Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid"

Transkript

1 Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråds samarbejde om forskning, kultur og uddannelse

2 Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid Sektorplan Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråds samarbejde om forskning, kultur og uddannelse ANP 2008:753 Nordisk Ministerråd, København 2008 ISBN Layout og omslag Ágústa Ragnarsdóttir. Tryk GuðjónÓ ehf. Foto Morgunblaðið. Oplag Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljø-svanemærkeordning. Nærmere oplysninger om formandskabsprogrammet på

3 Indholdsfortegnelse Forord Forskning og kundskabernes drivkraft Kultur og kreativitet Uddannelse og kompetence

4 Forord Det nordiske kompas er overskriften for Islands formandskabsprogram for det nordiske regeringssamarbejde i I programmet beskrives i fire undertemaer de udfordringer, som nordboere står overfor i en globaliseret verden: Nordisk drivkraft, Nordisk styrke, Nordens klimasvar og Et globaliseret Norden. Styrken i det nordiske samarbejde begrundes bl.a. i fleksibiliteten i det tværsektorielle samarbejde. Derfor har undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet besluttet at fremlægge et fælles formandskabsprogram for områderne forskning, kultur og uddannelse under mottoet Uddannelse, kreativitiet og entreprenørskab i globaliseringens tid. Der lægges vægt på, at der samarbejdes på tværs af ministeriets tre områder såvel som andre sektorer for at nå vores mål. Det islandske formandskabs fokus på områderne forskning, kultur og uddannelse tager udgangspunkt i de nordiske statsministres erklæring i Punkaharju i 2007 og Riksgränsen i 2008 om reaktionen på globaliseringen og klimaændringer og hvordan disse påvirker konkurrenceevnen og levevilkårene i de nordiske lande. I deres erklæringer understreger statsministrene betydningen som menneskelige ressourcer, uddannelse, videnskabelig forskning og innovation har i forhold til de nye udfordringer som globaliseringen medfører. Der fokuseres endvidere på erhvervslivet som en vigtig samarbejdspartner og aktør i det nordiske samarbejde på dette område. En strategi for bæredygtig udvikling i det nordiske samarbejde i perioden er nu under udarbejdelse. Strategien omfatter mange samarbejdsområder og danner således også et grundlag for det islandske formandskabsprogram for forskning, kultur og uddannelse og vil blive fulgt op af et tværfagligt samarbejde med andre sektorer. De nordiske landes omstillingsevne, innovationskraft og initiativ til at møde ændringer, har klare kulturelle rødder. Derudover spiller tværfagligt samarbejde og koblingen mellem kunstnerisk kreativitet, kultur og erhvervsliv en central rolle for nordisk innovation. Nordens fællesskabsfølelse og årtiers erfaring af et fremgangsrigt samarbejde bygger på fælles værdier og et kulturelt grundlag som det er vigtige at værne om. I lyset heraf vil Island arbejde på at samle sine prioriteringer inden for forskning, kultur og uddannelse under parolerne uddannelse, kreativitet og kulturel kompetence til innovation og initiativ. Island vil derudover følge op på nordisk sprogpolitik og fremme en kampagne for at skabe interesse for landenes interkulturelle og sproglige forståelse med henblik på at styrke deres samfølelse. I Nordisk ministerråds arbejde vil der blive lagt vægt på koordinering og kontinuitet. Derfor vil det islandske formandskab tage hensyn til Sveriges prioriteringer under formandskabet i 2008, samtidigt med at Island fremlægger sine egne prioriteringer og forslag til nye opgaver. Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir minister for undervisning, forskning og kultur 4

5 Forskning og kundskabernes drivkraft Samarbejde mellem universiteter i Norden De nordiske lande har alle en lignende uddannelsespolitik og mange steder arbejdes der på en revurdering af universiteternes organisationsformer og andre anliggender. Der lægges vægt på Norden som en foregangsregion i et globaliseret videnssamfund med videregående uddannelser af højeste kvalitet. Det kræver en forøgelse af de højere uddannelsesinstitutioners selvstændighed, sammenlægninger af institutioner, styrket forskning, opbygning af innovationssystemer, samt en kvalitetsstyring der til en vis grad påvirker fordelingen af økonomiske midler til undervisning og forskning. Den tanke er også fremme at Norden optræder samlet som en stærk international universitetsregion og markedsfører sin særstilling og styrker på forskellige områder inden for videnskab og teknologi med det for øje at tiltrække folk fra andre verdensdele. Det er vigtigt at samtlige nordiske lande arbejder mod dette mål ved at stimulere et øget samarbejde mellem universiteter, institutter og andre højere uddannelsesinstitutioner for at styrke det nordiske universitetssystem i sin helhed. Universiteterne vil således blive bedre rustet til at samarbejde og konkurrere på det globale uddannelsesmarked. De nordiske lande arbejder nu i Bologna-processens ånd på at samordne de metoder der bruges for akkreditering af universiteter og for kvalitetskontrol af undervisningen for derved at øge transparens og troværdighed. Derudover arbejdes der fortsat på en gensidig anerkendelse af universitetsuddannelser mellem de nordiske lande. De nordiske lande vil prioritere universiteternes rolle som forskningsinstitutioner og stimulere initiativ til fremme af innovation og videnoverførsel fra universiteterne til erhvervslivet og til samfundet generelt. Globalisering, klimaændringer og en bæredygtig udvikling skal prioriteres i det nordiske samarbejde. Der lægges vægt på samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Der fokuseres på samspillet mellem kunstuddannelserne og andre universitetsuddannelser med henblik på at stimulere kreativ tænkning og skabe en kultur der er modtagelig og inciterende for kreativitet, innovation og initiativ på alle samfundsområder. Definition af de nordiske universiteters styrkeområder Der foretages en kortlægning af de særlige egenskaber og den faglige styrke der kendetegner universiteter og højere læreanstalter i Norden. Universiteter og deres samarbejdsudvalg i de enkelte lande inviteres til at præsentere deres respektive styrker hvorefter de nationale resultater sammenlignes med henblik på at finde fællestræk. Herved dannes der et grundlag for profilering og en international markedsføring af Nordens universiteter. Udvikling og kvalitet på universitetsniveau Island vil arrangere en konference om kvalitet i de højere uddannelser i efteråret Konferencens mål er at samle viden og erfaring fra de højere uddannelser i de nordiske lande, bl.a. for at styrke samarbejde om forskeruddannelser og undersøge, hvordan man kan styrke Nordens konkurrenceevne som en international region for uddannelse og forskning. Dette arbejde bygger på en evaluering af Nordic Master programmet, der bliver fremlagt i efteråret 2008 på svensk initiativ. Forskning, kultur og uddannelse 5

6 Nordic Master programmet og Nordic Centres of Excellence Island vil følge op på Sveriges prioriteringer ved at undersøge hvordan Nordic Master programmet bedre kan kobles til Nordic Centres of Excellence for dermed at øge den nordiske universitetssektors gennemslagskraft. Innovation og entreprenørskab Der arrangeres en konference om undervisning i innovation og entreprenørskab som en integreret del af forsker- og teknikeruddannelser. Blandt udfordringerne er universiteternes politik om ophavsret, patenter og fremme af innovation. Samspil mellem kunstuddannelser og videnskab I efteråret 2009 arrangeres der en konference om samspillet mellem kunstuddannelserne og andre universitetsuddannelser, herunder kunstakademiernes rolle i at stimulere kreativ tænkning og udforme en kultur der er modtagelig og inciterende for kreativitet, innovation og initiativ på alle samfundsområder. 6

7 Nordisk forsknings- og innovationsregion Samarbejdet mellem de nordiske institutioner inden for uddannelse, forskning og innovation (NordForsk, NICe og NEF) bør styrkes såvel som deres kobling til deres nationale søsterinstitutioner. Idéen om Norden som en stærk, attraktiv og integreret foregangsregion for videnskabelig forskning og innovation under betegnelsen NORIA, d.v.s. en nordisk forsknings- og innovationsregion, står nu højt på agendaen. Man bør se på forbindelsen mellem de nationale og de nordiske støtteordninger for forskning og innovation. Det kræver et tæt samspil mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet med aktiv støtte fra myndighederne. Topforskningsprogrammet bliver lanceret i februar 2009 hvilket kræver samme slags koblinger som i NORIAs grundidé, mens programmet omfatter projekter inden for energi-, miljø- og klimaområdet. Med programmet tilstræber man en kobling mellem grundforskning og innovation i erhvervslivet. Den første del af Topforskningsprogrammet bliver lanceret offentligt på de nordiske statsministres møde i Island i slutningen af februar Denne del af programmet fokuserer på specialiserede projekter indenfor energi-, miljø- og klimaområdet. Der forberedes en udvidelse af Topforskningsprogrammet til også at omfatte forskning og innovation på sundheds- og velfærdsområdet. Projektet udformes i samråd med ministerråderne for velfærd-, sundhed og erhverv og med faglig støtte fra NordForsk, NICe og nationale institutioner, der støtter forskning på disse områder. Der satses på tværfagligt samarbejde om iværksættelsen af visionen om et nordisk forsknings- og innovationsområde (NORIA). Island vil arbejde for et forstærket samarbejde mellem NordForsk, NICe, NEF og andre samarbejdsinstitutioner. Der afholdes et seminar om hvordan man kan styrke deres samarbejde med nationale institutioner og gøre de nationale forskningsprogrammer tilgængelige for forskere fra de øvrige nordiske lande. Der bliver arbejdet på at styrke regionalt samarbejde og samråd om de nordiske landes medvirken i EU s rammeprogrammer inden for det europæiske forskningsområde, ERA. Resultaterne fra dette arbejde samt Topforskningsprogrammet inden for energi, miljø og klimaspørgsmål vil blive forelagt EU-kommissionen i efteråret Forskning, kultur og uddannelse 7

8 Kultur og kreativitet Kulturen skal kobles til innovation og initiativ Skaberkraft, initiativ og innovation er nøglebegreber og fundamentale værdier i den nordiske kultur. Kunstens og kulturens rolle for den nationale identitet og som en del i kulturproduktionen for internationale markeder er hævet over enhver tvivl. En kulturindustri der integrerer teknologi, udøvende kunst, industri og markedsføring er blevet et vigtigt erhverv, hvor produktionen udgør en international handelsvare. Island vil lægge vægt på tværfaglige projekter der handler om kreativ kobling mellem kultur, videnskabelig forskning og innovation som et vigtigt modspil til globaliseringen, øget konkurrence og krav om omstillingsevne. I den forbindelse bør man fremhæve det nordiske computerspilprogram som kulturministrene tog initiativ til og blev søsat som et kulturprojekt men er nu blevet til et erhvervsrelateret projekt der bør videreudvikles. På grundlag heraf er der skabt en fælles platform for dem der er beskæftiget med at fremstille computerspil hvor man er blevet bevidst om de muligheder og den styrke, som et nordisk samarbejde på dette område indebærer. Island vil følge op på projektet Ny nordisk mad, der startede under det norske formandskab i 2006, og som har fået international opmærksomhed. Ligeledes vil Island følge op på Sveriges fokus på innovation. Der er behov for at synliggøre og intensivere det mangfoldige nordiske kultursamarbejde internationalt. Norden har ikke planer om en fælles platform på verdensudstillingen i Shanghai i 2010, men de kunne gå sammen om en udstilling af nordisk design og arkitektur på verdensudstillingen. Island er interesseret i at iværksætte nordisk samarbejde om hvordan man kan styrke kreativ tænkning, innovation og entreprenørskab i skolerne og integrere dette i den offentlige forvaltning. Der satses på et tværfagligt samarbejde der forbinder kreativt samspil mellem kulturvirksomhed og udviklingen af forskellige brancher. Der arbejdes på at holde en fællesnordisk udstilling i forbindelse med verdensudstillingen EXPO i Shanghai 2010 med særlig vægt på design og arkitektur. Der vil blive arbejdet på forberedelserne af denne udstilling. Der fokuseres på nordisk madkultur og køkkenkunst i forbindelse med projektet Ny nordisk mad i et samarbejde med ministerierne for fiskeri, landbrug og erhverv. Island vil stå i spidsen for de nordiske landes fællesprogram i forbindelse med projektet Det europæiske år for kreativitet og innovation 2009 med særlig fokus på unge. 8

9 Forskning, kultur og uddannelse 9

10 Kultur uden grænser Det er en styrke for demokratiet at gøre det muligt for de fleste mennesker at vise skaberglæde og nyde kultur og kunst. Island vil fokusere på de grupper der traditionelt ikke har nem adgang til kunst og kultur eller en aktiv kunstnerisk udfoldelse. Der bliver taget udgangspunkt i FN s standardregler om lige adgang for handicappede der blev vedtaget af FN s Generalforsamling den 20. december I paragraf 10, der omfatter kulturelle aktiviteter, lægges der vægt på at sikre, at mennesker med handicap får mulighed for at udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle evner, ikke kun til gavn for sig selv, men også til at berige det samfund, de lever i. De handicappedes kulturelle aktiviteter og kunstneriske kreativitet bør synliggøres og gives større opmærksomhed. Der stræbes mod at skabe samfundsmæssige og økonomiske forudsætninger, som sikrer og styrker folkehelsen for alle nordboere. Det er af stor betydning at folk kan leve et sundt liv og tage fornuftige beslutninger om deres helse og sundhed. Kunst og kultur kan hjælpe at nå vigtige mål for folkehelsen, opfordre folk til at udøve idræt og styrke det forebyggende arbejde, bl.a. til gavn for mennesker med handicap. Kulturen må være tilgængelig for så mange som muligt hvorved begrebet kultur for alle bliver et vigtigt synspunkt. Der satses på at arbejde med tværfaglige, sundhedsfremmende og forebyggende projekter på disse områder under overskriften Sundhed og kultur i samarbejde med sunhedssektoren. Island vil arbejde for at ideen bag kunst- og kulturfestivalen Kunst uden grænser bliver præsenteret i de øvrige nordiske lande og tilpasset lokale forhold. For at bidrage til dette vil Reykjavik Art Festival i Island i 2009 have et nordisk islæt. Der satses på at støtte en nordisk turné af fotoudstillingen Underbørn om handicappede børns forhold. Der arrangeres en konference om de små sprogområder og tegnsprog i samarbejde med den nordiske uddannelsessektor. Der vil man bl.a. diskutere de nordiske sprog i globaliseringens tid, ordbøgers rolle og vægten af at oversætte terminologi og navne. Der arrangeres et nordisk stævne om skolesundhed. Projektets formål er at vække børn og unges interesse for sund træning, f.eks. i kampen mod stigende overvægt. Der satses på at præsentere idéen bag projektet i de øvrige nordiske lande. 10

11 Unge i Norden Undervisnings-, forksnings- og kultursministeriet i Island har siden år 2000 udført tre komparative undersøgelser af studerendes holdninger til uddannelse, kultur, fritid og idræt for at få frem deres egen fremtidsvision. Disse undersøgelser giver et interessant indblik i unges tankegang, adfærd og livsstil i en tid der er præget af hastige omvæltninger. Fortolkningen af resultaterne spiller en rolle for den offenlige politik, bl.a. inden for uddannelse, kultur, ungdomspolitik og folkehelse, og har en omfattende betydning på tværs af ministeriernes ansvarsområder. Island vil initiere et tværfagligt nordisk samarbejde på dette område med fokus på komparative undersøgelser. Det undersøges hvordan man kan øge børn og unges interesse for de nordiske nabolandes kultur og sprog og fremme nordisk sprogforståelse i landenes kultursamarbejde, i tilknytning til undervisningsministrenes kampagne på dette område. Under Islands ledelse bliver der samarbejdet om komparative undersøgelser af nordiske unges forhold til idræt og fritidsaktiviteter, uddannelse og forventninger til fremtiden. Der bliver fokuseret på nordisk idrætssamarbejde og hvordan dette kan fremmes af Nordisk ministerråd. Der satses på at holde et seminar om børnekulturens status i Norden og kunstnerisk kreativitet blandt børn. Forskning, kultur og uddannelse 11

12 Et mere mangfoldigt kultursamarbejde De nordiske lande har flere årtiers erfaring med kultursamarbejde, både inden for Norden og internationalt. Der er behov for at koble nordisk samarbejde til UNESCOs internationale konventioner om kulturel mangfoldighed, kulturminder og kulturarv. Der foregår allerede et intensivt nordisk samarbejde om kulturarv, bl.a. mellem faginstitutioner og ministerierne. Der bør ses på de nordiske landes samarbejde i forbindelse med UNESCOs konvention om kulturminder, Nordic World Heritage Foundation i Oslo og Sveriges deltagelse i UNESCOs verdensarvkomité. Det islandske formandskab vil fokusere på den nye struktur for nordisk kultursamarbejde hvor man bl.a. vil bidrage til en revision af den stilling samerne har. Da kultursamarbejdet blev omorganiseret for nylig, besluttede man bl.a. at der blev udarbejdet en handlingsplan for kulturministre for tre år ad gangen, hvoraf den første udløber i Under Islands ledelse bliver der arbejdet på en ny handlingsplan for det nordiske kultursamarbejde Der bliver fokuseret på mulighederne for en fællesnordisk kulturrepræsentation uden for Norden, hvilket udgjorde en væsentlig del af kultursamarbejdet før omorganiseringen. Der bliver satset på et nordisk samarbejde om national opfølgning af UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed og undersøgt hvorvidt der kan iværksættes fællesprojekter med kobling til konventionen. Island vil gå i spidsen for at vikingeminder bliver nomineret til UNESCOs verdensarvsliste. Der arrangeres en konference med fokus på kulturforbindelser mellem Norden og de britiske øer, især ude for den skotske kyst. 12

13 Uddannelse og kompetence En forudsætning for individets liv og arbejde i et moderne demokrati under hastig forandring er, at have mulighed for og evner til at uddanne sig hele livet igennem. Livslang læring handler om at betragte uddannelsessystemet som en helhed fra børnehave til universitet, til videreuddannelse eller voksenundervisning og til uformel uddannelse, der foregår uden for skolesystemet, foruden den evne og kompetence som individet tilegner sig i leg og arbejde. Kundskaber, viden og kompetence skal ikke blot ses ud fra skolesystemets præmisser men også ud fra erhvervslivets og det enkelte menneskes ønsker. Uddannelsessystemets svar på de store ændringer i vores samfund er at give folk mulighed for og adgang til uddannelse hele livet. Internationalt har der været stor diskussion om hvad der er vigtigst i det enkelte menneskes uddannelse. UNESCO, EU, OECD og andre internationale instanser har diskuteret de nøglekompetencer, der er nødvendige, hvis det enkelte menneske skal kunne deltage aktivt i det moderne arbejdsliv og demokrati. I højere grad end ofte tidligere lægges der nu vægt på faktorer der vedrører det enkelte menneskes personlige udvikling og samfundsdeltagelse. Der kan nævnes civil bevidsthed, udfoldelse, kommunikativ kompetence, kulturel forståelse, initiativ og innovation. Dette udgør den kompetence som alle bør tilegne sig i større eller mindre grad, samt det at kunne udtrykke sig på sit eget modersmål eller på et fremmedsprog og råde over matematiske kundskaber og have kunden om videnskab og teknologi. Der bør søges en balance mellem disse nøglebegreber samt veje til at styrke dem i uddannelsessystemet. Disse betragtninger vil udgøre en ledetråd under det islandske formandskab. Uddannelse i bæredygtig udvikling FN har udnævnt perioden til årtiet for uddannelse til bæredygtig udvikling, og en nordisk strategi for bæredygtig udvikling for perioden er under udarbejdelse. Den islandske regering har gjort rede for sin politik for uddannelse for bæredygtig udvikling i brochuren Fremtidens velfærd. Bevidstheden om, hvor vigtig bæredygtig udvikling er, bør øges i alle unges uddannelse og træning. Island vil videreføre Sveriges prioriteringer i forbindelse med dette tema. I forbindelse med FN s klimatopmøde i København i efteråret 2009 vil de nordiske lande præsentere en samlet initiativspakke for uddannelsens bidrag til bæredygtig udvikling med særlig fokus på klima. Der bliver lavet en oversigt over hvordan man nationalt varetager disse temaer i uddannelsesystemet og hvordan bevidsthedsgørelsen foregår inden for skolesystemet. Der bliver fortsat arbejdet på fællesnordiske prioriteringer inden for området. Forskning, kultur og uddannelse 13

14 14

15 Kunstuddannelser, kreative fag og innovation Kultur og kunst er en grundlæggende faktor i en alsidig uddannelse der tager sigte på at styrke og udvikle individet optimalt. Dette fremgår bl.a. af en vejledning om kunstuddannelse udgivet af UNESCO i kølvandet på en verdenskonference i Lissabon Vejledningen er baseret på konferencens vedtagelser om kunstuddannelse, og der udforskes de muligheder, som kunstundervisningen giver for at møde det 21. århundredes krav om kreatitiviet og kultur. Det fremgår at det 21. århundredes samfund har et stigende behov for kreativ, fleksibel, tilpasningsdygtig og løsningsorienteret arbejds-kraft. Kunstundervisning udvikler disse egenskaber, giver de studerende mulighed for at udtrykke sig, vurdere deres omgivelser med kritiske øjne og tage fat på tilværelsens forskellige aspekter. Kunstundervisning kan også kobles til innovations- og entreprenørskab. Dette behandles i samarbejdet inden for forskning og højere uddannelse. Island vil arbejde for at der laves en oversigt om kunstundervisningens rolle i de nordiske skolesystemer, med fokus på kunstens stilling både i den almendannende del og kunstuddannelserne. Oversigten kan udgøre et vigtigt fundament for forbedring af læseplaner og skolearbejde på alle alderstrin. Oversigten laves i forbindelse med de ideer der er fremkommet i UNESCO-regi inden for rammerne af projektet The Cultural Greenhouse (Kulturens drivhus) og har til formål at udvikle kvaliteten i både kunstundervisning for alle, på musik- og kunstskoler såvel som i skolesystemet generelt. Voksenundervisning og indvandreruddannelse Det voksende antal indvandrere i Norden giver såvel nye muligheder som nye udfordringer. Det er vigtigt at tage imod indvandrere på en sådan måde at de hurtigt kan tilpasse sig de nye landes sprog og kultur, og at de kan bruge deres uddannelse og praktiske færdigheder samtidigt med at deres livskvalitet vokser. I 2009 arrangerer Island et nordisk seminar om indvandrernes uddannelse og integration i samfundet. Der vil man diskutere sprogundervisning, almen uddannelse, faglige uddannelser og meritoverføring af uddannelse og kompetence når folk bosætter sig i Norden. Forskning, kultur og uddannelse 15

16 En helheldsorienteret politik for livslang læring Norden er førende når det gælder implementering af en integreret politik for livslang læring. Der lægges vægt på at uddannelse opfattes som livslange studier. Det er vigtigt at have varierede uddannelsestilbud, fleksibel overgang mellem uddannelsesniveauerne, og åbent studievalg for voksne der har afbrudt deres studier uden en formel eksamen fra ungdomsuddannelser således at de let kan genoptage deres skolegang. Island vil følge op på rapporten Från skola till arbetsliv med særlig vægt på at øge antallet af dem der afslutter en formel eksamen på ungdomsuddannelserne. En del af dette arbejde vil blive fulgt op gennem globaliseringsprojektet En god oplæring for ungdom og voksne. Et af projektets mål er at få flere unge til at gennemføre en uddannelse efter grundskolen. Gennem projektet skal der arrangeres forskellige lære- og dialogfora med det formål at lægge til rette for erfarings- og idéudveksling, samt skabe opmærksomhed om de temaer som diskuteres. Som et af Lære- og dialogforaene i 2009, vil Island arrangere en nordisk konfererence, muligvis i samarbejde med EU eller OECD, hvor man diskuterer kriterier for kvalifikatkioner (qualification framework) og deres kobling til livslang læring. Førskole Førskolens rolle bliver stadig vigtigere for at forberede det enkelte menneske for et liv i et samfund som kendetegnes af hurtige ændringer. Her lægges grunden for de fleste børns skolegang i Norden. Førskolen har derimod forskellige administrative stillinger i de enkelte lande. Der arrangeres en konference i Island om førskolen som det første skoletrin. 16

17 Digital informationsteknologi i skolearbejdet Digital informationsteknologi blev oprindeligt ikke udviklet med tanke på uddannelsessystemets behov og arbejdsmetoder men snarere for finanssektoren og administration. I næsten 20 år har man dog forsøgt sig med at bruge informationsteknologien inden for uddannelsessystemet. Norden har stået i første række på dette område, især når det gælder centrale servere, udvikling af undervisningsmetoder og opbygning af fjernundervisning. Derudover er der foretaget et vigtigt nordisk samarbejde om udvikling af digitale undervisningsmidler. OECDs Centre for Educational Research and Innovation (CERI) er nu igang med en omfattende undersøgelse af hvordan digitale undervisningsmaterialer anvendes i uddannelsessystemet. I den forbindelse blev der foretaget en forundersøgelse i de fem nordiske lande i De foreløbige resultater bliver offentliggjort i begyndelsen af De vil udgøre et grundlag for det fortsatte arbejde hos OECD, mens de fem deltagende lande allerede nu kan bruge undersøgelsens resultater til at fortsætte med det nordiske samarbejde på området. Der arrangeres et seminar om nordisk samarbejde omkring udviklingen af digitale undervisningsmidler og fordelene ved brug af informationsteknologi i undervisning og læring. Ligestillingsundervisning i skolen Der arbejdes på ligestillingsundervisning i skoler over hele Norden. Det islandske undervisningsministerium arbejder sammen med social- og forsikringsministeriet på at arrangere i fællesskab en nordisk konference i efteråret 2009 hvor projekternes resultater samt gode eksempler i ligestillingsundervisningen vil blive præsenteret. Projektet bliver præsenteret nærmere i social- og forsikringsministeriets sektorplan. Forskning, kultur og uddannelse 17

18 Bedre sproglig forståelse i Norden I det nordiske samarbejde lægges der stor vægt på at følge op på nordisk sprogpolitik som dels indebærer indsatser for at øge kundskaber og færdigheder i de nordiske sprog og dels støtter samarbejdet mellem landenes sprognævn om sprogenes stilling og sprogteknologiens udvikling. Island vil arbejde for dette med særlig fokus på tegnsprog. Man har vedtaget at anmode styringsgruppen for nordisk skolesamarbejde om at implementere undervisningsministrenes politik om at forbedre folks kundskaber og færdigheder i de nordiske sprog, eftersom alt nordisk samarbejde baseres på dette. Målet er endvidere at initiere en kampagne på dette område i samarbejde med kultur-ministrene for at styrke gensidig interesse for landenes kulturer og dermed sprog, samt stimulere borgernes evner til at kommunikere med hinanden på et af de tre skandinaviske sprog. Island vil tage initiativ til en kampagne som har til formål at styrke nordiske skolefolks gensidige kulturelle interesse for og kundskaber om sprog i Norden. Island vil initiere et samarbejde mellem kulturministrene og undervisningsministrene om dette projekt. 18

19 Forskning, kultur og uddannelse 19

20 Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde sigter mod at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Store Strandstræde København K Telefon (+45) Fax (+45) Udgiver: Undervisnings-, forskningsog kulturministeriet Sölvhólsgata 4 IS 150 Reykjavík ISLAND Tel Fax

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen!

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen! NOTAT Nordisk Ministerråd Til Kopi Fra Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne NEF 25 år 21. oktober 2010 10-01731-1 GS tale ved NEFs 25 års jubilæum

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Det nordiske kompas Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2009

Det nordiske kompas Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2009 Det nordiske kompas Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2009 Det nordiske kompas Islands formandskabsprogram 2009 ANP 2008:746 Nordisk Ministerråd, København 2008 ISBN 978-92-893-1763-4

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet

sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Sektorprogram Uddannelses- og forskningssamarbejdet Det danske formandskab

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden

Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden Nordplus Junior Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden Indholdsfortegnelse 1. Programmet...2 1.1 Overordnet formål for alle Nordisk Ministerråds mobilitets- og støtteprogrammer

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID

Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere