KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY

Transkript

1 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser

2 Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Hvad er en kommuneplan... 3 Hvad er et kommuneplantillæg Retsvirkninger... 3 REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 Kommuneplantilæggets baggrund og redegørelse... 5 Miljøvurdering... 6 Klagevejledning REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA Udlæg af skovrejsningsområder... 7 Vedtagelse... 7 Kortbilag Kp Kortbilag Kp Forslag til kommuneplantillæg Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 er fremlagt fra den. maj 2015 til den Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til forslaget til kommuneplantillæg i offentlighedsperioden. Dine bemærkninger skal være os i hænde senest den og kan sendes til os på én af nedenstående tre måder: 1. assens@assens.dk 2. Assens Kommune Rådhus Allé Assens 3. direkte til Assens Kommune fra din e-boks/digitale postkasse Har du spørgsmål til forslaget til kommuneplantillæg, er du velkommen til at rette henvendelse til Planafdelingen,

3 Retsvirkninger KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Assens Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer kan anvendes. Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommunplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Efter Lov om planlægning har byrådet ret/ pligt til at tilvejebringe nye planer, eller til at ændre eller ophæve eksisterende planer. Disse ændringer foretages gennem udarbejdelse af et kommuneplantillæg. For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i planlægningen, skal et forslag til kommunplantillæg offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning om lokalplanen. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til forslaget. Retsvirkninger Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget, skal kommunalbestyrelsen ifølge planlovens 12 virke for kommuneplantillæggets gennemførelse. Indenfor byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Indenfor byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt 3

4 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Kort 1: Skovrejsningstema omkring Holmehave og Borreby kildepladser i Kommuneplan inden revision 4

5 Redegørelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 TIL KOMMUNEPLAN FOR ASSENS KOMMUNE BAGGRUND OG REDEGØRELSE Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i kortlægningsområdet Odense Vest er vedtaget i Byrådet den 26. november Det fremgår af indsatsplanen, at Vand- Center Syd skal gøre en indsats for at beskytte grundvandet inden for indvindingsoplandet til kildepladserne i Odense Vest (Borreby og Holmehave Kildeplads). Indsatserne omfatter blandt andet skovrejsning samt indgåelse af dyrkningsaftaler med henblik på at reducere udvaskningen af pesticider og nitrat til grundvandsmagasinerne inden for de områder, der i indsatsplanerne er udpeget som særligt sårbare. Skovrejsning er som virkemiddel frivilligt for den enkelte lodsejer. Udpegningen af positivt skovrejsningsområde tilkendegiver kommunens ønske om skov det pågældende sted. Status som positivt skovrejsningsområde kan endvidere medføre bedre muligheder for at søge om statslig støtte til skovrejsning. Status som negativt skovrejsningsområde er derimod en direkte hindring for skovrejsning. Holmehave Området omkring Holmehave er omfattet af skovrejsningstemaet i Kommuneplan Den eksisterende afgrænsning af de positive/negative skovrejsningsområder fremgår af kort 1. På baggrund af Vandcenter Syds arbejde med at beskytte grundvandet omkring Holmehave Kildeplads er der udpeget et område, hvor indenfor muligheden for skovrejsning undersøges. Inden for dette undersøgelsesområde er der i den eksisterende kommuneplan udpeget områder som negative, positive og neutrale skovrejsningsområder. Med dette kommuneplantillæg nr. 16 udlægges hele det område, der er vist på kortbilag Kp1, som positivt skovrejsningsområde. I det område, der udlægges som positivt skovrejsningsområde omkring Holmehave Kildeplads, er der udtaget områder med vådområder, fredede områder, fremtidige veje samt større sammenhængende byområder. Borreby Området omkring Borreby Kildeplads ved Brylle er ligeledes omfattet af skovrejsningstemaet i Kommuneplan Den eksisterende afgrænsning af de positive/negative skovrejsningsområder fremgår af kort 1. På baggrund af Vandcenter Syds arbejde med at beskytte grundvandet omkring Borreby Kildeplads er der udpeget et område, hvor indenfor der ønskes rejst skov. Samtidig er der ønsker om byudvikling omkring Brylle, hvilket skal koordineres i forhold til eventuel fremtidig skovrejsning. Dette kommuneplantillæg nr. 16 udlægger derfor både positive og negative skovrejsningsområder omkring Brylle, hvor de negative skovrejsningsområder er områder, der ønskes friholdt for skov og reserveret til fremtidig mulig byudvikling. Som tilfældet er med området ved Holmehave, er der indenfor de områder ved Brylle, som med dette kommuneplantillæg udlægges til positiv/negativ skovrejsning, både negative, positive og neutrale skovrejsningsområder. Skovrejsningstemaet i Kommuneplan ændres, så områderne vist på kortbilag Kp2 uanset eksisterende status udlægges som henholdsvis positive og negative skovrejsningsområder. 5

6 Rammebestemmelser KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY I området omkring Borreby Kildeplads er 3-beskyttede naturområder og større sammenhængende byområder udtaget. Ud over at skovrejsning er et effektivt virkemiddel til beskyttelse af drikkevandsressourcen, så kan skovrejsning også bidrage væsentlig til at gøre nærområderne mere attraktive for bosætning, idet skov øger mulighederne for rekreative oplevelser samt giver mere bynær natur. MILJØVURDERING Lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en screening af planers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, og som myndigheden, i dette tilfælde kommunen, vurderer at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Der er i henhold til lov om miljøvurdering foretaget en screening af Kommuneplantillæg nr. 4. Screeningen har vist, at planen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke udarbejde en miljøvurdering. Klagevejledning i forhold til beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering Klager skal indberettes gennem Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk. Klagefristen er Enhver med retlig interesse i sagen er berettiget til at klage. Det er en betingelse for behandling af klagen, at klager indbetaler et klagegebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr., og klager vil blive opkrævet. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Yderligere vejledning om klage og gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder. 6

7 Kortbilag Kp1 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA I henhold til planloven (Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) udlægges positive og negative skovrejsningsområder som vist på kortbilag Kp1 og Kp2. VEDTAGELSE I henhold til planloven (Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) har Assens Byråd den vedtaget forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser. Byrådet har også vedtaget at sende forslaget i offentlig høring i minimum 8 uger. Kp1: Positivt skovrejsningsområde ved Holmehave Kildeplads 7

8 Kortbilag Kp2 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Kp2: Positivt skovrejsningsområde (grøn skravering) og negativ skovrejsningsområde (rød skravering) ved Borreby Kildeplads 8

9 Kommuneplantillæg nr. 14 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY MILJØVURDERING Indledning Loven om miljøvurdering af planer og programmer bevirker, at den myndighed, der udarbejder en plan, skal foretage en screening af planen og derudfra afgøre, hvorvidt planen skal miljøvurderes. Revision af skovrejsningstemaet i kommuneplanen er omfattet af lovgivningens 3, stk. 1, pkt. 1: Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug Screening af Kommuneplantillæg nr. 16 skal bidrage til, at Assens Kommune efter at have foretaget en indledende høring hos berørte myndigheder afgør, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet - og som følge heraf skal miljøvurderes. Konklusion Screeningen viser, at Kommuneplantillæg nr. 16 antages ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Kort beskrivelse af planen Kommuneplanen skal jf. planlovens 11a indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder. I de konkrete tilfælde omhandlende revision af skovrejsningstema ved Borreby Kildeplads og Holmehave Kildeplads er det primære formål, at beskytte drikkevandsressourcen. Skovrejsning er som virkemiddel effektivt til beskyttelse af grundvand, idet skoven sikrer en langsigtet beskyttelse. Skovrejsning bidrager samtidig til at øge de biologiske værdier lokalt samt øger de rekreative muligheder væsentligt. Titel: Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser Ikke relevant af negativ karakter Neutral påvirkning af positiv karakter Miljøparametre: Bemærkninger LANDSKAB OG GEOLOGI Landskabelig helhed Landbrugslandskabet ved Borreby (Brylle) består af spredte bevoksninger af hegn og krat samt småskove. I landskabet er der samtidig flere tekniske anlæg som antemasten øst for Tommerup og vindmøller. Skov kan sløre oplevelsen af tekniske anlæg samt tydeligøre grænsen mellem by og land. Landbrugs- og lavbundslandskab ved Holmehave består ligeledes af spredte bevoksninger af hegn og krab samt småskove, og området er da også omfattet af samme landskabskarakter som ved Borreby (jf. landskabsanalyse, 2013). En del af området består dog af lavbundsarealer, der ikke ønskes omfattet af positivt skovrejsningsområde. Skovrejsning i områderne vil generelt kunne understøtte nuværende struktur med småskove, og i særlig grad bidrage til at tydeliggøre afgræsningen mellem by og land. Den ændring, revisionen af skovrejsningstemaet medfører, er, at der ikke kan rejses skov i de udpegede negative skovrejsningsområder, og at der er mulighed for støtte til skovrejsning i de udpegede positive skovrejsningsområder. Bylandskab Skovrejsningsområderne er udelukkende beliggende uden for byerne. Arkitektonisk værdi Beplantningsværdi Der vil i videst mulig omfang blive opfordret til plantning med hjemmehørende arter. 9

10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Titel: Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser Miljøparametre: Forholdet mellem by og land Kystlandskab Ikke relevant af negativ karakter Neutral påvirkning af positiv karakter Bemærkninger Skovrejsning vil tydeligøre grænsen mellem by og land. Terræn Der terrænreguleres ikke i forbindelse med skovrejsning. Geologiske værdier X Området rummer særlige geologiske træk i landskabet skoven bidrager til langsigtet fastholdelse af geologiske strukturer. BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA Natura 2000 (Habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder) Habitatdirektivets bilagsarter X Nærmeste afstand til Habitatområder er ca. 1,5 km (mellem Habitatområde Odense Å mv. og skovrejsning ved Holmehave Kildeplads). Bilagsarter, der har skov som levested, vil have positiv gavn af skovrejsning. 3-områder Det vil altid kræve en forudgående dispensation at plante i beskyttede områder. Spredningskorridorer Skov vil have en væsentlig funktion som spredningskorridor for dyr og planter, der har skov som foretrukne levested. I de konkrete tilfælde er landskaberne præget af intensivt landbrug, hvor skov vil bidrage væsentligt til bedre spredning af flora og fauna primært tilknyttet skov. Fredning X Fredet område ved Verninge Kirke omfattes ikke af udpegning som skovrejsningsområde. Skovrejsning X Dyreliv X Skovrejsning vil have væsentlig positiv effekt, idet levested for arter tilknyttet skov udvides. Planteliv X Skovrejsning vil have væsentlig positiv effekt, idet levested for arter tilknyttet skov udvides. JORDBUND OG VAND Kendskab til jordforurening X Forureningsrisiko X Overfladevand (søer, åer, vådområder mv.) X Skovrejsning vil på langt sigt bidrage til renere overfladevand og dermed renere vandmiljø. Grundvand Medfører ikke ændringer af betydning for grundvandsinteressen. Okkerforurening Der er ikke registreret okkerforurening i området. Spildevandsforhold X Skovrejsning er et effektivt og langsigtet virkemiddel til sikring af en ren drikkevandsressource. BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED Levevilkår X Mulighederne for aktivt friluftsliv i lokalområder øges. Ressourcesvage grupper X Sundhed X Mulighederne for aktivt friluftsliv i lokalområder øges. 10

11 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Titel: Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser Ikke relevant af negativ karakter Neutral påvirkning af positiv karakter Miljøparametre: Bemærkninger Friluftsliv / rekreative X Der er generel adgang i skove ad veje og stier jf. bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. interesser Tilgængelighed / fremkommelighed X Tilgængeligheden til skov er af veje og stier udpegning af områderne er relativt bynær. Råderum Fører til øgede muligheder for arealanvendelser. TRAFIK Trafikal belastning X Trafikafvikling X Trafiksikkerhed X Barriereeffekt X STØJ Virksomhedsstøj Trafikstøj VIBRATIONER Vibrationer fra trafik Vibrationer fra jernbane LUFTEMMISSION Lugt Støv Trafikal luftforurening LYS Direkte lysgener for omgivelserne Refleksioner Sky-glow KLIMATISKE FAKTORER CO 2 -udledning RESSOURCER OG AFFALD Energiforbrug Vandforbrug Råstoffer Affald KULTURARV Kulturhistoriske værdier Arkæologiske værdier Kirker Arkitektonisk arv Ingen registrerede fortidsminder i områderne 11

12 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Titel: Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser Miljøparametre: Ikke relevant af negativ karakter MATERIELLE GODER Stigning i forbrugsgoder Øget handel Øget købekraft Udbud af ressourcer/ goder SIKKERHED Kriminalitet Brand SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Sociale forhold Økonomiske forhold Erhvervsliv Neutral påvirkning af positiv karakter Bemærkninger MILJØVURDERING JA NEJ BEMÆRKNINGER Konklusion X Screening gennemført den 5. maj

13

14 By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens