Græs og grønne afgrøder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græs og grønne afgrøder"

Transkript

1 Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen af tidlige sorter har hybridrajgræssorten Marmota givet et stort udbytte af afgrødenheder i blanding med hvidkløver og i renbestand. ortens energiindhold har været højt til middelhøjt og næsten på niveau med måleblandingens. I gruppen af middeltidlige sorter har de nye sorter af hybridrajgræs haft et udbytte på niveau med måleblandingen af alm. rajgræs. Hybridrajgræssorten Brutus bemærker sig negativt ved at have et meget lavt energiindhold. Ved dyrkning i renbestand er der medgået mellem 1,22 og 1,29 kg tørstof til en foderenhed. Blandt afgræsningstyperne har den sildige sort Grumello givet et udbytte og et energiindhold på niveau med måleblandingen. orternes persistens kommer især til udtryk ved dyrkning i renbestand, hvor de ikke hjælpes af hvidkløver. De afprøvede sorter af hybridrajgræs har haft samme eller bedre persistens end rajgræssorterne i den tidlige og middeltidlige måleblanding af alm. rajgræs. Tabel 1. orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs, til ort Art Ploidi Fht. for a.e. pr. ha Fht. for a.e. pr. ha 3. Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs lætforsøg, rent græs 3 forsøg Tidlige sorter Måleblanding 2), a.e. pr. ha D/T 99,9 88,7 97,4 95,2 73,9 Måleblanding, fht Pimpernel alm. rajgr. D Marmota hybridrajgr. T Middeltidlige sorter Måleblanding 3), a.e. pr. ha D/T 101,6 92,7 99,3 103,4 80,4 Måleblanding, fht Brutus hybridrajgr. D aracen hybridrajgr. T ildige sorter Måleblanding 4), a.e. pr. ha D/T 101,3 97,6 101,7 111,9 78,1 Måleblanding, fht Grumello alm. rajgr. T Belfiore 5) alm. rajgr. D D = diploid, T = tetraploid. 2) Tetramax, Triton, Pimpernel, ambin. 3) Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita. 4) Tivoli, Montando, ameba, irius. 5) Afmeldt forsøgene i. 325

2 Angreb af kronrust, sortens energiindhold og mængden af vraggræs har stor betydning for en sorts egnethed til afgræsning. e tabel 2. Med hensyn til procent dækning med kronrust er der en svag tendens til, at de nye hybridrajgræssorter Marmota og aracen er et positivt fremskridt. Desværre har de givet lidt mere vraggræs end de andre. Derfor bør disse sorter prioriteres til slætblandinger. De nye slættyper har en mere opret vækst. Det betyder, at skårlægningen kan ske med stor hastighed, og afgrøden hurtigere bliver tør og klar til skårlægning. orter af hybridrajgræs og rajsvingel er normalt gode repræsentanter for disse slættyper. Til højre ses rajsvingelsorten Lifema, som er en slættype. (Foto. Jakob Willas, Tystofte). Måleblandingen er sammensat af de bedste danske, hollandske og tyske sorter, der har været afprøvet i Danmark. Tabel 2. orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs, til ort Pct. dækning med kronrust Udb. og merudb. i vraggræs, hkg ts pr. ha 2) Kg tørstof pr. FE Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Kg tørstof pr. FE lætforsøg, rent græs 3. Antal forsøg Tidlige sorter Måleblanding 3) 3 8,8 1,13 1,08 1,20 1,16 1,13 Pimpernel 5 0,8 1,13 1,07 1,20 1,15 1,13 Marmota 2 0,2 1,15 1,10 1,20 1,17 1,17 Middeltidlige sorter Måleblanding 4) 2 8,3 1,12 1,07 1,17 1,14 1,14 Brutus 6 1,8 1,15 1,14 1,29 1,22 1,25 aracen 1 0,9 1,13 1,09 1,18 1,17 1,18 ildige sorter Måleblanding 5) 5 6,2 1,10 1,09 1,21 1,15 1,18 Grumello 2-0,5 1,09 1,08 1,17 1,14 1,16 Belfiore 6) 5-0,2 1,10 1,08 1,22 1,15 - Kronrust pct. dækning,. 2) Udbytte af vraggræs, hkg tørstof pr. ha, og. 3) Tetramax, Triton, Pimpernel, ambin. 4) Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita. 5) Tivoli, Montando, ameba, irius. 6) Afmeldt forsøgene i. Valg af græssorter til slæt I prioriteret rækkefølge: God overvintring. tort udbytte af foderenheder. Tolerant over for kløver. God fordøjelighed. Opret vækst. God resistens mod kronrust. Valg af græssorter til afgræsning I prioriteret rækkefølge: God overvintring. Begrænset mængde vraggræs. tort udbytte af foderenheder. tor fordøjelighed. Et højt energiindhold. God resistens mod kronrust. Moderat til højt sukkerindhold. Tolerant over for kløver. Begrænset tendens til stængeldannelse. God dækning af jordoverfladen, det vil sige lidt enårig rapgræs i efteråret. Moderat vækst i foråret og en relativt stor produktion i sommerperioden. 326

