RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV"

Transkript

1 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV September 2002 Kulturministeriet

2 Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv Udvalget er nedsat af: Kulturministeriet Nybrogade København K Postadresse: Postboks København K Tlf E-post: Hjemmeside: Publikationen kan ses på ministeriets hjemmeside Oplag: ISBN: Elektronisk udgave: ISBN: Publikationen kan købes hos: Danmark.dk Tlf Pris: 100 kr. Danmark.dk tager alene imod bestillinger pr. telefon eller elektronisk Tryk: Sangill Grafisk Produktion 541 Tryksag 411 Omslagsbilleder: Illustrationer fra forsiden (øv. fra venstre): Hammershus, borgruin fra , Bornholm. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Braumanns hus fra 1907, Helsingør. Foto. Ole Akhøj. Sømærke (båke) fra 1884, Vedersø Klit. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Kran med tilhørende jernbro fra 1935, Dokøen, Holmen, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Stendysse, år gammel, Stenvad, Djursland. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Kanonbådsskurene fra , Holmen, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Sillerup Mølle fra 1859, Haderslev. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Gårdinteriør fra , Silkegade, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Skolen ved Sundet fra , Århus. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Det Kongelige Teater, Ny Scene fra , København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Illustrationer fra bagsiden (øv. fra venstre): Nordjyllands Kunstmuseum fra , Ålborg. Foto. Ole Akhøj. Interiør fra villa fra 1934, Gentofte. København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Lynderupgård fra 1556, Viborg. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Folkets Hus fra , Enghavevej, København. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Hammerhus, borgruin fra , Bornholm. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Badebro med hus fra 1924, Rytterhuset, Helsingør. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Gyldensteen Hovedgård fra 1640, Bogense. Foto. Kulturarvsstyrelsen. Brøns kirke fra o. 1200, Skærbæk. Foto. Kulturarvsstyrelsen.

3 Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv Indhold 1. INDLEDNING UDVALGETS OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER Et fælles grundlag for den fremtidige indsats Væsentlighed og helhedssyn Synlighed og tilgængelighed Videnopbygning Ressourceindsats og anvendelighed Elementer til en handlingsplan Sammenfatning af udvalgets øvrige anbefalinger Den statslige ressourceanvendelse og parallel kompetenceopbygning Beskyttelses- og benyttelseshensynet af den faste kulturarv i boligpolitikken, arealforvaltningen samt i statens ejendomsadministration Behovet for lovgivningsmæssige og organisatoriske reformer FORTIDSMINDERNE Lovgivning Naturbeskyttelseslovens 12: Monumenter på landjorden Naturbeskyttelsesloven 14-14a: Den marine kulturarv Naturbeskyttelseslovens 33-51: Arealfredninger mv Museumslovens

4 3.2 Registrering og dokumentation Organisation og ressourcer Organisation Ressourcer Udvalgets overvejelser BYGNINGSKULTUREN Lovgivning Bygningsfredning Industribygningskulturen Fredede haver Bevaringsværdige bygninger Folkekirkens kirkebygninger mv Registrering og dokumentation Organisation og ressourcer Organisation Ressourcer Udvalgets overvejelser KULTURARVEN OG DEN FYSISKE PLANLÆGNING Lovgivning Regionplaner Kommune- og lokalplaner De regionale faglige kulturmiljøråd og de lokale kulturhistoriske museer Museumsloven Udvalgets overvejelser

5 6. DEN FASTE KULTURARV OG BOLIGPOLITIKKEN Byfornyelseslovgivning Bygningsforbedringsudvalgene Udvalgets overvejelser STATENS EJENDOMSADMINISTRATION Tilsyn med og bevaring af statens bygninger Slots- og Ejendomsstyrelsens ejendomsadministration Forsvarets Bygningstjenestes ejendomsadministration Statens Forsknings- og Undervisningsbygningers ejendomsadministration Skov- og Naturstyrelsens areal- og ejendomsadministration Udvalgets overvejelser Bilag: 1. Udvalgets sammensætning 2. Gennemførte ressortændringer 3. Internationale konventioner og lovgivning i andre lande 5

6 6 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

7 FORORD Danmarks kulturarv er de spor, som mennesker har efterladt sig de åndelige såvel som de materielle fra i dag og til for år siden. Til alle tider har mennesker haft behov for at kende deres egen kulturarv som et nødvendigt udgangspunkt for tilværelsen og som en væsentlig del af både deres egen og hele nationens identitet. Derfor arbejdes der i dag i hele verden for at beskytte de enkelte landes faste kulturarv med fortidsminderne, de historiske bygninger, kirkerne, kulturlandskabet og andre spor efter menneskelige aktiviteter. I Danmark er der en næsten 200-årig lang tradition for at værne om den faste kulturarv, og den samlede varetagelse er i dag reguleret i fem forskellige love. Kulturarven omfatter ikke kun vores monumenter, men også kulturhistoriske helheder i landskabet. Tilsammen er de vidnesbyrd om levevilkår i forskellige egne af landet til forskellige tider. Det er den stadige genfortælling, der holder kulturarven i live i samfundet. Landets kulturarv er hver generations bro fra det forgangne til det fremtidige. Udvalget peger i rapporten på en række forhold, der efter udvalgets opfattelse vil fremme en styrket varetagelse af den faste kulturarv. Væsentlighed og helhedssyn Synlighed og tilgængelighed Videnopbygning Ressourceindsats og anvendelighed. Det er mit håb, at rapportens anbefalinger vil være medvirkende til, at vores kulturarv bliver en fremtidig udviklingsressource, der er nødvendig i udviklingen af et moderne samfund. Steen Hvass Direktør, formand for udvalget 7

8 8 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

9 1. INDLEDNING Den faste kulturarv er stedbunden i modsætning til den del af kulturarven, som er flytbar, og som derfor kan bevares og udstilles på museer, biblioteker og arkiver. Den faste kulturarv omfatter både monumenter og geografisk afgrænsede helheder, der vidner om menneskets livsvilkår i forskellige egne og historiske perioder, og hvortil der knytter sig historiske begivenheder, tro, traditioner eller æstetiske værdier. Der er i Danmark en lang tradition for at værne om den faste kulturarv. Kirkesynsloven, der danner grundlag for lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, stammer således helt tilbage fra 1861, mens bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven, der danner grundlag for den nuværende lovgivning, stammer fra hhv og I dag er den faste kulturarv reguleret af bestemmelser i: naturbeskyttelsesloven museumsloven lov om fredede bygninger og bevaringsværdige bymiljøer lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde lov om faglige, regionale kulturmiljøråd. Fordi den faste kulturarv er stedbunden, har anden lovgivning, der er relateret til arealanvendelse og byudvikling, ligeledes betydning for den faste kulturarv. Det gælder bl.a. planloven og byfornyelsesloven, men også landbrugsloven, skovloven, råstofloven m.fl. Den direkte regulering af den faste kulturarv i hhv. naturbeskyttelsesloven, museumsloven og bygningsfredningsloven er baseret på statslig forvaltning. Regulering af folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er baseret på folkekirkelig forvaltning og den øvrige lovgivning, der indirekte påvirker den faste kulturarv, er ofte baseret på kommunal eller amtskommunal forvaltning. Den faste kulturarv er således reguleret af forskellig lovgivning, forvaltningsniveauer og traditioner. I kraft af statens store ejendomsportefølje, hvoraf en del er af ældre dato og enten fredet eller bevaringsværdig, og de store arealbesiddelser under statsskovdistrikterne spil- 9

10 ler staten selv en væsentlig rolle i relation til, hvordan kulturarven forvaltes og overleveres til kommende generationer. Herudover har staten, via den forskning, der pågår på universiteterne og de videregående uddannelsesinstitutioner samt på relevante statslige sektorforskningsinstitutioner, betydning for såvel opbygning af viden om den faste kulturarv som formidling af denne til brugere, borgere og ejere. Den statslige administration af lovgivningen inden for området har hidtil været delt mellem Miljøministeriet, Kulturministeriet og Kirkeministeriet. Statens ejendomme og arealer, herunder de statslige fredede og bevaringsværdige bygninger samt statsejede fortidsminder, administreres af Slots- og Ejendomsstyrelsen, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, Forsvarsministeriets Bygningstjeneste samt Skov- og Naturstyrelsen og af enkelte såkaldte solister, bl.a. Nationalmuseet og Det Kgl. Teater. Ud over at være reguleret af forskellig lovgivning, forvaltningsniveauer og traditioner er den statslige opgavevaretagelse i relation til den faste kulturarv dermed også spredt mellem flere ministerier, styrelser og institutioner. På den baggrund blev der i efteråret 2000 nedsat et tværministerielt udvalg under Kulturministeriet med repræsentanter fra By- og Boligministeriet, It- og Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet samt Miljø- og Energiministeriet. Udvalget skulle mere konkret: udforme grundlaget for en koordineret og samlet politisk vision med en handlingspræget strategi for den statslige politik for den faste kulturarv, herunder for varetagelsen af de nationale kulturhistoriske og bygningshistoriske interesser med hensyn til dokumentation, formidling og forskning kortlægge den statslige ressourceanvendelse i forhold til beskyttelsen af den faste kulturarv, herunder vurdere, om der finder en parallel kompetenceopbygning sted på statsligt niveau belyse sammenhængen mellem sikring af den faste kulturarv og benyttelseshensynet i boligpolitikken og i arealforvaltningen samt statens ejendomsadministration vurdere behovet for lovgivningsmæssige og organisatoriske reformer på statsligt niveau for at opnå de i strategien opstillede mål og for at sikre en klar og gennemsigtig arbejdsdeling mellem ministerierne, der tilgodeser såvel hensynet til de nationale interesser for sikring af kulturarven som integrationen af kulturarvsaspekterne i arealforvaltningen og den statslige boligpolitik og ejendomsadministration 10

11 Udvalget har i sit arbejde lagt til grund, at den faste kulturarv består af: fortidsminder, kirkebygninger og deres omgivelser, bygninger, der tilhører eller potentielt vil tilhøre gruppen af fredede og bevaringsværdige bygninger med deres omgivelser, samt endelig sammenhængende miljøer, der er eller potentielt vil blive udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Såvel den fysiske planlægning som rammerne for byfornyelse spiller en væsentlig rolle for beskyttelsen af den faste kulturarv. I udvalgets kommissorium er fokus lagt på den statslige politik. Derfor blev udvalget sammensat med statslige repræsentanter, og derfor har amter og kommuner ikke væretrepræsenteret i udvalget. Udvalget blev i sommeren 2001 af kulturministeren og miljø- og energiministeren tillige bedt om at inddrage varetagelsen af industribygningskulturen og havekulturområdet i udvalgets drøftelser. I forbindelse med regeringsdannelsen i november 2001 blev der gennemført en række ressortændringer af betydning for den statslige organisering af området. Disse ressortomlægninger indebar bl.a.: At It og Forskningsministeriet blev omdannet til Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling og bl.a. fik overført sager vedrørende Byggedirektoratet fra Undervisningsministeriet. Byggedirektoratet blev omdøbt til Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. At Miljø- og Energiministeriet blev omdannet til Miljøministeriet. Til Kulturministeriet blev overført sager vedrørende lov om regionale, faglige kulturmiljøråd og sager i medfør af bygningsfredningsloven, idet dog vejledning om indpasning af bevaringsværdier i kommune- og lokalplanlægningen forblev i Miljøministeriet. Sager vedrørende fortidsminder efter naturbeskyttelseslovens 12-14a samt om sten- og jorddiger efter lovens 4, herunder den der tilknyttede administration (kap.10), pleje af ikke-statsejede fortidsminder (kap.7), tilsyn og håndhævelse (kap. 11), klage (kap. 12) samt internationalt samarbejde ( 71) blev også overført fra Miljøministeriet til Kulturministeriet. At By- og Boligministeriet blev nedlagt. Sager vedrørende Kort- og Matrikelstyrelsen blev overført til Miljøministeriet. Sager vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen og statens ejendomsadministration blev overført til Finansministeriet. Sager vedrørende byfornyelsesloven blev overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Den indsats for kulturmiljøet, der udføres som et almindeligt og integreret led i naturforvaltningsindsatsen på private arealer og i driften af Skov- og Naturstyrelsens egne arealer, er ikke omfattet af ressortomlægningen. På samme måde er de opgaver i forhold til kulturmiljøet, der følger af den lovgivning, der føres videre i Miljøministeriet ikke 11

12 omfattet. Det drejer sig først og fremmest om planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven og råstofloven. Forsvarsministeriet og Kirkeministeriet blev ikke berørt af ressortomlægninger. Der er i rapporten taget afsæt i forholdene efter regeringsdannelsen. Når der henvises til en administrativ praksis i relation til myndighedsvaretagelsen, er der dog henvist til praksis før ressortomlægningen, men med den aktuelle myndighed som aktør. Januar 2002 fremlagde regeringen endvidere en liste over råd, nævn mv., der er indstillet til nedlæggelse. Disse er Det Kulturhistoriske Råd, Det Arkæologiske Nævn og Statens Museumsnævn alle under Kulturministeriet. Nedlæggelse af Det Kulturhistoriske Råd må ses som en naturlig konsekvens af den gennemførte ressortomlægning. Nedlæggelse af Det Arkæologiske Nævn og Statens Museumsnævn er gennemført som en konsekvens af den nye museumslovs ikrafttræden 1. januar Kulturministeriet har besluttet at oprette Kulturarvsstyrelsen til at varetage de opgaver, der tidligere blev varetaget af Det Arkæologiske Nævn og Statens Museumsnævn. Der kan henvises til afsnit 3.3 og 4.3 for en mere udførlig beskrivelse. Regeringen har endvidere tilkendegivet, at de regionale faglige kulturmiljøråd vil blive analyseret nærmere. Det Permanente Klassificeringsudvalg og Bygningsplejeudvalget under Finansministeriet er nedlagt. Endelig er det statslige tilskud under Økonomi- og Erhvervsministeriet til Raadvadcentret indstillet til at skulle bortfalde. En række af de organisatoriske forhold, der var en af bevæggrundene til nedsættelse af udvalget, er dermed ændret. Myndighedsopgaverne i relation til den faste kulturarv, dog med undtagelse af kirkeområdet, er nu stort set samlet under Kulturministeriet, der også har ansvaret for en række forskningsinstitutioner med relevans for området, herunder arkitektskolerne, Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket, Kunstakademiets Bibliotek og Statens Arkiver. Da den statslige opgavevaretagelse på andre områder fortsat er spredt mellem flere ministerier, styrelser og institutioner, finder udvalget det fortsat væsentligt, at der opbygges et aktivt netværk mellem statslige aktører, der varetager myndighedsopgaver, ejendomsadministration eller forskningsog uddannelsesopgaver i relation til den faste kulturarv. Et velfungerende statsligt netværk har afgørende betydning for, at området fungerer effektivt, og at viden og indhøstede erfaringer udnyttes og deles på tværs af ressortgrænser og institutioner. 12

13 En beskrivelse af de aspekter, som udvalget finder relevant at inddrage i formuleringen af en politisk vision, findes i kapitel 2, hvor der også findes en sammenfatning af udvalgets øvrige anbefalinger. I kapitel 3 og 4 er redegjort for fortidsminder og bygningskultur, herunder gældende lovgivning, registrering og dokumentation, organisering af området, ressourceanvendelsen samt udvalgets overvejelser og anbefalinger. I kapitel 5, 6 og 7 er redegjort for varetagelsen af den faste kulturarv i relation til den fysiske planlægning, den statslige boligpolitik samt i statens ejendomsadministration og arealforvaltning, samt udvalgets overvejelser og anbefalinger. Udvalgets sammensætning, en oversigt over ressortændringer i forbindelse med regeringsdannelsen i november 2001 samt en oversigt over internationale konventioner og lovgivning i andre lande fremgår af bilagene 1 3, der findes bagest i rapporten. 13

14 14 RAPPORT FRA DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG OM DEN STATSLIGE POLITIK FOR DEN FASTE KULTURARV

15 2. UDVALGETS OVERVEJELSER 2. OG ANBEFALINGER 2.1 Et fælles grundlag for den fremtidige indsats Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal udforme grundlaget for en koordineret og samlet politisk vision for den faste kulturarv, herunder for varetagelsen af de nationale kulturhistoriske og bygningshistoriske interesser med hensyn til dokumentation, formidling og forskning. Det er udvalgets opfattelse, at Kulturministeriet efter ressortomlægningen har en særlig opgave i forhold til at få udarbejdet en politisk vision for området, der forholder sig til de fælles grænse- og samarbejdsflader, der er kortlagt i udvalgsarbejdet. Da den statslige opgavevaretagelse også efter ressortomlægningerne er spredt mellem flere ministerier, styrelser og institutioner, finder udvalget det væsentligt, at der opbygges aktive netværk mellem de statslige aktører, der varetager myndighedsopgaver, ejendomsadministration eller forskningsog undervisningsopgaver i relation til den faste kulturarv. Et velfungerende netværk har afgørende betydning for, at området fungerer effektivt, udvikler sig, og at viden og indhøstede erfaringer udnyttes og deles på tværs af ressortgrænser og institutioner. Udvalget finder, at Kulturministeriet har en særlig opgave i relation til at initiere sådanne netværk. Udvalget har på baggrund af drøftelser af de kommende års udfordringer for den faste kulturarv formuleret forslag til en række overordnede målsætninger, der kan indgå i en vision for den statslige politik. Disse er: Den statslige politik for den faste kulturarv skal tage afsæt i væsentlighed og helhedssyn og sætte fokus på historiske sammenhænge og kontinuitet. Forvaltningen må derfor tage afsæt i de kvaliteter, der er overleveret til i dag, og sikre en koordineret, statslig indsats. Den faste kulturarv skal være synlig og i videst muligt omfang tilgængelig for offentligheden for at understøtte de undervisningsmæssige, rekreative og turistmæssige potentialer, som den faste kulturarv 15

16 repræsenterer. En synlig og tilgængelig kulturarv kan samtidig danne grundlag for lokal interesse og deltagelse i dens fortsatte bevaring. Videnopbygningen om den faste kulturarv skal koordineres og udvikles via uddannelserne og forskningen. Staten skal fremme metoder, der sikrer, at den faste kulturarvs bevaringsværdier fastholdes i balance med ressourceindsats og en nutidig anvendelse. Udvalget finder, at formuleringen af en politisk vision for den faste kulturarv med fordel kan tage afsæt i disse målsætninger. Målene er uddybet nedenfor. Væsentlighed og helhedssyn Ikke alt kan bevares for eftertiden. Udvalget har lagt til grund, at den statslige politik primært bør målrettes mod den del af den faste kulturarv, der kan tillægges international eller national betydning, og at reguleringen må indrettes derefter, således at det, som bevares for eftertiden, er væsentligt ud fra en landsdækkende kulturhistorisk eller arkitektonisk vurdering. Dette medfører bl.a., at lovgivningen må forholde sig eksplicit til væsentlighedsbegrebet, herunder også til spørgsmålet om repræsentativitet anskuet ud fra såvel et kulturhistorisk som et arkitektonisk og bygningshistorisk udgangspunkt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at både det unikke og det typiske belyser historiske og arkitektoniske træk i udviklingen. Af historiske årsager har den statslige indsats i forhold til den faste kulturarv været præget af fokus på enkeltstående monumenter eller lokaliteter. Det har medført, at oprindelige historiske sammenhænge ikke længere kan aflæses i landskabet, og at f.eks. sammenhænge mellem bygninger og haveanlæg, bygninger og bystrukturer mange steder er brudt. Det betyder, at den historiske fortælleværdi, som den faste kulturarv repræsenterer, mindskes betydeligt. Det er samtidig vigtigt, at den faste kulturarv indgår i et samfund i udvikling. Anlæggelse af et helhedssyn i den statslige politik for den faste kulturarv indebærer integration af kulturarvsaspektet i de samfundssektorer, der påvirker den faste kulturarv, herunder bl.a. arealanvendelseslovgivningen og byfornyelseslovgivningen, men også øvrig arealrelateret lovgivning. For så vidt angår de regionale og lokale udviklingstræk kan disse beskyttes via instrumenterne i planloven og byfornyelsesloven. Synlighed og tilgængelighed Den faste kulturarv har størst samfundsmæssig værdi, når kulturarvsværdierne er formuleret eksplicit, og de bagved liggende historier og arkitektoniske værdier er erkendt og formidlet. 16

17 Der er samtidig en tæt sammenhæng mellem viden om bevaringsværdierne og mulighederne for og viljen til at beskytte dem. Det er derfor et væsentligt mål for den statslige politik, at kulturarven er synlig ikke bare visuelt, men også i den forstand, at oplysninger er let tilgængelige for lægmand både børn og voksne. Herigennem skabes tillige grundlag for historisk bevidsthed, offentlig debat i forbindelse med udviklingen af by- og boligområder samt indsigt i kulturarvsværdiernes betydning. Fra statens side er der en særlig forpligtelse til at bidrage til synligheden ved at stille den viden om den faste kulturarv, der findes i ministerier og institutioner, til rådighed for offentligheden. Det er ønskeligt, at den konkrete formidling af de enkelte kulturarvselementer er lokalt forankret i et tværgående samarbejde mellem de statslige institutioner, lokalhistoriske arkiver, museer og menighedsråd. Fortidsminderne og de fredede og bevaringsværdige bygninger er i dag registreret i flere forskellige elektroniske registre. Det bør være et mål, at disse registre umiddelbart kan anvendes i den fysiske planlægning, i udarbejdelse af byfornyelsesprojekter, i planlægning af ombygninger eller af ændringer i arealanvendelsen. Herved etableres samtidig et overblik over, hvilke elementer af den faste kulturarv, der findes inden for et givet geografisk område. Dette vil tillige kunne anvendes af fx turismeerhvervet og undervisningsektoren, når historien om et område skal formidles, eller historiske forløb og perioder skal eksemplificeres, fx i forbindelse med undervisning i historie, kunst og arkitektur. I arkiverne på Statens Arkiver, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek samt på Kunstakademiets Bibliotek findes der endvidere landsdækkende informationer om især bygningskulturen. Disse informationer er vanskelige at få et overblik over, bl.a. fordi de er spredte og kun i meget beskedent omfang digitaliserede. På sigt bør tilgængeligheden til disse informationer øges. En stor del af den faste kulturarv udgør en rekreativ og turistmæssig attraktion i sig selv. Det gælder først og fremmest de nationale monumenter og de store bygningsanlæg i by og på land, men også andre elementer af kulturarven, som fx fortidsminderne, landsbyerne og deres kirker, og kystbebyggelserne. Attraktionsværdierne hænger i alle tilfælde nøje sammen med evnen til at bevare og formidle et autentisk miljø, samtidig med at der er plads til forandring. I kraft af sin store ejendomsportefølje, hvoraf en del er af ældre dato og enten fredet eller bevaringsværdig, spiller staten selv en væsentlig rolle i relation til kulturarvens synlighed og tilgængelighed. Staten har en særlig forpligtelse til i videst muligt omfang at sikre offentlig adgang til 17

18 de historiske bygninger og fortidsminder på statens arealer og til at formidle bygningernes historie, dog naturligvis under skyldige hensyn til særlige sikkerhedsforhold, der blandt andet er på forsvarets arealer. Videnopbygning Der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem videnopbygning og prioritering af den faste kulturarv, ressourceudnyttelse og udvikling af området i et samfund i forandring. Det er karakteristisk for arbejdet med den faste kulturarv, at det er tværvidenskabeligt og tværfagligt. Det er derfor af stor vigtighed, at der etableres velfungerende forskningsnetværk, der har tæt kontakt til forskellige ejere og relevante offentlige myndigheder, og som kan medvirke til at løfte de udfordringer, som myndigheder, ejere og brugere løbende konfronteres med. Grundlaget for en fornuftig prioritering af, hvilke dele af den faste kulturarv der skal bevares for eftertiden, er viden. Behovet for videnopbygning i forhold til udvælgelse og prioritering af den faste kulturarv er stort og tiltrængt inden for hele kulturarvsområdet. En koordineret og fælles videnopbygning på tværs af ressortgrænser og institutioner, der kan danne grundlag for det videre arbejde med kortlægning og efterfølgende prioritering af bevaringsværdierne, er således vigtig, både i relation til fortidsminderne og i relation til bygningskulturen. Behovet for videnopbygning og ikke mindst videndeling er tilsvarende stort, i forhold til at finde tilfredsstillende løsninger på de mange og ofte komplekse problemstillinger, der er knyttet til kulturarvens fortsatte anvendelse. Ressourceindsats og anvendelighed Det er afgørende for bevaring af den faste kulturarv, hvad enten der er tale om fortidsminder eller bygninger, at der er klarhed over, hvori bevaringsværdierne består, og hvordan de kan beskyttes mest effektivt under hensyntagen til de medgåede ressourcer og til ønsket om fortsat anvendelse. De udgifter, der er forbundet med bevaring af kulturarven, må tillige afvejes i forhold til alternative muligheder, fx nybyggeri, og de funktionelle og økonomiske fordele, der kan være forbundet hermed. Afvejningen af forholdet mellem bevaring og alternative muligheder skal ske på baggrund af den historiske væsentlighed og de fortælleværdier, der er knyttet til det konkrete fortidsminde eller bygning. Af andre hensyn skal også nævnes de benyttelses- og anvendelighedshensyn, der ligger til grund for arealanvendelsen og i boligpolitikken, herunder i den helhedsorienterede byfornyelse. Den boligmæssige bygningsstandard nødvendiggjorde tidligere en praksis, der indebar bortskaffelse af bygninger og hele karreer i forbindelse med byfornyelse. Med moderniseringen af boligmassen er praksis særligt fra 18

19 1980 erne ændret til bevarende fornyelse med udbredt hensynstagen til den eksisterende bygningsmasse og eksisterende arkitektur. Ændringen har nydt stor opbakning i kommunerne og blandt de berørte beboere, erhvervsdrivende mv. Det er en væsentlig målsætning for den statslige politik for den faste kulturarv, at der udvikles effektive og økonomisk attraktive metoder til såvel bevaring som til gennemførelse af skånsomme ændringer i den faste kulturarvs enkelte elementer og helheder, således at fortsat eller fornyet anvendelse fremmes mest muligt. Opfyldelse af myndighedskrav i fredede bygninger kan fx nødvendiggøre udvikling af særlige løsningsmodeller i stedet for anvendelse af standardløsninger, der er udviklet til nybyggeri. 2.2 Elementer til en handlingsplan Udvalget finder, på baggrund af ovenstående betragtninger, at der som led i en handlingsplan for den statslige politik for den faste kulturarv med fordel kan iværksættes følgende initiativer, der kan gennemføres inden for gældende lovgivning: 1. Den faste kulturarv er i dag registreret i flere elektroniske registre. Udvalget anbefaler derfor, at der snarest iværksættes et udredningsarbejde i Kulturarvsstyrelsen med henblik på at kortlægge de tekniske muligheder for en samlet tilgængelighed af registrene. Udredningsarbejdet bør ligeledes kortlægge mulighederne for elektronisk at gøre de kulturhistoriske oplysninger tilgængelige for amter og kommuner i forbindelse med den fysiske planlægning og byggesagsadministration. Det er afgørende, at de kulturhistoriske oplysninger bliver alment tilgængelige via internettet. 2. På længere sigt finder udvalget, at Kulturministeriet bør udarbejde en plan for elektronisk registrering af relevante arkivalier på ministeriets institutioner. Udvalget erkender samtidig, at der uden tvivl vil være tale om en ressourcekrævende opgave. 3. Gennembrudene i forskningen i den faste kulturarv er ofte tværvidenskabelige og tværfaglige. Udvalget anbefaler derfor, at der etableres og udvikles forskningsnetværk, der omfatter relevante statslige forskningsinstitutioner og universiteterne samt relevante internationale samarbejdspartnere. Herved etableres bedre grundlag for syntesedannelse og etablering af ny viden. 4. En del af den forskning, der udføres i Danmark om den faste kulturarv, gennemføres på forskningsinstitutioner under Kulturministeriet. Udvalget finder, at de tværgående forskningsprojekter mellem institutionerne bør styrkes. Udvalget anbefaler derfor, at Kulturmi- 19

20 nisteriet anmoder ministeriets rådgivende forskningsudvalg om at udarbejde forslag til forskningsindsatsen i de kommende år inden for emneområdet: den faste kulturarv gerne i et tværinstitutionelt perspektiv og i dialog med de statslige forskningsråd og evt. i form af et strategisk satsningområde. 5. I forlængelse heraf finder udvalget, at relevante forskningsinstitutioner med fordel kan inddrages i overvejelser om prioritering, tilrettelæggelse og gennemførelse af eventuelle temagennemgange i forbindelse med tematisk bygningsfredning, så de organisatoriske og tværfaglige synergieffekter, som den gennemførte ressortomlægning har skabt mulighed for, bliver udnyttet. Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at temagennemgangene bliver bredt anlagte og får et nationalt og internationalt perspektiv. Udvalget finder, at temagennemgange bør tilrettelægges, så de både kan anvendes til gennemførelse af nyfredninger og til affredninger, hvor temagennemgangene viser, at der ikke er grundlag for opretholdelse af de nuværende fredninger. 6. På samme vis finder udvalget, at den af Kulturministeriet planlagte landsdækkende kortlægning af områder, der formodes at have særlig arkæologisk interesse i forbindelse med den fysiske planlægning, med fordel kan tilrettelægges, så den kan anvendes som grundlag for en bedre koordinering af bestemmelserne om fortidsminder i naturbeskyttelsesloven og museumsloven, og en styrket indsats over for fortidsminder, der er omfattet af kapitel 2 og 3 i bilaget til naturbeskyttelsesloven, jf. nedenfor om naturbeskyttelseslovens systematik. 7. Udvalget finder, at der bør ydes en særlig indsats i forhold til de undervisningsmæssige muligheder, som den faste kulturarv repræsenterer i relation til folkeskolen. Udvalget opfordrer kulturministeren til i samarbejde med undervisningsministeren at overveje mulighederne for en øget aktiv anvendelse af den faste kulturarv i tilknytning til Folkeskolens undervisning fx i historie, kunst og arkitektur. Undervisningstilbuddene vil formentlig med fordel kunne udvikles i samarbejde mellem skole, museer og de lokalhistoriske arkiver. 8. Såvel Norge som Sverige har med stor succes gennemført landsdækkende kampagner og konkurrencer, der sigter mod at øge debat og viden om den faste kulturarv, og hvor kommuner, lokalsamfund, skoler, museer og arkiver har udpeget kulturarvsværdier i deres lokalområde. Udvalget finder, at tilsvarende danske kampagner kunne være en god ide, og at det endvidere bør afklares, om kulturarvssektoren og turismeerhvervet i fællesskab kan udvikle nye produkter, der kan tilbydes landets indenlandske og udenlandske turister. 20

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted. Kaj Schnack Roskildevej 454 4100 Ringsted Sendt pr. mail til: kaischnack@gmail.com Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted,

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Vejledning om folkekirkens konsulenter.

Vejledning om folkekirkens konsulenter. Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Bo, Boe & Kjær A/S Att.: Steen Boe. post@bbkas.dk

Bo, Boe & Kjær A/S Att.: Steen Boe. post@bbkas.dk Bo, Boe & Kjær A/S Att.: Steen Boe post@bbkas.dk Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinie omkring fortidsminder på ejendommen Matr. nr. 5 CM Rungsted by. Rungsted- beliggende Piniehøj

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag

***** 1. Bemærkninger angående digital offentlig bekendtgørelse af fredningsforslag NOTAT Til ministeren 24. september 2012 Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse,

Læs mere

Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg

Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg Nørskov Miljø Teknik ApS Poul Jørgensen Næstved Landevej 2 4250 Fuglebjerg Dato: 13. januar 2015 Sorøvej 89, 4100 Ringsted. Landzonetilladelse til etablering af indendørs autoophug Den 10. september 2013

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Plan og Byg Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015.

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. marts 2015 modtaget nedenstående spørgsmål til udbudsvilkårene: Spørgsmål Til brug for nærmere afklaring af udbudsmaterialet

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Dato: 1. maj 2012. Før du bygger. Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk

TEKNIK OG MILJØ. Dato: 1. maj 2012. Før du bygger. Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk Dato: 1. maj 2012 TEKNIK OG MILJØ Før du bygger Norddjurs Kommune - Torvet 3-8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 - www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse Affald 1 Jordforurening 2 Bygge- og anlægsarbejder på kortlagte

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed dispensation i medfør af Planlovens 19.

Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed dispensation i medfør af Planlovens 19. Else Johansson Søren Christensen Egevej 38 9690 Fjerritslev Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Ingerlise Eriksen Direkte 7257 7363 ile@jammerbugt.dk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Dispensation fra Lokalplan 27-004 til flytning af forsinkelsesbassin på ejendommen matr. nr. 36b Åby By, Åby, Skovparken, 9440 Aabybro

Dispensation fra Lokalplan 27-004 til flytning af forsinkelsesbassin på ejendommen matr. nr. 36b Åby By, Åby, Skovparken, 9440 Aabybro Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Kathrine Brix Mørk Direkte 7257 7644 ktm@jammerbugt.dk

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme SLKE formål Vedligeholde, nyttiggøre og formidle den bygnings- og havekulturelle

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere