Græs og grønne afgrøder

Transkript

1 Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen af tidlige sorter har hybridrajgræssorten Marmota givet et stort udbytte af afgrødenheder i blanding med hvidkløver og i renbestand. ortens energiindhold har været højt til middelhøjt og næsten på niveau med måleblandingens. I gruppen af middeltidlige sorter har de nye sorter af hybridrajgræs haft et udbytte på niveau med måleblandingen af alm. rajgræs. Hybridrajgræssorten Brutus bemærker sig negativt ved at have et meget lavt energiindhold. Ved dyrkning i renbestand er der medgået mellem 1,22 og 1,29 kg tørstof til en foderenhed. Blandt afgræsningstyperne har den sildige sort Grumello givet et udbytte og et energiindhold på niveau med måleblandingen. orternes persistens kommer især til udtryk ved dyrkning i renbestand, hvor de ikke hjælpes af hvidkløver. De afprøvede sorter af hybridrajgræs har haft samme eller bedre persistens end rajgræssorterne i den tidlige og middeltidlige måleblanding af alm. rajgræs. Tabel 1. orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs, til ort Art Ploidi Fht. for a.e. pr. ha Fht. for a.e. pr. ha 3. Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs lætforsøg, rent græs 3 forsøg Tidlige sorter Måleblanding 2), a.e. pr. ha D/T 99,9 88,7 97,4 95,2 73,9 Måleblanding, fht Pimpernel alm. rajgr. D Marmota hybridrajgr. T Middeltidlige sorter Måleblanding 3), a.e. pr. ha D/T 101,6 92,7 99,3 103,4 80,4 Måleblanding, fht Brutus hybridrajgr. D aracen hybridrajgr. T ildige sorter Måleblanding 4), a.e. pr. ha D/T 101,3 97,6 101,7 111,9 78,1 Måleblanding, fht Grumello alm. rajgr. T Belfiore 5) alm. rajgr. D D = diploid, T = tetraploid. 2) Tetramax, Triton, Pimpernel, ambin. 3) Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita. 4) Tivoli, Montando, ameba, irius. 5) Afmeldt forsøgene i. 325

2 Angreb af kronrust, sortens energiindhold og mængden af vraggræs har stor betydning for en sorts egnethed til afgræsning. e tabel 2. Med hensyn til procent dækning med kronrust er der en svag tendens til, at de nye hybridrajgræssorter Marmota og aracen er et positivt fremskridt. Desværre har de givet lidt mere vraggræs end de andre. Derfor bør disse sorter prioriteres til slætblandinger. De nye slættyper har en mere opret vækst. Det betyder, at skårlægningen kan ske med stor hastighed, og afgrøden hurtigere bliver tør og klar til skårlægning. orter af hybridrajgræs og rajsvingel er normalt gode repræsentanter for disse slættyper. Til højre ses rajsvingelsorten Lifema, som er en slættype. (Foto. Jakob Willas, Tystofte). Måleblandingen er sammensat af de bedste danske, hollandske og tyske sorter, der har været afprøvet i Danmark. Tabel 2. orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs, til ort Pct. dækning med kronrust Udb. og merudb. i vraggræs, hkg ts pr. ha 2) Kg tørstof pr. FE Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Kg tørstof pr. FE lætforsøg, rent græs 3. Antal forsøg Tidlige sorter Måleblanding 3) 3 8,8 1,13 1,08 1,20 1,16 1,13 Pimpernel 5 0,8 1,13 1,07 1,20 1,15 1,13 Marmota 2 0,2 1,15 1,10 1,20 1,17 1,17 Middeltidlige sorter Måleblanding 4) 2 8,3 1,12 1,07 1,17 1,14 1,14 Brutus 6 1,8 1,15 1,14 1,29 1,22 1,25 aracen 1 0,9 1,13 1,09 1,18 1,17 1,18 ildige sorter Måleblanding 5) 5 6,2 1,10 1,09 1,21 1,15 1,18 Grumello 2-0,5 1,09 1,08 1,17 1,14 1,16 Belfiore 6) 5-0,2 1,10 1,08 1,22 1,15 - Kronrust pct. dækning,. 2) Udbytte af vraggræs, hkg tørstof pr. ha, og. 3) Tetramax, Triton, Pimpernel, ambin. 4) Calibra, Aubisque, Mikado, Mongita. 5) Tivoli, Montando, ameba, irius. 6) Afmeldt forsøgene i. Valg af græssorter til slæt I prioriteret rækkefølge: God overvintring. tort udbytte af foderenheder. Tolerant over for kløver. God fordøjelighed. Opret vækst. God resistens mod kronrust. Valg af græssorter til afgræsning I prioriteret rækkefølge: God overvintring. Begrænset mængde vraggræs. tort udbytte af foderenheder. tor fordøjelighed. Et højt energiindhold. God resistens mod kronrust. Moderat til højt sukkerindhold. Tolerant over for kløver. Begrænset tendens til stængeldannelse. God dækning af jordoverfladen, det vil sige lidt enårig rapgræs i efteråret. Moderat vækst i foråret og en relativt stor produktion i sommerperioden. 326

3 Den nye, sildige sort Grumello er af afgræsningstypen. Den er et fremskridt med beskedne angreb af kronrust og lidt vraggræs. orter af ital. rajgræs efter høst af helsæd orterne af ital. rajgræs i tabel 3 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. orterne er udlagt i vårbyg til helsæd, og der er høstet en til to efterslæt. Udbyttet af foderenheder har været cirka 300 foderenheder større pr. ha i den tetraploide end i den diploide målesort. I gruppen af tetraploide sorter har Fabio givet et udbytte og haft et energiindhold på niveau med målesorten Ajax. Før høst af dæksæd bedømmes sorterne for deres tendens til stængeldannelse. tængeldannelse i græsset før høst af helsæd er generende. tængler og deraf følgende frøsætning kan påvirke helsædens foderværdi i negativ retning og øger risikoen for spild af græsfrø på arealet. orten Fabio har haft mindst tendens til stængeldannelse. Karakteren for vraggræs samt mængden af vraggræs er et udtryk for sortens egnethed til afgræsning, idet vraggræs stort set må betragtes som tab. Der er en tendens til, at sorterne Lipo og Fabio har lidt mindre vraggræs end målesorten. Tabel 3. orter af ital. rajgræs efter høst af helsæd, og ort Kar.for Udb. og stængeldannelse merudb. vraggræs, før hkg ts høst af pr. ha, helsæd, ukker, pct. af tørstof FK org. stof Kg tørstof pr. FE Fht. a.e. pr. ha Antal forsøg Diploide sorter ikem, a.e. pr. ha 29,0 ikem 2) 0 3,3 13,6 78,3 1, Tetraploide sorter Ajax, a.e. pr. ha 32,2 Ajax 3) 1 3,3 14,1 78,4 1, Lipo 0-0,8 13,1 78,7 1,13 92 Fabio 0-0,8 12,7 78,3 1,15 99 kala 0-10, 0 = ingen stængeldannelse, 10 = kraftig stængeldannelse. 2) Målesort. 3) Målesort. Græs og grønne afgrøder I og har der ikke været registreret betydende angreb af rust i ital. rajgræs. orter af timothe, hundegræs og engsvingel I forhold til for eksempel alm. rajgræs har arterne timothe, hundegræs og engsvingel et lavt indhold af sukker og et lavere energiindhold. På grund af arternes større persistens på fugtige arealer eller på arealer med varierende jordtyper indgår de ofte i mindre mængder i blandinger til afgræsning sammen med alm. rajgræs. Det er begrundelsen for, at man ønsker nye sorter af afgræsningstypen. orterne af timothe, hundegræs og engsvingel i tabel 4 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I alle arterne er der høstet fem slæt. I forsøgene med timothe er der afprøvet tre nye afgræsningstyper mod målesorten Kämpe II, der er af slættypen. orten Ragner har haft samme høje udbytteniveau som målesorten, og energiindholdet er betydeligt højere end målesortens. Det kommer især til udtryk i andet og tredje. De øvrige sorter har givet et væsentligt mindre udbytte og et energiindhold på niveau med målesorten. I forsøgene med hundegræs har de to afgræsningstyper Baraula og Ladoga givet et væsentligt mindre udbytte end målesorten Amba, der er af slættypen. Den nye sort Ladoga har givet lidt større udbytte end Baraula og har et energiindhold på samme niveau. Engsvingelsorten Kolumbus har givet et mindre udbytte end målesorten Laura. I de landøkonomiske foreninger er der anlagt observationsarealer med de tilsvarende arter og sorter. I juni, august og oktober er sorterne bedømt for deres egnethed til afgræsning. I disse forsøg er der ikke registreret væsentlige forskelle mellem slæt- og afgræsningstyper. Det kan skyldes, at metoden, der er anvendt, ikke har været egnet hertil. 327

4 Tabel 4. orter af arterne timothe, hundegræs og engsvingel, til Karakter for ort Type smag 2) Kg tørstof pr. FE 3. Udbytte, a.e. pr. ha og fht. 3. lætforsøg, rent græs 3 forsøg Timothe Kämpe II, a.e. pr. ha 5,8 1,35 1,32 1,40 93,8 105,8 89,9 Kämpe II, fht Tundra A 6,5 1,37 1,33 1, Ragnar A 5,8 1,34 1,27 1, Pampas A 5,7 1,37 1,32 1, Hundegræs Amba, a.e. pr. ha 5,3 1,36 1,36 1,28 104,7 107,6 102,9 Amba, fht Baraula A 5,6 1,40 1,39 1, Ladoga A 4,8 1,38 1,39 1, Engsvingel Laura, a.e. pr. ha - 6,9 1,21 1,25 1,27 93,9 107,6 92,1 Laura, fht Kolumbus - 6,0 1,28 1,22 1, Type: A = afgræsning, = slæt. 2) Karakter 0-10, 0 = græsset ædes ikke, 10 = græsset ædes villigt. Udlægsmetoder Efter den nye EU-reform, hvor støtten er afkoblet, er der ikke længere krav om dæksæd af korn eller bælgsæd for at modtage arealstøtte. Derfor er der gennemført forsøg i kløvergræs med og uden dæksæd, en serie med udlæg i foråret og en serie med udlæg i sensommeren og efteråret. Forårsudlæg af kløvergræs I er der gennemført fire forsøg med forårsudlæg af kløvergræs med normal såtid og høst. om dæksæd er der anvendt vårbyg og ærter eller ital. rajgræs. Der er anvendt kløvergræsblanding nr. 42 eller 43 i alle forsøgsled. Forsøgene er uvandede. Alle forsøgene er gennemført på konventionelle jordbrug. I forsøgene er første slæt gennemført på normalt høsttidspunkt ved vækststadium 49, 71 og 83 henholdsvis i vårbyg til grønkorn, ærter høstet som grønært/helsæd og vårbyg til helsæd. Totalt har udlæg i renbestand og udlæg med dæksæd af vårbyg, høstet som grønbyg, været på samme niveau og givet næsten samme nettoudbytte. De største nettoudbytter er høstet, hvor udlægget af kløvergræs er suppleret med 5 kg ital. rajgræs pr. ha, eller hvor der er anvendt dæksæd af grønært og vårbyg, høstet som helsæd. Der er ikke signifikant forskel mellem de totale nettoudbytter ved de forskellige former for udlæg. Foreløbig konklusion Der har ikke været betydelige merudbytter for at anvende vårbyg som dæksæd, høstet som grønbyg. De største nettoudbytter er høstet, hvor udlægget af kløvergræs er suppleret med 5 kg ital. rajgræs pr. ha, eller hvor der er anvendt dæksæd af grønært og vårbyg, høstet som helsæd. Der er en tendens til, at ital. rajgræs som dæksæd har påvirket etableringen af kløver negativt i de to år, forsøgene har været gennemført. Ved udlæg i renbestand, i grønært eller i vårbyg, høstet som grønbyg, er foderværdien høj i alle slæt. Ved udlæg i vårbyg til helsæd er foderværdien lav i første slæt og kun høj i de efterfølgende slæt. Udlæg i vårbyg, høstet som helsæd, er især interessant på bedrifter, hvor der lægges vægt på et stort og sikkert udbytte i første slæt og i mindre grad vægt på en høj foderværdi, og hvor det kan være vanskeligt at tilberede et 328

5 Græs og grønne afgrøder Forårsudlæg af kløvergræs Kg ts pr. FE Dæksæd 1,0 1,2 1,4 Grønbyg 107 kg vårbyg Grønbyg 40 kg vårbyg Grønært/helsæd 124 kg ærter Renbestand Renbestand + 10 kg kl.græs Renbestand 5 kg ital. rajgræs Helsæd 54 kg Nettoudbytte i alt Kg ts pr. FE i første slæt 0 2,5 5 7, FE pr. ha Nettoudbytte i 1. slæt Kg ts pr. FE i efterslæt Figur 1. Nettofoderenheder pr. ha ved udlæg af kløvergræs i renbestand og med forskellige arter og mængder af dæksæd. Nettofoderenheder er udbyttet efter omkostninger til udsæd og såning. godt såbed, samt hvor der er stor risiko for jordfygning. Forsøgene forsætter. tigende mængder kvælstof til forårsudlagt kløvergræs, Foreløbig konklusion Desværre er der kun gennemført et forsøg med kvælstof til forårsudlagt kløvergræs, men forsøget viser meget tydeligt, at kvælstof påvirker udviklingen af kløveren meget. Til første slæt skal der anvendes moderate mængder kvælstof, 70 til 80 kg pr. ha. Totalt kan tilførsel af kvælstof udover normen på 246 kg kvælstof pr. ha øge udbyttet, men det vil antageligt reducere bestanden af kløver for meget. Forsøgene fortsætter. Efterårsudlæg af kløvergræs Overvintring og udbytte af græs og især kløver er meget afhængigt af etableringstidspunktet og de klimatiske betingelser på etableringstidspunktet i efteråret. I praksis udsås der dæksæd af vintersæd fra slutningen af 10 Anbefalinger for udlæg af kløvergræs uden dæksæd om foråret Vælger man at udlægge græs og kløvergræs uden dæksæd om foråret, skal man sikre sig, at det kan ske tidligt og rettidigt, og jorden er rimeligt dyrkningssikker. Dvs. jord med en god vandholdende evne eller markvanding. I fremspiringsfasen skal der være lettilgængeligt kvælstof til rådighed i det øverste jordlag. Det kan sikres ved at tilføre gylle ved nedfældning før pløjning eller ved nedharvning efter pløjning. Der suppleres med kvælstof i handelsgødning op til cirka 70 til 80kg kvælstof pr. ha inklusive virksomt kvælstof i husdyrgødning. tørre kvælstofmængder reducerer bestanden af kløver for meget. Ukrudtsbekæmpelse udføres tidligt, hvis det skønnes nødvendigt at bekæmpe ukrudt. ærligt generende arter er kamille, hvidmelet gåsefod og agersennep, som bliver træagtige før første slæt. På bedriftsniveau planlægges det således, at første slæt af det nye udlæg høstes samtidig med anden slæt på de eksisterende græsmarker omkring juli. august for at beskytte udlægget mod tidlig frost og jordfygning i vinterperioden. I figur 2 ses resultatet af tre forsøg, der er gennemført i hele vækstperiodens længde. Der er i forsøgene høstet meget store udbytter og et merudbytte på cirka foderenheder pr. ha for tidlig etablering uden dæksæd i den første halvdel af august i forhold til etablering med dæksæd i begyndelsen af september. Dæksæd af vinterhvede har hverken påvirket foderværdien i negativ retning ved første slæt eller i de efterfølgende slæt. Dæksæd af vintertriticale 329

6 har medført et betydeligt lavere energiindhold ved første slæt og i det samlede udbytte. Forsøgene forsætter. åtid Dæksæd Efterårsudlæg af kløvergræs Kg ts pr. FE 1,10 1,2 1,3 8/8 Renbestand 8/8 5 kg foderraps Anbefalinger for udlæg af kløvergræs i august til september Udlæg af kløver er altid mere usikkert i efterårsperioden end i foråret, hvor der normalt er gode fremspiringsbetingelser. Der skal satses meget mere på en tidlig etablering af kløvergræs uden dæksæd i den første halvdel af august end på udlæg i begyndelsen af september med dæksæd. Etableres kløvergræs efter korn, bør man fremskynde høsten af korn og fjernelsen af halm mest muligt. Den efterfølgende pløjning, harvning og såning af udlæg skal ske inden for få timer, så jorden ikke tørrer ud. Isidste halvdel af august og begyndelsen af september bør man fortsat vælge udlæg i dæksæd. Vinterhvede har vist sig udmærket som dæksæd. Den udvikler sig ikke så kraftigt, at den påvirker foderværdien i negativ retning, og erfaringen har vist, at den kan yde en vis beskyttelse mod frost og jordfygning. Der har ikke været merudbytte for at anvende mere end 60 kg vinterhvede pr. ha som dæksæd. Nye forsøg, udlagt i efteråret, kan give oplysninger om, hvorvidt 30 kg er tilstrækkeligt. Erfaringen har vist, at efterårsudlæg af kløvergræs er en usikker metode på jord med et stort indhold af humus på grund af risiko for opfrysninger af udlægget. 6/9 60 kg vinterhvede 6/9 120 kg vinterhvede 6/9 60 kg vintertriticale FE pr. ha FE pr. ha Kg pr. FE i gennemsnit af alle slæt Figur 2. Udlæg af kløvergræs i efteråret med forskellige såtider og dæksæd. Udbytte og foderværdi i første. En vellykket såning af kløvergræs er den første betingelse for et stort udbytte af høj kvalitet. På billedet kan man se en flot fremspiring af græs og kløver, udlagt i en moderat mængde af dæksæd. Nye forsøg viser, at der skal satses meget mere på en tidlig etablering af kløvergræs uden dæksæd i den første halvdel af august end på senere etablering med dæksæd. Ved etablering i sidste halvdel af august og begyndelsen af september anbefales det forsat at anvende moderate mængder af vinterhvede som dæksæd til beskyttelse mod frost og jordfygning