KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGS- VEDLIGEHOLD DANSK BYGGERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGS- VEDLIGEHOLD DANSK BYGGERI"

Transkript

1 Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapport Dato Oktober, 2010 KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGS- VEDLIGEHOLD DANSK BYGGERI

2 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 1 Revision 1.5 Dato 2010/10/22 Udarbejdet af Kristian Buur, Frank Ørbech Pedersen, Jakob Rosenberg Nielsen og Thomas Westergaard-Kabelmann Kontrolleret af Kristian Buur og Thomas Westergaard-Kabelmann Godkendt af Thomas Westergaard-Kabelmann Ref

3 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 2 INDHOLD 1. Indledning Rapportstruktur 3 2. Resumé 4 3. Definitioner og begreber Vedligehold Kvalitetsniveau Forholdet mellem kvalitet og vedligehold 7 4. Metode og resultater Input til analysen Scenarier Analyse og resultat Overvejelser om finansiering af bygningsvedligehold OPP ESCO Samlet udbud Operationel SALB-model Driftspartnerskaber Samlet udbud af bygningsmassen på funktionsudbud 24 BILAG Bilag 1 Skøn på Kommunernes vedligeholdelsesudgifter Bilag 2 Grundlag for beregning af vedligeholdelsesudgifter Bilag 3 Status Quo -scenarium: Vedlighold og værditab Bilag 4 Investeringsscenarium I: Vedlighold og værditab Bilag 5 Investeringsscenarium II: Vedlighold og værditab Bilag 6 Økonomisk konsekvensanalyse

4 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 3 1. INDLEDNING Dansk Byggeri har bedt Rambøll foretage en økonomisk konsekvensanalyse af den kommunale bygningsdrift. Formålet med analysen er at beregne et skøn for de økonomiske omkostninger, der vil være ved fortsat drift og vedligehold af de kommunale bygninger, som det foregår i dag, hvor der kan konstateres et stigende investeringsefterslæb og gradvis nedbrydning af tilstanden af den kommunale bygningsportefølje. I analysen sammenholdes situationen i dag med to alternative scenarier, hvor der foretages de nødvendige investeringer i den kommunale bygningsmasse med henblik på at genoprette bygningerne til et byggeteknisk tilfredsstillende niveau, og hvor der efterfølgende foretages forebyggende vedligehold, der sikrer en langtidsholdbar tilstand af bygningsporteføljen. Disse investeringsscenarier vil alle understøtte en ordentlig bygningsdrift, men adskille sig fra hinanden ved tidshorisonten og størrelsen af investeringerne. Resultatet af konsekvensanalysen vil bestå af et skøn på de samlede økonomiske omkostninger ved en fortsættelse af den nuværende drift af de kommunale bygninger 10 og 20 år frem i tiden og tilsvarende skøn for de beskrevne investeringssituationer. Derudover vil analysen indeholde en vurdering af, hvorvidt der ville være en økonomisk gevinst ved at vælge et investeringsscenarium nu, frem for at fortsætte den nuværende drift og vedligehold af de kommunale bygninger. 1.1 Rapportstruktur Efter indledningen præsenteres i kapitel 2 et resumé af analysens resultater og anbefalinger. I kapitel 3 forklares definitioner og begreber anvendt for analysen, og i kapitel 4 præsenteres den valgte metode og de tilhørende resultater. I kapitel 5 gives en række overvejelser omkring alternative finansieringsformer af bygningsvedligehold. Som bilag er vist de anvendte data og tekniske beskrivelser af Rambølls bygningsmodeller.

5 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 4 2. RESUMÉ I dag er der ikke krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering af deres udgifter til bygningsvedligehold, og det er derfor svært præcist at fastlægge udgifterne på dette område. Undersøgelser har dog skønnet, at udgifterne ligger i omegnen af 2,6 mia. kr. om året, hvilket denne analyse vurderer til at være et forholdsvist retvisende skøn på kommunernes samlede vedligeholdelsesudgifter. Fordeles disse 2,6 mia. kr. ud på kommunernes bygninger, giver det ca. 100 kr. til vedligehold pr. kvadratmeter om året. Rambøll har vurderet, at dette medfører en bygningstilstand, hvor bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til, at bygningsdelene er nedbrudte og skal udskiftes. Funktionen er endvidere nedsat eller ophørt, og der er fare for følgeskader. Denne vurdering af tilstandsniveauet bekræftes af tidligere undersøgelser af den tekniske tilstand i kommunernes bygninger. De kommunale bygninger havde primo 2007 en samlet værdi på knap 189 mia. kr. Rambøll har beregnet tabet i bygningsværdien, hvis kommunerne fastholder det nuværende vedligeholdelsesniveau også i fremtiden. Årligt vil det medføre et tab i bygningsværdien på gennemsnitligt 4,7 mia. kr., og hen over de næste 20 år vil det medføre en halvering af den nuværende bygningsværdi. Det betyder altså, at man ved det nuværende vedligeholdelsesniveau vil se et værditab i den kommunale bygningsmasse på 98,2 mia. kr. Dette vil betyde en kraftig stigning i problemerne med skimmelsvamp, indeklimaproblemer, lukning af skoler osv. Rambøll har videre vurderet, at hvis kommunerne skal sikre et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres bygninger, skal deres årlige vedligeholdelsesudgifter stige fra de nuværende 2,6 til 3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i omegnen af mia. kr. i genopretning af deres bygninger. Disse investeringer kan ske løbende eller over kortere tidsperioder. Men næsten uanset investeringsform vil det være en god forretning for kommunerne. Det store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det nuværende vedligeholdelsesniveau, betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter som investeringer i genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger. Økonomisk set vil det dog være en fordel, at investeringer i genopretning sker med en aggressiv investeringsprofil, hvor bygningernes tilstand genoprettes inden for 5-års perioder, således at den nuværende løbende forringelse i værdien af de kommunale bygninger bringes til ophør. I en nettonutidsværdibetragtning er der over en 20-års horisont et overskud på ca. 28,0 mia. kr. ved hurtig genopretning af de kommunale bygninger, mens en løbende genopretning giver et overskud 18,2 mia. kr. Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor er et presserende behov for at overveje og genoverveje alternative måder til at finansiere og organisere vedligehold af kommunernes bygninger. Ved nybyggeri kan kommunerne således overveje at organisere sig i Offentlige Private Partnerskaber (OPP). OPP har været anvendt med gode resultater i forbindelse med skolebyggerier i Trehøje og Langeland kommuner, og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn, samt institutionsbyggeri i Skanderborg. Trods de gode resultater fremgår det dog fra disse eksempler, at de administrative byrder ved at anvende OPP er omfattende. Det bør derfor overvejes at tage tiltag til at nedbringe disse byrder med henblik på at gøre flere kommuner interesseret i at anvende OPP som en løsning ved nybyggeri. Ved vedligehold kan kommunernes overveje at organisere sig i store driftspartnerskaber, som det er sket i Allerød, Dragør, København, Frederiksberg kommuner eller at anvende Sale And Lease Back (SALB) som på skoleområdet i blandt andet Fredensborg, Farum og Slagelse kommuner. Derudover anvendes Energy Service COmpany (ESCO) samarbejder i stigende grad, hvilket blandt andet kan ses i Sorø, Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Greve kommuner, samt partnerskaber, hvor kommunerne udbyder driften af hele bygningsporteføljen. Et godt eksempel er her Gribskov Kommune, hvor børnehave, handicap- og plejeboliger blev udbudt i et samlet ud-

6 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 5 bud, Endelig kan kommunerne vælge at bundte opgaverne og udbyde dem i store klumper som i Københavns Kommune og i det private erhvervsliv, hvor denne metode er meget udbredt. Alle disse organisationsformer vil i kraft af, at der indgås længerevarende kontrakter, også bidrage til at sikre den nødvendige budgetsikkerhed i kommunerne for det fremtidige vedligehold. Der er dog behov for at løse en række problematikker, for at disse metoder og organisationsformer, herunder især OPP og SALB, kan virke som operationelle løsninger for kommunerne i forbindelse med deres bygningsdrift og vedligeholdelse.

7 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 6 3. DEFINITIONER OG BEGREBER 3.1 Vedligehold I analysen anvendes følgende definitioner for vedligehold: Afhjælpende vedligehold er vedligehold, som udføres for at afhjælpe akut skade eller svigt. Denne form for vedligehold omfatter reparation eller udskiftning af defekte komponenter o. lign. Oprettende vedligehold er vedligehold, som medfører et kvalitetsspring, der helt eller delvist bringer ejendommen (eller dele heraf) op på kvalitetsniveau som bygget. Denne form for vedligehold omfatter typisk samlet renovering og/eller udskiftning af bygningsdele, fx hele tagbelægningen, hele facadeoverfladen, alle vinduer, hele installationssystemet eller væsentlige dele heraf. Forebyggende vedligehold er vedligehold, som udføres inden ejendommens ydeevne er på et brugsmæssigt utilfredsstillende stade, eller for at forhindre følgeskader. Denne form for vedligehold omfatter typisk lovpligtige eftersyn og arbejder, der udføres med faste intervaller for at forebygge nedslidning eller minimere risikoen for driftsstop eller ulykker. 3.2 Kvalitetsniveau Et almindeligt udgangspunkt for at vurdere en bygnings kvalitet er den tilstand, som bygningen fik ved opførelsen givet ved "kvalitetsniveau som bygget". Behovet for at vedligeholde hænger sammen med den forringelse af bygningen, der sker bl.a. som følge af klimatiske og brugsmæssige påvirkninger. Kvalitetsmålsætningen for vedligehold kan således defineres som den grad "kvalitetsniveau som bygget", der skal opretholdes igennem bygningens levetid. I forhold til udgangspunktet kvalitetsniveau som bygget sker der med tiden ligeledes en udvikling i den generelle kvalitet for bygninger, det kan være nye lovkrav om bedre isolering mv. eller løbende ændringer i byggeriets teknologi og kvalitet, fx indførelse af nye byggematerialer og nye elektroniske styresystemer. Disse krav betragtes principielt som anlægsinvesteringer. Vedligehold er dermed den del af ejendomsdriften, der sigter på at opretholde bygningers ydeevne. Ud fra "kvalitetsniveau som bygget" fastlægges kvalitetsniveauet "vedligehold som planlagt". Dette kvalitetsniveau er politisk bestemt. Der anvendes følgende kategorier for bygningsdelenes tekniske tilstand: Tilstandsgrad 0: Bygningsdelen er ny og som bygget funktionen er som beskrevet. Tilstandsgrad 1: Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige skader (kun kosmetiske skader) funktionen er som beskrevet. Tilstandsgrad 2: Bygningsdelen er begyndt at forfalde, med enkelte defekte komponenter funktionen er nedsat fare for følgeskader. Tilstandsgrad 3: Bygningsdelen er nedbrudt og skal udskiftes funktionen er ophørt fare for følgeskader.

8 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Forholdet mellem kvalitet og vedligehold I analysen anvendes følgende betragtninger om forholdet mellem kvalitet og forskellige former for vedligehold: Kvalitetsniveauet for det byggede sænkes successivt ved forebyggende og afhjælpende vedligehold. Kvalitetsniveauet for det byggede retableres ved oprettende vedligehold. Kvalitetsniveauet for det byggede hæves, foranlediget af forbedringer eller fra brugerkrav. Forbedringer kan opstå som følge af skærpede myndighedskrav fx brandsikring eller ved ændrede funktionskrav. Figur 3.1 illustrerer forholdet mellem kvalitetsforringelsen af en bygning over tid samt forholdet mellem forebyggende og oprettende vedligehold. Figur 3.1 Forholdet mellem kvalitet og forebyggende og oprettende vedligehold

9 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 8 4. METODE OG RESULTATER Den anvendte metode er klassisk cost-benefit, hvor der opstilles et status quo-scenarium, der sammenlignes med forskellige investeringsscenarier. I status quo-scenariet beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en fortsættelse af den nuværende praksis for bygningsvedligehold i kommunerne. I investeringsscenarierne beregnes udgifterne ved genopretning af bygningsmassen til en byggeteknisk tilfredsstillende tilstand kombineret med et forebyggende vedligehold, der sikrer fastholdelse af byggetilstanden på langt sigt. Forskellen mellem scenarierne over en 10-årig og 20-årig tidshorisont vil indikere, om der er en økonomisk gevinst ved at vælge en anden strategi end den nuværende praksis for bygningsvedligehold. Forskellen mellem scenarierne beregnes ved nettonutidsværdien (NPV) af nettoudgiftsstrømmen, hvor sidstnævnte er udgifterne i hvert af scenarierne fratrukket hinanden over de nævnte 10- og 20-årige tidsperioder. Analysens videns- og datagrundlag er eksisterende undersøgelser, nøgletal, registerudtræk samt Rambølls model for optimering af bygningsvedligehold, jf. Figur 4.1 nedenfor. Figur 4.1 Overblik over konsekvensanalyse af kommunal bygningsvedligeholdelse Afsnit 4.2 Scenarier Status Quo Scenarium Forebyggende vedligehold: 2,6 mia. kr. Bygningstilstand: 2 3 Oprettende vedligehold: 0 kr. Værditab i bygningsmasse: 4 5 mia. pr. år. Trin 1 Fastlæggelse af kommunal bygningsmasse pr. kommune og pr. bygningstype Trin 2 Fastlæggelse af tilstandsniveau pr. bygningstype Trin 3 Fastlæggelse af optimal forebyggende vedligehold pr. tilstandsniveau Afsnit 4.1 Input til analysen Anvendte data og undersøgelser Registerdata: Danmarks Statistik, 2007 Bygningsmasse målt i m2 pr. kommune og pr. bygningstype Undersøgelse : Ejendomsadministration i kommuner og regioner, 2008, Styregruppen fortværfaglige samarbejder (STS) og Rambøll, 2008 Vedligeholdelsesudgifter (anslået) Tilstandsniveau (stikprøve) Investeringsscenarier Forebyggende vedligehold: 3,3 3,4 mia. kr. Bygningstilstand: 1,5 Oprettende vedligehold: mia. kr. Værditab i bygningsmasse: 0,2 0,8 mia. pr. år. Afsnit 4.3 Analyse og resultat Trin 4 Fastlæggelse af værditab ved forskelligt vedligehold Trin 5 Fastlæggelse af investering for afhjælpende og oprettende vedligehold Anvendte modeller Rambøll, 2010 Model for optimering af bygningsvedligehold Anvendte nøgletal V&S Prisbogen, Byggecentrum, 2010 Renoveringsudgift, kr./m2 Anlægsudgift, kr/m2 Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse NPV = Status Quo Scenarium Investeringsscenarier, og IRR = Status Quo Scenarium Investeringsscenarier, og Resultat Økonomisk optimal strategi for kommunal bygningsvedligehold Overordnet set består analysen af tre dele givet ved input til analysen, opstilling af scenarier og gennemførelse af analyse og beregning af resultater. I de følgende afsnit gives en beskrivelse af hver af disse tre overordnede dele af analysen og de tilhørende resultater.

10 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Input til analysen Anvendte data og undersøgelser Værdien af den kommunale ejendomsmasse Fra Danmarks Statistik er anvendt den kommunale åbningsbalance pr. 1. januar 2007, der angiver værdien af den kommunale ejendomsmasse. Værdiansættelsen er som udgangspunkt foretaget ud fra kostprisen korrigeret for afskrivninger siden anskaffelsen, dog måles ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for afskrivninger, der er foretaget i 2004 og efterfølgende år. Værdien af den kommunale ejendomsmasse inklusiv grunde udgør omkring 188,6 mia. kr. 1, hvilket svarer til en gennemsnitlig værdi pr. kommune på omkring 1,9 mia. kr. I de 188,6 mia. kr. har det dog ikke været muligt at adskille ejendoms- og grundværdier, og derfor indeholder tallet både grund- og ejendomsværdier Da grunde skønsmæssigt udgør omkring procent af den samlede værdi, har de kommunale ejendomme ifølge denne opgørelse altså en samlet værdi på mellem mia. kr. Da opgørelsen fra Danmarks Statistik ikke afspejler de aktuelle markedsværdier, vurderes den dog til at have en risiko for at undervurdere den samlede værdi af den kommunale ejendomsmasse. Bygherreforeningen har i rapporten Organisering af kommunale bygherre- og ejendomsforvaltningsopgaver, 2006, opgjort det kommunale bygningsareal til ca. 29,5 mio. etagemeter og beregnet på grundlag af en værdiansættelse på kr./m 2. den samlede værdi til ca. 200 mia. kr. Samme rapport vurderer, at de årlige anlægsinvesteringer i kommunerne udgør ca. ti mia.kr., mens vedligeholdelsesarbejdet i 2006 er budgetteret til 2,3 mia.kr Da der således er forskellige skøn for værdien af den samlede kommunale ejendomsmasse, er det valgt i lighed med analysen Ejendomsadministration i kommuner og regioner bedre rammer for velfærd udgivet af Styregruppen for Tværfaglige samarbejder (STS) 2 i 2008, som arbejdsantagelse at tage udgangspunkt en samlet værdi af de kommunale ejendomme på 188,6 mia. kr. Derved ignoreres, at grunde også indgår i dette skøn, men samtidig er det forsøgt at finde et kompromis mellem de eksisterende skøn, der til en vis grad tager højde for en eventuel undervurdering af de kommunale ejendomme i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Kommunernes bygningsmasse Fra Danmarks Statistik er anvendt et udtræk fra 2007 indeholdende data på samtlige kommunale bygninger givet ved bygningernes etage-m 2, total m 2, byggeår og bygningstype. Listen indeholder samlegrupper af bygninger, fordelt over 28 forskellige bygningstyper. Da disse bygningstyper med rimelighed kan slås sammen i mere overordnede kategorier, er de 28 bygningstyper sammenlagt til 6 overordnede bygningstyper. Vedligeholdelsesudgifter og tilstandsniveau Fra undersøgelsen Ejendomsadministration i kommuner og regioner bedre rammer for velfærd er anvendt skøn for kommunernes vedligeholdelsesudgifter og skøn for tilstandsniveauet for de kommunale bygninger fastlagt gennem en stikprøveundersøgelse. Rambøll har bidraget til undersøgelsen i form af indsamling og analyse af data om den faktiske ejendomsadministration og formidling af disse input og resultater til STS. Konkret har Rambøll gennemført følgende hovedaktiviteter: En web-baseret survey henvendt til alle 98 kommuner, hvoraf 65 kommuner har svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 66,3 pct. Personlige interviews med bygningschefer i 12 kommuner og 2 regioner suppleret med kvalitative interviews med relevante kommuner. 1 Ejendomsværdien omfatter for kommunerne funktionerne , og i den autoriserede kontoplan. 2 Slots- og Ejendomsstyrelsen, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, det tidligere Velfærdsministerium og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

11 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 10 Registreringer af tilstandsniveauet for 300 ejendomme på samlet m 2 i 7 udvalgte kommuner og 1 region (dog kun bygninger vedr. psykiatri) Anvendte nøgletal Fra V&S Prisbogen udgivet af Byggecentrum og fra Rambølls eksperter er anvendt forskellige enhedsomkostninger såsom renoveringsudgift pr. m 2 og anlægsudgift pr. m 2 for forskellige typer af kommunale bygninger. Disse enhedsomkostninger er videre indgået i beregningen af størrelsen på de investeringer, som er nødvendige med henblik på at afhjælpe kommunernes bygningsmæssige efterslæb gennem afhjælpende og oprettende vedligehold Anvendte modeller Rambøll har udviklet en model, der beregner udviklingen af ejendomsværdien på grundlag af et kendt forløb af bygningernes tilstandsgrad, med henblik på at beskrive udviklingen i bygningers tilstandsgrad og de økonomiske konsekvenser ved givne tilstandsniveauer. Det overordnede formål med modellen er: At kunne dokumentere omfang og ressourcer for det fremtidige vedligehold i forhold til et givet kvalitetsniveau. Inden for en given økonomisk ramme at åbne mulighed for at prioritere og regulere på det ønskede kvalitetsniveau. At kunne dokumentere et eventuelt bygningsmæssigt efterslæb. Modellen består af to faser: Fase 1 er en beregning af den vægtede gennemsnitlige tilstandsgrad (VGT) sammenholdt med det totale beløb, der investeres til vedligehold. Modellen viser, hvorledes der opnås mest vedligehold for pengene i forhold til at fastholde VGT i et givet budgetår 3. Fase 2 sammenholder beregningen af VGT med bygningsdelenes levetider og omkostningerne ved at gå fra en tilstandsgrad til en anden. Derved opnås mulighed for en automatisk beregning af de økonomiske konsekvenser i forhold til udviklingen i bygningernes tilstandsgrad. I analysen anvendes modellen til at beregne de vedligeholdelsesudgifter, kommunerne årligt skal anvende, hvis tilstanden af deres bygninger skal fastholdes på et bruger- og byggeteknisk tilfredsstillende niveau. Modellen anvendes endvidere til at beregne det bygningsmæssige efterslæb, kommunerne genererer ved det nuværende niveau for forebyggende vedligehold. Modellen er baseret på følgende antagelser: Beregningerne tager udgangspunkt i to forskellige skøn over kommunernes nuværende investeringer i bygningsvedligehold. Vurdering af bygningernes tilstandsgrad er foretaget på baggrund af Rambølls erfaringer med kommunal bygningsdrift og en tidligere undersøgelse, jf. Vedligeholdelsesudgifter og tilstandsniveau i afsnit ovenfor. Beregningen af bygningernes ejendomsværdi er baseret på kommunernes åbningsbalance, jf ovenfor. Den anvendte ejendomsværdi er således ikke et udtryk for bygningernes salgsværdi. Det er en teknisk betragtning af ejendomsværdiens udvikling på baggrund af ejendommenes forfald over tid. Vurderingen af behovet for opretning af bygninger er baseret på Rambølls matematiske model til simulering af forskellige budgetscenarier med udgangspunkt i, at bygningerne oprettes til en gennemsnitlig tilstandsgrad på 1.5 til 2.0, jf. afsnit 3.2 ovenfor. Alle tal er baseret på V&S prisbøgernes nøgletal for vedligehold af bygninger Renovering og drift 2010, jf. afsnit ovenfor. 3 Fase 1-modellen kan ikke på nuværende tidspunkt automatisk vise udviklingen af VGT i forhold til en ændret økonomi, da VGT er et øjebliksbillede af tilstandsgraden ved en given økonomi, og da der ikke er en kobling til levetider mv.

12 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 11 Det bygningsmæssige vedligeholdsefterslæb afvikles ved dels at oprette bygningerne til en bygningstilstand over 2, samt ved at øge det forebyggende vedligehold således, at niveauet kan fastholdes. Der er en klar sammenhæng mellem bygningstilstand og bygningsværdi og derigennem en sammenhæng mellem bygningsværdi og vedligeholdelse. I modellen er der antaget et lineært forhold mellem vedligeholdelse og værditabet i bygningsmassen. Dette er en konservativ antagelse, idet denne antagelse ikke tager hensyn til det accelererede forfald, der finder sted for ældre bygninger. Det har imidlertid ikke været muligt empirisk at underbygge dette forhold med aktuelle data fra de kommunale bygninger.

13 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Scenarier Som beskrevet indledningsvist til dette kapitel opstilles der som led i konsekvensanalysen forskellige scenarier, som sammenlignes med hinanden. Disse scenarier viser på forskellig vis, hvorledes tilstanden af de 6 overordnede typer af kommunale bygninger udvikler sig over en 10- og 20-årig tidshorisont givet deres nuværende tilstand, byggeår og de ressourcer, der er afsat til forskellige former for vedligeholdelse. Et givet scenarium består af forskellige niveauer af investeringer, vedligehold og eventuelt værditab i den kommunale bygningsmasse hen over den valgte tidshorisont, jf. nedenfor. SCENARIUM INVESTERING VEDLIGEHOLD VÆRDITAB Status quo-scenarium Grundscenariet, som alle øvrige scenarier sammenlignes med, er det såkaldte status quoscenarium. I dette scenarium beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en fortsættelse af den nuværende praksis for bygningsvedligehold i kommunerne. Investering I dette scenarium er det antaget, at der ikke foretages investeringer i oprettende vedligehold. Dette betyder ikke, at der ikke sker oprettende vedligehold i kommunerne i dag, men antagelsen er udelukkende et resultat af utilstrækkelig viden om disse aktiviteter. Som arbejdsantagelse er derfor givet, at kommunernes samlede investeringer i vedligehold sker i forebyggende aktiviteter. Denne antagelse betyder, at det vurderede værditab i de kommunale bygninger bliver mindre end, hvis der i analysen blev antaget både oprettende og forebyggende vedligehold inden for de afsatte økonomiske rammer. Hvis det således eksempelvis blev antaget, at kommunerne brugte 70 procent til forebyggende vedligehold, og 30 procent til oprettende vedligehold, vil dette indledningsvis forbedre den gennemsnitlige tilstandsgrad for bygningsmassen. Denne tilstandsforbedring vil dog være ret ubetydelig, da de nybyggede arealer kun vil udgøre en ret lille andel af det samlede etageareal. Den gode tilstand af de nybyggede arealer vil gøre, at disse forværres langsommere end den øvrige bygningsmasse, hvilket også vil have en gavnlig virkning på den gennemsnitlige tilstandsgrad, men igen vil denne kun påvirkes meget lidt pga. nybyggeriets beskedne andel af det samlede etageareal. Men da der samlet set bruges færre penge til forebyggende vedligehold, må man forvente, at der over en længere tidsperiode forekommer et hurtigere fald i bygningsmassens gennemsnitlige tilstandsgrad, hvilket vil have stor negativ indflydelse på bygningsmassens samlede ejendomsværdi. For derfor ikke at komme til at overvurdere de negative konsekvenser på et utilstrækkeligt grundlag er det besluttet, at grundscenariet skulle baseres på en antagelse om, at de tilgængelige midler udelukkende anvendes til forebyggende vedligehold. Vedligehold Scenariet har som udgangspunkt, at kommunerne fastholder deres nuværende udgiftsniveau for bygningsvedligehold også i fremtiden. Det er imidlertid vanskeligt præcist at vurdere kommunernes nuværende vedligeholdelsesudgifter, hvilket skyldes, at der ikke er krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering på dette område. I undersøgelsen Ejendomsadministration i kommuner og regioner bedre rammer for velfærd. er der foretaget et skøn på vedligeholdelsesudgifterne på 2,6 mia. kr. om året. Dette skøn er baseret på oplysninger om budgetter til vedligeholdelse i 2007, som kommunerne har angivet i en

14 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 13 spørgeskemaundersøgelse, samt en række forskellige forudsætninger. Fra denne beregning fremgår ligeledes, at udgifterne til udvendig vedligeholdelse er ca. 1,6 mia. kr., mens de anslåede udgifter til indvendig vedligeholdelse udgør omkring 1,0 mia. kr. Med henblik på at forsøge at bekræfte dette vedligeholdelsesskøn har Rambøll derfor foretaget en alternativ beregning ved brug af den autoriserede kontoplan, jf. bilag 1. Denne viser, at vedligeholdelsesudgifterne i 2007 var omkring 2,0 mia. kr., og at disse udgifter i nominelle termer er steget med omtrent 100 mio. kr. om året til henholdsvis 2,1 i 2008 og 2,2 mia. kr. i Forskellen mellem de to skøn givet ved 0,6 mia. kr. (= 2,6-2,0 mia. kr.) kan blandt andet henføres til, at den bygningsvedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, ikke er medtaget i skønnet baseret på den autoriserede kontoplan. Det er dog ikke muligt præcist at fastlægge udgifterne til den vedligeholdelse, som er foretaget af kommunernes egne ansatte, hvorfor en præcis afdækning af forskellen ikke kan dokumenteres. Som nævnt er skønnet på de 2,6 mia. kr. baseret på kommunernes egne angivelser af de budgetterede udgifter til vedligehold i Det er imidlertid Rambølls vurdering, at dette skøn kan vise sig at være for højt i forhold til de reelle udgifter, kommunerne anvender til egentligt oprettende og forebyggende vedligehold. Dette ud fra følgende betragtninger: I forbindelse med kommunernes interne administration af ejendomsfunktionen er det almindeligt, at lønomkostninger til medarbejderne i et vist omfang finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Dette betyder, at der fragår beløb fra den egentlige drift og vedligeholdelse af bygningerne til aflønning af det administrative personale. Ifølge Rambølls erfaringer udgør aflønningen af medarbejdere i flere kommuner omkring 25 procent af det samlede vedligeholdsbudget. I kommunernes budgetter er der sjældent afsat midler til mindre løbende ombygninger og funktionstilpasninger, hvorfor disse ligeledes finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Det er Rambølls erfaring, at denne post i flere kommuner ligeledes udgør omkring 25 procent af det samlede vedligeholdsbudget. Rambøll vurderer således, at det i en række kommuner kun er omkring halvdelen af de samlede budgetterede vedligeholdelsesudgifter, som faktisk anvendes til bygningsvedligehold. Rambøll har ikke tilstrækkelig med empirisk belæg for at antage, at dette gør sig gældende i samtlige kommuner. Men disse to forhold understeger, at der er en risiko for, at de reelle udgifter til vedligehold er lavere end de 2,6 mia. kr. På den anden side foreligger der ingen præcise opgørelser over, hvor mange midler kommunerne afsætter til genopretning på deres anlægsudgifter, hvilket kan betyde flere vedligeholdelsesudgifter og derved modvirke de to ovennævnte forhold. I alt i alt eksisterer der således en række usikkerheder omkring de præcise niveauer for kommunernes vedligeholdelse, som ikke umiddelbart lader sig løse uden større gennemgange af kommunernes regnskaber. Rambøll har derfor valgt at vurdere niveauet ved anvendelse af deres bygningsmodel. Konkret sker dette ved at indsætte forskellige beløb til vedligeholdelse og for hvert af disse beløb at beregne de tilhørende bygningstilstande. På baggrund af denne fremgangsmåde fremgår, at et vedligeholdelsesniveau på 2,6 mia. kr. svarer til, at de kommunale bygninger har en tilstandsgrad mellem 2-3, hvilket konkret medfører: At bygningsdelen varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til, at den er nedbrudt og skal udskiftes. At funktionen er nedsat eller er ophørt. At der er fare for følgeskader. Med forbehold over for, at de kommunale bygningers tilstand er blevet yderligere forværret inden for de sidste tre år, svarer et tilstandsniveau på 2-3 i Rambølls model til det tilstandsniveau, som blev målt i forbindelse med undersøgelsen Ejendomsadministration i kommuner og regioner

15 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 14 bedre rammer for velfærd 4. Dermed gives indirekte en vis bekræftelse på, at niveauet for kommunernes vedligehold på såvel drifts- og anlægskonti er i omegnen af de 2,6 mia. kr. Det er derfor dette niveau, som anvendes som udgangspunkt for vedligehold i status quo-scenariet. Værditab Som følge af antagelsen om fortsættelse af det nuværende niveau for vedligehold i kommunerne, sker der i status quo-scenariet et markant værditab i den kommunale bygningsmasse. Som det fremgår ovenfor medfører en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau en tilstandsgrad på mellem 2-3, hvor bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter over til, at de er nedbrudte og skal udskiftes. Det konkrete værditab i den kommunale bygningsmasse som følge af dette vedligeholdelsesniveau beregnes i Rambølls bygningsmodel, jf ovenfor. Udgangspunktet for denne beregning er værdien af den kommunale ejendomsmasse på 188,6 mia. kr. som angivet i den kommunale åbningsbalance pr. 1. januar 2007, jf. afsnit ovenfor. Denne værdi fremskrives under den nævnte antagelse om en fortsættelse af det nuværende vedligeholdelsesniveau i kommunerne, jf. Figur 4.2 nedenfor. Figur 4.2: Værditab i den kommunale bygningsmasse i status quo-scenariet, (mia. kr) Status Quo scenarium Som det fremgår, medfører en fortsættelse et fald i værdien af den kommunale ejendomsmasse på omkring 100 mia. kr. over de næste 20 år fra omkring 175 mia. kr. primo 2010 til omkring 75 mia. kr. ultimo I Bilag 3 er vist en detaljeret beskrivelse af værditabet i den kommunale bygningsmasse opdelt på bygningstype og bygningsalder. Oversigt I status quo-scenariet medfører en fortsættelse af kommunernes nuværende udgiftsniveau for bygningsvedligeholdelse - skønnet til maksimalt 2,6 mia. kr. om året en værdiforringelse i bygningsmassen på gennemsnitligt 4,7 mia. kr. om året, svarende til 52,6 mia. kr. i perioden eller 98,2 mia. kr. i perioden , jf. Tabel 4.1 nedenfor. 4 I denne undersøgelse blev de kommunale bygningers tekniske niveau målt til mellem på en skala fra 0-100, hvor 40 svarer til 2,5 i Rambølls model og 60 svarer til 2,0 i modellen.

16 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 15 Tabel 4.1: Investering, vedligehold og værditab status quo-scenarium Status quo-scenarium (mia. kr.) Årligt Investering Vedligehold 2,6 28,0 53,5 Værditab 4,7 52,6 98,2 Det skal dog understreges, at der er en risiko for, at værditabet i bygningsmassen i dette scenarium kan blive større end de estimerede 4,7 mia. kr. om året. Dette skyldes, at Rambølls model antager et lineært forhold mellem vedligeholdelse og værditab i bygningsmassen, hvilket er en konservativ antagelse, der ikke tager hensyn til det accelererede forfald, som finder sted for ældre bygninger Investeringsscenarium I I investeringsscenarierne beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en genopretning af kommunale bygninger til en tilfredsstillende tilstand gennem investeringer i oprettende vedligehold, og derefter ved gennemførelse af afhjælpende og forebyggende vedligehold, der sikrer en stabil og byggeteknisk tilfredsstillende tilstand. Hvorledes investeringer i genopretning konkret kan og skal gennemføres rent finansielt bør være genstand for en selvstændig analyse og drøftelser mellem de ansvarlige parter. Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor er behov for at overveje alternative måder at finansiere vedligehold af kommunernes bygninger. I kapitel 5 nedenfor foreslås derfor en række forskellige modeller til finansiering ved genopretning af kommunernes bygninger. Investering I investeringsscenarium I antages, at kommunerne løbende investerer ca. 1,2 mia. kr. om året i oprettende vedligehold, hvormed bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad hæves til 1,5 2,0 over en 20-årig periode. Vedligehold Sideløbende investeringerne i oprettende vedligehold antages videre, at kommunerne hæver udgifterne til afhjælpende og forebyggende vedligehold med henblik på at fastholde bygningstilstanden på 1,5-2,0. Ved anvendelse af Rambølls bygningsmodel vil sikring af dette bygningstilstandsniveau kræve, at de årlige vedligeholdelsesudgifter stiger fra de nuværende ca. 2,6 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Værditab Trods investeringer i oprettende vedligehold og det forhøjede forebyggende vedligehold, vil der i dette scenarium i lighed med status quo-scenariet ske et fald i bygningsmassens værdi de første 5 år. Herefter knækker kurven, men først hen imod slutningen af den betragtede periode er den samlede ejendomsværdi igen på et niveau, der nærmer sig 2007-niveauet, jf. Figur 4.4 nedenfor. Overblik I investeringsscenarium I medfører øgede investeringer i oprettende og forebyggende vedligehold på samlet set 2,0 mia. om året fra de nuværende ca. 2,6 til ca. 4,6 mia. kr. - en stigning i bygningernes tilstandsniveau til 1,5 2,0 over en 20-årig periode. Trods øgede investeringer sker der en værdiforringelse i bygningsmassen især i starten af perioden. Dette indhentes dog senere, og hen over perioden er der kun et mindre tab på 2,9 mia. kr. I alt investeres knap 25,0 mia. kr. i oprettende vedligehold og 71,9 mia. kr. i forbyggende vedligehold, jf. Tabel 4.2 nedenfor.

17 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 16 Tabel 4.2: Investering, vedligehold og værditab investeringsscenarium I Investeringsscenarium I (mia. kr.) Årligt Investering 1,2 13,1 25,0 Vedligehold 3,4-3,5 37,4 71,9 Værditab 0,1 21,4 2, Investeringsscenarium II Investering I investeringsscenarium II investeres konsekvent i opretning af bygninger, der er ældre end 30 år. Opretningen sker ved renovering af klimaskærm og tekniske installationer, og investeringerne kommer i større portioner end i investeringsscenarium I. I perioderne og investeres således samlet set ca. 20 mia. kr. og hermed hæves bygningernes gennemsnitlige tilstandsgrad til 1,5 2,0 på en kortere årrække givet ved ca. 5 år. Vedligehold For at fastholde denne tilstandsgrad investeres yderligere 0,4 mia. kr. i oprettende vedligehold i perioden , ligesom der investeres 3,4 mia. kr. om året til afhjælpende og forebyggende vedligehold. Værditab Ved denne investeringsstrategi knækkes værditabskurven hurtigt og stabiliseres på en samlet ejendomsværdi på ca. 180 mia. kr. allerede i 2015, jf. Figur 4.4 nedenfor. Overblik I investeringsscenarium II medfører den mere aggressive investeringsstrategi i oprettende vedligehold en hurtigere stigning i bygningernes tilstandsniveau og en meget lavere værdiforringelse i bygningsmassen. Dette betyder, at investeringerne i oprettende vedligehold samlet set bliver lavere, og over perioden investeres kun 21,5 mia. kr. mod knap 25,0 mia. kr. i investeringsscenarium I, jf. Tabel 4.3 nedenfor. Tabel 4.3: Investering, vedligehold og værditab investeringsscenarium II Investeringsscenarium II (mia. kr.) Årligt Investering 1,0 11,0 21,5 Vedligehold 3,4 37,4 71,9 Værditab 0,1 1,7 1,7

18 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Analyse og resultat Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse Forskellen mellem scenarierne over en 10-årig og 20-årig tidshorisont vil indikere, om der er en økonomisk gevinst ved at vælge en anden strategi end den nuværende praksis for bygningsvedligehold. Forskellen mellem scenarierne beregnes ved nettonutidsværdien (NPV) af nettoudgiftsstrømmen, hvor sidstnævnte er udgifterne i hvert af scenarierne fratrukket hinanden over de nævnte 10- og 20-årige tidsperioder. Analysen har vist, at hvis kommunerne skal have et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres bygninger, skal de årlige udgifter til forebyggende vedligehold stige fra de nuværende 2,6 til 3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i oprettende vedligehold på mellem mia. kr. Disse investeringer kan enten foretages aggressivt over 5-årige perioder eller løbende over de næste år. Overordnet set skal kommunernes udgifter til oprettende og forebyggende vedligehold stige fra 2,6 mia. kr. til omkring til gennemsnitligt 4,3-4,6 mia. kr. om året, jf. Figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3: Samlede vedligeholdelsesudgifter Status quo- og investeringsscenarier, ,0 5,0 4,0 (mia. kr) 3,0 2,0 1,0 0, Status Quo scenarium Investeringsscenarium I Investeringsscenarium II Som yderligere beskrevet er det dog ikke ligegyldigt, hvorledes de øgede investeringer implementeres. En aggressiv investeringsstrategi med større portioner af investeringer i 5-årige perioder, som illustreret i investeringsscenarium II, giver en hurtigere forbedring i bygningernes tilstand og dermed et mindre værditab i bygningsmassen. Samlet set betyder dette lavere samlede investeringer i kommunernes bygninger, jf. Figur 4.4 nedenfor.

19 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 18 Figur 4.4: Værdien i den kommunale bygningsmasse Status quo- og investeringsscenarier, (mia. kr) Status Quo scenarium Investeringsscenarium I Investeringsscenarium II Uanset investeringsform vil det dog være en god forretning for kommunerne at investere mere i deres bygninger. Det store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det nuværende vedligeholdelsesniveau, betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter som investeringer i genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger. I en nettonutidsværdibetragtning (NPV) er der over en 20-års horisont et overskud på henholdsvis 18,2 og 28,0 mia. kr. ved genopretning af de kommunale bygninger frem for en fortsættelse af den nuværende vedligeholdelsesstrategi, jf. Tabel 4.4 nedenfor. Tabel 4.4: Økonomisk konsekvensanalyse Genopretning af de kommunale bygninger Økonomisk konsekvensanalyse (mio. kr. og %) Investeringsscenarium I vs. Status quo-scenarium NPV (7 % diskonteringsrente) Investeringsscenarium II vs. Status quo-scenarium NPV (7 % diskonteringsrente) Optimal strategi for kommunalt bygningsvedligehold En sammenligning mellem de to investeringsscenarier viser, at den aggressive investeringsstrategi i scenarium II giver lavere samlede investeringer, lavere værditab i den kommunale bygningsmasse og hurtigere stigning i de kommunale bygningers tilstand. Anbefalingen er derfor, at dette er den optimale strategi for kommunernes fremtidige bygningsvedligehold.

20 DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD OVERVEJELSER OM FINANSIERING AF BYGNINGSVED- LIGEHOLD Som beskrevet i de forrige kapitler bør implementering og finansiering af investeringer i genopretning og vedligehold af de kommunale bygninger være genstand for en selvstændig analyse og drøftelser mellem de ansvarlige parter. Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor er behov for at overveje alternative måder til vedligeholdelse af kommunernes bygninger. Rambøll foreslår på denne baggrund: Ved nybyggeri at overveje at organisere sig i OPP-selskaber. Ved vedligehold at organisere sig i store driftspartnerskaber eller at anvende SALB, ESCO eller i partnerskaber, hvor kommunerne fastholder ejerskabet til bygningerne gennem udbud af driften af hele bygningsporteføljen. Endelig er der mulighed for at bundte opgaverne og udbyde dem i store klumper. Disse organisationsformer vil i kraft af, at der indgås længerevarende kontrakter, også bidrage til at sikre den nødvendige budgetsikkerhed i kommunerne for det fremtidige vedligehold. Nedenfor er hver af de foreslåede organisationsformer beskrevet nærmere. 5.1 OPP OPP er betegnelsen for en metode til at håndtere privat involvering i et offentligt byggeri, bygningsdrift mv. Der kan ikke opstilles en egentlig definition af OPP, men en afgrænsning kan foretages ved hjælp af følgende tre betingelser: Den private del af finansieringen er substantiel. Finansiering, design, etablering og drift er koblet sammen i et samlet udbud. Der foretages en systematisk, økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og den private part. Regeringen ønsker at fremme OPP i byggeriet. Således fremhæves OPP i den statslige byggepolitik som en metode, der kan medvirke til at fremme effektivitet og kvalitet i dansk byggeri, og som samtidig vil kunne understøtte de statslige bygherrers hensyn til dels slutbrugerne, dels staten selv. For at fremme udbredelsen af OPP stilles der i statsbyggeriet krav om, at de statslige bygherrer foretager en vurdering af, om de konkrete byggerier skal gennemføres som et offentligt-privat partnerskab. Eksempler: Blandt gennemførte eksempler er skolebyggerier i Trehøje og Langeland kommuner, og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn Kommune, samt bygning af daginstitution i Skanderborg Kommune, jf. Box 5.2 nedenfor.

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Notat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten

Notat 6. april Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Notat 6. april 2016 Udkast til kommissorium for ejendomsanalyse Mere velfærd færre mursten Indledning Skanderborg Kommune ønsker med projektet Mere velfærd færre mursten at optimere ejendomsanvendelsen

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration. Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration. Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring Drifts og vedligeholdelsesprocessen Identificering Scenarier Organisering Udførsel

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen J Knudsen Driftsbudgettet Aftaleperiode Efter Aftaleperiode Processen Møde Ja/ Nej Ja/ Nej

Læs mere

Revideret Forslag til ejendomsstrategi

Revideret Forslag til ejendomsstrategi Revideret Forslag til ejendomsstrategi Bruger Økonomi Bygning 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrund og udfordringer... 4 Vision... 6 Mission... 6 Mål... 6 Hvor skal vi hen?...

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Mulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen.

Mulighederne for at høste økonomiske gevinster ved arealoptimering vil kunne øges ved at tænke på tværs af organisationen. PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 03 Kommunale Ejendomme Faktabeskrivelse Serviceområdet indgår i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Afdelingen varetager vedligeholdelse af tag,

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Vision: Vi bygger broer til fremtiden Den grønne vækstkommune

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Benchmark Greve HTK Facility Management

Benchmark Greve HTK Facility Management Benchmark Greve HTK Facility Management 2012 Hvad har vi undersøgt? Teknisk service Organisering Opgavefelt Økonomi Drift og vedligeholdelse af ejendomme Opgaveportefølje Organisering Pris per kvadratmeter

Læs mere

Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration. Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration. Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring Drifts og vedligeholdelsesprocessen Identificering Scenarier Organisering Udførsel

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012 Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen

Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt Opsummering helhedsplanen Hvad er ESCO? ESCO står for Energy Service Company, og i et ESCOsamarbejde indgår bygningsejeren (den offentlige myndighed) et samarbejde med

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

MODEL TIL BRUG VED VURDERING

MODEL TIL BRUG VED VURDERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse IKAST-BRANDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Vallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1

Vallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1 ESCO i Vallensbæk Vallensbæk k Kommunale Ejendomme ESCO i Vallensbæk 1 Indledning Et ESCO er en relativ ny forretningsmodel for energirigtig renovering af offentlige og private ejendomme påp det danske

Læs mere

Kommunens ejendomme udfordret

Kommunens ejendomme udfordret Organisation af FM opgaverne i Esbjerg Kommune Bygherrerådgivning Udv. Vedligehold Energistyring Indv. vedligehold Pedelfunktion Udlejning af land-/ erhvervsejendomme Udlejning ældreboliger og beboelsesejendomme

Læs mere

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger 4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger J.nr.: 82.00.00.G01 Sagsnr.: 10/31866 BESLUTNING I EJENDOMS OG AREALUDVALGET DEN 01092010 Fraværende: Ingen. Taget til efterretning. INDSTILLING

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner

Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Kortlægning af Offentligt - Privat Samspil i forbindelse med byggeri, renovering, drift og vedligehold af skoler i danske kommuner Definitioner og ordforklaring Offentligt-Privat Samspil (OPS) Samlebetegnelse

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45

Læs mere

Svendborg Kommune Strategi for bygningsvedligeholdelse

Svendborg Kommune Strategi for bygningsvedligeholdelse Svendborg Kommune Strategi for bygningsvedligeholdelse Dato: 9. marts 2016 Rev.: Side 1 af 10 Sagsid: 15/29801 Svendborg Kommune - Strategi for bygningsvedligeholdelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Finansiering og ESCO KMO 205 Ver. 3.0 21.08.2013 Agenda Indledning Finansiering af energibesparelser ESCO og incitamentsmodeller Learning points Perspektivering

Læs mere

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering

Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering Vedligehold i Bygningsstyrelsen 1 Introduktion Med den statslige huslejeordning (SEA-reformen af november 2015) afsættes der fra 2017 en ny pulje

Læs mere

GENNEMGANG AF 6 FOLKESKOLER I ALLERØD KOMMUNE - SAMMENFATTENDE NOTAT

GENNEMGANG AF 6 FOLKESKOLER I ALLERØD KOMMUNE - SAMMENFATTENDE NOTAT 07.04.2017 GENNEMGANG AF 6 FOLKESKOLER I ALLERØD KOMMUNE - SAMMENFATTENDE NOTAT 1. INTRODUKTION I nærværende notat med tilhørende bilag er angivet resultaterne af de undersøgelser der er foretaget på Allerød

Læs mere

Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning.

Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Bygningskontoret Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og 2010. Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 1.

Læs mere

Ejendomsstrategi Varde Kommune

Ejendomsstrategi Varde Kommune Ejendomsstrategi Varde Kommune 2017-2022 1 Varde gamle Rådhus 2 Indholdsfortegnelse Fra mange m² til smarte m² Grunddata let anvendelige og valide grunddata Arealoptimering Smartere ud nyttelse af kvadratmeter

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 RENOVERING OG VEDLIGEHOLD www.byggeteknik.com 1 BYGGE- OG MILJØTEKNIK A/S Carsten Pietras Direktør Bygge- og Miljøteknik A/S Mobil telefon 0045 3070

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013 KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME Bilag 1 Oktober 2013 VEDLIGEHOLDELSESPLAN 2014 1. Indledning Vedligeholdelsesplanen specificerer kriterierne for udvælgelse af de udvendige vedligeholdelsesopgaver,

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010.

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10 Afgjort den 3. juni 2010 138 Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der indgås

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Skanderborg Kommune Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Efter aftale med Skanderborg Kommune har vi foretaget en totaløkonomisk beregning i forbindelse med etablering

Læs mere

Høringsnotat fælles ejendomsdrift

Høringsnotat fælles ejendomsdrift 19-05-2015 Kit Kristine Meyer Direkte: 7257 7338 Mail: kit@jammerbugt.dk Sagsnr.: 82.00.00-G00-4-12 Høringsnotat fælles ejendomsdrift I forbindelse med høring vedrørende fælles ejendomsdrift i Jammerbugt

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Notat. Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg. Kopi til: Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012.

Notat. Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg. Kopi til: Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 13. september 2012

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012 KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME Bilag 1 14. juni 2012 NOTAT OM PRIORITERINGSPRINCIPPPER 2013 1. Indledning Nærværende notat specificerer kriterierne for udvælgelse af de vedligeholdelsesopgaver,

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Byggesymposie 2013 Ålborg, Middelfart og København. Udviklingen inden for ejendomsområdet i kommunerne

Byggesymposie 2013 Ålborg, Middelfart og København. Udviklingen inden for ejendomsområdet i kommunerne Byggesymposie 2013 Ålborg, Middelfart og København Udviklingen inden for ejendomsområdet i kommunerne Temaer: - KTC spørgeskema - Udfordringer på ejendomsområdet Staten fokus på ejendomsområdet Vedligeholdelse

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse

Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Mini - Byggekonference Byggeriet i Bevægelse Kommunale bygge- og renoveringsprojekter v. Peter Munk, Afdelingsleder Teknisk Service, Frederikshavn Kommune Kommunens investeringsoversigt for perioden 2010

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere