Mødeleder: Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Transkript

1 4. mødedag, tirsdag den 11. marts Dagsordenens punkt 73. Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret til at etablere hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der får til opgave at tilvejebringe konsekvensbelysning for både husstande samt virksomheder, dette med henblik på at få rettet op på alvorlige negative konsekvenser som følger af afskaffelsen af ensprissystemet. (Atassuts Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen) (1. behandling) Mødeleder: Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det er Atassuts landstingsmedlemmer og det er Godmann Rasmussen, der skal fremlægge. Godmann Rasmussen, forslagstiller, Atassuts ordfører. Under Landstingets behandling af finanslovsforslaget for 2005, bestræbte vi os fra ATASSUT for at danne flertal for at afskaffelsen af ensprissystemet blev udsat til der var tilvejebragt grundige undersøgelser, men desværre kunne vi ikke danne flertal til formålet. Det stadie vi i dag befinder os i, dokumenterer hvor vigtigt det er at der ligger forberedende og 1

2 veldokumenterede undersøgelser samt konsekvensbelysninger med handlingsplaner forud for store ændringer i det grønlandske samfund. Set i forhold resten af verdenssamfundet, har vi i det Grønlandske samfund fuldstændig anderledes vilkår, især når det gælder forsyning af energi. Derfor er det en meget vigtig forudsætning at befolkningens bosætningsmønster bliver taget med i betragtning når der sker ændringer i el,vand og varmeforsyningen. Selvom vi fra ATASSUT er et liberalt parti, og selvom vi værner om den enkeltes samt erhvervslivets frihed, er vores krav til kvaliteten af det offentliges forpligtigelser med hensyn til energiforsyning af det grønlandske samfund ikke til diskussion. Ifølge vores mening i ATASSUT blev afskaffelsen af ensprissystemet en realitet, blot fordi nogle ville se virkningen af de kostægte priser, uden at skele til konsekvenserne, dette på trods af nødvendigheden af vurderingen af bosætningsmønsteret samt behovet for at få belyst alternative energiforsyningsmuligheder i de enkelte dele af landet. Det er disse forhold, der i dag dokumenterer at der er behov for ekstraordinær og hurtig handling. Siumut s Landstingsmedlemmer foreslår nærværende at Landsstyret skal pålægges, at arbejde snarest for en udligningsordning for el og vand priser, for det steder på kysten, hvor priserne er steget efter ensprissystemets ophævelse, samtidig med at Siumut kræver overfor Landsstyret at der skal arbejdes for etablering af en prisudligningsfond for el og vand priser gældende fra Selvom indholdet og intentionerne bag de to forslag vi nu behandler, er en vigtig forskel dog at vi fra ATASSUT fremkommer med et krav om der etableres en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der får til opgave at tilvejebringe konsekvensbelysning for både husstande samt virksomheder, dette med henblik på at få rettet op på alvorlige negative konsekvenser som følger af afskaffelsen af ensprissystemet. 2

3 Landsstyret henviser i sit svar, at der allerede pågår undersøgelse af konsekvenserne af afskaffelsen af ensprissystemet og indstiller derfor vort forslag til forkastelse. Vi kunne fra ATASSUT stille os tilfredse med at der pågår undersøgelser, men vi stiller os fra ATASSUT ikke tilfredse med at det offentlige undersøger sig selv, derfor finder vi det nødvendigt at der etableres et bredt sammensat arbejdsgruppe, således at de af afskaffelsen af ensprissystemet ramte, kan få indflydelse på den løsningsmodel der vil blive tilvejebragt. Derfor fastholder vi fra ATASSUT at der bør etableres en hurtigt arbejdende og bredt sammensat arbejdsgruppe der skal belyse hvorvidt en etablering af et udligningsfond eller andre løsningsmodeller vil være mere egnet. Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille begge forslag til velvillig behandling og skal endvidere indstille forslagene til grundig behandling hos Landstingets Bolig og Infrastrukturudvalg forinden andenbehandlingen. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til forslagstiller og nu er det landsstyremedlemmet for boliger, infrastruktur og råstoffer med et svar. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. Først vil jeg gerne takke for forslagene. Ensprisreformen har påvirket alle borgere, og derfor er det noget som vi alle her i salen bør tage alvorligt, hvilket begge forslag er udtryk for. Da skatte- og ensprisreformerne blev vedtaget af Landstinget i 2004, blev det samtidigt vedtaget, at der skal ske en evaluering i Derudover lavede Landsstyret en statusevaluering i 2006, hvor de samlede konsekvenser af de to reformer blev analyseret. Da statusevalueringen blev behandlet på Landstingets forårssamling 2007, blev det vedtaget, at afvente den endelige evaluering, før Landstinget vil tage stilling til eventuelle ændringer af 3

4 ensprisreformen. Som oprindeligt planlagt er Landsstyret nu gået i gang med at foretage en evaluering af konsekvenserne af reformerne, med henblik på fremlæggelse på den kommende efterårssamling. Derfor mener Landstyret ikke, at der er behov for at nedsætte en særlig arbejdsgruppe, som foreslået af Atassuts Landstingsmedlemmer. Det skyldes at arbejdet som nævnt er i gang, og en ekstra arbejdsgruppe derfor blot vil medføre dobbeltarbejde. Evalueringen vil blandt andet gennemgå tarifstrukturen, omfordelingen mellem Nukissiorfiits kunder, muligheden for at fremme en klimavenlig forbrugeradfærd samt de økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Selv om at mange borgere har fået billigere el og vand, er Landsstyret opmærksomt på, at der også er mange borgere som er hårdt ramt af prisstigninger. Dette på trods af, at der for at imødekomme prisstigningerne samtidig med ensprisreformen blev indført en skattereform, hvor bundfradraget blev hævet. Derfor vil Landsstyret i forbindelse med evalueringen foretage en vurdering af, hvordan det er muligt at kompensere de hårdest ramte borgere, uden at det går ud over hensigterne med ensprisreformen: at skabe mere kostægte priser og fremme en selvbærende økonomi. I forhold til evalueringen, der blev fremlagt på FM07 vil evalueringen på EM08 indeholde opdaterede talemateriale. Derudover vil den særlige lave tarif til fiskeindustrien blive belyst mere dybdegående end i den første evaluering. Den nye evaluering vil endvidere indeholde forskellige modeller for, hvordan fremtidens tarifstruktur for el, vand og varme kan være. Fordele og ulemper ved alternative tarifmodeller for ensprisreformen vil kort blive behandlet. Endelig vil evaluering på EM08 i højere omfang end den gamle evaluering forsøge at inddrage interessenter fra erhvervslivet herunder KNI A/S, der vil komme med et skøn over hvad ensprisreformen har betydet for selskabet og deres kunder. Landsstyret har lagt følgende plan for den nye evaluering: 4

5 1. Primo maj skal der være et udkast klart. 2. Medio maj vil evalueringen blive sendt i høring til relevante parter. Høringsperioden vil til udgangen af juni. 3. I juli og starten af august vil de indkommende høringssvar blive indarbejdet i relevant omfang. 4. Den færdige evaluering fremlægges på EM08 Landsstyret er åben overfor, at forslagene sendes i udvalgsbehandling. Landsstyrets argument er, at vi derved bedst kan få belyst og analyseret de rejste forslag, samt at Udvalget for Boliger og Infrastrukturs bemærkninger kan indgå i det videre arbejde. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for boliger, infrastruktur og råstoffer. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Siumuts Isak Davidsen, Siumut og efterfølgende Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Siumut har følgende kommentarer til disse to forslag til landstingsbeslutning - ét fra Siumut s landstingsgruppe samt ét fra Atassut s landstingsgruppe. Vi var med til at ophæve énsprissystemet i 2004, fordi vi har viljen til at bane vej for indførsel af selvstyret. Vi ved, at ophævelsen af énsprissystemet har resulteret i forskellige utilsigtede konsekvenser, der har resulteret i ringere vilkår for befolkningerne i nogle byer og bygder, idet vore nuværende oplysninger går ud på, at ca. 20 % af befolkningen er ramt af disse konsekvenser. Disse er befolkningsgrupper er dog ikke ladt i stikken, idet vi ved, at der foregår kontinuerlig vurdering i sagen, som det står i Landsstyrets svarnotat. Siumut er også vidende om, at olieprisen i perioden er 5

6 steget med over 40 %, som har resulteret i at prisen på el er steget kraftigt. Dette kræver at vi større grad gør brug af vedvarende energi i byer og bygder. Med hensyn til vores forslag skal vi gøre opmærksom på, at de kostægte priser på el og vand har været medvirkende til, at priserne på disse i nogle byer og mange bygder er blevet så høje, at det har bevirket en ringere levefod for familier. Derfor mener Siumut, at Landsstyret efter en grundig vurdering bør lave loft over el og vandpriserne, og mener at loftet bør placeres efter, hvor meget disse kostede, før énsprissystemets ophævelse. På denne måde har man efter oprettelse af en fond mulighed for udligningsordninger, efter konkrete beregningsgrundlag. Derfor mener Siumut, at det er på sin plads at arbejde nu på at oprette en fond, dels til udligning af prisen på el og vand, dels til eventuel finansiering af vedvarende energikilder i nogle byer og bygder, og at Landsstyret til efterårssamlingen kommer frem med deres plan på området, og ikke kun med en redegørelse. Siumut skal også gøre opmærksom på, at hvis man skal bibeholde nuværende ordning, bliver det nødvendigt med en udligningsfond. Ellers er der kun én mulighed tilbage, og det er at vende tilbage til den gamle ordning direkte støtte til Nukissiorfiit, og det ønsker vi ikke at vende tilbage til. Landsstyret kundgør, at det vil komme frem med redegørelse til efteråret, når evalueringen er tilendebragt. Med hensyn til arbejdet vil vi opfordre Landsstyret i at arbejde tæt med Landstingets infrastruktur- og boligudvalg. Vi er klar til at være med i forhandlingerne til efteråret, når redegørelsen fremlægges i landstinget, men har her til sidst spørgsmål om, hvordan Landsstyret vil ordne problemet, idet det ikke har klart svar på vores spørgsmål, og redegørelsen til efteråret ikke resulterer i tiltag, men kan kun ske landstingsbeslutning og godkendelse af en bevilling. Grundlaget for vore spørgsmål er, at begge landsstyrepartiernes dagsordensforslag indikerer, at der 6

7 uomtvistlig problem, der skal findes løsning på, og vi ønsker fra Siumut at Landsstyret til efteråret fremkommer med et forslag til landstingsbeslutning, der skal komme til at gælde fra 1. januar Med disse bemærkninger indstiller vi at Siumut s og Atassut s forslag inden 2. behandlingen vurderes og behandles i Infrastruktur- og boligudvalget. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Isak Davidsen, Siumut og nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi skal i forbindelse med Landstingets beslutning om en delvis afskaffelse af enspriserne på el, vand og varme i 2004 huske på, at ændringen af ensprissystemet bl.a. havde til formål: At synliggøre det reelle omkostningsgrundlag At mindske det interne tilskudssystem og skabe mere gennemskuelige tilskud At forbedre betingelserne for vækst og beskæftigelse i vækstcentrene til gavn for hele landet For at undgå overinvesteringer For at stimulere den stagnerende samfundsøkomomi som var i gang Og for at tilnærme sig mere kostægte priser, således at priserne maksimalt kunne stige med 50 procent eller falde med 50 procent af ensprisen. Samtidig skal vi også minde om, at vi besluttede os for at revurdere ordningen, ligesom vi også sagde at såfremt der skulle ske en yderligere tilpasning sted, så skulle vi også revurdere ordningen. Derfor ser Inuit Ataqatigiit det som en helt naturlig ting, at vi netop nu drøfter emnet i Landstinget, selvom nogle måske synes det er lidt sent i forhold til hvad man før har bebudet. Men vi skal huske på at under Landstingets forårssamling i 2007 meldte de nuværende Landsstyrepartier at ordningen havde fordele for størsteparten af befolkningen. Dette er vel heller 7

8 ikke så underligt, eftersom der siden 2004 er sket en konjunkturopsving hvor hjulene igen begyndte at rulle og arbejdsløsheden i Grønland generelt begyndte at falde. Derfor vil Inuit Ataqatigiit ikke undlade at bemærke, at reformen af ensprissystemet har været nødvendig, ligesom der er positive aspekter ved den. Vi skal også nævne, at Inuit Ataqatigiit også er indstillet på at samarbejde om at finde løsninger for dem der er blevet hårdest ramt ved ophævelsen af ensprissystemet, dog uden at forlade selve formålet ved ophævelsen af ensprissystemet for el, vand og varme. Det næste spørgsmål bliver så om man finder løsningen ved igen at give tilskud, eller om en regulering af ordningen skal finansieres gennem skatter eller andet? Hvilke priser skal i så fald være gældende? Ud fra hvilke kriterier skal der fastsættes nye priser. Og hvor meget kommer ordningen til at koste i alt? Som før nævnt er Inuit Ataqatigiit positivt indstillet på at finde løsninger; men vi kræver: - At landstinget træffer en beslutning om at der ikke finder prisforhøjelser sted på de lokaliteter, hvor prisfald allerede er implementeret. - At vi ikke vender tilbage til tilstandene under statens administration, - At de nye kommuner får bemyndigelse til at harmonisere priserne internt I kommunen, - At de nye kommuner får mulighed for at drive eller blive medejere af Nukissiorfiit (som alternativ til etablering af et aktieselskab) og endelig - At man reducerer unødigt brug af el og vand, dvs. at vi også i større udstrækning sparer på energien. I henhold til planerne stiler Landsstyret efter en generel evaluering af ensprisordningen til efteråret. Inuit Ataqatigiit glæder sig til dette og hilser dette velkommen, og vi skal endnu engang sige, at vi 8

9 også er klar til at finde løsninger for den gruppe, der er blevet hårdt ramt. Indtil efteråret må finde ud af årsagerne til de store prisforskelle på el- vand- og varmeforsyningen i de forskellige byer. Vi må have analyseret hvorfor der er store forskelle på driftsomkostningerne i nabobyer eller bygder. Her vil det selvfølgelig være formålet at de steder hvor omkostningerne er høje kan hente inspiration hos dem, hvor priserne er lave. Vi skal også i større udstrækning undersøge og evaluere de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser som ophævelsen af ensprissystemet har påført samfundet. Ved reformen var man blandt andet nervøs for, at befolkningen ville blive koncentreret i de steder, hvor priserne er lavest, derfor bør man også blandt andet undersøge, hvor mange af dem der er flyttet netop på grund af priserne. Med disse bemærkninger indstiller vi at forslaget bliver sendt til behandling i Landstingets Infrastruktur- og boligudvalg, således at bemærkningerne i udvalget også kan indgå i det videre arbejde. Per Rosing Petersen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Demokraterne er noget forundrede over, at Siumuts Landstingsmedlemmer nu kommer med et forslag, der skal råde bod på de skader, som Landsstyret med Siumut i spidsen fik igennem ved efterårssamlingen i På tidspunktet for vedtagelsen af ophævelsen af ensprissystemet var alle klar over, hvor dyrt det ville blive for borgere i bestemte områder af Grønland. 9

10 Netop fordi konsekvenserne af de ændrede priser ikke var belyst tilstrækkeligt, forsøgte Demokraterne sammen med Atassut og Kattusseqatigiit Partiat at udskyde beslutningen i et år. Dette år skulle netop bruges til konsekvensberegninger. Demokraternes ordfører, Per Skaaning, sagde ved 2. behandlingen af finansloven den 28. oktober 2004 følgende: Endvidere må vi konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt belyst, hvilke geografiske konsekvenser reformen vil få for befolkningen. Ydermere synes det problematisk, hvis befolkningen følger Landsstyrets opfordring til at spare på EL, vand og varme på de steder, hvor priserne stiger. Det vil have den konsekvens, at Landskassen skal dække omkostningstabet for Nukissiorfiit, da de vil få en mindre indtjening på ovennævnte ydelser. Dette vil uundgåeligt medvirke til at udhule effekten af ophævelsen af ensprissystemet. Med andre ord - så beder Landsstyret i dag Landstinget om, at sige ja til en reform som vi har svært ved at gennemskue, og som vi ikke kender de fulde konsekvenser af. Per Skaaning, Demokraterne, spurgte endvidere: Vi er yderligere af den holdning, at igangsættes reformen er den irreversibel vi kan ikke vende tilbage til det system vi har i dag men vi kan derimod justere retningen og hastigheden af reformen. Vi skal derfor benytte denne lejlighed til at spørge Landsstyret, hvorvidt der i forbindelse med beslutningen om ophævelsen af ensprissystemet er overvejet alternative løsningsmodeller? Svaret blæser nu tre og et halvt år efter stadig i vinden. Partiformand, Per Berthelsen, Demokraterne sagde den 11. november 2004 ved 3. behandlingen af 10

11 finansloven: Jeg skal også udtale med hensyn til ophævelse af ensprissystemet, at vi først i går, i forbindelse med at vores sidste spørgsmål blev besvaret, kan se, at vores beslutningsgrundlag er alt for småt til at gå med til ophævelse af ensprissystemet. Demokraterne stemte herefter imod ophævelsen af ensprissystemet. Siumuts Landstingsmedlemmer havde således ved behandlingen af forslaget om ophævelse af ensprissystemet alle muligheder for at undgå de negative konsekvenser, hvis de blot havde lyttet en smule til oppositionen. Jeg kan på Demokraternes vegne ikke undlade at udtrykke min irritation over, at Siumut igen forsøger at spille redningsmand overfor den befolkningsgruppe, som de selv har gjort livet sværere og sværere for. Det var også ved samme efterårssamling, at den katastrofale bygdesamordning blev besluttet. Demokraterne advarede også her mod konsekvenserne. Det er ikke mere end en måneds tid siden, at det gik op for Siumuts formand, at den katastrofale bygdesamordning havde nogle negative konsekvenser for bygder og yderdistriker, hvorefter han offentligt prøvede at spille deres redningsmand igen ud fra devisen: Nedbryd dem, red dem, bliv deres helt! Demokraterne sagde allerede i 2004, at vi ikke bare kunne skrue tiden tilbage og genindføre ensprissystemet. 11

12 Vi mener til gengæld, at Landsstyret burde have brugt tiden på at forsøge at skabe muligheder for den del af befolkningen, der bor i de områder, der er blevet ramt af ophævelse af ensprissystemet. Landsstyret kunne aktivt have forsøgt at vejlede borgerne til at etablere alternativer til den offentlige leverance af el og vand. Dette kunne være sket ved at borgerne etablerede selskaber, der investerede i minivandkraftværker og anden form for billig energi. Denne mulighed blev først tilvejebragt ved efterårsamlingen 2007, hvor Landstingsmedlem, Palle Christiansen, Demokraterne og undertegnedes forslag om at ophæve Nukissiorfiits monopol på levering af el og vand blev vedtaget i Landstinget. Endvidere burde Landsstyret have gjort mere for at gøre det muligt at flytte til de steder, hvor der er vækst og billig energi. Landstinget vedtog på efterårssamlingen 2006, at der skulle etableres en mobilitetsfond, hvor folk kunne søge om penge til flytning. Dette skulle træde i kraft pr. 1. januar Landsstyret har herefter været ca. halvandet år om at snøvle sig færdig til lave en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. marts Landsstyret burde forinden beslutningen om ophævelse af ensprissystemet have arbejdet for, at der var boliger, arbejdspladser, børnehaver, skoler og infrastruktur til, at folk havde mulighed for at flytte hen, hvor vækst og udvikling er. Som forholdene er nu, så er den del af befolkningen, som det er gået ud over, fastlåst og stavnsbundet til deres bosteder med høje leveomkostninger til følge, uden reel mulighed for at flytte. 12

13 Demokraterne mener ikke, at vejen frem er at tage nogle skridt tilbage. Demokraterne mener, at vejen frem er udvikling og udbygning af mulighederne de steder, hvor leveomkostningerne er minimale og hvor der er økonomisk vækst. Demokraterne indstiller derfor Siumuts Landstingsmedlemmers forslag om, at der skal etableres en udligningsordning til forkastelse. Demokraterne vil derimod gerne gå med til, at Atassuts Landstingsmedlemmers forslag om tilvejebringelse af en konsekvensanalyse af ophævelse af ensprissystemet nyder fremme. Demokraterne er enige med forslagsstillerne i, at analysen skal ske med henblik på at rette op på de negative konsekvenser som følge af afskaffelsen af ensprissystemet. Oprettelsen må dog ikke ske ved genindførelse af dette system, men derimod ved at skabe udvikling og muligheder for befolkningen. Demokraterne indstiller derfor Atassuts Landstingsmedlemmers forslag til behandling i Finansudvalget. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut, og derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Værs'go. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Under Landstingets behandling af finanslovsforslaget for 2005, bestræbte vi os fra ATASSUT for at danne flertal for at afskaffelsen af ensprissystemet blev udsat til der var tilvejebragt grundige 13

14 undersøgelser, men desværre kunne vi ikke danne flertal til formålet. Det stadie vi i dag befinder os i, dokumenterer hvor vigtigt det er at der ligger forberedende og veldokumenterede undersøgelser samt konsekvensbelysninger med handlingsplaner forud for store ændringer i det grønlandske samfund. Set i forhold resten af verdenssamfundet, har vi i det Grønlandske samfund fuldstændig anderledes vilkår, især når det gælder forsyning af energi. Derfor er det en meget vigtig forudsætning at befolkningens bosætningsmønster bliver taget med i betragtning når der sker ændringer i el,vand og varmeforsyningen. Selvom vi fra ATASSUT er et liberalt parti, og selvom vi værner om den enkeltes samt erhvervslivets frihed, er vores krav til kvaliteten af det offentliges forpligtigelser med hensyn til energiforsyning af det grønlandske samfund ikke til diskussion. Ifølge vores mening i ATASSUT blev afskaffelsen af ensprissystemet en realitet, blot fordi nogle ville se virkningen af de kostægte priser, uden at skele til konsekvenserne, dette på trods af nødvendigheden af vurderingen af bosætningsmønsteret samt behovet for at få belyst alternative energiforsyningsmuligheder i de enkelte dele af landet. Det er disse forhold, der i dag dokumenterer at der er behov for ekstraordinær og hurtig handling. Siumut s Landstingsmedlemmer foreslår nærværende at Landsstyret skal pålægges, at arbejde snarest for en udligningsordning for el og vand priser, for det steder på kysten, hvor priserne er steget efter ensprissystemets ophævelse, samtidig med at Siumut kræver overfor Landsstyret at der skal arbejdes for etablering af en prisudligningsfond for el og vand priser gældende fra Selvom indholdet og intentionerne bag de to forslag vi nu behandler, er en vigtig forskel dog at vi fra ATASSUT fremkommer med et krav om der etableres en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der får til opgave at tilvejebringe konsekvensbelysning for både husstande samt virksomheder, dette 14

15 med henblik på at få rettet op på alvorlige negative konsekvenser som følger af afskaffelsen af ensprissystemet. Landsstyret henviser i sit svar, at der allerede pågår undersøgelse af konsekvenserne af afskaffelsen af ensprissystemet og indstiller derfor vort forslag til forkastelse. Vi kunne fra ATASSUT stille os tilfredse med at der pågår undersøgelser, men vi stiller os fra ATASSUT ikke tilfredse med at det offentlige undersøger sig selv, derfor finder vi det nødvendigt at der etableres et bredt sammensat arbejdsgruppe, således at de af afskaffelsen af ensprissystemet ramte, kan få indflydelse på den løsningsmodel der vil blive tilvejebragt. Derfor fastholder vi fra ATASSUT at der bør etableres en hurtigt arbejdende og bredt sammensat arbejdsgruppe der skal belyse hvorvidt en etablering af et udligningsfond eller andre løsningsmodeller vil være mere egnet. Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille begge forslag til velvillig behandling og skal endvidere indstille forslagene til grundig behandling hos Landstingets Bolig og Infrastrukturudvalg forinden andenbehandlingen. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Kristian Jeremiassen fra Atassut. Den næste er Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Kattusseqatigiit Parti er enige med Atassut s og Siumut s landstingsmedlemmers forslag i grundlaget, idet vi allerede inden ophævelsen af ensprissystemet kunne forestille os uundværlige konsekvenser for nogle borgere, ikke mindst for mange bygder samt mindre byer. Samt bevises hermed langt de fleste af vores begrundelser dengang som akkurat i afskaffelsen af 15

16 ensprissystemet på omtalte. Vi kan derfor blot sige, at afskaffelsen af ensprissystemet har enorme konsekvenser for nogle arbejdsgivere, dvs. for borgere og vælgere. Vi har dog ikke overset at ophævelsen har medført mindre prisomkostninger i større byer. Vi må indrømme at ophævelsen af ensprissystemet ikke blot har dårlige følger, men tværtimod aflaster nogle borgere. Vi skal derfor opfordre fra Kattusseqatigiit Parti, at der ikke kræves tilbagebetaling af den aflastning virksomheder og borgere har fået som følge af afskaffelsen af ensprissystemet, men at der tværtimod aflastes og udlignes for borgere der har lidt konsekvenser heraf. Hvorfor Kattusseqatigiit Parti også støtter Siumut s planer om etablering af fond til udligning af priser. Til sidst opfordrer vi til bedre muligheder for udnyttelse af naturens ressourcer i bygder samt byer, herved lettere muligheder for enhver at benytte vind-, sol- og vandenergi. For derved at opnå ikke blot formindskelse af olieforbrug i kraftværker, men også billigere selvforsyning af el i samfundet. Med disse bemærkninger indstiller jeg behandling af forberedelser til fortsættelsen af sagerne i relevant udvalg, så der opnås sikre rettelser for befolkningen uden tvetydigt arbejde. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat, og vi er færdige med partiernes ordførerindlæg til forslagene. Og så er det forslagsstillerne med en besvarelse. Først Jonathan Motzfeldt, Siumut. Efterfølgende Godmand Rasmussen, Atassut. 16

17 Jonathan Motzfeldt, Forslagsstiller, Siumut. Ja, på vegne af Siumuts landstingsmedlemmer siger jeg tak for at vores fremlæggelse af samtlige partier blev kommenteret. Der er selvfølgelig også nogle der kom med usikre udmeldinger, det finder jeg heller ikke mærkeligt. Men disse to spørgsmål, med hensyn til udligning af priserne, med hensyn til vores forslag og Atassuts besvarelse, det er at Landsstyret er parat til efteråret, til at kunne fremlægge noget. Og at man har denne hensigt, det er vi tilfredse med. Det kan man kommentere således. Og så ganske kort, hvis jeg kan kommentere den, og med hensyn til det videre arbejde i udvalget, med hensyn til at vi skal bearbejde sagen, så foreslår den anden, at vi skal få det undersøgt, at til løsning af midler til efterårssamlingen, det vil vi være med til i efteråret. Men det vi vil gerne være med til er, at vi også i fremtiden, og utvivlsomt på baggrund af sådan nogle ordninger, eller på baggrund af anderledes ordninger, at der opstår sådan nogle problemer på yderdistrikterne. Og på baggrund deraf og på andre områder, det er afgørende hvordan forslaget kan udformes, med hensyn til oprettelsen af en udligningsfond, og at man derfra kan få udligning, at det er ikke noget vanskeligt at få undersøgt priser i udvalget. Vi kan få undersøgt hvordan det går i Island. Også fordi de har sådan nogle lignende udligningsordninger i Island. Og vi kan også finde ud af at få undersøgt, hvordan de har gjort tingene. Når Landstinget udarbejder en landstingslov, så er det ikke sådan at det skal være gældende til evig tid, og det vil jeg lige nævne til Demokraternes ordfører. Vi tilpasser vores lovgivning til dagens orden. Men det er ikke sådan at vi tager en anorak der er for lille eller for stor. Det er det vi får vurderet. Og derfor, med hensyn til denne lovgivning, så kan vi også få den ændret, således at den bliver mere tilpasset til os. Og derfor, med hensyn til ændring af lov, og med hensyn til det der er sket for 5 år siden, at man har sagt sådan noget lignende, det er ikke noget man kan bruge. Det er heller ikke noget at man skal 17

18 tage udgangspunkt i, i dagens forhold, med hensyn til lovgivning. Og det er noget vi har taget imod fra Siumut, og det vil vi også gøre. Og det ikke være sådan at vi har en Landskasse, hvor vi kan blot åbne den og hente nogle midler, og så uddele dem til udligning fra finansåret hvert eneste år. Hvis vi opretter en fond, det vil være bedre. Det er noget vi er mere vant til, som vi kan lægge penge ind i. Og andre der kan være med til at finansiere fonden, det kan vi henvise til. Det er det vi vil vurdere, og det er det vi vil vurdere i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Også fordi det er den indstilling vi har fået. Jeg mener, at Landsstyrets hensigt, med hensyn til at disse forslag de er tilpasset til deres forslag. Og med hensyn til den fremtidige ordning, og hvis vi skal få den undersøgt, så er der ikke noget til hinder for det. Og med hensyn til hvis fondene skal åbne, så skal der være nogle vedtægter. I hvilken retning, og med hensyn til finansiering, det kan vi få undersøgt alle disse i udvalg, og det er vi åbne for, også fra Siumuts side. Også fordi vi mener fra Siumuts side, at denne ordning, som har været til stor genstand for debat, og som også er noget ret i, at der også er nogle positive konsekvenser, som nogle ordførere har nævnt, og som Demokraterne og så andre har kommenteret. Vi kan se de positive konsekvenser de har, men også de haltende elementer som man må løse. Jeg siger tak for at man gerne vil videresende sagen til udvalgsbehandling. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Jonathan Motzfeldt, Siumut. Og nu er det den ene repræsentant for forslagsstillerne, Godmand Rasmussen fra Atassut. Godmand Rasmussen, Forslagsstiller, Atassut. Jeg vil også sige tak på Atassuts vegne, for den velvillige modtagelse vi har fået for vores forslag. 18

19 Hvis jeg skal sige det rigtige her fra denne talerstol, så vil jeg måske sætte en verdensrekord. Ja, enhver der bliver rost, modsiger ikke denne form for en ros. Det vil jeg lige modsige. Demokraternes bemærkninger vedrørende vores forslag, det er jeg meget glad for. Men det er ikke realiteterne der kommer frem herved. Ja, da vi skulle til at ophæve ensprissystemet, så er vi de eneste, og Kattusseqatigiit partiiat, der gik ind for det. Men det var så Finansloven der gjort, at Demokraterne fulgte med i trop. Ja, selv om I har ligesom har forfinet det billede I vil vise frem, så er det ikke realistiske forhold I har fremsat her. Derfor er det ikke underligt, med hensyn til det af Landsstyret allerede udmelding, at der skal ske en revurdering. Og det er denne revurdering der er ved at ske her. Det vil jeg ikke gøre det langt i denne forbindelse, fordi samtlige forslagsstillere har stillet forslaget til udvalgsbehandling. Det skal vi nok så tage op i udvalget. Og Siumuts ordfører Jonathan Motzfeldt har brugt et meget godt udtryk. Ja, hvis anorakken er blevet for lille, så kan man også lave det om. Ja, hvis vi mener at vi har begået en fejl, så skal vi bare ikke fastholde os i fejlen. Hvis vi har lavet en fejl, så skal vi rette op på det. Det er så udgangspunktet for forslaget. Man skal skal ikke fastholde sine fejl, men ligesom tænke nærmere over det, og så genfremsætte det i en bedre form, i stedet for at fastholde fejlen. Det er meget bedre. Kattusseqatigiit partiiat har været inde på, og det er glædeligt at høre, idet vedkommende sagde blandt andet, at ophævelsen af ensprissystemet har været til gavn for nogle af borgerne. Det er rigtigt, men enhver politiker ligesom kan ikke have til formål at skulle udskille befolkningen i forskellige grupper. Det er det vi har advaret om fra Atassut fra begyndelsen. Fordi det uværgerligt vil medføre ringere levevilkår for en del borgere. Jeg har endda her fra denne talerstol sagt i alvorlige vendinger, ja jeg er ved at se tilstandene vende tilbage til aladin-tiden. Derfor, med hensyn til en undersøgelse fra Landsstyret, det ser jeg frem til, og er meget glædelig 19

20 over det. Selv om vi fra Atassut ellers har sagt, at vores krav om en særskilt undersøgelse, så er det så Landsstyret der har klart sagt, at de vil ikke udelukke sådan en undersøgelse. Det tager vi vel imod fra Atassut. Og ikke mindst, som jeg allerede har sagt, så vil vi vurdere forslagene i udvalget. Det vil vi ikke kommentere nærmere. Også fordi de allerede har vist, at vi ikke har modsatrettede eller divergerende meninger. Ja, man skal ikke blive stødt over fra Demokraterne, for jeg har sagt det rigtige. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Godmand Rasmussen fra Atassut. Den næste er Landsstyremedlemmet for Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Efterfølgende Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut Ja, jeg siger også tak til samtlige partiordførere. Og man kan også fornemme, at denne sag er noget som alle gerne vil have løst. Og her at det er så flertallet der opfordrer til at den bliver behandlet i Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. Og her er det blot forskellige små ting, som jeg lige vil kommentere, nemlig der er noget med hensyn til udbygning kom med noget, med hensyn til det som vi har modtaget en redegørelse fra efterårssamlingen sidste år, og det der blev skrevet dér, med hensyn til bygderne, hvordan forholdene har været. Det vi ser, at bygderne i de seneste 10 år så er borgerne kun blevet mindre, med så lille del. Og da de blev spurgt om det var el der har været med, medført at det var grunden til at de flyttede. Det sagde flertallet der sagde nej. Det var uddannelse og lignende der var begrundelse til at de flyttede. Men med disse korte bemærkninger, så mener at Landstinget også, eller nogle af landstingsmedlemmerne, have set mere på denne redegørelse og fremlagt. Og jeg håber så på, at når 20

21 den bliver sendt til behandling i udvalget, at medlemmerne vil nøje undersøge disse. Fordi når der kommer nye tal til i løbet af foråret, så kan man også få dem behandlet mere indgående. Og her har jeg også blandt andet sagt, også fordi jeg må lige forsvare at dengang da Siumut var med i landsstyreområdet, med hensyn til ophævelsen af ensprissystemet, så startede sagen derfra. Og man kom også ind på forhøjelse af bundfradraget i skatteordningen, og her er det jo partierne, hvor der er nogle partier der sagde, at de er nogen der skal redde dem og være helte. Det var så Demokraternes, fra Jens B. Frederiksen, der har nævnt dette. Men vi mener at denne arbejdsmetode man brugte i forbindelse med 1. behandlingen af ophævelse af ensprissystemet, det er på baggrund af at man vil lette vilkårene for nogle af borgerne. Men problemet var, at de resterende 20%, det er dem der har fået forringede vilkår. Det er dem vi skal arbejde med, for hvis vi havde haft en tankegang ligesom Demokraterne, så ville vi blot have stået i stampe. Så ville det have været op til 80% vi skal have fundet løsninger til. Det er sådan nogle visioner vi skal have. Men jeg mener at de forskellige initiativer, hvis vi blot lader dem stå stille, så skal der gennemføres også nogle mange undersøgelser, også med hensyn til lufthavnene, så gennemføres masser af undersøgelser. Vi står blot i stampe, og priserne vil blot stige. Ja, vi bliver så nødsaget til at tage et skridt. Ja, selvfølgelig som landsstyremand, så vil jeg have ansvaret for dem. Og når man er tilfreds, så skal man tage et skridt, også med hensyn til det der blev fremlagt. Men nu så afventer vi de seneste tal. Og når vi har fået et, så skal vi nok tage det videre skridt der skal tage. Men jeg håber her, at vi skal have et godt samarbejde, med hensyn til de de der 80%, deres vilkår er blevet forbedret, og de resterende 20%, det er dem der trænger til at blive forbedret vilkår. Det er den hensigt har. 21

22 Og med disse korte bemærkninger siger jeg tak til. Og jeg håber så på, at jeg kan have et tæt samarbejde i udvalgsarbejdet. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Og den næste er Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Efterfølgende Johan Lund Olsen. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Ja, mange tak. Selvfølgelig er det glædeligt at høre, at man må tage udgangspunkt i det reelle eller korrekte. Og på det område så er jeg fuldstændig enig i, på vegne af Demokraterne. Og jeg håber også på derfor, at vores bemærkninger fra Demokraterne ikke skal betragtes at vi fra Demokraterne ikke var enige i ophævelse af ensprissystemet. Det er blot det dengang, da den blev behandlet, at vi påpegede de forskellige ting man skal være påpasselige, der vil få konsekvenser for de enkelte personer. Det var dem vi var bange for. Det var også derfor vi sagde, at vi ønskede at de skal undersøges meget seriøst. Og vi sagde også blandt andet, at med hensyn til at det kan være sundt at høre på oppositionen nogle gange. Det er ikke sådan at man altid starter ud fra en selv og fremlægge. Og her kan man bruge som et godt eksempel, det der vedrører KNI, nemlig at der blev fusioneret flere forskellige selskaber sammen. Ja, i vores oktobermøde sidste år, så foreslog vi fra Demokraternes side, at med hensyn til da priserne på bygderne blev steget, så hvor meget på baggrund af en dårlig beslutning i politikken, så steg det alt for meget. Dengang arbejdede vi alvorligt, at Landsstyret skal tage nogle initiativer vedrørende bygderne. Men dengang så sagde Landsstyreformanden meget klart, at Landsstyret overhovedet ikke vil blande sig ind i Pilersuisoq's dispositioner omkring prisdannelse, at Landsstyret overhovedet ikke vil være med i samarbejdet. 22

23 Men vi er alle sammen vidende om, at for kort tid siden så er det Landsstyreformanden selv, det vil sige formanden for Siumut, under Siumuts generalforsamling så sagde han, at han har været i Itilleq i juleferien og har konstateret, hvor høje priserne er, og hvor højtlaget er. Og på baggrund deraf så har han fået lyst til at tage nogle initiativer. Ja det er sådan noget der burde have været løst allerede fra efterårssamlingen, og som burde have været startet. Også hvis man blot havde hørt bedre på oppositionen. Ja, vi fra Demokraterne vil ikke være forhalende element for sjov skyld. Men i henhold til vores mening, det er at man her i Landstinget, hvis vi skal tage en beslutning, så er der behov for en principbeslutning. Så må vi først have forskellige oplysninger. Det er også derfor vi i 2004 har ønsket, sammen med Atassut og Kattusseqatigiit partiiat, at beslutningen skal udskydes med 1 år. Og dette år skulle så bruges til at have en besked over konsekvenserne. Så ville det måske ikke have været nødvendigt at lave en ændring her og nu. Det er det vi er imod. Vi er ikke noget imod. Selvfølgelig kan man få ændret hvilken som helst lov. Det er blot det vi har ønsket, at man blandt andet på baggrund af reelle forhold, at man udtaler sig her i Landstinget, at man hører godt efter. Også advarslerne fra oppositionen, dem kan man også høre lidt efter på. Hvis det har været tilfældet dengang, så kan man blot sige, at der er nogle flere sager som burde ellers have gjort bedre. Det er det vi er ude efter her. Ikke noget andet. Men Atassuts ordfører har ret, at vi er i princippet enige i, at ophævelsen af ensprissystemet, i henhold til vores mening, på baggrund af de mange forskellige begrundelser. Og Inuit Ataqatigiits ordfører har allerede nævnt de forskellige begrundelser der var dengang. Dette var vi også fuldstændig enige i dengang. Der er lavet en mere fleksibel ordning efterfølgende. Det er det vi ikke skjuler. Men det er det at når der er nogle advarsler, så bør man også have evnen til at kunne lytte. Også her i salen. 23

24 Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende Isak Davidsen, Siumut. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Jeg vil ikke gøre det langt. Men for det første vil jeg sige i første omgang, at det er meget godt at være i Itilleq, og en opfordring til Jens B. Frederiksen til at besøge Itilleq ved lejlighed. For det første vil jeg lige sige, som jeg også allerede har sagt, med hensyn til ensprissystemet og det den model vi har opnået, det er gode og dårlige sider i denne ordning. Det skal vi ikke glemme. Ja, hvis vi ikke har gjort det, så er den stagnation der skete indenfor økonomien her i landet. Vi har ikke kunnet gøre noget ved det. Men indtil nu så går det opad for økonomien her i landet, efterfølgende. Og dette har også haft en meget positiv virkning for beskæftigelsen. Det var blandt andet disse, som var en del af hensigterne, og det er derfor også glædeligt. Men jeg vil lige gentage følgende, som Inuit Ataqatigiit, altså formålet med ophævelsen af ensprissystemet, hvor Inuit Ataqatigiits mulige ordning for dem der er blevet skævt ramt af ophævelsen, og vi vil være med i dette arbejde. Det skal vi nok deltage i. Så er det det centrale spørgsmål der kommer, om dette skal ske ved direkte tilskud til Nukissiorfiit, det er det store spørgsmål det her drejer sig om. Eller på en anden måde, eller om det kan ske gennem skatten. Det er så et stort åbent spørgsmål. Vi finder det mere hensigtsmæssigt fra Inuit Ataqatigiit, en ordning hvor man ligesom berører skatteloven, og så via en direkte lokalt orienteret støtte, at hvis det kan ske på den måde. Det er alle disse spørgsmål og andre spørgsmål, som vi har fremsat under vores første indlæg, har 24

25 sagt så håber vi, at de bliver vendt i Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. Det vi finder meget væsentligt i denne sammenhæng, det er at ordningen, med hensyn til ophævelsen af ensprissystemet, uden at forlade hensigterne, at vi så kan finde frem til en ordning. Og vi finder det meget vigtigt, at dem der allerede er blevet sat på priser, med hensyn til denne gruppe, så ønsker vi ikke en forhøjelse af priserne. Og endelig, etableringen af storkommunerne fra 1. januar 2009, og i denne forbindelse, med hensyn til el-, vand- og varmepriserne, og dannelsen af disse priser, så vil de have indflydelse på det og medindflydelse. Det er vi meget interesseret i. Jeg har allerede sagt det, jeg vil ikke gøre det langt. Vi ser frem til et samarbejde i udvalget, og vi ser frem til at Landsstyret til efterårssamlingen kan fremlægge noget der i salen. Tak. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Isak Davidsen, Siumut. Og efterfølgende Landsstyreformanden. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Ja fra Siumut, med hensyn til forslaget, så vil jeg sige tak for at man vil videresende sagen til forslaget. Og der er flertal af forslagsstillerne fra partierne. Til Demokraterne skal jeg udtale, at Siumut aldrig har været enerådende landsstyremedlem, og man har en landsstyrekoalition på nuværende tidspunkt. Og i 2004, da man skulle tage denne beslutning, så var Inuit Ataqatigiit med i landsstyrekoalition, og de var også med i beslutningerne. Og I ikke ved det, så kan jeg sige, at vi er landsstyrekoalition med Atassut på nuværende tidspunkt, med hensyn til ophævelsen af ensprissystemet. Som I er bekendt, og som I har hørt, så har Landsstyret været på rejse på kysten, og ankommet til 25

26 samtlige byer. Og derfor at man ikke har lavet nogen oplysningskampagne om den, og udsagn herom, det er grundløst. Og jeg vil også sige, at det I har nævnt, at Siumut betragter sig at de vil blive redningsmand på nogle af persongrupper i samfundet, det har aldrig været sådan. Hvis man skal bruge redningsmand, og bruge ordet Annaasoq, det er Vorherre. Fordi det er samtlige partier er forpligtede til at arbejde for hele samfundet, her i Landtinget. Derfor, hvis man skal udtale ordet, så må man se på én selv. Og jeg mener, at det er alt for meget at få dem kommenteret, det der er blevet nævnt her, at jeg mener overhovedet ikke at der skal være sådan en debat her. Nedbryd dem, red dem og bliv deres helt. Det kan man overhovedet ikke være bekendt med. I landstingsarbejdet, så er det uanset om det er et enkelt landstingsmedlem der overhovedet ikke er regnet med, at få om sætte forslag der skal forringe vilkår til persongrupperne. Og det må Demokraterne også huske på. Og til sidst så vil jeg gerne til Demokraterne, med hensyn til valgkamp, dem skal man så vidt muligt få realiseret inden valgperioden løber ud. Og afslutningsvis så vil jeg gerne spørge til Demokraterne, hvornår vil Demokraterne gå ind for at fangerne får løn? Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Isak Davidsen, Siumut. Og jeg skal erindre om, at det vi debatterer om, er det vedrører ophævelsen af ensprissystemet, og ikke vedrører fangerløn. Den næste er Landsstyreformanden. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Her sagde Demokraterne, blandt andet Jens B. Frederiksen, min person, og nævnte det flere 26

27 gange. Ja, det er korrekt at i forbindelse med reformen, så var jeg foregangsmand. Jeg var blandt foregangsmændende. Ja, vi fik også skæld ud dengang, men der var også nogen der støttede os dengang. I forbindelse med reformen, så har jeg været med til at udforme hensigten, at det må være samfundet der står bedre på deres egne ben, og reformen har medført så meget. Og som Demokraterne har også følt, at økonomien først nu har fået det bedre hjul, og hvor anlægsarbejderne er så store nu, og hvor kommuernes økonomi vokser hele tiden. Ja, det er noget som man også skal lægge mærke til, som man også burde kunne sige, i stedet for blot at kun fokusere på de dårlige vilkår. Fordi det altid kan blive trættende og kedeligt. Fordi man kan også være stolte af, at noget som selv om der er nogle andre partier der har fået dem til at blive oprettet. Og netop i det tidsrum så er det tilfældigheder, at oliepriserne steg så meget i verdensmarkedet, og det har også ramt de yderdistrikterne og bygderne. Og med hensyn til fanger- og fiskerfamilierne, det er også dem der bliver ramt. Og her, med hensyn til priserne i bygderne. Det er korrekt, at de er høje. Det var dengang at bestyrelsen i Pilersuisoq, og deres vedtagelse og indstillinger til Landsstyret. Da Landsstyret stillede nogle krav om besvarelse, det har vi så fulgt, og vi har så set at man ikke kan følge dem. Ja, man skal have evnen til at kunne lykkes. Vi hørte på borgernes vilkår, og sagde at det var vores vilkår, og sådan er det. Det må man så ændre ved. Det er noget jeg ikke kan belastet. Vi har været med til en reform, hvor 80% af befolkningen er velfungerende. Og det er så 20% der fik forringede vilkår. Og hvis man ønsker at deres vilkår skal lettes, det kan man heller ikke overse. Det er og derfor jeg er meget glad for Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit partiiat og Atassut og Siumut har et stort område, som de kan være fælles om, og ønsker at der skal laves en løsning på disse 20%. og Landsstyret har ikke haft til hensigt, at med hensyn til dem der er berørt, de har fået prisnedsættelser, at de deres priser bliver forhøjet. Det er dem der er blevet dårligst ramt. Og man vil efterlyse nogle forbedringstiltag, og det vil være noget dumt, hvis økonomien er i fremgang, at man så vender tilbage til 27

28 gammelkendte tilstande. Vi vil gerne hen imod selvstændighed. Først når man har modtaget lavet nogen reform, så kan det blive realiseret. Og hvis vi havde taget en beslutning i henhold til Demokraternes mening dengang, så ville man måske have betalt op til 4 kroner pr. kilowatt-time i dag. Men vi har haft modet til at tage en beslutning, som gav et stort skridt for samfundet, som gav en stor fremgang på økonomien. Og det er det vi haft gode forhåbninger til. Og derfor at man bruger at komme med nogle op...ninger, og lyden der kommer om det, det vil jeg ikke spilde tid på. Jeg tror på, at man kan lave nogle løsninger. Man kan lave nogle forbedringer. Og jeg håber så på, at vi kan have et godt samarbejde med Demokraterne på det område. Og her, med hensyn til varepriserne i bygderne og verdensmarkedspriserne er steget, det har jo haft indvirkning. Det er ikke sådan alene at ud fra ophævelse af ensprissystemet, at disse bliver berørt. Det er priserne på verdensmarkedet som også man kan fornemme i bygderne. Og det er på baggrund deraf at vi har indgået en prisaftale med Pilersuisoq. Men flertallet, i forbindelse med konsekvens og afdækning, så kan vi se at de midler der tilføres til yderdistrikterne, selv om prøver på at det er noget der skal bruges til service i yderdistrikterne, derfor er der ikke nogen grund til at skændes om vi skal have et samarbejde. Og vi håber så på at Demokraterne på det område vil deltage. Tak. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Landsstyreformanden. Og dermed er der heller ikke flere der har bedt om ordet til disse to dagsordenspunkter. Det er punkt 73 og 63, forinden 2. behandlingen så sendes de til behandling i Landstingets Infrastur- og Boligudvalg, hvor man kan fortsætte debatten. Og 2. behandlingen vil så ske til efterårssamlingen. Og dermed er vi også færdige med vores dagsorden for i dag, og vi starter mødet klokken 13 i 28