FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER

Transkript

1 FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere to dele af Bornholmslinjens prissætning: 1. Dynamisk prissætning, hvor billetprisen afhænger af billettype (lavpris, flex eller standard) og købstidspunkt. 2. De gebyrer, som forbrugerne betaler for bl.a. ændring og afbestilling af nogle billetter. Vi er blevet bedt om at vurdere fordele og ulemper for forbrugerne overordnet og ud fra almindelige fagøkonomiske principper. Vores opgave har ikke været at vurdere, om Bornholmslinjens konkrete gebyrer og billetpriser er rimelige. Vi har heller ikke haft til at opgave at vurdere konkurrencen. Vi gør dog i notatet opmærksom på, at konkurrencen kan påvirke størrelsen af de påpegede gevinster. Vi vurderer, at Bornholmslinjens dynamiske prissætning kan forventes samlet at være en gevinst for forbrugerne. Især kan det forventes, at flere forbrugere rejser, fordi forbrugere med lav betalingsvillighed får adgang billigere billetter end med kun én billetpris. Flere rejsende kan videre give Bornholmslinjen effektivitetsfordele, der igen muliggør et større prisfald og en større stigning i billetsalget. Hvor stor forbrugernes gevinst er, kan forventes at afhænge af konkurrencen. Uden konkurrence kan der især på populære afgange være begrænset incitament til at udbyde billige billetter. Regulering kan dog også være med til at sikre, at forbrugerne får de mulige gevinster. Vi vurderer, at Bornholmslinjens gebyrer er en ulempe for forbrugere, der bruger de gebyrpålagte tjenester. Modsat kan forbrugere, der ikke bruger disse tjenester, få en gevinst, hvis gebyrerne bruges til at reducere billetpriserne. Om de får den gevinst i praksis, kan dog afhænge af dels konkurrencen og dels gennemsigtigheden om Bornholmslinjens omkostninger. Uden konkurrence og gennemsigtighed er der risiko for, at Bornholmslinjen beholder gebyrindtægten uden at sænke billetpriserne. Regulering kan dog igen hjælpe med til at sikre, at forbrugerne får gevinsten. 1

2 2 FORBRUGERNES ØKONOMISKE FORDELE OG ULEMPER AF DYNAMISK PRISSÆTNING Bornholmslinjen har indført en dynamisk prissætning. I grove træk betyder den, at billetprisen afhænger af billettypen (lavpris, flex eller standard) og købstidspunkt (prisen stiger, jo tættere på afgang den købes). I dette kapitel vurderer vi overordnet forbrugerens økonomiske fordele og ulemper heraf. Vi sammenligner med en situation, hvor alle billetter kostede det samme. I afsnit 2.1 beskriver vi de potentielle ulemper og gevinster. I afsnit 2.2 vurderer vi, hvad der bestemmer, om forbrugerne får dem i praksis. 2.1 Dynamisk prissætning muliggør gevinster for forbrugerne Bornholmslinjens prissætning svarer i grove træk til flyselskabers prissætning. I økonomisk forstand taler man om prisdiskriminering i form af versionering. De opdeler billetterne i flere klasser med forskellig pris og kvalitet (restriktioner). Desuden ændrer prisen sig over tid (bliver dyrere tættere på afgangstidspunktet). Endelig vælger forbrugerne selv deres foretrukne billetpris og købstidspunkt. Der er forbrugere, der betaler en højere pris med dynamisk prissætning, end hvis alle betalte samme pris. Hvis de får et produkt, som de tillægger en tilsvarende højere værdi, fx værdi af gratis ændring og gratis afbestilling, kan de vurdere, at pris og kvalitet hænger sammen. Der kan dog være forbrugere, der betaler mere, uden at de oplever at fordelene er pengene værd. Men andre forbrugere kan få en fordel, der samlet overstiger ulempen for de andre forbrugere. En tommelfingerregel i økonomisk teori er, at prisdiskrimination kan forventes at være en gevinst for forbrugerne og samfundet, hvis det samlede salg stiger. Vi vurderer, at to ting taler for, Bornholmslinjens prissætning øger billetsalget i forhold til, hvis alle betalte samme pris. Først og fremmest åbner dynamisk prissætning, at flere kommer ud at rejse. Hvis alle billetter kostede det samme, ville der være forbrugere med betalingsvillighed under denne gennemsnitspris, der ville vælge ikke at rejse. Med dynamisk prissætning kan Bornholmslinjen på den ene side øge prisen for forbrugere med en betalingsvillighed over end gennemsnitsprisen, uden at de køber færre billetter af den grund. På den anden siden kan Bornholmslinjen tilbyde nogle billigere billetter til forbrugerne med en betalingsvillighed, der er lavere gennemsnitsprisen. Konsekvensen er flere rejsende, end hvis alle billetter kostede det samme. Eneste forudsætning er, at forbrugerne har forskellige betalingsvillighed, hvilket er realistisk for færgebilletter. Denne stigning i billetsalget kan endvidere åbne for effektivitetsgevinster, der igen kan give yderligere prisfald til gavn forbrugerne. 2

3 Vi kender ikke Bornholmslinjens specifikke omkostninger. Vi forventer dog, at en stor del er faste. De kan fx være omkostninger til afskrivning på materiel og løn til administrativt personale. Vi forventer også, at de marginale omkostninger er ret konstante. De kan fx være omkostninger til brændstof og timelønnet skibspersonel. Tilsammen betyder det, at hvis brugen af dynamisk prissætning får billetsalget til vokse, kan Bornholmslinjens gennemsnitlige omkostninger pr. billet forventes at falde. Det vil igen gøre det muligt for Bornholmslinjen at reducere det generelle prisniveau. Hvis det sker, er det en yderligere gevinst af dynamisk prissætning, der gavner alle forbrugere. 2.2 Uden konkurrence kan det kræve regulering at få alle gevinster videre til forbrugerne Konkurrencen kan påvirke, om alle potentielle gevinster af dynamisk prissætning i praksis når til forbrugerne. Generelt vil forbrugernes gevinst af dynamisk prissætning afhænge af, om virksomheden har et incitament til at øge salget med billige billetter. Det kan igen afhænge af konkurrencesituationen. Hvis der nok forbrugere, der vil betale en høj pris, og der ikke er konkurrerende alternativer, behøver Bornholmslinjen ikke billige billetter for at fylde færgerne. Det kan betyde, at Bornholmslinjen ikke sender den fulde gevinst af dynamisk prissætning videre til forbrugerne. Vi har ikke haft til opgave af vurdere konkurrencen. Vi noterer dog, at mens der for nogle forbrugere er en vis konkurrence fra fly- og togtrafikken, er der ingen konkurrerende færgeforbindelser for biler og lastbiler. Vi noterer dog også, at regulering i teorien kan erstatte konkurrence til at sikre forbrugernes fordele. Fx kan en regulering af gennemsnitsprisens niveau sikre, at billetpriser over gennemsnitsprisen skal modsvares af billetpriser under gennemsnitsprisen. 3 FORBRUGERNES ØKONOMISKE FORDELE OG ULEMPER AF GEBYRER Bornholmslinjen har indført et system, hvor forbrugerne betaler gebyrer for bl.a. ændring og afbestilling af bestemte billetter. I dette kapitel vurderer vi forbrugernes økonomiske fordele og ulemper af Bornholmslinjens gebyrer. Vi sammenholder med en situation uden gebyrer, hvor de gebyrpålagte tjenester indgår i den alminelige billetpris. I afsnit 3.1 beskriver vi de potentielle ulemper og gevinster. I afsnit 3.2 vurderer vi, hvad der bestemmer, om forbrugerne får gevinsterne i praksis. 3.1 Gebyrerne giver en økonomisk ulempe for forbrugere, der betaler dem, men en potentiel gevinst for alle andre forbrugere Forbrugerens økonomiske fordele og ulemper af Bornholmslinjens gebyrer afhænger af, om han/hun bruger gebyrpålagte tjenester eller ej. For forbrugere, der bruger de gebyrpålagte tjenester, kan gebyrerne forventes at være en ulempe. Uden gebyrer ville tjenesterne indgå som et skjult tillæg til billetprisen, men dette tillæg ville forventeligt være betydeligt mindre end gebyret. 3

4 For forbrugere, der ikke bruger disse tjenester, kan gebyrer til gengæld være en fordel. For dem vil gebyrerne kunne give to gevinster. Den ene mulige gevinst er, at gebyrerne kan give en lavere billetpris (ekskl. gebyrer). Hvis Bornholmslinjen ikke tog gebyrer, kunne selskabet forventes, at dække omkostningerne ved de gebyrpålagte tjenester med et skjult tillæg til billetprisen. Gebyrerne giver Bornholmslinjen en ekstra indtægt, og forudsat Bornholmslinjen bruger indtægten til at sænke billetpriserne, vil gebyrerne komme alle forbrugere til gode, herunder også de forbrugere der betaler gebyrerne. I afsnit 2.2 vender vi tilbage til, om dette kan forventes at ske i praksis. Den anden mulige gevinst kommer af, at Bornholmslinjens omkostninger kan falde, hvis gebyrerne betyder, at færre forbrugere bruger de gebyrpålagte tjenester mindre. Dette er sandsynligt af to årsager. Den ene årsag er, at gebyrer kan stoppe et over-forbrug af de gebyrpålagte tjenester. Gebyrer kan ventes at have en adfærdsregulerende virkning. Uden gebyrer kan der være forbrugere, som bruger tjenesterne, selvom deres nytte heraf er lavere end Bornholmslinjens ekstra omkostninger ved at levere dem (såkaldte marginale omkostninger). Et omkostningsægte gebyr vil i teorien sikre, at forbrugerne kun bruger de gebyrpålagte tjenester, når det er økonomisk optimalt. Den anden årsag er, at Bornholmslinjen med færre afbestillinger og færre ændringer potentielt kan effektivisere driften. Et over-forbrug af ændringer kan gøre, at Bornholmslinjen må reservere mere kapacitet til ændringer op til en afgang. Samtidig kan et overforbrug af afbestillinger betyde, at Bornholmslinjen får en lav kapacitetsudnyttelse, fordi alle afbestilte billetter ikke altid kan sælges inden afgang. Begge dele kan gøre Bornholmslinjens omkostninger unødvendigt høje, og gebyrer kan give øget effektivitet. Begge gevinster kan gavne alle forbrugere via en lavere billetpris. For dem, der bruger de gebyrpålagte tjenester, vil den næppe gøre nogen stor forskel. For dem vil den samlede billetpris inkl. gebyrer sandsynligvis fortsat være højere end uden gebyrer. For dem, der ikke bruger de gebyrpålagte tjenester, vil der til gengæld være tale en gevinst. Forudsat Bornholmslinjen sender gebyrindtægten videre til forbrugere, får de en lavere billetpris. I afsnit 2.2 vender vi tilbage til, om det kan forventes at ske. Dermed kan begge gevinster også give flere solgte billetter. Uden gebyrer, hvor omkostningerne ved de gebyrpålagte tjenester er med i billetprisen, vil vi forvente, at der er nogle forbrugere, for hvem dette skjulte tillæg betyder, at de vælger ikke at købe en billet. For disse forbrugere vil gebyrerne være en gevinst, fordi de vil købe nogle billetter, som de ellers ikke vil have købt. 3.2 Uden konkurrence og gennemsigtighed om omkostninger kan det kræve regulering at få gevinster videre til forbrugerne Vi vurderer, at især to forhold påvirker, om de mulige gevinster kommer videre til forbrugerne. 4

5 Det ene forhold er konkurrencen. Som nævnt ovenfor kræver gevinsten, at Bornholmslinjen sender henholdsvis gebyrindtægter og effektivitetsfordele videre til forbrugere gennem en lavere billetpris. Om det sker i praksis, kan dog forventes at afhænge af konkurrencen. Uden konkurrence er der risiko for, at gevinsterne når ikke videre til forbrugerne, men bliver hos Borholmslinjen. Det andet forhold er gennemsigtighed om omkostningerne ved de gebyrpålagte tjenester. Uden gennemsigtighed kan det være svært at vurdere niveauet for det omkostningsægte gebyr, der sikrer et optimalt forbrug af de gebyrpålagte tjenester. Hvis gebyret er sat lavere, kan der uanset gebyrer fortsat være et over-forbrug af gebyrpålagte tjenester. Modsat vil et for højt gebyr gøre, at forbrugerne bruger tjenesterne mindre end det økonomisk optimale. Dertil kommer, at mangel på gennemsigtighed giver en risiko for, at Bornholmslinjen ser gebyrerne som en indtægtskilde og sætter dem højere end omkostningerne. Det gælder især, hvis de forbrugere, der bruger de gebyrpålagte tjenester, ikke reagerer ret meget på en prisstigning. Vi har haft til opgave at vurdere konkurrencen, eller om de nuværende gebyrer er omkostningsægte. Vi noterer dog, at mens der for nogle rejsende er en vis konkurrence fra fly- og togtrafikken, er der ingen konkurrerende færger for rejsende med biler og lastbiler. Desuden noterer vi, at det i praksis kan være svært at vurdere, om de nuværende gebyrer afspejler de sande omkostninger, da bestilling, ændring og afbestilling foretages af ansatte, som er der i forvejen. Endelig noterer vi, at regulering i teorien også kan sikre, at fordelene ved gebyrer sendes videre til forbrugerne. Fx kan der kræves dokumentation for, at gebyrerne svarer til omkostningerne, og at billetpriserne sænkes svarende til gebyrindtægterne. 5