Grønt Miljø OKTOBER 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø OKTOBER 2006"

Transkript

1 8 OKTOBER 2006 Grønt Miljø 4 Byens træer, før nu og efter 10 Hedelyngen der til sidst springer i skov 12 En rystende oplevelse 16 Kronen i løn og lind 18 Asketræer med tørre toppe 22 Mellem himmel, hav og huse 30 Petersens klinker 34 Legepladser for alle 38 Tykt færdiggræs lige til at spille på 58 Dødsdømt højbane bliver park 64 Annoncens liv GRØNT MILJØ 8/2006 1

2 A/S Fredensborg Slot Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 80 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 8/2006

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter Ringsted Tlf Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- KOMMENTAR FUSION UDEN EFFEKT Med fusionen af landets universiteter og sektorforskningsinstitutioner vil Videnskabsministeriet skabe større større forskningsmiljøer og økonomier så man bedre kan konkurrere om studerende, forskere og forskningsmidler og samtidig bortrationalisere diverse overlap. Det er muligt at det får betydning i nogle tilfælde hvor beslægtede enheder slås sammen. Ellers ikke. Og forskningen går i forvejen på tværs af formelle grænser. Det vil den fortsat gøre. Verdens bedste universiteter er ikke store, men rige. Det er derfor ikke givet at fusionerne altid får nogen større virkning. Det gælder ikke mindst det grønne fags centrale forskningsenhed Skov & Landskab. Den bevares efter alt at dømme uforandret, men blot med en ny hat der hedder Københavns Universitet i stedet for Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) der nu reduceres til fakultet. Der er imidlertid intet særligt overlap med aktiviteter hos den ny herre. Ikke noget der ændrer vilkårene med mindre universitetes almindelige status kan smitte lidt af. Videnskabsministeriet har da også haft mere end svært ved at forklare formålet med fusionen. Og processen har ikke været bedre. Ministeriet lod det være op til universiteter og institutioner selv at foreslå hvem de ville være sammen med. Det gjorde de fleste så, ikke fordi de kunne se logikken, men for ikke at miste indflydelse i en proces der kunne ende med tvang. Folketinget sagde imidlertid siden nej til tvang. Afgørende for resultatet blev derfor de frivillige forslag, mens lurepasserne gik fri. Den sære proces fik for jordbrugs- og fødevareforskningen et bizart resultat. Med det såkaldte Børsting-udvalg havde man længe før foreslået at samle jordbrugsforskningen, dvs. KVL, Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Fødevareforskning. Nu ender de tre enheder i hver deres store universitet fordi man kunne blive enige om at koordinere ønskerne. Men måske kan det være lige meget. Når det kommer til stykket er det ikke logoet og efternavnet der betyder noget. Det gør det enkelte institut, den enkelte forsker og underviser og samarbejdet. Skov & Landskab kunne sikkert for den sags skyld blive placeret hvorsomhelst. FORSIDEN En gammel lind er faldet i midterallén i Fredensborg Slotshave. Den segnede en stille dag og rodkagen viser hvorfor: der er ikke meget til holde træet fast. Bevaring og fornyelse af alléer var en de fem parallelle sessioner på konferencen Byens træer Spørgsmålet er hvornår man sætter ind med en rydning og genplantning af en allé. Når formålet ikke længere opfyldes, er det almindelige svar. Ja, men hvornår er det så? Skal man tage genplantningen før der sker ulykker eller skære tilbage som man før har gjort? GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 24. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 8/2006 3

4 Byens træer før, nu og efter Større kundskaber og mere kreativitet skal være med til at sikre frodigheden i fremtiden Det barske miljø som byens træer udsættes for bliver ikke bedre, og økonomien bliver dårligere. Alligevel bliver bytræerne bedre takket være især mere forskning og større kundskab hos det træplejende folk. Det bliver også redningsplanken fremover sammen med bl.a. større faglig markedsføring af træernes værdi og mere kreative måder at bruge træerne på. Det fremgik af konferencen Byens træer 2006 der var en nordisk 25 års jubilæumskonference. Længere tid siden er det ikke at den videnskabelige baserede træpleje blev introduceret af den amerikanske træbiolog Alex Shigo på en nordisk konference i Malmø. Trækirurgien med tætsnit, sårrensning, plombering, dræn og sårmaling fik et grundskud og blev snart erstattet af de principper som træplejen hviler på idag. I tilbageblik er den 25 år gamle konference så skelsættende at træplejefaget ser den som et systemskifte. Dengang var det især anlægsgartnerforeningerne der førte an i efteruddannelsen. Den hviler i dag på en bred kreds af aktører, ikke mindst Skov & Landskab, der arrangerede 2006-konferencen i samarbejde med Dansk Træplejeforening og de tilsvarende svenske og norske parter. Naturpræg og elmesyge Men det er ikke kun træplejen der har forandret sig de sidste 25 år. Som stadsgartner i Malmø Gunnar Ericson kunne fortælle blev naturpræg i byens beplantninger introduceret i samme periode. Det var lige så stor en omvæltning. Samtidig bankede elmesygen på døren og medførte især i svenske byer en strategisk bekæmpelse for at hæmme sygdommens spredning. Derfor oplever byer som Malmø og Helsingborg først i disse år det store elmefald år efter det danske. Ericson kunne ligesom Helsingsborgs stadsgartner Ole Andersson fortælle at elmefaldet har rejst stort engagement og interesse for at plante nye træer. Helsingborg har f.eks. haft succes med privat sponsorering af bytræer. Giveren bestemmer stedet, mens byens forvaltning bestemmer hvad der skal plantes. Elmesygen er siden fulgt af flere problemer med sygdomme og skadedyr - om end ikke så katastrofale som elmesygen. Problemerne, der måske kan skyldes et højere stressniveau, er blevet en væsentlig del af træplejefaget de sidste 25 år. Det peger mod at bruge et mere varieret træartsvalg end i dag hvor lind er blevet dominerende, sådan som bl.a. byrumschef Jon Pape fra Københavns Kommune påpegede. En anden væsentlig nyere tendens er at nye træer får meget bedre plads når det er muligt, og hvis der ikke er det betjener man sig af rodvenlige befæstelser. Det er en tendens som konferencens indlæg fra Malmø, Helsingborg og København alle fremhævede. Administrativt har træplejen også ændret sig med ofte meget detaljerede træregistreringer. De er grundlag for træplejen sammen med driftsplaner og plejemanualer. Men det er også grundlag for byplanlægningen fordi træernes rolle for bystrukturen fremhæves meget. En effekt, som især Ericson fremhævede. Bevidst anvendelse Bytræer skal have plads, fastslog ex-professor Ib Asger Olsen. F.eks. i form af squares, parkveje eller grønne strukturer der udlægges som led i byudviklingen. I mindre gader kan man eventuelt samle rodzonen i den ene gadeside hvorved skyggen også mindskes. Store træer i forhaver er også en mulighed. Det er ikke et problem i f.eks. Tyskland, og da klimaet ikke er meget anderledes, må det ifølge Olsen også være et kulturspørgsmål. Med minimal plads over eller under jorden er reducerede træformer, f.eks. stammehække, også en mulighed. Olsen skelnede basalt mellem pladstræer og gadetræer. Pladstræer kendes bl.a. fra squares, mindre grønne felter, hvor træerne har beskyttede kår og danner en frodig kon- Der er frokostpause under ekskusionen til Fredensborg Slotshave. Diskussionen går på slotshavens alléer der er under løbende fornyelse. 4 GRØNT MILJØ 8/2006

5 Forsiden på hvor kun de generelle dele er tilgængelige indtil videre. De konkrete data følger senere. Frederiksberg Allé. Lindene er alléens anden generation fra På grund af skyggegener blev træerne kappet efter 25 år og udviklet i kandelaberform, men beskæringen har forkortet træernes liv meget. De skranter og har ifølge Ib Asger Olsen måske kun et årti tilbage. Tilia cordata Rancho. Træet til venstre er uden opbygningsbeskæring. Her bærer de nederste grene meget af kronen hvorved træet er svært at opstamme yderligere. Til højre har opbygningsbeskæring sikret en slank krone der er lettere at opstamme. Fra Foregangsmanden Alex Shigo gav konferencen en frisk hilsen på dvd. Han døde godt en uge efter, 76 år. Foto af Tor Smaaland cirka trast til stenstaden. Gadetræer er knyttet til de brede gader der opstod fra 1800-tallets midte og hvor træerne kan have stor betydning for byens struktur. Især i nyere tid har gadetræer været udsat for rå vækstvilkår på grund af den tunge trafik og saltning, og de linieformede beplantninger er tilmed lette at bruge til vejudvidelser. Især i smalle gader er træernes skygge også et problem man må forholde sig til. Stærke modstandere Man skal ikke vente sig bedre forhold for træerne fremover. Der bliver mindre plads til træer, både over og under jorden. Og fortsat færre penge at arbejde med. Det var byrumschef i Københavns Kommune Jon Pape og stadsgartner i Göteborg Lars Johansson enige om. Til gengæld bliver der mere trafik og lige så meget vintersalt. Det vil - i Papes udlægning - også være svært at bevare de ældre træer. Holmen, den gamle flådestation midt i København, er udviklet til erhverv og boliger. Det attraktive miljø var i høj grad dannet at gamle bevaringsværdige træer. Men lokalplanerne har ikke kunne skåne træerne. Mange er blevet mishandlet under byggeriet og er siden forsvundet. Der er økonomisk vækst og store arealinteresser, og vi er ikke stærke nok til at matche det, sagde Pape. Pape og Johansson var også enige om at der bliver behov for mere kreativitet og samarbejde med andre aktører, især trafikplanlæggere, for at finde plads til træer. I dag er der plantet alle de steder hvor det er nemt. Fremtidens plantning GRØNT MILJØ 8/2006 5

6 Bevar og forny historiske alléer Skal man bevare eller genplante gamle historiske alléer? Ja tak, begge dele, beder Mette Eggen, rådgiver for Riksantikvaren i Norge. Hun fremhævede at gamle træer i sig selv er et kulturhistorisk minde og dokumentation af historien. Længe efter at bygningerne er væk, kan træerne fortæller hvad der engang var. Derfor bør de bevares så længe som muligt. Og når det endeligt er nødvendigt at genplante, bør det kun ske på baggrund af en historisk udredning og Det seneste træ i Fredensborg Slotshaves centrale allé faldt i helt stille vejr. Der var næsten ingen rødder til at holde træet fast. stedets naturforhold. Brugernes meninger må også tillægges vægt, men ikke uden at de andre momenter er vurderet. I Danmark er det Slots- og Ejendomsstyrelsen der står med udfordringen i de 500 ha slotshaver. Alléerne bevares ifølge chefkonsulent Niels Mellergaard så længe de opfylder deres formål - som kan variere lidt efter om det f.eks. er det perspektiviske eller rumdannende der er det vigtigste. Man indplanter ikke nye træer i gamle alléer, men accepterer huller ind til det bliver for meget, hvorefter hele alléen ryddes og genplantes. Men hvor går grænsen? Det afhænger bl.a. af det mønster træerne falder i. Problemet er mindre hvis faldet er spredt end hvis det er samlet. Alléen Lindealle i Fredensborg Slotshave genplantet i Træernes afstand er den klassiske 10 x 10 alen. langs Rendelæggerbakken i Frederiksborg Slotshave er der 60-70% udfald. Her er der ingen tvivl. Ruinen skal ryddes og genplantes når der er penge til det. I alléerne i Kongens Have er der førhen plantet nye træer ind. Det ser rimeligt ud nu, men skal man fortsætte og trodse det nuværende princip? Hvad vi ikke skal, er at reducere begrebet allé, fremhævede adjunkt Kjell Lundquist, Sveriges Lantbruksuniversitet. Alléen er et princip om at danne perspektiv, struktur og rum, men udtrykket kan varieres og behøver i øvrigt ikke kun at være dannet af træer. Det historiske ophav er den ryddede passage i skoven der siden blev stiliseret til middelalderens lukkede løvgange, renæssancens trærækker og barokkens gallerier og alléer. Alt sammen i flere varianter hvor alléen f.eks. både kunne være enkelt og dobbelt, formklippet og fritvoksende. Og hvor alléen var en del af en komposition som den ikke forudsætter derfor ifølge Pape kreative løsninger inden for snævre rammer - og på dæk, bl.a. fordi underjordisk parkering vinder frem. Hertil kommer udfordringen med at bevare og sikre private træer. Lars Johansson fremhævede samtidig at træerne skal bruges mere bevidst som et strukturelement i byen hvor der har været tendens til at bruge dem til pynt. Han fremhævede også muligheden for at udnytte naturen på stedet uden at man behøver at plante. En mulighed der nok er mere aktuel i Göteborg end i danske byer. Mere kundskab En positiv faktor er at fagfolket får mere viden. Det sikrer - de svære odds til trods - flere og flere vellykkede plantninger kunne Jon Pape fastslå. Samtidig vil det også fremover vil være et alvorligt problem at folk uden for faget udfører ukyndigt arbejde. Et gennemgående træk på konferencen var enigheden om at der skal mere kundskab og efteruddannelse på banen. Det er den faktor der skal sikre bedre bytræer i fremtiden når det meste andet trækker den modsatte vej. Det forudsætter fortsat kort afstand mellem forskning og praksis, sådan som Kjell Nilslsson, vicedirektør i Skov & Landskab, fastslog. En anden forbundsfælle kan være forbrugerne. Det forudsætter at fagfolket bliver bedre til at dokumentere træers positive virkninger. Jon Pape: Alt det positive ved træer ved vi godt, og vi tror at andre ved det, men det gør de ikke. Vi har et rigtigt godt produkt, men vi skal være bedre til at sælge det. Her skal man spille på alle tangenter og bruge argumenter der retter sig mod både biologi og miljø, mental helse, bystruktur og skønhed, for at følge Gunnar Ericsons opdeling. Forskningen Netop forskningen har taget et stort opsving i de seneste 25 år. Også den skandinaviske forskning der tog fart i 90 erne. Skandinaviske bytræforskere har publiceret 31 gange i anerkendte forskertidsskrifter, den første i 1980 ved træplejesagens grand old man i Danmark, Niels Hvass. Det kunne professor Thomas B. Randrup fremlægge efter en undersøgelse der fastslår at træpleje er en ung disciplin i hele Europa. Forskningen retter sig mest mod fremavl, etablering, vækstmedier og vejsalt, mens forvaltningsmæssige og samfundsmæssige aspekter er lavere prioriteret. Randrup efterlyste mere kontinuitet i forskningen så vekselvirkningen mellem teori, praksis, praktiske forsøg og kontrollerede tests bliver mere aktiv - sådan som det hidtil mest har været tilfældet inden for saltning og etablering af bytræer. 6 GRØNT MILJØ 8/2006

7 Den centrale allé i Fredensborg Slotshave er snart 250 år. Efter en tilbageskæring i 1968 har den en tilstand hvor en fornyelse overvejes. kunne løsrives fra. Fra senere tid kendes også alléer af flere arter og drejende alléer hvor man mister et ellers vigtigt grundlag, perspektivet. Spændvidden er værd at holde sig for øje i dag hvor der er tendens til at reducere begrebet allé til to parallelle trærækker, men omvendt skal man ifølge Lundquist fastholde det basale princip og ikke plante tilfældigt. De danske slotshaver udvikles så de repræsenterer hver deres stilperiode i havekunsten, forklarede Niels Mellergaard. Fredensborg Slotshave tager sig af den franske barok hvor alléerne spiller en særlig stor rolle. Fredensborg Slotshave er et studie i fornyelse af alléer. Man kan se genplantninger fra flere år, den seneste i Midteralléen er endnu ikke fornyet, og her er spørgsmålet hvor længe man skal vente. Lindetræerne, der er fra cirka 1760 og skåret ned i 1968, segner med omkring et træ pr. år. Skal man tage genplantningen før der sker ulykker eller skære tilbage endnu en gang? I genplantningen bruges kun arter som man med sikkerhed ved blev brugt i den stilperiode man går efter, men anvender dog nye sunde sorter. En anden mulighed er at forsøge sig med aflæggere af de gamle træer som man gør i Drottningsholm i Sverige. Bytræforskningen har med bytræarboretet fået et praksisnært løft. Samlingen der består af et handelssortiment på 80 arter og sorter beskæres og registrereres løbende Det er den eneste samling i verden hvor man systematisk manipulerer med træerne og registrere deres reaktioner, forklarede seniorrådgiver Palle Kristoffersen der også var konferencens organisator. Arboretet kan bruges som reference for bytræer, f.eks. for et træs tilvækst. På vil man snart kunne se alle registreringer, og brugere kan selv bidrage med oplysninger om andre plantninger. Man behøver ikke kun at søge frem. Man kan også søge tilbage. Man kan bl.a. se på gamle billeder at man kunne etablere avancerede og smukke bevoksninger i gamle dage. Nogen må kunne have gjort det, men de skrev ikke noget, som den norske arborist Erik Solfjeld filosoferede i et historisk indlæg der dog ikke løste historiens gåde. Derimod viste gennemgangen hvordan fagfolk ofte må kæmpe mod vejrmøller. Den ny træpleje blev ikke indført uden kamp. International platform Træplejefolket kan søge støtte i den internationale træplejeforening International Society of Arboriculture (ISA). Som president elect Lauren Lanphear forklarede er foreningens formål at igangsætte forskning, formidle forskningens resultater til praktikerne samt at udarbejde faglige standarder og undervisningsmateriale, bl.a. i form af dvd er. Blandt andet gennem hjemmesiden com og tidsskriftet Arboriculture & Urban Forestry tilbydes medlemmer en international platform hvor man både kan få viden og indflydelse. Lanphear kunne desuden fortælle om aktuelle opgaver i sit Ohio-baserede træplejefirma. De giver det det indtryk at behandlinger med kemiske og biologiske injektioner mod sygdomme er mere udbredt i USA end i Europa, også selv om behandlingerne retter sig mod særlige værdifulde eller historiske træer. Gjort rigtigt kan det være til nogen nytte, som Lanphear udtrykte det. Ifølge Kjell Nilsson ser man her en forskel mellem amerikansk og europæisk tradition. Han lod det stå åbent om vi også her - ligesom med den ny træpleje - også her vil se en afsmitning i den kommende år. Fem sessioner Konferencen bød andendagen på fem parallelle forløb om plantning, etablering, forvaltning, alléfornyelse og klatring. Især i de tre første var indlæggene baseret på tidligere publiceret materiale. Det fjerde forløb - om fornyelse af alléer - er refereret her på siden. sh GRØNT MILJØ 8/2006 7

8 En af landets nyeste golfbaner ligger helt ude på Ærøs nordvestspids. Man kan nyde sine slag med havet og fjerne kyster som baggrundskulisse. Hele banen ligger inden for strandbeskyttelseslinien på 300 meter. Banen, der er på 18 huller, tilhører Ærø Golf Klub der indviede sin bane 2. september. Den er et eksempel på at golfbaner ofte får landskabeligt enestående placeringer. En af grundene er at der - som på Ærø - kan være større lokal modstand mod at anlægge golfbaner på landbrugsjord end i naturområder. En anden faktor er at Ærø har ø-status hvorved myndighederne af turistmæssige hensyn kunne begrunde særlige dispensationer. Derfor er banen speciel. Det er ikke overalt man kan tilsidesætte den politisk højt prioriterede strandbeskyttelseslinie - og ikke altid at man har haft en miljøminister så rundhåndet med dispensationer som Hans Chr. Schmidt. Idé og virkelighed Når golfbaner placeres i byranden kan de gøre en positiv landskabelig forskel og har en klarere trafikal og social begrundelse end når banerne lægges i naturområder langt fra byerne. Når banerne placeres på marker forbedrer de miljøet, mens de i naturområder forringer miljøet. Det er argumenter som har fundet bred støtte hos både planlæggere og organisationer. De får det bare ikke altid som de vil. Faktisk ligger de fleste af de nyeste og de planlagte baner på landet og ofte langt fra større byer. Tag som eksempel det seneste nummer af fagbladet Greenkeeperen. Her berettes om åbning af nye baner i Volstrup (Hobro), Skærbæk (Ølgod), Ølstykke, Års, Skjoldnæsholm og på Rømø foruden banen på Ærø. Og der berettes om planer om baner eller udvidelser i Ørslev (Vordingborg), Gørlev, Harlev, Langeskov, Hobro, Middelfart, Tinglev, Nørre-Rangstrup, Dronninglund, Morsø, Fanø, Farsø og Ringe. Der er dog også nye bynære baner der ikke er nævnt i dette nummer af Greenkeeperen, i bl.a. de højt profilerede og eksklusive baner på Amager Den ny bane på Ærø. Greenkeeper Poul Boller, Ærø Golf Klub, svinger køllen med færgen i baggrunden. Foto: Inge Heilesen. MED HAVET SOM SKØN BAGGRUNDSKULISSE Golfbanerne myldrer uhindret frem og endnu uden overordnet planlægning og Lejre ved Roskilde. Alligevel dominerer de landlige placeringer, og de er ofte placeret i landskabeligt værdifulde områder. Det er normalt ikke et problem. Omtalte nummer af Greenkeeperen nævner kun ét: Naturklagenævnet har sagt nej til at udvide en golfbane i et fredet område ved Gilleleje. Ellers er fredning ikke nødvendigvis et problem. Det er den kommende bane ved Ledreborg (Lejre) et eksempel på. Ingen planlægning At banerne ligger naturskønt på landet er faktisk en generel tendens, fastslår Eva Meyle. Hun er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, men har før været banekonsulent i Dansk Golfunion og følger stadig området tæt, bl.a. i redaktionen for bladet Greenkeeperen. Det er især de lokale initiativer der afgør hvor banerne kommer og golfspillerne vil gerne at banerne ligger naturskønt. Og selv om banerne ligger langt fra alfarvej er der tilsyneladende ikke noget stort problem med at de kan løbe rundt. Der er en tendens til at en dyr bane forbindes med noget eksklusivt. Årsagen er ifølge Meyle også fraværet af overordnet planlægning. De baner der nu indvies har været flere år undervejs, og regionplanerne har ikke reguleret banernes placering med Roskilde Amt som en undtagelse. Planlægningen er først på vej nu, bl.a. i form af nye vejledninger. Miljøministeriet udgav i januar vejledningen Lokalisering af golfbaner sammen med bl.a. Dansk Golfunion, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. De anbefaler bl.a. at golfbaner som udgangspunkt ikke kan placeres inden for strandbeskyttelseslinien og at beskyttede naturtyper ikke ændres. Desuden anbefales at banerne udlægges efter en nøje vurdering af behov og placering. En kommende vejledning fra de samme parter vil fokusere mere detaljet på golfbaners relation til natur og friluftsliv. Vejledningerne er bl.a. grundlag for de kommuneplaner som de nye fusionerede kommuner skal i gang med. Mere byggeri En anden nyere tendens er at der knyttes byggeri til nye golfbaner. Flere steder opføres ferieboliger ved golfbaner, også selv om området ligger i landzone eller i kystnærhedszonen. Det gør f.eks. Hjarbæk Fjord Golfcenter der nylig har udvidet med ti nye lejligheder så man nu råder over 150 overnatningspladser. Det gav en lokalplan lov til i Hos Lübker Golf på Djursland skal der omkring en ny 27 hullers bane opføres etagekvadratmeter feriebyggeri. I andre tilfælde er golfbaner led i byudvikling. Golfbanen udnyttes her som herlighedsværdi ligesom f.eks. gamle havnemiljøer, strande eller skove. Det gælder f.eks. projekter i både Ry og Ringe. Ødelagde ikke banen I golfverdenen ses der generelt ikke nogen landskabelige problemer i den voldsomme vækst. Måske tonen kan eksemplificeres i Greenkeeperens artikel Dansk udgave af Pebble Beach hvor Jens Christensen interviewer banearkitekt Henrik Jacobsen om den ny bane på Ærø: Nogle enkelte afslag på dispensationsansøgninger har vi fået, men heldigvis ikke så mange at det kunne ødelægge det færdige resultat, lyder det beskedent fra Henrik Jacobsen som nærmest fik lov til at sætte strandbeskyttelseslinien ud af kraft. sh 8 GRØNT MILJØ 8/2006

9 GRØNT MILJØ 8/2006 9

10 Tilgroningen med træer har sat sit præg på Nørholm Hede, oftest med bjergfyr og birk i front. Fra rapporten. På den mest næringsfattige jord er hedelyngen ret stabil selv om den ikke plejes. Ellers gennemløber den en successiv forandring der ender med en stærk accelererende tilgroning hvor antallet af træer fordobles hvert tiende år. Det kan man se på Nørholm Hede der har ligget urørt i 100 år. De sidste 75 har forskere fulgt hedens udvikling. Undersøgelserne af Nørholm Hede er sandsynligvis verdens længste studier af heders udvikling, vurderer seniorforsker Inger Kappel Schmidt der sammen med flere kollegaer har samlet de mange års resultater og publiceret dem i afhandlingen Nørholm Hede. Undersøgelserne er unikke fordi man har undersøgt alle trin i plantesamfundets udvikling på samme sted. Normalt er man nødt til at undersøge forskellige udviklingsstadier hvert sit sted og bagefter kæde resultaterne sammen. Nørholms Hedes udvikling er et billede på hvordan hede naturligt udvikler sig. Først var der hede domineret af hedelyng. Så blev heden præget af revling, blåtop eller bølget bunke. Så begyndte træerne at sprede sig fra nærtliggende skove, skrænt- og digebevoksninger. Første træart var bjergfyrren der var i området for 100 år siden. Siden indfandt pionerarterne eg, birk og røn sig. Til sidst følges de af bøg, ask, lind og ædelgran. For hvert 10. år bliver der dobbelt så mange træer, så tilgroningen er en eksponentiel proces. I dag er 38% af træerne nåletræer. Jo mere intensivt jorden har været dyrket eller forstyrret, jo hurtigere går udviklingen. Derfor er viden om den tidligere brug af jorden et vigtigt ele- Gammel eg med flere centimeter tykke stammer og grene. Højden er helt nede omkring 25 cm på grund af vildtgræsning. Fra rapporten. Hedelyngen der til sidst springer i skov Nørholm Hede, der er fulgt i 75 år, viser også at hedelyngen er ret stabil på de karrigste jorder ment i fremtidens hedepleje. Gamle opgivne marker, måske helt tilbage fra 1700-tallet, er typisk domineret af blåtop. Det er også her man mest ser græsser. Omvendt dominerer lyng og revling stadig i de områder der har være brugt mere ekstensivt, f.eks. til græsning. Generelt holder lyngen meget længe stand på den mest næringsfattige del af heden. Over halvdelen af Nørholm Hede er stadigvæk åbne arealer med lyng og revling. Tilgroningen har gjort heden til et bedre levested for vildtet, og rådyrbestanden er steget kraftigt. Det har skabt et synligt græsningstryk der også rammer træerne der løbende bides ned. Der er ikke udført pleje på Nørholm Hede, men undersøgelserne giver alligevel nogle fingerpeg om hvad der skal til. Er der f.eks. meget fosfor i jorden og stor tilførsel af kvælstof fra luften, kan lyngen have svært ved at forynge sig selv. Den bliver let udkonkurreret af hurtigtvoksende græsser. Her er det vigtigt at pleje med indgreb der efterligner hedebondens drift: græsning, tørveskrælning og afbrænding. Hedelyng spirer villigt efter brand. Det er også vigtig at være tidligt ude med at fjerne træer. Det gælder især nåletræer der stimulerer indvandringen af f.eks. eg fordi de beskytter de små planter mod at blive spist af vildt. Hvis man rydder træerne sent, påvirker man også jordbunden mere og skaber gode forhold for bl.a. spiring af birk. sh Riis-Nielsen, Torben; Inger Kappel Schmidt, Bjarke Frandsen, Trine Binding (2005): Nørholm Hede. En langtidsundersøgelse af hedens vegetationsudvikling og tilgroning. Skov & Landskab. Hedelyng spirer villigt efter brand. Billedet er taget to år efter en brand i Fra rapporten. Eksempel på en floraprøveflade med registreringer gennem 75 år. Her dominerer revling stærkt. Hedelyng er stort set intet tilbage af. 10 GRØNT MILJØ 8/2006

11 Produkter af særdeles høj kvalitet NYHED! Effektiv pleje af park og vej med Hako-Citytrac 4200 Alle fordele på en gang Fejesuge- og kombimaskiner. Fra m 2 kapacitet pr. time. Hako-Profi-Flipper Den selvopsamlende fejemaskine fejer 5 gange så hurtigt som med håndkost. Smudsbeholderen tømmes let og består af slagfast plast. Kapacitet pr. time ca m 2. Hako-Jonas 980 Kompakt fejesugemaskine med bekvemt førersæde. Benzin, gas eller batteridrift. Kan leveres med højtip i op til 135 cm. Kapacitet pr. time ca m 2. Kvalitet er billigst i længden: Citymaster 2000 Sætter nye standarder for anvendelse og førerkomfort. Vandkølet turbo dieselmotor på 85 HK. 1,85 m³ smudsbeholder. 4-hjulsstyring Hakotrac 2100 Robust og kraftig traktor med 4- hjulstræk. Vandkølet dieselmotor på 20 HK. 2 trins hydraulisk trinløs kørsel frem/bak. Findes også i 3100DA og 3500 DA Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Ekstrem manøvredygtig via knækstyring Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Støjsvag og betjeningsvenlig Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder Lang levetid/lave driftsomkostninger Landsdækkende 24 t. service Produkter af særdeles høj kvalitet Altid sikker levering af reservedele Hako 50 år i Danmark Stort program mere end 30 varianter Hako: En sikker partner Ring for rådgivende salg eller uforbindende information: Tlf En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. Odensevej Langeskov Fax Internet: GRØNT MILJØ 8/

12 EN RYSTENDE OPLEVELSE Med en vejledning om helkropvibrationer sætter BAR Jord til Bord fokus på de rystelser der overvejende kommer fra sædet i maskiner Af Eva Meyle Helkropsvibrationer er vibrationer der overføres til hele kroppen, og som medfører risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig lidelser i lænderyggen og skader på rygsøjlen. Sådan lyder det i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om helkropvibrationer. Det er de rystelser man kan blive udsat for ved f.eks. kørsel i maskiner, og som overvejende kommer fra sædet. Ordet lyder liret. Man mere end aner latterbrølet fra skurvognen. Men sjovere er det heller ikke. Helkropsvibrationer kan medvirke til at give rygproblemer bl.a. smerter i lænden. Høj vibrationsstyrke i længere tid øger risikoen, mens hvileperioder nedsætter risikoen. Vibrationer der indeholder kraftige stød regnes normalt som mere skadelige end mere jævne vibrationer. Kortlægning af vibrationer På baggrund af EU-direktivet om fysiske agenser har Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg kortlagt en række større maskiners vibrationer indenfor jordbrugsområdet. Formålet er at vise hvad direktivets såkaldte aktions- og grænseværdier betyder i praksis. Der er afprøvet en række maskiner indenfor landbrug, skovbrug og anlægsgartneri, men kun større maskiner hvor der er risiko for helkropsvibrationer. Målingerne er samlet i en eksempelsamling som oplyser om den typiske arbejdssituation samt den ekstreme arbejdssituation. Rapporten kan bestilles hos Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Der udarbejdes også en vejledende pjece for arbejdsgivere og arbejdstagere om hvordan grænseværdi og aktionsværdi kan omsættes til hverdagens arbejde. Derfor har målingerne været praksisnære. Nogle af jordbrugets maskiner er fælles for brancherne f.eks. visse traktorer og jordbehandlingsredskaber. Andre er specifikke for hver branche. Af de udvalgte anlægsgartnermaskiner kan bl.a. nævnes traktorer påmonteret forskellige redskaber som flishugger og kost samt gravemaskiner. Generelt har målingerne indenfor anlægsgartnerområdet vist at de små gravemaskiner som minilæssere og mindre havetraktorer giver problemer. For disse maskintyper kan grænseværdien overskrides ved meget langvarigt arbejde i maskinerne, og aktionsværdien er ofte overskredet. De lidt større maskiner kan i visse tilfælde overskride aktionsværdien, men næppe grænseværdien. Desuden skal det nævnes at resultatet fra strigling (på landbrugsjord) viste at grænseværdien blev overskredet, men at værdien kunne reduceres ved at nedsætte farten. Aktions- og grænseværdi Aktionsværdien angiver hvornår der skal handles i forhold til vibrationsbelastningen. Overskrides værdien, skal årsagen undersøges, og der skal planlægges og gennemføres tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at begrænse belastningen mest muligt. Men arbejdet skal altså ikke standses. Aktionsværdien er på 0,5 m/s² der gælder for 8 timers påvirkning. Ved 4, 2 og EKSEMPEL PÅ TEST AF MINILÆSSER Maskine: Melroe Bobcat Opgave: Transport af jord og sten. Sted: Byggeplads med relativt jævne køreveje. Hastighed: Cirka 0-7 km/t. Vibrationsstyrke vandret i køreretningen: 0,91 m/s 2. Vibrationsstyrke vandret på tværs af køreretningen: 0,66 m/s 2.. Vibrationsstyrke lodret: 0,89 m/s 2. Største værdi: 0,91 m/s 2 Antal timer pr. dag som vibrationsstyrken skal belaste føreren med før grænseværdien (1,15 m/s 2 ) overskrides: 12,8 timer. Antal timer pr. dag som aktionsstyrken skal skal belaste føreren med før aktionsværdien (0,5 m/s 2 ) overskrides: 2,4 timer. KONKLUSION: Aktionsværdien overskrides efter knap 2½ time. Grænseværdien overskrides ikke for en 8 timers arbejdsdag. Sammenhæng mellem eksponeringstid og vibrationsstyrke Grønt: Alt i orden. Gult: Aktionsværdien er overskredet. Rødt: Grænseværdien er overskredet. 12 GRØNT MILJØ 8/2006

13 1 time falder aktionsværdien til henholdsvis 0,7, 1,0 og 1,4 m/s². Grænseværdien for vibrationsbelastning er 1,15 m/s² og må i modsætning til aktionsværdien under ingen omstændigheder overskrides. Sker det alligevel skal der straks gribes ind for at nedsætte vibrationsbelastningen, og der skal tages forholdsregler mod at overskridelsen gentager sig. Reglen vedrørende grænseværdien træder dog ikke kraft med det samme. For udstyr der stillet til rådighed for arbejdstager før 6. juli 2007 træder reglen først i kraft 6. juli For teknisk udstyr der stilles til rådighed efter 6. juli 2007 gælder reglen med det samme. Begrænse vibrationer Der er flere muligheder for at begrænse eller nedbringe vibrationspåvirkninger. 1. INDKØB Når der skal investeres i nye maskiner bør man sikre sig at førerkabinens ergonomi er i orden. Frit udsyn, at betjeningspanel er placeret, så føreren kan bruge det uden at vride og dreje sig i sædet. Man bør orientere sig på forhånd om hvad der findes på markedet af maskiner med af- fjedring af aksler, elastisk ophæng af førerkabiner m.v. Desuden bør det undersøges hvilke vibrations-emission maskinen har, da det kan give et fingerpeg om eventuel vibrationsrisiko. Siden 1995 har maskinleverandøren i følge Maskindirektivet haft pligt til at angive hvor kraftige helkropsvibrationer de mobile arbejdspladser skaber. Denne information skal få med når man køber maskinen. Det kan også lette ens eget arbejde med arbejdspladsvurderinger (APV). 2. VEDLIGEHOLDELSE Valg af forkert sæde kan betyde at vibrationer forstærkes i stedet for at blive begrænset. Man kan eventuelt undersøge hvilke sædetyper der er egnede til maskinen. Langt de fleste maskiner har luftaffjedrede sæder der er lette at indstille, og som yder en bedre vibrationsdæmpning end mekanisk affjedrede sæder. Man kan dog ikke forvente at et vibrationsisoleret sæde holder lige så længe som selve maskinen. Et sæde der bruges dagligt holder i nogle tilfælde kun et par år og må udskiftes. Sædet skal indstilles efter førerens vægt. Tit er sædet indstillet så højden passer, men en lille og let person vil typisk indstille sædet så det er for stift, og derfor ikke yder optimal isolering mod vibrationer. Dæktryk og dæk skal tilpasses den aktuelle belastning af dækket. Et lavt dæktryk vil absorbere en del stød og impulser fra kørsel over stærkt ujævnt terræn. Hvis der køres med et lavt dæktryk og med høj hastighed kan det dog medføre at køretøjet kommer til at gynge og vibrationspåvirkningerne vil forstærkes. Det giver i øvrigt sig selv at defekte vibrationsdæmpere, lejer og gear skal udskiftes for at begrænse vibrationerne. 3. ARBEJDET Opgaverne bør planlægges, så transportafstandene minimeres, hastigheden begrænses og transporten samt opgaverne i mindst muligt omfang foregår på meget ujævnt terræn. Føreren af maskinen er den nærmeste til at begrænse vibrationsbelastningerne. Hastighed og temperament spiller en afgørende rolle. Er føreren hidsig kan der ske en fordobling af vibrationerne. 4. INSTRUKTION Det er arbejdsgiverens ansvar at førerne af maskinerne er informeret om risikoen ved belastninger forårsaget af helkropsvibrationer, herunder eksistensens af aktions- og grænseværdi. Desuden skal førerne oplyses om god arbejdspraksis på området, herunder indstilling af sæde samt hastighedens betydning. APV og vibrationer Hvis der er arbejdsprocesser med væsentlige vibrationsproblemer skal disse indarbejdes i APV en. Medarbejderne skal orienteres om eventuelle resultater af gennemførte vurderinger og/eller målinger, og der skal også oplyses om den eventuelle helbredsrisiko der kan være forbundet med arbejdet. Hvis arbejdspladsvurderingen viser at vibrationerne er fare for den ansattes helbred, skal den ansatte have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Det forudsætter at vibrationerne er kraftige nok (over 0,5 m/s²) eller at der er effektive teknikker til til at påvise helbredsfaren. Sådanne findes i forhold til lænderygsygdomme. KILDE BAR Jord til Bord (2006): Helkropsvibrationer. FORFATTER Eva Meyle er landskabsarkitekt og fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere. For denne græsklipper blev aktionsværdien overskredet når samme fører brugte den en hel arbejdsdag. Grænseværdien blev ikke overskredet. GRØNT MILJØ 8/

14 Gravemaskinen flytter selv pladerne frem undervejs i arbejdet i mosen. Skånsom trærydning i mose En ny skånsom rydningsmetode har befriet tørvemosen Søgård Mose fra den opvækst der i de senere år mere har fået mosen til at ligne en birkeskov end en mose. En almindelig rydning ville have ødelagt tørvemosset med risiko for det unikke fugle- og planteliv. Bunden er nemlig så sumpet og svampet at selv kørsel med brede dæk og bånd laver store trykskader. HedeDanmark brugte i stedet denne metode: Først blev træerne fældet med motorsav. Derefter kørte en gravemaskine på bælter ud på en ø af køreplader, bundtede træerne og samlede dem ind. Maskinen greb hele tiden de bagvedliggende køreplader og lagde dem foran maskinen for på den måde at skabe sig vej frem gennem mosen. Mosen, der ligger syd for Åbenrå, er på 85 ha hvoraf de 16 vådeste ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Den er denne del der er ryddet. Fondens lokale tilsynsførende, Egon Iversen, oplyser at mosen bagefter virker ret upåvirket trods maskinens 30 tons. Der er slet ikke spor efter selve rydningen og ingen af moseplanterne har lidt skade, siger han. Metoden kaldes både skånsom og effektiv uden at være dyrere end andre rydninger. Nu er højmoseplanter som hvid næbfrø og ulvefod på vej frem, mens fuglene afventes. Først om 10 år kan vi sige om rydningen har haft den ønskede effekt på fuglelivet i mosen, siger Egon Iversen der nu selv løbende skal sørge for at fjerne ny opvækst. Senest er HedeDanmark gået i gang med en tilsvarende rydning for Skov- og Naturstyrelsen i Holmegårdsmosen ved Næstved. Se mere på McCormick minitraktor. Stenderup med nyt navn og logo Stenderup Maskiner A/S er blevet 70 år og har fejret sig selv med bl.a. det ny forkortede navn Stenderup og nyt logo. Firmaet fra byen af samme navn syd for Kolding begyndte som lokal landsbysmedje. I 60 erne begyndte firmaet at importere landbrugsmaskiner, mens entreprenørmaskiner kom til i 2000, bl.a. i form af Gehl læssere, Airman minigravere, Mikasa pladevibratorer og McCormick traktorer. Firmaet er et familiefirma drevet af tredje generation, Hans Henrik og Mogens Jensen. Der er 50 medarbejdere i Stenderup og i to afdelinger i Dalmose og Haverslev. VI BLÆSER PÅ DET HELE... med et stort udvalg af kvalitetsmaskiner Løvsuger (AS16) er beregnet til montering på bagsmækken af en lukket lastbil eller trailer. Løvsugeren kan ved hjælp af den 5 m lange sugeslange suge blade, papir o.a. op og aflevere materialet direkte på lastbilens eller trailerens lad. Vejl.pris ,- incl. moms ,- Løvsuger (AS10) er velegnet til rengøring af større arealer. Maskinen er udstyret med en letstartende B&S 5 hk motor og 230 l stor opsamlerpose. Med et stort sugemundstykke kan du hurtigt overkomme store pladser m.m. Vejl.pris ,- incl. moms ,- HAAGA fejemaskiner Turbo 770 modellen er mon teret med dobbelte horisontalt roterende fejeringe og central højdeindstilling. Perfekt til mindre områder. Turbo 770 modellen er endvidere monteret med en ekstra feje valse, som fejer sand og andet små-materiale op. 4 års garanti på alle børster. Bredde: 77 cm Opsamler: 50 l Vægt: 13 kg m 2 /timen: Vejl.pris 2.796,- incl. moms 3.495,- Mitsubishi rygbåren blæser (MB5000) Motor 2-T T ,4 ccm 3,1 hk. 1,8 ltr. Brændstoftank Vægt 9,0 kg. Elektrisk tænding Volumen: 11m3 / min. Lufthastighed: 360 km/t MM00511 Galgi slagleklipper (GA830) med stærk Honda motor. Klippebredde på 60 cm og med indstillelige klippe højder fra mm. Se demonstrationsvideo på Vejl.pris 3.496,- incl. moms 4.370,- Vejl.pris ,- incl. moms ,- Hvidemøllevej Randers Tlf Fax GRØNT MILJØ 8/2006

15 Å-viden skal fastholdes Å-manualer er et vigtigt redskab når forvaltningen af åerne overgår til kommuner Når kommunerne til nytår overtager driften af de store åer fra amterne kan en å-manual sikre at åmænds og driftslederes viden og erfaringer ikke går tabt så åernes kvalitet daler. En eksempel på en sådan skematisk manual er udviklet af Mette Lynegaard Forum-Klenum i forbindelse med sin hovedopgave på skovog landskabsingeniøruddannelsen i samarbejde med Frederiksborg Amt. Manulen omfatter dét som ikke arkiveres på anden vis. Det gør opmålinger, klagesager, historie m.v. der er skrevet ind i vandløbsbøger og -programmer m.v. og i forbindelse Uddrag fra en å-manual fra Havelse Å i Nordsjælland. Fra videnbladet. med kommunalreformen overføres til landsarkivet i Aalborg. Det øvrige skal i å-manualen som kan sikre kommunerne et udgangspunkt for de åer de af gode grunde ikke kender driftsmæssigt. Manualen kan også bruges som et bilag ved licitation af vedligeholdelsen. Å-manualen henvender sig mest til driftslederen i kommunen, men kan også gøres frit tilgængelige. Åmanualen er blevet til på baggrund af samtaler med forvaltere af vandløb i kommuner i Frederiksborg Amt. De viste, at kommunerne ønsker konkret, handlingsorienteret og overskudelig viden. De å-manualer amtet bagefter lavede, blev der taget godt imod. Åmanualen er et skema hvor homogene å-strækninger beskrives med hensyn til bl.a. stationering, pejlemærker, løbende vedligehold, særligt vedligehold, adgangsveje, aftaler og lodsejerforhold, landskabsukrudt og forbedringsforslag. Det er selvsagt åmænd og driftsledere der er de væsentligste kilder. Det tager omtrent en dag at lave en åmanual. Informationerne tastes direkte ind i et excel-ark, helst med den stedlige åmand ved bordet der dækkes af kort eller ortofoto. sh KILDER Forum-Klenum, Mette Lynegaard (2006): Vigtig viden om vandløb fastholdes. Park og Landskab videnblade Skov & Landskab. Den rene arbejdsglæde Når du først er blevet dus med din Egholm 2100, bliver det et venskab for livet. Den kompakte maskine er så effektiv og smidig, og så personligt et arbejdsredskab, at den bliver en uundværlig del af din hverdag hele året. Egholm 2100 er uovertruffen til snerydning, saltning og grusning; men også om sommeren er du godt hjulpet. Med kun én maskine får du adgang til hele 20 forskellige specialredskaber, der tilsammen kan det hele: feje, suge og rive, rense ukrudt og fjerne løv, klippe græs og skære kanter og, som sagt, holde vinteren i skak. Egholm 2100 kan ganske enkelt holde udendørsarealerne i perfekt stand både sommer og vinter. Og samtlige redskaber skiftes på under 4 minutter, uden brug af værktøj. Svingbar kost med salt-/grusspreder Arbejdsglæden? Den kommer helt af sig selv! Egholm Maskiner A/S Transportvej 27 DK-7620 Lemvig Tel: Fax: Dozerblad Vipbar skovl Sneslynge Trailer GRØNT MILJØ 8/

16 Efter stærk beskæring af lind dannes mange nye grene med en anden retning end de oprindelige. Kronen i løn og lind Den rigtige opbygningsbeskæring er afhængig af arten og bør ikke være for hård, viser norsk forsøg Tekst og foto: Per Anker Pedersen Efter opfølgende beskæring havde linden dog fået en god skudfordeling. Topskud fra ubeskåret spidsløn. Mange sideskud med moderat vækst. Moderat beskåret lind. Efter at halvdelen af skuddene er fjernet, er der en god grenfordeling. Når planteskolerne bygger allétræers kroner op ved hjælp af beskæring, bør de tage udgangspunkt i arten og generelt ikke skære for hårdt. Det kan udledes af et beskæringsforsøg udført ved Universitetet for miljø- og biovitenskap, Ås, Forsøget omfattede spidsløn (Acer platanoides fk Vestby, og parklind (Tilia x europaea Pallida ). Baggrunden er en vidt forskellig beskæringspraksis. I norske planteskoler går man normalt forsigtigt til værks. Fjerner blot enkelte konkurrerende grene og korter enkelte andre ind. Andre steder i Europa gås tit anderledes hårdt til værks. Lind får alle grene skåret helt til stammen som tilmed toppes i en vis højde. Og spidsløn får alle grene skåret kraftigt ind til cm. I forsøget blev der udført tre beskæringsgrader: Ingen eller svag: Højst en justering med opstamning og fjernelse af konkurrende skud. Moderat: Årsskudene kortet ned til halv længde. Stærk: Lind fik alle grene og skud fjernet ved stammen og stammen toppet. Spidsløn fik alle årsskud kortet ned til to veludviklede knop-par. Hos spidsløn førte både stærk og moderat beskæring til kraftig, men uhensigtsmæssig skudvækst. Typisk kom der et meget kraftig og et mindre kraftig skud fra det øverste knop-par under beskæringsstedet. Fra knopper længere nede på kvisten kom der normalt højst dværgskud, men fra ældre ved kom der tilfældige, men kraftige skud. Man fik Ubeskårede træer var ofte præget af svag vækst og dværgskud. med andre ord ikke bedre forgrening, men tværtimod tab af produktivt bladareal. De spidsløn der kun blev justeret udviklede flere sideskud med jævnere og moderat vækst. På baggrund af dette fosøg kan hård beskæring af spidsløn i produktion ikke anbefales. De lange skud som udvikles efter en sådan beskæring er desuden særlig udsat for vinterskader. Lind reagerede bedre på hård beskæring. Den medførte en mere ensartet kronestruktur med mange flere grene. Der voksede som regel to skud ud fra biknopper ved hvert snit. Både stærk og moderat beskæring gav også lind øget skudlængde. Stærk beskæring skabte endog meget kraftig vækst i kronens top. De mange skud og den kraftige topvækst krævede dog samtidig opfølgende beskæring. Samlet set gav moderat beskæring et godt resultat for linden. Kronen fremstod mere vital og regelmæssig end hos ubeskårede træer der ofte var præget af svag vækst og dværgskud. Alle tre beskæringsmåder kan dog give gode lindetræer. Stærk beskæring kan være relevant hvis træet som udgangspunkt har en uregelmæssig krone eller stagneret vækst. Hvis træerne derimod har god vækst og grensætning, kan beskæringen reduceres til et minimum. Per Anker Pedersen er førsteamanuensis ved Institutt for plante- og miljøvitenskap, Universitet for Miljø og Biovitenskap, Ås, Norge. Artiklen er en forkortet udgave af hans artikel i Park & Anlegg 7/2006: Kroneskjæring av trær i produksjonsfasen. 16 GRØNT MILJØ 8/2006

17 New Holland vœlger smøremidler btsadv.com NEW HOLLAND GROUNDCARE Så bli r græsset ikke grønnere... Med introduktion af to nye modeller fra have-/parkprogrammet er New Holland nu Full Line til grønne områder. TC35DA er med sin kraftfulde brændstoføkonomiske motor på 35 hk den løsning, som mange har ventet på. Den hydrostatiske to-trins transmission sender kraften direkte til den patenterede Supersteer-foraksel med Sensitrack... Et system, hvor man undgår beskadigelse af græsset under vendinger. TZ - lille i størrelse, men stor i kapacitet. Den nye TZ - Hydro plænetraktor passer perfekt til de professionelle brugere, der også har behov for PTO-trukne liftredskaber. Med en liftkapacitet på 320 kg åbnes der store muligheder for anvendelse indenfor boligselskaber, kirkegårde og den offentlig sektor. Ingen opgave er for svær, så valget er let... TZ & TC-DA. Your success Our specialty GRØNT MILJØ 8/

18 Asketræer med tørre toppe Toptørre i ask, der er set over hele landet, sættes i forbindelse med klimaforhold, men svampe spiller muligvis også en rolle Iben M. Thomsen, Jens Peter Skovsgaard og Bent Leonhard Alvorlige skader har igen ramt ask mange steder i skovene og det åbne land. Symptomerne er døde skudspidser i toppen og på sidegrene. Skaderne betegnes derfor som toptørre eller askeskudssyge. Skaderne forekommer på ask i alle aldre, fra planteskolestadiet til meget gamle træer. Skader i planteskoler er dog kun rapporteret på træer af en vis størrelse beregnet til bytræer, haver eller landskabsformål og ikke på helt små planter. Skaderne er ofte mest iøjnefaldende på unge træer fordi en forholdsvis stor del af deres krone er påvirket, og fordi de er nede i se-højde. Lignende symptomer forekommer på ask i Sverige og andre lande i Nordeuropa. Vi kender endnu ikke den nøjagtige forklaring, men skadernes omfang og udbredelse skaber stor bekymring og mange spørgsmål. Den foreløbige forklaring er at der kan være tale om en kombination af klimaskader og svampeangreb. Det er også muligt at forskellige årsager giver sig udtryk i ens eller næsten ens symptomer. Ikke samme skade Siden 2003 har der været toptørre i ask mange steder i Danmark. Den udbredte skade i foråret 2005 minder om den nuværende. Nogle træer er skadet begge gange. Men der er to væsentlige forskelle. Den nuværende skade var synlig allerede da asken sprang ud i maj Den er opstået efter vækstsæson 2005 og før vækstsæson Årringen fra 2005 er nemlig færdigudviklet, mens 2006-årringen ikke er begyndt at gro under den døde bark. Det nederste stykke af den døde bark sidder typisk på et mindre område af skudaksen fra 2004 eller eventuelt ved bunden af årsskuddet fra Nekrosen er ofte orienteret i sydlig retning, men kan også omfatte hele skuddets omkreds. Skaden udgår således fra et begrænset område hvor kambiet er dræbt i efteråret 2005 eller i løbet af vinteren Herefter har frost, blæst og stærk sol udtørret de dele af top og skud som lå oven for den døde bark. Skadede træer har typisk ingen skudstrækning fra toppen og de øvre sidegrene i vækstsæsonen Skaden i skyldtes at kambiet blev dræbt i foråret I mange tilfælde sprang træerne normalt ud i Årsskuddene visnede først i august eller i løbet af efteråret og vinteren. Skaden viste sig derfor nogle steder så sent som ved udspringet i Barkdrabet kunne dengang dateres ret præcist fordi årringen fra 2003 var afsluttet, og der blev set vårvedskar fra 2004 lige bag det dræbte kambium. Skaden blev derfor tilskrevet klimaet, nemlig stærk kulde midt i maj Den anden forskel mellem de to år er den basale nekroses udseende. I begge år kan grænsen mellem død og levende bark være diffus og gå hele vejen rundt om stammen på et kortere stykke. I 2006 er nogle af skaderne centreret om en død sidegren. Nekrosen er i de fleste tilfælde ensidig og tydeligt langstrakt. Der er ofte en omfattende misfarvning af veddet umiddelbart under nekrosen. Langstrakt og ensidig nekrose i bark på ask, august Bemærk den døde kvist fra 2005 midt i nekrosen (rød pil) og kallus omkring den dræbte bark (blå pil). Foto: Iben M. Thomsen. Kan være svampe Vi har konstateret en række svampearter i prøver fra askekulturer forskellige steder i Danmark, men svampene er ikke identificeret endnu. Det kræver nemlig omfattende undersøgelser at fastslå om der er tale om svampeangreb (se boksen herunder). Hos DEG Green Team undersøges det i øjeblikket om de tilsvarende problemer med toptørre hos ask i danske planteskoler skyldes svampeangreb. Laboratoriet har indtil videre isoleret forskellige svampe. I Sverige har forskerne fra skadede asketræer isoleret adskillige svampe. Især en af dem har fremkaldt de samme symptomer. Der er endnu ikke sat navn på svampen, men man antager at den er en medvirkende årsag til askeskudssyge eller toptørre hos ask. Kun lidt at gøre Umiddelbart er der ikke meget at gøre ved problemet, uanset Skade på ask i 2004 har ramt årsskud fra Årringen for 2003 er normalt afsluttet. Den første række vårvedskar i 2004 er dannet (pil), men herefter er kambiet dræbt. Foto: Iben M. Thomsen. IDENTIFIKATION AF SVAMPEANGREB Først skal svampen findes i den døde bark, enten som frugtlegemer eller ved at dyrke svampen i laboratoriet. Ofte findes flere svampe fordi den døde bark hurtigt bliver koloniseret. Derefter skal de fundne svampe artsbestemmes, og man skal søge efter viden om svampene og deres evne til at angribe den pågældende værtsplante. For definitivt at afgøre, om en af de fundne svampearter er patogen, skal man smitte værtsplanten med svampen, fremkalde de samme symptomer og til sidst genisolere svampen fra det syge væv. Når man har fundet ud af hvilken svamp der forårsager skaden, skal man dernæst afklare svampens infektionsbiologi. Det vil sige hvornår, hvordan og hvor sker smitten af værtsplanten. 18 GRØNT MILJØ 8/2006

19 Toptørre i vejtræ af ask i foråret 2005 (til venstre) og i askeforsøg foråret 2006 (til højre). Skaderne omfatter i begge tilfælde topskuddet og årsskud fra foregående år. I 2004 viste skaderne sig senere på vækstsæsonen som visne toppe eller i forbindelse med udspring i I 2006 viste skaderne sig straks ved udspring. Foto: Jesper Runge og Jens Peter Skovsgaard. hvad årsagen er. Forsøg på at afhjælpe effekten af skaderne bør tage udgangspunkt i hvorvidt skaderne gentager sig i de kommende år, samt hvad der er økonomisk og praktisk muligt. De fleste ask vil skyde igen neden for det døde barkområde. Det medfører en forringet form med flere toppe og krumninger på hovedaksen. Den æstetiske værdi af allétræer og andre vejtræer bliver snarest muligt, men også i løbet af efteråret og vinteren. Samtidig kan man eventuelt formklippe træerne, så de kun har én levende top. Vær her opmærksom på smitterisikoen hvis der først klippes i døde barkområder og derefter i sunde skud. Man kan også vente med formklipningen til efter næste vækstsæson, hvor man kan se hvilken top der klarer sig bedst, og om skaden indtræffer igen. Ask er i de senere år også hyppigt plantet i bynær skov eller som mindre bevoksninger i landskabet. Alvorlige skader synes at være hyppige i bevoksninger plantet for 5-8 år siden, men er mindre almindelige på arealer tilplantet for nylig. Ligesom i unge skovkulturer kan skadede træer her forekomme gruppevist. Det kan medføre huller i bevoksningen som vil være lang tid om at lukkes hvis træerne fjernes. Man kan enten bevare de skadede træer eller erstatte dem med andre træarter. Hvis skaden skyldes svampedermed nedsat. Beskæring med henblik på at forme kronen og regulere kronehøjden bliver vanskeligere at udføre. Hvis der er tale om et smitsomt svampeangreb, kan det være gavnligt at skære de døde skud væk og fjerne det afklippede materiale fra arealet. Snittet skal om muligt lægges i den grønne del af barken neden for bunden af den langstrakte nekrose. Denne sanering kan med fordel foregå Nekrose i barken af træ fra planteskole i maj Bemærk misfarvningen i veddet samt at nekrosen strækker sig nedad fra en sidegren. Foto: Bent Leonhard. angreb, vil en præcis afklaring af infektionsbiologien give bedre mulighed for at komme med konkrete anbefalinger. Det forudsætter imidlertid finansiering af arbejdet på et passende niveau. LITTERATUR Barklund, P. 2005: Askdöd grasserer över Syd- och Mellansverige. Skogseko nr 3: 11. Barklund, P. 2006a: Oroande sjukdom på ask. Ekbladet, Medlemsskrift for Ekfrämjandet 21: Barklund, P. 2006b: Askskottsjuka. SkogsSkada. SLU. www-skogsskada. slu.se. Juodvalkis, A. & A. Vasiliauskas 2002: The Extent and possible Causes of Dieback of Ash Stands in Lithuania. LZUU Moksla Darbai, Biomedicinos Mokslai 56: Przybyl, K. 2002: Fungi associated with Necrotic Apical Parts of Fraxinus excelsior shoots. Forest Pathology 32: Thomsen, I.M. 2005: Døde asketoppe. Skov & Landskabs hjemmeside. Videntjenesten. Spørgsmål og svar. FORFATTERNE Iben M. Thomsen er seniorrådgiver med speciale i sygdomme på træer ved Skov & Landskab (KVL). Jens Peter Skovsgaard er forskningsprofessor i skovbrug ved Skov & Landskab (KVL). Bent Leonhard er faglig sekretær i Dansk Planteskoleejerforening og konsulent i DEG Green Team. GRØNT MILJØ 8/

20 Vibromax til JCB og JCB-importør Den tyske producent af komprimeringsgrev Vibromax er overtaget af engelske JCB der fremstiller gravemaskiner og andre entreprenørmaskiner. På komprimeringsmaskinerne står der nu JCB Vibromax og dem er der 230 modeller af. Det er første gang at JCB har købt en anden fabrik for at få et nyt produkt. Som en følge af overtagelsen er den danske import af Vibromax nu overgået fra ConenCo til JCB-importøren Nicolaisen & Larsen. Lenar-traktor fra Østasien Maskiner fra lande som Kina og Indien er begyndt at indfinde sig på det danske marked. Det gælder nu også kompaktraktoren Lenar der fremstilles i Kina, ejes af den indiske koncern Mahindra & Mahindra og importeres af Lenar ApS. Traktoren er udviklet i en joint venture hvor bl.a. Ford og Isuzu er med. Foreløbig importeres kun en 25 hk-model, mens en 35 hk-model ventes omkring nytår. Nye Scan-Paload rendegravere Med Scan-Paload har Scan- Agro præsenteret en ny rendegraverserie, dvs. med læsseskovl foran og graveskovl bagpå. Serien omfatter syv maskinstørrelser fra tre til ni tons og med motorer fra 52 til 130 hk. Mærket produceres af den italienske producent Palazzini. Ved angreb udskilles en mørk, rød væske der farver barken rødlig. Derefter tørrer det angrebne sted og bliver mørkt, men barken er død og barken begynder at falde i flager. Billedet til højre er fra De to andre er fra Vesteuropas hestekastanier bløder Sygdommen er endnu ikke set i Danmark hvor kastanien har nok at se til Minérmøl har fået hestekastanier til at visne tidligt over hele landet. Men møl er ikke den eneste fare der truer det populære park- og allétræ, hvor almindelig hestekastanie, Aesculus hippocastanum, er langt det mest udbredte. I flere vesteuropæiske lande er træet i de seneste år ramt af en bakteriel blødersygdom. I nogle hollandske byer er op til 30-50% af hestekastanierne angrebet. Sygdommen er dog endnu ikke konstateret i Danmark eller nordligere. Ved angreb udskilles en mørk, blodlignende væske gennem barken. Derefter sprækker barken op og der dannes døde partier i barken. Når skaden når rundt om hele stammen, visner bladene, og træet dør. De hollandske erfaringer viser at nogle træer angribes hurtigt og dør, andre angribes langsommere, mens atter andre ser ud til at have udviklet en modreaktion. Forskere fra det hollandske jordbrugsuniversitet i Wageningen har fundet ud af at det er en bakterie i Pseudomonas syringae-gruppen der er årsag til sygdommen. I England er de tilsvarende symptomer tidligere forbundet med svampen Phytophthora. Lige hvordan træerne smittes, er ikke helt sikkert, men smitten er gerne forbundet med skader på træerne, f.eks. barkskader, og stressede vækstforhold i det hele taget. Ikke alle sorter er lige udsatte. Mest udsat er visse kloner, bl.a. den sterile sort af Aesculus hippocastanum, Baumannii. Arter som amerikansk hestekastanie (H. pavia) og gul hestekastanie (H. flava) er mindre udsatte. Hestekastanie i Esbjerg. Barken sprækker op, men blødningen er uden farve. På andre træer falder bladene af. Foto: Carsten E. Callisen. For at undgå at sprede sygdommen frarådes det normalt overhovedet at røre angrebne træer. Kun hvis de er farlige skal de fjernes. Angrebne plantedele skal destrueres under kontrollede forhold, dvs. ved afbrænding eller kompostering ved mindst 60 o C og beskæringsredskaberne skal desinficeres når man har arbejdet med sygt træ. I Holland frarådes også formering af hestekastanie. Endelig skal man være meget forsigtig ikke at ramme de syge træer når man slår græs rundt om dem. De hollandske forskere arbejder med forskellige indsatser mod sygdommen, men indtil videre handler det om at undgå spredning og i øvrigt sørge for at træerne har de bedst mulige vækstvilkår. Fra Esbjerg meldes om blødning på hestekastanie, men bl.a. den tilsyneladende farveløse blødning synes at pege på andre årsager end den frygtede bakteriesygdom. Alligevel er der store problemer med manglende blade og bark der sprækker op og falder af. Som årsag foreslår biolog Carsten E. Callisen fra Esbjerg Kommune indtil videre store temperaturudsving i foråret 2003 og tørken i år. sh KILDER Geers, Fred (2006): Hestekastanje - syk i deler av Europa. Park & Anlegg 7/06. Thomsen, Iben M. (2006): personlig kommentar Callisen, Carsten E. (2006): Personlig kommentar GRØNT MILJØ 8/2006

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Helkropsvibrationer i skovbruget

Helkropsvibrationer i skovbruget Helkropsvibrationer i skovbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

Helkropsvibrationer i landbruget

Helkropsvibrationer i landbruget Helkropsvibrationer i landbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer. Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening

Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening Klippere for professionelle brugere, der kræver effektivitet og godt arbejdsmiljø Høj klippekvalitet Høj effektivitet Høj komfort Let betjening SF De ny Iseki baghjulsstyrede redskabsbærere er robust bygget

Læs mere

Rengøringsteknik. Sweepmaster 900 / 980 R Fejemaskine Ride-on. Til rationel rengøring af mellemstore arealer

Rengøringsteknik. Sweepmaster 900 / 980 R Fejemaskine Ride-on. Til rationel rengøring af mellemstore arealer Rengøringsteknik Sweepmaster 900 / 980 R Fejemaskine Ride-on Til rationel rengøring af mellemstore arealer Feje-sugemaskiner med sæde og en kapacitet på op til m² pr. time Rationel fejning hurtigt og effektivt

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Brugsanvisning. ATV Slagleklipper Varenr.: Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf I Fax I

Brugsanvisning. ATV Slagleklipper Varenr.: Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf I Fax I Brugsanvisning ATV Slagleklipper Varenr.: 90 40 023 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Brugsanvisning MILJØRIVE. Park Ranger 2150

Brugsanvisning MILJØRIVE. Park Ranger 2150 Brugsanvisning MILJØRIVE Park Ranger 2150 Introduktion Kære Kunde Tillykke med dit nye Nilfisk-Egholm produkt. Park Ranger 2150 er en dansk udviklet og produceret redskabsbærer, der er særdeles fleksibel

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros har

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger: Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning

Læs mere

Contractor Verdens mest effektive minidumper UNIKT STYRETØJ SUVERÆNE KØREEGENSKABER

Contractor Verdens mest effektive minidumper UNIKT STYRETØJ SUVERÆNE KØREEGENSKABER Contractor Verdens mest effektive minidumper UNIKT STYRETØJ SUVERÆNE KØREEGENSKABER Styr ét ton med en hånd Twinca A/S udvikler, producerer og forhandler hydrauliske minidumpere til kunder over hele verden.

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Tinglysningsafgiften er for tiden kr. 1.400, der i medfør af planlovens 55 vil blive opkrævet hos ejendommens ejer.

Tinglysningsafgiften er for tiden kr. 1.400, der i medfør af planlovens 55 vil blive opkrævet hos ejendommens ejer. Klaus Christian Specht Olsen Longen 10, Sneslev 4100 Ringsted Dato: 16. marts 2015 Dispensation fra Lokalplan 174 til fjernelse og genetablering af bevaringsværdige træer Ringsted Kommune har modtaget

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Stama diesel-multi-truck

Stama diesel-multi-truck Brugsmanual Stama diesel-multi-truck Saturnvej 17, DK-8700 Horsens Tel 7564 3611 - Fax 7564 5320 - E-mail: stensballe@gmr.dk * Copyright - GMR maskiner a/s - Horsens 1995 - Eftertryk uden tilladelse forbudt.

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

DEN KOMPAKTE MED DEN STORE ARBEJDSEVNE

DEN KOMPAKTE MED DEN STORE ARBEJDSEVNE AGROKID Deutz-Fahr Agrokid er bygget til professionelle efter samme principper som store traktorer DEN KOMPAKTE MED DEN STORE ARBEJDSEVNE Den mindste Deutz-Fahr er bygget som de store traktorer. Deutz-Fahr

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

RC-750 en sikker investering

RC-750 en sikker investering RC-750 RC-750 en sikker investering Undgå ryg og hofteskader Sikker arbejdsmiljø = mindre sygefravær Kapacitet = 3,7 mand med buskrydder Skrænter optil 50 Regnvandsbassinger Under fjernvarmerør Svært tilgængelige

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

VÆLG DEN RIGTIGE PLÆNEKLIPPER. Hvilken plæneklipper passer til dit behov?

VÆLG DEN RIGTIGE PLÆNEKLIPPER. Hvilken plæneklipper passer til dit behov? VÆLG DEN RIGTIGE PLÆNEKLIPPER For at få en flot og velplejet græsplæne kan du vælge mellem en plæneklipper, en frontmonteret rider, en robotplæneklipper eller Multiclip. Der er mange at vælge mellem, og

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato BEK nr 682 af 30/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 05-07-2005 Beskæftigelsesministeriet Accession B20050068205 ntydig dokumentidentifikation BE001318 ato for førstegangsindlæggelse 5-07-2005 ato

Læs mere

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI SERIE 300 & SERIE 500 2 FERRARI SERIE 300 tohjulede traktorer. En FERRARI maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

BCS TOHJULEDE TRAKTORER

BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS SERIE 700 tohjulede traktorer. En BCS maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn for BCS tohjulede traktorer at de er

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

)' ') *!" '!!!! ' '' '' ', '' )'

)' ') *! '!!!! ' '' '' ', '' )' Veje og Grønne Områder Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Hundefolde i Viby 9. august 2013 Der har igennem et par år været

Læs mere

Den universelle trappemaskine

Den universelle trappemaskine Den universelle trappemaskine Sikker og komfortabel på trapper www.aat-online.de Mobilitet er et væsentligt aspekt i Deres livskvalitet. Derfor bør Deres bevægelsesfrihed indskrænkes så lidt som muligt.

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr én MASKINE - MANgE MulIghEdEr Den bedste produktudvikling sker i tæt dialog med kunderne. Ventrac har levet op til den overbevisning lige siden den første Ventrac rullede ud i terrænet. Brugernes erfaringer

Læs mere

BOBY 730 SELVKØRENDE SÅMASKINE FOR INSTRUKTIONSBOG FOR BOBY 730

BOBY 730 SELVKØRENDE SÅMASKINE FOR INSTRUKTIONSBOG FOR BOBY 730 FOR SELVKØRENDE SÅMASKINE BOBY 730 IMPORTØR: SØNDERUP MASKINHANDEL A/S TLF. 98 65 32 55 FAX 98 65 33 00 www.ferrarimaskiner.dk - www.bcsmaskiner.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE CE... 3 INTRODUKTION... 3 1.0 FORHINDRING

Læs mere

The right fit should be part of your kit

The right fit should be part of your kit The right fit should be part of your kit Hvorfor er sports-bh er vigtige? Brystet er desværre ikke indrettet så smart i forhold til løb og hop, så derfor er det vigtigt at bruge en god sports-bh. Der er

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere