SYDSLESVIGSK ÅRBOG 2013 Sydslesvigsk Årbog 2013 Dansk virke i grænselandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYDSLESVIGSK ÅRBOG 2013 Sydslesvigsk Årbog 2013 Dansk virke i grænselandet"

Transkript

1 SYDSLESVIGSK ÅRBOG 2013 Sydslesvigsk Årbog 2013 Dansk virke i grænselandet Sydslesvigsk Forening

2 Få seneste nyt fra Sydslesvig og grænselandet på Og få baggrundsstof og analyser i Flensborg Avis!

3 SYDSLESVIGSK ÅRBOG 2013 Sydslesvigsk Forening UDGIVET AF SYDSLESVIGSK FORENING - SSF NR NOVEMBER 2013 Årbogen og adressebogen som pdf-fil på under»downloads«www.syfo.de

4 FORSIDEN: På SSFs landsmøde i november 2013 gik Dieter Paul Küssner af efter 10 år i SSFs formandsstol. (Foto: Lars Salomonsen) Sydslesvig på Nordens landkort. At Sydslesvig med det danske mindretal er en del af Norden, blev ydermere tydeliggjort gennem Nordisk Råds præsidiums besøg i det dansk-tyske grænseland med præsident Kimmo Sasi fra Finland. Tilrettelagt af Nordisk Råds danske delegation under ledelse af ordfører Bertel Haarder aflagde de 13 præsidiemedlemmer og 18 sekretariatsmedarbejdere plus to tolke besøg hos Flensborgs overborgmester Simon Faber, hos Istedløven og Nordisk Informationskontor samt på kultur- og forvaltningscentret Flensborghus, inden de drog videre til Rønshoved Højskole og Historiecenter Dybbøl i Sønderjylland. På Nordisk Informationskontor blev gæsterne orienteret om det nordiske informationsarbejde generelt og om ønskerne om at oprette et Nordens Hus i Flensborg. Ved middagen på Flensborghus, hvor Folketinget/ Nordisk Råds danske delegation var vært, sammen med indbudte gæster fra det danske organisationsliv i Sydslesvig m.fl. plus en enkelt repræsentant fra det tyske mindretal nord for grænsen hhv. FUEF, var der taler ved Bertel Haarder, ved SSFs formand Dieter Paul Küssner samt ved minister Anke Sporendonk (SSW). På billedet ses ordføreren for den danske delegation ved Nordisk Råd, Bertel Haarder byde velkommen til festmiddagen på Flensborghus. Ved SSFs formand Dieter Paul Küssners side (t.h.) ses Nordisk Råds præsident Kimmo Sasi. (Foto: SPT) Mindretalsrådet i Tyskland under forsæde af SSFs formand Dieter Paul Küssner havde i april fornøjelsen af at blive modtaget af forbundspræsident Joachim Gauck (forover bøjet t.v.) på Bellevue i Berlin. (Foto: Madlena Kowar) BAGSIDEN: Folketingets formand Mogens Lykketoft gæstede de danske årsmøder også i år, her i Flensborghus gård ledsaget af generalkonsul Henrik Becker-Christensen og SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen, begge med fruer. (Foto: Martina Metzger) Redaktion: Jette Hanisch og Bernd Engelbrecht Sydslesvigsk Pressetjeneste - Dansk Generalsekretariat Flensborg tlf , fax Redaktionsslut 15. oktober 2013 Sats, layout og tryk: Flensborg Avis A/S - ISNB

5 FORMANDEN HAR ORDET: Grænselandets grundlov Af Sydslesvigsk Forenings formand Dieter Paul Küssner Også i 2013 måtte vi erkende, at grænselandets grundlov af 1955: Bonn- København erklæringerne er det afgørende sikkerhedsnet for mindretallets ligeberettigede politiske og kulturelle udfoldelsesmuligheder i grænselandet. I den lykkeligt afsluttede forfatningsklage over SSWs fritagelse for 5% spærregrænsen ved landdagsvalg, var Bonn-erklæringen af 1955 en vigtig bevisførelse for, at mindretal har ret til politisk participation; og at denne ret udledes af, at partiet repræsenterer det danske mindretals politiske anliggender. Mindretallet selv manifesterer sig ved bl.a. at have et dansk skolevæsen, en dansk avis og et omfattende dansk kulturliv som SSFs medlemmer borger for. Den dansk-tyske aftale af 1955 om mindretallenes grundlæggende rettigheder i grænselandet er sammen med flertalsfolkenes gode vilje til overholdelse af disse også set i et europæisk perspektiv en fortsat kilde til inspiration for mindretal i mange europæiske lande, hvor der hverken hersker vilje til mindretalshensyn endsige regelsæt for rettigheder. Dieter Paul Küssner De optimale mindretalsvilkår, som vi i kraft af de dansk-tyske aftaler har opnået, bunder i lige værd og lige rettigheder for grænselandets forskellige nationaliteter. Som en selvfølge er de statsborgerlige rettigheder understreget, ligeværdigheden påtalt og den kulturelle autonomi sikret. Og vigtigst for mindretal: Den frie bekendelse til et nationalt valg i grænselandet er af myndighederne anerkendt. Alle de første punkter er statsborgerlige selvfølgeligheder det sidste derimod af vital betydning for et mindretal. Den sikrer den frie bekendelse, der også i FN-perspektiv er sikret menneskeheden: enhver har ret til en nationalitet og enhver har ret til at skifte nationalitet. Indenfor disse rammer, der også fastholder Danmarks ret til at støtte sit mindretal økonomisk, lever og udvikler mindretallet sit skole- og foreningsliv, der giver mulighed for væsentlige danske kulturpåvirkninger i en tysk domineret hverdag. Af mindst lige så stor betydning er mindretalserklæringernes langsigtede påvirkning af flertalsfolkenes holdning 3

6 til mindretal. Også i flertalsfolket fremmede disse et holdningsskift fra isolation og mentalt fravær til dialog og samarbejde. I dag mødes vi i øjenhøjde i respekt for forskellige standpunkter, der nødvendigvis må finde sammen i en for grænselandet frugtbar symbiose. Der står vi i dag. De seneste år har flertallet sikret os yderligere ved at tilføje en mindretalsartikel i landet Slesvig-Holstens forfatning. Vi har fået en mindretalsrådgiver for regeringen og grænselandets tidligere modspillere har fundet sammen i et DialogForumNorden, hvor vi finder sammen om væsentlige fællesanliggender. Regionen har desuden fået et videnskabeligt mindretals-forskningsinstitut ECMI og et dansk-tysk universitetssamarbejde, der integrerer mindretalsspørgsmål i uddannelsen. Føj dertil det grænseoverskridende samarbejde og de europæiske mindretals FUEV-kontor i Flensborg, så har vi et fremtidsorienteret kraftfelt for mindretalsspørgsmål uden lige i Europa. Det er på denne baggrund, at Bonn- København erklæringerne kan bruges fremadrettet som inspiration og praktiksted for mindretalsspørgsmål ikke kun i det dansk-tyske grænseland, men som en europæisk vejviser for mindretalsspørgsmål i mangfoldighedens Europa. Da grænselandsbarnet Lorenz Rerup (der i 1945 valgte at blive dansk) sammen med tyske venner satte mindretalsforskningen i vej med forslaget om et mindretalsinstitut i grænselandet, supplerede han ønsket om en fredelig udnyttelse af mindretals-flertals-potentialet i denne region med en praktikordning for europæiske brændpunkter. Drømmen var, at flertal og mindretal fra nationale kampzoner skulle tilbydes ophold i vores grænseland ikke for at kopiere vores nyvundne kooperation og symbiose, men for at opleve muligheden for fredeligt samliv, hvor ingen ønsker at fratage den anden part retten til et nationalt valg og kulturel udfoldelse. At ville de andre uden at opgive sig selv - flertal og mindretal i en frugtbar symbiose til gavn for helheden - blev Bonn-København erklæringernes resultat. Derfor er grænselandets grundlov fortsat en vældig kilde til inspiration for europæisk mindretalspolitik, og dermed også en forpligtelse, vi bør dele med andre, der hvor udsatte mindretal har behov for solidaritet. 4

7 TEMAARTIKEL: Enighed og fællesskab de første årsmøder Sydslesvig Af Mogens Rostgaard Nissen, leder af arkiv- og forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Mogens Rostgaard Nissen. (Foto: Martina Metzger) Det danske mindretals første årsmøde blev afholdt i september Lige siden har der hvert år med enkelte undtagelser været afholdt årsmøder, og det er fortsat en meget vigtig årlig begivenhed for mindretallet. Frem til slutningen af 1940erne havde årsmøderne en meget vigtig funktion med at signalere enighed og fællesskab. Det var der behov for. Indadtil for at minde alle i mindretallet om at stå sammen og udadtil i forhold til både tyske og danske myndigheder og overfor den danske befolkning. DET FØRSTE ÅRSMØDE Paa Regeringens og hele det danske Folks Vegne siger jeg: De skal ikke blive glemt. Sådan udtrykte daværende statsminister Niels Neergaard forbindelsen mellem Danmark og det danske mindretal syd for den nye dansk-tyske grænse i sin genforeningstale på Dybbøl Banke i juli Han fulgte op med at sige, at det var en ærespligt for Danmark at yde støtte til at bevare dansk sprog og folkelighed i dette område. Dette sidste var da også hovedformålet med det første årsmøde, der blev afholdt i Flensborg godt og vel et år efter genforeningsfesten. Den nyetablerede Slesvigske Forening havde som opgave at markere det danske i Sydslesvig og at holde gang i en levende dansk befolkningsgruppe. Derfor havde årsmøderne fra starten afgørende betydning for det danske mindretal. Baggrunden for årsmødet gik helt tilbage til de berømte dansksindede folkemøder på Skamlingsbanken i 1840 erne. Flere af talerne fremhævede betydningen af lignende folkemøder, der var blevet afholdt i Sønderjylland i årene inden genforeningen. Dette blev udtrykt klarest af bankdirektør P. Thomsen, der åbnede mødet i Borgerforeningen ved at sige: Det er det første Aarsmøde, der afholdes siden Vi har nu indledet vore Aarsmøder hernede, og vi gør det i Haab om, at det maa gaa som det gik i Nordslesvig, at de maa vokse fra Gang til Gang, fra Aar til Aar. Altså et åbenlyst ønske om, at årsmøderne og danskheden kunne vokse i omfang, så Sydslesvig til sidst kunne komme med til Danmark. Årsmødet blev ikke modtaget videre positivt af alle i det tyske flertal. Den borgerlige Flensburger Nachrichten bragte en artikel med overskriften Lad Danskermødet i Fred, fordi en Forstyrrelse af Danskermødet vilde være 5

8 en politisk Dumhed. Man sluttede artiklen med nedladende at konstatere: Lad os ogsaa ved denne Lejlighed vise, at vi anser den lille danske Koloni i Flensborg som fuldt ud ufarlig. Ernst Christiansen var hovedtaleren. Han var chefredaktør på Flensborg Avis, og han var mindretallets politiske leder. Overskriften for hans tale var Det første Arbejdsaar, og han gjorde det klart, at det var svært for ham at se årsmødet som en festdag. Det skyldtes, at Flensborg stadig var en del af Tyskland. Ydermere kunne han konstatere, at Magthaverne byder os ikke de Vilkaar, som deres Forfatning tilsiger os. For som han sagde senere i talen Vi er Danske, og vi vil vedblive at være Danske, og vi vil behandles som Danske efter Folkerettens Forskrifter. Kort inden årsmødet havde Ernst Christiansen på et bestyrelsesmøde i Den slesvigske Forening været meget kritisk over mindretalsledelsen, som det foregående år havde brugt det meste af sit krudt på at bekæmpe hinanden. Han mente, at man havde mistet følingen med, hvad der rørte sig i mindretallet. Derfor krævede han, at der blev valgt en Bestyrelse, der arbejder godt sammen i gensidig Tillid. Han opfordrede også til, at bestyrelsen repræsenterede alle foreningens medlemmer. Han hentydede direkte til, at man skulle være bedre til at tage imod de dansksindede arbejdere, som ifølge Christiansen ikke følte sig særlig godt repræsenteret i foreningen. Det var et problem, fordi en forholdsvis stor del af mindretallet netop var fra arbejderklassen. Der blev bragt nogle små annoncer i Flensborg Avis i dagene inden det første årsmøde i september Men den vigtigste form for markedsføring skete mundtligt fra ledelsen af de danske foreninger til medlemmerne. (Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig) Et årsmødeoptog op igennem Dorotheasgade i Flensborg, som det tog sig ud i mellemkrigsårene. (Kilde: Arkivet ved DCB) MELLEMKRIGSTIDEN Det er i lyset af den interne uenighed, at det første danske årsmøde i Flensborg må forstås, men efterhånden blev de indre kampe færre. Til gengæld blev det ydre pres fra lokale og nationale tyske myndigheder oplevet som meget nærværende. Det var således ikke kun efter Hitlers magtovertagelse i 1933, at det danske mindretal følte sig chikaneret. Også op gennem 1920erne var der et behov for at stå sammen mod den tyske flertalsbefolkning. Det var i disse år udelukkende dansksindede fra Sydslesvig, der talte på årsmøderne. 6

9 KAN VI STAA OS? Billede af årsmødeoptoget, der gik gennem Nørregade/Storegade i Flensborg i forbindelse med årsmødet 10. september Allerede under dette andet årsmøde i Sydslesvig gik drengespejderne forrest gennem Flensborgs gader til festpladsen. (Kilde: Arkivet ved DCB) Man startede med friluftsmødet, der fra 1922 fandt sted på Festpladsen oven for Terrassegade klokken to søndag eftermiddag. Om aftenen var der flere foredrag i Flensborghus og Borgerforeningen, og på den måde strakte årsmøderne sig over det meste af søndagen. På friluftsmødet lagde formanden for Den slesvigske Forening ud med sin tale, inden formændene for henholdsvis Centralbiblioteket og Skoleforeningen tog over. Desuden talte gårdejerne P. Budach, Hornskov og P. Lassen, Strukstrup. Derved blev mindretallets forskellige organisationer præsenteret, ligesom det blev slået fast, at mindretallet var udbredt over hele Sydslesvig. Redaktør Johs. Oldsen fra Lindholm sendte En Hilsen fra Friserne, hvor han understregede sammenholdet mellem de to nationale mindretal i Sydslesvig. Hilsenen fra friserne blev også en tradition, der blev fortsat i alle mellemkrigsårene, og som blev taget op på årsmøderne efter Anden Verdenskrig. Under årsmøderne blev der sunget forskellige danske sange, blandt andet den meget nationale Kongernes Konge fra Redaktøren af Flensborg Avis, Ernst Christiansen sluttede friluftsmødet i 1922 med at tale over temaet Kan vi staa os?. Hovedparten af talen var vendt mod den undertrykkelse af mindretallet, som han mente gjorde sig gældende. Han gjorde klart, at Danmark og de Danske syd for Grænsen optraadte loyalt over for Tyskland, men at Tyskland og Tyskerne paa begge Sider af Grænsen ikke har gjort det over for Danmark. Formålet med talen var at få forsamlingens opbakning til en resolution, der både var henvendt til de tyske myndigheder og til den danske offentlighed. I resolutionen der blev vedtaget enstemmigt krævede man de samme rettigheder som Danmark har indrømmet Tyskerne nord for Grænsen, og som man havde ret til ifølge den tyske grundlov. Samtidig fordømte man Flensborgs overborgmester, Hermann Todsen, der flere gange havde betegnet mindretallet som en Fremmedkoloni, hvilket både var fejlagtigt og nedværdigende. Mødet i 1922 blev skabelonen for årsmøderne i mellemkrigsårene. Ifølge Flensborg Avis mente man, at der normalt deltog mellem og mennesker, mens de tyske aviser konsekvent angav betydeligt lavere deltagerantal. I de tyske aviser blev det også fremhævet, at hovedparten af deltagerne kom fra Danmark, mens opbakningen fra Sydslesvig var faldende. Ernst Christiansen fortsatte som hovedtaler de følgende år, og han vedblev at være stærkt kritisk over for de tyske myndigheders behandling af det danske mindretal. Det var således en fast del af årsmødet, at forsamlingen sammen med Christiansen krævede, at mindretallets rettigheder blev overholdt. Fra årsmødet i 1931 gik man over til at holde møderne over to dage. Lørdag aften aflagde formænd og tillidsmænd deres beretninger på et mø- 7

10 Årsmødet blev også gennemført i 1933 efter den nazistiske magtovertagelse. Dannebrog måtte dog kun hejses på festpladsen, mens fanen var forbudt under optoget gennem Flensborg. På billedet ses redaktør Tage Jessen på talerstolen. (Kilde: Arkivet ved DCB) de i Flensborghus, og dermed kunne hele søndagen helliges mere folkelige aktiviteter. Flagene blev som sædvanligt hejst kl. 8 på festpladsen, hvorefter der var messe i den danske kirke. I programmet annoncerede man for første gang spejdernes parade fra Duborg-skolen til festpladsen og opfordrede alle til at deltage i optoget gennem byen var desuden det første år, hvor Harreslev, som det første område uden for Flensborg, arrangerede selvstændige møder, hvor man havde indbudt dansksindede fra det vestlige Sydslesvig. HITLER Hitlers magtovertagelse i januar 1933 ændrede naturligvis meget for mindretallet, men årsmøderne var fortsat tilladt. Det var dog først en uges tid inden årsmødet i 1933, at politipræsidiet i Flensborg gav sin tilladelse til, at Danebrog maa hejses på Friluftsstævnet, men det sædvanlige Spejderoptog fra Duborg-skolen til Festpladsen er i Aar forbudt. På et bestyrelsesmøde i Den slesvigske Forening nogle uger i forvejen opfordrede formanden kraftigt til, at arbejde for en stærk Deltagelse. At årsmødet var tilladt betød ikke, at der kunne tales frit. Én efter én fremhævede talerne behovet for dansk sammenhold, ligesom mindretallets dansknordiske oprindelse blev understreget. Omvendt var kritikken af de nazistiske myndigheder nedtonet, hvilket også var et tydeligt kendetegn i årene derefter. Om årsmødet i 1934 kunne man tilfreds notere, at alt, vi ønskede, blev tilladt, og det blev anslået, at fulgte optoget gennem byen, mens der var mindst deltagere i Friluftsmødet. Ernst Christiansen gjorde klart, at Tidens Krav til os er frem for 8

11 aflyst på grund af mund- og klovsyge, kom man ned på jorden igen i 1939, hvor der var markant færre deltagere. Det skyldtes ifølge Flensborg Avis en kombination af dårligt vejr, færre tilrejsende fra Danmark og hele den Tyngde, der er lagt paa den danske Folkedel i det tredje Rige, og de sidste Par Aars voldsomme Fremstød imod den. I 1939 blev optoget gennem byen desuden chikaneret af et musikkorps fra Hitler- Jugend, der vedholdende forsøgte at overdøve det hele ved at spille Schleswig-Holstein meerumschlungen. DE FØRSTE EFTERKRIGSMØDER Efter afslutningen af Anden Verdenskrig blev tilstrømningen til årsmøderne næsten tidoblet i forhold til årene lige før krigens udbrud. Billedet her er fra årsmødet i Husum i 1947, hvor der angiveligt var op mod deltagere. (Kilde: Arkivet ved DCB) alt andet, at hver enkelt af os frit maa vedkende sig sin Danskhed Den bedste, den eneste Vej til at dæmme op for økonomisk og politisk Forfølgelse er frit og aabent at vedkende os, at vi er Danske og vil være Danske. Altså et nærmest demonstrativt fokus på betydningen af indre styrke. Fokus på indre styrke vedblev at være det centrale de følgende år, og i 1936 og 1937 deltog flere orkestre i optoget gennem byen. Flensborg Avis mente, at der disse år havde været deltagere, og Ernst Christiansen kunne med tilfredshed notere, at der var voksende tilslutning og stigende opbakning over hele linjen. Der er således grund til at tro, at det op gennem 1930 erne lykkedes mindretallet at rykke tættere sammen og at stå imod presset fra de nazistiske myndigheder og fra flertalsbefolkningen. Men, efter at årsmødet i 1938 blev Lige efter Anden Verdenskrigs afslutning blev årsmøde-traditionen taget op igen. Situationen var da en ganske anden, end den var i 1942, hvor det sidste møde havde fundet sted. Efter et årsmøde-lignende fredsmøde på Flensborghus i juni 1945, blev de første egentlige årsmøder afholdt juni Mandagen efter lød overskriften på forsiden af Flensborg Avis; Flensborg har talt Hen ved Deltagere i Aarsmødet i Flensborg, i Slesvig og omkring ved i Husum. Nu skal den slags opgørelser tages med store forbehold, og Flensborg Avis kan have haft interesse i at overdrive deltagerantallet. Men tror man på avisens vurdering var tilstrømningen i Flensborg tilsyneladende op mod ti gange større end den havde været i de mest velbesøgte år før krigen, ligesom der som noget nyt blev afholdt to store møder i Slesvig og Husum. Der var således tale om en eksplosiv stigning i opbakningen til det danske mindretal i almindelighed og til årsmøderne i særdeleshed. Det stod i skærende kontrast til møderne lige før og under krigen. I 1940 var der ganske vist et årsmøde, men mindretalsledelsen besluttede at se bort fra Friluftsmødet i Aar ud fra en forventning om, at Gestapo ville forbyde det. I stedet blev der holdt to mindre af- 9

12 tenmøder. Heller ikke i 1941 eller 1942 blev der afholdt friluftsmøder, og i 1942 blev der udelukkende holdt et møde på Flensborghus. Der var planlagt et årsmøde i 1943, men 25. maj blev det besluttet, at Aarsmødet er foreløbig udsat, om Afholdelsen skal der tales en anden Gang. Det skete på et møde i det såkaldte Folkeraad, der var en fællesbestyrelse for de danske foreninger i Sydslesvig. Mødet drejede sig om de tragiske dødsfald efter et allieret bombeangreb 19. maj, hvor blandt andet mange børn fra den danske børnehave Ingrid-hjemmet blev dræbt. Det er uvist om der var en sammenhæng mellem de to ting, eller om de dansksindede ledere simpelthen fandt det formålsløst at afholde flere årsmøder under krigen. I forbindelse med Fredsmødet i juni 1945 gik omkring 200 spejdere forrest i det traditionelle danske optog gennem byen. Dannebrog blev hejst, og der blev sunget forskellige danske sange, blandt andet den sønderjyske nationalsang, Det haver så nyligen regnet. Ifølge Flensborg Avis var det vigtigste under dette årsmøde-lignende fredsmøde at demonstrere eet Haab, een Tro, een Vilje. STÆRK MARKERING De store årsmøder i juni 1946 var en stærk markering af mindretallets styrke lige efter krigen, også selv om de britiske besættelsesmyndigheder havde nægtet tilladelse til flaghejsning. Årsmøderne i 1946 var stærkt præget af vemodige taler om de dansksindede, der havde deltaget i krigen. Taler om dem, der var blevet dræbt; dem, der var kommet invaliderede hjem og om dem, der fortsat var i krigsfangenskab. Hovedtaleren Samuel Münchow, der var formand for Den slesvigske Forening, mindedes de faldne danske soldater med; de faldt for en Sag, som ikke var deres. De stred og faldt, fordi de efterkom deres Forpligtelse over for Herbergsstaten. Vi holder dem i Ære, de gav det bedste, de gav deres unge Liv. Fra et datidigt årsmødeoptog gennem Nystaden i Flensborg. (Kilde: Arkivet ved DCB) Redaktøren af Flensborg Avis, L. P. Christensen indledte også sin tale med at mindes de faldne og invaliderede dansksindede soldater. Han tilføjede et ønske om, at vor sydslesvigske Hjemstavn og vore unge Folkefæller aldrig mere maa blive inddraget i Krig. Vi er rede til ethvert Offer; men det skal bringes i en god Sags Tjeneste, for egne, hellige Værdier. Dermed banede han vejen for hovedemnet for de fleste talere, nemlig Sydslesvigs fremtid. Faktisk havde den danske statsminister, Knud Kristensen, skudt gang i denne diskussion lørdag aften i en radiotale med en Hilsen til de danske Aarsmøder. Her glædede han sig over, at det igen var muligt at holde årsmøder, og han så det som noget naturligt, at man på basis af Folkenes Selvbestemmelsesret igen kunne afholde sådanne festdage. Men han gik et skridt videre og udtalte, at han ikke kunde afvise et virkeligt, af et folkeligt Flertal baaret Ønske om en Tilbagevenden til det gamle Land, saafremt dette Ønske fremsættes ganske frivilligt hvor alene den nationale Overbevisning gør sig gældend e. Det var et problematisk statement fra en dansk statsminister, hvis re- 10

13 gering officielt var imod at ændre 1920-grænsen. Også selv om han lagde vægt på, at en afstemning kun skulle gennemføres, når den var renset for kortsigtede politiske og økonomiske interesser. Mange havde en opfattelse af, at den store opbakning til det danske mindretal i de første efterkrigsår hang sammen med, at man på den måde kunne få gratis mad og andre fornødenheder fra Danmark. Der var frustration blandt de dansksindede ledere over, at den danske regering og den danske rigsdag ikke ville støtte ønsket om en ny folkeafstemning i Sydslesvig. Münchow udtrykte det noget teatralsk ved at spørge, om det var Mor Danmark, som talte sådan til sine Børn Skulde Dybbøl- Løftet ikke betyde noget mere?. Men Münchow noterede med tilfredshed, at der nu kom andre signaler fra Danmark, og også han gjorde klart, at Hjemstavns-Spørgsmaal som vort kan ikke afgøres med Penge eller Mad Det kan kun afgøres med Hjertet. Det var et gennemgående udsagn under talerne på årsmøderne i 1946 og de følgende år, at det både ville være rimeligt og ønskeligt, hvis der blev gennemført en ny folkeafstemning i Sydslesvig. Men det skulle være et rent nationalt valg. Det er uklart, hvordan det i praksis skulle være muligt at undgå, at økonomiske og politiske forhold blev vigtige elementer i forbindelse med en ny afstemning. Udtalelserne må derfor mest ses som signaler sendt til danske politikere om, at der var tale om et ægte nationalt ønske i Sydslesvig. Et ønske, der ikke lå under for befolkningens kortsigtede interesser i mad, tøj og undervisning. På et møde 8. juli 1946 i Folkeraadet blev det vedtaget, at forretningsudvalget straks skulle rejse til København for at forhandle med Rigsdagen om Sagen altså om en mulig folkeafstemning i Sydslesvig. Det var vigtigt at påvirke de danske ministre og lederne af de politiske partier inden Folketinget dagen efter havde en stor debat om Spørgsmaalet vedrørende Sydslesvig. Selv om delegationen en uge senere kunne berette om stor lydhørhed og forståelse på Christiansborg for de sydslesvigske ønsker, så ændrer det ikke ved det faktum, at der ikke var politisk vilje i Danmark til en ny folkeafstemning i hvert fald ikke på dette tidspunkt. FOLKEAFSTEMNING Årsmødeplakaten (Kilde: Arkivet ved DCB) De følgende år var der fortsat mange deltagere på årsmøderne angiveligt op mod i både 1947 og 1948 men fra begyndelsen af 1950erne faldt deltagerantallet noget tilbage. Det hænger sammen med, at der fandt en form for normalisering sted efter, at den første efterkrigsopbakning havde lagt sig. 11

14 Fra årsmødet i Flensborg i 2013: (Foto: Sven Mikolajewitcz) Til gengæld blev der afholdt årsmøder mange forskellige steder i Sydslesvig, og allerede i 1948 havde Rendsborg, Egernførde, Tønning og Kejtum egne årsmøder ud over de allerede etablerede møder i Flensborg, Slesvig og Husum. Det blev afsættet til nutiden, hvor et vigtigt kendetegn ved årsmøderne netop er, at de afholdes i en lang række byer over hele Sydslesvig. 12

15 sydslesvigsk forening: Det lille spejlbillede af mangfoldighedens Europa: Sydslesvig i forening Af formand Dieter Paul Küssner For Sydslesvigsk Forening - den største danske kulturformidler i Sydslesvig - er kernen i det folkelige oplysningsarbejde viljen til at fastholde den ubetingede samhørighed med Danmark, det danske folk og dermed det danske sprog og dansk kultur. Vi gør det i bevidstheden om, at grænselandsmennesker ikke entydigt kan leve op til endsige indfri moderlandets normer og forventninger, men netop i vores foreninger har vi siden adskillelsen fra Danmark levet og formidlet dansk kulturliv, danske værdier og dansk væremåde, men nødvendigvis også med sydslesvigske særtræk, der betinges af, at vi lever i Tyskland og Slesvig-Holsten. Som dansk mindretal ser vi os selv også som formidlere og brobyggere mellem Danmark og Tyskland netop i samarbejde med friserne og det tyske mindretal. I øvrigt i et samarbejde, der ikke udvisker sprog- og kulturforskelle, men i respekt og ligeværd samler kræfterne for at skabe et grænseland, der i kraft af sin kulturelle mangfoldighed og fredelige samliv mellem nationer og kulturer, bliver en forbilledlig region og et godt levested for alle. På sin vis er vi det lille spejlbillede af Europa, hvor nationaliteternes, sprogenes og kulturernes mangfoldighed må og skal samarbejde for en human og ligeværdig fremtid. DET DANSKE LIVSGRUNDLAG FAST- HOLDT TRODS EN TYSK HVERDAG Dieter Paul Küssner genopstillede ikke som SSFs formand på landsmødet Han var organisationens engagerede og kritiske topleder i samfulde 10 år. (Foto: Martina Metzger) Store ord? Nej! Hvis vi vil noget med vores foreningsliv og kulturarbejde for sydslesvigske mennesker, hvis arbejdet skal bære frugt og få betydning for den enkeltes engagement og livskvalitet også i dialogen med det danske folk og den tyske nabo; så må foreningsarbejdet bæres af et solidt fundament, der ikke underspiller det danske, slækker på sprogbevidstheden for at lade multikulti være enerådende. Også i vores foreningsliv og kulturtilbud skal vi være åbne for dialog og samarbejde, men dialog og samarbejde må skabes ud fra ligeværdighed og anerkendelse af selvstændige og væsentlige værdinormer indenfor sprog og kultur for os det danske livsgrund- 13

16 lag levet i en overvejende tysk hverdag. Måske er det det stærkeste argument for et stærkt og varieret foreningsliv, at dansk væren, sprog og socialt nærvær overvejende må leves i foreningssammenhæng; en erkendelse, der forpligter os alle til at give foreningslivet en stærk dansk mindretalsstemme. DET DANSKE MINDRETAL FINDES For der findes nu ifølge forfatningsdomstolens afgørelse sidst i Slesvig et dansk mindretal i Sydslesvig, hvilket konservative brushaner ellers havde betvivlet. Argumentet fra enkelte klagere mod valgresultatet til seneste landdagsvalg var ellers, der findes ikke et dansk mindretal, ergo er SSWs fritagelse for 5% spærregrænsen ugyldig. Dommerne erkendte naturligvis, at der er et dansk mindretal i Sydslesvig og begrundede det bl.a. med at Sydslesvigsk Forening garanterer et rigt dansk kulturtilbud, at skoleforeningen driver danske skoler og at der findes en dansksproget avis. Et stærkt og varieret dansk kulturog foreningsliv - som SSF står for - er selvfølgelig en solid garant for, at mindretallet har ansigt og kontur også i flertalsøjne. I øvrigt ville en dom, der gik SSW og mindretallet imod, have været en mindretalspolitisk katastrofe, idet den havde sat grænselandsfredsaftalerne Bonn-København erklæringerne ude af kraft. Disse aftaler, som med rette kan kaldes for grænselandets grundlov, får deres egne bemærkninger i formanden har ordet. Også SSFs landsmøder, her et motiv fra 2012, er synligt udtryk for, at SSF og det danske mindretal virkelig findes, som forfatningsdomstolen på bedste jurist-manér erkendte det i september. (Foto: SPT) 14

17 Nu driver vi ikke foreningsarbejde for at få ret ved en forfatningsdomstol, men argumentationen i dommen viser, at et synligt og aktivt mindretal også erkendes af flertalsbefolkningen. Ikke mindst SSF/ Den Slesvigske Forening har siden 1920 aktivt virket for den nære foreningsbårne danske kulturformidling; der indtil adskillelsen af det politiske og kulturelle engagement efter anden verdenskrig netop også omfattede varetagelsen af mindretallets politiske synspunkter og behov og derved også kontakt og formidling til flertalsbefolkningen. Den politiske repræsentation er i dag i gode hænder hos vores mindretalsparti SSW. Men samfundsdebatten, mindretallets aktuelle eksistensstrategier, den brede demokratiske medlemsinddragelse i beslutningsprocesserne er ikke forbeholdt enkelte organisationer i mindretallet. Her er alle udfordret, og alle har et medansvar for det forpligtende fællesskab Sydslesvig i forening kræver. SAMRÅDET OG SYDSLESVIG- UDVALGET Man kan naturligvis drømme om, at Det sydslesvigske Samråd blev sat i verden for at løse denne interne mindretalskommunikation, men foreningernes og organisationernes egeninteresse har gennem årene i mange vitale spørgsmål rejst tvivl om Samrådets fælles ansvar for hele mindretallet. Når SSF og Grænseforeningen tager imod Folketingets tilbud om at være med til Kulturnatten på Christiansborg hvert år i oktober, gives tilbuddet selvsagt videre til også de andre danske organisationer og institutioner i det sydslesvigske mindretal, og det tilbud tager man gerne imod, nu også fra Mindretalssekretariatet i Berlin. Teamet bag det organisatoriske er dog fortsat SSFs; her nogle af dem: f.v. Lisbeth Kochanski, Marina & Holger Elbert og Tine Andresen. (Foto: SSF) Er man i tvivl om denne vurdering, kan man støtte sig til Sydslesvigudvalgets seneste udmelding efter bevillingsansøgningerne til det danske arbejde i Sydslesvig, hvor formanden med rette beklager, at Det Sydslesvigske Samråd ikke har magtet i fællesskab at udarbejde en prioriteret ansøgning til statsstøtten, der her i finanskrisens magre år ikke opfordrer til store armbevægelser og merforbrug. Det ansvarlige Sydslesvig overlader således den nødvendige prioritering til Sydslesvigudvalget: det ubehagelige at skulle skære ned og sætte grænser. Det kan vi selvfølgelig ikke være bekendt. Vi må som myndige og ansvarlige mindretalsborgere kunne aftale en fælles indstilling, der tager udgangspunkt i den rammebevilling, Danmark og dansk økonomi lægger op til. MINDRETALLET ER IKKE ORGANISA- TIONERNES MEN FÆLLESSKABETS ANSVAR Man kan med rette sige, at nu blander SSF-formanden sig i den så højt besungne organisatoriske frihed i mindretallet, der tages til indtægt for, at demokrati, medbestemmelse og ansvarlighed er grundtenoren i mindretalslivet. 15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Foto: g. Thai. Blå beretning 2013. SydSleSvigSk ForeNiNgS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum

Foto: g. Thai. Blå beretning 2013. SydSleSvigSk ForeNiNgS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum Foto: g. Thai Blå beretning 2013 SydSleSvigSk ForeNiNgS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum INDHOLD Formandens beretning ved Dieter Paul Küssner 3 Beretning fra Kulturudvalget ved formand Bjørn Egeskjold

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Sydslesvig en spændende melodi Tænker jeg på Sydslesvig om natten, ligger jeg

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011) 1 Protokol over Møde i Det Sydslesvigske Samråd mandag den 23. maj 2011 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Dieter Paul Küssner, Jens A. Christiansen, Inger

Læs mere

Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner. Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste

Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner. Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste Den gode historie om mindretallet - Ressourcepersoner Pressesekretær Bernd Engelbrecht, Sydslesvigsk Forening, Pressetjeneste Person Informationer Kontakt Dieter Paul Küssner Formand for Sydslesvigsk Forening

Læs mere

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D-24939 Flensburg

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D-24939 Flensburg Klima- forandringen - Hvordan vil vi tackle de globale og lokale udfordringer i Norden og Slesvig-Holsten? Temakonference for beslutningstagere og interesserede fra Norden og Slesvig-Holsten 1. marts 2008

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

DANEVIRKE MUSEUM 2011: MINDRETALSUDSTILLINGEN & UDGRAVNINGERNE

DANEVIRKE MUSEUM 2011: MINDRETALSUDSTILLINGEN & UDGRAVNINGERNE Danevirke Museum 2011 DANEVIRKE MUSEUM 2011: MINDRETALSUDSTILLINGEN & UDGRAVNINGERNE Udgivet af Sydslesvigsk Forening (SSF) som tillæg til»sydslesvigsk Årbog 2011 - Dansk virke i grænselandet«nr. 51, november

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Foto: G. Thai. Protokol 2013. SydSleSviGSk ForeNiNGS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum

Foto: G. Thai. Protokol 2013. SydSleSviGSk ForeNiNGS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum Foto: G. Thai Protokol 2013 SydSleSviGSk ForeNiNGS 37. landsmøde 9. November 2013 i HuSum 1 Protokol fra Sydslesvigsk Forenings Landsmøde den 9. november 2013 på Husumhus i Husum Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90.

Udstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 25 1220København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Sydslesvigudvalgets projekttilskud

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T

D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T D A N S K I G R Æ N S E L A N D E T F I N N S L U M S T R U P Danmark har adskillige nabostater, og alligevel er vi aldrig i tvivl, når der tales om grænselandet i bestemt form. Så ved alle, at det er

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn. 2 Foreningens hjemsted. 3 Foreningens formål

Vedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn. 2 Foreningens hjemsted. 3 Foreningens formål VEDTÆGTER for Vedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn 2 Foreningens hjemsted Foreningens hjemsted er Flensborg. Foreningen

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Rede des Landesvorsitzenden des SSW Flemming Meyer zum Tagesordnungspunkt 7 a Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Formandens beretning

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Hvordan,- på hvilken måde præger ( sætter vort præg) vi, r det os der er vi? ikke os alene, der præger regionen Sydslesvig.

Hvordan,- på hvilken måde præger ( sætter vort præg) vi, r det os der er vi? ikke os alene, der præger regionen Sydslesvig. Kære forsamling, igen er det årsmøde weekend! Årets kulturelle højdepunkt for det danske mindretal. Og så er det allerede Nr. 87, det er mange år og vi viser år for år ved at holde en festdag sammen med

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013) Protokol over Møde i Det Sydslesvigske Samråd mandag den 15. april 2013 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Dieter Paul Küssner, Steen Schröder, Jens A.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2) Resumé af Møde i Det Sydslesvigske Samråd onsdag den 3. september 2014 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Afbud: Gæster: Referent: Jon Hardon Hansen,

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012.

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012. Referat fra generalforsamling i støttegruppen for Bakkehallen tirsdag den 28. februar kl. 19.00 på Hejnsvig skole. Valg af dirigent: Lauritz Heick foreslået og valgt Fremlæggelse af årets beretning: V/

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 14.5.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere