DRs Programetik version_2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRs Programetik version_2007"

Transkript

1 Version 2007 DRs Programetik version_2007 Etiske retningslinjer for DRs programmer & medarbejdere

2

3 DRs programetik 2007//kolofon DRs PROGRAMETIK 2007 er vedtaget af DRs direktion 6. december 2006 og udgivet af DR, februar Programetikken er udarbejdet af DRs etikgruppe, som kan kontaktes via Lytternes og Seernes Redaktør, Jacob Mollerup ( jmol@dr.dk) Publikationen findes også i netversion på dr.dk/omdr: DRs programetik I netversionen er der links direkte til en række lovtekster mv. Se også her ang. evt. vigtige nye ændringer. Programetikken opdateres typisk en gang årligt. Seneste udgave var DRs PROGRAMETIK 2005, der blev udsendt i juni Ændringerne i den nye 2007-udgave fremgår af Appendix på side I tvivlsspørgsmål kan man kontakte nærmeste chef eller DR Jura på tlf eller til advokat Kaspar Lindhardt (kasp@dr.dk) Design: DR Design Tryk: Hertz Bogtrykkergården

4 DRs programetik 2007//INDHOLD Indhold_ Forord: Det etiske kompas DRs 10 programetiske bud Programrettet //1. Fairness, redigering og berigtigelse Fairness Redigering Effekt og gennemslagskraft Berigtigelse //2. Medvirkende: Aftaler & kilder Aftaler Kilder //3. Privatlivets fred & ærekrænkelser Privatlivets fred Ærekrænkelser // 4. Rekonstruktion // 5. Retsreportage // 6. Skjult kamera & mikrofon samt fiktiv identitet Skjult kamera og mikrofon Fiktiv identitet Afhøring - forklaring til politiet // 7. Minoriteter, børn & unge Integration - minoriteter Børn og unge // 8. Arkiv, genudsendelse & udlevering af materiale Arkiv og contentshare Genudsendelse Udlevering af materiale // 9. Retningslinjer for håndtering af følsomt stof // 10. Sprog

5 DRs programetik 2007//INDHOLD Indhold_ 02. Særlige programmer // 11. Satire // 12. Interaktive medier // 13. Indsamlinger // 14. Konkurrencer, quiz & spil // 15. Valg & folkeafstemninger Medarbejderrettet // 16. Habilitet, herunder bijob, gaver, insiderviden & politisk virke Habilitet Bijob Gaver Insiderviden/handel - misbrug af intern viden og kursmanipulation // 17. Branding // 18. Reklame / redaktionel omtale For dr.dk - se også afsnit 12 om Interaktive medier // 19. Sponsorering Lytter- & seerhenvendelser samt klager // 20. Lytter- og seerhenvendelser samt klager Stikordsregister Appendix: Ændringer i forhold til 2005-udgaven

6 DRs programetik 2007//forord det etiske kompas_ Programetikken er en forudsætning for, at DR kan løse sine opgaver som uafhængig public service-station. DR har en særlig forpligtelse til at lave kritisk journalistik og agere som offentlighedens vagthund i relation til myndigheder, erhvervsliv, organisationer og andre magthavere. For at kunne løfte denne opgave er det helt nødvendigt, at programvirksomheden bygger på troværdighed og uafhængighed. Programetikken er en central del af DRs særkende og identitet. DR skal have høje mål om at skabe værdi for sine brugere, om at sætte standarder for god journalistik, om at levere kvalitet og om at bygge bro i samfundet og i mediebilledet. Som medie- og kulturinstitution kan DR kun leve op til disse målsætninger, hvis det etiske grundlag er solidt. Det kræver grundighed og omtanke - og det kræver mod til at benytte og udfolde ytringsfriheden. DRs medarbejdere skal derfor i deres daglige arbejde gøre alt for at leve op til DRs kerneværdier: Troværdighed - DR skal være danskernes troværdige formidler i en kompleks verden. DR skal lægge afgørende vægt på grundig research og hæderlighed i programarbejdet. DR må ikke tale mod bedre vidende eller have skjulte dagsordener. Uafhængighed - DR må aldrig tage hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, programmernes eller medarbejdernes integritet. Alsidighed - DR skal være fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Mangfoldighed - DRs programvirksomhed skal henvende sig til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Der skal være tilbud til grupper med særlige behov og interesser. Kvalitet - DR skal i sin programvirksomhed løbende arbejde for at højne det kvalitetsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. DRs medarbejdere skal altid først og fremmest lade sig styre af disse fem kerneværdier. DRs Programetik 2007 er en guide til, hvordan de kan udmøntes i det daglige redaktionelle arbejde. Programetikken gælder for DRs programvirksomhed og i øvrigt alle steder, hvor DR har afgørende indflydelse på de indholdsmæssige, redaktionelle valg. En lang række områder er styret af lovgivningen, og i disse tilfælde henvises som udgangspunkt til de relevante love eller bestemmelser, ligesom de vigtigste bestemmelser er gengivet i kort form. DRs Programetik 2007 er et offentligt papir - som frit kan hentes i netversion på dr.dk/ OmDR: DRs programetik Programetikken opdateres løbende. 6

7 DRs programetik 2007//10 programetiske bud Drs 10 programetiske bud_ // DR er uafhængig, troværdig, mangfoldig og alsidig, fordi vi: Behandler en mangfoldighed af emner og vælger temaer og vinkler, som sikrer en mangfoldighed af holdninger. Ser det som vores opgave at give danskerne korrekt og alsidig information om alle sager uanset vores personlige synspunkter. Værner om ytringsfriheden og uafhængigheden og afviser ethvert forsøg på indblanding i DRs redaktionelle frihed. Tager vores opgave som offentlighedens vagthund alvorligt. Baserer vores journalistik på facts og ikke fordomme. Lader alle relevante parter i en sag komme til orde - og giver dem en fair behandling. Indgår klare aftaler med de medvirkende. Tager særligt hensyn til børn, udsatte og svage mennesker. Lader en kollega overtage en sag, hvis der kan rejses berettiget tvivl om egen habilitet. Aldrig påtager os bijobs eller modtager gaver, der kan skabe tvivl om DRs troværdighed og uafhængighed. 7

8

9 DRs programetik 2007//programrettet_01. Programrettet_ 1

10 DRs programetik 2007//programrettet_ fairness, redigering & berigtigelse_ //Fairness DR stræber efter altid at give en fair og ansvarlig behandling af de mennesker, organisationer og virksomheder mv., som omtales eller medvirker i DRs programmer. Generelt_ DR skal altid loyalt redegøre for de involverede parters synspunkter og må ikke fortie relevante argumenter og oplysninger. DR manipulerer ikke med tekst, lyd, video eller grafik for at frembringe eller antyde andre meninger end dem, som de medvirkende har givet udtryk for. Hvis oplysningerne hentes fra et andet medie eller i et andet af DRs medier, skal redaktionen som hovedregel hurtigst muligt selvstændigt forsøge at indhente kommentarer. Det gælder fx, hvis parten ikke har ønsket at medvirke eller udtale sig til citat. Selv om en oplysning isoleret set er korrekt, er det tilrettelæggerens ansvar at sikre, at den måde og sammenhæng oplysningen viderebringes på, giver et fair billede. DR vurderer altid konsekvenserne af de programmer, der udsendes. Dette gælder især i forbindelse med medvirkende, som ikke er medievante, og hvor det derfor ikke kan forventes, at de kan overskue virkningen af deres udtalelser. Forelæggelse - Kritiske oplysninger_ Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Omfanget af bestræbelserne for at få en kommentar skal afhænge af, hvor alvorlig kritikken er, og hvilken betydning aktualiteten har. DR bringer i visse sammenhænge indslag, selv om det ikke er muligt at foreholde kritikken for den enkelte person eller virksomhed. Det kan fx være tilfældet for udtalelser, der fremsættes som led i den politiske eller samfundsmæssige debat, eller hvor en omtalt part eller virksomhed søger at hindre udsendelse ved ikke at ville medvirke. Svaret på kritikken eller oplysningerne vil som hovedregel blive bragt i samme program. Den mulighed, som en angreben part får for at svare på kritik, skal stå i et rimeligt forhold til den styrke, som kritikken fremføres med i programmet. Det samme gælder, hvor et journalistisk program er meget skarpt vinklet eller benytter sig af særlige dramaturgiske effekter eller opbygning. Selv om en person eller en virksomhed generelt har afvist at medvirke i et program, skal DR i rimelig tid før offentliggørelse forelægge oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den pågældende. Forelæggelsen skal indeholde de relevante oplysninger, så den angrebne part har en rimelig mulighed for at svare på kritikken. 10

11 DRs programetik 2007//programrettet_01. Interviews_ Interviews skal redigeres fair og omhyggeligt. Relevante svar skal medtages. Affektprægede svar, givet som reaktion på gentagne eller provokerende spørgsmål, må kun gengives i sammenhængen. DR kan efter en redaktionel afvejning konkret beslutte at gennemføre et interview, trods betingelser, der væsentligt begrænser muligheden for at belyse emnet eller sagen. Det kan fx være, at der kun må stilles godkendte spørgsmål, eller at visse emner ikke må berøres. I sådanne tilfælde skal DR gøre betingelserne klart for seere og lyttere. Der skal afsættes passende tid til kritiske og konfrontatoriske live-interviews, og den interviewede skal være bekendt med den forventede varighed af interviewet. //Redigering DR værner om sin uafhængighed. DR har derfor redigeringsretten til sine programmer. Det betyder blandt andet: DR imødekommer generelt ikke - hverken forudgående eller efterfølgende - krav fra medvirkende om, at et interview skal sendes uredigeret. DR imødekommer generelt ikke krav fra medvirkende om at godkende det redigerede interview eller det samlede produkt inden udsendelse. Har DR på grund af helt særlige forhold indgået aftaler, som begrænser DRs frie redigeringsret, skal dette fremgå af programmet fx via rulleteksterne eller ved et skilt ved afslutningen af programmet, hvor karakteren af begrænsningen kort oplyses. Såfremt en aftale medfører, at der kan rejses berettiget tvivl om, hvorvidt programmet giver et sandfærdigt billede af virkeligheden, er det den ansvarlige redaktørs pligt i samråd med chefredaktionen at stoppe programmet og sikre, at det ikke udsendes. Pressemateriale _ Det skal som hovedregel fremgå af udsendelsen, hvis der anvendes materiale eller sekvenser, der oprindeligt er pressemateriale - herunder reklame eller andet markedsføringsmateriale fra en myndighed, en virksomhed eller en organisation. DRs medarbejdere er opmærksomme på, hvordan den slags materiale i øvrigt anvendes, og hvordan det præsenteres. Det samme gælder (lyd)billeder, der hentes fra en bestemt part, og hvor udvalget allerede af den grund kan være redigeret. //Effekt og gennemslagskraft DR er opmærksom på de elektroniske mediers gennemslagskraft og effekt, fx i relation til dækning af krig, katastrofer og vold. DR har pligt til at skildre virkeligheden, men skal samtidig tage hensyn til, at billeder og lyd fra fx krig, katastrofer, sex og vold kan virke voldsomt. Vold_ DR skildrer virkeligheden - også når den er voldelig. Det sker med respekt for de involverede og under hensyntagen til seerne. DR skal altid advare mod voldelige eller andre stærke scener, der vises før kl. 21. Vold i nyheds-, aktualitets- og faktaprogrammer: Voldelige scener i faktaprogrammer, som fx nyheder, reportager og dokumentar, skal tjene et redaktionelt formål, afdække forhold af væsentlig offentlig interesse og bidrage væsentligt til den historie, der formidles. 11

12 DRs programetik 2007//programrettet_01. Billedsekvenser med vold må kun bruges til at illustrere konkrete begivenheder, og der skal udvises meget stor agtpågivenhed, hvis de anvendes som mere generelle dækbilleder. Når DR sender billeder direkte fra krig, katastrofer eller andre voldsomme begivenheder, skal den ansvarlige redaktør være særligt agtpågivende for at sikre seerne mod voldelige billeder, som ikke har et redaktionelt formål. Tilrettelæggere og redaktører skal altid overveje berettigelsen af vold i indslag og programmer: Hvor relevante er de voldelige sekvenser? Hvordan vil de voldelige scener kunne påvirke seere, der sidder hjemme og ser billederne for første gang? Hvad er den samlede effekt, hvis billeder og scener vises gentagne gange i løbet af et program/en aften? Vold i fiktionsprogrammer: I dramatik er der mere vide rammer for at vise vold. Jo længere væk fra virkeligheden - jo videre rammer. Graden, typen og detaljeringsgraden af vold bør afhænge af sammenhængen. Ulykker og forbrydelser_ DR skal afstå fra at vise stærke billeder fra ulykkes- eller gerningssteder, medmindre billederne tjener et væsentligt redaktionelt formål eller afdækker forhold af væsentlig offentlig interesse. I disse tilfælde skal det nøje overvejes, om materialets væsentlighed/sagens principper overstiger hensynet til den enkelte. DR skal tage særlige hensyn til de involverede og deres pårørende. Der skal udvises særlig agtpågivenhed ved offentliggørelse af billeder kort tid efter en ulykke, medmindre DR positivt ved, at de pårørende er underrettet. Dækning af krig og konflikter_ DR er opmærksom på, at sandheden meget ofte kan blive krigens første offer. Manipulation af offentligheden og forsøg på styring af informationsstrømmen indgår i krigsførende parters strategi. Mangfoldighed, alsidighed og nuancering af synspunkterne er DRs altafgørende kendemærke. DR skal bevare det rolige, nøgterne overblik og den nøgterne, kritiske iagttager-rolle, der giver indblik, perspektiv og analyse til situationen - også når DR bliver udfordret af så dramatiske begivenheder, at det er naturligt at lade følelserne tage overhånd. En krig er også voldsomme billeder af død og ødelæggelse. DR bringer ikke de voldsomme billeder for dramaets og sensationens skyld. Men DR bringer - med klar og tydelig forudgående varsel - de nødvendige og af og til voldsomme billeder af virkeligheden, der skal til for at give den danske offentlighed et indtryk af, hvad der foregår, og hvad der er krigens konsekvens. DRs medarbejdere og tilrettelæggere skal: Udøve kildekritik over for krigens parter. Altid omhyggeligt citere, hvem der siger hvad. Hvis ikke det er muligt med navn, oplyses nationalitet og baggrund for udtalelsen. Undgå fascination af våbenteknologi og overveje detaljeringsgraden af facts og viden om våbnenes kapacitet og rækkevidde. Være varsom med sammenblanding af analyser og kommentarer. DRmedarbejdere skal tilstræbe en klar adskillelse. Ikke bringe de udsendte reportere eller korrespondenter i den situation, at de skal svare på noget, som enten er rent gætteværk, eller som alene kan besvares med en personlig kommentar. 12

13 DRs programetik 2007//programrettet_01. Undgå at blive revet med af patriotisme, når Danmark er deltager i en krig. Være opmærksom på sproget og tonen. DR-medarbejdere skal undgå en "dem mod os-retorik" eller "de onde mod de gode-retorik". Tragiske begivenheder_ Som opfølgning på store tragiske begivenheder (som fx tsunamien i december 2004) bør indslag, enkeltprogrammer og sendeplaner gennemgås for detaljer/sekvenser/ vinkler/speak, som kan virke unødigt stødende. Selvmord_ DR omtaler ikke selvmord eller selvmordsforsøg, medmindre omtalen indgår i en særlig relevant sammenhæng som fx en dokumentarudsendelse om emnet eller en nyhedsdækning af en konkret sag, hvor særlige grunde taler for en omtale. Enhver omtale eller beskrivelse af selvmord kan risikere at inspirere andre. Unødig fokusering på/beskrivelse af selvmordsmetoder bør derfor undgås. Kriminalitet_ I omtale af kriminelle handlinger skal DR udvise forsigtighed med beskrivelser, der kan være til inspiration eller nytte for potentielle lovbrydere. Sex_ DR viser ikke porno. Der er grænser for, hvor eksplicitte erotiske scener der kan vises i DR TV og på dr.dk. Hvis DR viser eksplicitte erotiske scener før kl. 21, skal der altid advares før programmet/indslaget. DR må tage særlige hensyn, når det gælder pædofili og bør aldrig vise eksplicitte billeder af seksuelle overgreb på børn. Rygning, indtagelse af alkohol mv._ I drama, reportager og portrætter kan rygning og indtagelse af alkohol indgå som en del af virkeligheden. I studieprogrammer bør rygning og indtagelse af alkohol undgås, medmindre det tjener et redaktionelt formål. Der er særlige hensyn, hvis programmets målgruppe er børn eller unge. Trafiksikkerhed_ I såvel faktaprogrammer som dramatik bør DR sikre, at gældende lovgivning bliver overholdt, medmindre brud på love og regler indgår i en redaktionel sammenhæng eller som element i indslaget/programmet. Det gælder fx overholdelse af hastighedsgrænser, brug af sikkerhedsseler og anvendelse af mobiltelefon under kørsel. //Berigtigelse DR værner om sin troværdighed og retter faktuelle fejl af betydning. Hvis DR har bragt urigtige oplysninger eller meddelelser med betydning, der er til skade for privatpersoner, firmaer eller institutioner, skal oplysningerne berigtiges hurtigst muligt i samme medie og i videst mulige udstrækning på et tilsvarende sted/tidspunkt, som de forkerte oplysninger/meddelelser blev bragt. Berigtigelsen skal godkendes af nærmeste chef, før den bringes. 13

14 DRs programetik 2007//programrettet_ Medvirkende: aftaler & kilder_ //Aftaler DR lægger vægt på, at medvirkende får klare præmisser for deres deltagelse i DRprogrammer, og det er medarbejderens ansvar, at forudsætningerne er forstået og accepteret, så der foreligger en klar aftale. Ved medvirkende forstås personer, der deltager i et indslag eller program og ikke blot vises i billedet eller indgår som baggrundslyd (Her i programetikken dækker udtrykket medvirkende ikke personer, der til brug for programmet skaber eller fremfører kunstneriske værker, og som derfor leverer en ophavsretligt beskyttet indsats (skuespillere, musikere mv.). Aftaler med sådanne skal indgås skriftligt og opfylde kravene i DRs kontrakt- og rettighedsstrategier). Hvordan den konkrete aftales form og indhold skal være, afhænger af programmets karakter og af, hvor medievant den medvirkende er. Jo mere personfølsomme emner, og jo mindre rutinerede medvirkende, desto større krav til aftalens klarhed og præcision. Aftalen kan omvendt være mindre detaljeret, når der er tale om personer, der har rutine i omgangen med medier, som fx politikere eller personer, der er offentligt kendte, eller når der er tale om emner, som har meget lidt personlig karakter - fx voxpop. DR skal sikre sig, at følgende præmisser er forstået og accepteret af den medvirkende: Emnet for programmet. Hvilken sammenhæng de indgår i, herunder hvilke indslag og udsendelser interviewet bliver optaget til. At programmet kan forventes genudsendt og gjort tilgængeligt på alle DRs platforme, bl.a. på internettet. At optagelserne indgår i DRs arkiv og kan blive brugt som klip i andre sammenhænge. Navn og telefonnummer på den ansvarlige tilrettelægger. Om der sker optagelse af den medvirkende på bånd eller på anden måde. Det gælder dog ikke, hvis der alene optages til researchbrug. Kun i særlige tilfælde kan det aftales som en præmis, at der vil blive lagt særlige begrænsninger ind i DRs arkiv for anvendelsen. den medvirkende kan trække tilsagnet tilbage - og i givet fald hvordan og hvor længe efter optagelserne. Det vil ofte ligge i situationen - fx fordi der er tale om en medievant person, der udtaler sig inden for sin metier - at den medvirkende forstår præmisserne for sin deltagelse, men det er DRs ansvar at sikre, at det er tilfældet. Derfor skal en medvirkende udtrykkeligt oplyses om de præmisser, der ikke klart fremgår af situationen, for at sikre, at DRs anvendelse ikke blokeres som følge af uklarhed om, hvad den medvirkende har sagt ja til at medvirke i. Når præmisserne er forstået og accepteret, foreligger der en juridisk bindende aftale. Hvis aftalen er indgået mundtligt, kan den fremsendes til den medvirkende til orientering, fx som , der bekræfter de væsentligste dele af aftalen. Samtykke kan i konkrete tilfælde gives stiltiende, fx samtidig med optagelserne. Det sker fx ved direkte transmissioner af begivenheder, hvor emnet ikke er inden for den personlige sfære. 14

15 DRs programetik 2007//programrettet_01. Hvis der er tale om følsomme emner af privat karakter, giver DRs medarbejder de medvirkende en grundig information om programmet og den medvirkendes deltagelse samt de ovennævnte oplysninger. Det skal sikre, at den medvirkende har fået alle de relevante oplysninger, som giver mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om medvirken. Det kan generelt anbefales at give informationen skriftligt, og når særlige forhold taler for det, kan tilrettelæggeren bede de medvirkende give deres udtrykkelige accept gennem et skriftligt samtykke. Er der indgået særlig aftale om begrænset anvendelse af optagelserne, skal tilrettelæggeren sikre, at materialet klausuleres i DRs mediearkiv. For at sikre at DR kan genudsende et program om et følsomt emne, skal DR-medarbejderen i DRs mediearkiv arkivere en liste med navne og kontaktadresser på samtlige medvirkende og anføre, at der er tale om et følsomt program. Det gælder dog ikke, hvis navnet og/eller adressen ikke kan oplyses af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis hensynet til afsløring af kritisable forhold af almen interesse taler for det, kan DRs medarbejder beslutte, at den medvirkende ikke får samtlige oplysninger om sammenhængen eller detaljerne om emnet forud for et interview. DR benytter sig kun af anonyme medvirkende, når helt særlige kildehensyn taler for det, fx hensynet til medvirkendes liv, sikkerhed og velfærd. Sker det, skal redaktionen kende den anonyme persons identitet. Nærmeste chef skal i hvert enkelt tilfælde give tilladelse til at anonymisere medvirkende. Medvirkende under 18 år_ Helt overordnet kan børn og unge under 18 år ikke give bindende tilsagn om medvirken. Det kan kun værgen - normalt de(n), der har forældremyndigheden. Foregår optagelserne på en institution eller lignende, skal institutionens samtykke også indhentes. Børn og unge under 18 år kan dog medvirke på grundlag af eget samtykke, hvis hensynet til deres ytringsfrihed taler herfor, og deres alder og karakteren af deres udtalelser ikke taler imod. Det betyder fx, at Jo yngre den medvirkende er, jo mere behov for forældresamtykke - unge over 15 år har særlige rettigheder og kan i mange sammenhænge handle på egen hånd. Jo tættere på emnet er, jo mere behov for forældresamtykke. Hvis emnet vedrører et modsætningsforhold mellem den unge og forældrene, skal DR nøje overveje, om hensynet til den unges ytringsfrihed undtagelsesvis kan veje tungest. DR skal altid overveje, om der er grund til at beskytte barnet/den unge mod den eksponering, som en medvirken betyder, og om der er behov for anonymisering. Omhandler et interview et emne af følsom karakter, må forældres/værges samtykke derfor indhentes inden optagelse. Hvis der under interviews med børn fremkommer følsomme oplysninger, kan det være nødvendigt også at indhente samtykke efter optagelserne. Det gælder også, hvor der medvirker mennesker, som er svage eller særligt udsatte. Ovennævnte afsnit gælder også for deltagere i konkurrencer, quiz og spil. //Kilder Det er afgørende for DRs troværdighed, at medarbejderne forholder sig kritisk over for alle kilder. Samtidig er det vigtigt for DRs rolle som offentlighedens vagthund, at DR inden for rammerne af loven og den Europæiske Menneskerettighedskonvention forsvarer mediernes ret til at hemmeligholde en kildes identitet. 15

16 DRs programetik 2007//programrettet_01. Kritisk holdning til kilder_ Der udvises kritik over for kilder. Det gælder særligt, når en udtalelse kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Kritisk holdning til undersøgelser og rapporter_ DR er kritisk over for undersøgelser, udarbejdet af eller for virksomheder og organisationer, der har politiske eller kommercielle interesser i at få omtale. DR opgiver altid kilden og opdragsgiveren til sådanne undersøgelser, fx en AIM-undersøgelse for Danmarks Lærerforening. DR søger at variere de virksomheder og organisationer, hvis undersøgelser man benytter. Opgørelser over charterturismen indhentes fx ikke kun fra et tilbagevendende bureau, men fra forskellige bureauer. DRs medarbejdere er opmærksomme på, hvordan den slags materiale i øvrigt anvendes, og hvordan det præsenteres. Ekspert-medvirkende_ Ved valg af eksperter skal DR være opmærksom på ekspertens personlige holdninger og økonomiske, politiske eller religiøse interesser. DR overvejer, hvordan præsentationen skal foregå. Det kan være væsentligt, at seerne/ lytterne er bekendt med ekspertens baggrund eller holdninger, der kan påvirke analyse og kommentarer. Andre medier som kilder_ Kildekritik skal også udøves over for oplysninger i andre medier. Ved direkte citater har kilden ophavsretligt krav på at blive krediteret. Pressetalsmænd som kilder_ DR skal altid søge at indhente udtalelser gennem direkte samtale eller korrespondance med kilderne. Når kilder vælger at udtale sig via pressetalsmænd, herunder spindoktorer, skal dette altid fremgå af indslaget og udsendelsen. Citat fra kilder_ DR kan som led i den offentlige debat loyalt bringe uddrag (citere) kilder i overensstemmelse med god skik og i det omfang, der er betinget af formålet. DR skal oplyse kilden. Se ophavsretslovens 22 og DRs kreditregler. Et citat er altid kun dele af det samlede værk. Der er ikke faste regler for, hvor langt et citat kan være, men hele værket kan ikke gengives. DRmedarbejderen skal overveje, hvor meget der anvendes af det citerede værk, og hvor stor en del citatet udgør i det færdige indslag. Betaling af kilder_ DR honorerer ikke kilder til journalistiske historier. Medvirkende, der ikke optræder i egenskab af fageksperter i journalistiske udsendelser, honoreres som hovedregel ikke. Medvirkende eksperter, der leverer fx en analyse eller vurderer materiale for DR, kan efter konkret aftale honoreres. Beskyttelse af kilder_ Det er fundamentalt for DR at kunne beskytte sine kilder. DRs redaktionelle medarbejdere har efter retsplejeloven 172 ikke pligt til at afgive vidneforklaring om: Hvem der er kilde til en oplysning, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. 16

17 DRs programetik 2007//programrettet_01. Vidnefritagelsen gælder kun, hvis der er givet kilden et løfte om anonymitet forud for optagelserne. Det er tilrettelæggerens pligt at sikre, at kilden (den, der har givet oplysningen, forfatteren, fotografen eller fremstilleren) ikke kan identificeres i udsendelsen. Undtagelsesvis kan retsmyndigheden både for udsendt og ikke udsendt materiale pålægge medarbejderne vidnepligt, hvis følgende tre kriterier er opfyldt: Sagen vedrører en lovovertrædelse, som kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover. Det er strafferammen, der er afgørende, ikke det sandsynlige udfald af en strafudmåling. Vidneførelsen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring. Hensynet til opklaringen overstiger klart behovet for at kunne beskytte kilderne. Det samme gælder, hvis lovovertrædelsen vedrører en overtrædelse af tavshedsbestemmelserne for offentligt ansatte (straffelovens c), medmindre kilden eller medarbejderen har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning. Vær opmærksom på, at vidnefritagelsen ikke gælder for optagelser med skjult kamera/ mikrofon, fordi reglerne om vidnefritagelse forudsætter, at der er indgået en aftale med den medvirkende om anonymitet forud for optagelserne. Derfor skal DR-medarbejdere udvise særlig agtpågivenhed i forhold til de optagelser, der er sket med skjult kamera/mikrofon. 17

18 DRs programetik 2007//programrettet_ privatlivets fred & ærekrænkelser_ DR vil altid afveje ønsket om at informere offentligheden om væsentlige sager med hensynet til det enkelte menneske. //Privatlivets fred (Straffelovens 263 og 264) Privatlivets fred må ikke uberettiget krænkes. Uberettiget betyder generelt, at der ikke er givet samtykke, og at der ikke er tale om et tilfælde, hvor hensynet til offentliggørelse af informationer af væsentlig interesse for offentligheden overskygger hensynet til den enkelte. Tvivlstilfælde skal altid forelægges den nærmeste chef. Brevhemmeligheden_ DRs medarbejdere respekterer brevhemmeligheden og gør sig ikke uberettiget bekendt med indholdet af breve eller anden lukket meddelelse eller optegnelse. Der sker ikke uberettiget optagelse eller aflytning af udtalelser fremsat i lukkede rum eller af telefonsamtaler, hvor en medarbejder ikke deltager. Private forhold_ DRs medarbejdere videregiver ikke uberettiget meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, selv om optagelserne er sket på et frit tilgængeligt område. Meddelelser, som kan krænke privatlivets fred, undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Optagelser og offentliggørelse af billedoptagelser, der viser bryllupper, seksuelle forbindelser, parforhold, eller som viser sygdom eller død, må først ske efter nøje overvejelser af, om offentliggørelsen er berettiget, og under størst muligt hensyn til de implicerede, herunder vidner, pårørende og ofre for forbrydelser. Privat område_ DRs medarbejdere skaffer sig ikke uberettiget adgang til et ikke frit tilgængeligt område og vil på opfordring forlade fremmed sted. Optagelser af billeder/lyd på områder eller i bygninger, hvor offentligheden normalt ikke har adgang, bør sædvanligvis først ske efter tilladelse fra ejeren eller den ansvarlige på stedet. Det gælder både private områder og halvoffentlige steder som fx skolegårde eller sportsklubber. Visse institutioner har udstukket et sæt regler for billedoptagelser, der bør overholdes. Det gælder fx præsidiet på Christiansborg og Rigshospitalet. Det er ikke tilladt uberettiget at fotografere personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det gælder også i de tilfælde, hvor fotografen selv befinder sig på et frit tilgængeligt sted. 18

19 DRs programetik 2007//programrettet_01. Interview uden forudgående aftale - gatecrashing _ DR kontakter og konfronterer sædvanligvis ikke aktører eller involverede kilder med tændt optageudstyr uden forudgående aftale. Det gælder både på privat og offentligt område. DR bruger ikke gatecrashing alene som dramaturgisk virkemiddel. Sædvanlige vox pops er ikke omfattet af disse retningslinjer. På offentligt område gælder også en undtagelse for politikere og andre offentlige personer med stort kendskab til medierne. De er i kraft af deres særlige rolle undtaget - men kun i relation til de emner, der er affødt af deres virke. I alle tilfælde skal DRs medarbejdere - før der anvendes gatecrashing - i hver enkelt situation nøje overveje, om det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at overrumple aktører eller kilder. Følgende kriterier indgår: 1. Aktøren har ikke besvaret eller reageret på et antal henvendelser eller har afvist at medvirke uden rimelig grund eller 2. Aktøren har tidligere gentagne gange handlet som beskrevet i punkt 1, og det vurderes, at forudgående henvendelse vil afstedkomme, at den medvirkende aldeles undviger konfrontation og spørgsmål. Historien skal tjene en almen interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der ikke vil medvirke eller ikke reagerer på henvendelser. Hæleri _ DRs medarbejdere skaffer sig ikke og udnytter ikke uberettiget oplysninger, som er fremkommet gennem en overtrædelse af ovennævnte. //Ærekrænkelser (Straffelovens ) Når DR eller medvirkende omtaler andre, skal det sikres, at ingens ære krænkes uberettiget - fx ved at der bruges nedsættende ord eller udbredes usandfærdige sigtelser om personer eller virksomheder, der kan genkendes. Det er uden betydning, om person eller virksomhedsnavnet oplyses direkte. Afdøde mennesker er også beskyttet. DRs medarbejdere skal være ekstra påpasselige med forelæggelsen og dokumentation af faktuelle oplysninger for de berørte personer eller virksomheder, når der bringes udtalelser fra medvirkende, som kan opfattes som ærekrænkende. Fremsætter medvirkende sådanne udtalelser i direkte udsendelser, skal værten gribe ind og beklage ærekrænkelsen. DR skal være særligt opmærksom på: Om udtalelser og holdninger fremkommer som led i en politisk debat eller samfundsdebat. I så fald er grænserne for frisprog ofte mere vide, end hvis dette ikke er tilfældet. Om udtalelser og holdninger fremkommer om enkelte privatpersoner, om konkrete medarbejdere eller om en stand som sådan. Grænserne er videre, hvis der er tale om kritiske udtalelser om en stand, fx politiet, end udtalelser rettet mod en konkret medarbejder, og de er snævrest, hvis der er tale om en privat person. At nedsættende ord eller sigtelser, som i nogle kredse er harmløse, kan virke meget krænkende i andre kredse - eksempelvis på grund af religiøse eller kulturelle forhold. 19

20 DRs programetik 2007//programrettet_ rekonstruktion_ Når det er afgørende for fremstillingen af en sag, kan det være nødvendigt at rekonstruere det skete. Når DR rekonstruerer, sker det efter følgende retningslinjer: Det anføres som hovedregel fra start til slut tydeligt på skærmen, at der er tale om rekonstruktion. I radioen skal det fremgå helt tydeligt, at der ikke er tale om autentisk materiale. Rekonstruktionen skal følge det faktisk skete. Hvis der er tale om gætterier og hypoteser, skal det fremgå helt tydeligt. Det gælder særligt, hvis rekonstruktionen vedrører en sag, der ikke er afsluttet med endelig dom. 05. retsreportage_ Omtale af forbrydelser fordrer stor omhu med formuleringerne. Det er vigtigt at overlade til domstolene at dømme de skyldige og ikke på forhånd dømme dem i medierne. ( jf. retsplejelovens 1017). DRs medarbejdere er opmærksomme på ikke at offentliggøre meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring. Den sigtedes, tiltaltes eller domfældtes eventuelle tidligere straffedom nævnes kun, når det har særlig relevans. Det skal fremgå, om sigtede eller tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig. Der tilstræbes en afbalanceret gengivelse af parternes synspunkter. DR er opmærksom på, at politiet og anklagemyndigheden skal betragtes som part i sagen, og oplysninger fra politiet og anklagemyndigheden kan derfor normalt ikke bringes uden klar kildeangivelse og kan ikke uden videre gengives uden verifikation fx gennem forelæggelse for forsvareren. Har en straffesag været omtalt, vil DR tilstræbe at bringe et referat fra sagens slutning. Det gælder såvel, når der sker tiltalefrafald, som når der sker frifindelse eller domfældelse. Identifikation ved forbrydelser_ Personer, som er mistænkt, sigtet eller tiltalt, omtales normalt ikke på en måde, så de kan identificeres af en bredere kreds, og vil normalt ikke blive omtalt ved navn eller vist umaskeret. Såfremt nyhedsværdien og offentlighedens interesse taler for det, kan de sigtede eller tiltalte identificeres. Det kan fx gælde sager, hvor personer med fremtrædende offentlige hverv er mistænkt eller tiltalt for lovbrud, der har forbindelse til den pågældendes hverv. 20

21 DRs programetik 2007//programrettet_01. DR-medarbejdere optager og transmitterer ikke billeder og/eller lyd fra retssalen, medmindre retten har tilladt dette. DR-medarbejdere optager ikke billeder fra rettens bygninger, medmindre retten har tilladt dette. DR-medarbejdere viser ikke den sigtede eller tiltalte på vej til eller fra retten uden forudgående samtykke ( jf. retsplejelovens 32). Når en dom er afsagt, kan navnet omtales og den dømte vises, hvis nyhedsværdien og offentlighedens interesse i sagen taler for det. DRs medarbejdere skal altid overveje, om nyhedsværdi og offentlighedens interesse vejer tungere end hensynet til den straffedes fremtid og pårørende. Hvis sagen omhandler en ikke-offentlig person, der er idømt mindre end 1 års fængsel, vil nyhedsværdi og offentlighedens interesse aldrig veje tungest. Ved omtale af retssager har DRs medarbejdere en selvstændig pligt til at undersøge, hvorvidt der er nedlagt navneforbud. Den eller de forurettede personer eller ofre vil som hovedregel ikke blive omtalt ved navn eller blive vist umaskeret uden samtykke. Personer, der fremsætter beskyldninger mod navngivne personer, vil imidlertid ikke blive fremstillet anonymt ( jf. retsplejelovens 31). Generelt nævnes den dømtes alder, etniske herkomst, bopæl eller religion ikke, medmindre det har særlig relevans. 21

22 DRs programetik 2007//programrettet_ skjult kamera & mikrofon samt fiktiv identitet_ //Skjult kamera og mikrofon DR ønsker i al sin programvirksomhed at give det enkelte menneske en fair behandling. DR optager og bringer som hovedregel ikke lyd og billeder foretaget med skjult kamera og/eller mikrofon. Der er tale om skjulte optagelser, hvis den medvirkende ikke ved, at der bliver optaget. Lydoptagelser, der blot er tænkt som research, betragtes ikke som skjult mikrofon. Optagelser_ DR-medarbejdere kan foretage skjulte optagelser, når følgende er overvejet og beskrevet, og når nærmeste chef har godkendt, at der optages: DR-medarbejdere skal overveje, om historien tjener en almen interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, som optages med skjult mikrofon eller kamera. DR-medarbejdere skal beskrive, hvilke personer der vil indgå i optagelserne, deres formelle status, og hvilken rolle de ventes at spille i programmet. DR-medarbejdere skal overveje, om den fornødne journalistiske dokumentation kan skaffes på anden vis og beskrive, hvorfor dokumentationen ikke kan skaffes på anden vis. Offentliggørelse_ Efter optagelserne skal hele materialet gennemgås for at vurdere, om det er nødvendigt at bringe de skjulte optagelser. Enhedschefen skal godkende den måde, hvorpå de skjulte optagelser indgår i udsendelsen. Brug af optagelser foretaget med skjult kamera vil som det klare udgangspunkt først ske, når der er sket - eller tilbudt - forelæggelse for de medvirkende eller eventuelt deres chef efter optagelserne. DR-medarbejderne skal søge at indhente samtykke til brugen af optagelserne under forelæggelsen. Udsendes optagelser foretaget med skjult kamera, uden at der er givet et efterfølgende samtykke, foretages der en nøje afvejning af, om personerne skal anonymiseres. Det vil som udgangspunkt ske, medmindre den pågældende har et overordnet ansvar for de kritisable forhold, som udsendelsen afslører. Det vil typisk ikke være tilfældet for ansatte i et firma, medmindre vedkommende er adm. direktør eller på anden måde ansvarlig for udformningen af den generelle politik på området. Tvivl om, hvorvidt en person har det fornødne ansvar og kompetence til at blive eksponeret, medfører altid, at der foretages en sløring. Sløringen foretages på en måde, som sikrer, at den enkeltes krav på beskyttelse står i et rimeligt forhold til karakteren og indholdet af optagelserne. DR-medarbejdere skal overveje, om nogen af de medvirkende er tilsikret anonymitet ved, at råbåndene er slettet. Lydoptagelser bør kun udsendes i overensstemmelse med retningslinjerne for skjulte optagelser, jf. ovenfor. 22

23 DRs programetik 2007//programrettet_01. Overvågning af personer ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera, fotoapparat eller lignende kan være ulovligt efter lov om forbud mod tv-overvågning. I visse tilfælde kan digital tv-overvågning også stride mod persondataloven, selv om den generelt undtager massemedier og journalistisk arbejde. I tvivlstilfælde kan DR Jura kontaktes. Underholdningsprogrammer_ Skjulte optagelser, der foretages eller offentliggøres i forbindelse med underholdningsprogrammer, skal anvendes med stor varsomhed og kun efter forudgående tilladelse hos enhedschefen både før optagelsen og før offentliggørelse. Der er ikke samfundsmæssige interesser i hverken optagelse eller offentliggørelse. Skjulte optagelser kan ikke ske og ikke anvendes, hvis formålet er at udnytte eller udstille den, der optages, negativt. DR respekterer, hvis en medvirkende ikke ønsker at fortsætte optagelserne, og respekterer også et eventuelt ønske om, at råbåndene destrueres. Kun i helt begrænsede tilfælde kan optagelser offentliggøres uden forudgående samtykke. //Fiktiv identitet Medarbejderes brug af fiktiv identitet i forbindelse med programvirksomhed sker efter samme retningslinjer som ved brug af skjult kamera/mikrofon, hvor nærmeste chef altid skal kontaktes. I afvejningen skal indgå, at fiktiv identitet kan være strafbart, og at følgende kræver helt særlig omhu: Brug af falsk dokument skal altid særskilt forelægges for nærmeste chef til godkendelse. Chefen skal altid være opmærksom på straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk ( jf. straffelovens 171). forbuddet mod at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, fx politiet, eller lade som om man har en offentlig bemyndigelse, fx autorisation som advokat, læge eller revisor ( jf. straffelovens 175), forbuddet mod at anvende identitetspapirer, der tilhører en anden. ( jf. straffelovens 174). Hvis der er tvivl, bør DR Jura kontaktes. //Afhøring - forklaring til politiet Det gælder helt generelt, at hvis en DR-medarbejder bliver bedt om at afgive forklaring til politiet om noget, der har med arbejdet at gøre, skal medarbejderen kontakte nærmeste chef og DR Jura, for at det kan vurderes, om DR skal bede om, at der er en advokat til stede under afhøringen. 23

24 DRs programetik 2007//programrettet_ Minoriteter, børn & unge_ //Integration - minoriteter DR er i henhold til public service-kontrakten forpligtet til i sin samlede programvirksomhed at fremme integration og dermed modvirke fornedrende eller fordomsfuld omtale af personers køn, alder, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksuel orientering, ægteskabelig status, fysiske handicaps, social status, politisk anskuelse osv. DR skal ved tv- og radio-optagelser udvise behørigt hensyn til særlige religiøse forhold, kulturelle og etniske traditioner. Det indebærer, at: DR omtaler kun de ovenfor nævnte forhold, når det er direkte relevant for sagen eller er samfundsmæssigt relevant. DR tilstræber i sin programvirksomhed at fremstille samfundsgrupper og minoriteter i en bred vifte af funktioner i samfundet i stedet for at bekræfte fasttømrede forestillinger om deres virke og kunnen. Interview-personer, eksperter, kommentatorer samt deltagere i konkurrencer og underholdning udvælges alt andet lige, således at de repræsenterer den bredest mulige samfundsmæssige variation. DR stræber efter at fremme viden om bl.a. etniske, religiøse og seksuelle minoriteters forhold og baggrund. Det indebærer ikke, at DR skal afholde sig fra at skildre samfundsrelevante problemer og konflikter med relation til minoriteterne i Danmark, ligesom DR ikke positivt særbehandler nogle grupper. //Børn og unge DR respekterer børns ytrings- og informationsfrihed, men er samtidig opmærksom på de særlige hensyn, der gælder, når børn er involveret som medvirkende, som medskabere eller som seere, lyttere og brugere. DR betragter generelt personer under 15 år som børn. Derefter er de unge, hvor der også skal tages et særligt hensyn, men ikke i samme grad som til børn. Børn som seere, lyttere og brugere_ Form og indhold i DRs tilbud til børn på alle medier (herefter kaldet programmer eller aktiviteter ) skal afpasses, så de er i overensstemmelse med målgruppens udvikling og behov. DR er opmærksom på hensynet til de yngste deltagere/de yngste i målgruppen. Børn som seere, lyttere og brugere skal ikke igennem DR udsættes for pres om voksen adfærd. Børns leg er ofte påvirket af, hvad de oplever på DRs programflader. DR er bevidst om ikke at vise situationer eller detaljeret beskrive teknikker, som kan udvikle sig livstruende, hvis de kopieres af børn. Hvis situationer som disse alligevel beskrives/vises, bør de efterfølges af advarsler. 24

25 DRs programetik 2007//programrettet_01. I forbindelse med omtale af vold, ulykker, krig og katastrofer bør der tages særlige hensyn til børn. Det samme gælder, når det drejer sig om sex. Der må i børneprogrammer ikke forekomme forherligelse eller opfordring til anvendelse af alkohol, tobak eller euforiserende stoffer. Rollemodeller - herunder studieværter, popstjerner, sportsfolk o.l. - må ikke indtage alkohol eller ryge i DRs programmer, medmindre det indgår i en redaktionel sammenhæng. Det følger af EU-direktivet om TV uden grænser, artikel 22, at DR ikke må udsende programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Det følger også af direktivet, at DR skal tage hensyn til børnene i programlægningen bl.a. ved valg af sendetidspunkter. Dette gælder også trailere for sådanne programmer. TV-direktivets tekst kan findes på: doc=31997l0036&model=guichett Derudover giver DR særlige advarsler ved programpræsentationen, når programmet ikke er egnet for børn eller mindre børn. Særlige forhold vedrørende nye medier_ De interaktive medier (net, mobil, spil m.fl.) giver en særlig udfordring, hvad angår at sikre trygge rammer for børns aktiviteter i relation til DRs indhold. Derfor anvender DR i forskelligt omfang tidsbegrænsning, ordfiltrering, log-on filtrering, overvågning og redaktionel redigering/styring. DR skal tilstræbe og aktivt gribe ind for at sikre: At børn ikke udsættes for skadeligt indhold eller upassende kontaktforsøg fra voksne. At der ikke forekommer mobning, chikane, trusler, hacking eller datatyveri mellem brugerne. At der ved tidsmæssig forskudt dialog mellem brugerne (fx debat, gæstebøger, blogs) som udgangspunkt altid præmodereres. At DR præmoderer rene børnesites, dvs. sites, som alene henvender sig til børn under 15 år. At aktiviteter (fx chat), hvor det er afgørende, at dialogen mellem brugerne foregår i realtid, overvåges og postmodereres. Det skal altid nøje vurderes, om emnet eller konteksten skaber en forøget risiko for uønskede aktiviteter, og i så fald afsættes ekstra ressourcer til at forhindre dette. At der ikke udveksles følsomme persondata mellem brugerne, medmindre dette sker som en vigtig og redaktionelt begrundet del af det pågældende tilbud, og da altid kun efter forudgående accept af de involverede brugere og under DRs kontrol. Med følsomme persondata menes fx postadresse, telefonnummer, cpr-nummer, brugerid, password m.m. At der ikke optræder invitationer til at mødes på eksterne chatrum, invitationer til mødesteder og fester, opfordringer til ulovligheder eller køb og salg. At der ikke foregår væsentlige aktiviteter på andre sprog end dansk, medmindre det er redaktionelt begrundet, og den ansvarlige redaktør sørger for, at aktiviteterne overvåges af medarbejdere, som taler det pågældende sprog. At alle børnetilbud, der giver mulighed for dialog mellem brugerne, har et sikkert login-system, en disclaimer, der redegør for formålet med aktiviteten, regler for opførsel, DRs håndtering af persondata samt mulighed for, at brugerne kan tilkalde eller underrette en DR-moderator i tilfælde af ubehageligheder ( alarmknapper ). At chats logges, og logs opbevares i 12 måneder. 25

26 DRs programetik 2007//programrettet_01. Børn som medvirkende_ Når børn medvirker i DRs programmer, bør DR sikre, at de optræder på en måde, der svarer til deres alder, medmindre det er et bevidst redaktionelt valg, som giver mening i sammenhængen. I de programmer, DR selv producerer eller på anden måde har indflydelse på, bør det sikres, at børn ikke optræder seksuelt udfordrende klædt. Værter i programmer målrettet til børn under 15 år skal være bevidste om de signaler, de udsender via tøj, sprog og attitude. OBS: Se også i afsnit 2 om Medvirkende under 18 år. 26

27 DRs programetik 2007//programrettet_ arkiv, genudsendelse & udlevering af materiale_ //Arkiv og contentshare DR har som public service-station et arkiv, der indeholder en mangfoldighed af klip og programmer, som spejler Danmarks historie. DR bruger klip fra sit arkiv i nye programmer, men det skal ske med respekt for den sammenhæng, materialet blev optaget i. Anvendelse af klip betragtes som arkivbrug, mens genudsendelse af hele programmer betragtes som genudsendelse. Contentshare-programmateriale er DRs fælles pulje af aktuelt produceret programmateriale, der kan versioneres på tværs af medier, enheder og redaktioner. Contentshare-programmateriale er under 24 timer gammelt. Contentshare-programmateriale er råoptagelser, færdigt, men ikke udsendt programmateriale samt udsendt programmateriale. Programmateriale, der anvendes inden for 24 timer, betragtes som udgangspunkt som aktuelt materiale og er ikke underkastet de samme begrænsninger i anvendelsen som arkivmateriale. Arkivmateriale er over 24 timer gammelt. Arkivmateriale er både udsendt og ikke udsendt materiale. Arkivmateriale kan være råoptagelser, sekvenser og færdige indslag eller udsendelser, stills, tekst og grafik. Arkivmateriale kan være produceret af DR eller andre, fx nyhedsbureauer, eksterne leverandører, firmaer eller interesseorganisationer. Materiale, der er under redigering, betragtes ikke som arkiv, før det er udsendt første gang. Anvendes der arkivmateriale, anføres det som hovedregel på skærmen. I radioen bør det fremgå af sammenhængen eller direkte af teksten. Dele af et interview, der ikke bruges i de aftalte indslag, må som hovedregel ikke bruges senere uden aftale med den medvirkende. Det er ikke sikkert, at kilden vil sige det samme på et senere tidspunkt. Anvendes arkivoptagelser til at illustrere noget andet end det, det er optaget til, skal der udvises særlig agtpågivenhed. Personer, som i anden sammenhæng har optrådt på DRs flader, skal ikke uforvarende kunne forbindes med kontroversielle emner, de ikke har noget at gøre med. Det kan fx være tilfældet: Hvis den medvirkende optræder i forbindelse med en konkret problemstilling, og 27