KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGS- VEDLIGEHOLD DANSK BYGGERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGS- VEDLIGEHOLD DANSK BYGGERI"

Transkript

1 Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapport Dato Oktober, 2010 KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGS- VEDLIGEHOLD DANSK BYGGERI

2 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 1 Revision 1.5 Dato 2010/10/22 Udarbejdet af Kristian Buur, Frank Ørbech Pedersen, Jakob Rosenberg Nielsen og Thomas Westergaard-Kabelmann Kontrolleret af Kristian Buur og Thomas Westergaard-Kabelmann Godkendt af Thomas Westergaard-Kabelmann Ref

3 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 2 INDHOLD 1. Indledning Rapportstruktur 3 2. Resumé 4 3. Definitioner og begreber Vedligehold Kvalitetsniveau Forholdet mellem kvalitet og vedligehold 7 4. Metode og resultater Input til analysen Scenarier Analyse og resultat Overvejelser om finansiering af bygningsvedligehold OPP ESCO Samlet udbud Operationel SALB-model Driftspartnerskaber Samlet udbud af bygningsmassen på funktionsudbud 24 BILAG Bilag 1 Skøn på Kommunernes vedligeholdelsesudgifter Bilag 2 Grundlag for beregning af vedligeholdelsesudgifter Bilag 3 Status Quo -scenarium: Vedlighold og værditab Bilag 4 Investeringsscenarium I: Vedlighold og værditab Bilag 5 Investeringsscenarium II: Vedlighold og værditab Bilag 6 Økonomisk konsekvensanalyse

4 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 3 1. INDLEDNING Dansk Byggeri har bedt Rambøll foretage en økonomisk konsekvensanalyse af den kommunale bygningsdrift. Formålet med analysen er at beregne et skøn for de økonomiske omkostninger, der vil være ved fortsat drift og vedligehold af de kommunale bygninger, som det foregår i dag, hvor der kan konstateres et stigende investeringsefterslæb og gradvis nedbrydning af tilstanden af den kommunale bygningsportefølje. I analysen sammenholdes situationen i dag med to alternative scenarier, hvor der foretages de nødvendige investeringer i den kommunale bygningsmasse med henblik på at genoprette bygningerne til et byggeteknisk tilfredsstillende niveau, og hvor der efterfølgende foretages forebyggende vedligehold, der sikrer en langtidsholdbar tilstand af bygningsporteføljen. Disse investeringsscenarier vil alle understøtte en ordentlig bygningsdrift, men adskille sig fra hinanden ved tidshorisonten og størrelsen af investeringerne. Resultatet af konsekvensanalysen vil bestå af et skøn på de samlede økonomiske omkostninger ved en fortsættelse af den nuværende drift af de kommunale bygninger 10 og 20 år frem i tiden og tilsvarende skøn for de beskrevne investeringssituationer. Derudover vil analysen indeholde en vurdering af, hvorvidt der ville være en økonomisk gevinst ved at vælge et investeringsscenarium nu, frem for at fortsætte den nuværende drift og vedligehold af de kommunale bygninger. 1.1 Rapportstruktur Efter indledningen præsenteres i kapitel 2 et resumé af analysens resultater og anbefalinger. I kapitel 3 forklares definitioner og begreber anvendt for analysen, og i kapitel 4 præsenteres den valgte metode og de tilhørende resultater. I kapitel 5 gives en række overvejelser omkring alternative finansieringsformer af bygningsvedligehold. Som bilag er vist de anvendte data og tekniske beskrivelser af Rambølls bygningsmodeller.

5 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 4 2. RESUMÉ I dag er der ikke krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering af deres udgifter til bygningsvedligehold, og det er derfor svært præcist at fastlægge udgifterne på dette område. Undersøgelser har dog skønnet, at udgifterne ligger i omegnen af 2,6 mia. kr. om året, hvilket denne analyse vurderer til at være et forholdsvist retvisende skøn på kommunernes samlede vedligeholdelsesudgifter. Fordeles disse 2,6 mia. kr. ud på kommunernes bygninger, giver det ca. 100 kr. til vedligehold pr. kvadratmeter om året. Rambøll har vurderet, at dette medfører en bygningstilstand, hvor bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til, at bygningsdelene er nedbrudte og skal udskiftes. Funktionen er endvidere nedsat eller ophørt, og der er fare for følgeskader. Denne vurdering af tilstandsniveauet bekræftes af tidligere undersøgelser af den tekniske tilstand i kommunernes bygninger. De kommunale bygninger havde primo 2007 en samlet værdi på knap 189 mia. kr. Rambøll har beregnet tabet i bygningsværdien, hvis kommunerne fastholder det nuværende vedligeholdelsesniveau også i fremtiden. Årligt vil det medføre et tab i bygningsværdien på gennemsnitligt 4,7 mia. kr., og hen over de næste 20 år vil det medføre en halvering af den nuværende bygningsværdi. Det betyder altså, at man ved det nuværende vedligeholdelsesniveau vil se et værditab i den kommunale bygningsmasse på 98,2 mia. kr. Dette vil betyde en kraftig stigning i problemerne med skimmelsvamp, indeklimaproblemer, lukning af skoler osv. Rambøll har videre vurderet, at hvis kommunerne skal sikre et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres bygninger, skal deres årlige vedligeholdelsesudgifter stige fra de nuværende 2,6 til 3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i omegnen af mia. kr. i genopretning af deres bygninger. Disse investeringer kan ske løbende eller over kortere tidsperioder. Men næsten uanset investeringsform vil det være en god forretning for kommunerne. Det store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det nuværende vedligeholdelsesniveau, betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter som investeringer i genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger. Økonomisk set vil det dog være en fordel, at investeringer i genopretning sker med en aggressiv investeringsprofil, hvor bygningernes tilstand genoprettes inden for 5-års perioder, således at den nuværende løbende forringelse i værdien af de kommunale bygninger bringes til ophør. I en nettonutidsværdibetragtning er der over en 20-års horisont et overskud på ca. 28,0 mia. kr. ved hurtig genopretning af de kommunale bygninger, mens en løbende genopretning giver et overskud 18,2 mia. kr. Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor er et presserende behov for at overveje og genoverveje alternative måder til at finansiere og organisere vedligehold af kommunernes bygninger. Ved nybyggeri kan kommunerne således overveje at organisere sig i Offentlige Private Partnerskaber (OPP). OPP har været anvendt med gode resultater i forbindelse med skolebyggerier i Trehøje og Langeland kommuner, og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn, samt institutionsbyggeri i Skanderborg. Trods de gode resultater fremgår det dog fra disse eksempler, at de administrative byrder ved at anvende OPP er omfattende. Det bør derfor overvejes at tage tiltag til at nedbringe disse byrder med henblik på at gøre flere kommuner interesseret i at anvende OPP som en løsning ved nybyggeri. Ved vedligehold kan kommunernes overveje at organisere sig i store driftspartnerskaber, som det er sket i Allerød, Dragør, København, Frederiksberg kommuner eller at anvende Sale And Lease Back (SALB) som på skoleområdet i blandt andet Fredensborg, Farum og Slagelse kommuner. Derudover anvendes Energy Service COmpany (ESCO) samarbejder i stigende grad, hvilket blandt andet kan ses i Sorø, Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Greve kommuner, samt partnerskaber, hvor kommunerne udbyder driften af hele bygningsporteføljen. Et godt eksempel er her Gribskov Kommune, hvor børnehave, handicap- og plejeboliger blev udbudt i et samlet ud-

6 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 5 bud, Endelig kan kommunerne vælge at bundte opgaverne og udbyde dem i store klumper som i Københavns Kommune og i det private erhvervsliv, hvor denne metode er meget udbredt. Alle disse organisationsformer vil i kraft af, at der indgås længerevarende kontrakter, også bidrage til at sikre den nødvendige budgetsikkerhed i kommunerne for det fremtidige vedligehold. Der er dog behov for at løse en række problematikker, for at disse metoder og organisationsformer, herunder især OPP og SALB, kan virke som operationelle løsninger for kommunerne i forbindelse med deres bygningsdrift og vedligeholdelse.

7 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 6 3. DEFINITIONER OG BEGREBER 3.1 Vedligehold I analysen anvendes følgende definitioner for vedligehold: Afhjælpende vedligehold er vedligehold, som udføres for at afhjælpe akut skade eller svigt. Denne form for vedligehold omfatter reparation eller udskiftning af defekte komponenter o. lign. Oprettende vedligehold er vedligehold, som medfører et kvalitetsspring, der helt eller delvist bringer ejendommen (eller dele heraf) op på kvalitetsniveau som bygget. Denne form for vedligehold omfatter typisk samlet renovering og/eller udskiftning af bygningsdele, fx hele tagbelægningen, hele facadeoverfladen, alle vinduer, hele installationssystemet eller væsentlige dele heraf. Forebyggende vedligehold er vedligehold, som udføres inden ejendommens ydeevne er på et brugsmæssigt utilfredsstillende stade, eller for at forhindre følgeskader. Denne form for vedligehold omfatter typisk lovpligtige eftersyn og arbejder, der udføres med faste intervaller for at forebygge nedslidning eller minimere risikoen for driftsstop eller ulykker. 3.2 Kvalitetsniveau Et almindeligt udgangspunkt for at vurdere en bygnings kvalitet er den tilstand, som bygningen fik ved opførelsen givet ved "kvalitetsniveau som bygget". Behovet for at vedligeholde hænger sammen med den forringelse af bygningen, der sker bl.a. som følge af klimatiske og brugsmæssige påvirkninger. Kvalitetsmålsætningen for vedligehold kan således defineres som den grad "kvalitetsniveau som bygget", der skal opretholdes igennem bygningens levetid. I forhold til udgangspunktet kvalitetsniveau som bygget sker der med tiden ligeledes en udvikling i den generelle kvalitet for bygninger, det kan være nye lovkrav om bedre isolering mv. eller løbende ændringer i byggeriets teknologi og kvalitet, fx indførelse af nye byggematerialer og nye elektroniske styresystemer. Disse krav betragtes principielt som anlægsinvesteringer. Vedligehold er dermed den del af ejendomsdriften, der sigter på at opretholde bygningers ydeevne. Ud fra "kvalitetsniveau som bygget" fastlægges kvalitetsniveauet "vedligehold som planlagt". Dette kvalitetsniveau er politisk bestemt. Der anvendes følgende kategorier for bygningsdelenes tekniske tilstand: Tilstandsgrad 0: Bygningsdelen er ny og som bygget funktionen er som beskrevet. Tilstandsgrad 1: Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige skader (kun kosmetiske skader) funktionen er som beskrevet. Tilstandsgrad 2: Bygningsdelen er begyndt at forfalde, med enkelte defekte komponenter funktionen er nedsat fare for følgeskader. Tilstandsgrad 3: Bygningsdelen er nedbrudt og skal udskiftes funktionen er ophørt fare for følgeskader.

8 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Forholdet mellem kvalitet og vedligehold I analysen anvendes følgende betragtninger om forholdet mellem kvalitet og forskellige former for vedligehold: Kvalitetsniveauet for det byggede sænkes successivt ved forebyggende og afhjælpende vedligehold. Kvalitetsniveauet for det byggede retableres ved oprettende vedligehold. Kvalitetsniveauet for det byggede hæves, foranlediget af forbedringer eller fra brugerkrav. Forbedringer kan opstå som følge af skærpede myndighedskrav fx brandsikring eller ved ændrede funktionskrav. Figur 3.1 illustrerer forholdet mellem kvalitetsforringelsen af en bygning over tid samt forholdet mellem forebyggende og oprettende vedligehold. Figur 3.1 Forholdet mellem kvalitet og forebyggende og oprettende vedligehold

9 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 8 4. METODE OG RESULTATER Den anvendte metode er klassisk cost-benefit, hvor der opstilles et status quo-scenarium, der sammenlignes med forskellige investeringsscenarier. I status quo-scenariet beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en fortsættelse af den nuværende praksis for bygningsvedligehold i kommunerne. I investeringsscenarierne beregnes udgifterne ved genopretning af bygningsmassen til en byggeteknisk tilfredsstillende tilstand kombineret med et forebyggende vedligehold, der sikrer fastholdelse af byggetilstanden på langt sigt. Forskellen mellem scenarierne over en 10-årig og 20-årig tidshorisont vil indikere, om der er en økonomisk gevinst ved at vælge en anden strategi end den nuværende praksis for bygningsvedligehold. Forskellen mellem scenarierne beregnes ved nettonutidsværdien (NPV) af nettoudgiftsstrømmen, hvor sidstnævnte er udgifterne i hvert af scenarierne fratrukket hinanden over de nævnte 10- og 20-årige tidsperioder. Analysens videns- og datagrundlag er eksisterende undersøgelser, nøgletal, registerudtræk samt Rambølls model for optimering af bygningsvedligehold, jf. Figur 4.1 nedenfor. Figur 4.1 Overblik over konsekvensanalyse af kommunal bygningsvedligeholdelse Afsnit 4.2 Scenarier Status Quo Scenarium Forebyggende vedligehold: 2,6 mia. kr. Bygningstilstand: 2 3 Oprettende vedligehold: 0 kr. Værditab i bygningsmasse: 4 5 mia. pr. år. Trin 1 Fastlæggelse af kommunal bygningsmasse pr. kommune og pr. bygningstype Trin 2 Fastlæggelse af tilstandsniveau pr. bygningstype Trin 3 Fastlæggelse af optimal forebyggende vedligehold pr. tilstandsniveau Afsnit 4.1 Input til analysen Anvendte data og undersøgelser Registerdata: Danmarks Statistik, 2007 Bygningsmasse målt i m2 pr. kommune og pr. bygningstype Undersøgelse : Ejendomsadministration i kommuner og regioner, 2008, Styregruppen fortværfaglige samarbejder (STS) og Rambøll, 2008 Vedligeholdelsesudgifter (anslået) Tilstandsniveau (stikprøve) Investeringsscenarier Forebyggende vedligehold: 3,3 3,4 mia. kr. Bygningstilstand: 1,5 Oprettende vedligehold: mia. kr. Værditab i bygningsmasse: 0,2 0,8 mia. pr. år. Afsnit 4.3 Analyse og resultat Trin 4 Fastlæggelse af værditab ved forskelligt vedligehold Trin 5 Fastlæggelse af investering for afhjælpende og oprettende vedligehold Anvendte modeller Rambøll, 2010 Model for optimering af bygningsvedligehold Anvendte nøgletal V&S Prisbogen, Byggecentrum, 2010 Renoveringsudgift, kr./m2 Anlægsudgift, kr/m2 Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse NPV = Status Quo Scenarium Investeringsscenarier, og IRR = Status Quo Scenarium Investeringsscenarier, og Resultat Økonomisk optimal strategi for kommunal bygningsvedligehold Overordnet set består analysen af tre dele givet ved input til analysen, opstilling af scenarier og gennemførelse af analyse og beregning af resultater. I de følgende afsnit gives en beskrivelse af hver af disse tre overordnede dele af analysen og de tilhørende resultater.

10 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Input til analysen Anvendte data og undersøgelser Værdien af den kommunale ejendomsmasse Fra Danmarks Statistik er anvendt den kommunale åbningsbalance pr. 1. januar 2007, der angiver værdien af den kommunale ejendomsmasse. Værdiansættelsen er som udgangspunkt foretaget ud fra kostprisen korrigeret for afskrivninger siden anskaffelsen, dog måles ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for afskrivninger, der er foretaget i 2004 og efterfølgende år. Værdien af den kommunale ejendomsmasse inklusiv grunde udgør omkring 188,6 mia. kr. 1, hvilket svarer til en gennemsnitlig værdi pr. kommune på omkring 1,9 mia. kr. I de 188,6 mia. kr. har det dog ikke været muligt at adskille ejendoms- og grundværdier, og derfor indeholder tallet både grund- og ejendomsværdier Da grunde skønsmæssigt udgør omkring procent af den samlede værdi, har de kommunale ejendomme ifølge denne opgørelse altså en samlet værdi på mellem mia. kr. Da opgørelsen fra Danmarks Statistik ikke afspejler de aktuelle markedsværdier, vurderes den dog til at have en risiko for at undervurdere den samlede værdi af den kommunale ejendomsmasse. Bygherreforeningen har i rapporten Organisering af kommunale bygherre- og ejendomsforvaltningsopgaver, 2006, opgjort det kommunale bygningsareal til ca. 29,5 mio. etagemeter og beregnet på grundlag af en værdiansættelse på kr./m 2. den samlede værdi til ca. 200 mia. kr. Samme rapport vurderer, at de årlige anlægsinvesteringer i kommunerne udgør ca. ti mia.kr., mens vedligeholdelsesarbejdet i 2006 er budgetteret til 2,3 mia.kr Da der således er forskellige skøn for værdien af den samlede kommunale ejendomsmasse, er det valgt i lighed med analysen Ejendomsadministration i kommuner og regioner bedre rammer for velfærd udgivet af Styregruppen for Tværfaglige samarbejder (STS) 2 i 2008, som arbejdsantagelse at tage udgangspunkt en samlet værdi af de kommunale ejendomme på 188,6 mia. kr. Derved ignoreres, at grunde også indgår i dette skøn, men samtidig er det forsøgt at finde et kompromis mellem de eksisterende skøn, der til en vis grad tager højde for en eventuel undervurdering af de kommunale ejendomme i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Kommunernes bygningsmasse Fra Danmarks Statistik er anvendt et udtræk fra 2007 indeholdende data på samtlige kommunale bygninger givet ved bygningernes etage-m 2, total m 2, byggeår og bygningstype. Listen indeholder samlegrupper af bygninger, fordelt over 28 forskellige bygningstyper. Da disse bygningstyper med rimelighed kan slås sammen i mere overordnede kategorier, er de 28 bygningstyper sammenlagt til 6 overordnede bygningstyper. Vedligeholdelsesudgifter og tilstandsniveau Fra undersøgelsen Ejendomsadministration i kommuner og regioner bedre rammer for velfærd er anvendt skøn for kommunernes vedligeholdelsesudgifter og skøn for tilstandsniveauet for de kommunale bygninger fastlagt gennem en stikprøveundersøgelse. Rambøll har bidraget til undersøgelsen i form af indsamling og analyse af data om den faktiske ejendomsadministration og formidling af disse input og resultater til STS. Konkret har Rambøll gennemført følgende hovedaktiviteter: En web-baseret survey henvendt til alle 98 kommuner, hvoraf 65 kommuner har svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 66,3 pct. Personlige interviews med bygningschefer i 12 kommuner og 2 regioner suppleret med kvalitative interviews med relevante kommuner. 1 Ejendomsværdien omfatter for kommunerne funktionerne , og i den autoriserede kontoplan. 2 Slots- og Ejendomsstyrelsen, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, det tidligere Velfærdsministerium og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

11 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 10 Registreringer af tilstandsniveauet for 300 ejendomme på samlet m 2 i 7 udvalgte kommuner og 1 region (dog kun bygninger vedr. psykiatri) Anvendte nøgletal Fra V&S Prisbogen udgivet af Byggecentrum og fra Rambølls eksperter er anvendt forskellige enhedsomkostninger såsom renoveringsudgift pr. m 2 og anlægsudgift pr. m 2 for forskellige typer af kommunale bygninger. Disse enhedsomkostninger er videre indgået i beregningen af størrelsen på de investeringer, som er nødvendige med henblik på at afhjælpe kommunernes bygningsmæssige efterslæb gennem afhjælpende og oprettende vedligehold Anvendte modeller Rambøll har udviklet en model, der beregner udviklingen af ejendomsværdien på grundlag af et kendt forløb af bygningernes tilstandsgrad, med henblik på at beskrive udviklingen i bygningers tilstandsgrad og de økonomiske konsekvenser ved givne tilstandsniveauer. Det overordnede formål med modellen er: At kunne dokumentere omfang og ressourcer for det fremtidige vedligehold i forhold til et givet kvalitetsniveau. Inden for en given økonomisk ramme at åbne mulighed for at prioritere og regulere på det ønskede kvalitetsniveau. At kunne dokumentere et eventuelt bygningsmæssigt efterslæb. Modellen består af to faser: Fase 1 er en beregning af den vægtede gennemsnitlige tilstandsgrad (VGT) sammenholdt med det totale beløb, der investeres til vedligehold. Modellen viser, hvorledes der opnås mest vedligehold for pengene i forhold til at fastholde VGT i et givet budgetår 3. Fase 2 sammenholder beregningen af VGT med bygningsdelenes levetider og omkostningerne ved at gå fra en tilstandsgrad til en anden. Derved opnås mulighed for en automatisk beregning af de økonomiske konsekvenser i forhold til udviklingen i bygningernes tilstandsgrad. I analysen anvendes modellen til at beregne de vedligeholdelsesudgifter, kommunerne årligt skal anvende, hvis tilstanden af deres bygninger skal fastholdes på et bruger- og byggeteknisk tilfredsstillende niveau. Modellen anvendes endvidere til at beregne det bygningsmæssige efterslæb, kommunerne genererer ved det nuværende niveau for forebyggende vedligehold. Modellen er baseret på følgende antagelser: Beregningerne tager udgangspunkt i to forskellige skøn over kommunernes nuværende investeringer i bygningsvedligehold. Vurdering af bygningernes tilstandsgrad er foretaget på baggrund af Rambølls erfaringer med kommunal bygningsdrift og en tidligere undersøgelse, jf. Vedligeholdelsesudgifter og tilstandsniveau i afsnit ovenfor. Beregningen af bygningernes ejendomsværdi er baseret på kommunernes åbningsbalance, jf ovenfor. Den anvendte ejendomsværdi er således ikke et udtryk for bygningernes salgsværdi. Det er en teknisk betragtning af ejendomsværdiens udvikling på baggrund af ejendommenes forfald over tid. Vurderingen af behovet for opretning af bygninger er baseret på Rambølls matematiske model til simulering af forskellige budgetscenarier med udgangspunkt i, at bygningerne oprettes til en gennemsnitlig tilstandsgrad på 1.5 til 2.0, jf. afsnit 3.2 ovenfor. Alle tal er baseret på V&S prisbøgernes nøgletal for vedligehold af bygninger Renovering og drift 2010, jf. afsnit ovenfor. 3 Fase 1-modellen kan ikke på nuværende tidspunkt automatisk vise udviklingen af VGT i forhold til en ændret økonomi, da VGT er et øjebliksbillede af tilstandsgraden ved en given økonomi, og da der ikke er en kobling til levetider mv.

12 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 11 Det bygningsmæssige vedligeholdsefterslæb afvikles ved dels at oprette bygningerne til en bygningstilstand over 2, samt ved at øge det forebyggende vedligehold således, at niveauet kan fastholdes. Der er en klar sammenhæng mellem bygningstilstand og bygningsværdi og derigennem en sammenhæng mellem bygningsværdi og vedligeholdelse. I modellen er der antaget et lineært forhold mellem vedligeholdelse og værditabet i bygningsmassen. Dette er en konservativ antagelse, idet denne antagelse ikke tager hensyn til det accelererede forfald, der finder sted for ældre bygninger. Det har imidlertid ikke været muligt empirisk at underbygge dette forhold med aktuelle data fra de kommunale bygninger.

13 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Scenarier Som beskrevet indledningsvist til dette kapitel opstilles der som led i konsekvensanalysen forskellige scenarier, som sammenlignes med hinanden. Disse scenarier viser på forskellig vis, hvorledes tilstanden af de 6 overordnede typer af kommunale bygninger udvikler sig over en 10- og 20-årig tidshorisont givet deres nuværende tilstand, byggeår og de ressourcer, der er afsat til forskellige former for vedligeholdelse. Et givet scenarium består af forskellige niveauer af investeringer, vedligehold og eventuelt værditab i den kommunale bygningsmasse hen over den valgte tidshorisont, jf. nedenfor. SCENARIUM INVESTERING VEDLIGEHOLD VÆRDITAB Status quo-scenarium Grundscenariet, som alle øvrige scenarier sammenlignes med, er det såkaldte status quoscenarium. I dette scenarium beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en fortsættelse af den nuværende praksis for bygningsvedligehold i kommunerne. Investering I dette scenarium er det antaget, at der ikke foretages investeringer i oprettende vedligehold. Dette betyder ikke, at der ikke sker oprettende vedligehold i kommunerne i dag, men antagelsen er udelukkende et resultat af utilstrækkelig viden om disse aktiviteter. Som arbejdsantagelse er derfor givet, at kommunernes samlede investeringer i vedligehold sker i forebyggende aktiviteter. Denne antagelse betyder, at det vurderede værditab i de kommunale bygninger bliver mindre end, hvis der i analysen blev antaget både oprettende og forebyggende vedligehold inden for de afsatte økonomiske rammer. Hvis det således eksempelvis blev antaget, at kommunerne brugte 70 procent til forebyggende vedligehold, og 30 procent til oprettende vedligehold, vil dette indledningsvis forbedre den gennemsnitlige tilstandsgrad for bygningsmassen. Denne tilstandsforbedring vil dog være ret ubetydelig, da de nybyggede arealer kun vil udgøre en ret lille andel af det samlede etageareal. Den gode tilstand af de nybyggede arealer vil gøre, at disse forværres langsommere end den øvrige bygningsmasse, hvilket også vil have en gavnlig virkning på den gennemsnitlige tilstandsgrad, men igen vil denne kun påvirkes meget lidt pga. nybyggeriets beskedne andel af det samlede etageareal. Men da der samlet set bruges færre penge til forebyggende vedligehold, må man forvente, at der over en længere tidsperiode forekommer et hurtigere fald i bygningsmassens gennemsnitlige tilstandsgrad, hvilket vil have stor negativ indflydelse på bygningsmassens samlede ejendomsværdi. For derfor ikke at komme til at overvurdere de negative konsekvenser på et utilstrækkeligt grundlag er det besluttet, at grundscenariet skulle baseres på en antagelse om, at de tilgængelige midler udelukkende anvendes til forebyggende vedligehold. Vedligehold Scenariet har som udgangspunkt, at kommunerne fastholder deres nuværende udgiftsniveau for bygningsvedligehold også i fremtiden. Det er imidlertid vanskeligt præcist at vurdere kommunernes nuværende vedligeholdelsesudgifter, hvilket skyldes, at der ikke er krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering på dette område. I undersøgelsen Ejendomsadministration i kommuner og regioner bedre rammer for velfærd. er der foretaget et skøn på vedligeholdelsesudgifterne på 2,6 mia. kr. om året. Dette skøn er baseret på oplysninger om budgetter til vedligeholdelse i 2007, som kommunerne har angivet i en

14 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 13 spørgeskemaundersøgelse, samt en række forskellige forudsætninger. Fra denne beregning fremgår ligeledes, at udgifterne til udvendig vedligeholdelse er ca. 1,6 mia. kr., mens de anslåede udgifter til indvendig vedligeholdelse udgør omkring 1,0 mia. kr. Med henblik på at forsøge at bekræfte dette vedligeholdelsesskøn har Rambøll derfor foretaget en alternativ beregning ved brug af den autoriserede kontoplan, jf. bilag 1. Denne viser, at vedligeholdelsesudgifterne i 2007 var omkring 2,0 mia. kr., og at disse udgifter i nominelle termer er steget med omtrent 100 mio. kr. om året til henholdsvis 2,1 i 2008 og 2,2 mia. kr. i Forskellen mellem de to skøn givet ved 0,6 mia. kr. (= 2,6-2,0 mia. kr.) kan blandt andet henføres til, at den bygningsvedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, ikke er medtaget i skønnet baseret på den autoriserede kontoplan. Det er dog ikke muligt præcist at fastlægge udgifterne til den vedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, hvorfor en præcis afdækning af forskellen ikke kan dokumenteres. Som nævnt er skønnet på de 2,6 mia. kr. baseret på kommunernes egne angivelser af de budgetterede udgifter til vedligehold i Det er imidlertid Rambølls vurdering, at dette skøn kan vise sig at være for højt i forhold til de reelle udgifter, kommunerne anvender til egentligt oprettende og forebyggende vedligehold. Dette ud fra følgende betragtninger: I forbindelse med kommunernes interne administration af ejendomsfunktionen er det almindeligt, at lønomkostninger til medarbejderne i et vist omfang finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Dette betyder, at der fragår beløb fra den egentlige drift og vedligeholdelse af bygningerne til aflønning af det administrative personale. Ifølge Rambølls erfaringer udgør aflønningen af medarbejdere i flere kommuner omkring 25 procent af det samlede vedligeholdsbudget. I kommunernes budgetter er der sjældent afsat midler til mindre løbende ombygninger og funktionstilpasninger, hvorfor disse ligeledes finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Det er Rambølls erfaring, at denne post i flere kommuner ligeledes udgør omkring 25 procent af det samlede vedligeholdsbudget. Rambøll vurderer således, at det i en række kommuner kun er omkring halvdelen af de samlede budgetterede vedligeholdelsesudgifter, som faktisk anvendes til bygningsvedligehold. Rambøll har ikke tilstrækkelig med empirisk belæg for at antage, at dette gør sig gældende i samtlige kommuner. Men disse to forhold understeger, at der er en risiko for, at de reelle udgifter til vedligehold er lavere end de 2,6 mia. kr. På den anden side foreligger der ingen præcise opgørelser over, hvor mange midler kommunerne afsætter til genopretning på deres anlægsudgifter, hvilket kan betyde flere vedligeholdelsesudgifter og derved modvirke de to ovennævnte forhold. I alt i alt eksisterer der således en række usikkerheder omkring de præcise niveauer for kommunernes vedligeholdelse, som ikke umiddelbart lader sig løse uden større gennemgange af kommunernes regnskaber. Rambøll har derfor valgt at vurdere niveauet ved anvendelse af deres bygningsmodel. Konkret sker dette ved at indsætte forskellige beløb til vedligeholdelse og for hvert af disse beløb at beregne de tilhørende bygningstilstande. På baggrund af denne fremgangsmåde fremgår, at et vedligeholdelsesniveau på 2,6 mia. kr. svarer til, at de kommunale bygninger har en tilstandsgrad mellem 2-3, hvilket konkret medfører: At bygningsdelen varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til, at den er nedbrudt og skal udskiftes. At funktionen er nedsat eller er ophørt. At der er fare for følgeskader. Med forbehold over for, at de kommunale bygningers tilstand er blevet yderligere forværret inden for de sidste tre år, svarer et tilstandsniveau på 2-3 i Rambølls model til det tilstandsniveau, som blev målt i forbindelse med undersøgelsen Ejendomsadministration i kommuner og regioner

15 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 14 bedre rammer for velfærd 4. Dermed gives indirekte en vis bekræftelse på, at niveauet for kommunernes vedligehold på såvel drifts- og anlægskonti er i omegnen af de 2,6 mia. kr. Det er derfor dette niveau, som anvendes som udgangspunkt for vedligehold i status quo-scenariet. Værditab Som følge af antagelsen om fortsættelse af det nuværende niveau for vedligehold i kommunerne, sker der i status quo-scenariet et markant værditab i den kommunale bygningsmasse. Som det fremgår ovenfor medfører en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau en tilstandsgrad på mellem 2-3, hvor bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter over til, at de er nedbrudte og skal udskiftes. Det konkrete værditab i den kommunale bygningsmasse som følge af dette vedligeholdelsesniveau beregnes i Rambølls bygningsmodel, jf ovenfor. Udgangspunktet for denne beregning er værdien af den kommunale ejendomsmasse på 188,6 mia. kr. som angivet i den kommunale åbningsbalance pr. 1. januar 2007, jf. afsnit ovenfor. Denne værdi fremskrives under den nævnte antagelse om en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau i kommunerne, jf. Figur 4.2 nedenfor. Figur 4.2: Værditab i den kommunale bygningsmasse i status quo-scenariet, (mia. kr) Status Quo scenarium Som det fremgår, medfører en fortsættelse et fald i værdien af den kommunale ejendomsmasse på omkring 100 mia. kr. over de næste 20 år fra omkring 175 mia. kr. primo 2010 til omkring 75 mia. kr. ultimo I Bilag 3 er vist en detaljeret beskrivelse af værditabet i den kommunale bygningsmasse opdelt på bygningstype og bygningsalder. Oversigt I status quo-scenariet medfører en fortsættelse af kommunernes nuværende udgiftsniveau for bygningsvedligeholdelse - skønnet til maksimalt 2,6 mia. kr. om året en værdiforringelse i bygningsmassen på gennemsnitligt 4,7 mia. kr. om året, svarende til 52,6 mia. kr. i perioden eller 98,2 mia. kr. i perioden , jf. Tabel 4.1 nedenfor. 4 I denne undersøgelse blev de kommunale bygningers tekniske niveau målt til mellem på en skala fra 0-100, hvor 40 svarer til 2,5 i Rambølls model og 60 svarer til 2,0 i modellen.

16 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 15 Tabel 4.1: Investering, vedligehold og værditab status quo-scenarium Status quo-scenarium (mia. kr.) Årligt Investering Vedligehold 2,6 28,0 53,5 Værditab 4,7 52,6 98,2 Det skal dog understreges, at der er en risiko for, at værditabet i bygningsmassen i dette scenarium kan blive større end de estimerede 4,7 mia. kr. om året. Dette skyldes, at Rambølls model antager et lineært forhold mellem vedligeholdelse og værditab i bygningsmassen, hvilket er en konservativ antagelse, der ikke tager hensyn til det accelererede forfald, som finder sted for ældre bygninger Investeringsscenarium I I investeringsscenarierne beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en genopretning af kommunale bygninger til en tilfredsstillende tilstand gennem investeringer i oprettende vedligehold, og derefter ved gennemførelse af afhjælpende og forebyggende vedligehold, der sikrer en stabil og byggeteknisk tilfredsstillende tilstand. Hvorledes investeringer i genopretning konkret kan og skal gennemføres rent finansielt bør være genstand for en selvstændig analyse og drøftelser mellem de ansvarlige parter. Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor er behov for at overveje alternative måder at finansiere vedligehold af kommunernes bygninger. I kapitel 5 nedenfor foreslås derfor en række forskellige modeller til finansiering ved genopretning af kommunernes bygninger. Investering I investeringsscenarium I antages, at kommunerne løbende investerer ca. 1,2 mia. kr. om året i oprettende vedligehold, hvormed bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad hæves til 1,5 2,0 over en 20-årig periode. Vedligehold Sideløbende investeringerne i oprettende vedligehold antages videre, at kommunerne hæver udgifterne til afhjælpende og forebyggende vedligehold med henblik på at fastholde bygningstilstanden på 1,5-2,0. Ved anvendelse af Rambølls bygningsmodel vil sikring af dette bygningstilstandsniveau kræve, at de årlige vedligeholdelsesudgifter stiger fra de nuværende ca. 2,6 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Værditab Trods investeringer i oprettende vedligehold og det forhøjede forebyggende vedligehold, vil der i dette scenarium i lighed med status quo-scenariet ske et fald i bygningsmassens værdi de første 5 år. Herefter knækker kurven, men først hen imod slutningen af den betragtede periode er den samlede ejendomsværdi igen på et niveau, der nærmer sig 2007-niveauet, jf. Figur 4.4 nedenfor. Overblik I investeringsscenarium I medfører øgede investeringer i oprettende og forebyggende vedligehold på samlet set 2,0 mia. om året fra de nuværende ca. 2,6 til ca. 4,6 mia. kr. - en stigning i bygningernes tilstandsniveau til 1,5 2,0 over en 20-årig periode. Trods øgede investeringer sker der en værdiforringelse i bygningsmassen især i starten af perioden. Dette indhentes dog senere, og hen over perioden er der kun et mindre tab på 2,9 mia. kr. I alt investeres knap 25,0 mia. kr. i oprettende vedligehold og 71,9 mia. kr. i forbyggende vedligehold, jf. Tabel 4.2 nedenfor.

17 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 16 Tabel 4.2: Investering, vedligehold og værditab investeringsscenarium I Investeringsscenarium I (mia. kr.) Årligt Investering 1,2 13,1 25,0 Vedligehold 3,4-3,5 37,4 71,9 Værditab 0,1 21,4 2, Investeringsscenarium II Investering I investeringsscenarium II investeres konsekvent i opretning af bygninger, der er ældre end 30 år. Opretningen sker ved renovering af klimaskærm og tekniske installationer, og investeringerne kommer i større portioner end i investeringsscenarium I. I perioderne og investeres således samlet set ca. 20 mia. kr. og hermed hæves bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad til 1,5 2,0 på en kortere årrække givet ved ca. 5 år. Vedligehold For at fastholde denne tilstandsgrad investeres yderligere 0,4 mia. kr. i oprettende vedligehold i perioden , ligesom der investeres 3,4 mia. kr. om året til afhjælpende og forebyggende vedligehold. Værditab Ved denne investeringsstrategi knækkes værditabskurven hurtigt og stabiliseres på en samlet ejendomsværdi på ca. 180 mia. kr. allerede i 2015, jf. Figur 4.4 nedenfor. Overblik I investeringsscenarium II medfører den mere aggressive investeringsstrategi i oprettende vedligehold en hurtigere stigning i bygningernes tilstandsniveau og en meget lavere værdiforringelse i bygningsmassen. Dette betyder, at investeringerne i oprettende vedligehold samlet set bliver lavere, og over perioden investeres kun 21,5 mia. kr. mod knap 25,0 mia. kr. i investeringsscenarium I, jf. Tabel 4.3 nedenfor. Tabel 4.3: Investering, vedligehold og værditab investeringsscenarium II Investeringsscenarium II (mia. kr.) Årligt Investering 1,0 11,0 21,5 Vedligehold 3,4 37,4 71,9 Værditab 0,1 1,7 1,7

18 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Analyse og resultat Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse Forskellen mellem scenarierne over en 10-årig og 20-årig tidshorisont vil indikere, om der er en økonomisk gevinst ved at vælge en anden strategi end den nuværende praksis for bygningsvedligehold. Forskellen mellem scenarierne beregnes ved nettonutidsværdien (NPV) af nettoudgiftsstrømmen, hvor sidstnævnte er udgifterne i hvert af scenarierne fratrukket hinanden over de nævnte 10- og 20-årige tidsperioder. Analysen har vist, at hvis kommunerne skal have et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres bygninger, skal de årlige udgifter til forebyggende vedligehold stige fra de nuværende 2,6 til 3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i oprettende vedligehold på mellem mia. kr. Disse investeringer kan enten foretages aggressivt over 5-årige perioder eller løbende over de næste år. Overordnet set skal kommunernes udgifter til oprettende og forebyggende vedligehold stige fra 2,6 mia. kr. til omkring til gennemsnitligt 4,3-4,6 mia. kr. om året, jf. Figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3: Samlede vedligeholdelsesudgifter Status quo- og investeringsscenarier, ,0 5,0 4,0 (mia. kr) 3,0 2,0 1,0 0, Status Quo scenarium Investeringsscenarium I Investeringsscenarium II Som yderligere beskrevet er det dog ikke ligegyldigt, hvorledes de øgede investeringer implementeres. En aggressiv investeringsstrategi med større portioner af investeringer i 5-årige perioder, som illustreret i investeringsscenarium II, giver en hurtigere forbedring i bygningernes tilstand og dermed et mindre værditab i bygningsmassen. Samlet set betyder dette lavere samlede investeringer i kommunernes bygninger, jf. Figur 4.4 nedenfor.

19 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 18 Figur 4.4: Værdien i den kommunale bygningsmasse Status quo- og investeringsscenarier, (mia. kr) Status Quo scenarium Investeringsscenarium I Investeringsscenarium II Uanset investeringsform vil det dog være en god forretning for kommunerne at investere mere i deres bygninger. Det store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det nuværende vedligeholdelsesniveau, betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter som investeringer i genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger. I en nettonutidsværdibetragtning (NPV) er der over en 20-års horisont et overskud på henholdsvis 18,2 og 28,0 mia. kr. ved genopretning af de kommunale bygninger frem for en fortsættelse af den nuværende vedligeholdelsesstrategi, jf. Tabel 4.4 nedenfor. Tabel 4.4: Økonomisk konsekvensanalyse Genopretning af de kommunale bygninger Økonomisk konsekvensanalyse (mio. kr. og %) Investeringsscenarium I vs. Status quo-scenarium NPV (7 % diskonteringsrente) Investeringsscenarium II vs. Status quo-scenarium NPV (7 % diskonteringsrente) Optimal strategi for kommunalt bygningsvedligehold En sammenligning mellem de to investeringsscenarier viser, at den aggressive investeringsstrategi i scenarium II giver lavere samlede investeringer, lavere værditab i den kommunale bygningsmasse og hurtigere stigning i de kommunale bygningers tilstand. Anbefalingen er derfor, at dette er den optimale strategi for kommunernes fremtidige bygningsvedligehold.

20 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD OVERVEJELSER OM FINANSIERING AF BYGNINGSVED- LIGEHOLD Som beskrevet i de forrige kapitler bør implementering og finansiering af investeringer i genopretning og vedligehold af de kommunale bygninger være genstand for en selvstændig analyse og drøftelser mellem de ansvarlige parter. Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor er behov for at overveje alternative måder til vedligeholdelse af kommunernes bygninger. Rambøll foreslår på denne baggrund: Ved nybyggeri at overveje at organisere sig i OPP-selskaber. Ved vedligehold at organisere sig i store driftspartnerskaber eller at anvende SALB, ESCO eller i partnerskaber, hvor kommunerne fastholder ejerskabet til bygningerne gennem udbud af driften af hele bygningsporteføljen. Endelig er der mulighed for at bundte opgaverne og udbyde dem i store klumper. Disse organisationsformer vil i kraft af, at der indgås længerevarende kontrakter, også bidrage til at sikre den nødvendige budgetsikkerhed i kommunerne for det fremtidige vedligehold. Nedenfor er hver af de foreslåede organisationsformer beskrevet nærmere. 5.1 OPP OPP er betegnelsen for en metode til at håndtere privat involvering i et offentligt byggeri, bygningsdrift mv. Der kan ikke opstilles en egentlig definition af OPP, men en afgrænsning kan foretages ved hjælp af følgende tre betingelser: Den private del af finansieringen er substantiel. Finansiering, design, etablering og drift er koblet sammen i et samlet udbud. Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og den private part. Regeringen ønsker at fremme OPP i byggeriet. Således fremhæves OPP i den statslige byggepolitik som en metode, der kan medvirke til at fremme effektivitet og kvalitet i dansk byggeri, og som samtidig vil kunne understøtte de statslige bygherrers hensyn til dels slutbrugerne, dels staten selv. For at fremme udbredelsen af OPP stilles der i statsbyggeriet krav om, at de statslige bygherrer foretager en vurdering af, om de konkrete byggerier skal gennemføres som et offentligt-privat partnerskab. Eksempler: Blandt gennemførte eksempler er skolebyggerier i Trehøje og Langeland kommuner, og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn Kommune, samt bygning af daginstitution i Skanderborg Kommune, jf. Box 5.2 nedenfor.

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 RENOVERING OG VEDLIGEHOLD www.byggeteknik.com 1 BYGGE- OG MILJØTEKNIK A/S Carsten Pietras Direktør Bygge- og Miljøteknik A/S Mobil telefon 0045 3070

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Kommunale bygge- og renoveringsprojekter v. Peter Munk, Afdelingsleder Teknisk Service, Frederikshavn Kommune Kommunens investeringsoversigt for perioden 2010

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Aktivets tilstand ved ophør 2 3 Løbende tilstandsvurdering 2 4 Gennemgang af Aktivet 3 5 Levetid 4 1 Indledning Nærværende dokument

Læs mere

Ejendomsforvaltningen

Ejendomsforvaltningen - 125 - Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Gymnasiefællesskabet i Roskilde

Gymnasiefællesskabet i Roskilde Gymnasiefællesskabet i Roskilde Samarbejdsmodel Vi har samarbejder på personaleadministration, jura, It, løn, Bogholderiområdet og Bygningsområdet. 2007 6 Selvstændige Gymnasier 2013-15 Gymnasier Lokal

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

Budgetområde: 825 Ejendomme og Bygningsforbedring

Budgetområde: 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Regnskab Indsatserne på Ejendomme og Bygningsforbedring omfatter: Investeringsforvaltning (udvikling og optimering af ejendomsporteføljen via køb/salg, nybyggeri, ombygning/renovering). Administrativ og

Læs mere

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler Erfaringer med brugen af funktionsaftaler 2011-09-21 Verner Bentzen Vice President KEENAN HENDRICKSE South Africa Keenan has type 1 diabetes DFM / E&Y - Funktionsaftaler 2011-09-21 Slide no 2 Funktionsaftale

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Rammeaftale om mindre håndværksydelser

Rammeaftale om mindre håndværksydelser Rammeaftale om mindre håndværksydelser PRÆKVALIFIKATION Københavns Kommune,, udbyder i begrænset licitation med prækvalifikation Rammeaftale om mindre håndværksydelser Sted Københavns Kommune, s pladser

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE. Notat vedr. bygningseftersyn udført på kommunens ejendomme i 2003

ÅRHUS KOMMUNE. Notat vedr. bygningseftersyn udført på kommunens ejendomme i 2003 ÅRHUS KOMMUNE Notat vedr. bygningseftersyn udført på kommunens ejendomme i 2003 Udvalgte bygninger - Magistratens 1.- 2.- 3. og 4. Afdeling Idrætsbygninger - Magistratens 4. Afdeling December 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2013. Advokat hotline INDKØBSJURA 2013 Advokat hotline Spørgsmål 1 I et udbud med mange delaftaler eller mange varelinjer kan det være hensigtsmæssigt for både ordregiver og tilbudsgivere, at man kan byde ind på flere delaftaler/varelinjer

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Eksempler. DFM Benchmarking

Eksempler. DFM Benchmarking Eksempler DFM Benchmarking Kausalitet Formål med benchmarking At maksimere output i forhold til input At udføre det nødvendige output Output Kvalitet Mængde Tilfredshed Effektiv Normal Ineffektiv Input

Læs mere

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO. Kommune-erfa nr. 6 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold

Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Lidt historik SKI koordinerede i 2011, på vegne af en række skoler, udbud på byggesyn og vedligeholdelsesplaner. Flere end 20 skoler indgik samme

Læs mere

Anlægsforslag budget 2015-2018 for Økonomiudvalgets budgetområder

Anlægsforslag budget 2015-2018 for Økonomiudvalgets budgetområder 1 Anlægsforslag budget 2015-2018 for Økonomiudvalgets budgetområder Center for Ejendomme har i januar marts 2014 holdt møder med fagcentrene med henblik på at indsamle forslag til nye anlægsopgaver samt

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

En fælles ejendomsstrategi 2014 2017

En fælles ejendomsstrategi 2014 2017 Medarbejdere og brugere Kommunens opgaver, mål CEI Kommunens faciliteter En fælles ejendomsstrategi 2014 2017 - et område med perspektiv og visioner Egedal Kommune, december 2013 Besluttet i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Udkast til. Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme

Udkast til. Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme Udkast til Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme Juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål med udarbejdelse af vedligeholdelsesplan... 3 3. Fordele ved udarbejdelse

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

HADERSLEV KATEDRALSKOLE

HADERSLEV KATEDRALSKOLE HADERSLEV KATEDRALSKOLE SYSTEMATISK BYGNINGSVEDLIGEHOLD HVORFOR? Baggrunden for hvorfor Haderslev Katedralskole Valgte at købe et system til styring af systematisk bygningsvedligehold HADERSLEV KATEDRALSKOLE

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012 ANALYSE Energirenoveringer af kommunale bygninger 2012 Titel: Energirenoveringer af kommunale bygninger Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line 978-87-7029-515-4 Udbudsrådet Carl Jacobsensvej

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers

Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers 1. Indledning og erfaringsgrundlov 2. ESCO projekt for renovering af kommunale bygninger 3. Lidt om ESCO gadelys 4.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:262441-2011:text:da:html DK-Odense: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med bygninger beregnet til kunstneriske aktiviteter

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere