RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV"

Transkript

1 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV September 2002 Kulturministeriet

2 Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv Udvalget er nedsat af: Kulturministeriet Nybrogade København K Postadresse: Postboks København K Tlf E-post: Hjemmeside: Publikationen kan ses på ministeriets hjemmeside Oplag: ISBN: Elektronisk udgave: ISBN: Publikationen kan købes hos: Danmark.dk Tlf Pris: 100 kr. Danmark.dk tager alene imod bestillinger pr. telefon eller elektronisk Tryk: Sangill Grafisk Produktion 541 Tryksag 411 Omslagsbilleder: Illustrationer fra forsiden (øv. fra venstre): Hammershus, borgruin fra , Bornholm. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Braumanns hus fra 1907, Helsingør. Foto. Ole Akhøj. Sømærke (båke) fra 1884, Vedersø Klit. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Kran med tilhørende jernbro fra 1935, Dokøen, Holmen, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Stendysse, år gammel, Stenvad, Djursland. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Kanonbådsskurene fra , Holmen, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Sillerup Mølle fra 1859, Haderslev. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Gårdinteriør fra , Silkegade, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Skolen ved Sundet fra , Århus. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Det Kongelige Teater, Ny Scene fra , København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Illustrationer fra bagsiden (øv. fra venstre): Nordjyllands Kunstmuseum fra , Ålborg. Foto. Ole Akhøj. Interiør fra villa fra 1934, Gentofte. København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Lynderupgård fra 1556, Viborg. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Folkets Hus fra , Enghavevej, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Hammerhus, borgruin fra , Bornholm. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Badebro med hus fra 1924, Rytterhuset, Helsingør. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Gyldensteen Hovedgård fra 1640, Bogense. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Brøns kirke fra o. 1200, Skærbæk. Foto. Kulturarvsstyrelsen.

3 Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv Indhold 1. INDLEDNING UDVALGETS OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER Et fælles grundlag for den fremtidige indsats Væsentlighed og helhedssyn Synlighed og tilgængelighed Videnopbygning Ressourceindsats og anvendelighed Elementer til en handlingsplan Sammenfatning af udvalgets øvrige anbefalinger Den statslige ressourceanvendelse og parallel kompetenceopbygning Beskyttelses- og benyttelseshensynet af den faste kulturarv i boligpolitikken, arealforvaltningen samt i statens ejendomsadministration Behovet for lovgivningsmæssige og organisatoriske reformer FORTIDSMINDERNE Lovgivning Naturbeskyttelseslovens 12: Monumenter på landjorden Naturbeskyttelsesloven 14-14a: Den marine kulturarv Naturbeskyttelseslovens 33-51: Arealfredninger mv Museumslovens

4 3.2 Registrering og dokumentation Organisation og ressourcer Organisation Ressourcer Udvalgets overvejelser BYGNINGSKULTUREN Lovgivning Bygningsfredning Industribygningskulturen Fredede haver Bevaringsværdige bygninger Folkekirkens kirkebygninger mv Registrering og dokumentation Organisation og ressourcer Organisation Ressourcer Udvalgets overvejelser KULTURARVEN OG DEN FYSISKE PLANLÆGNING Lovgivning Regionplaner Kommune- og lokalplaner De regionale faglige kulturmiljøråd og de lokale kulturhistoriske museer Museumsloven Udvalgets overvejelser

5 6. DEN FASTE KULTURARV OG BOLIGPOLITIKKEN Byfornyelseslovgivning Bygningsforbedringsudvalgene Udvalgets overvejelser STATENS EJENDOMSADMINISTRATION Tilsyn med og bevaring af statens bygninger Slots- og Ejendomsstyrelsens ejendomsadministration Forsvarets Bygningstjenestes ejendomsadministration Statens Forsknings- og Undervisningsbygningers ejendomsadministration Skov- og Naturstyrelsens areal- og ejendomsadministration Udvalgets overvejelser Bilag: 1. Udvalgets sammensætning 2. Gennemførte ressortændringer 3. Internationale konventioner og lovgivning i andre lande 5

6 6 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

7 FORORD Danmarks kulturarv er de spor, som mennesker har efterladt sig de åndelige såvel som de materielle fra i dag og til for år siden. Til alle tider har mennesker haft behov for at kende deres egen kulturarv som et nødvendigt udgangspunkt for tilværelsen og som en væsentlig del af både deres egen og hele nationens identitet. Derfor arbejdes der i dag i hele verden for at beskytte de enkelte landes faste kulturarv med fortidsminderne, de historiske bygninger, kirkerne, kulturlandskabet og andre spor efter menneskelige aktiviteter. I Danmark er der en næsten 200-årig lang tradition for at værne om den faste kulturarv, og den samlede varetagelse er i dag reguleret i fem forskellige love. Kulturarven omfatter ikke kun vores monumenter, men også kulturhistoriske helheder i landskabet. Tilsammen er de vidnesbyrd om levevilkår i forskellige egne af landet til forskellige tider. Det er den stadige genfortælling, der holder kulturarven i live i samfundet. Landets kulturarv er hver generations bro fra det forgangne til det fremtidige. Udvalget peger i rapporten på en række forhold, der efter udvalgets opfattelse vil fremme en styrket varetagelse af den faste kulturarv. Væsentlighed og helhedssyn Synlighed og tilgængelighed Videnopbygning Ressourceindsats og anvendelighed. Det er mit håb, at rapportens anbefalinger vil være medvirkende til, at vores kulturarv bliver en fremtidig udviklingsressource, der er nødvendig i udviklingen af et moderne samfund. Steen Hvass Direktør, formand for udvalget 7

8 8 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

9 1. INDLEDNING Den faste kulturarv er stedbunden i modsætning til den del af kulturarven, som er flytbar, og som derfor kan bevares og udstilles på museer, biblioteker og arkiver. Den faste kulturarv omfatter både monumenter og geografisk afgrænsede helheder, der vidner om menneskets livsvilkår i forskellige egne og historiske perioder, og hvortil der knytter sig historiske begivenheder, tro, traditioner eller æstetiske værdier. Der er i Danmark en lang tradition for at værne om den faste kulturarv. Kirkesynsloven, der danner grundlag for lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, stammer således helt tilbage fra 1861, mens bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven, der danner grundlag for den nuværende lovgivning, stammer fra hhv og I dag er den faste kulturarv reguleret af bestemmelser i: naturbeskyttelsesloven museumsloven lov om fredede bygninger og bevaringsværdige bymiljøer lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde lov om faglige, regionale kulturmiljøråd. Fordi den faste kulturarv er stedbunden, har anden lovgivning, der er relateret til arealanvendelse og byudvikling, ligeledes betydning for den faste kulturarv. Det gælder bl.a. planloven og byfornyelsesloven, men også landbrugsloven, skovloven, råstofloven m.fl. Den direkte regulering af den faste kulturarv i hhv. naturbeskyttelsesloven, museumsloven og bygningsfredningsloven er baseret på statslig forvaltning. Regulering af folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er baseret på folkekirkelig forvaltning og den øvrige lovgivning, der indirekte påvirker den faste kulturarv, er ofte baseret på kommunal eller amtskommunal forvaltning. Den faste kulturarv er således reguleret af forskellig lovgivning, forvaltningsniveauer og traditioner. I kraft af statens store ejendomsportefølje, hvoraf en del er af ældre dato og enten fredet eller bevaringsværdig, og de store arealbesiddelser under statsskovdistrikterne spil- 9

10 ler staten selv en væsentlig rolle i relation til, hvordan kulturarven forvaltes og overleveres til kommende generationer. Herudover har staten, via den forskning, der pågår på universiteterne og de videregående uddannelsesinstitutioner samt på relevante statslige sektorforskningsinstitutioner, betydning for såvel opbygning af viden om den faste kulturarv som formidling af denne til brugere, borgere og ejere. Den statslige administration af lovgivningen inden for området har hidtil været delt mellem Miljøministeriet, Kulturministeriet og Kirkeministeriet. Statens ejendomme og arealer, herunder de statslige fredede og bevaringsværdige bygninger samt statsejede fortidsminder, administreres af Slots- og Ejendomsstyrelsen, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Forsvarsministeriets Bygningstjeneste samt Skov- og Naturstyrelsen og af enkelte såkaldte solister, bl.a. Nationalmuseet og Det Kgl. Teater. Ud over at være reguleret af forskellig lovgivning, forvaltningsniveauer og traditioner er den statslige opgavevaretagelse i relation til den faste kulturarv dermed også spredt mellem flere ministerier, styrelser og institutioner. På den baggrund blev der i efteråret 2000 nedsat et tværministerielt udvalg under Kulturministeriet med repræsentanter fra By- og Boligministeriet, It- og Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet samt Miljø- og Energiministeriet. Udvalget skulle mere konkret: udforme grundlaget for en koordineret og samlet politisk vision med en handlingspræget strategi for den statslige politik for den faste kulturarv, herunder for varetagelsen af de nationale kulturhistoriske og bygningshistoriske interesser med hensyn til dokumentation, formidling og forskning kortlægge den statslige ressourceanvendelse i forhold til beskyttelsen af den faste kulturarv, herunder vurdere, om der finder en parallel kompetenceopbygning sted på statsligt niveau belyse sammenhængen mellem sikring af den faste kulturarv og benyttelseshensynet i boligpolitikken og i arealforvaltningen samt statens ejendomsadministration vurdere behovet for lovgivningsmæssige og organisatoriske reformer på statsligt niveau for at opnå de i strategien opstillede mål og for at sikre en klar og gennemsigtig arbejdsdeling mellem ministerierne, der tilgodeser såvel hensynet til de nationale interesser for sikring af kulturarven som integrationen af kulturarvsaspekterne i arealforvaltningen og den statslige boligpolitik og ejendomsadministration 10

11 Udvalget har i sit arbejde lagt til grund, at den faste kulturarv består af: fortidsminder, kirkebygninger og deres omgivelser, bygninger, der tilhører eller potentielt vil tilhøre gruppen af fredede og bevaringsværdige bygninger med deres omgivelser, samt endelig sammenhængende miljøer, der er eller potentielt vil blive udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Såvel den fysiske planlægning som rammerne for byfornyelse spiller en væsentlig rolle for beskyttelsen af den faste kulturarv. I udvalgets kommissorium er fokus lagt på den statslige politik. Derfor blev udvalget sammensat med statslige repræsentanter, og derfor har amter og kommuner ikke væretrepræsenteret i udvalget. Udvalget blev i sommeren 2001 af kulturministeren og miljø- og energiministeren tillige bedt om at inddrage varetagelsen af industribygningskulturen og havekulturområdet i udvalgets drøftelser. I forbindelse med regeringsdannelsen i november 2001 blev der gennemført en række ressortændringer af betydning for den statslige organisering af området. Disse ressortomlægninger indebar bl.a.: At It og Forskningsministeriet blev omdannet til Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling og bl.a. fik overført sager vedrørende Byggedirektoratet fra Undervisningsministeriet. Byggedirektoratet blev omdøbt til Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. At Miljø- og Energiministeriet blev omdannet til Miljøministeriet. Til Kulturministeriet blev overført sager vedrørende lov om regionale, faglige kulturmiljøråd og sager i medfør af bygningsfredningsloven, idet dog vejledning om indpasning af bevaringsværdier i kommune- og lokalplanlægningen forblev i Miljøministeriet. Sager vedrørende fortidsminder efter naturbeskyttelseslovens 12-14a samt om sten- og jorddiger efter lovens 4, herunder den der tilknyttede administration (kap.10), pleje af ikke-statsejede fortidsminder (kap.7), tilsyn og håndhævelse (kap. 11), klage (kap. 12) samt internationalt samarbejde ( 71) blev også overført fra Miljøministeriet til Kulturministeriet. At By- og Boligministeriet blev nedlagt. Sager vedrørende Kort- og Matrikelstyrelsen blev overført til Miljøministeriet. Sager vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen og statens ejendomsadministration blev overført til Finansministeriet. Sager vedrørende byfornyelsesloven blev overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Den indsats for kulturmiljøet, der udføres som et almindeligt og integreret led i naturforvaltningsindsatsen på private arealer og i driften af Skov- og Naturstyrelsens egne arealer, er ikke omfattet af ressortomlægningen. På samme måde er de opgaver i forhold til kulturmiljøet, der følger af den lovgivning, der føres videre i Miljøministeriet ikke 11

12 omfattet. Det drejer sig først og fremmest om planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven og råstofloven. Forsvarsministeriet og Kirkeministeriet blev ikke berørt af ressortomlægninger. Der er i rapporten taget afsæt i forholdene efter regeringsdannelsen. Når der henvises til en administrativ praksis i relation til myndighedsvaretagelsen, er der dog henvist til praksis før ressortomlægningen, men med den aktuelle myndighed som aktør. Januar 2002 fremlagde regeringen endvidere en liste over råd, nævn mv., der er indstillet til nedlæggelse. Disse er Det Kulturhistoriske Råd, Det Arkæologiske Nævn og Statens Museumsnævn alle under Kulturministeriet. Nedlæggelse af Det Kulturhistoriske Råd må ses som en naturlig konsekvens af den gennemførte ressortomlægning. Nedlæggelse af Det Arkæologiske Nævn og Statens Museumsnævn er gennemført som en konsekvens af den nye museumslovs ikrafttræden 1. januar Kulturministeriet har besluttet at oprette Kulturarvsstyrelsen til at varetage de opgaver, der tidligere blev varetaget af Det Arkæologiske Nævn og Statens Museumsnævn. Der kan henvises til afsnit 3.3 og 4.3 for en mere udførlig beskrivelse. Regeringen har endvidere tilkendegivet, at de regionale faglige kulturmiljøråd vil blive analyseret nærmere. Det Permanente Klassificeringsudvalg og Bygningsplejeudvalget under Finansministeriet er nedlagt. Endelig er det statslige tilskud under Økonomi- og Erhvervsministeriet til Raadvadcentret indstillet til at skulle bortfalde. En række af de organisatoriske forhold, der var en af bevæggrundene til nedsættelse af udvalget, er dermed ændret. Myndighedsopgaverne i relation til den faste kulturarv, dog med undtagelse af kirkeområdet, er nu stort set samlet under Kulturministeriet, der også har ansvaret for en række forskningsinstitutioner med relevans for området, herunder arkitektskolerne, Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket, Kunstakademiets Bibliotek og Statens Arkiver. Da den statslige opgavevaretagelse på andre områder fortsat er spredt mellem flere ministerier, styrelser og institutioner, finder udvalget det fortsat væsentligt, at der opbygges et aktivt netværk mellem statslige aktører, der varetager myndighedsopgaver, ejendomsadministration eller forskningsog uddannelsesopgaver i relation til den faste kulturarv. Et velfungerende statsligt netværk har afgørende betydning for, at området fungerer effektivt, og at viden og indhøstede erfaringer udnyttes og deles på tværs af ressortgrænser og institutioner. 12

13 En beskrivelse af de aspekter, som udvalget finder relevant at inddrage i formuleringen af en politisk vision, findes i kapitel 2, hvor der også findes en sammenfatning af udvalgets øvrige anbefalinger. I kapitel 3 og 4 er redegjort for fortidsminder og bygningskultur, herunder gældende lovgivning, registrering og dokumentation, organisering af området, ressourceanvendelsen samt udvalgets overvejelser og anbefalinger. I kapitel 5, 6 og 7 er redegjort for varetagelsen af den faste kulturarv i relation til den fysiske planlægning, den statslige boligpolitik samt i statens ejendomsadministration og arealforvaltning, samt udvalgets overvejelser og anbefalinger. Udvalgets sammensætning, en oversigt over ressortændringer i forbindelse med regeringsdannelsen i november 2001 samt en oversigt over internationale konventioner og lovgivning i andre lande fremgår af bilagene 1 3, der findes bagest i rapporten. 13

14 14 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

15 2. UDVALGETS OVERVEJELSER 2. OG ANBEFALINGER 2.1 Et fælles grundlag for den fremtidige indsats Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal udforme grundlaget for en koordineret og samlet politisk vision for den faste kulturarv, herunder for varetagelsen af de nationale kulturhistoriske og bygningshistoriske interesser med hensyn til dokumentation, formidling og forskning. Det er udvalgets opfattelse, at Kulturministeriet efter ressortomlægningen har en særlig opgave i forhold til at få udarbejdet en politisk vision for området, der forholder sig til de fælles grænse- og samarbejdsflader, der er kortlagt i udvalgsarbejdet. Da den statslige opgavevaretagelse også efter ressortomlægningerne er spredt mellem flere ministerier, styrelser og institutioner, finder udvalget det væsentligt, at der opbygges aktive netværk mellem de statslige aktører, der varetager myndighedsopgaver, ejendomsadministration eller forskningsog undervisningsopgaver i relation til den faste kulturarv. Et velfungerende netværk har afgørende betydning for, at området fungerer effektivt, udvikler sig, og at viden og indhøstede erfaringer udnyttes og deles på tværs af ressortgrænser og institutioner. Udvalget finder, at Kulturministeriet har en særlig opgave i relation til at initiere sådanne netværk. Udvalget har på baggrund af drøftelser af de kommende års udfordringer for den faste kulturarv formuleret forslag til en række overordnede målsætninger, der kan indgå i en vision for den statslige politik. Disse er: Den statslige politik for den faste kulturarv skal tage afsæt i væsentlighed og helhedssyn og sætte fokus på historiske sammenhænge og kontinuitet. Forvaltningen må derfor tage afsæt i de kvaliteter, der er overleveret til i dag, og sikre en koordineret, statslig indsats. Den faste kulturarv skal være synlig og i videst muligt omfang tilgængelig for offentligheden for at understøtte de undervisningsmæssige, rekreative og turistmæssige potentialer, som den faste kulturarv 15

16 repræsenterer. En synlig og tilgængelig kulturarv kan samtidig danne grundlag for lokal interesse og deltagelse i dens fortsatte bevaring. Videnopbygningen om den faste kulturarv skal koordineres og udvikles via uddannelserne og forskningen. Staten skal fremme metoder, der sikrer, at den faste kulturarvs bevaringsværdier fastholdes i balance med ressourceindsats og en nutidig anvendelse. Udvalget finder, at formuleringen af en politisk vision for den faste kulturarv med fordel kan tage afsæt i disse målsætninger. Målene er uddybet nedenfor. Væsentlighed og helhedssyn Ikke alt kan bevares for eftertiden. Udvalget har lagt til grund, at den statslige politik primært bør målrettes mod den del af den faste kulturarv, der kan tillægges international eller national betydning, og at reguleringen må indrettes derefter, således at det, som bevares for eftertiden, er væsentligt ud fra en landsdækkende kulturhistorisk eller arkitektonisk vurdering. Dette medfører bl.a., at lovgivningen må forholde sig eksplicit til væsentlighedsbegrebet, herunder også til spørgsmålet om repræsentativitet anskuet ud fra såvel et kulturhistorisk som et arkitektonisk og bygningshistorisk udgangspunkt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at både det unikke og det typiske belyser historiske og arkitektoniske træk i udviklingen. Af historiske årsager har den statslige indsats i forhold til den faste kulturarv været præget af fokus på enkeltstående monumenter eller lokaliteter. Det har medført, at oprindelige historiske sammenhænge ikke længere kan aflæses i landskabet, og at f.eks. sammenhænge mellem bygninger og haveanlæg, bygninger og bystrukturer mange steder er brudt. Det betyder, at den historiske fortælleværdi, som den faste kulturarv repræsenterer, mindskes betydeligt. Det er samtidig vigtigt, at den faste kulturarv indgår i et samfund i udvikling. Anlæggelse af et helhedssyn i den statslige politik for den faste kulturarv indebærer integration af kulturarvsaspektet i de samfundssektorer, der påvirker den faste kulturarv, herunder bl.a. arealanvendelseslovgivningen og byfornyelseslovgivningen, men også øvrig arealrelateret lovgivning. For så vidt angår de regionale og lokale udviklingstræk kan disse beskyttes via instrumenterne i planloven og byfornyelsesloven. Synlighed og tilgængelighed Den faste kulturarv har størst samfundsmæssig værdi, når kulturarvsværdierne er formuleret eksplicit, og de bagved liggende historier og arkitektoniske værdier er erkendt og formidlet. 16

17 Der er samtidig en tæt sammenhæng mellem viden om bevaringsværdierne og mulighederne for og viljen til at beskytte dem. Det er derfor et væsentligt mål for den statslige politik, at kulturarven er synlig ikke bare visuelt, men også i den forstand, at oplysninger er let tilgængelige for lægmand både børn og voksne. Herigennem skabes tillige grundlag for historisk bevidsthed, offentlig debat i forbindelse med udviklingen af by- og boligområder samt indsigt i kulturarvsværdiernes betydning. Fra statens side er der en særlig forpligtelse til at bidrage til synligheden ved at stille den viden om den faste kulturarv, der findes i ministerier og institutioner, til rådighed for offentligheden. Det er ønskeligt, at den konkrete formidling af de enkelte kulturarvselementer er lokalt forankret i et tværgående samarbejde mellem de statslige institutioner, lokalhistoriske arkiver, museer og menighedsråd. Fortidsminderne og de fredede og bevaringsværdige bygninger er i dag registreret i flere forskellige elektroniske registre. Det bør være et mål, at disse registre umiddelbart kan anvendes i den fysiske planlægning, i udarbejdelse af byfornyelsesprojekter, i planlægning af ombygninger eller af ændringer i arealanvendelsen. Herved etableres samtidig et overblik over, hvilke elementer af den faste kulturarv, der findes inden for et givet geografisk område. Dette vil tillige kunne anvendes af fx turismeerhvervet og undervisningsektoren, når historien om et område skal formidles, eller historiske forløb og perioder skal eksemplificeres, fx i forbindelse med undervisning i historie, kunst og arkitektur. I arkiverne på Statens Arkiver, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek samt på Kunstakademiets Bibliotek findes der endvidere landsdækkende informationer om især bygningskulturen. Disse informationer er vanskelige at få et overblik over, bl.a. fordi de er spredte og kun i meget beskedent omfang digitaliserede. På sigt bør tilgængeligheden til disse informationer øges. En stor del af den faste kulturarv udgør en rekreativ og turistmæssig attraktion i sig selv. Det gælder først og fremmest de nationale monumenter og de store bygningsanlæg i by og på land, men også andre elementer af kulturarven, som fx fortidsminderne, landsbyerne og deres kirker, og kystbebyggelserne. Attraktionsværdierne hænger i alle tilfælde nøje sammen med evnen til at bevare og formidle et autentisk miljø, samtidig med at der er plads til forandring. I kraft af sin store ejendomsportefølje, hvoraf en del er af ældre dato og enten fredet eller bevaringsværdig, spiller staten selv en væsentlig rolle i relation til kulturarvens synlighed og tilgængelighed. Staten har en særlig forpligtelse til i videst muligt omfang at sikre offentlig adgang til 17

18 de historiske bygninger og fortidsminder på statens arealer og til at formidle bygningernes historie, dog naturligvis under skyldige hensyn til særlige sikkerhedsforhold, der blandt andet er på forsvarets arealer. Videnopbygning Der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem videnopbygning og prioritering af den faste kulturarv, ressourceudnyttelse og udvikling af området i et samfund i forandring. Det er karakteristisk for arbejdet med den faste kulturarv, at det er tværvidenskabeligt og tværfagligt. Det er derfor af stor vigtighed, at der etableres velfungerende forskningsnetværk, der har tæt kontakt til forskellige ejere og relevante offentlige myndigheder, og som kan medvirke til at løfte de udfordringer, som myndigheder, ejere og brugere løbende konfronteres med. Grundlaget for en fornuftig prioritering af, hvilke dele af den faste kulturarv der skal bevares for eftertiden, er viden. Behovet for videnopbygning i forhold til udvælgelse og prioritering af den faste kulturarv er stort og tiltrængt inden for hele kulturarvsområdet. En koordineret og fælles videnopbygning på tværs af ressortgrænser og institutioner, der kan danne grundlag for det videre arbejde med kortlægning og efterfølgende prioritering af bevaringsværdierne, er således vigtig, både i relation til fortidsminderne og i relation til bygningskulturen. Behovet for videnopbygning og ikke mindst videndeling er tilsvarende stort, i forhold til at finde tilfredsstillende løsninger på de mange og ofte komplekse problemstillinger, der er knyttet til kulturarvens fortsatte anvendelse. Ressourceindsats og anvendelighed Det er afgørende for bevaring af den faste kulturarv, hvad enten der er tale om fortidsminder eller bygninger, at der er klarhed over, hvori bevaringsværdierne består, og hvordan de kan beskyttes mest effektivt under hensyntagen til de medgåede ressourcer og til ønsket om fortsat anvendelse. De udgifter, der er forbundet med bevaring af kulturarven, må tillige afvejes i forhold til alternative muligheder, fx nybyggeri, og de funktionelle og økonomiske fordele, der kan være forbundet hermed. Afvejningen af forholdet mellem bevaring og alternative muligheder skal ske på baggrund af den historiske væsentlighed og de fortælleværdier, der er knyttet til det konkrete fortidsminde eller bygning. Af andre hensyn skal også nævnes de benyttelses- og anvendelighedshensyn, der ligger til grund for arealanvendelsen og i boligpolitikken, herunder i den helhedsorienterede byfornyelse. Den boligmæssige bygningsstandard nødvendiggjorde tidligere en praksis, der indebar bortskaffelse af bygninger og hele karreer i forbindelse med byfornyelse. Med moderniseringen af boligmassen er praksis særligt fra 18

19 1980 erne ændret til bevarende fornyelse med udbredt hensynstagen til den eksisterende bygningsmasse og eksisterende arkitektur. Ændringen har nydt stor opbakning i kommunerne og blandt de berørte beboere, erhvervsdrivende mv. Det er en væsentlig målsætning for den statslige politik for den faste kulturarv, at der udvikles effektive og økonomisk attraktive metoder til såvel bevaring som til gennemførelse af skånsomme ændringer i den faste kulturarvs enkelte elementer og helheder, således at fortsat eller fornyet anvendelse fremmes mest muligt. Opfyldelse af myndighedskrav i fredede bygninger kan fx nødvendiggøre udvikling af særlige løsningsmodeller i stedet for anvendelse af standardløsninger, der er udviklet til nybyggeri. 2.2 Elementer til en handlingsplan Udvalget finder, på baggrund af ovenstående betragtninger, at der som led i en handlingsplan for den statslige politik for den faste kulturarv med fordel kan iværksættes følgende initiativer, der kan gennemføres inden for gældende lovgivning: 1. Den faste kulturarv er i dag registreret i flere elektroniske registre. Udvalget anbefaler derfor, at der snarest iværksættes et udredningsarbejde i Kulturarvsstyrelsen med henblik på at kortlægge de tekniske muligheder for en samlet tilgængelighed af registrene. Udredningsarbejdet bør ligeledes kortlægge mulighederne for elektronisk at gøre de kulturhistoriske oplysninger tilgængelige for amter og kommuner i forbindelse med den fysiske planlægning og byggesagsadministration. Det er afgørende, at de kulturhistoriske oplysninger bliver alment tilgængelige via internettet. 2. På længere sigt finder udvalget, at Kulturministeriet bør udarbejde en plan for elektronisk registrering af relevante arkivalier på ministeriets institutioner. Udvalget erkender samtidig, at der uden tvivl vil være tale om en ressourcekrævende opgave. 3. Gennembrudene i forskningen i den faste kulturarv er ofte tværvidenskabelige og tværfaglige. Udvalget anbefaler derfor, at der etableres og udvikles forskningsnetværk, der omfatter relevante statslige forskningsinstitutioner og universiteterne samt relevante internationale samarbejdspartnere. Herved etableres bedre grundlag for syntesedannelse og etablering af ny viden. 4. En del af den forskning, der udføres i Danmark om den faste kulturarv, gennemføres på forskningsinstitutioner under Kulturministeriet. Udvalget finder, at de tværgående forskningsprojekter mellem institutionerne bør styrkes. Udvalget anbefaler derfor, at Kulturmi- 19

20 nisteriet anmoder ministeriets rådgivende forskningsudvalg om at udarbejde forslag til forskningsindsatsen i de kommende år inden for emneområdet: den faste kulturarv gerne i et tværinstitutionelt perspektiv og i dialog med de statslige forskningsråd og evt. i form af et strategisk satsningområde. 5. I forlængelse heraf finder udvalget, at relevante forskningsinstitutioner med fordel kan inddrages i overvejelser om prioritering, tilrettelæggelse og gennemførelse af eventuelle temagennemgange i forbindelse med tematisk bygningsfredning, så de organisatoriske og tværfaglige synergieffekter, som den gennemførte ressortomlægning har skabt mulighed for, bliver udnyttet. Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at temagennemgangene bliver bredt anlagte og får et nationalt og internationalt perspektiv. Udvalget finder, at temagennemgange bør tilrettelægges, så de både kan anvendes til gennemførelse af nyfredninger og til affredninger, hvor temagennemgangene viser, at der ikke er grundlag for opretholdelse af de nuværende fredninger. 6. På samme vis finder udvalget, at den af Kulturministeriet planlagte landsdækkende kortlægning af områder, der formodes at have særlig arkæologisk interesse i forbindelse med den fysiske planlægning, med fordel kan tilrettelægges, så den kan anvendes som grundlag for en bedre koordinering af bestemmelserne om fortidsminder i naturbeskyttelsesloven og museumsloven, og en styrket indsats over for fortidsminder, der er omfattet af kapitel 2 og 3 i bilaget til naturbeskyttelsesloven, jf. nedenfor om naturbeskyttelseslovens systematik. 7. Udvalget finder, at der bør ydes en særlig indsats i forhold til de undervisningsmæssige muligheder, som den faste kulturarv repræsenterer i relation til folkeskolen. Udvalget opfordrer kulturministeren til i samarbejde med undervisningsministeren at overveje mulighederne for en øget aktiv anvendelse af den faste kulturarv i tilknytning til Folkeskolens undervisning fx i historie, kunst og arkitektur. Undervisningstilbuddene vil formentlig med fordel kunne udvikles i samarbejde mellem skole, museer og de lokalhistoriske arkiver. 8. Såvel Norge som Sverige har med stor succes gennemført landsdækkende kampagner og konkurrencer, der sigter mod at øge debat og viden om den faste kulturarv, og hvor kommuner, lokalsamfund, skoler, museer og arkiver har udpeget kulturarvsværdier i deres lokalområde. Udvalget finder, at tilsvarende danske kampagner kunne være en god ide, og at det endvidere bør afklares, om kulturarvssektoren og turismeerhvervet i fællesskab kan udvikle nye produkter, der kan tilbydes landets indenlandske og udenlandske turister. 20

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen I medfør af 24 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag. 2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-24647-22. Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1)

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) Bekendtgørelse nr. x af x 2013 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1) I medfør af 3 i lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner og 29 b-29 d, 29 l, stk. 2, 29 t, stk. 3, 29 v,

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Adresse: Strandvejen 180, 5500 Middelfart Matr.nr.: 2eo, Strib Færgegård, Strib-Røjleskov Ejendomsnummer: 0010144

Adresse: Strandvejen 180, 5500 Middelfart Matr.nr.: 2eo, Strib Færgegård, Strib-Røjleskov Ejendomsnummer: 0010144 Plan og Bygningsafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4814 Cvr: 29189684 LM HUSE A/S Snedkervej 13 6710 Esbjerg V Anders.Troelsen@middelfart.dk

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af sandfang i Burskov Bæk.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af sandfang i Burskov Bæk. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring,

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af carport

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af carport Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til etablering af carport I har søgt om tilladelse til, at etablerer en 5,21m x 4,16m stor carport på matr. 12cu Hejnsvig By, Hejnsvig. Matriklen er tilknyttet

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Kapitel 1 Formål, hensyn og definitioner

Forslag til: Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Kapitel 1 Formål, hensyn og definitioner 06. april 2010 FM 2010/89 Forslag til: Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Kapitel 1 Formål, hensyn og definitioner 1. Inatsisartutloven skal værne om kulturminder

Læs mere

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år.

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet og bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Jannie Schultz Tlf: +4579755605 Mob: e-mail: Byg@Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-34-16 12.5.2016 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse til Udnyttelse af resterende

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG

Læs mere

Landzonetilladelse til at etablere ridebane på matr.nr. 10f Valsømagle By, Haraldsted, beliggende Valsømaglevej 19, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til at etablere ridebane på matr.nr. 10f Valsømagle By, Haraldsted, beliggende Valsømaglevej 19, 4100 Ringsted. Majbritt Christensen og Jens Therkildsen Valsømaglevej 19 4100 Ringsted Sendt på mail: mach@soroe.dk Landzonetilladelse til at etablere ridebane på matr.nr. 10f Valsømagle By, Haraldsted, beliggende Valsømaglevej

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven

Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring,

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

Janne Vendelbo Farendløse Enghave 15. 4100 Ringsted. Sendt til: janne@hundeforstand.dk

Janne Vendelbo Farendløse Enghave 15. 4100 Ringsted. Sendt til: janne@hundeforstand.dk Janne Vendelbo Farendløse Enghave 15 4100 Ringsted Sendt til: janne@hundeforstand.dk Dato: 15. februar 2016 Landzonetilladelse til at indrette hundepension og hundekennel på ejendommen matr.nr. 12d Farendløse

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

Landzonetilladelse. Kirsten M Gejl Erlang Gammel Hørregårdsvej 54 6100 Haderslev

Landzonetilladelse. Kirsten M Gejl Erlang Gammel Hørregårdsvej 54 6100 Haderslev Kirsten M Gejl Erlang Gammel Hørregårdsvej 54 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev www.haderslev.dk Tlf. 74 34 34 34 plan@haderslev.dk 11.

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Tilladelse til anlæggelse af sø på adressen Trynbakkevej 10, matr.nr. 22L, Nr. Bindslev By, Bindslev

Tilladelse til anlæggelse af sø på adressen Trynbakkevej 10, matr.nr. 22L, Nr. Bindslev By, Bindslev Hjørring Kommune Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 22-08-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-121-15 Tilladelse

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

Landzonetilladelse. Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse

Landzonetilladelse. Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.:

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling Rammeaftale September 2010 Den Hirschsprungske Samling 2010-2013 Rammeaftalen mellem kulturministeriet og departementet på den ene side og Den Hirschsprungske Samling på den anden side fastlægger mål for

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV. 20. maj 2015 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Landzonetilladelse til fritliggende læskur på 31,5 m 2 på matr.nr. 1c Allindelille By, Haraldsted, beliggende Kastrupvej 78, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til fritliggende læskur på 31,5 m 2 på matr.nr. 1c Allindelille By, Haraldsted, beliggende Kastrupvej 78, 4100 Ringsted. Ringsted Kommune Team Natur og Land Rønnedevej 9 4100 Ringsted Sendt på mail: tmj@ringsted.dk Dato: 17. november 2015 Landzonetilladelse til fritliggende læskur på 31,5 m 2 på matr.nr. 1c Allindelille

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone.

Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone. Rasmus Ibsen Scherfig Puglundvej 11 7200 Grindsted Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev www.haderslev.dk Tlf. 74 34 34 34 plan@haderslev.dk 31. juli 2015

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

4,5 m fra møllen. Der er i 2009 givet tilladelse til en tilsvarende mølle placeret SV for bygningerne.

4,5 m fra møllen. Der er i 2009 givet tilladelse til en tilsvarende mølle placeret SV for bygningerne. Morten S. Kristiansen Sales Manager HSWind Clausholmvej 24 8960 Randers SØ Mail: Morten@hswind.dk 2. marts 2012 Sagsident: 11-54755 Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Haderslev Kommune Erhverv og borgerservice

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kapitel 19. Dispensation

Kapitel 19. Dispensation Kapitel 19. Dispensation 19.1. Dispensationsadgangen 19.2. Kompetencesystemet 19.3. Særlige procedureregler 19.4. Betingelser 19.5. Bortfald af uudnyttede tilladelser 19.6. Rækkefølgen i tilfælde hvor

Læs mere

Afgørelse om at etablering af rundkørsel ved Hessellundvej sydvest for Karup i Viborg Kommune er ikke VVM-pligtig

Afgørelse om at etablering af rundkørsel ved Hessellundvej sydvest for Karup i Viborg Kommune er ikke VVM-pligtig Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K. vd@vd.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00281 Ref. fleka Den 18. marts 2014 Afgørelse om at etablering af rundkørsel ved Hessellundvej

Læs mere

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København V Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 09-10400 - 7 jfl@energiogmiljo.dk

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

Landzonetilladelse. Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej Randers SØ / P

Landzonetilladelse. Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej Randers SØ / P Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej 3 8960 Randers SØ Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 31-05-2016 / 01.03.03-P16-13-16 Landzonetilladelse

Læs mere

Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig

Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig Kommunerne er som planlægningsmyndighed efter kommunalreformen (2007) den største forvalter af vores kulturarvs værdier. Kommunerne har som følge af strukturreformen

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Referat af ekstraordinært møde Fredag den 21. september 2007 kl. 15:30 i Biblioteket Medlemmer: Lone Rytter Holm (A) Brian Hemmingsen (A) Hanne Iversen (A) Anne Marie Lyduch

Læs mere

Landzonetilladelse. Jesper Pedersen Slagstrupvej 38B 4200 Slagelse

Landzonetilladelse. Jesper Pedersen Slagstrupvej 38B 4200 Slagelse Jesper Pedersen Slagstrupvej 38B 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse 8. januar 2014 Sagsid.: 2013-105543

Læs mere