Struer Østre Skole Tryghed Engagement og Forståelse for Forskellighed. Trivselspolitik. Kom glad i skole. Gå glad hjem igen! Skolen er mobbefri!

Transkript

1 Struer Østre Skole Tryghed Engagement og Forståelse for Forskellighed Trivselspolitik Kom glad i skole. Gå glad hjem igen! Skolen er mobbefri!

2 På Struer Østre Skole skal alle kunne føle sig trygge og opleve at her er godt at være, derfor har vi lavet en Politik for en mobbefri skole På Struer Østre Skole definerer vi trivsel således: Trivsel er, når børn og voksne er trygge sammen og hver for sig Trivsel er at have venner og være glad for at komme i skole. Trivsel er at få anerkendelse og blive respekteret. På Struer Østre Skole definerer vi mobning således: Mobning er, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger/ krænkende eller truende sprogbrug fra én eller flere andre. Mobning er bevidst sårende. Mobning er overgreb. Der er forebyggelses- og handleplaner for Struer Østre Skole: Eleverne De voksne Ledelsen Skolebestyrelsen Forældrene 2

3 Forebyggelse For at forebygge mobning på Struer Østre Skole findes der : Obligatorisk kursus til forebyggelse af mobning for 1. og 5. årgang i samarbejde med Zonen og kurser for klasser efter behov. Synlige gangvagter og gårdvagter. Zonen, skolens AKT- tilbud og ventil for mobning og elevmægling.. Ordensregler og synlige klasseregler. Fælles regler for adfærd og sprogbrug på skolen kl. har Nul- tolerance. Folder og handleplan udleveres. Fokus på trivsel i frikvartererne for alle. Elevmæglerkorps. Materiale til forældre om mobning. Folder med Trivsels- og anti- mobbepolitik udleveres Ide-bank til danskundervisningen så empatiundervisningen kan blive en del af fagligheden på skolen. Direkte undervisning i sociale kompetencer i klassens time eller i klasselærerens timer. Arbejde med sociale kompetencer skal fremgå af årsplanen. Samarbejde med SSP og det tværfaglige samarbejde ( Familieafd. PPR sundhedstjenesten). Eleverne. For at forebygge mobning i klassen skal vi: Lære betydningen af hvad mobning er og hvad det vil sige at mobbe og blive mobbet. Lave klasseregler Føle ansvar for den fælles trivsel Være aktive for at undgå mobning De voksne. For at forebygge mobning skal vi: Være bevidste om, at vi ikke i vores optræden mobber enkelte elever f.eks. gennem ironi, sarkasme, ved at udstille eller ved at overse eleven. Ikke acceptere at blive mobbet Ikke accepterer negative handlinger og sprogbrug blandt elever Tilrettelægge undervisning i sociale kompetencer, empati og trivsel Udarbejde klasseregler med eleverne Være opmærksomme på, om alle taler med hinanden, eller om der er fastlåste sociale relationer eleverne imellem. At være bevidst om at eleverne udvikler sig i de relationer, de får. Være opmærksomme på om alle har nogen at være sammen med i et frikvarter. Ved lærerskift sikre koordination mellem de nye lærere og de afgivende lærere, så der gives oplysninger om, hvordan klassens sociale liv har været. Søge hjælp hos kolleger, Zonen eller ledelsen, hvis der er problemer. 3

4 Ledelsen. For at forebygge mobning skal vi: Vise konsekvens over for krænkelse af regler og aftaler. Inddrage Zonen i opfølgende arbejde. Sørge for ressourcer til implementering af trivselspolitik og andre pædagogiske tiltag. Sørge for informationsmateriale til forældre og til undervisningsbrug. Skolebestyrelsen. For at forebygge mobning skal vi: Udbrede skolens trivselspolitik. Være bindeled mellem skolen og forældre. Have kendskab til skolens håndtering af problemer med trivsel. Fokusere på de gode historier Evaluere skolens trivselspolitik og pædagogiske tiltag mod mobning årligt. Forældrene. For at forebygge mobning bør du: Lære dit barn sociale omgangsformer. Vise konsekvens over for krænkelse af regler og aftaler Give dit barn tryghed og forståelse for forskellighed. Forstå forskel på mobning, konflikt og kammeratlig drilleri. Lære dit barn om betydningen af personlig hygiejne. Handleplan i tilfælde af mobning: 1.Akut : Den aktuelle sag behandles særskilt for mobber og offer. Mobning er ikke en konflikt, det er overgreb og skal behandles derefter. Nul-tolerancekonceptet tages i anvendelse overfor mobberen. Der arbejdes med støtte og vejledning af den mobbede. Der indledes samarbejde med hjemmet om adfærdsændring og vejledning af den, der mobber. Elever: Hvis du selv bliver mobbet: Find dig ikke i at blive mobbet. Få hjælp. Tal med en voksen om det: din lærer, din pædagog og dine forældre. Vær med til at få mobningen stoppet. Hvis du er tilskuer til mobning: 4

5 Vær ikke bange for at vise, du ikke synes, det er acceptabelt. Vær med til at skaffe hjælp; tal med en voksen, hent en lærer, gå på kontoret, eller fortæl det til nogen, som kan hjælpe med at få det stoppet. Vær en god kammerat over for den, der bliver mobbet. Lav ikke ny mobning som hævn. Læreren/ de voksne/ ledelsen : Grib ind. Hjælp den, der bliver mobbet. Tal med den som mobber. Find grunden til mobning. Tag samtaler i klassen og lav handleplan i lærerteams. Brug fx klasselog. Tal med forældrene til begge parter. Informer ledelsen. Lav notat om sagen. Samtaler med ledelsen for involverede. Samtale med sundhedsplejersken og andre relevante samarbejdsparter. Brug af Zonen som sparringspartner for klasser / elever / lærerteam. Forældre: Hvis dit barn bliver mobbet: Tag barnet alvorligt Vurder om der er tale om overgreb og hvor hurtigt, der skal reageres ( akut eller langsigtet). Hjælp dit barn, hvis der er noget, der kan ændres( årsager til mobning f.eks. personlig hygiejne, adfærd, eller andet). Arbejd sammen med skolen om en løsning. Tal med det andet barns forældre. Hvis dit barn mobber: Hjælp dit barn til at stoppe Vis at du ikke accepterer mobning, men at du holder af dit barn Arbejd sammen med skolen om en løsning Tal med det andet barns forældre 5

6 2. Langsigtet opfølgende arbejde: Målet for det opfølgende arbejde er at: De mobbede elever skal få større tryghed og øget selvtillid og have mindst én eller flere kammerater. Elever som mobber skal støttes i at dæmpe deres fjendtlige og negative opførsel, samtidig med at deres positive sider samt selvværd styrkes. Tilskuerne skal opleve, at det ikke er så svært at blande sig og hjælpe en klassekammerat. Alle skal opleve, at på Struer Østre Skole accepterer vi ikke mobning og overgreb.. Fortsat opfølgning: De voksne kan også: Være ekstra opmærksom på, om alle taler med hinanden, eller om der er fastlåste sociale relationer eleverne imellem. Være ekstra opmærksom på om alle har nogen at være sammen med i et frikvarter. Være ekstra opmærksom på om de negative sociale mønstre brydes eller om de bare fortsætter. Gøre klassens forældre opmærksomme på mobning, f.eks. i nyhedsbreve. Tage opfølgende samtaler med de involveredes forældre. Hjælpe en elev med at finde en fritidsaktivitet, helst samme sted som en klassekammerat går. Foreslå eleverne at de besøger en bestemt pige/dreng i klassen, evt. ved skolehjem samtalen, så forældrene hjælper til. Evaluering: Planen er punkt på pædagogisk råds dagsorden en gang årligt. Ligeledes tages den op i elevråd og skolebestyrelse én gang i hver valgperiode. 6

7 Struer Østre Skole Tryghed Engagement og Forståelse for Forskellighed. For at alle på Struer Østre Skole kan have det godt og få udbytte af at være her gælder nedenstående: På Struer Østre Skole Forventer vi, at du deltager aktivt i undervisningen 1. Har du bekymrende fravær Bliver du og dine forældre indkaldt til en samtale om årsagen til dit fravær, og om hvad der kan gøres 2. Hvis du laver for lidt Bliver du indkaldt til en samtale om årsagen til din manglende aktivitet, og om hvad, der kan gøres Herefter kontaktes dine forældre På Struer Østre Skole har vi en trivselspolitik, hvilket på visse områder betyder nul-tolerance! Det er uacceptabelt at: Bruge groft og nedladende sprog over for elever eller ansatte Fremsætte trusler Have voldelig adfærd Have krænkende adfærd Lave hærværk mod inventar eller bygninger Fornuftig opførsel i skolen Hvad er rigtigt for dig? Hvis du går over stregen, får det konsekvenser. Det kan betyde, at du: bortvises midlertidigt, og du og dine forældre bliver indkaldt til et møde med skolelederen, hvor det aftales, om du kan komme tilbage til undervisningen. Vi laver en aftale med dig og dine forældre. Fire muligheder: 1. Jeg kan godt og jeg vil godt. 2. Jeg kan godt, men jeg vil ikke. 3. Jeg kan ikke, men jeg vil godt. 4. Jeg kan ikke og jeg vil ikke. Vedtaget i skolebestyrelsen den : Vedtaget i elevrådet den: Vedtaget i MED udvalget den: Formand: Formand: Skoleleder: 7

8 Zonen fungerer som skolens mæglingscenter Formål: At tage sig af situationer, hvor lærere og elever har brug for hjælp f.eks. konflikter og sørge for at der kommer en konstruktiv løsning. Uddannelse: 12 elever fra og 8. årgang uddannes i at anvende Mediering og efter uddannelsen udnævnes eleverne til mæglere. Åbningstid: lokalet kan bruges efter aftale med Zonen eller kontoret til mægling Der laves et skema for hvornår mægling kan finde sted. Mæglerne dækker frikvartersvagter i grupper á 2 mæglere Arbejdsform: A. Når eleverne skal deltage i mægling kan det ske således: 1. Begge parter skal acceptere at deltage i mæglingen med en kammerat som mægler. 2. Regler for mægling skal kendes og respekteres af begge parter 3. Der kan være en voksen fra Zonen eller en anden voksen Back-up til stede ved mæglingen 4. Konflikter kan afvises til mægling, hvis parterne ikke vil samarbejde. 5. Hvis en mægling ikke får et acceptabelt resultat, skal skolelederen overtage sagen og lave en handleplan for parterne. B. Arkivering 1. På lærerintra har elevmægling et lukket arkiv og en konference, hvor handleplaner og logbøger arkiveres af lærere tilknyttet elevmægling.. Evaluering: Hvert år evalueres Zonens arbejdsopgaver og elevmægling Af Zonen, skoleledelsen 8

9 Bilag side Materialeforslag: Mobbeland Hansen og Christensen Med mod mobning (bog i alle skoleafd. Dcum) Girafsprog ulvesprog Følgende er klip fra Mobbedefinition Mobning er hverken drilleri eller konflikt, selv om dette også kan være meget ubehageligt. For at forstå hvad mobning er, er der blevet lavet en mobbedefinition, som lyder sådan her: "Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig." Her forklares de fleste af ordene i definitionen: "gruppens" Mobning foregår oftest i forbindelse med en gruppe af mennesker. Baggrunden er f.eks. hvem, der skal bestemme - eller hvem der er mest populær. Mobning er en måde at få og beholde en bestemt plads i gruppen på. De grupper, der kan være tale om, kan f.eks. være en klasse, eller et hold, eller måske en hel skole. Når børn bliver spurgt, hvem der mobber, vil de mange gange sige: "Det gør de alle sammen". "Ingen vil være sammen med mig til gruppearbejde" eller "De holder mig udenfor alle sammen". Det er ikke sikkert, det er rigtigt. Det kan godt være, at det kun er en enkelt, der mobber. Men sådan oplever dem der bliver mobbet det, fordi de oplever, at de andre børn i gruppen ikke gør eller siger noget. Eller de oplever, at de andre børn i gruppen synes, at den der mobber er sej. "systematiske" Mobning er udelukkelse af fællesskabet, hvilket vil sige, at der er nogen, der bliver holdt udenfor. Det er altså ikke mobning, bare fordi der er nogen, der ikke får sin vilje i en eller anden sag. Det er heller ikke mobning, hvis nogen er blevet meget uvenner med en eller anden, og i en periode er sure på hinanden. Det systematiske betyder, at de negative handlinger udelukkelsen sker igen og igen og over et stykke tid. "forfølgelse eller udelukkelse" Der er forskellige måder at mobbe på. Uanset måden handler mobning altid om udelukkelse af fællesskabet - at nogen bliver holdt udenfor. Nogle måder er meget fysiske: slag, spark, riv, kradsen, ødelæggelse af ting o.s.v. Andre måder er mere psykiske: "himmelvendte øjne", at gruppen aldrig inviterer en bestemt med, at de optræder koldt, giver øgenavne, der er sårende o.s "af en enkelt person" Selvfølgelig kan der være flere end en i en gruppe, der bliver mobbet. Men det er alligevel vigtigt at forstå, at dem, der bliver mobbet, oplever det hver for sig. De er alene med nederlaget og smerten. Det er også vigtigt at forstå, at selv om der måske kun er en eller to ud af 25, der bliver mobbet, så oplever disse to, at mobningen er 100 %. Det er altså ingen trøst for dem, der bliver mobbet, at der måske er andre, der mobbes. 9

10 "hvor denne person er tvunget til at opholde sig." En af de måder, mennesker kan forsvare sig mod mobning på, er ved at forlade det sted, og de personer, der mobber. Men det har man bare ikke altid mulighed for. De steder, hvor der er mindst mulighed for at slippe væk, er der størst risiko for mobning. Det er derfor, der er mere mobning i skolen, end der er i SFO en - og endnu mindre til de fritidsaktiviteter børn selv bestemmer, om de vil gå til eller ej I det følgende findes Børns vilkårs beskrivelser af mobningens væsen: Hvad er ikke mobning? Når der mobbes, er der flere stærke personer mod en svag person. Forholdet, mellem dem der mobber, og den der bliver mobbet, er ikke ligeværdigt. Selv om der ikke er mobning i en gruppe, kan man sagtens være uenige, måske oven i købet voldsomt uenige og måske også uvenner. Eller man kan drille hinanden, uden at det har noget med mobning at gøre. Selv om der ikke er mobning i en klasse, betyder det ikke, at alle er lige gode venner, eller at alle er lige populære eller bestemmer lige meget. Mobning er når nogen slet ikke må være med Drilleri Forskellen på venskabeligt drilleri og mobning er: Drilleri foregår mellem venner, og meningen er oftest positiv. Mennesker driller hinanden, fordi de godt kan lide hinanden. Signalet er: "vi driller dig, fordi vi hører sammen og har det godt sammen". Man kan også drille med lidt alvorlige ting, men samtidig signalere "du er med alligevel". Mobning har det modsatte signal: "Vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig". Meningen er negativ. Nogen gange kan grænserne mellem drilleri og mobning være utydelige. Det kan godt være, at den tykke dreng griner af vittighederne om "tyksakken", men i virkeligheden oplever det som mobning. Han er bare nødt til at grine med, hvis han vil være med i gruppen. Konflikter Når to eller flere personer åbenlyst er uenige, har de en konflikt. En konflikt kan være en uenighed på ord og argumenter, men den kan også udvikle sig til at være barsk og fysisk - måske ligefrem slåskamp. Det kan være mobning, men behøver ikke at være det. Mobning er det kun, hvis der er en, der bliver udelukket eller udstødt af fællesskabet, hvilket betyder, at de bliver holdt uden for. De fleste konflikter handler om, hvem, der skal bestemme - eller hvilken mening, der er mest rigtig. Når konflikten stopper, er det fordi den ene part i en konflikt har været nødt til at give den anden ret (måske blevet overbevist om, at den anden har ret) eller at begge parter har indgået et kompromis - d.v.s. er blevet enige om, hvad de gør, selv om de er uenige. En konflikt kan ende med en taber og en vinder - men en konflikt kan også ende med to vindere. En 10

11 konflikt opstår, når to parter, der er nogenlunde lige stærke, strides om et eller andet. Når det er mobning, er de to parter ikke lige stærke, og den, der bliver mobbet, kan derfor ikke 'svare igen'. Ofte forveksler voksne 'konflikter' og 'mobning' blandt børn og unge. Nogle voksne mener fx at et meget 'grimt' sprog er mobning. Men det behøves det ikke at være Hvad gør mobningen? Mobning går først og fremmest ud over den, der bliver mobbet. Ofret risikerer at lide under mobningen resten af sit liv. Det er imidlertid hele klassen eller gruppen, det går ud over, når der er mobning. En dårlig klasse påvirker alle, der går i den, fordi det dårlige fællesskab er med til at ødelægge energien for hver enkelt af eleverne. Det gælder både dem, der bliver mobbet, og dem, der ikke bliver mobbet. Hvis der er mobning, skal alle bruge tid og kræfter på det. Hvad gør mobningen ved ofret? Når belastningen bliver for stor, så det bliver for hårdt for den, der bliver mobbet, går det ud over ofrets følelse af sit eget værd, det man kalder selvværdsfølelsen. Dette betyder, at vi føler, at vi ikke er lige så meget værd som de andre, at vi ikke er gode nok. Hvor stor en belastning, det er at blive mobbet, afhænger af flere ting: - hvor sårbar den, der bliver mobbet, er - hvor mange der mobber - hvordan omgivelserne reagerer (lærere, familie, tilskuere...). Stopper de mobning, eller deltager de i den? - Hvor lang tid mobningen foregår - Hvor mange steder mobningen foregår Belastningen skal ikke være ret stor, før den, der bliver mobbet, har en oplevelse af, at hun eller han ikke er ret meget værd. Hvis belastningen er for stor, risikerer den der bliver mobbet at blive præget af ensomhed og lavt selvværd for resten af livet. Hvad gør mobningen ved gruppen? Det er let at tro, at det kun er ofrene, det går ud over, når der er mobning. Men det går ud over samtlige medlemmer af gruppen (elever i klassen): alle bruger energi på mobning, f.eks. ved hele tiden at skulle tænke på hvordan de selv undgår at blive mobbet alle går glip af oplevelsen af fællesskab, der bl.a. betyder, at man kan få mange flere gode ideer i et fællesskab, end man kan hver for sig. Det kan betyde, at nogle lærer mindre i en klasse med meget mobning alle vænner sig til, at der er nogen, der bliver holdt udenfor. Det betyder, at alle bliver dårligere i stand til at føle med dem, der har det skidt. Der er ingen forskel på voksenarbejdspladser og børnearbejdspladser med hensyn til mobning. På de voksenarbejdspladser, hvor der er dårlige arbejdsforhold, bliver der heller ikke produceret så meget som på de arbejdspladser, hvor der er gode kollegaer eller gode arbejdsforhold Hvorfor mobning? Mobning er en negativ måde at være sammen i en gruppe på. Det er ikke kun børn, der mobber, men også voksne. Det vil sige, at det at mobbe eller udstøde de svage sikkert er noget, alle mennesker kan komme til. Det kan ses i mange sammenhænge: I institutioner og skoler, på voksenarbejdspladser og i samfundet, hvor der kan være grupper, der kritiserer, hader, bekriger og udstøder andre grupper p.g.a. af deres hudfarve, religion, kultur eller politiske opfattelse. 11

12 På mange forskellige TV kanaler er det blevet 'god' underholdning at se på, at de svageste bliver udskilt eller udstødt af gruppen. "Robinsonekspeditionen", "Paradise Hotel" o.s.v. er alle udsendelser, der starter med en gruppe, og hvor man så hele tiden finder de svageste, der så skal forsvinde. Der er andre udsendelser, hvor man finder de bedste, og hvor det gælder om at hjælpe hinanden: "Hvem vil være millionær?", "Stjerne for en aften" o.s.v., hvor det er de bedste, der vinder, uden at man af den grund udskiller dem, der ikke vinder. Det modsatte af mobning er fællesskab. Om man vil det ene eller andet er en beslutning, man skal træffe. En beslutning for den enkelte person og en beslutning for den gruppe man er en del Den enkelte "Jeg bliver mobbet med, at jeg er tyk, og går i det forkerte tøj". Sådan svarer mange børn, hvis man spørger dem, hvorfor de bliver mobbet. Det er klart, at mobbeofferet svarer sådan, for det er, hvad der kommer ud af de andres mund "Tyksak", "frikadelletøs" O.s.v. Men hvis mobning var så enkelt at forklare, ville mobning jo stoppe, hvis de tykke slankede sig, og hvis alle børn fik supersmart tøj på. Og sådan er virkeligheden ikke. Der er forskel på, hvad man mobbes med, og hvorfor man mobbes. Når der er mobning i en gruppe, er det dem, der bliver opfattet som svage, der bliver mobbet. Og de mobbes selvfølgelig med det, som adskiller dem fra de andre børn. Men i virkeligheden er det opfattelsen af en kammerat, der er svag, der er den egentlige grund til mobning. Eller med andre ord: årsagen til mobning er, at nogen har svært ved at acceptere dem, der er anderledes end dem selv. Det vil sige at i klasser med mobning, har klassekammerater lavet meget stramme 'regler' for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Den, der ikke kan forsvare sig og give igen, vil derfor være meget udsat i sådan en klasse. En del af de overvægtige børn, der har været på julemærkehjem, hvor de har tabt sig, oplever, at de ikke længere bliver mobbet, når de vender tilbage til klassen. Men årsagen er ikke, at de har tabt sig, men derimod at de er blevet stærkere indeni. Fællesskab i en gruppe betyder jo netop, at der plads til alle børn - også dem der er anderledes Gruppen Det er den måde, gruppen fungerer på, der afgør, om der er mobning eller ej. Det er den enkeltes personlighed og styrke, der afgør, hvem der bliver mobbet i en mobbeklasse. En gruppe, hvor der er et godt fællesskab, er præget af: At børn og voksne er enige om, at det er vigtigt, at alle befinder sig godt i gruppen At gruppen har noget at være fælles om: Oplevelser, erfaringer, noget man står sammen om - et fælles mål At de børn, der er mest dominerende er positivt indstillede overfor de andre At alle børn har en opfattelse af at høre til gruppen Voksne (lærere, pædagoger, forældre) står sammen om, at børnene skal have et godt fællesskab Voksne som ikke accepterer mobning En gruppe, hvor der er risiko for mobning, er præget af: Mange drillerier, ironi og sarkasme Manglende fællesskab 12

13 Konstante magtkampe Manglende accept af alle medlemmer af gruppen Stress - konkurrencementalitet, så alle føler sig presset Voksne, der ikke står sammen om børnene, men som tværtimod selv har konflikter og modarbejder hinanden Voksne som accepterer mobningen Mobberoller i gruppen I klasser, hvor der er mobning, kan det godt skifte, hvem det er, der bliver mobbet, hvem der mobber, og hvem der kigger på. Der er forskellige roller: ofre, mobbere og tilskuere. Ofre Vi har delt ofrene i tre grupper: - tilfældigheder - selvværd - opdragelse Mobbere Der er især to slags mobbere: Dem der mobber, fordi de er under pres og dem der mobber, fordi de har en ringe evne til at leve sig ind i, hvordan andre har det. Omgivelserne opfatter ofte mobberen, der selv er presset som svag og mobberen med ringe indlevelsesevne som stærk. Tilskuere Hvis man er tilskuer til mobningen uden at gøre noget, så er man faktisk en del af mobningen. Det er til gengæld også tilskuerne, der kan være med til at stoppe mobningen Hvem er ofre? Mennesker, der bliver mobbet, er ikke ens, men de har en ting til fælles: de har prøvet at være udelukket fra fællesskabet at blive holdt udenfor - og har derfor prøvet ensomheden og fortvivlelsen over ikke at være accepteret. Nogle gør modstand, når de bliver mobbet. Andre gør ikke modstand. Begge måder at reagere på er i virkeligheden et forsvar mod mobningen. Det er på mange måder sundt at gøre modstand. Det er vigtigt at kunne sige: "Det her vil og skal jeg ikke finde mig i". Men nogle møder mere mobning, når de gør modstand. Hvis du ikke gør modstand mod at blive mobbet, kan det godt være, at du ikke bliver mobbet så meget. Men prisen er til gengæld, at du accepterer mobning, og det kan let føre til, at du bliver isoleret, som en der helt bliver overset. Det er vigtigt at huske på, at mobbeofre kommer fra mobbeklasser - eller grupper. Det betyder, at det først og fremmest er klassens dårlige fællesskab, der skaber mobningen. Det er altså ikke først og fremmest ofrenes personlighed eller baggrund, der er årsag til mobningen. Alligevel kan beskrivelsen af hvem, der bliver mobbet, give en ide om, hvem det er, det går ud over, når der er mobning. Vi har delt ofrene i tre grupper: 13

14 - tilfældigheder - selvværd - opdragelse Disse tre grupper af ofre har meget forskellige betingelser Hvorfor offer: tilfældigheder Nogle gange er det tilfældigheder, der afgør, hvem der bliver mobbet. - det kan være, at et barn flytter fra en landsdel til en anden og bliver mobbet med sit sprog - det kan være, at et barn tilfældigvis er fraværende en dag, hvor man skal vælge hold - eller det kan være, at et barn er uheldig eller dummer sig i en bestemt situation Når det er tilfældigheder, der afgør mobningen, er mobningen måske ikke så stor en belastning for den, der bliver mobbet - hvis det vel og mærke hurtigt stopper igen. Ellers går det hurtigt ud over ofrets selvværd. Det gælder derfor om at få stoppet mobningen i tide, inden den "sætter sig fast" og udvikler sig til et mønster, som både mobbere og ofre sidder fast Hvorfor offer: selvværd Nogle mennesker har det ikke godt med sig selv. Deres oplevelse af at være noget værd er lille. De har et lavt selvværd. Det kan være, at de ikke får ret meget kærlighed og opmærksomhed derhjemme. Det kan være, at de pludselig oplever skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed eller sygdom i familien - alt sammen noget, der let går ud over selvværdet. I en klasse med mobning, hvor det går ud over dem, der er sårbare, har et barn med lavt selvværd en stor risiko for at blive mobbet. Når mennesker bliver mobbet, er det i sig selv nok til, at de oplever at de ikke er ret meget værd. Det betyder så, at de let bliver mobbet endnu mere. Mobning medfører altså let mere mobning, der igen går ud over selvværdet. Nogen børn har så lavt selvværd, at de bliver mobbeofre næsten uanset hvilke klasser, de går i. Forudsætningen for, at disse børn kan få det bedre, er selvfølgelig først og fremmest, at mobningen stopper, men de skal have mere hjælp - f.eks. af psykolog eller lignende Hvorfor offer: opdragelse Nogen børn opfattes af de andre børn, som irriterende at være sammen med, fordi de ikke forstår hvordan man er en del af fællesskabet. Det kan være, at de altid vil have ret, eller det kan være, at de hele tiden vil have opmærksomhed og aldrig lader andre sige noget. Hvis de andre børn ikke vil finde sig i sådan en opførsel, siger man måske til den irriterende kammerat, at hun eller han ikke må være med. Det oplever kammeraten som mobning, selv om man kan sige, at hun eller han selv er ude om det. Det er vigtigt at forstå, at en sådan opdragelse let kan slå over i egentlig mobning. Det er også vigtigt at forstå, at oplevelsen af at være udenfor fællesskabet er ægte, selv om "man selv har været ude om det". Det klassen kan gøre er, at fortælle, at hun eller han gerne må være med, når de dropper det med altid at ville have ret eller opmærksomhed. Man kan sige, at gruppen kan vejlede en af deres kammerater. Men det skal ske på en god og direkte måde 14

15 Tilskuere Når man spørger mennesker, der er blevet mobbet meget, hvem det var, der gjorde det, så svarer de mange gange: "det gjorde de alle sammen". Det betyder ikke nødvendigvis, at hele gruppen har været direkte med til at mobbe. Men det betyder, at hvis du blot er tilskuer til mobningen uden at gribe ind, så er du alligevel en del af mobningen, fordi du ikke forhindrer, at det foregår. Faktisk er de fleste børn i klassen hverken direkte mobbere eller direkte ofre. De er tilskuere. De kigger på uden at gribe ind, derfor opfattes de som en slags 'passive mobbere', altså mobbere der ikke direkte er med til at mobbe. Det kan være, at du ikke forhindrer mobningen fordi du er bange for så selv at blive mobbet. Det kan også være, at du ikke forhindrer mobningen, fordi du slet ikke opfatter det som mobning. Enten fordi det er blevet så almindeligt i klassen at mobbe, at du måske slet ikke lægger mærke til det. Eller det kan være, fordi du tror, at du ikke har noget med mobningen at gøre. Det er tilskuerne, der kan være med til at stoppe mobningen. Men det kan bedst lade sig gøre, hvis klassen eller gruppen har en aftale om, at den ikke accepterer mobning. Så kan tilskuerne gribe ind ved at huske de andre på aftalen. Hvis klassen ikke har en sådan aftale, kræver det, at tilskueren er stærk nok til at blande sig - en sådan tilskuer kaldes en ridder. Det er en, der hjælper dem, der er svage - dem, der bliver mobbet Riddere I mange bøger og i mange lege findes der en helt, der hjælper de forsvarsløse. Ét eksempel er Pippi Langstrømpe. Et andet eksempel er Harry Potter, der fx kommer Ron til hjælp, da han bliver ydmyget af den overlegne Malfoy. Sådanne helte er riddere, der hjælper dem, der er udsat for hån, overgreb, ydmygelser - mobning. En skole i Sydsjælland gennemførte med stor succes et ridderprojekt i deres antimobbe kampagne indsats mod mobning. Da børnene først havde prøvet at blande sig, fandt flere ud af, at det faktisk ikke var så svært at være ridder, som de havde forestillet sig. På skolen opfandt man også ordene minimum- ridder og maximum - ridder. En minimum-ridder er en, der ikke er stærk nok til at gribe ind, når mobningen foregår, men som bagefter fx ringer op til ofret og trøster og viser forståelse. En maximum - ridder er en, der er stærk nok til at stoppe eller afbryder mobningen Mobbere med dårlig indlevelsesevne. Indlevelsesevne er evnen til at sætte sig ind i forstå - hvordan andre har det. Et eksempel på god evne til indlevelse er fx hvis du selv har en god og harmonisk familie. Altid oplever at blive mødt med kærlighed og forståelse uanset hvad - og alligevel har både medfølelse og tålmodighed med de kammerater, der ikke har det så godt. Selv om du næsten altid selv føler dig vellykket, kan du sagtens sætte dig ind i, hvordan det er ofte at føle sig mislykket. Sådanne nogle mennesker mobber som regel ikke andre. Men de kan godt finde på det, hvis mobningen er foregået så længe, at de rent faktisk mister evnen til at føle medlidenhed med den, det går ud over, ganske enkelt fordi mobning af netop denne person er blevet 'normalt'. Mobbere med en ringe indlevelsesevne har imidlertid ikke så god en evne til at sætte sig ind i, hvordan andre har det med at blive mobbet - at blive holdt udenfor. Man kan sige, at de selv har det godt - men ikke godt nok til at dele deres overskud med andre, der har underskud 15

16 Mobbere, hvor det er kulturen i klassen Der er nogen mennesker, der mobber, fordi de er i en klasse eller gruppe, hvor det er det, man gør. Man kan sige, at de bliver smittet af mobningen i klassen, og mobber fordi det er blevet en 'normal' måde at være på i gruppen. Derfor er det vigtigt, at mobning stoppes så hurtigt som muligt. Jo længere tid, der går, jo flere børn vil efterhånden deltage i mobning Trivselspolitikken er udarbejdet af udvalget : KP, MB, DM,LB Ruth Mose og HR Elevrådet har udarbejdet en stærk forenklet udgave til elevbrug. Januar,

17 17