Søren Thomsen

Transkript

1 C B S Facility Management Strategisk Taktisk Operativ Facility Management på CBS Af: Martin Jensen Søren Thomsen Ingeniørhøjskolen Ballerup

2 1. Forord Denne bacheloropgave er skrevet af Martin Jensen og Søren Thomsen, ingeniørstuderende på Ingeniørhøjskolen i Ballerup, afleveret den 3/ Opgaven er skrevet i samarbejde med Copenhagen Business School på Frederiksberg, der omhandler bestyrelens fremtidige visioner for CBS. Kontakten til CBS blev stiften igennem Jakob Hermansen fra Byggeweb, der på daværende tidspunkt digitaliserede tegninger for CBS, og havde enkelte undervisningstimer i CORE-FM på IHK. Henvendelsen til Jakob skete på 6 semester, hvor der blev udarbejdet forundersøgelser til afgangsprojektet, og derefter blev der aftalt møde med plan- og projektchef Lisbeth Røgind fra CBS, hvor mulige emner til bachelorprojektet blev diskuteret. Hensigten med opgaven er, at finde den optimale løsning på den valgte vision fra CBS. Opgaven vil derfor blive udarbejdet som et rådgivningsarbejde for CBS, der har udbudt at løse den konkrete vision, der bliver beskrevet i opgaven. Der vil i de næste punkter komme en introduktion og læsevejledning, hvor der vil blive gennemgået kort, hvad projektet omhandler, dens opbygning og struktur, samt en problemformulering. Der skal til sidst sendes en stor tak til Lisbeth Lindbo Larsen IHK (vejleder), Per Anker Jensen DTU (eksternvejleder) og Lisbeth Røgind CBS (kontaktperson CBS), for at være behjælpelige og støttende i udarbejdningen af denne bacheloropgave. 1.1 Resume Projektet omhandler udarbejdelse og realisering af ejendomsstrategi for ejendomsporteføljen, så den støtter op omkring udviklingen af CBS kerneaktiviteter frem til CBS oplever et stigende antal studerende og ændring i undervisningsformen, hvilket gør den nuværende ejendomsportefølje ikke er tilstrækkelig. Projektet er opdelt i 3 faser. Strategisk fase: Under denne fase analyseres CBS visioner og strategier, og der udarbejdes behovsanalyse på ejendomsporteføljen og løsninger hertil. Taktisk fase: Under denne fase realiseres ændringen i ejendomsporteføljen, så den støtter op omkring kerneaktiviteterne. Der udarbejdes totaløkonomi for energitiltag og materiale valg. Operativ fase: Under denne fase udarbejdes planer for implementeringen af udvalgte dele af løsningen. Side 2 af 72

3 2. Indholdsfortegnelse 1. Forord Resume Indholdsfortegnelse Indledning Læsevejledning... 7 Forkortelser... 7 Rapportopbygning Problemformulering Afgrænsning Metode Metode teoretisk fase CREM analyse Generelt CREM benchmarking Generelt om CBS Kerne produktion Kerneaktiviteter Sekundær produktion Ejendoms portefølje Antal studerende på CBS Antal udenlandske studerende Antal ansatte på CBS Opsummering af generelafsnit Strategisk fase CBS visioner strategi Undervisningsformer IT - eksamen Bæredygtighed Optagelse Befolkningsudvikling Fremtidig prognose for København FM strategi Side 3 af 72

4 8.2.1 FM strategi generelt CREM analyse Lokaleudnyttelse Anvendelse af de store lokaler > 80 per Udnyttelsen af IT lokaler Mindre lokaler (<80 pladser) IT-støttet undervisning Kvadratmeter i forhold til ansatte og antal studerende Fremtidsstuderende på CBS Arealfremskrivning Konklusion af strategisk fase Taktisk fase Beliggenhed Krav til beliggenhed af faciliteter Screening af lokalisationer for nybyggeri Udbygnings muligheder ved Solbjerg Plads Delkonklusion Økonomisk model CBS ejer byggeriet CBS lejer gennem UBST CBS lejer gennem privat aktør Økonomi for byggeri Delkonklusion Forudsætninger for nybyggeri Undervisningsareal Kontorer til videnskabeligt personale Byggeprogram Indledning Byggesagens organisation Forudsætninger Krav og ønsker til byggeriet Byggearbejdets organisation Økonomi Side 4 af 72

5 9.4.7 Drift og vedligeholdelse Materialer Vedligehold Bæredygtighed Pris Arkitektonisk udtryk Mulighed for branding Total Del konklusion Total økonomi Solcelle Vurdering Konklusion taktisk fase Operativ fase Drift plan Trafik Rengøringstype Rengøringsplan Vedligeholdelse Core-FM Operativ konklusion Samlet konklusion Appendiks Litteratur Links Bilagsliste Side 5 af 72

6 3. Indledning I afgangsprojektet Facility management på CBS skrevet af Martin Jensen og Søren Thomsen, gennemgås der i tre faser den nuværende situation, fremtidige situation og fremtidige strategier, på baggrund af CBS visioner. Dette er et afgangsprojekt, der bliver lavet udelukkende inden for Facility Management, på den nye retning ledelse og styring, da der i den nye studieordning er åbnet op for specialisering inden for dette område. Dette ledelsesfag er samtidig også en fagdisciplin, der bliver anvendt til at analysere og udarbejde strategier inden for Facility Management. I den indledende fase i DIP-A, der er lavet på foregående semester, er der sammen med Lisbeth Røgind fra CBS, blevet afholdt møde omkring CBS s strategier og visioner. Dette udmundede i en konklusion på DIP-A projektet, der kommer med flere problemstillinger, som analyseres og bearbejdes i dette projekt. Projektet er opdelt i tre faser, strategisk, taktisk og operationel. I de tre faser vil der blive gennemgået den strategi og vision CBS har i forhold til ejendomsstrategien, en analyse af behov og muligheder, planlægning af løsninger og fremtidige planer. I den strategiske fase, gennemgås de visioner bestyrelsen for CBS har, samtidig med at forudsætningerne for fremtiden kortlægges, så der også kan udarbejdes en målsætning på FM plan. I dette projekt arbejdes der med et tidsperspektiv på 10 år frem. I den taktiske fase kombineres FM-strategien og visionen, med de fremtidige forudsætninger og FM målsætning, således at det ender ud i forskellige mulige løsninger, der til sidste ender ud med en løsning, der støtter op omkring FM-strategien. I den operative fase planlægges og struktureres de valgte løsninger, således at der ligger en drift plan tilgængelig for CBS. De kilder der hovedsageligt vil blive anvendt, er statistik fra forskellige databaser, møder med CBS, undervisning fra DTU (kandidat fag Facility Management af Per Anker Jensen) lærebøger omkring FM og vejledning fra ekstern vejleder Per Anker Jensen. Side 6 af 72

7 4. Læsevejledning Forkortelser I rapporten er der brugt en række forkortelser og udtryk, der vil blive beskrevet her: Figur 1 Forklaring af forkortelser Forkortelse LLL PAJ LR FM CREM SEA Forklaring Lisbeth Lindbo Larsen (IHK-vejleder) Per Anker Jensen (eksternvejleder DTU) Lisbeth Røgind (kontaktperson på CBS) Facility Management Corporate Real Estate Management Statens Ejendomsadministration Rapportopbygning 3. Indledning. I dette afsnit er der beskrevet en kort introduktion til projektet. 5. Problemformulering. En beskrivelse af hvilke problemstillinger der vil blive gennemgået, samt en afgrænsning af projektet. 6. Metode Her vil metoder og teori der bliver anvendt, blive gennemgået. 7. Generelt om CBS En gennemgang af CBS der omhandler kerneproduktion, ejendomsportefølje og studerende/ansatte. 8. Strategisk fase Under den strategiske fase vil der blive gennemgået, hvilke fremtidige planer CBS har, samtidig med at der vil blive udarbejdet forudsætninger ud fra beskrevne data. Dette vil til sidst munde ud i en FMstrategi. 9. Taktisk fase FM-strategien bliver i dette afsnit struktureret, gennemgået og planlagt, således at den er klar til at blive ført ud i livet. 10. Operativ fase Side 7 af 72

8 I den sidste fase vil der blive udarbejdet en drift og vedligeholdelsesplan, der har til formål at opretholde FM-strategien. 11. Samlet konklusion Der vil til slut blive lavet en opsamling af rapporten og problemformuleringen. 12. Appendiks Litteraturliste og links der er anvendt til dette projekt. 13. Bilagsliste Bilagslise 5. Problemformulering I DIP-A blev der fundet frem til følgende problemstillinger: Overbookning af lokaler Mere face-2-face undervisning Implementering af Core-FM Øget tilgang af studerende På baggrund af disse problemstillinger kan der opstilles en problemformulering for DIP-B: Hovedproblemformulering Hvordan skal ejendomsstrategien udformes så CBS kan takle de ovennævnte problemer? Synopser Da rapporten bliver underopdelt i tre dele, kan der dermed også formuleres et spørgsmål, til hvert underemne: Strategisk fase: Vil ejendomsporteføljen være tilstrækkelig i 2021 i forhold til CBS visioner og strategi? Taktisk fase: Hvordan skal FM-løsningen udføres, så den støtter optimalt op omkring FM-strategien? Operativ fase: Side 8 af 72

9 Hvordan implementeres FM-løsningen i den daglige drift? 5.1 Afgrænsning I denne opgave fokuseres der kun på ejendomsporteføljen og ejendomsstrategien, som CBS ejer og lejer, samt de visioner og strategier der omhandler dette. 6. Metode På det danske marked er der endnu ikke udarbejdet tilstrækkelig-/relevant materiale, der kan anvendes til dette projekt. Derfor er der i rapporten taget udgangspunkt i Managing the university campus af Alexandre den Heijer 2011 hvor nogle af de samme metoder og teorier, vil blive brugt. 6.1 Metode teoretisk fase I den første del af projektet, vil der tages udgangspunkt i modellen Framework matching supply and demand, now and in the future (Alexandre den Heijer 2011) Denne model er valgt til analyse af den strategiske fase, da den beskæftiger sig med områder, der ønskes belyst. Modellen er opdelt i fire faser. 1. vurdere det nuværende campus 2. undersøg ændrede krav 3. fremstille fremtidige modeller 4. definere projekter til ændring Side 9 af 72

10 Figur 2 Model til strategisk fase Inden for de fire faser, skal der tilstræbes at komme frem til fire værdier, som er nuværende forsyning, nuværende krav, fremtidige krav og fremtidige forsyninger. Denne metode kan anvendes til den strategiske fase, hvor analyser indsættes i skemaet, så strategien overordnet illustreres. Figur 3 viser skemaet der er blevet tilpasset FM-analysen, der skal udarbejdes i den Strategiske fase. Side 10 af 72

11 Figur 3 Tilrettet model De fire faser i modellen er nu erstattet af projektets mål, i den strategiske fase. I de fire bokse er der vist de fire mål, der skal belyse hvordan FM-strategien skal udformes. De fire mål er: 1. Nuværende ejendomsportefølje (CBS ejendomme belyses, som de ser ud i dag) 2. Nuværende studerende (niveauet for antallet af de studerende i dag og historisk) 3. Fremtidige studerende (niveauet for antallet af studerende fastlægges) 4. Fremtidig ejendomsportefølje (antallet af kvadratmeter, som CBS skal bruge i fremtiden) FM strategien vil i slutningen af den strategiske fase, være overgangen fra nuværende ejendomsportefølje til fremtidig ejendomsportefølje, som vist i figur 3. Side 11 af 72

12 6.2 CREM analyse Generelt Som hjælpeværktøj til ejendomsmanagement, kan der anvendes CREM analyse (Corporate Real Estate Management). Analysen hjælper til at belyse interessenter inden for forskellige kategorier. Facility-manager på campusser kan bruge dette værktøj, til at få et overblik over, hvilken retning organisationen skal fokusere på, for at få den optimale øget værdi. CREM skemaet er opdelt i fire kategorier, der repræsenterer fire interessenter, der hver har deres eget fokusområde på campus. De er følgende: Strategisk (bestyrelsen der varetager politiske beslutninger) Finansiel (økonomiafdeling, der regner på investering og risikoanalyse) Funktionel (Facility managers sørger for optimal udnyttelse og funktionalitet) Fysisk (Pedeller og betjente, der vedligeholder de fysiske rammer) En undersøgelse af alle hollandske universiteter viser, at alle campus-mamangers er enige om, at disse typer af interessenter, alle indgår i deres beslutningsproces (Alexandre den Heijer 2011) Figur 4 CREM analyse På figur 4 vises en grafisk afbildning af CREM skemaet, hvor de fire interessenter til sammen udgør CREM, den endelige løsning/strategi, der skal give en forhøjet værdi for campus. Side 12 af 72

13 Selvom CREM analysen i dette tilfælde virker forholdsvis simpel, kan den dog udbygges til mere specifikke tilfælde, hvor flere interessenter kan tilføjes i beslutningsprocessen, og dermed giver flere variabler. Dette kan derfor gøre campus-management mere komplekst og dybtgående, men som litteratur om campusmanagement konfirmerer: Dem der er påvirket af (campus) planlægning, skal være involveret i (campus) planlægnings processen (Richard Dober 1963/1996) Når der er flere interessenter involveret i processen, kræver det en vis klarhed i beslutningstagningen, samtidig med at den samlede ydeevne for universitetet, bliver underopdelt i flere fraktioner, der så skal tages hensyn til. I CREM analysen er det derfor også vigtigt, at de forskellige interessenter går på kompromis, og ikke maksimerer deres egne interesseområder og variabler. Det er derfor nødvendigt at de forskellige interessenter, har et indblik i de finansielle aspekter, og at de finansielle resurser alternativt kunne blive investeret andre steder. CREM analysen skal derfor munde ud i en balanceret cost/benefit strategi, der støtter op om den samlede produktion, i stedet for en maksimal løsning for enkelte interesser CREM benchmarking For uarbejde en vurdering af campus, kan CREM analysen også anvendes som benchmarking, hvor universitetet bliver sammenlignet med tilsvarende institutioner, der har lavet en CREM analyse. Til benchmarking vil de hollandske 14 universiteter blive brugt, hvor alle Facility-managerne har deltaget i en undersøgelse, der skulle belyse deres forventninger om fremtidens campus. De 14 managere har givet et bud på, hvilke mål der ville blive brugt i fremtidens campus, og hvordan de ville være prioriteret. På figur 5 1 vises de samlede karakterer, som de 14 managere har givet. Hver manager har givet en karakter fra 9 til 1, hvor øverst prioriterede får karakteren 9, nummer to prioritet får karakteren 8 osv. 1 Managing the campus, Alexandre den Heijer 2011, side 179 Side 13 af 72

14 Figur 5 CREM analyse på hollandske universiteter De 12 emner, der er vist inde i skemaet, er alle vedtaget af de 14 managere, og er inddelt i de fire forskellige interessenter. Emnerne kan nu stilles op efter prioritering: 1. Support af brugeraktivitet & Forøge brugertilfredshed 2. Forøge fleksibilitet 3. Support af image 4. Nedskære omkostninger 5. Stimulering af samarbejde & stimulering af innovation 6. Risikokontrol 7. Reducere CO2 aftryk 8. Support af kultur 9. Forøge ejendomsværdien Sammenligningen af de 14 manageres viser, at der er forholdsvis stor enighed om, i hvilken retning fremtidens universiteter vil udvikle sig, når det kommer til forøgelsen af værdi. Der er hovedsageligt fokus Side 14 af 72

15 på funktionelle- og strategiske planer, hvor der satses på at tilpasse universiteterne til brugerne, samtidig med at der bruges ressourcer til at forbedre universitetets image udadtil, via innovation og samarbejde. Disse benchmarkings vil blive brugt i rapporten, til at sammenligne værdierne fra CBS i den strategiske fase. 7. Generelt om CBS CBS er en forkortelse for Copenhagen Business School. Det er et tørt business universitet, hvilket vil sige at de ikke råder over laboratorier. I dette afsnit vil CBS blive gennemgået overrodnet, for at få et indblik i universitetets nuværende situation. 7.1 Kerne produktion En organisation består af kerneaktiviteter og supportfunktioner. Ved at dele organisationen op kan det anskueliggøres, hvordan organisationen ser ud i forhold til et Facility Management syn. Dette skal være med til at give overblik over organisationen, ved at dele den op i kerneaktiviteter og support funktionerne. Side 15 af 72

16 Figur 6 kerneproduktion og sekundær produktion Kerneaktiviteter CBS kerneaktivitet er at uddanne befolkningen og skabe ny viden for samfundet. Det vil sige at undervisning og forskning er deres kerneaktiviteter, samt ansættelse af videnskabeligt personale. Det er vigtigt for CBS at support funktionerne støtter maksimalt op omkring kerneaktiviteterne, så det skaber mere værdi for organisationen. Videnskabeligt personale Her er der tale om det videnskabelige personale, som skal forske og videregive den information, som de er i besiddelse af. Det er vigtigt at have kvalificeret personale, så de studerende for mest muligt ud af deres uddannelse. Det er vigtigt at den enkelte forsker har den nødvendige viden, så de studerende får en tilstrækkelig høj kvalitet af undervisning. Studerende I undervisning indgår de studerende, så det er derfor vigtigt at have deres ønsker og krav i fokus. Høj kvalitet af undervisning vil medføre at fagligheden af de studerende vil stige, og på den måde gavne organisationen. Side 16 af 72

17 7.1.2 Sekundær produktion Den sekundære produktion er de services/aktiviteter der støtter op omkring CBS kerneaktivitet. Ved at optimere supportfunktionerne vil det gavne organisationen. Drift af ejendomme Driften skal være med til at sikre, at bygningerne forbliver af høj kvalitet, da en forringelse af kvalitet kan medføre ringere aktiviteter i faciliteterne. Ydermere skal driften sikre et ordentligt indeklima, vedligeholdelse af ude arealer m.m. Arealforvaltning Denne del er vigtig i forhold til at udnytte bygninger på den bedst mulige måde. For at undervisningen skal kunne forløbe på en tilfredsstillende måde, skal der være stillet lokaler til rådighed. Det er dog ikke kun undervisningen der har brug for lokaler. Der skal også være sat plads af til, at de studerende kan sætte sig i grupper og lave gruppearbejde og lignende. Denne del af organisationen skal også sikre, at der er ordentligt inventar, som passer til brugernes ønsker, samtidig med at personalet har tiltrækkende omgivelser. Service forvaltning Der findes mange forskellige services som påvirker en organisation. Ved CBS er de største serviceses, og dem man ligger mest mærke til, kantine drift og IT. Kantinen er med til at sikre de studerende og ansatte kan få mad i pausen og lign. IT er med til at sikre et bedre studie. De studerende bruger i højere grad mere og mere IT, og dette medføre at dette område ikke kan negligeres. Internettet skal være stabilt, så de studerendes arbejde ikke bliver afbrudt. IT udgør også en del af undervisningen, da opgaver og litteratur ligger tilgængeligt på nettet. Side 17 af 72

18 7.2 Ejendoms portefølje Her er en oversigt over nøgletallene for CBS nuværende ejendomsportefølje. For at se det detaljerede skema, se bilag 1 Figur 7 - Hovedarealer Placering Brutto-etageareal total (m^2) Solbjerg Campus Dalgas Have Campus Porcelænshaven øvrige ejendomme 410 Total Der er overordnet set tre hovedområder på CBS, der tilsammen udgør m^2. Disse tre områder er den nuværende ejendomsportefølje, der støtter op om både den primære og sekundære produktion. 7.3 Antal studerende på CBS På CBS er der fire overordnede uddannelsesretninger, de studerende kan gå på, Bachelor, Kandidat, Diplom og Executive Masters. Antallet af de studerende på de fire uddannelsesretninger i året 2010 er: Figur 8 Antal studerende Uddannelse Antal studerende (år 2010) Bachelor Kandidat Diplom Executive Masters 809 Total Side 18 af 72

19 7.4 Antal udenlandske studerende CBS modtager hvert år flere udenlandske studerende, fra andre universiteter i verdenen, på uddannelsesretningerne Bachelor og Kandidat. Disse tal er allerede indregnet i figur 8, men er vist isoleret set i figur 9. Figur 9 udenlandske studerende Uddannelse Antal studerende (år 2010) Bachelor 756 Kandidat Total CBS har også aftaler med andre universiteter der omhandler udvekslingsstuderende, dog er forskellen imellem indgående og udgående studerende minimal, og der vil derfor ikke tages stilling til dette i denne opgave. 7.5 Antal ansatte på CBS På CBS er der forskellige typer af personale, der henholdsvis kan deles op i primær- og sekundær produktion. Videnskabeligt personale og deltidsundervisere hører ind under den primære produktion, da disse er med til at skabe- og formidle viden. Administrativt personale, studentermedhjælp og eksamenstilsyn hører under den sekundære produktion, da disse bakker op om den forskning og vidensdeling der foregår på CBS. For at få det detaljerede overblik, se bilag 2 figur 6. Figur 10 Personale Personale Antal personale (år 2010) Videnskabeligt personale (VIP) 594 Deltidsundervisere (DVIP) 797 Administrativt personale (TAP) 628 Studentermedhjælp/eksamenstilsyn 366 Total Side 19 af 72

20 CBS er en bestillerorganisation, dette betyder at de bestiller services udefra, i stedet for at have det nødvendige personale ansat, der ville kunne varetage alle de sekundære funktioner på campus. Det illustreres også ved at 58,7 % af det totale antal personale, illustreret på figur 10, er videnskabeligt/deltidsundervisere (VIP/DVIP), mens det administrative personale og pedeller udgør 26,5 %. 7.6 Opsummering af generelafsnit Til at afslutte det generelle afsnit af CBS, vil der blive lavet en opsummering af de mest relevante data: Figur 11 - Opsummering Antal studerende Antal m^ Disse to værdier er henholdsvis den nuværende forsyning og det nuværende krav, beskrevet i afsnit 6.1 og illustreret på figur 2. disse værdier vil blive brugt i senere afsnit. 8. Strategisk fase Til udarbejdning af FM-strategien, skal CBS visioner og strategier klarlægges, samtidig med at der skal foretages en analyse af nuværende og fremtidige forudsætninger. Der vil i denne fase blive gennemgået de relevante forudsætninger, der skal tages i betragtning i forhold til ejendomsporteføljen, samtidig med at der bliver analyseret frem til de fremtidige forudsætninger og fremtidige krav, der bliver sammenfattet med de nuværende forsyninger og krav, der er vist i figur 11, i en FM-strategi. 8.1 CBS visioner strategi I fremtiden vil CBS have et ændret antal studerende, antal ansatte, samt undervisningsformen vil være omstruktureret. Der kan i de kommende år være flere faktorer, der kan variere og ændre sig, det er derfor nødvendigt at udarbejde en fremtidsperspektivering for at indkredse, hvilke ændringer og udfordringer CBS vil møde, og udforme en langsigtet strategi, for at forebygge og dermed forhindre eventuelle mulige udfordringer. Side 20 af 72

21 8.1.1 Undervisningsformer Udformningen af universitetet er afhængig af, hvilke undervisningsformer der bliver anvendt på campus. Det er derfor vigtigt at få fastsat, hvordan CBS strukturere undervisningen, samt hvordan den vil være i fremtiden. CBS anvender 4 forskellige undervisningsformer 2 : Forelæsninger Ved forelæsninger er kommunikationen envejs, og derfor vil der ikke være den store interaktion mellem underviser og de studerende. Holdtimer Holdundervisning ligger op til en dialog mellem underviser og de studerende og de studerende imellem. Øvelses timer Her bliver der diskuteret og gennemgået opgaver/tekster, som så kan give en dybere indsigt i stoffet. Denne undervisningsform er til de hold med mindre antal studerende. Projektarbejde Denne undervisningsform er tværfaglig, som skal være med til at udruste de studerende til at arbejde problemorienteret. Her har de studerende ansvar for din egen læring, dog er der tilknyttet en vejleder. Undervisningsformerne ændrer sig meget i forhold til hvilket studie der er tale om. I takt med de studerende kommer længere i studieforløbet, vil den studerende blive mere og mere selvstændig. Dette betyder i praksis at de studerende, som er sidst i forløbet vil have mindre læredækning end dem som lige er startet på studie. 2 Side 21 af 72

22 Undervisningen i fremtiden CBS har fået forøget taxametertilskuddet til 5000 kroner per bestået student frem mod , så beløbet nu hedder ca kroner. Dette ekstra tilskud skal være med til at sikre mere individuel talentudvikling. Politikerne og offentligheden har en berettiget forventning om, at flere midler giver mulighed for at give de studerende flere timer, mere interaktion (fx mindre hold og mere vejledning) samt flere professorer (fastlærertimer). 4 Det betyder at der i fremtiden vil være større behov for det mere traditionelle klasseværelse. Og da CBS allerede er presset med hensyn til plads, kan det blive et problem at opfylde kravet om mere face to face undervisning i fremtiden. Face to face undervisning kræver mindre hold og mere lærerdækning, som vil medføre mere tid til de enkelte studerende. Dette vil medføre at behovet for antallet af m^2 vil ændre sig IT - eksamen I dag er CBS ved at leje 2 store lokaler på Amager til 700 studerende, hvor der skal opstilles permanent IT udstyr, så der kan afholdes IT eksamen. Dette kræver dog at eksamensperioderne spredes ud over hele semesteret, da belastningen ellers bliver for stor på disse lokaler. CBS har hørt politiske røster om at IT - eksamen vil være procedure i fremtiden 5, så dette skal der tages højde for i fremtiden. Da CBS har erfaringer med at de studerende kan snyde med deres egne Pc er, har de valgt at gennemføre en strategi, hvor den studerende udelukkende kun kan anvende de opstillede Pc er til eksamen. Dette kræver dog en omstrukturering af de eksisterende lokale, eller at der skal lejes/bygges flere lokaler, da CBS på nuværende tidspunkt ikke selv kan støtte op om dette Bæredygtighed CBS har en vision om at de skal arbejde mere målrettet mod at blive mere bæredygtige, både i forhold til drift og fleksibilitet. Bestyrelsen har ikke beskrevet dette yderligere. Begrebet bæredygtighed vil CBS gerne have indarbejdet i fremtidige projekter Allokering af forhøjet taxameter tilskud Allokering af forhøjet taxameter tilskud 5 Lisbeth Røgind, Campus Manager CBS Side 22 af 72

23 8.1.4 Optagelse Dette afsnit omhandler optagelsen og afvisninger på CBS uddannelser. Dette skal give et indblik i, hvordan niveauet har været historisk, samtidig med at optagelsen/afvisningen vises Bachelor uddannelserne I sommeren 2011 er der ansøgere på CBS bacheloruddannelser, hvor af ansøgerne er 1. prioriteringsansøgninger. Dette svarer til en stigning på 14 % i forhold til året før. Enkelte linjer oplever stigninger mellem %. Selvom CBS har øget antal studiepladser, så er det kun knap halvdelen der er blevet tilbudt studieplads på CBS. Figur 12 viser en samlet oversigt over optagelse på bacheloruddannelser 6 : Figur 12 Samlet oversigt over optagelse på bacheloruddannelserne Antal ansøgere Stigning i % Antal pladser Afvist % (49,5 %) Figur 12 viser, at antallet af studiepladser ligger langt under antal ansøgere. Hvis alle ansøgere blev optaget, ville det faglige niveau iblandt de studerende falde. Dette vil kunne resultere i et mindre attraktivt studie. For at få at detaljeret overblik over alle linjer under Bacheloruddannelsen, se bilag 2 figur Kandidat uddannelserne Her gør det samme sig gældende, som på bachelor uddannelserne, nemlig for få studiepladser. CBS bestyrelse har dog drøftet, om det ville være den korrekte strategi, at hæve antallet af studerende på forskellige linjer, da bestyrelsen endnu ikke har klarlagt en vision om, hvorvidt CBS skal være et Eliteuniversitet, hvor kun de bedste går, eller om de skal være et alment universitet, hvor de fleste kan komme ind. Dette vil have en effekt på antallet af studerende, da et højere adgangskrav vil betyde, at færre studerende har mulighed for at komme ind. Her er en oversigt over antal accepteret/afviste ansøgere: 6 Side 23 af 72

24 Figur 13 Optagelse kandidat uddannelserne Antal ansøgere Stigning i % Accepteret Afvist % 3903 (70,6 %) 1619 (29,4 %) Figur 13 viser, at man har været nødsaget til at afvise kvalificeret ansøgere. For et detaljeret overblik over alle linjerne under kandidat, se bilag 2 figur Sammenlagt optagelse Figur 14 viser den samlede optagelse, på hele CBS over en 7årig periode. Figur 14 Samlet optagelse på CBS Total antal optagede på CBS Antal studerende Studerende År Det illustreres på figur 14, at der er en stigning af studerende overordnet, men mere præcist så er optagelsestallet for 2004 på 5799 studerende, mens der i år 2010 var en optagelse på 7517 studerende. Dette er en stigning på 718 studerende over 7 år, der samtidig giver en stigning på 4,5 % årligt. For den detaljerede redegørelse af optagelsesstatistikken, se bilag Befolkningsudvikling For at få et indblik i, hvilke udfordringer CBS kan møde i fremtiden, skal der dannes et overblik hvordan befolkningsudviklingen vil være i fremtiden. Dette skal bruges til at underbygge den udarbejdede strategi. Side 24 af 72

25 Befolkningsudvikling nationalt Der har i de seneste par årtier, været en støt befolkningsstigning i Danmark. Fra 1970 til 2010, er befolkningstallet steget fra 5,0 millioner til 5,5 millioner. En stigning på ca over 40 år, selvom der faktisk var et lille fald i befolkningstallet i 80erne, grundet lav fødselstal. Udviklingen i befolkningstallet er vist på figur 15 7 : Figur 15 Befolkningsudviklingen Det meste tyder på, at Danmark i den nærmeste fremtid, vil opleve en fremgang i befolkningstallet. Nogle kommuner vil opleve fremgang, mens andre vil opleve en tilbagegang. Fremgangen er især fokuseret i de kommuner, der har større byer beliggende i dem, så som København, Aarhus, Odense, Randers, Silkeborg, Horsens, Vejle, Roskilde, Køge m.m. Nogle af hovedårsager til at flere flytter til storbyerne er, at disse har job- og uddannelsesmuligheder, der ikke er i mindre byer. For en dybere gennemgang af befolkningsudviklingen nationalt, se bilag Side 25 af 72