3 Den nye, sildige sort Grumello er af afgræsningstypen. Den er et fremskridt med beskedne angreb af kronrust og lidt vraggræs. orter af ital. rajgræs efter høst af helsæd orterne af ital. rajgræs i tabel 3 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. orterne er udlagt i vårbyg til helsæd, og der er høstet en til to efterslæt. Udbyttet af foderenheder har været cirka 300 foderenheder større pr. ha i den tetraploide end i den diploide målesort. I gruppen af tetraploide sorter har Fabio givet et udbytte og haft et energiindhold på niveau med målesorten Ajax. Før høst af dæksæd bedømmes sorterne for deres tendens til stængeldannelse. tængeldannelse i græsset før høst af helsæd er generende. tængler og deraf følgende frøsætning kan påvirke helsædens foderværdi i negativ retning og øger risikoen for spild af græsfrø på arealet. orten Fabio har haft mindst tendens til stængeldannelse. Karakteren for vraggræs samt mængden af vraggræs er et udtryk for sortens egnethed til afgræsning, idet vraggræs stort set må betragtes som tab. Der er en tendens til, at sorterne Lipo og Fabio har lidt mindre vraggræs end målesorten. Tabel 3. orter af ital. rajgræs efter høst af helsæd, og ort Kar.for Udb. og stængeldannelse merudb. vraggræs, før hkg ts høst af pr. ha, helsæd, ukker, pct. af tørstof FK org. stof Kg tørstof pr. FE Fht. a.e. pr. ha Antal forsøg Diploide sorter ikem, a.e. pr. ha 29,0 ikem 2) 0 3,3 13,6 78,3 1, Tetraploide sorter Ajax, a.e. pr. ha 32,2 Ajax 3) 1 3,3 14,1 78,4 1, Lipo 0-0,8 13,1 78,7 1,13 92 Fabio 0-0,8 12,7 78,3 1,15 99 kala 0-10, 0 = ingen stængeldannelse, 10 = kraftig stængeldannelse. 2) Målesort. 3) Målesort. Græs og grønne afgrøder I og har der ikke været registreret betydende angreb af rust i ital. rajgræs. orter af timothe, hundegræs og engsvingel I forhold til for eksempel alm. rajgræs har arterne timothe, hundegræs og engsvingel et lavt indhold af sukker og et lavere energiindhold. På grund af arternes større persistens på fugtige arealer eller på arealer med varierende jordtyper indgår de ofte i mindre mængder i blandinger til afgræsning sammen med alm. rajgræs. Det er begrundelsen for, at man ønsker nye sorter af afgræsningstypen. orterne af timothe, hundegræs og engsvingel i tabel 4 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I alle arterne er der høstet fem slæt. I forsøgene med timothe er der afprøvet tre nye afgræsningstyper mod målesorten Kämpe II, der er af slættypen. orten Ragner har haft samme høje udbytteniveau som målesorten, og energiindholdet er betydeligt højere end målesortens. Det kommer især til udtryk i andet og tredje. De øvrige sorter har givet et væsentligt mindre udbytte og et energiindhold på niveau med målesorten. I forsøgene med hundegræs har de to afgræsningstyper Baraula og Ladoga givet et væsentligt mindre udbytte end målesorten Amba, der er af slættypen. Den nye sort Ladoga har givet lidt større udbytte end Baraula og har et energiindhold på samme niveau. Engsvingelsorten Kolumbus har givet et mindre udbytte end målesorten Laura. I de landøkonomiske foreninger er der anlagt observationsarealer med de tilsvarende arter og sorter. I juni, august og oktober er sorterne bedømt for deres egnethed til afgræsning. I disse forsøg er der ikke registreret væsentlige forskelle mellem slæt- og afgræsningstyper. Det kan skyldes, at metoden, der er anvendt, ikke har været egnet hertil. 327

4 Tabel 4. orter af arterne timothe, hundegræs og engsvingel, til Karakter for ort Type smag 2) Kg tørstof pr. FE 3. Udbytte, a.e. pr. ha og fht. 3. lætforsøg, rent græs 3 forsøg Timothe Kämpe II, a.e. pr. ha 5,8 1,35 1,32 1,40 93,8 105,8 89,9 Kämpe II, fht Tundra A 6,5 1,37 1,33 1, Ragnar A 5,8 1,34 1,27 1, Pampas A 5,7 1,37 1,32 1, Hundegræs Amba, a.e. pr. ha 5,3 1,36 1,36 1,28 104,7 107,6 102,9 Amba, fht Baraula A 5,6 1,40 1,39 1, Ladoga A 4,8 1,38 1,39 1, Engsvingel Laura, a.e. pr. ha - 6,9 1,21 1,25 1,27 93,9 107,6 92,1 Laura, fht Kolumbus - 6,0 1,28 1,22 1, Type: A = afgræsning, = slæt. 2) Karakter 0-10, 0 = græsset ædes ikke, 10 = græsset ædes villigt. Udlægsmetoder Efter den nye EU-reform, hvor støtten er afkoblet, er der ikke længere krav om dæksæd af korn eller bælgsæd for at modtage arealstøtte. Derfor er der gennemført forsøg i kløvergræs med og uden dæksæd, en serie med udlæg i foråret og en serie med udlæg i sensommeren og efteråret. Forårsudlæg af kløvergræs I er der gennemført fire forsøg med forårsudlæg af kløvergræs med normal såtid og høst. om dæksæd er der anvendt vårbyg og ærter eller ital. rajgræs. Der er anvendt kløvergræsblanding nr. 42 eller 43 i alle forsøgsled. Forsøgene er uvandede. Alle forsøgene er gennemført på konventionelle jordbrug. I forsøgene er første slæt gennemført på normalt høsttidspunkt ved vækststadium 49, 71 og 83 henholdsvis i vårbyg til grønkorn, ærter høstet som grønært/helsæd og vårbyg til helsæd. Totalt har udlæg i renbestand og udlæg med dæksæd af vårbyg, høstet som grønbyg, været på samme niveau og givet næsten samme nettoudbytte. De største nettoudbytter er høstet, hvor udlægget af kløvergræs er suppleret med 5 kg ital. rajgræs pr. ha, eller hvor der er anvendt dæksæd af grønært og vårbyg, høstet som helsæd. Der er ikke signifikant forskel mellem de totale nettoudbytter ved de forskellige former for udlæg. Foreløbig konklusion Der har ikke været betydelige merudbytter for at anvende vårbyg som dæksæd, høstet som grønbyg. De største nettoudbytter er høstet, hvor udlægget af kløvergræs er suppleret med 5 kg ital. rajgræs pr. ha, eller hvor der er anvendt dæksæd af grønært og vårbyg, høstet som helsæd. Der er en tendens til, at ital. rajgræs som dæksæd har påvirket etableringen af kløver negativt i de to år, forsøgene har været gennemført. Ved udlæg i renbestand, i grønært eller i vårbyg, høstet som grønbyg, er foderværdien høj i alle slæt. Ved udlæg i vårbyg til helsæd er foderværdien lav i første slæt og kun høj i de efterfølgende slæt. Udlæg i vårbyg, høstet som helsæd, er især interessant på bedrifter, hvor der lægges vægt på et stort og sikkert udbytte i første slæt og i mindre grad vægt på en høj foderværdi, og hvor det kan være vanskeligt at tilberede et 328

5 Græs og grønne afgrøder Forårsudlæg af kløvergræs Kg ts pr. FE Dæksæd 1,0 1,2 1,4 Grønbyg 107 kg vårbyg Grønbyg 40 kg vårbyg Grønært/helsæd 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs Renbestand 5 kg ital. rajgræs Helsæd 54 kg Nettoudbytte i alt Kg ts pr. FE i første slæt 0 2,5 5 7, FE pr. ha Nettoudbytte i 1. slæt Kg ts pr. FE i efterslæt Figur 1. Nettofoderenheder pr. ha ved udlæg af kløvergræs i renbestand og med forskellige arter og mængder af dæksæd. Nettofoderenheder er udbyttet efter omkostninger til udsæd og såning. godt såbed, samt hvor der er stor risiko for jordfygning. Forsøgene forsætter. tigende mængder kvælstof til forårsudlagt kløvergræs, Foreløbig konklusion Desværre er der kun gennemført et forsøg med kvælstof til forårsudlagt kløvergræs, men forsøget viser meget tydeligt, at kvælstof påvirker udviklingen af kløveren meget. Til første slæt skal der anvendes moderate mængder kvælstof, 70 til 80 kg pr. ha. Totalt kan tilførsel af kvælstof udover normen på 246 kg kvælstof pr. ha øge udbyttet, men det vil antageligt reducere bestanden af kløver for meget. Forsøgene fortsætter. Efterårsudlæg af kløvergræs Overvintring og udbytte af græs og især kløver er meget afhængigt af etableringstidspunktet og de klimatiske betingelser på etableringstidspunktet i efteråret. I praksis udsås der dæksæd af vintersæd fra slutningen af 10 Anbefalinger for udlæg af kløvergræs uden dæksæd om foråret Vælger man at udlægge græs og kløvergræs uden dæksæd om foråret, skal man sikre sig, at det kan ske tidligt og rettidigt, og jorden er rimeligt dyrkningssikker. Dvs. jord med en god vandholdende evne eller markvanding. I fremspiringsfasen skal der være lettilgængeligt kvælstof til rådighed i det øverste jordlag. Det kan sikres ved at tilføre gylle ved nedfældning før pløjning eller ved nedharvning efter pløjning. Der suppleres med kvælstof i handelsgødning op til cirka 70 til 80kg kvælstof pr. ha inklusive virksomt kvælstof i husdyrgødning. tørre kvælstofmængder reducerer bestanden af kløver for meget. Ukrudtsbekæmpelse udføres tidligt, hvis det skønnes nødvendigt at bekæmpe ukrudt. ærligt generende arter er kamille, hvidmelet gåsefod og agersennep, som bliver træagtige før første slæt. På bedriftsniveau planlægges det således, at første slæt af det nye udlæg høstes samtidig med anden slæt på de eksisterende græsmarker omkring juli. august for at beskytte udlægget mod tidlig frost og jordfygning i vinterperioden. I figur 2 ses resultatet af tre forsøg, der er gennemført i hele vækstperiodens længde. Der er i forsøgene høstet meget store udbytter og et merudbytte på cirka foderenheder pr. ha for tidlig etablering uden dæksæd i den første halvdel af august i forhold til etablering med dæksæd i begyndelsen af september. Dæksæd af vinterhvede har hverken påvirket foderværdien i negativ retning ved første slæt eller i de efterfølgende slæt. Dæksæd af vintertriticale 329

6 har medført et betydeligt lavere energiindhold ved første slæt og i det samlede udbytte. Forsøgene forsætter. åtid Dæksæd Efterårsudlæg af kløvergræs Kg ts pr. FE 1,10 1,2 1,3 8/8 Renbestand 8/8 5 kg foderraps Anbefalinger for udlæg af kløvergræs i august til september Udlæg af kløver er altid mere usikkert i efterårsperioden end i foråret, hvor der normalt er gode fremspiringsbetingelser. Der skal satses meget mere på en tidlig etablering af kløvergræs uden dæksæd i den første halvdel af august end på udlæg i begyndelsen af september med dæksæd. Etableres kløvergræs efter korn, bør man fremskynde høsten af korn og fjernelsen af halm mest muligt. Den efterfølgende pløjning, harvning og såning af udlæg skal ske inden for få timer, så jorden ikke tørrer ud. Isidste halvdel af august og begyndelsen af september bør man fortsat vælge udlæg i dæksæd. Vinterhvede har vist sig udmærket som dæksæd. Den udvikler sig ikke så kraftigt, at den påvirker foderværdien i negativ retning, og erfaringen har vist, at den kan yde en vis beskyttelse mod frost og jordfygning. Der har ikke været merudbytte for at anvende mere end 60 kg vinterhvede pr. ha som dæksæd. Nye forsøg, udlagt i efteråret, kan give oplysninger om, hvorvidt 30 kg er tilstrækkeligt. Erfaringen har vist, at efterårsudlæg af kløvergræs er en usikker metode på jord med et stort indhold af humus på grund af risiko for opfrysninger af udlægget. 6/9 60 kg vinterhvede 6/9 120 kg vinterhvede 6/9 60 kg vintertriticale FE pr. ha FE pr. ha Kg pr. FE i gennemsnit af alle slæt Figur 2. Udlæg af kløvergræs i efteråret med forskellige såtider og dæksæd. Udbytte og foderværdi i første. En vellykket såning af kløvergræs er den første betingelse for et stort udbytte af høj kvalitet. På billedet kan man se en flot fremspiring af græs og kløver, udlagt i en moderat mængde af dæksæd. Nye forsøg viser, at der skal satses meget mere på en tidlig etablering af kløvergræs uden dæksæd i den første halvdel af august end på senere etablering med dæksæd. Ved etablering i sidste halvdel af august og begyndelsen af september anbefales det forsat at anvende moderate mængder af vinterhvede som dæksæd til beskyttelse mod frost og jordfygning

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Grovfoderseminar 2006

Grovfoderseminar 2006 Grovfoderseminar 2006 1 Indholdsfortegnelse Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne?...3 Orientering om pilotprojektet balanceregnskaber m.v....4 Ensilering, maskinstationer og kvalitetsopfølgning...11

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landssøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landssøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Læs mere

Canyon er højestydende i 2009

Canyon er højestydende i 2009 sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav

Læs mere

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

GRÆSMARKSPLANTER. Sorter

GRÆSMARKSPLANTER. Sorter GRÆSMARKSPLANTER er > > TORBEN S. FRANDSEN SEGES For alle sortssøg med arterne alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel gælder følgende: Der er tilført kvæl i handelsgødning efter Natur

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med

Læs mere

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007

Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007 Sorter af græsmarksplanter, rodfrugter, majs, grønfoderplanter og kartofler 2007 Forord Resultater fra den lovbestemte værdiafprøvning af sorter af landbrugsplanter og plænegræsser publiceres årligt i

Læs mere

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008 1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere