle Lunding-Møller (HLM) Poul Erik Kristoffersen (PEK) Bente Rands Mortensen (BRM) Helle Schou

Læs mere

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet Peter Andersen Vejdirektoratet Dagens situation: Kommuner 60.000 km vej Amter 10.000 km vej Vejdirektoratet 1.700 km vej, heraf 1.000 km motorvej Trafikarbejde (mio. kørte km): Motorveje 10.400 Øvrige

Læs mere

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG I TRAFIKPLANLÆGNING I BYER. Juli 2015 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG I TRAFIKPLANLÆGNING I BYER. Juli 2015 HØRINGSBOG HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG I TRAFIKPLANLÆGNING I BYER Juli 2015 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Ishøj Kommune MODULVOGNTOG Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Trafiksikkerhedsrevision 29. maj 2009 1.

Læs mere

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

UDBUDSFORSKRIFT OVERFLADEBEHANDLING. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) November 2007 Erstatter November Vejregelrådet

UDBUDSFORSKRIFT OVERFLADEBEHANDLING. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) November 2007 Erstatter November Vejregelrådet UDBUDSFORSKRIFT OVERFLADEBEHANDLING Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) November 2007 Erstatter November 1994 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE AAB, Overfladebehandling 1. ALMENT... 3 1.1 Entreprenørens

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. juni 2012 12/00518-10 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 7244 2395 REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde Branchesamarbejde, Det Digitale Anlæg TIDSPUNKT Tirsdag

Læs mere

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Tunnel under Marselis Boulevard

Tunnel under Marselis Boulevard Tunnel under Marselis Boulevard Anlæg af forbedret vejforbindelse Åhavevej Marselis Boulevard Århus Havn Information fra Århus Kommune til beboere og virksomheder Århus kommune Teknik og Miljø Trafik og

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort)

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Afdelingslæge JM.Lauritsen, Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt. Baggrund: Ved forsøgsvirksomhed

Læs mere

Ny navnestandard for vejelementer

Ny navnestandard for vejelementer Af Civilingeniør Marianne Rask CAD-koordinator Transport, Veje & Jernbaner Carl Bro as TMC-DIB bestyrelsesmedlem mar@carlbro.dk Tlf : 43 48 66 73 Ny navnestandard for vejelementer Danmark: Blandt vejingeniører,

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere