Titel Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn: B02, Kognitionspsykologi, inkl. intro til forskningsmetode

Transkript

1 Titel Studieguide for bachelor i psykologi Modulnavn: B02, Kognitionspsykologi, inkl. intro til forskningsmetode Redaktør Christian Gerlach Nr. 2.0 Dato 20/ Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 2 Forudsætning... 2 Formål... 2 Skema... 2 Underviserne... 3 Studiesekretær...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Modulbestyrer... 3 Undervisningslokaler... 3 Modulets varighed... 3 Anbefalet Pensum: Modulets indhold (genstandsområder) Studieordningens mål for modulet... 5 Fagspecifikke målbeskrivelser:... 5 Generelle målbeskrivelser: Evaluering af modulet Undervisningsform Ugeplaner for forelæsninger... 7 Moduluge 1 (uge 45)... 7 Moduluge 2 (uge 46)... 8 Moduluge 3 (uge 47)... 9 Moduluge 4 (uge 48) Moduluge 5 (uge 49) Moduluge 6 (uge 50) Ugeplaner for holdundervisning MB Eksamen Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studieguiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studieguiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Forudsætning Ingen. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse af grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for kognitiv psykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om at introducere og vurdere kognitive begreber, modeller og teorier, og give studerende en forståelse af (blandt andet) menneskets perception, indlæring og hukommelse og individuelle forskelle heri, samt forståelse for hvordan denne viden anvendes i forskellige sammenhænge. I dette modul skal de studerende endvidere erhverve en grundlæggende forståelse for basale forskningsmetodologiske begreber inden for psykologi. Skema Generelt: Du finder dit skema her i Studieguiden og på SDU s hjemmeside. Du må ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper. Er undervisningslokalet overfyldt, kan underviser bede om at ikke-holdsatte, forlader lokalet. 2

3 Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Christian Gerlach (CG underviser), lektor, cand. psych., ph.d., dr. psyk., Institut for Psykologi. (SUND) Tonny Elmose Andersen (TEA underviser), ph.d.-studerende, cand. psych., Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi (SUND). Malcolm Bang (MB - underviser og holdvejleder), Ekstern lektor, cand. psych., Institut for Psykologi (SUND) 2 studenter-instruktorer til hvert hold, der kan bistå underviseren i forbindelse med forsøgsafvikling, dataanalyse samt vejledning i rapportskrivning på det enkelte hold. Gæsteforelæser: Norbert Krüger (NK underviser), professor, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Studiesekretær Kirsten Zeuthen, Institut for Psykologi Campus. Telefon: ; kzeuthen@health.sdu.dk Åbningstid: Modulbestyrer Christian Gerlach, Institut for Psykologi Campus. Telefon: ; cgerlach@health.sdu.dk Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Undervisningen gives som forelæsninger (F) - alle studerende; eller som holdtimer (H) - i alt 6 hold af ca. 18 studerende. Modulets varighed Modul 2 begynder tirsdag i uge 45 og slutter fredag i uge 50. Eksamen er i uge 2. Eksamensdatoer; Se under punkt 9. Eksamen. Anbefalet Pensum: Anbefalede Grundbøger: Ashcraft, M. H & Radvansky, G. A. (2010). "Cognition" (5. udg.). Prentice Hall: Pearson International Edition. ISBN: (Hele bogen s.1 576). En god grundbog med klar hovedvægt på kognitionspsykologi og eksperimentalpsykologi. Gazzaniga, M. S., Ivry, R.B., & Mangun, G. R. (2009). "Cognitive Neuroscience. The Biology of the Mind" (3. udg.). New York: Norton. ISBN-13: (Kap. 3 6, 8-10, 12. Sider = 395). En god og relativ lettilgængelig grundbog der har hovedvægten på de hjernemæssige aspekter ved kognition. 3

4 Coolican, H. (2009). Research methods and statistics in psychology (5. Udg.). London: Hodder Education. ISBN: (Kap. 1 5, og 24. Sider = 263) En udmærket og bred grundbog om forskningsmetode og anvendelsen af (elementær) statistik i psykologi. Pallant, J. (2010). SPSS survival manual. Maidenhead, UK: Open University Press. ISBN-13: (som reference, særlig kap og evt. kap 13). Eysenck, M. W., & Keane, M. T. (2010). Cognitive Psychology: A student s handbook (6. Udg.). London: Psychology Press. ISBN: Denne bog kunne være et alternativ til Ashcraft/Gazzaniga (angivet ovenfor), da den forsøger at kombinere kognitionspsykologi og neurovidenskab. Resultatet er imidlertid ikke helt overbevisende og bogen bliver som følge heraf noget sværere tilgængelig end de forrige udgaver af bogen (der var mere kognitions- end neurovidenskabeligt orienterede). Forslag til supplerende litteratur: Der vil under de enkelte forelæsninger være angivet evt. supplerende litteratur, der er relevant for den givne forelæsning. Derudover kan følgende bøger anbefales som generel supplerende litteratur: Gade, A. (1997). Hjerneprocesser: Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund. ISBN En fremragende skrevet introduktionsbog om hjerneforskning med særlig vægtning af de neuropsykologiske aspekter. Bogen er ikke helt up-to-date men giver en god baggrund for at forstå hjerneprocesser og kognition, og så er den på dansk. Der er mange spændende kasuistikker og bogen er rig på historiske skildringer egner sig fint som godnatlæsning. Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P. M. (2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund. En omfattende grundbog inden for det neuropsykologiske område. Den er på et højere niveau end Hjerneprocesser: Kognition og neurovidenskab, men kan stadig læses af folk uden det helt store kendskab til hjerneprocesser og kognition. Her får du også begreberne på dansk. 3. Modulets genstandsområder/indhold Kognitiv neurovidenskab, videnskabsteori, forskningsmetoder i psykologi, grundlæggende metodologi, visuel kognition, opmærksomhed, korttidshukommelse, langtidshukommelse, beslutningstagning og ræsonnement, problemløsning, hjernens udvikling, sprog, emotioner, kunstig intelligens. Den kognitive psykologis historie og udvikling Grundlæggende teorier, begreber og empiri inden for kognitiv psykologi. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for kognitiv psykologi. 4

5 Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for kognitiv psykologi. Introduktion til anvendelse af videnskabsteoretiske metoder til løsning af problemstillinger inden for kognitiv psykologi. Etiske problemstillinger knyttet til kognitiv psykologi. 4. Studieordningens mål for modulet Denne studieguide beskriver hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Fagspecifikke målbeskrivelser: Ved modulets afslutning kan den studerende: MS1: tilegne sig og anvende viden om forskellige perspektiver på psykologiske problemstillinger inden for kognitiv psykologi, og anerkende, at kognitiv psykologi indeholder en række teorier, forskningsmetoder, evidens, metoder og anvendelsesmuligheder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet). MS2: identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger inden for kognitiv psykologi. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring). MS3: forstå og formidle ideer og undersøgelser af forskellige perspektiver inden for kognitiv psykologi og anerkende specifikke psykologiske tilgange til relevante problemstillinger. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning, formidling). MS4: forstå og vurdere bestanddele i kognitive processor og evidens herom. (Færdigheder vurdering og beslutning). MS5: generere hypoteser, stille forskningsspørgsmål og designe en mindre undersøgelse, alene og i samarbejde med andre, inden for kognitiv psykologi, som under vejledning vil kunne afprøves. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning. Kompetencer samarbejde og ansvar) MS8: vurdere og formidle undersøgelsesresultater samt forholde sig reflekterende til den nye viden inden for kognitiv psykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) 5

6 MS9: reflektere over teoretiske og etiske problemstillinger, der associeres med brugen af forskellige paradigmer, metoder, redskaber, eller analyse- og løsningsmodeller i kognitiv psykologi. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling). Generelle målbeskrivelser: Modulet bidrager til at de studerende kan opnå de generelle målbeskrivelser 1-10: G1 G2 G3 G4 G5 G6 G7 G8 G9 kommunikere hensigtsmæssigt og professionelt. Dette involverer at formidle problemstillinger og løsningsmodeller (der støttes af evidens), på en måde, der er sensitiv overfor modtagerens behov og forventninger. Dette opnås igennem opgaveskrivning, udarbejdelse af videnskabelige rapporter, oplæg og posterpræsentation til grupper. (Færdigheder formidling) forstå og anvende forskellige data. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning) anvende relevante digitale værktøjer til at understøtte læringsprocessen. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning) finde og organisere information. Dette omfatter indsamling og organisering af lagret information fra bøger, og tidsskrifter, databaser og andre elektroniske kilder. (Viden og forståelse vidensfeltet. Færdigheder typen af færdigheder. Kompetencer - læring) tilegne sig viden om og forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis taget fra primærkilder inden for flere fagområder. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet) udføre bedømmelser og vurderinger. Dette involverer behovet for at anlægge forskellige perspektiver på problemstillinger (baseret på teori og praksis), og at vurdere dem for at komme frem til og formidle en konklusion. (Viden og forståelse vidensfeltet; forståelses- og reflektionsniveauet. Færdigheder vurdering og beslutning; formidling) anvende videnskabsteori til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger. (Færdigheder typen af færdigheder; vurdering og beslutning). kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, i studie- eller arbejdssammenhænge på en saglig, ansvarlig og etisk holdbar måde. (Kompetencer handlerummet; samarbejde og ansvar) modtage og anvende vejledning og supervision effektivt i studie- eller arbejdssammenhæng. (Kompetencer handlerummet; samarbejde og ansvar; læring). 6

7 G10 identificere egne læringsbehov og reflektere over disse samt strukturere kortere læringsforløb alene og i samarbejde med andre i forhold til problemstillinger i forskellige læringsmiljøer. (Kompetencer samarbejde og ansvar, læring). 5. Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. 6. Undervisningsform Undervisningen kører som en kombination af forelæsninger og holdundervisning. Ved forelæsningerne gennemgås centrale metoder, begreber og teoridannelser inden for kognitionspsykologien. Holdundervisningen vil være baseret på, at den studerende gennemfører en række klassiske kognitionspsykologiske eksperimenter De data, der genereres her, skal efterfølgende benyttes som grundlag for udfærdigelse af 4 skriftlige forsøgsrapporter (af 4-6 sider). 7. Ugeplaner for forelæsninger Moduluge 1 (uge 45) ONSDAG, DEN 9. NOVEMBER (LOKALE U20): INTRODUKTION TIL KOGNITI- ONSPSYKOLOGI: CG Psykologiens fødsel som videnskab og kognitionspsykologiens historiske udvikling gennemgås. Formålet er at give et indblik i kognitionspsykologiens traditioner og metoder med særligt henblik på at afgrænse kognitionspsykologiens genstandsfelt og metoder i forhold til andre psykologiske discipliner. Anbefalet litteratur: Ashcraft & Radvansky (kap. 1, 2). Supplerende litteratur: Nørby, S., Kyllingsbæk, S., Harms, L., & Larsen, A. (2011). Kognitionspsykologi. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori (2 udg.), kap. 16, pp København: Hans Reitzels Forlag. En kort men udmærket introduktion til kognitionspykologi på dansk. ONSDAG, DEN 9. NOVEMBER (LOKALE U20): METODOLOGI I: FORSK- NINGSPROCESSEN I EKSPERIMENTEL PSYKOLOGI: CG Der lægges ud med et klassisk kognitionspsykologisk forsøg, hvor alle studerende deltager. Derefter gives en gennemgang af den hypotetisk-deduktive og eksperimentelle metode, der ligger til grund for stort set alle kognitionspsykologiske eksperimenter. Samtidigt introduceres de grundlæggende begreber (variable, reliabilitet, validitet, udvalg, randomisering, within-subjects design o.s.v.), der knytter sig til denne generelle metode. Begreberne relateres til det forsøg, som de studerende netop har gennemgået. 7

8 Anbefalet Litteratur: Coolican (kap. 1 til og med 5). FREDAG, DEN 11. NOVEMBER (LOKALE U47): FUNKTIONEL NEURO- ANATOMI OG BILLEDDANNELSE: CG Selvom hovedvægten i modul 2 ligger på kognitiv psykologi, findes denne disciplin ikke længere i ren form. Der er snarere tale om et nyt vidensfelt benævnt kognitiv neurovidenskab, der trækker på en række discipliner: herunder hjerneforskning bedt set. Denne forelæsning vil give en basal introduktion til de generelle principper for hjernens opbygning og funktion, der er en forudsætning for at forstå meget af den nye kognitive psykologi. De mest almindelige neurovidenskabelige metoder vil også blive gennemgået. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 3 & 4). Supplerende litteratur: Gerlach, C., & Starrfelt, R. (2011). Hjernen og psyken. I B. Karpatschof & B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori (2 udg.), kap. 25, pp København: Hans Reitzels Forlag. En kort introduktion til neuropsykologi med særlig vægtning af neuropsykologiens historiske udvikling. Gerlach, C., Starrfelt, R., Gade, A., & Pedersen, P. M. (2009). Neuropsykologi: Begrebernes og metodernes historie og udvikling. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P. M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 1., pp København: Frydenlund. En lidt kortere gennemgang af det samme som ovenstående reference. Gade, A. (1997). Hjerneprocesser: Kognition og neurovidenskab. Kap. 3: (Hjernen og dens funktioner). Super kort fremstilling af hjernens generelle opbygning og funktioner. Læs evt. dette kapitel som det første, hvad angår neuroanatomi. Gerlach, C., & Kyllingsbæk, S. (2009). Billeddannelse og neuropsykologi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P. M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 38., pp København: Frydenlund. En kort gennemgang af hvordan man bruger billeddannende teknikker (hjerneskanninger) inden for neuropsykologien. Moduluge 2 (uge 46) MANDAG, DEN 14. NOVEMBER (LOKALE U47): VISUAL COGNITION 1: NK/CG We will describe the processing of information in the human visual system starting with the human eye over the early stages of the visual cortex (processing of color, texture, edges, local motion, depth) to the dorsal and ventral path way. Here the focus is not on the neuroanatomy but on the representation of visual information at the different levels of visual processing. We will also touch eye movements and visual attention as well as feedback processes in the human visual system associated with socalled Gestalt laws. At the end of the lecture we briefly reflect on links to computer vision research. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 5), Ashcraft & Radvansky (kap. 3) 8

9 Supplerende litteratur: Ungerleider, L. G., & Bell, A. H. (2011): Uncovering the visual alphabet : Advances in our understanding of object perception. Vision Research, 51, ONSDAG, DEN 16. NOVEMBER (LOKALE U20): VISUEL KOGNITION 2: CG Synet er uden tvivl den mest udforskede og derfor også bedst forståede af vores sanser. Denne forelæsning vil gennemgå det hjernemæssige grundlag for og den kognitionspsykologiske forståelse af synsprocesser. Vægtningen vil ligge på high-level vision, dvs. de aspekter der handler om visuel genkendelse af genstande og handlinger baseret på baggrund af synsindtryk. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 6), Ashcraft & Radvansky (kap. 3) Supplerende litteratur: Gerlach, C., & Marstrand, L. (2009). Visuelle perceptionsforstyrrelser og agnosi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P. M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 6., pp København: Frydenlund. Gerlach, C. (2009). Visuospatiale forstyrrelser. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 7., pp København: Frydenlund. Gerlach, C., & Udesen, H. (2009). Apraksi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 10., pp København: Frydenlund. Alle tre kapitler ovenfor giver en kort gennemgang af de hyppigste kognitive/neuropsykologiske forstyrrelser der rammer visuel perception og visuel-guidet handling ved hjerneskade. FREDAG, DEN 18. NOVEMBER (LOKALE U47): METODOLOGI II: INTRO- DUKTION TIL DESKRIPTIV OG INFERENTIEL STATISTK: CG Her gennemgås de basale procedurer, der anvendes til dataopgørelse/beskrivelse (måleskalaer: ratio-, interval-, ordinal- og kategorial; mål for central tendens og variabilitet). Formålet er, at den studerende stifter bekendtskab med den stokastiske tankegang, der ligger bag kognitionspsykologisk teoridannelse og bliver i stand til at forstå samt gennemføre basale statistiske databehandlinger. Anbefalet litteratur: Coolican (kap. 11 til og med 14). Moduluge 3 (uge 47) ONSDAG, DEN 23. NOVEMBER (LOKALE U20): OPMÆRKSOMHED & KORTTIDSHUKOMMELSE: CG Vi er kun opmærksomme på (bevidste om) en lille del af alle se sanseindtryk vi påvirkes af. Hvad er det, der afgør, om vi bliver opmærksomme på noget eller ej og hvad er opmærksomhed i det hele taget? Forelæsningen søger at give svar herpå ved at gennemgå de dominerende teorier, der findes om opmærksomhed. Hovedvægten vil ligge på visuel opmærksomhed. Da det næsten er umuligt at forstå opmærksomhedens funktion uden at behandle korttidshukommelse/arbejdshukommelse vil også disse processer blive gennemgået. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 12), Ashcraft & Radvansky (kap. 4 & 5). 9

10 Supplerende litteratur: Baddeley, A. (2007). Working Memory, Thought, and Action. Oxford: Oxford University Press. ISBN13: Stort set alt hvad der er værd at vide om arbejdshukommelse finder du her. Baddeley, A. (1997). Human Memory: Theory and Practice. Revised Edition. London: Psychology Press. ISBN: Kap Fremragende bog der helt klart er værd at have på hylden. Den er af ældre dato end den ovenstående med bredere i sit sigte, da den også omhandler langtidshukommelse etc. ONSDAG, DEN 23. NOVEMBER (LOKALE U20): KØNSFORSKELLE I KOGNITION: CG Er kvinder bedre til at multi-taske end mænd og er mænd bedre end kvinder til at læse kort og køre bil? Vi ser nærmere på, hvad vi ved om kønsforskelle i hjerne og kognition. Supplerende litteratur: Gerlach, C. (2008). Kønsforskelle, hjerne og kognition. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, En let tilgængelig fremstilling af kønsforskelle i kognition og neuroanatomi med særlig vægtning af metodologiske aspekter. FREDAG, DEN 25. NOVEMBER (LOKALE U47): LANGTIDSHUKOMMEL- SE: CG Vores evne til at danne og lagre viden er en absolut forudsætning for, at vi kan fortolke verden omkring os og tage ved læring af erfaring. Uden hukommelse ville alting være nyt. Men hvad er hukommelsens neurale grundlag, og findes der forskellige typer af hukommelsessystemer? Det ser vi nærmere på i denne forelæsning. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 8), Ashcraft & Radvansky (kap. 6 & 7). Supplerende litteratur: Baddeley, A. (1997). Human Memory: Theory and Practice. Revised Edition. London: Psychology Press. ISBN: Kap Gade, A. (1997). Hjerneprocesser: Kognition og neurovidenskab. Kap. 10: (Hukommelse). Kortfattet men alligevel bred fremstilling af hukommelse. Vil du have et hurtigt overblik, kan du med fordel starte her. Moduluge 4 (uge 48) MANDAG, DEN 28. NOVEMBER (LOKALE U47): HUKOMMELSE I PRAK- SIS: CG I denne forelæsning ses der nærmere på, hvordan vi husker ting i dagligdagen (everyday memory). Vi bevæger os med andre ord lidt ud af laboratoriet og ser på, hvordan de forskellige hukommelsessystemer arbejder sammen i praksis i mere naturlige situationer end fx gengivelse af ordpar og lignende. Anbefalet litteratur: Ashcraft & Radvansky (kap. 8). 10

11 Supplerende litteratur: Baddeley, A. (1997). Human Memory: Theory and Practice. Revised Edition. London: Psychology Press. ISBN: Kap ONSDAG, DEN 30. NOVEMBER (LOKALE U20): HJERNENS UDVIKLING GENNEM ONTOGENESEN: CG Givet den hastige udvikling der har været i de teknikker, der muliggør, at vi kan undersøge hjerneprocesser hos raske personer, herunder børn, har vi fået en langt mere nuanceret forståelse af hjernens udvikling fra vi fødes og til vi dør, end vi havde for blot 10 år siden. I dag ved vi således, at hjernen ikke er færdigudviklet ved det 6. år men først langt senere. I forelæsningen ses der nærmere på, hvad vi ved om hjernens overordnede udvikling fra fødslen frem til begyndelsen af 20 erne og vi følger op på neuroanatomien fra tidligere forelæsninger. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 3). Supplerende litteratur: Gerlach, C. (2007). Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: Hjernens udvikling. I T. Schilhab & B. Steffesen (red) Nervepirrende pædagogik: En introduktion til pædagogisk neurovidenskab, kap. 4., pp København: Akademisk Forlag. En kort gennemgang af hjernens udvikling fra vi fødes og frem til voksenalderen med særligt henblik på de pædagogiske implikationer af denne viden. FREDAG, DEN 2. DECEMBER (LOKALE U47): SPROG 1: CG Mange hævder, at sprog er det, der adskiller mennesker fra dyr. Denne forelæsning handler om sprogfunktionen generelt og dens hjernemæssige grundlag. Du vil stifte bekendtskab med sprogets syntaks, semantik og fonologi. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 10), Ashcraft & Radvansky (kap. 9). Supplerende litteratur: Arbib, M. A. (2005). From monkey-like action recognition to human language: An evolutionary framework for neurolinguistics. Behavioral and Brain Sciences, 28, En teori om hvordan sproget kunne være udviklet gennem evolutionen. Artiklen er sikkert ikke den nemmeste at læse (det er primær-litteratur), men den er interessant og tidsskriftet udmærker sig ved, at der er en masse andre forskere der kommenterer på de enkelte artikler og at forfatterene tager til genmæle. Moduluge 5 (uge 49) ONSDAG, DEN 7. DECEMBER (LOKALE U20): SPROG 2: CG Vi fortsætter hvor vi slap i forrige forelæsning (nr. 12) men koncentrerer os om læseprocesser, sprogets udvikling hos børn (set fra en kognitiv neurovidenskabelig synsvinkel) og to-sprogethed. Anbefalet litteratur: Ashcraft & Radvansky (kap. 10). Supplerende litteratur: Gerlach, C. (2008). Hjernens udvikling i spædbarnsalderen. Psyke & Logos, 29, En kortfattet artikel om hjernens udvikling i spædbarnsalderen med fokus på sprogtilegnelse. 11

12 Starrfelt, R. (2009). Aleksi. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P. M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 4., pp København: Frydenlund. En god og overskuelig fremstilling af læseprocessen, som den beskrives inden for kognitiv neuropsykologi. Starrfelt, R., & Gerlach, C. (2007). The Visual What For Area: Words and pictures in the left fusiform gyrus. NeuroImage; 35: Et bidrag til debatten om hvorvidt der findes et særligt område (modul) i hjernen, der alene genkender bogstaver/ord. ONSDAG, DEN 7. DECEMBER (LOKALE U37): PROBLEMLØSNING OG KREATIVITET: TEA Tænkning og bevidsthed betragtes som de højeste trin på udviklingsstigen og består af komplekse kognitive processer som kognitionspsykologien endnu ikke forstår til fulde. Med forelæsningen gives en gennemgang af de forskellige videnskabelige "skolers" studier af problemløsning. Der tages udgangspunkt i den klassiske forskning i problemløsning med udgangspunkt i dyrestudier. Det gestalt-psykologiske syn på problemløsning gennemgås og sammenholdes med heuristiske modeller. De klassiske problemløsningsmodeller er kun i stand til at forstå delelementer af problemløsning og møder store begrænsninger når de skal forklare ikke velafgrænsede og komplekse problemer eller dilemmaer i den "virkelige" verden. Nyere studier i kompleks problemløsning berøres kort. Anbefalet litteratur: Ashcraft & Radvansky (kap. 12). Supplerende litteratur: Barsalou, L. W. (1999). Perceptual symbol systems. Behavioral and Brain Sciences, 22: FREDAG, DEN 9. DECEMBER (LOKALE U47): BESLUTNINGSTAGNING OG RÆSONNEMENT: TEA Problemløsning, ræsonnement og beslutningstagning er vanskeligt beskrevet uafhængig af hinanden, idet problemløsningsprocessen er bygget op af mange kognitive og affektive processer. Men i den følgende forelæsning vil der blive set nærmere på hvordan bevidste såvel som førbevidste processer leder til beslutningstagning og valg. Klassiske kognitivistiske teorier og modeller vil blive gennemgået og sammenholdt med mere moderne systemiske og neuropsykologiske forståelser af beslutningstagning. Påvirker emotionerne beslutningsprocessen positivt eller virker de forstyrrede på den logiske tænkning. Novicer og eksperter træffer beslutninger i problemsituationer på baggrund af forskellige erfaringer, men har dette også betydning for hvordan valgene træffes og problemerne løses? Kan tænkning, beslutningstagen og problemløsning overhovedet forstås uafhængig af historien og konteksten? Anbefalet litteratur: Ashcraft & Radvansky (kap. 11). Supplerende litteratur: Sanfey, A. G., Hastie, R., Colvin, M. K., & Grafman, J. (2003). Phineas gauged: decision-making and the human prefrontal cortex. Neuropsychologia, 41: Moduluge 6 (uge 50) MANDAG, DEN 12. DECEMBER (LOKALE U47): EMOTIONER: MB 12

13 Emotioner spillede indtil for ca. 10 år siden ikke nogen fremtrædende rolle i kognitionspsykologien. Dette er anderledes nu, hvor man er blevet opmærksom på, at emotioner spiller en væsentlig rolle i de fleste mentale processer, f.eks. opmærksomhed og indlæring. I denne forelæsning gennemgås basale forhold vedrørende emotioners neurale grundlag og de forskellige teorier, der eksisterer om forholdet mellem emotion og kognition. Anbefalet litteratur: Gazzaniga (kap. 9) og Ashcraft & Radvansky (Emotioner har ikke et selvstændigt kapitel, men der står lidt rundt omkring: brug indexet). Supplerende litteratur: Phelps, E.A. (2006). Emotion and cognition: Insights from studies of the human amygdale. Annual Review of Psychology, 24 (57): ONSDAG, DEN 14. DECEMBER (LOKALE U20): MODELING COGNITION IN ARTIFICIAL SYSTEMS: NK/CG This lecture is concerned with the modeling of cognitive processes in artificial systems on different levels of granularity. We will start with the modeling of neurons in so called neural networks and will put this approach in the perspective of GOFAI (Good Old Fashioned Artificial Intelligence) and the Bias/Variance problem being fundamental for learning. We will then highlight developments in the modeling of visual systems and robots in the last decades. Finally we reflect on prerequisites of truly cognitive systems and reflect on up-to-date research in this field. Supplerende litteratur: Russell, S. J., & Norvig, P. (2009). Artificial Intelligence: A Modern Approach. (3. Ed.). Pearson, Prentice Hall. ISBN-13: En omfattende og up-to-date introduktion til teori og praksis inden for kunstig intelligens. Brunak, A., & Lautrup, B. (1988). Neurale netværk: Computere med intuition. København: Nysyn Munksgaard. Bogen gennemgår naturlige og neurale netværk. Relativ let tilgængelig gennemgang. Største problem er den lidt forældede dato. FREDAG, DEN 16. DECEMBER (LOKALE U47): ÅBEN: CG I denne sidste undervisningsomgang er det de studerende, der bestemmer indholdet. Ansku det som en spørgetime(r), hvor du har mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål inden eksamen. HUSK: skriv en mail til CG (cgerlach@health.sdu.dk) i god tid inden dagen, så han evt. kan nå at forberede noget mere dybtgående. 8. Ugeplaner for holdundervisning MB Holdundervisningen er fordelt på seks hold. Hold 1, 2, 3, 5 og 6 har undervisning mandage kl (Hold 1), tirsdage (Hold 2), tirsdage (Hold 3), torsdage (Hold 5) og torsdage (Hold 6) i ugerne 45, 46, 47, 48, 49 & 50. Hold 4 har undervisning mandage i uge 45, 47 og 49 og onsdage i uge 46, 48 og 50, NB!! Lokaler: Holdundervisningen finder sted i Multimediesalen i Winsløwparken 19, 1. sal. Se SDUs hjemmeside for nærmere information om lokaler. Se her 13

14 Holdundervisningen, der vil forløbe over 6 gange, vil være baseret på, at den studerende gennemfører 5 klassiske kognitionspsykologiske eksperimenter. De data, der genereres her, skal efterfølgende benyttes som grundlag for udfærdigelse af 4 skriftlige forsøgsrapporter (af 4-6 sider) omhandlende hvert deres eksperiment. 2 studenter-instruktorer på hvert hold bistår underviseren i forbindelse med vejledning i forsøgsafvikling, dataanalyse og rapportskrivning. Forsøgsrapporterne skal indeholde: En deskriptiv dataopgørelse/analyse af resultaterne (central tendens/spredning) Suppleret med korrelationsanalyse/lineær regression. Der er intet krav om signifikanstestning, og dette emne vil kun blive sporadisk omtalt i undervisningen. Derudover skal rapporterne indeholde en kort diskussion af fundene i forhold til (udvalgte dele af) den kognitionspsykologiske litteratur (typisk relevante dele af det anbefalede pensum samt evt. originalartikler, hvori eksperimenterne er blevet rapporteret) samt Metodemæssige refleksioner, dvs. betragtninger vedr. styrker og svagheder ved det valgte design, den undersøgte population o.s.v. Det fremgår af de angivne kapitler i Coolican, H. (2009). Research methods and statistics in psychology, hvordan analyser skal udføres og forsøgsrapporterne skal udformes. Det er en fordel at læse de relevante kapitler før de to første undervisningsgange i uge 45 og 46. Dette stof uddybes i to forelæsninger om forskningsmetode og dataanalyse, der ligger tidligt i forløbet. Pallant, J. (2010). SPSS survival manual kan bruges som reference i forbindelse med analyser I SPSS. Det er en fordel at læse de relevante kapitler før de to første undervisningsgange i uge 45 og 46. Den pædagogiske model for forsøgsundervisningen, og arbejdet med rapporterne, er baseret på, at indlæring foregår ved aktiv deltagelse, arbejde med analyser og produktion af skriftlige og mundtlige produkter (rapporter og fremlæggelser). Den enkelte studerendes udbytte og eksamensresultat er afhængig af forberedelsen til den enkelte undervisningsgang og arbejde med analyser og rapporter, der kan give grundlag for vejledning i de problemer, der opstår i arbejdet med analyser og rapporter. Der vil ikke blive givet individuel feedback på de afleverede rapporter. Holdundervisningen er ikke baseret på forelæsninger. Der er til hvert hold en underviser og to studenter-instruktorer, der har gennemført kurset tidligere. Det giver mulighed for vejledning i de problemer, der naturligt vil opstå i arbejdet med analyser og rapporter. Det er en forudsætning for at få udbytte af denne mulighed, at den enkelte studerende fra kursets start producerer materiale, der kan give grundlag for vejledning. Nedenfor er indholdet for de 6 holdundervisningsgange angivet. NB! Her er det vigtigt ikke at læse om forsøgene på forhånd, da man i så fald risikerer at få misvisende data! Man skal derfor heller ikke diskutere eksperimenterne med sine medstuderende, førend de har lavet de samme forsøg. Uge 45: a. Afvikling af forsøget Mental rotation. b. Gennemgang af den videnskabelige baggrund for forsøget. 14

15 c. Analyse af data fra forsøget i SPSS i grupper på 4-5 deltagere. Grupperne forbereder en forsøgsrapport, der fremlægges som for holdet som PowerPoint -præsentation den efterfølgende undervisningsgang (i uge 46). Anbefalet litteratur: Coolican (kap. 1 til og med 5). Pallant (kap ). Litteratur om forsøget fra forsøgsvejledningen. Uge 46: a. Rapportskrivning: Gruppernes præsentation af deres forsøgsrapport for eksperimentet Mental rotation for holdet med feedback og diskussion. Gennemgang af hvilke elementer en rapport skal indeholde: IMRAD-modellen. b. Afvikling af forsøget Visuel søgning. c. Individuelt arbejde med analyse af data fra forsøget Visuel søgning i SPSS med mulighed for vejledning. Anbefalet litteratur: Coolican (kap. 11, 12). Pallant (kap og evt. kap. 13). Litteratur om forsøget fra forsøgsvejledningen. Litteratur om IMRAD-modellen for forsøgsrapporter: Se Coolican kapitel 24 (især s om rapportskrivning) og f.eks.: %20a%20lab%20report.pdf; O%20WRITE%20A%20LABORATORY%20REPORT.pdf. Uge 47: a. Rapportskrivning: Ca. 4 studerende fremlægger deres rapportskitser om forsøget Visuel søgning for holdet i PowerPoint med feedback og diskussion. b. Afvikling af forsøget Sternberg s Fast Memory Search c. Individuelt arbejde med analyse af data fra forsøget Sternberg s Fast Memory Search i SPSS med mulighed for vejledning. d. Aflevering af rapport omhandlende Visuel søgning på E- learn/e-learn senest søndag den 27. november 2011 kl Anbefalet litteratur: Coolican (reference). Pallant (reference). Litteratur om forsøget fra forsøgsvejledningen. Uge 48: a. Rapportskrivning: Ca. 4 studerende fremlægger deres rapportskitser om forsøget Sternberg s Fast Memory Search for holdet i PowerPoint med feedback og diskussion. b.. Afvikling af forsøget IOWA Gambling Task. 15

16 c. Individuelt arbejde med analyse af data fra forsøget IOWA Gambling Task i SPSS med mulighed for vejledning. d. Aflevering af rapport omhandlende Sternberg s Fast Memory Search på E-learn/e-learn senest søndag den 4. december 2011 kl Anbefalet litteratur: Coolican (reference). Pallant (reference). Litteratur om forsøget fra forsøgsvejledningen. Uge 49: a. Rapportskrivning: Ca. 4 studerende fremlægger deres rapportskitser om forsøget IOWA Gambling Task for holdet i PowerPoint med feedback og diskussion. b. Afvikling af forsøget Visuel langtidshukommelse. c. Individuelt arbejde med analyse af data fra forsøget Visuel langtidshukommelse i SPSS med mulighed for vejledning. d. Aflevering af rapport omhandlende IOWA Gambling Task senest søndag den 11. december 2011 kl Anbefalet litteratur: Coolican (reference). Pallant (reference). Litteratur om forsøget fra forsøgsvejledningen. Uge 50: a. Rapportskrivning: Ca. 4 studerende fremlægger deres rapportskitser om forsøget Visuel langtidshukommelse for holdet i PowerPoint med feedback og diskussion. b. Individuelt arbejde med rapportskrivning med mulighed for vejledning. c. Spørgetime, uformel evaluering og ideer til forbedringer af denne del af modulet. d. Aflevering af rapport omhandlende Visuel langtidshukommelse senest søndag den 18. december 2011 kl Anbefalet litteratur: Coolican (reference). Pallant (reference). Litteratur om forsøget fra forsøgsvejledningen. 9. Eksamen På nedenstående link findes information om eksamensdatoer mm. achelor/eksamen.aspx 16

17 Eksamensform: Eksamen består af to dele: (I) En bedømmelse af én af den studerendes forsøgsrapporter (censor/eksaminator udvælger tilfældigt én af forsøgsrapporterne til endelig bedømmelse ved eksamen) samt (II) en skriftlig multiple-choice prøve uden hjælpemidler. Karakter for modulet beregnes som et vægtet gennemsnit af de to karakterer, givet i de to delprøver. Begge dele skal bestås for at hele modulet er bestået. Bedømmelse sker med censur. Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen, at den studerende har indleveret 4 forsøgsrapporter omhandlende forsøgene: (1) Visuel søgning, (2) Sternberg Fast Memory Search, (3) IOWA Gambling Task samt (4) Visuel langtidshukommelse. Del I: Indlevering/godkendelse af forsøgsrapporter. Delprøven svarer til 1/3 (5 ECTS) af samlet karakter. Aflevering af forsøgsrapporterne til bedømmelse ved eksamen skal ske inden følgende afleveringsfrister: 1. Rapport over forsøg i uge 46: Søndag den 27. november 2011 kl Rapport over forsøg i uge 47: Søndag den 4. december 2011 kl Rapport over forsøg i uge 48: Søndag den 11. december 2011 kl Rapport over forsøg i uge 49: Søndag den 18. december 2011 kl Afleveringen sker elektronisk til E-learn/e-learn. Se teknisk vejledning om hvordan det skal gøres på E-learn/e-learn. Rapporterne skal afleveres som PDF/ODF-filer; én PDF/ODF-fil for hver opgave. Læs og forstå vejledningen i god tid og følg den. Afvigelser kan medføre at opgaven eller opgaverne ikke kan bedømmes, tab af eksamensforsøg og i visse tilfælde undersøgelse af, om der er forsøg på brud på eksamensreglerne. Formelle krav til forsøgsrapporterne: 4-6 sider á 2400 anslag - eksklusiv litteraturliste samt evt. grafer og tabeller. (2400 anslag svarer cirka til en side - inkl. mellemrum). Opgaverne afleveres skrevet i pkt. 12, og med 1½ linje afstand. Del II: MCQ-test: Anden del af eksamen foregår den 13. januar Delprøven svarer til 2/3 (10 ECTS) af samlet karakter og varer 3 timer. FØR EKSAMEN Du skal medbringe studiekort til eksamen. Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr skal afleveres inden eksamen. Du skal møde op udenfor eksamenslokalet minimum 15 min. før eksamensstart med mindre andet er angivet. BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes eksamen efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 1. Studerende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog stk. 3 og 4: 17

18 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Bedømmelsen»Bestået/Ikke bestået«kan anvendes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen om uddannelsen. Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen»bestået/ikke bestået«finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen»godkendt/ikke godkendt«. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: Fax: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl