Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien"

Transkript

1 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien

2 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet er gennemført i samarbejde mellem Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, By & Havn I/S, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune, Kildebjerg Ry A/S, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljøministeriet, Region Hovedstaden, Rødovre Kommune, Skanderborg Kommune og Vallensbæk Kommune. De Økonomiske Råds sekretariat har deltaget i projektets styregruppe. Analyserne er gennemført af Københavns Universitet og Spacescape.

3 Indhold Indledning Opsamling fra lanceringskonferencen Sæt pris på dine omgivelser Byens kvaliteter sat på formel Ti regler for god bykvalitet Grønne områder er eftertragtede Case 1: Golfbane og pulspark i Kildebjerg-Ry Det blå guld Case 2: Havnebad i Aarhus Mangfoldighed af byfunktioner skaber et attraktivt byliv Case 3: Nedsættelse af husleje for butikker i nyt boligområde Bagsiden af et mangfoldigt byliv Nærhed til station og metro Støj er den store synder Case 4: Plug n Play i Ørestad Projektets metode

4

5 Hvad skaber en god by? Det spørgsmål satte en række kommuner, Region Hovedstaden, Naturstyrelsen og Københavns Universitet sig for at besvare i det ambitiøse projekt Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter (GEVIBB). Projektet er udsprunget af projektet Byliv, der betaler sig, der er gennemført af Naturstyrelsen, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Aarhus Kommune og Kildebjerg Ry A/S, men har inddraget en lang række kommuner og Region Hovedstaden som yderligere partnere. De Økonomiske Råds sekretariat har rådgivet projektets følgegruppe. Forskerne fra Københavns Universitet har i projektet analyseret godt ca bolighandler og set på flere hundrede variablers betydning for priserne. En lang række forhold, fra nærhed til grønne områder over støjgener til mængden af cafeer og barer i nærheden af boligen, er blevet gransket, og dette enorme datasæt giver et enestående indblik i, hvordan en lang række af byrummets kvaliteter påvirker prisen på vores boliger. Faktisk kan op til 90 pct. af variationen forklares med den model, som projektet har skabt. Samtidig giver projektet et detaljeret indblik i effekten af en række enkelte kvaliteter i byrummet, fra havnebade til tog-stationer. Resultatet er et unikt og stærkt værktøj for byplanlæggere, ejendomsinvestorer og politikere. Nu kan de se på deres by eller bygning med samme øjne som kommende huskøbere, og de får et evidensbaseret grundlag, der kan skabe grundlag for beslutninger om byers og byområders udvikling. De økonomiske gevinster ved at skabe attraktive byrum bliver med dette projekt synlige. For dette er netop en af de stærkeste konklusioner fra projektet: Investeringer i et attraktivt byliv betaler sig. Projektets betydning er åbenlys. De danske byer og miljøer undergår i disse år store forandringer. Gamle industriområder forvandles til nye kontor- og boligområder, og samtidig skal byerne udvikle sig til at håndtere fremtidens udfordringer på en række områder, lige fra en ældre befolkning til et voldsommere klima. Det betyder, at der i dag skal træffes beslutninger om, hvordan morgendagens byer skal se ud. Med resultaterne fra dette projekt i hånden kan disse beslutninger nu træffes på et fundament af viden om, hvilke kvaliteter og tilbud borgerne efterspørger i deres byer. Undersøgelsen dækker hushandler i København og omegnskommunerne samt i og omkring Aarhus og Skanderborg (se side for uddybning af områdernes inddeling). Denne spredning gør det muligt med modellen i hånden at give kvalificerede bud på, hvilke samfundsøkonomiske og budgetøkonomiske betydninger konkrete investeringer har for boligejere i en lang række byområder i landet. Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet 5

6 Det særlige er, at vi har holdt alle faktorerne op mod hinanden i den samme model. Så har vi dels kigget på hvilket niveau, det har påvirket priserne på, og hvor langt ud effekterne rækker på prisniveauet. Det er noget, som vi kan bruge i planlægningen. Professor Bo Jellesmark Thorsen, Professor Københavns Universitet Denne publikation er en introduktion til forskningsprojektets hovedkonklusioner. Undersøgelsen viser, at der trods lokale forskelle er en betydelig mængde forhold, der går igen fra sted til sted. Disse generelle resultater har dannet grundlag for ti tommelfingerregler for, hvad der skaber eller reducerer værdi i bylivet. Publikationen rummer desuden fire cases fra det overliggende Byliv, der betaler sig -projekt, der illustrerer, hvordan tankegangen bag at opgøre værdien ved forandringer i byrummet kan tages i brug. Resultaterne fra GEVIBB-projektet blev præsenteret på en konference på Ørestads Skole 17. januar Denne publikation indledes med et resume af pointerne herfra. Video fra konferencen kan desuden ses på Dernæst perspektiveres resultaterne i en redigeret version af en analyse fra Mandag Morgen, oprindelig bragt samme dag som konferencen. Endelig præsenteres de ti tommelfingerregler og de fire cases. 6 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

7

8 Opsamling fra lanceringskonferencen Byliv, der betaler sig gevinster ved investering i byliv og bykvalitet Projekterne Byliv, der betaler sig og Gevinster ved Investeringer i Byliv og Bykvaliteter (GEVIBB) blev offentliggjort for ca. 200 gæster ved en konference på Ørestad Skole d. 17. januar Ved lanceringen blev forskningsprojektet, der er udarbejdet af Københavns Universitet v. Skov og Landskab, præsenteret og belyst gennem cases, der demonstrerede forskellige aspekter af projektets resultater. Derudover blev erfaringer ved at udvikle både eksisterende og helt nye byområder debatteret og diskuteret. Præsentationen og den efterfølgende debat bragte en række pointer frem: 01 Resultaterne fra GEVIBB-projektet og dialogværktøjet fra Byliv, der betaler sig udgør et stærkt fundament til bedre dialog mellem bygherre, investorer og myndigheder, da det viser, at der er gevinster ved at tænke på tværs af offentlige og private sektorer at mere attraktive bylivsinvesteringer også giver økonomisk gevinst for grundejere og ejendomsinvestorer. 02 Det betyder, at det kan blive lettere for byplanlæggere at inddrage det økonomiske bæredygtighedsaspekt i byudviklingsprojekter, hvor det primære fokus før har været på den miljømæssige og sociale bæredygtighed i byudvikling. 03 Undersøgelsens resultater kan bruges til at klarlægge, hvilke kvaliteter beboerne efterspørger, og derfor også hvilke bykvaliteter der sammen giver livskvalitet for borgere og økonomiske gevinster for samfundet. 04 Resultaterne fra GEVIBB-projektet skal ikke ses som en komplet facitliste, men som et redskab til at vurdere konsekvenserne af forslag til udvikling af byen. Resultaterne egner sig bedst til analyser af eksisterende byområder og i mindre grad til helt nye bydele, der skal bygges op fra grunden. 05 Det oplagte næste skridt kunne være at inddrage analyser af værdien af arkitektoniske kvaliteter og offentlige tilbud såsom skoler, daginstitutioner og kulturelle tilbud, herunder biblioteker, biografer og teatre, i en udbygget version af analysen. 06 Resultaterne kan i så fald blive et værdifuldt bidrag til diskussionen om velfærdens udvikling, f.eks. ved at give et bedre grundlag for at vurdere effekten af skolelukninger eller investeringer i lokale sundhedscentre. 8 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

9 Jeg synes, at undersøgelsen skal bruges til, at alle politiske beslutningstagere, alle investorer og alle borgere bliver klar over, at det at have en god og attraktiv by ikke kun er godt for mennesker og miljøet, men også for økonomien og de investeringer, som vi laver. Miljøminister Ida Auken (SF) Vi kan gå fra at være reaktive til at være proaktive over for developere og argumentere for, at det ikke er nok, at de tænker på det hus, de vil bygge. De skal også bidrage til den by, de vil placere det i. Det er faktisk til deres egen fordel. Søren Johnsen, teknisk direktør, Brøndby Kommune Vi kan bruge undersøgelsen til at illustrere, ikke bare for private ejendomsinvestorer men også over for byrådet, at nogle af de projekter, som giver rigtig god livskvalitet, også giver rigtig gode økonomiske resultater på bundlinjen. Laura Hay, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet 9

10 Denne tekst er en bearbejdet udgave af en analyse af GEVIBB-projektet bragt i Mandag Morgen 17. januar Sæt pris på dine omgivelser Banebrydende undersøgelse sætter kroner og øre på nærmiljøets betydning for boligers værdi. Undersøgelsen, der er den hidtil største af sin art, giver et unikt værktøj til at øge boligområders værdi gennem målrettet byudvikling. Når der i de kommende år etableres letbaner i byer som København og Aarhus, vil det ikke bare blive lettere at komme rundt i byerne. Det vil også få en markant betydning for værdien af de boligområder, som letbanerne skærer igennem. Boligerne tættest på stationerne kan se frem til en værdiforøgelse på 4-8 pct., mens de boliger, der ligger langt fra stationerne, men tæt på skinnerne, til gengæld har udsigt til en værdiforringelse på op til 15 pct. Det viser en ny undersøgelse, som Naturstyrelsen, Region Hovedstaden, en række kommuner i hovedstadsområdet og Østjylland samt byudviklingsselskaberne By & Havn og Kildebjerg Ry A/S har foretaget i samarbejde med Københavns Universitet. I undersøgelsen, som offentliggøres i dag på konferencen Byliv, der betaler sig i København, er der kortlagt ikke mindre end ejendomshandler og analyseret, hvordan byrummet omkring dem har påvirket salgsprisen. Undersøgelsen, der er den hidtil mest omfattende af sin art i Danmark, giver dermed byplanlæggere, investorer og politikere et nyt, unikt værktøj til at vurdere byudviklingsprojekters betydning for boligområders værdi. Det kan betale sig at investere i et godt byliv. Det kan vi nu se sort på hvidt i forskningsprojektet. Indsigterne hjælper kommunerne til at kunne indrette nye kvarterer på en måde, så boligerne får høj værdi, siger Miljøminister Ida Auken (SF). Det er ingen nyhed, at støjgener forringer boligens værdi, eller at gode offentlige transportmuligheder øger den. Men undersøgelsen går skridtet videre og sætter kroner og øre på, hvad en lang række bykvaliteter såsom infrastruktur, parkarealer, kyst, butikker, cafeer, veje m.v. betyder for boligernes værdi. Med udgangspunkt i detaljerede studier af velafgrænsede byområder i København, Aarhus og Skanderborg har projektparterne opstillet 10 tommelfingerregler for bykvaliteternes værdi. De 10 tommelfingerregler går igen på tværs af områderne og gælder med stor sandsynlighed også for andre byområder i Danmark. Undersøgelsen afdækker også, hvor langt ud i byrummet de enkelte effekter strækker sig. Den positive effekt af at bo i nærheden af en station klinger f.eks. langsomt af og rammer først nul for boliger meter fra 10 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

11 Det kan betale sig investere i et godt byliv. Det kan vi nu se sort på hvidt i forskningsprojektet. Indsigterne hjælper kommunerne til at kunne indrette nye kvarterer på en måde, så boligerne får høj værdi siger miljøminister Ida Auken (SF ). stationen. Den negative effekt af at bo tæt på jernbanestøjen aftager langt hurtigere: Allerede efter 100 meter har det ikke nogen effekt på boligprisen. Fra industrikvarter til boligområde Undersøgelsen leverer et helt nyt vidensgrundlag for byplanlæggere, investorer, politikere og andre, der træffer beslutninger om planlægning og udvikling af byområderne. Når man skal anlægge en letbane, er det f.eks. vigtigt at komme med et kvalificeret bud på, hvilken betydning linjeføringen og stationernes placering får for de bolig- områder, banen skærer igennem, siger professor på Københavns Universitet Bo Jellesmark Thorsen, der har været styrmand på projektet. En af dem, der vil studere den nye undersøgelse grundigt, er Søren Johnsen, teknisk direktør i Brøndby Kommune. I vores kommune kan vi bl.a. bruge sådan et værktøj i forhold til byudviklingen omkring den nye letbane, siger han. Letbanen skal i de kommende år anlægges i Københavns såkaldte Ring 3, og det betyder i første omgang omkostninger for Brøndby, da de kommuner, letbanen løber igennem, skal dække en tredjedel af anlægsudgifterne. Det er derfor vigtigt for os at finde måder at dække omkostningerne på gennem erhvervsudvikling og øgede skatteindtægter, siger Søren Johnsen. En del af løsningen kan letbanen selv levere, hvis ellers kommunen forstår at optimere de positive effekter på boligområders værdi. At der nu er sat konkrete mål på effekternes rækkevidde, kalder Søren Johnsen meget interessant: Hvis vi har et tal for det, jamen, så kan vi begynde at regne på, hvor meget det vil bidrage til kommunekassen gennem øgede skatteindtægter og erhvervsudvikling, siger han. Filosofien er, at mere attraktive boligområder vil tiltrække flere virksomheder og mere ressourcestærke skatteborgere. Konkret åbner letbanen mulighed for at omdanne en række ældre industriområder på den københavnske vestegn fra arealkrævende industri til blandede bolig- og erhvervsområder med butikker, liberalt erhverv og lettere industri. Det såkaldte Kirkebjergområde, der strækker sig fra Brøndby ind i Glostrup Kommune, er et sådant område. Det overvejer vi at omdanne til noget, der Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet 11

12 er lidt tættere bebygget med flere arbejdspladser, boliger m.m., siger Søren Johnsen. Det bliver netop muligt nu, i kraft af at det bliver mere stationsnært. Og i den forbindelse er den nye undersøgelse et værdifuldt grundlag for den kommunale planlægning og de kommunale dispositioner. Træer og butikker som effektive værdiskabere Placering af stationer m.v. er blot et af de virkemidler, byplanlæggere kan tage i anvendelse for at øge attraktivitetsværdien af byområder. Adgangsforhold til parker og rekreative områder samt udbuddet af butikker og andre erhverv er andre knapper, man kan dreje på. Hvad det sidste angår, afdækker undersøgelsen en interessant sammenhæng mellem mangfoldighed i næringslivet og boligernes værdi: Jo flere forskellige slags butikker, cafeer, virksomheder m.v. et område byder på, jo større positiv effekt har det på boligprisen. Undersøgelsen viser, at mangfoldigheden i de butikker og virksomheder, der ligger inden for en radius af meter fra gadedøren, kan lægge flere hundrede tusinde kr. til salgsprisen på ejerlejligheder i København. Ejendomsmæglerne er fuldt bevidste om værdien af lokale butikker og andre bykvaliteter. Ejendomsmæglerkæden Home markedsfører f.eks. en 3-værelses-ejerlejlighed på 84 kvadratmeter i Indre København på følgende måde: Super beliggenhed lige mellem Nansensgade og søerne, og med Torvehallerne, Nørreport, Ørstedsparken og Kgs. Have i gåafstand. Lejligheden er sat til salg til en pris på kroner kr. pr. kvadratmeter. Og priserne i området forventes at stige yderligere de kommende år som følge af målrettede byudviklingsprojekter. Hele området omkring Israels Plads, herunder Nørreport Station, er nemlig under ombygning. Københavns Kommune har, sammen med Oticon Fonden, skudt 60 millioner kr. i at forny den tidligere relativt forsømte plads, så den kombinerer plads til aktiviteter, leg og gadesport med et rekreativt område med træer, borde og stole på en måde, så der skabes en glidende overgang til Ørstedsparken og de nyetablerede Torvehaller. Når det står færdigt, er jeg ikke i tvivl om, at det har en positiv indvirkning på hele områdets værdi. Det bliver mere attraktivt, hvad enten det handler om butik, kontor eller beboelse, siger Per Hallgren, der er direktør for den største ejendomsvirksomhed i København, Jeudan. Ida Auken håber, at det gode eksempel spreder sig: Jeg er ikke overrasket over, at forretninger betyder meget. Vi har i København set, hvordan Torvehallerne på Israels Plads gav et kvalitetsløft til det lokale område og betød mere liv og handel. Samtidig betød det også stigende boligpriser. Den lokale investering har givet gevinst på flere hylder. Sådan vil det forhåbentlig gå i byudviklingen fremover, ikke mindst på grund af dette projekt, siger miljøministeren, og fortsætter: Med denne viden kan vi gøre private investorer mere interesserede i at bidrage til attraktive boligkvarterer, simpelthen fordi de kan se, at det betaler sig. Samarbejdet med investorerne kan derfor blive helt anderledes givtigt. Kommuner og private investorer skal kunne fordele udgifterne rimeligt og samtidig sikre en bedre koordinering mellem investeringerne og kommunernes planlægning. Måske kan vi i sidste ende få mere for pengene det vil være godt for alle parter, siger ministeren. Inspiration fra New York Som investor i Torvehallerne har Jeudan, der ejer flere ejendomme i kvartererne omkring Israels Plads, selv skubbet på udviklingen for at øge områdets attraktionsværdi. Ejendomsselskabet har skudt 70 millioner kr. i hallerne, og selskabet driver selv det nye fødevaremekka, der tæller over 60 forskellige butikker. 12 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

13

14 Vi kunne se i horisonten, at det ville blive en fornuftig forretning, siger Per Hallgren. Inspirationen til fornyelsen af Israels Plads kom blandt andet fra projektet Bryant Park i New York. En komplet renovering af den over 100 år gamle park, der i 1970 erne var i totalt forfald, har forvandlet området omkring parken til et af de mest attraktive på Manhattan. Bryant Park fremstår i dag som et multirekreativt område med lege- og sportsaktiviteter, restaurationer, cafeer og et kompleks med over 100 forskellige butikker. Det har tiltrukket over 6 millioner besøgende om året og gjort lejemål i bygninger op til parken 63 pct. mere værd end dem, der ligger bare en enkelt blok væk. For erhvervslivet i området er parken blevet en sådan succes, at virksomheder sponserer arrangementer på parkens mange friluftsscener som en del af deres markedsføringsstrategi. Vi håber, at renoveringen af Israels Plads vil få en lignende effekt, siger Per Hallgren. Ligesom Søren Johnsen finder han den nye kortlægning af bykvaliteternes rækkevidde interessant. I Danmark har det indtil videre været vanskeligt at finde dokumentation for effekter af byudvikling, siger Per Hallgren. Ikke for tæt på En anden interessant konklusion i den nye undersøgelse er dog også, at der er grænser for, hvor tæt man vil bo på næringslivets aktører. Særligt cafeer og barer kan således både have en positiv og en negativ effekt på boligprisen alt efter hvor tæt de kommer på. På den ene side er adgang til barer og cafeer en af de ting, der gør det fedt at bo inde i byen. Men hvis man kommer så tæt på, at man også kan høre og lugte det, trækker det værdien af boligen ned, siger Bo Jellesmark Thorsen. Undersøgelsen viser, at barer, restauranter, pizzeriaer m.v. kan have en negativ effekt på salgsprisen, hvis de ligger under 100 meter fra boligen. For enfamilieshuse kan hver bar eller cafe skrabe 1-4 pct. af husprisen, mens prisen på lejligheder påvirkes med op til 1 pct. For ejerlejligheder i Københavns centrum vil det typisk betyde et fradrag i prisen på over kr. for hver nærtliggende bar eller cafe. 14 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

15 Bo Jellesmark Thorsen understreger imidlertid, at undersøgelsens enkeltresultater ikke bør tolkes isoleret. Vi har analyseret en meget kompleks sammenhæng med nogle ret grove værktøjer, og man kan ikke bare optimere parametrene enkeltvis, siger han. Byplanlæggere og investorer kan derfor ikke forvente at boligpriserne banker i vejret, hvis bare de etablerer en masse butikker i et område og i øvrigt overholder 100-metersgrænsen. Hvis byrummet i øvrigt ikke er attraktivt, har man ikke fundamentet til at skabe det positive samspil mellem næringslivet, beboerne og boligmassens værdi, siger Bo Jellesmark Thorsen: Modellerne kan til gengæld bruges til at give et kvalificeret overslag over, hvad det vil betyde for et boligområdes værdi, hvis man marginalt set øger eller mindsker nogle af de undersøgte bykvaliteter. Alle skal have glæde af havnen Undersøgelsens resultater kan også bruges som en guide til, hvilke bykvaliteter boligkøbere finder attraktive og ønsker at betale en merpris for. Undersøgelsen udgør således et evidensbaseret grundlag for værdierne i byrummet. Og det kan være et stærkt værktøj, når investorer, byplanlæggere og beslutningstagere skal nå til enighed om udvikling af byområder. Det gælder også ved etablering af helt nye byområder, f.eks. når tidligere industri- og havneområder omdannes til beboelse. Det mener bl.a. planlægningschef i Aarhus Kommune, Niels-Peter Mohr, som de sidste 12 år har beskæftiget sig med udvikling af Aarhus Kommunes bynære havnearealer. Ved udvikling af havnearealerne har vi tidligere ansat en ejendomsmægler til at være med til at sige, hvad der er attraktivt i markedet lige nu, siger Niels-Peter Mohr. Målet med udviklingen af havnearealerne er imidlertid ikke blot at få ejendomspriserne i vejret, men også at skabe nye rekreative områder til glæde for hele byen. Kunsten er at bruge markedskræfterne til også at opfylde offentlige interesser. Det kan eksempelvis ske gennem en byggemodning, der bidrager til at integrere de nye bydele i den samlede by via parkeringsmuligheder og offentlig transport, så andre borgere også kan få glæde af de nye bykvaliteter, siger Niels-Peter Mohr. Ligesom Søren Johnsen understreger han i øvrigt, at den nye undersøgelse er et oplagt værktøj i forbindelse med etablering af en ny letbane. Den århusianske letbane skal stå klar i 2016 og bliver dermed Danmarks første af slagsen. Vi arbejder f.eks. med forhold som stationsnærhed i kommuneplanlægningen, siger Niels-Peter Mohr: Dér vil undersøgelsen give god inspiration, ligesom den vil være et oplagt værktøj til at få mest muligt ud af de omdannelses- og byudviklingsprojekter, der vil dukke op langs banen. Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet 15

16 Byens kvaliteter sat på formel Undersøgelsen Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet er gennemført af Københavns Universitet. I projektet er ca hushandler analyseret. Ud fra resultaterne har det været muligt at identificere nogle regelmæssigheder. Disse regelmæssigheder danner grundlag for en række tommelfingerregler, der vurderes at være gældende for størstedelen af byområderne i Danmark. De ti tommelfingerregler præsenteres på side 18 og forklares i dybden på siderne 20 til 33. Om undersøgelsen Undersøgelsen er udført i områderne Århus Kommune, Skanderborg Kommune samt Storkøbenhavn (København, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre kommuner). Områderne dækker således beboelsesområder i storby, forstad, provinsby og byer i landområder, der hver især tilbyder byliv med forskellige kvaliteter. De undersøgte markeder er inddelt efter forskellige parametre og baggrundsvariable. Aarhus og Skanderborg Kommune Aarhus by er behandlet som én by, men med to separate modeller for enfamilieshuse og ejerlejligheder. Byerne uden for Aarhus by og i Skanderborg Kommune indgår i et andet analyseområde, som i undersøgelsen repræsenterer byer i landområder. Det gælder for byerne Stilling, Maarslet, Ry, Hørning, Tranbjerg, Hasselager, Harlev, Galten, Skovby, Lystrup, Skødstrup og Skanderborg. Se figur 1. Storkøbenhavn Storkøbenhavn er opdelt i en række mindre områder, der både dækker storby og forstad. Her er identificeret fire delmarkeder for enfamilieshuse i Københavnsområdet: Et storbyområde kaldet Center og tre forstadsområder kaldet Nord, Vest og Syd. Se figur 2+3. Med hensyn til markedet for ejerlejligheder har det været nødvendigt at foretage en yderligere opdeling. Byområderne Ydre Nørrebro og Amager modelleres bedst hver for sig og bliver derfor behandlet adskilt fra København Center. For ejerlejligheder i forstæderne har det ikke været muligt at identificere et særligt rumligt mønster. Derfor behandles de i samme model. 16 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

17 1 2 Nord Vest Center Syd 3 Nørrebro Center Amager Forstad Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet 17

18 Ti regler for god bykvalitet 1Grønne områder er eftertragtede. Værdien af et hus stiger med op til 10 pct. i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 meters gangafstand. Grønne områder mellem 500 og meter væk øger værdien med op til 2 pct. for hver 10 hektar. Både værdistigning og rækkevidde er lidt lavere for lejligheder i de større byer. 2Nærhed til kyst skaber betydelig værdistigning, men kun i de første rækker. De boliger, der ligger tættest på kysten i et givent område, er pct. dyrere, men effekten falder til nul ca. 300 meter fra kysten. 3Mangfoldighed i butiks- og erhvervslivet skaber værdi. Værdien af en bolig stiger med 2-4 pct. for hver 10 nye næringslivsbrancher (butikker, cafeer, liberale erhverv m.m.), der findes inden for meters gangafstand af den. 4Vi vil ikke bo tæt på et værtshus. Værdien af et hus falder med 1-4 pct. for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 meters gangafstand. 5Men i storbyerne er barer mere accepterede. Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder med 0,3-1 pct. for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 meters gangafstand. 6Transportmuligheder er vigtige. Nærhed til togog S-togsstationer forøger en boligs værdi med 4-8 pct. for de boliger, der ligger tættest på stationen. Effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring meter fra stationen. Effekten er størst uden for det centrale Aarhus og København. 7Metroen er populær, hvor den er bygget færdig. Nærhed til metrostation giver en forøgelse på 5-7 pct. af boligens værdi, men kun inden for de nærmeste par hundrede meter omkring stationen. 8Støj reducerer en boligs værdi. Effekten er op til 2 pct. ved et støjniveau på omkring 60 db, men stiger til op mod 10 pct. ved støj på 70 db. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 pct. ved støjniveauer op til 75 db. 9Vi vil ikke bo lige op ad banen. Nærhed til jernbanespor reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod pct. tættest ved jernbanen, men den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen. Og heller ikke ved motorvejen. Nærhed til 10 motorveje og store veje reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 7-10 pct. for boligerne tættest på. Effekten aftager jævnt mod nul omkring meter fra vejen. 18 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

19 Vi får tal på, hvor meget det egentlig betyder for en boligs værdi, at der er nogle gode arealer rundt omkring, at der er nogle gode byrum, nogle butikker, at der er noget liv, og at der er nogle grønne områder. Miljøminister Ida Auken (SF) Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet 19

20 Grønne områder er eftertragtede 1 Grønne områder er eftertragtede. Værdien af et hus stiger med op til 10 pct. i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 meters gangafstand. Grønne områder mellem 500 og meter væk øger værdien med op til 2 pct. for hver 10 hektar. Både værdistigning og rækkevidde er lidt lavere for lejligheder i de større byer. Vi vil gerne bo tæt på naturen, eller i det mindste en park. Undersøgelsen viser en markant højere pris for boliger, der har let adgang til grønne områder. På tværs af hele markedet stiger prisen på boliger med op til 10 pct. for hver 10 hektar grønne områder, der findes inden for en gangafstand på 500 meter fra boligen. Er de 10 hektar placeret mellem 500 og meter fra boligen, er værdien af boligen op til 2 pct. højere end områdets gennemsnit. Betegnelsen grønne områder dækker i undersøgelsen over en lang række områder med forskellige anvendelsesmuligheder, fra små parker, der hovedsagligt er placeret i de større byer, til større skovområder, enge og søer. Fælles for dem alle er dog, at de spiller en positiv rolle for værdien af boligerne i nærheden. Adgang til natur og grønne områder er en attraktiv og efterspurgt kvalitet, der indgår som en integreret del af mange menneskers livsstil og opfattelse af, hvad der er et godt og sundt liv. Adgang til naturoplevelser skaber mulighed for fordybelse, afslapning og fysisk udfoldelse. Derfor er det heller ikke kun afstanden til grønne områder, men også mængden af grønne områder fordelt over et større område, der har betydning for boligpriserne. I København Center og Aarhus har grønne områder en særlig kraftig positiv effekt på boligpriserne. Her kan nærhed til grønne 20 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet

21 områder betyde værdistigninger for boliger på op til 10 pct. Det antyder, at folk, der vælger at bo i byerne, i særlig grad vægter alligevel at have adgang til parker og naturområder. I kroner og øre betyder det, at en gennemsnitsboligs værdi i Aarhus stiger med ca kroner pr. hektar park inden for meters gangafstand. I København stiger en gennemsnitslejlighed ca kr. pr. hektar naturområde inden for 600 meters gangafstand og ca kr. pr. hektar park inden for 1 kilometer. Effekten er dog ikke lige stærk i alle områder. I Skanderborg kan man kun observere en påvirkning på op til 1,3 pct. pr. 10 hektar natur inden for meter. Man bør dog huske, at der er mange områder i provinsen, hvor der findes betydelig mere natur tættere på boligerne end i de større byområder. Det betyder, at selv om effekten umiddelbart er lavere i Skanderborg end i København og Aarhus, så er den samlede effekt af grønne områder stadig betydelig, da naturområderne er større. Adgang til grønne områder er derfor en central værdi, som bør inddrages, når der investeres i udviklingen af nye boligområder eller forbedring af gamle. Det kan især være gavnligt at forbedre adgangen, herunder at skabe kortere gangruter, til eksisterende områder og at forberede nye grønne områder i byplanlægningen. Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet 21

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo

Læs mere

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S Byliv der betaler sig / gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Byliv der betaler sig er gennemført i

Læs mere

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst

Læs mere

Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S

Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S 1 2 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet Juni 2012 Udarbejdet for Naturstyrelsen, Miljøministeriet Udviklingsselskabet By & Havn IS/ Aarhus Kommune Kildebjerg-Ry A/S

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Hovedkonklusioner Thomas Hedemark Lundhede Toke Emil Panduro Linda Kummel Alexander Ståhle Axel Heyman Bo Jellesmark Thorsen 216 a IFRO Rapport

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Tematisk hovedrapport Thomas Hedemark Lundhede Toke Emil Panduro Linda Kummel Alexander Ståhle Axel Heyman Bo Jellesmark Thorsen 216 b IFRO Rapport

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins university of copenhagen Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda ; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo Jellesmark Publication

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Projekt Målsætning med projektet var at øge den nuværende viden om investeringer i byliv og byrums-kvaliteter At operationalisere begreberne byliv

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling 1 Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for at

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins university of copenhagen Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo Jellesmark Publication

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn

Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn en model for boliglokalisering og bilejerskab Ismir Mulalic, Ninette Pilegaard og Jan Rouwendal Resumé Viden om, hvordan folk vælger at bosætte sig, er et centralt emne

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

VELBELIGGENDE BYGGEGRUNDE VED CITY 2 I TAASTRUP

VELBELIGGENDE BYGGEGRUNDE VED CITY 2 I TAASTRUP Gymnasium Gadehaveskolen Handelsskole VELBELIGGENDE BYGGEGRUNDE VED CITY 2 I TAASTRUP Høje Taastrup Station Danske Bank Ca. 11.500 kvm boligbyggeret City 2 Copenhagen Designer Outlet Ca. 14.300 kvm kontorbyggeret

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Albertslund Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj 2 Vi har zoomet ind på perioden fra 2011

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup Funder Silkeborg Nord Høje Kejlstrup Søholt Silkeborg Centrum Hårup Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse).

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse). Punkt 9. Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan 10-011 (2. forelæggelse). 2013-38056. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y PARTNERSKABET BAG BYOMDANNELSESPROJEKTET FRA GADE TIL BY ER NU SÅ LANGT I PLANLÆGNINGEN AF BYGGEPROCESSEN, AT

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere