nr. 193 juni 2012 tema: Velfærdsstaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 193 juni 2012 tema: Velfærdsstaten"

Transkript

1 nr. 193 juni 2012 tema: Velfærdsstaten

2 Indhold Nyt fra bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Præsentation af artiklerne... 8 Prof. Jørn Henrik Petersen: Velfærdsstatens historie. De lange linjer Henrik Gade Jensen: Der var en verden før velfærdsstaten Roger Buch: Velfærdens arnested: Det lokale selvstyre i kommunerne Dan Jørgensen, MEP: EU er velfærdsstatens forudsætning Jakob Skovgaard-Petersen: Islamisternes velfærdsstat Allan Ahle: Fra fattighjælp til velfærdsstat Kristoffer Holm: Studieretningsturen går til Bruxelles Kildekvissen Per Vinther: Decentraliseret styrkelse af demokratiet i eks-jugoslavien Historiekonkurrencen Peder Kragh & Allan Ahle: EUROCLIO generalforsamling i Antalya Mona Klüver Roed Nielsen: Magtens Ansigt aktiv historieundervisning på Facebook Anette Petri: Museer i undervisningen Greve Museum site om 1. Verdenskrig Vibeke Vogel: Håbets Havn Malmø Mischa Schulze: Golden Days retter blikket mod Den Kolde Krig Nyt fra EMU Anmeldelser Kommende kurser Adresser Forside illustration: Socialdemokratisk valgplakat fra folketingsvalget i Kunstner: Ukendt / Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

3 Nyt fra bestyrelsen juni 2012 nr. 193 / juni 2012 Så nærmer sommerferien sig med hastige skridt, men inden vi når så langt skal vores elever først vise, hvad de har lært igennem de seneste 2-3 år ved eksamensbordet. I den sammenhæng kan det anbefales at kigge forbi EMU en (http://www. emu.dk/gym/fag/hi/index.html) for inspiration når man forbereder eksamensmaterialer. I forbindelse med det seneste møde i pædagogisk samarbejdsudvalg (: repræsentanter fra alle faglige foreninger) under GL, var fokus på fagkonsulenternes rolle blandt andet i forhold til udviklingen af fagene og sikring af en national standard. Det er i den sammenhæng dejligt, at Historielærerforeningen har et godt og konstruktivt samarbejde med histories fagkonsulent, Lene Jeppesen, omkring udvikling af historiefaget. Desuden foreslog formanden for rektorforeningen, Jens Boe Nielsen, som også var inviteret, et udvidet samarbejde mellem GL (de faglige foreninger) og rektorforeningen omkring efteruddannelse. Generelt var der enighed om vigtigheden af efteruddannelse og også mere faglig efteruddannelse, samt fokus på efteruddannelse indenfor studieretningerne. Bestyrelsen har også haft mulighed for igennem pædagogisk samarbejdsudvalg at kommentere på Udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som gerne skulle være offentliggjort når dette nummer af Noter udkommer. Bestyrelsen mener i denne sammenhæng, at for eksempel internationalt, toning af historie i forhold til studieretningerne og historie og anvendelsesorientering er områder, hvor historiefaget kan byde konstruktivt ind. Endelig har nogle politikere rettet henvendelse til bestyrelsen omkring vores opfattelse af fagets position i gymnasieskolen efter reformen, hvilket vi selvfølgelig har besvaret og også sendt vores svar direkte til Christine Antorini således, at ministeren også kan få et indblik i Historielærerforeningens opfattelse af historiefaget efter reformen. Igennem foråret har der været flere læserbreve i Gymnasieskolen omkring eksamensformen i historie og evaluering af eksamensformer. Det er dejligt, at så mange medlemmer har et ønske om at forbedre vilkårene for afholdelse af eksamen, og i den sammenhæng vil bestyrelsen gerne opfordre til, at man også benytter vores fælles blad, Noter, til læserbreve således, at vi forhåbentlig kan få en god og konstruktiv debat blandt historielærere i den danske gymnasieskole. Historiekonkurrencen I efteråret løber historiekonkurrencen af stablen igen. I lighed med sidste år vil fokus i konkurrencen være på det formidlingsmæssige. I denne sammenhæng vil bestyrelsen gerne takke 2.b fra Mulernes Legatskole for input til konkurrencens udformning. Emnet for konkurrencen bliver Demokrati i bred forstand. Foreningen anbefaler, at skolerne afsætter én dag i uge til de elever som deltager i konkurrencen. Eleverne må arbejde sammen i grupper på 1-4 deltagere. Selve opgaven skal afleveres den 9. november Præmien er i lighed med sidste år kr. og mulighed for at deltage i et Eustory seminar et sted i Europa. Vi håber i bestyrelsen på mange bidrag til konkurrencen. Euroclio To repræsentanter fra bestyrelsen har netop deltaget i EUROCLIO s årlige seminar i Antalya, Tyrkiet (se andetsteds i bladet for referat fra seminaret). Næste års EUROCLIO seminar er i Erfurt. I 3

4 2015 står vi i den danske Historielærerforening for at arrangere seminaret i Danmark, hvor vi selvfølgelig håber på mange danske deltagere er også året, hvor EUROCLIO fylder 20 år og i den sammenhæng blev en ny hjemmeside offentliggjort, som samler EUROCLIO s historie igennem de sidste 20 år. Siden kan findes på nedenstående adresse, og håbet er, at tidligere deltagere i konferencer og lignende sender bidrag til siden, således at den kan blive endnu bedre. Send til: Udviklingsprojekter I efteråret vil Historielærerforeningen deltage i flere udviklingsprojekter, blandt andet et med FALS (samfundsfagslærerforeningen) og GL-E om EU (se kursusoversigten), ligesom vi er i gang med et udviklingsprojekt i samarbejde med matematiklærerforeningen omkring SRP i matematik og historie. Til slut vil jeg gerne på bestyrelsens vegne ønske jer alle en (snarlig) god sommerferie. På bestyrelsen vegne Peder Jacob Ellehave Kragh Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF Pause i EUROCLIO konferencen i Antalya, Tyrkiet. Foto: Peder Kragh. 4

5 Nyt fra fagkonsulenten nr. 193 / juni 2012 Rammeforsøg Ministeren for Børn og Undervisning har netop udsendt nyhed om første fase af en Udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser. Herunder opstilles de rammer, som historiefaget og KS kan udvikle og udføre forsøg inden for. For historie stx er der valgt: historie og studieretningen samt historie og innovation. KS/Hfe: anvendelsesorientering og anvendelse af it / sociale medier i undervisningen. Det ville også være ønskeligt, hvis faggrupper på skolerne kunne få lyst til at afprøve og udvikle nye eksamensformer. Debatten om eksamensformerne fortsætter og det giver måske anledning til at tænke i nye. Se: Udd/Gym/2012/Maj/ Ny-udviklingsplanfor-de-gymnasiale-uddannelser Planen giver skolerne mulighed for at deltage i rammeforsøg og til at søge om tilskud til udviklingsprojekter. Se Gymnasiale-uddannelser/I-fokus-paa-omraadetgymnasiale-uddannelser/Forsoegs-og-udviklingsarbejde-i-de-gymnasiale-uddannelser Ansøgningsfristen er 15. juni (eller rettere dansk-historie-opgaven) i 1.g eller 2.g er bestået. Det er heller ikke på hf-uddannelsen en betingelse for oprykning at historieopgaven er bestået. Regler om oprykning, herunder institutionernes mulighed for at nægte oprykning, fremgår af 9-10 i bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. En praksis kan angiveligt på en række skoler være, at netop disse opgaver skal være udarbejdet for at en elev/kursist rykkes op, fordi det direkte står i bekendtgørelserne (bilag 4), at de skal udarbejdes (mens opgaver i øvrigt blot hører under elevtiden generelt). Det kan man så i praksis som skole håndhæve ved at gennemføre et vejledningsforløb og skriveforløb med eleven/kursisten, så vedkommende får udarbejdet opgaverne. Bemærk adgangen til, at man efter uddannelsesbekendtgørelserne kan stille krav om elevernes/kursisternes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde. Udarbejdes opgaverne ikke, må man gribe til skolens regelsæt i studie- og ordensreglerne vedr. manglende studieaktivitet/studieparathed og sanktioner i tilknytning dertil. Historieopgaven Der har været mange henvendelser vedr. historieopgavens status og betydning for elevernes og kursisternes mulighed for at rykke op til næste klassetrin og i sidste ende for at opnå retten til at gå til eksamen. Til dette kan jeg kun svare følgende: Det er ikke efter stx-bekendtgørelsen en betingelse for oprykning til 2.g, at historieopgaven Historieopgaven er således et krav i hhv. bilag 2 og bilag 4. Historieopgaven er dog ikke eksamensgrundlag i KS, Hfe eller stx. Dette betyder, at kursisterne således ikke kan udelukkes fra at gå til eksamen på grund af ikke afleveret historieopgave. Det er skolens ledelse, der helt afgør om kursisten har mulighed for at gå til de afsluttende eksamener. 5

6 Eksamen Hfe Den gældende læreplan på Hfe er: På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede område fra undervisningen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede område. Det er ikke længere et krav og ej heller en forglemmelse, der skal IKKE være supplerende materiale i en 24 timers prøve. Men der er til gengæld sket en præcisering af eksaminationsgrundlaget i den gældende læreplan: Synopsis Det forholder sig sådan, at synopsis i KS skal følge læreplanens krav til en synopsis. En sådan synopsis, som skal opfylde konkrete krav iht. læreplanen og skal danne udgangspunkt for en eksamination uden at indgå i bedømmelsen, den følger Eksamensbekendtgørelsen 7, stk. 1 skal skolen sikre, at de formelle krav til synopsen er opfyldt, ellers kan eksaminanden ikke få adgang til eksaminationen, dvs. bortvises fra prøven. (I yderste konsekvens har eksaminanden brugt en prøvegang). Karakterskalabekendtgørelsens 11: prøven er afbrudt på grund af bortvisning, og der kan ikke gives en karakter. Synopsen skal ikke særskilt bedømmes. Vurderingen er en helhedsvurdering og der gives én karakter. Det forholder sig sådan, at hvis en eksaminand efter aflevering af en ok synopsis bliver syg, kan synopsen genbruges. Bilagsmaterialer stx For begge læreplaner i stx ny såvel som gammel skal der udarbejdes det antal bilagsmaterialer, som giver 4 til den sidste elev, der skal trække. 16 elever kræver 19 bilagsmaterialer, men da de må gå igen 3 gange, så skal der udarbejdes 7 bilagsmaterialer. Bilagsmaterialerne skal dække de faglige mål og med overskrift klart henvise til undervisningsbeskrivelsens emne/emner. Efter den ny eksamensbekendtgørelse må de 3 bilagsmaterialer gå igen alle dage. Til 1 elev skal der mindst udarbejdes 4 bilagsmaterialer, men de skal stadig dække de faglige mål. Elever, der eksamineres efter gammel læreplan, skal selv medbringe supplerende materialer fundet i forberedelsestiden. Eksamen bygger selvfølgelig på de enkelte læreplaner, derfor er det godt at orientere sig der og i vejledningerne/råd og vink for stx, KS, Hfe. Skulle der være tvivl eller uoverensstemmelse mellem læreplan og eksamensbekendtgørelsen, så følges eksamensbekendtgørelsen: Eksamensbekendtgørelsen Stk. 4. Censor Eksamensbekendtgørelsen 29: Censor skal: 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. I KS skal censor deltage aktivt i eksaminationen (se KS-læreplanen, min tilføjelse) Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre nota- 6

7 ter om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Stk. 5. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet beretning om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater. nr. 193 / juni 2012 Med hensyn til stk. 6 vil der i år i forbindelse med afholdelse af eksamen i historie være indberetnings muligheder. Det vil derfor være muligt at finde og besvare et indberetningsskema på forsiden af EMU historie. Især i KS er det ønskeligt, da det er første gang vi anvender denne eksamensform, og første gang vi ikke kan kommentere bilagsmaterialerne før brug. Så besvar venligst skemaet det tager kun få minutter af din tid. Med ønske om at alle får en rimelig eksamensbelastning og en god sommer. Fagkonsulent Lene Jeppesen 7

8 Præsentation af artiklerne Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtalte for nyligt i et interview til Weekendavisen: Husk at vores udgangspunkt i forhold til staten er mistro. Det er et interessant citat, fordi det fortæller os noget om, hvor debatten om velfærdsstaten har bevæget sig hen, når en ledende socialdemokrat vurderer, at relationen mellem borger og velfærdsstat er baseret på mistro. Samtidig har man i Kristelig Dagblad i artiklen "Det tillidsfulde folk" kunne læse, at danskerne er verdensmestre i at have tillid til hinanden, og at det især skyldes, at vi har tillid til statens institutioner. Ja, debatten om velfærdsstaten er så fremtrædende som ingensinde og debattørerne optræder i nye og overraskende konstellationer. Og derfor er velfærdsstaten blevet tema for dette nummer af Noter. Nummeret er lagt an på, at både garvede historielærere og mindre erfarne af slagsen kan danne sig et indtryk af den historiske baggrund for udformningen af velfærdsstaten i Danmark og af velfærdstatens funktion i forskellige kontekster. Jørn Henrik Petersen (Professor dr.phil. & lic. oecon., Center for Velfærdsstatsforskning, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet) har fået til opgave at skrive en artikel med fokus på velfærdsstatens historie - det lange perspektiv deraf navnet på artiklen: Velfærdsstatens historie. De lange linjer. Det er en stor opgave at varetage på lidt plads, men det er lykkedes Jørn Henrik Petersen at give et rids af udviklingen fra tidlig tid over socialhjælpsstaten til velfærdsstatens fremkomst og kursændring med managementtanken og forbrugersamfundets indryk. Samtidig er der i artiklen lagt op til herlig debat. Den næste artikel af Henrik Gade Jensen (mag. art., projektmedarbejder ved CEPOS) hedder: Der var en verden før velfærdsstaten. Artiklen tager udgangspunkt i Henrik Gade Jensens nye bog: "Menneskekærlighedens værk - Det danske civilsamfund før velfærdsstaten" og giver en række eksempler på den systematiske private organisering af civile og frivillige sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, som eksisterede før velfærdsstaten tog fat. Henrik Gade Jensen finder, at Statens stadig større rolle har skygget for de civile samfunds betydning i danmarkshistorien. Forskningschef i Samfundsvidenskab på Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch, undersøger konkret, hvordan organiseringen af velfærdsstaten fungerer på de forskellige niveauer i Danmark. Han påviser det forventelige, at Danmarks offentlige sektor og dermed serviceniveauet er højt i international sammenhæng, og at skattetrykket er forblevet stabilt i de seneste år. Men i modsætning til alle andre lande bliver størsteparten af midler ikke bare anvendt, men også besluttet lokalt i kommunen. Det fører blandt andet til det åbenlyse paradoks, at en dansk gymnasieelev fra Fjerritslev til Tårnby, fra Nakskov til Ringkøbing efter statslig takst ensartet koster ca kroner om året, mens en folkeskoleelev koster mellem og kroner. Han sætter dermed til en vis grad Henrik Gade Jensen pointe om en stadig større statslig indblanding i relief og understreger vigtigheden af, at vi som historikere, også i undervisningen, skal forholde os konkret til vores lokalsamfund, og ikke nøjes med de nationale og globale fortællinger. 8

9 Herefter giver Dan Jørgensen (cand. scient. pol., medlem af Europa-Parlamentet og gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet) et bidrag til debatten om EU s (manglende?) rolle i den fortsatte udvikling af den danske velfærdsstat. Dan Jørgensen definerer først hvad EU er og ikke er og argumenterer derefter for, at EU er velfærdsstatens forudsætning og ikke en trussel for velfærdsstaten, som det ofte er blevet fremført i debatten. Herunder inddrages såvel EU s frie marked som den økonomiske krise, som Europa har befundet sig i siden Jakob Skovgaard-Petersen (Professor dr.phil. ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet og tidligere direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Cairo) skriver med udgangspunkt i det arabiske forår i Egypten om begrebet den islamiske velfærdsstat og den for nogle nok overraskende sammenligning mellem dette begreb og den nordiske velfærdsstat. Jakob Skovgaard-Petersen beskriver den islamiske velfærdsstats rødder og udvikling samt dens sammenhæng med henholdsvis Det muslimske Broderskab og denne bevægelses moderne politiske gren, vinderen af det første valg efter de nye tider i Egypten, Frihed og Retfærdigheds-partiet. år. Der er også en artikel om arbejdet på Balkan med forsøget på at genoprette normale tilstande, samt en artikel om EUROCLIO s lige overståede generalforsamling i Tyrkiet, hvor mere end 200 historikere fra 50 forskellige lande deltog. Til sidst præsenterer Golden Days of Copenhagen årets tema: 1950 erne, der afholdes i september og Nyt fra EMU slutter smånoterne af. På de blå sider giver Allan Ahle sit bud på et undervisningsforløb i velfærdsstaten med titlen: "Fra fattighjælp til velfærdsstat". "Studieturen går til" er denne gang blevet til Studieretningsturen går til Bruxelles. Her giver Kristoffer Holm fra Kongsholm Gymnasium og HF gode råd om besøgsmål og aktiviteter. Side-9 pigen er blevet erstattet af et nyt fast indslag: Kildekvissen, som forhåbentlig får hevet et par historielærere hen til computeren med et svar. Sidst men ikke mindst har vi anmeldelserne. Til sidst vil vi bare ønske jer rigtig god læselyst med dette nummer om velfærdsstaten. Trine Finne Loo, Allan Ahle, Burkhard Sievers nr. 193 / juni 2012 Denne gang er der ikke mindre end 8 kortere artikler i smånoter: orientering om den kommende Historiekonkurrence, der løber af stabelen i efteråret, et spændende projekt om inddragelse af Facebook i undervisningen i et samarbejde mellem Rosenborg og Gefion Gymnasium, hvor alle 2.g klasserne har deltaget. På Odense Bys Museer er man også i gang med at inddrage klasser i museets aktiviteter i et projekt om Middelalder og Renæssance og Greve Museum har etableret et site om 1. Verdenskrig til brug for undervisning. Endelig har Bullitt Film med støtte fra MBU lavet en dokumentarfilm om Malmø Havn i 1945, hvor overlevende fra lejrene kom ind for at blive behandlet ovenpå en hård medfart i krigens sidste 9

10 Velfærdsstatens historie. De lange linjer Af Jørn Henrik Petersen, Professor dr.phil. & lic.oecon. af Jørn Henrik Petersen Professor dr.phil. & lic.oecon., Center for Velfærdsstatsforskning, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Tidlig tid Forud for reformationen var den katolske kirke den stærkeste og rigeste institution. Det var for kirken en god gerning at give til de fattige, fordi det sikrede frelsen i det hinsidige. Almisse og tiggeri hørte til dagens orden, og ingen så ned på de fattige. Med Luther svingede det ideologiske pendul. Han ville afskaffe tiggeriet eller i det mindste bringe det under kontrol. Det blev til en sekulariseret fattigforsørgelse med lokal administration. Den, der ikke ville arbejde, skulle ikke have føden. Da fattigvæsenet ikke havde faste indtægter, organiserede man en ret til tiggeri inden for sognets grænser. Det forudsatte godkendt tiggertegn, og uden det stod tiggeren til hjemsendelse og straf. I begyndelsen af 1700-tallet var tiggeriet omfattende. Derfor blev der indført forsørgelse i kontant form. Først skulle den finansieres ved frivillige bidrag, men da de hurtigt svandt ind, blev det indført, at de bedre stilledes bidrag skulle læses højt fra prædikestolen. Det var fremdeles barske vilkår for de dårligt stillede. Med oplysningstiden svingede det ideologiske pendul igen i retning af en mere humanitær fattigforsørgelse. Der skulle sikres beskæftigelse, og der var elementer af forebyggelse. Tiden prægedes af forestillinger om en stærk og aktiv statsmagt til fremme af velstand og velfærd for folket. Englandskrige, statsbankerot, generelt dårlige konjunkturer og frembrusende liberalisme satte 10

11 systemet under pres, og med stænderforsamlingerne vandt skatteyderne frem, indtil i hvert fald nogle af dem for alvor vandt indflydelse efter grundloven. Konsekvenserne blev begrænsninger på råderetten over egen ejendom, begrænsninger på adgang til at indgå ægteskab, begrænsninger på de politiske rettigheder, indførelse af arbejdshuse og en generelt deklasserende behandling af de fattige. Den enkelte skulle opdrages til at holde sig fri af trangen til hjælp, opdrages til individuel ansvarlighed; men der var dog situationer, hvor man ikke ville holde den enkelte ansvarlig med deraf følgende konsekvens. De patriotiske hjerter blødte både i 1848/49 og i Det førte frem mod skellet mellem værdigt og ikke værdigt trængende sondringen mellem et frit fattigvæsen for stræbsomme mænd og kvinder hvilende på filantropi og et barsk fattigvæsen for drønnerter og andet godtfolk. Stadig flere pegede dog på behovet for et korrektiv på den frie markedsøkonomi, men initiativer blev holdt tilbage på grund af Venstres idelige splittelser, Højres modstand mod statstilskud og den magtkamp, der udspillede sig i forfatningsstridens kappe. Begyndende socialhjælpsstat Med globalisering, fald i salgspriser, øgede lønninger og pres fra et mere aggressivt socialdemokrati ændrede holdningerne i landbrugskredse sig. Og landbruget havde magt til at sætte reformer igennem. Det førte til en revideret fattiglov (1891), alderdomsforsørgelseslov (1891), lov om anerkendte sygekasser (1892) og en smule forsinket en ulykkesforsikringslov (1898). Uddifferentieringen fra den gamle fattiglov var begyndt. Denne uddifferentieringsbevægelse fortsatte med hjælpekasseloven (1907), der tjente som et lidt finere fattigvæsen, og arbejdsløshedsforsikringen (1907), som blev opbygget efter sygekassemodellen. Socialpolitikken havde nu fået to ben: et skattefinansieret system, der dog endnu byggede på skønsmæssige ydelser og et bidragsfinansieret, forsikringslignende system med statslige tilskud en socialhjælpsstat. I 1912 skrev K.K. Steincke om demoraliserende almisser kontra rettigheder. Der var almindelighed enighed om en bevægelse mod rettigheder, men uenighed om hvordan det skulle ske. Socialdemokratiet og Det radikale Venstre ønskede retten forankret i en skattefinansieret lovgivning med ydelser, der hvilede på veldefinerede kriterier, mens de borgerlige partier ønskede forsikring. Mod socialsikringsstaten Uenigheden blev i 1920 ernes begyndelse løst ved et kompromis, så den nye invalideforsikring (1921) blev bygget på et formelt forsikringsprincip og forudsatte medlemskab af sygeforsikringen, præmiebetaling, fondsdannelse m.v.; men der var nu mest tale om en pseudoforsikring. Derimod hvilede den nye aldersrente (1922) på faste takster, skattefinansiering osv. men dog fremdeles med elementer af de gamle værdighedskrav. Da Madsen-Mygdal-regeringen foretog indgreb i den sociale lovgivning for at tilpasse ydelserne til det nye prisniveau i kølvandet på parikronens indførelse, gav det ikke mindst anledning til tumult i henseende til invalideforsikringen. Politikerne havde jo nemlig beskrevet det som en forsikringsordning, og sådan en kan man ikke bare gribe ind i. Det endte i en retssag, som understregede, at der ikke var tale om reel forsikring. Når den i høj grad var finansieret med statstilskud, kunne der skæres. Selv om forsikringen derfor havde lidt skibbrud, var der fortsat dem, der argumenterede for forsikringsvejen. Det søgte Steincke at løse ved sin socialreform i 1933, der forenede syge- og invalideforsikring og aldersrenten i lov om folkeforsikring. Aldersrenten blev knyttet sammen med sygeforsikringen, og der blev indført obligatorisk bidragydende medlemskab. Om end noget af en formalitet kunne man dog godt kalde det folke- nr. 193 / juni

12 forsikring. Det var dog alligevel pudsigt, at man i en forsikringslov anvendte særdeles omfattende bestemmelser om værdighed. I forsorgsloven blev retsprincippet forstærket, men loven bar dog stadig spor af den gamle fattiglov. Det har været diskuteret, om Steinckes pakke havde karakter af reform eller kodifikation. Den fik dog lov at stå pakken og dens principper forstås frem til 1950 erne. Velfærdsstaten ser dagens lys Selv om historien går tilbage til 1947/48, var det først i 1953 Socialdemokratiet politiserede tanken om folkepension og bandt sig til den universalisme-tanke, der blev velfærdsstatens primære egenskab. Folkepensionen selv i første omgang kun et mindstebeløb udbetalt til alle blev velfærdsstatens kronjuvel, der senere (1970) blev omsat til et fælles grundbeløb, der blev udbetalt til alle uafhængigt af indkomst og formue. Velfærdsstaten var omstridt. Den konservative Poul Møller noterede,.. at hvis vejen til socialdemokratiets fremskridt skal banes, vil velfærdsstaten stige som Fugl Phønix op over os alle, men så vil vejen hertil være brolagt med stigende skatter og stigende udgifter. Det fik han meget ret i. Indførelse af nye ordninger, liberalisering af adgangen til eksisterende ordninger osv. betød, at de offentlige udgifter galopperede opad. Mens de offentlige udgifter som pct. af bruttonationalproduktet i 1960 lå et pænt stykke under gennemsnittet for EF-landene, var det fra 1970 kun Sverige, der lå højere, jf. figur 1. 60'erne var velfærdsstatens storhedstid. Legitimitetskrisen Vi skulle ikke langt ind i 70 erne, før der blev sat spørgsmålstegn ved velfærdsstatens legitimitet. Det ytrede sig i kritik af skattetrykket, antallet af modtagere af overførselsindkomst, antallet af 12

13 offentligt ansatte, sektorens ineffektivitet, ydelsernes standardisering osv. Næsten som et mantra lød det: Får jeg valuta for mine penge? Mens velfærdsstaten for nogen tidligere havde stået som en utopisk samfundsform, trådte den i den offentlige debat mere og mere frem som dystopi. Det blev ikke mindst klart i forbindelse med Schlüter-regeringernes såkaldte moderniseringsprogram, der var et vedvarende forsøg på at prime den nye danske model. Velfærdsstaten blev beskrevet i forholdsvis negative termer, mens den nye model trådte frem i en performativ sprogdragt. Tabellen illustrerer pointen. Priming af den nye model Beskrivelse af den Beskrivelse af den nye gamle model model Ansvaret hviler på Den enkeltes eget ansvar fællesskabet Formynderi og Tillid til den enkeltes bureaukrati egne valg Omkostningstung Udbudsorienteret Effektiv/højproduktiv Efterspørgsels-/serviceorienteret Detailstyring Selvregulerende mekanismer Centralisme Klientgørelse Monopol Standardiserede ydelser Påtvungne leverandører Decentralisering Bruger/forbruger/kunde Konkurrence Individualisering/mangfoldighed Valgfrihed Politisk styring Rettighedsorienteret Selvforvaltning Pligt/ansvarsorienteret Individualisering i forbrugersamfundet En individualiseringsbevægelse har i nogen tid været på march. Borgeren er blevet forbruger i supermarkedskulturen. Først havde vi borgere, så brugere, så forbrugere og sidst er vi blevet kunder. Også den offentlige sektor har ændret karakter fra at være et politisk beslutningssystem til at være serviceleverandør. Der ønskes differentierede ydelser som i markedet, øgede valgmuligheder, tilpasning til individuelle ønsker, større fleksibilitet. Offentligt tilvejebragte og ens serviceydelser fremtræder som en anakronisme i en forbrugerkultur, hvor valget er samfundets metaværdi. Den klassiske velfærdsstats kombination af pligter og rettigheder er gået tabt i en rettighedsegoisme, der gør det svært for de aktuelle ydere at udvise solidaritet med de aktuelle nydere. Den stille revolution Den klassiske velfærdsstats grundtanke om noget for ingenting har siden slutningen af 1980 erne vedvarende været udfordret. Arbejdsmarkedspensionerne er en markedslignende ordning. Optjeningsprincipper har i stigende grad fundet anvendelse. Efterlønsbidrag blev reserveret den enkelte selv. Den nu afskaffede særlige pension var bygget på et noget for noget - princip. Mere end 1 mio. danskere er dækket af supplerende sygeforsikring, og de bedre aflagtes faglige organisationer er mere og mere optaget af supplerende dagpengeordninger. Aktivering spejler tanken bag noget for noget. Individuelle valgordninger vinder frem. Offentlige ydelser ses i stigende grad som goder i et marked. Borgere er blevet kunder. Kaldstanke er erstattet af managementkulturen. Og sådan kunne man fortsætte. Der kan argumenteres for adskillige af disse ændringer, men det er ubestrideligt, at de fører os væk fra den klassiske velfærdsstat. Spørgsmålet er, om denne samfundsform alene skal reduceres til en historisk parentes fra midten af 50 erne til midten af 70 erne. Spørgsmålet er, om nr. 193 / juni

14 det er dét befolkningen har villet, thi det mest interessante ved den stille revolution er faktisk, at den er foregået uden nævneværdig politisk debat. Det kan jo godt give en og anden stof til eftertanke. 14

15 Der var en verden før velfærdsstaten nr. 193 / juni 2012 I USA og Storbritannien er der i den sidste årrække udkommet flere bøger, der lidt af glemslen fremhæver det private sociale arbejde. David Beitos "From Mutual Aid to the Welfare State" fra 2000 viser, hvor omfattende velgørende foreninger var fra 1890 og langt op i 1900 tallet i USA, især gennem såkaldte fraternal societies. Englænderen James Bartholomew fokuserer i sin bog "The Welfare State We re In" fra 2004 også på mange af de organiseringer, som udgjorde samfundet før velfærdsstaten tog over. I Norge har sociologen Håkon Lorentzen i bogen "Moraldannende Kretsløb. Stat, samfunn og sivilt engasjement" fra 2007 fremhævet traditioner i det norske civilsamfund for selvorganisering og deres skæbne i et moderne velfærdsregime. Inspireret af bl.a. disse bøger var det min ambition at prøve at eftersøge, hvad der på dansk måtte være af civile og frivillige sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, før velfærdsstaten tog fat. Og jeg blev egentlig overrasket. Selvom Danmark på grund af arven fra enevælden ikke har den samme selvhjælpstradition og tro på egne kræfter, som især har præget amerikanerne siden nybyggertiden, var der alligevel ret omfattende og systematiske private initiativer fra de sidste årtier af 1800-tallet og ind i 1900-tallet. I bogen "Menneskekærlighedens værk. Det danske civilsamfund før velfærdsstaten" (2012) har jeg samlet en lang række eksempler på denne private organisering. I København dannedes i 1874 Kjøbenhavns Understøttelsesforening som en sammenslutning af mindre understøttelsesforeninger i sognene. Den systematiserede indsamling blev i stor udstrækning foretaget af aktive hustruer i borgerskabet, såkaldt hattedamer, som også systematiserede tildelingerne til værdigt trængende, der kun modtog midler efter en nøje undersøgelse. Af Henrik Gade Jensen, mag.art., projektmedarbejder ved CEPOS Blæksprutten 1905: Indsamlingerne af de såkaldt hattedamer var omfattende, systematiske og som her karikeret ganske slagkraftige, så det var svært at unddrage sig et bidrag 15

16 I menneskesynet bag den tids filantropi blev der skelnet mellem værdigt og uværdigt trængende, og det var kun de uforskyldt fattige, som skulle have hjælp. Uværdigt trængende var driverter, drankere, døgenigte og vagabonder, som ikke selv præsterede en indsats for at bedre tilværelsen. Den tids filantropiske litteratur advarer ofte mod plattenslagere, som udstiller deres nød for at få hjælp og derved leve på andres bekostning. Derfor kunne en filantrop som Alfred Th. Jørgensen advare imod at lade det gode hjerte løbe af med sig i sin vilje til godgørenhed, fordi der er så mange plattenslagere derude. Lægen F. C. Krebs advarede mod sentimental humanitet, hvor man tror for godt om medmenneskene. Ved falsk medlidenhed skade vi samfundet. Arbejdsomheden vil gå til grunde og dovenskab vil tage overhånd; mennesker ville ophøre at stole på sig selv, og når de have ophørt at håbe og frygte noget af deres egen færd, ville de vende sig til deres naboer om hjælp. Først ville de forsømme deres pligt og derefter blive en byrde for det offentlige. I borgerskabets selvforståelse var det ikke statens opgave at afhjælpe nøden. Filosofiprofessor Rasmus Nielsen holdt i 1875 en tale om menneskekærlighed ved et møde for Københavns Understøttelsesforening, hvor han fraskrev staten evnen til at handle moralsk. Det var samfundets, altså borgernes og deres frivillige foreningers opgave: Det borgerlige samfund er ingenlunde uden medlidenhed, men staten kan ikke indlade sig på at øve barmhjertighedsgerninger. Dens opgave er at sikre betingelserne for selvstændigt erhverv det er dens grundsætning, at individerne ordentligvis må sørge for sig selv og hjælpe hverandre indbyrdes. I Menneskekærlighedens værk skildrer jeg, hvordan filantroper i 1800-tallet opbyggede små velgørenhedsimperier, hvor de for indsamlede midler byggede værnehjem, hjemløseherberg, børnehjem og vanførehjem. En af 1800-tallets ukendte filantroper hed Regitze Barner. Hun engagerede sig i faldne kvinder, altså kvinder der var kommet i fængsel, og opbyggede flere hjem og stiftelser, hvor de kunne få plads og forberede sig til en plads tilbage i samfundet. Barner fundraisede til sine projekter på rejser rundt i hele landet og ved at rende holdne folk på dørene, utrætteligt og bønfaldende. En anden velgørenhedsentreprenør hed Napoleon Bang, som grundlagde to hjemløseherberger, fem børnehjem, et børnehospital, en børnepolioklinik og en pige- og realskole for drenge. Bang finansierede sit filantropi-imperium ved at udgive bladet Nat og Morgen, som nåede op på abonnenter og udkom i 39 år. Både Regitze Barner og Napoleon Bang er gået i glemmebogen, og de findes ikke i Dansk Biografisk Leksikon, og spændende kunne det være at få deres virke grundigt og faghistorisk beskrevet. Barner, Bang og de øvrige velgørenhedsorganisationer udviste stor opfindsomhed i indsamlingsmetoder. Barner uddelte papæsker til folk, som så Portræt af Regitze Barner: Regitze Barner ( ) skabte ved frivillige bidrag en lang række institutioner for enlige og faldne kvinder 16

17 skulle forpligte sig til at lægge 25 øre i hver uge. Mange bække små gjorde det snart til en stor å, og uden at de ydende kunne mærke store afsavn, fik hun samlet tilstrækkelige summer ind til sine mange aktiviteter. Man talte ligefrem om selvbeskatning og opfattede den frivillige hjælp som en slags frivillig skat, som det gode menneske bidrog til for at hjælpe medmennesker i uberettiget nød. For staten kunne og skulle ikke prøve at være god. Det var borgernes opgave. Filantropien blev udviklet som en pendant til den liberale tidsånd, hvor staten primært var retsstat, og samfundene mellem individ og stat så måtte udfylde de mange andre funktioner. Samme tidsånd lå bag N.F.S. Grundtvigs modstand mod at institutionalisere en statslig forsørgelse i grundloven i En generel forsørgelsesret ville givet resultere i, at staten måtte brødføde befolkningen, mente Grundtvig, og ville helst have en positiv ret til offentlig hjælp helt ud af grundloven, og hvis den skulle med så begrænset til kun at gælde en klart markeret og begrænset gruppe, nemlig gamle, de syge og de forladte børn. Og så ønskede Grundtvig også maksimal næringsfrihed til, at mennesker kunne arbejde så meget, som de kunne, uden indblanding. Også vigtige dele af sygdomsbekæmpelsen skete i privat regi. Tuberkulosens bekæmpelse fandt i vid udstrækning sted gennem Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose, der blev stiftet i 1901, der samlede ind i stor stil og opførte en lang række af sanatoriebyggerier langs de danske fjorde. Året forinden var Vejle Fjord sanatorium åbnet og alene finansieret af private midler. Tuberkulosen var en af de hyppigste dødsårsager i begyndelsen af 1900-tallet og bekæmpelse af sygdommen var så overvældende, at staten ikke magtede den, erklærede den ledende Venstrepolitiker I. C. Christensen. Mange sider af det danske uddannelsessystem har også rødder i private initiativer. Handelsog Erhvervsskolerne opstod ud fra erhvervslivets behov for uddannet arbejdskraft, og først indenfor de sidste årtier er disse blevet centralstyret fra Slotsholmen. Københavns Universitet var langt op i tiden en økonomisk og retlig selvstændig institution i samfundet, der levede af sin egen fond, og som staten ikke blandede sig i. Århus Universitet opstod på et privat, jysk initiativ, og de første bygninger i Universitetsparken blev til på privat grundlag. En af de mest imponerende private præstationer før velfærdsstaten er Københavns enorme kirkebyggeri i slutningen af og begyndelsen af 1900-tallet. Da der ikke var kirkeskat, og præsterne i kirkerne indenfor voldene stort set var ligeglade med de mange tilflyttere i industrialiseringens kølvand på brokvartererne, besluttede en privat forening, Københavns Kirkefond, at bygge og drive kirker mellem lejekasernerne. I løbet af et par årtier blev der bygget ca. 50 monumentale kirker i København, tegnet af tidens bedste arkitekter, og som i dag markerer sig i bybilledet. Indsamlingerne var også her fantasifulde og mangesidige, og i Kirkefondets blad opgjordes hver bidragyders navn og beløb. Det må have været en æressag dengang at bidrage. Den sidste store kirke, der blev til ved private indsamlinger, var Grundtvigskirken. I dag fungerer folkekirken næsten som en offentlig institution med kirkeskat og mange ansatte, og det frivillige arbejde er ved at forsvinde. Det er gået på samme måde med de politiske partier, som ind til for få år siden var private foreninger uden forbindelse med statskassen. I dag finansieres partierne i højeste grad af statskassen, og hver stemme vi giver på en politiker i boksen på valgdagen ledsages af 25 kr. til partiet om året fra statskassen. En udvikling der er sket på blot to årtier. Så vi kan i dag konstatere, at hvor der tidligere var et aktivt og omfattende civilsamfund, der varetog mange opgaver, er det i vid udstrækning i dag blevet overflødiggjort af statslige tiltag. Man kan også tale om et tilsvarende ændret menneskesyn. Filantroperne og hattedamerne vidste, nr. 193 / juni

18 at mennesket er svagt og derfor til fals for at ville nyde frem for at yde, hvorfor der måtte hjælpes med stor varsomhed. For megen hjælp kunne blive en sovepude. Det gjaldt altid, som Emma Gad skrev i Takt og Tone, om at give den trængende Deltagelse i Livskampen. Med velfærdsstaten blev det i stigende omfang betragtet som moralsk forkert at skelne mellem forskellig slags nød. Alle var ligeberettigede i deres behov, og ingen var uværdige til hjælp, uanset hvilken livsform de havde budt sig selv. Menneskets ansvarlighed for sit eget liv blev taget bort. Det var samfundets skyld og derfor skulle alle udiskrimineret have hjælp, som bistandsloven fra 1976 er det kulminerende eksempel på. Statens stadig større rolle har skygget for de civile samfunds betydning i danmarkshistorien. Det er ikke kun historisk forenklet, men skaber også den fejlagtige opfattelse, at vi i dag har vore goder og velfærd fra staten, og fordi staten har gjort det til lov og til ret for den enkelte. Dansk velfærdshistorie bliver derfor også i dag beskrevet som den danske velfærdsstats historie. Det ses tydeligt i det store og monumentale værk Dansk Velfærdshistorie fra Syddansk Universitetsforlag, hvoraf de tre første bind er udkommet ( ). Dansk velfærdshistorie er en søgen efter velfærdsstatens rødder, står der (s. 561), og så er fokus sat på statsvelfærd som det ultimative. Så bliver det som om, at kun den velstand, der stammer fra velfærdsstaten, er værd at beskrive. Første bind, der dækker perioden , hedder Frem mod socialhjælpsstaten, og dermed har velfærdsstaten også bemægtiget sig fortiden og 1700-tallets danskere anede næppe, at de levede i et samfund på vej mod en socialhjælpsstat, og så fokuseres der mest på de tendenser og træk, der peger frem mod dette. Vi mangler derimod forskningsbaserede fremstillinger af filantropien og den private godgørenhed fra slutningen af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. Hvem gav? Hvor meget blev der givet? Hvordan blev der samlet ind? Og i et mere normativt perspektiv: ville der også i fremtiden kunne trækkes veksler på danskernes offervillighed? 18

19 Et tryk fra filantropen Naloloen Bangs avis Nat og Morgen (er også i min bog side 47): Napoleon Bangs avis Nat og Morgen indeholdt i hvert nummer udover en redegørelse for aktiviteterne også alle bidragsydere med beløb. Det måtte gerne kunne ses, hvem der gav og hvor meget 19

20 Velfærdens arnested: Det lokale selvstyre i kommunerne. Af Roger Buch, Ph.d., cand.scient.pol., Forskningschef, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I den offentlige og politiske debat høres ofte, at globaliseringen, den moderne teknologi og videnssamfundet samt mange andre forhold udfordrer det danske velfærdssamfund og den offentlige sektor og skaber behov for bestemte reformer. Et blik på de europæiske lande, som lever under samme grundvilkår, afslører imidlertid voldsomme forskelle i indretningen af samfundet, størrelsen og organiseringen af den offentlige sektor. De fleste europæiske lande er dog struktureret som Danmark med en offentlig struktur med tre niveauer stat, region og kommune men en række især meget små lande afviger dog herfra og har kun to niveauer, eksempelvis: Bulgarien, Estland, Island, Letland, Litauen, Malta, og Slovenien. Der er stor variation i finansieringen skatte-, arbejdsmarkeds- eller individuel/ forsikringsfinansiering af velfærdsopgaver, som sundhed, pension og ældreomsorg, arbejdsløshed osv., hvilket er en del af forklaringen på de meget store forskelle i størrelsen af den offentlige sektor, som ses i tabel 1. Den offentlige sektor er omkring en halv gang større i de tre EU-lande med den største offentlige sektor (Danmark, Frankrig, Finland), sammenlignet med de tre EU-lande med den mindste offentlige sektor (Litauen, Slovakiet, Bulgarien). Alene forskellene i størrelsen af den offentlige sektor viser, at globalisering, teknologi, videnssamfund osv. næppe kan hævdes at definere bestemte løsninger, men alene (måske) fælles problemer og udfordringer på trods af, at der i den offentlige debat ofte høres argumenter om, at netop tiden kræver bestemte svar: skattelettelser, kommunal- Tabel 1. EU-landenes størrelse af den offentlige sektor i procent af BNP Danmark 57,9 Cypern 47,3 Frankrig 55,9 Island 46,1 Finland 54,0 Tyskland 45,6 Belgien 53,3 Norge 44,6 Sverige 51,3 Spanien 43,6 Slovenien 50,9 Polen 43,6 Østrig 50,5 Tjekkiet 43,4 Grækenland 50,1 Malta 43,0 Holland 50,1 Luxembourg 42,0 Italien 49,9 Letland 39,1 EU samlet 49,1 Estland 38,2 Storbritannien 49,0 Rumænien 37,7 Portugal 48,9 Litauen 37,5 Irland 48,7 Slovakiet 37,4 Ungarn 48,7 Bulgarien 35,2 Kilde: Eurostat 2012 Tabel: gov_a_main. 20

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere