Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 211 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 211 Offentligt J.nr. j.nr Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes kvartalsrapport om den aktuelle situation i SKAT, 4. kvartal Kristian Jensen /Karsten Juncher

2 1. Indledning Denne kvartalsrapport dækker 4. kvartal 2008 samtidig med, at der er tale om en afrunding af hele året Rapporten er en opfølgning på kvartalsrapporten for 3. kvartal 2008, jf. SAU alm. del - Bilag 87 (2008/09). Rapporten er bygget op på samme måde som de seneste rapporter. Således gøres der rede for de kundevendte resultater i 4. kvartal Herudover beskrives nogle af de initiativer, som i årene fremover skal bidrage til udviklingen af SKAT. Af de væsentligste kundevendte resultater i 4. kvartal 2008 kan nævnes: Forskud 2009 blev igangsat i november, og opgørelserne er for første gang lagt direkte i skatteyderens personlige skattemappe. Måltallene for skatte- og afgiftsrestancer og for øvrige restancer blev ikke nået i Der arbejdes med resultater og analyser af compliancekontrollerne foretaget i 2007/08. Indsatsplanen for 2009 er udarbejdet. Ovennævnte punkter beskrives nærmere i denne kvartalsrapport. Herudover indeholder kvartalsrapporten denne gang en afrapportering vedrørende transfer pricing-området. Endvidere kan der være grund til at nævne følgende: Rigsrevisionen har foretaget en undersøgelse af SKATs indsatsstrategi. Beretningen er offentliggjort på Rigsrevisionens hjemmeside sammen med Statsrevisorernes bemærkninger og skatteministeren har afsendt sin redegørelse til Statsrevisorerne den 18. februar 2009, jf. Rigsrevisionens undersøgelse konkluderer, at SKATs indsats er tilfredsstillende. Skiftet til indsatsstrategien har øget SKATs fokus på forebyggelse for at forbedre indsatsen mod den manglende skattebetaling. Den forebyggende indsats er baseret på internationale erfaringer og anbefalinger om god praksis (herunder fra OECD), hvor der er fokus på at opbygge tillid til SKAT, at synliggøre kontrol samt at påvirke normer for adfærd. Rigsrevisionen konkluderer videre, at SKATs planlægning af den landsdækkende indsats er gennemført efter en systematisk og ensartet metode til identifikation

3 2 af risici. Dette styrker mulighederne for at identificere og prioritere de mest risikofyldte områder, hvilket også er i fuld overensstemmelse med OECD s anbefalinger. Samtidig er der iværksat løbende effektmålinger, som kan give læring om effekten af indsatsen, og der gennemføres desuden stikprøveundersøgelser, der skal øge SKATs viden om den manglende skattebetaling. Rigsrevisionen påpeger, at SKATs indsatsstrategi er forholdsvis ny i dansk og international sammenhæng og udtryk for nytænkning. SKAT er derfor på flere områder stadig i en udviklingsfase, hvor alle elementer endnu ikke er faldet helt på plads. Indsatstrategiens værktøjer og virkemidler er imidlertid løbende blevet justeret med henblik på at opnå mest muligt effekt i forhold til målet om mere regelefterlevelse. 2. Kontakten med borgere og virksomheder 2.1 Antal sager og sagsbehandlingstider En stor del af SKATs produktion består i at sagsbehandle konkrete henvendelser fra borgere og virksomheder. De antalsmæssigt tungeste områder ud over bindende svar er de administrative afgørelser vedrørende henholdsvis lønmodtagere, erhvervsdrivende og selskaber, afgørelser vedrørende afgifter og moms samt afgørelser vedrørende omstrukturering, omkostningsgodtgørelse og toldområdet. I forbindelse med årsafslutningen er det konstateret, at et mindre antal administrative afgørelser ved en fejl ikke er kommet med i opfølgningen på sagsbehandlingstider for Dette har haft en mindre indvirkning på opgørelsen over sagsbehandlingstider i 1., 2. og 3. kvartalsrapport. Medtagelsen af sagerne medfører en højere fristoverholdelse. SKAT har pr. 31. december behandlet henvendelser/sager. Fristen vedr. 90 pct. afsluttede sager på 90 dage blev pr. 31. december overholdt i af i alt sager, dvs. godt 90 pct. blev besvaret indenfor 90 dage, og SKAT lever dermed op til målet. Bindende svar Inden for sagsgruppen bindende svar er der i 2008 indkommet anmodninger om bindende svar og ekspederet anmodninger. Skatterådet har i perioden afgivet i alt 417 bindende svar.

4 3 Den samlede sagsbehandlingstid for både skattecentre og Skatterådet viser, at godt 92 pct. af anmodningerne besvares inden for 3 måneder. Fordelingen er, at skattecentrene har besvaret godt 95 pct. af anmodningerne indenfor 3 måneder, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Derimod har Skatterådet besvaret knap 42 pct. indenfor 3 måneder. Der arbejdes fortsat med at nedbringe sagsbehandlingstiden. SKAT har som målsætning, at ukomplicerede, fuldt oplyste anmodninger om bindende svar skal være besvaret inden for 30 dage fra modtagelsen af det korrekte gebyr. Hver anmodning registreres i forbindelse med visiteringen efter sagens kompleksitet. Pr. 31. december 2008 var knap 98 pct. af de sager, der var visiteret som ukomplicerede og fuldt oplyste, afsluttet indenfor 30 dage, mens næsten 100 pct. var afsluttet indenfor 60 dage Ankenævn Som kort omtalt i kvartalsrapporten vedrørende 3. kvartal 2008, jf. SAU alm. del Bilag 87 (2008/09) vedtog Folketinget i december 2008 et lovforslag (L43), der vedrører skatte-, vurderings- og motorankenævnene. Loven betyder: - Ændringer i reglerne om ankenævnsmedlemmer. Ændringerne vedrører bl.a. indstilling, udnævnelse, orlov og udtræden. - Mulighed for oprettelse af fælles skatte- og vurderingsankenævn. - Tilpasning af reglerne om motorankenævn til reglerne om skatte- og vurderingsankenævn. Samtidig er reglerne herom flyttet fra registreringsafgiftsloven til skatteforvaltningsloven. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det forventede permanente fald i antallet af klager til skatteankenævnene har ført til, at skatteministeren kan beslutte at ændre skatteankenævnenes størrelse. Antallet af medlemmer i skatteankenævnene påtænkes nedsat fra 462 til 247, mens antallet af ankenævn fastholdes til 30, svarende til antallet af skattecentre. Endvidere vil der blive gennemført administrative ændringer i sekretariatsbetjeningen af ankenævnene med det grundlæggende mål at tilpasse ressourcerne til sagstilgangen og at skabe stordriftsfordele og udjævning ved, at sekretariatsmedarbejderne efter behov kan betjene to eller tre typer ankenævn. De hidtil 15 sekretariater er således reduceret til 9.

5 4 Skatteankenævn På skatteankenævnsområdet er der pr. 1. januar 2008 skiftet princip i forbindelse med opgørelse af sagsantal og sagsbeholdning. Sagsbegrebet Indtil 31. december 2007 blev sagsantal i skatteankenævnene opgjort pr. indkomstår. Det vil sige, at hvis der f.eks. var klaget over 3 indkomstår, talte det i statistikken som 3 sager. Pr. 1. januar 2008 er der skiftet princip, således at sagsantallet opgøres pr. klage - uanset antal indkomstår og antal sagsemner. For at kunne sammenligne med tidligere års tal oplyses både antal klager og antal indkomstår (i parentes efter de oplyste sagsantal). For tidligere år er indkomstår omregnet til antal klager ved at benytte omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage, som var omregningsforholdet på beholdningen pr. 1. januar Beholdningsopgørelse Indtil 31. december 2007 blev sagerne afgangsført i beholdningsopgørelsen, når de var klar til forelæggelse for et skatteankenævn. Pr. 1. januar 2008 er der skiftet princip således, at en sag i beholdningsopgørelsen nu først fragår, når den er afgjort af nævnet. Det betyder, at alle de sager, som var undervejs i nævnene ved årsskiftet, er tillagt beholdningsstørrelsen pr. 1. januar 2008 i forhold til beholdningsstørrelsen pr. 31. december Beholdningen af sager Den 1. januar 2008 var der en beholdning i skatteankenævnene på ca sager (ca indkomstår 1 ). Den 31. december 2008 var beholdningen på ca sager (ca indkomstår). Nedenstående figur 1 viser udviklingen i skatteankenævnenes beholdning af sager i perioden 1. januar 2006 til 31. december I 2006 og 2007 var afgangen af sager i skatteankenævnene væsentlig højere end tilgangen. Skatteankenævnene var således i disse år i stand til at få reduceret en stor beholdning af sager, som i nogle områder havde ophobet sig før fusionen pr. 1. november I 2008 var afgangen kun lidt højere end tilgangen. Antallet af sekretariatsmedarbejdere på skatteankenævnsområdet er løbende blev reduceret og tilpasset de seneste års niveau for tilgang af sager, og som følge heraf vil niveauet for beholdningsstørrelse ikke ændres væsentligt. 1 Beholdningen er reguleret med ca indkomstår i forhold til beholdning 31/ p.g.a., at sagerne nu først afgangsføres, når de er afgjort af nævnene.

6 5 Figur 1 Beholdningsstørrelse i skatteankenævnene Antal klager * / / / / *) Beholdningsstørrelser før 1/ opgjort pr. indkomstår er omregnet til antal klager ud fra omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage (omregningsforholdet på beholdningen 1/1 2008). Tilgangen af sager I perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 har der været en tilgang af sager på (3.995 indkomstår). Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1 Tilgang i skatteankenævnene i 2008 Antal sager (Antal indk. år) 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året (910) (905) (1267) (913) (3.995) I nedenstående tabel er medtaget den årlige tilgang af sager i skatteankenævnene i perioden Tabel 2 Tilgang i skatteankenævnene i perioden Antal sager (Antal indk. år) * 3.079* 2.582* (11.529) (5.018) (4.209) (3.995) *) Størrelser for tilgang før 1/ opgjort pr. indkomstår er omregnet til antal klager ud fra omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage (omregningsforholdet på beholdningen pr. 1/1 2008).

7 6 De sager, skatteankenævnene har modtaget fra 1. januar til 31. december 2008, fordeler sig på hovedområder således: Hovedområde Andel Pct. Skatteansættelsen.. 79,1 SKATs afslag på genoptagelse. 6,5 Genoptagelse af et skatteankenævns tidligere afgørelse 5,5 Bindende svar... 4,8 Skatteberegning. 1,5 Ejendomsværdiskat 0,7 Forskudsopgørelse. 0,6 Øvrige... 1,3 I alt ,0 Afgangen af sager Skatteankenævnene har i perioden 1. januar til 31. december 2008 afsluttet sager (4.548 indkomstår). Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3 Afsluttede sager i skatteankenævnene i 2008 Antal sager (Antal indk. år) 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4.kvt. Hele året (1.097) (1.223) (836) (1.392) (4.548) Den årlige tilgang og afgang i skatteankenævnene i perioden fremgår af nedenstående figur 2.

8 7 figur 2 Tilgang og afgang i skatteankenævnene Antal klager * 2006* 2007* 2008 Tilgang Afgang Tilgang og afgang før 1/ er omregnet fra indkomstår til antal klager ud fra omregningsfaktoren 1,63 indkomstår pr. klage Af de afsluttede sager i 2008 er 342 tilbagekaldt 2, og er afgjort af nævnene. Fordelingen af udfaldet af de sager, som er afgjort af nævnene, fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4 Procentfordeling af udfaldet af sagerne i skatteankenævnene md /1-30/6 6 md.** /7-31/12 6 md.** md md. Fuldt medhold 18 pct. 17 pct. 17 pct. 17 pct. 17 pct. Delvist medhold 21 pct. 21 pct. 19 pct. 22 pct. 25 pct. Stadfæstelse 55 pct. 56 pct. 60 pct. 55 pct. 52 pct. Skærpelse 2 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 2 pct. Anden afgørelse* 4 pct. 4 pct. 3 pct. 5 pct. 4 pct. I alt 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. *) Under Anden afgørelse er medtaget afviste sager, genoptagelsessager o.l. **) 2006 er opdelt i første og andet halvår, idet der kom nye nævn pr. 1/ Tallet for tilbagekaldte sager dækker sager, hvor klagen er tilbagekaldt, overspringssager og sager, som er genoptaget af skatteforvaltningen.

9 8 Emnegrupper De afsluttede sager inddeles i skatteankenævnene i 26 emnegrupper. De 10 største af disse emnegrupper for sager afsluttet i 2008 har været: 1. Projekter, typisk kommanditselskabsprojekter (18,4 pct.) 2. Ejendomsavancebeskatningsloven (7,7 pct.) 3. Diverse lønmodtagerforhold (7,6 pct.) 4. Diverse forhold vedrørende erhvervsdrivende (7,2 pct.) 5. Driftsomkostninger (6,8 pct.) 6. Skøn tilsidesættelse af regnskabsgrundlag/privatforbrug (5,4 pct.) 7. Maskeret udlodning/yderligere løn (4,6 pct.) 8. Dobbeltbeskatning og udland i øvrigt (4,3 pct.) 9. Ikke erhvervsmæssig virksomhed (4,2 pct.) 10. Skattepligtige indtægter (4,0 pct.) Vurderingsankenævn Beholdningen af sager Den 1. januar 2008 var der en beholdning af sager i vurderingsankenævnene på ca sager. Den 31. december 2008 var beholdningen ca sager. Nedenstående figur 3 viser udviklingen i vurderingsankenævnenes beholdning af sager i perioden 1. januar 2007 til 31. december Figur 3 Beholdningsstørrelse i vurderingsankenævnene Antal klager / / /

10 9 Beholdningen pr. 31. december 2008 fordeler sig på følgende vurderinger: Vurderingsår 2006: Ca sager Vurderingsår 2007: Ca sager Andre vurderingsår: Ca. 100 sager Tilgangen af sager I perioden 1. januar til 31. december 2008 har der været en helt ekstraordinær stor tilgang af sager til vurderingsankenævnene. Der er således efter SKATs remonstrationsprocedure, dvs. at SKAT kan genoptage en afgørelse, hvis klageren er enig, indkommet omkring sager til nævnsbehandling. (Der var i alt ca klager over 2007-vurederingen). Tilgangen er for en meget stor dels vedkommende klager over den ordinære vurdering Afgangen af sager Vurderingsankenævnene har i perioden 1. januar til 31. december 2008 afsluttet sager. Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel 5, hvor også tallene for 2007 er medtaget. Tabel 5 Afsluttede sager i vurderingsankenævnene 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 2008: : Som nævnt om skatteankenævn er der i 2008 i sekretariaterne flyttet medarbejdere til vurderingsopgaven for at imødegå den store mængde vurderingssager, som er modtaget over vurderingen Overflytning af medarbejdere er sket løbende, og stigningen i antal afsluttede sager i 4. kvartal i forhold til de tidligere kvartaler er således et resultat af, at væsentlig flere medarbejdere har beskæftiget sig med vurderingsopgaven i sidste halvdel af året end i begyndelsen af året. Tilgang og afgang i vurderingsankenævnene i perioden 1. juli december 2008 fremgår af nedenstående figur 4.

11 10 Figur 4 Tilgang og afgang i vurderingsankenævnene Antal klager Tilgang Afgang /7-31/ Af de afsluttede sager i vurderingsankenævnene er 215 tilbagekaldt, og er afgjort af nævnene. Fordelingen af udfaldet af de sager, som er afgjort af nævnene, fremgår af nedenstående tabel 6. Tabel 6 Procentfordeling af udfaldet af sagerne i vurderingsankenævnene /7-31/12 (6 md.) 2007 (12 md.) 2008 (12 md.) Ændret i henhold til klagers påstand 32 pct. 43 pct. 42 pct. Ikke ændret 31 pct. 42 pct. 43 pct. Ændret modsat klagers påstand 14 pct. 4 pct. 4 pct. Anden afgørelse* 23 pct. 11 pct. 11 pct. I alt 100 pct. 100 pct. 100 pct. * Under Anden afgørelse er medtaget afviste sager, genoptagelsessager o.l. Der er i gennemsnit sket besigtigelse af ejendommen i 58 pct. af de afsluttede sager i vurderingsankenævnene i Klager over 2007-vurderingen Som tidligere nævnt har der været en ekstraordinær stor tilgang af klager over 2007-vurderingen. For at imødegå den store mængde vurderingssager er der flyttet medarbejdere fra skatteankenævnsbetjeningen til vurderingsopgaven, og der er afholdt kurser for medarbejdere, der ikke tidligere har været beskæftiget med vurderingsarbejde. Ca. 45 medarbejdere har således været på kursus og er nu helt eller delvist overflyttet til vurderingsopgaven.

12 11 Sager vedrørende fradrag for forbedringer i grundværdi (FFF-sager) Som nævnt i de tidligere kvartalsrapporter har vurderingsankenævnene, udover de sager, som er medtaget i ovenstående opgørelser, modtaget et stort antal genoptagelsessager vedrørende fradrag for forbedringer i grundværdi. Beholdningen af denne type sager pr. 31. december 2008 var ca , hvoraf ca vedrører bolig- og andelsboligforeninger (typisk ét matrikelnummer for hver enhed), og ca. 100 vedrører udstykninger i private parceller (typisk flere matrikelnumre for hver enhed). Sagerne vedrørende udstykninger i private parceller omfatter tilsammen godt matrikelnumre. Tilgangen af sager af denne type har i 2008 været ca , og der er afsluttet ca Som nævnt i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2008, jf. SAU alm. del Bilag 269 (2007/08, 2. samling), besluttede vurderingsankenævnene efter anmodning at berostille et betydeligt antal FFF-sager, idet der verserede sager for Landsskatteretten, som kunne have betydning for mange afgørelser. Berostillelsen af sagerne er ophævet, idet der er kommet kontorindstillinger i nogle af de landsskatteretssager, som ankenævnssagerne afventede udfaldet af. Motorankenævn Beholdningen af sager Den 1. januar 2008 var der en beholdning af sager i motorankenævnene på 624. Den 31. december 2008 var beholdningen steget til 751 sager. Nedenstående figur 5 viser udviklingen i motorankenævnenes beholdning af sager i perioden 1. januar 2007 til 31. december Figur 5 Beholdningsstørrelse i motorankenævnene Antal klager / / /

13 12 Tilgangen af sager I perioden 1. januar til 31. december 2008 har der været en tilgang af sager i motorankenævnene på Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel 7, hvor også tallene for 2007 er medtaget. Tabel 7 Tilgang i motorankenævnene 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 2008: : De sager motorankenævnene har modtaget i 2008 fordeler sig på hovedområder således: Hovedområde Andel Sager vedr. importerede køretøjer. 63,7 pct. Sager vedr. eksporterede køretøjer 31,9 pct. Andre sager 4,4 pct. I alt. 100,0 pct. Afgangen af sager Motorankenævnene har i perioden 1. januar til 31. december 2008 afsluttet sager. Fordelingen på kvartaler fremgår af nedenstående tabel 8, hvor også tallene for 2007 er medtaget. Tabel 8 Afsluttede sager i motorankenævnene 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 2008: : Tilgang og afgang i motorankenævnene i 2007 og 2008 fremgår af nedenstående figur 6.

14 13 Figur 6 Tilgang og afgang i motorankenævnene Antal klager Tilgang Afgang Af de afsluttede sager i 2008 er 113 tilbagekaldt, og er afgjort af nævnene. Fordelingen af de sager, som er afgjort af nævnene, fremgår af nedenstående tabel 9. Tabel 9 Procentfordeling af udfaldet af sagerne i motorankenævnene 1/4-31/ (9 md.) 1/1-30/ (12 md.) 1/1-31/ (12 md.) Ændret i henhold til klagers påstand 57 pct. 64 pct. 56,1 pct. Ikke ændret 36 pct. 34 pct. 41,8 pct. Ændret modsat klagers påstand 7 pct. 1 pct. 0,3 pct. Anden afgørelse* 0 pct. 1 pct. 1,8 pct. I alt 100 pct. 100 pct. 100 pct. *) Under Anden afgørelse er medtaget afviste sager, genoptagelsessager 2.3 Status selvangivelse/årsopgørelse/forskudsopgørelse Kundetilfredshed Udviklingen i SKATs kundetilfredshed i 4. kvartal 2008 er illustreret nedenfor, fordelt på kanalerne , telefon og TastSelv. Kundetilfredsheden måles ved en stikprøve, som foretages blandt de borgere, virksomheder og rådgivere, der kontakter SKAT. På en skala fra 1 til 5 angiver værdien 1 meget utilfreds og 5 meget tilfreds. Den gennemsnitlige kundetilfredshed ligger i hele perioden mellem 3,5 hverken/eller - tilfreds og 4 tilfreds på alle kanaler, idet kun lejlighedsvis falder til 3,4. Se figur 7. Der ses løbende mindre udsving i målt tilfredshed på alle kanaler. Hovedvægten tenderer mod tilfreds (3,75 point).

15 14 Generelt ses således igen en svagt stigende tendens i kundetilfredsheden, i forhold til tredje kvartal, særligt for telefoniske henvendelser, der topper på 4,1 point i november og december. Figur 7 Kundetilfredshed 4. kvartal 2008 Kundetilfredshed 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 SKAT.DK TELEFON TastSel v 1,5 1, Uge 2.4 Elektroniske henvendelser og svartider SKATs mål på årsbasis er at besvare 80 pct. af alle henvendelser indenfor fem dage. I 4. kvartal i 2008 er i gennemsnit ca. 79 pct. blevet besvaret inden for fem dage, mod ca. 77 pct. i 3. kvartal. SKAT modtog i 4. kvartal 2008 i alt elektroniske henvendelser ( og fax), mod elektroniske henvendelser i 3. kvartal. SKAT har brugt 75 årsværk på opgaven i Forskud Status, Forskud 2008 Forskud 2008 er lukket for ændringer ved udgangen af Den endelige status viser, at de seneste års tendens mod at en stadig større andel af anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen foretages digitalt fortsætter. Således blev ca. 45 pct. anmodningerne vedrørende 2008 foretaget ved anvendelse af TastSelv. Det tilsvarende tal vedrørende 2007 var ca. 35 pct. Der er sket et tilsvarende fald i

16 15 andelen af ændringsanmodninger via de manuelle - og omkostningstunge kanaler. Faldet ses især ved personlig og telefonisk henvendelse, se figur 8 og tabel 10 nedenfor. Det samlede antal anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen har været svagt stigende i 2008, fra knap 2,1 mio. i 2007 til godt 2,2 mio. i En del af stigningen kan forklares med en forøgelse af antallet af forskudsregistrerede skatteydere. Selv om der tages hensyn hertil, er den samlede besparelse for SKAT betydelig, idet en digital anmodning om ændring af forskudsopgørelsen kun koster en brøkdel af f.eks. en personlig henvendelse (ca. 5 kr. mod ca. 100 kr.). Figur 8 Udviklingen i forskudsændringer , typer i pct. Type forskudsændringer som andele i pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 47% 46% 45% 37% 35% 33% 31% 27% 28% 28% 27% 25% 22% 22% 22% 6% 5% 5% 5% 5% Personlig Telefonisk Skr./ TastSelv Forskudsår

17 16 Tabel 10 Udviklingen i forskudsændringer Personlig henvendelse pct. 27 pct. Heraf SKAT (36 pct.) (40 pct.) Heraf Kommune (64 pct.) (60 pct.) Telefonisk pct. 22 pct. Skriftlig pct. 4 pct pct. 1 pct. TastSelv pct. 45 pct. Total pct. 100 pct. Forskud 2009 Forskud 2009 blev påbegyndt den 10. november Der er tale om væsentlige ændringer i forhold til tidligere år, idet forskudsopgørelsen blev lagt direkte i skatteyderens personlige skattemappe og kun er sendt som papirkopi til de skatteydere, som har ønsket dette ved indsendelse af den papirslip, der blev vedlagt forskudsopgørelsen sidste år. Med indførelsen af eindkomst og arbejdsgiverkvitering af eskattekortet, har lønmodtagere ikke længere brug for at aflevere skattekortet i fysisk kopi til arbejdsgiver, kommune mv. I forbindelse med de forenklede procedurer er en omfattende informationskampagne lanceret fra 12. november 2008 i aviser, TV og på Internettet. Såvel TVspottet som annoncerne har fokuseret på temaet "Hvis du forudser væsentlige ændringer i din økonomi i ", idet der i samarbejde med kommunikationsbureauet er anlagt en humoristisk vinkel for at skabe opmærksomhed omkring de ændrede og forenklede procedurer. 2.6 Årsopgørelsen 2008 Årsopgørelsen for 2008 er tilgængelig i Skattemappen på Tast- Selv fra den 12. marts 2009 for alle almindelige skatteydere.

18 17 For indkomståret 2007 valgte borgere at benytte muligheden for tidlig indberetning til årsopgørelsen på TastSelv - mod for indkomståret Alle sejl er sat ind for at gentage de seneste års vækst, og for indkomståret 2008 er mulighederne for tidlig indberetning udvidet, ved tilføjelsen af felt til indberetning af privattegnet ratepension med løbende udbetalinger. For indkomståret 2008 har knap borgere benyttet muligheden for tidlig indberetning, altså en betydelig stigning i forhold til sidste år. Der er igen i år en informationskampagne om de nye procedurer vedrørende årsopgørelsen, som trådte i kraft sidste år - herunder vedlagt information i årsopgørelsen og udvidet selvangivelse, annoncer i trykte medier og på internettet, på SMS og mail for tilmeldte skatteydere samt på eindkomst Skatteudvalget er løbende blevet underrettet om arbejdet med eindkomst i kvartalsrapporterne om den aktuelle situation i SKAT og i SAU alm. del- Bilag 9 (2008/09). Indførelsen af eindkomst gav en række indkøringsvanskeligheder for såvel SKAT som virksomhederne, og det blev derfor besluttet, at den sædvanlige rykkerkørsel og overførsel til restancekontoen af A-skat/bidrag blev sat ud af kraft, for at virksomheder, der reelt ønskede at indberette, ikke skulle rykkes unødigt hårdt under indkøringsperioden. Proceduren med at overføre til restancekontoen blev genoptaget ultimo september 2008, hvor restancemassen inden overførsel var på 1,4 mia. kr. Med hensyn til restanceudviklingen henvises i øvrigt til afsnit 2.10 om restancer. Kvaliteten af data i eindkomst Det blev besluttet at sætte et ambitiøst mål for kvaliteten af de indberettede oplysninger til systemet primært i lyset af, at SKAT skal bruge oplysningerne til at producere årsopgørelser for 2008 og udstille data til 3. part. Målsætningen har været, at kvaliteten er så god, at mindst 99,5 pct. af skatteydernes årsopgørelser er korrekte. Det svarer til, at der højst må være fejl/afvigelser i ca årsopgørelser. For så vidt angår 2007 årsopgørelser, var det tilsvarende tal Primo marts ligger antallet af fejl/afvigelser for 2008 på ca årsopgørelser. Dette udelukker imidlertid ikke, at årsopgørelserne er fejlbehæftede af andre grunde, for eksempel som følge af manglende indberetning. På trods af at 2008 har været et implementeringsår, er det således alligevel lykkedes at forbedre kvaliteten i forhold til foregående år og allerede nu opfylde målet om, at mindst 99,5 pct. af årsopgørelserne er korrekte.

19 18 Tilbageholdelse af årsopgørelser Selv om der er tale om, at der for 2008-årsopgørelsen formentlig vil være færre årsopgørelser end i 2007, som er behæftede med fejl/afvigelser, er der udarbejdet en ny funktionalitet, som gør det muligt at tilbageholde årsopgørelser på lønmodtagere fra virksomheder, hvor SKAT på forhånd ved, at opgørelserne vil være behæftede med fejl/afvigelser. Der er iværksat en proces, hvor regionerne indmelder disse virksomheder, hvorefter de indgår i årskørslen og bliver tilbageholdt. Efterfølgende vil fejlene kunne rettes op i samarbejde med virksomhederne frem til næste kørsel. Afledte effekter relateret til eindkomst Det kan konstateres, at indførslen af eindkomst allerede nu kaster gevinster af sig i forhold til SKATs egen forretning. Eksempelvis omfatter indberetningerne til systemet nu også de såkaldte produktionsenhedsnumre. Dette betyder, at SKAT nu kan fortrykke endnu flere beløb på årsopgørelser, idet oplysningerne i eindkomst anvendes til at fortrykke ca flere befordringsfradrag. 2.8 vurdering af fast ejendom Den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2008 af ca erhvervsejendomme, herunder landbrug og ubebyggede grunde, er afsluttet. Resultatet af den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2008 er udsendt i februar måned Fra 2. marts har borgerne på SKATs internetside kunnet se vurderingsresultatet for enkeltejendomme, ligesom en detaljeret statistik vedrørende vurderingsresultatet findes her. Resultatet for vurderingen pr. 1. oktober 2008 er følgende for nogle typer af ejendomme:

20 19 Tabel 11 Resultatet af vurderingen pr. 1. oktober 2008 Ejendomstype Antal ejendomme Stigning i forhold til 2006-vurdering Ejendomsværdi pct. Grundværdi pct. Beboelse m. 9 lejligheder og derover Beboelse og forretning Forretning Fabrik og lager Bebygget landbrug Særskilt vurderet skov, plantage Ubebyggede grunde (ej landbrug) I alt Øvrige ejendomstyper ved 2008-vurderingen er mindre udlejningsejendomme, statsejendomme, diverse kommunale ejendomme, ejerlejligheder med erhverv, private institutions- og serviceejendomme m.v. Tallene dækker over regionale forskelle, ligesom den enkelte ejendom vil kunne afvige fra gennemsnittet i landsdelen. For landbrug er stigningen dog ret ensartet for hele landet. For udlejningsejendomme og andelsboligejendomme med 9 lejligheder og derover er ejendomsvurderingen i forhold til 2006-vurderingen i gennemsnit stigende eller uændret, undtagen i København og omegnskommunerne, hvor ejendomsvurderingen typisk er faldet med 10 pct. 2.9 Vejledning og kontrol, Indsats Målinger i SKAT Compliancekontroller SKAT arbejder stadig med resultater og analyse af compliancekontrollerne foretaget i 2007/2008. Landsdækkende projekter: Effektmåling af indsatsprojektet rettet mod ejere af biler på gule plader Som omtalt i flere af kvartalsrapporterne fra 2007 har der været gennemført et indsatsprojekt om biler på gule plader. I kvartalsrapporten for 4. kvartal 2007 (Alm. del Bilag 96, , 2. samling) blev der omtalt en analyse af, om der kunne påvises effekt af SKATs kampagne.

21 20 Der er nu foretaget en opfølgende analyse af effekterne af projektet. Den tidligere analyse viste, at der i 2007 skete et skifte i retning af, at en større andel af bilerne på gule plader registreres til blandet eller privat kørsel frem for ren erhvervskørsel i relation til privatbenyttelsesafgift. Det kunne fra analysen udledes, at indførslen af mærkatordningen, de ændrede skatteregler, vejledningsog kontrolindsatsen og den tilknyttede pressedækning (der i mange tilfælde har været en integreret del af SKATs indsats) i forening har haft en markant effekt. Udviklingen, med at en større andel af bilerne, der bliver registreret til blandet eller privat kørsel, er fortsat i 2008, og indsatsen anses dermed at have haft en langsigtet effekt. Medvirkende til dette har været en vedvarende indsats for at fastholde emnet i medierne og dermed i borgernes bevidsthed. Der var bl.a. pressedækning fra samtlige kontrolaktioner udført fra april til september I 2008 er der desuden gennemført en vejledningsindsats specifikt rettet mod ejere af biler på gule plader, hvor ejeren ikke er registreret i virksomhedsregistret. Antallet af biler, der blev omregistreret fra blandet anvendelse til privat anvendelse pr. måned blev fordoblet i månederne umiddelbart efter indsatsen. Dette viser, at vejledningen var effektfuld. Effektmåling af brug af pjece og vejledningsbrev i forbindelse med aktieprojektet I kvartalsrapporten for 2. kvartal 2007 (Alm. del Bilag 223, ) er baggrunden og indsatsforløbet af aktieprojektet nærmere beskrevet. SKATs risikovurdering på området for beskatningen af aktier og investeringsforeningsbeviser havde vist, at der var stor risiko for manglende regelefterlevelse på området. Der var tre mulige årsager hertil: ændret lovgivning på området, med risiko for manglende eller utilstrækkeligt kendskab til de nye regler regler med stor kompleksitet, således at der i høj grad opstår spørgsmål om manglende evne til at efterleve reglerne risiko for, at nogle skatteydere ikke har viljen til at angive korrekt SKATs indsats over de seneste to år har søgt at imødegå alle tre årsager til uheldig adfærd på området. Manglende kendskab til reglerne stiller krav til SKAT om, at skatteyderne via information gøres opmærksomme på, hvordan de kan efterleve reglerne. Der har derfor været gennemført en større vejledningskampagne såvel i 2007 som i 2008.

22 21 Den manglende evne til at efterleve reglerne har SKAT imødegået ved hjælp af det nye IT-system Beregn aktier, der gør det muligt for skatteyderne at få elektronisk hjælp til de komplicerede beregninger. Endelig har der i sidste halvdel af 2008 været gennemført et stort antal kontroller, der skal synliggøre, at snyd ikke betaler sig. Alle stikprøver i indsatsprojektet er trukket tilfældigt blandt en samlet population af ca borgere. Disse var udvalgt, fordi de havde salg af aktier/investeringsforeningsbeviser over kr. eller beholdning af lagerbeskattede aktiver over kr., eller fordi summen af salg og beholdning var over kr. Som en del af indsatsprojektet er der foretaget en effektmåling med det formål at måle på effekten af vejledning og at få afdækket omfanget af fejl. Der blev i 2008 udsendt en pjece og et vejledningsbrev til ca skatteydere. Efterfølgende er der foretaget kontroller af såvel et udsnit af de borgere, der har modtaget vejledningen, som af en tilsvarende gruppe af borgere, der ikke har modtaget vejledningen. I alt indgår der ca kontroller i analysen. Målingen viser, at 58 pct. af de borgere, som ikke havde modtaget vejledningen, begår fejl på området, når de udfylder selvangivelsen. Af de borgere, der modtog vejledning, var det kun knap 52 pct., der begik fejl. Vejledningen har således en effekt på godt 6 procentpoint i forhold til hvor stor en andel, der formår at selvangive korrekt. Helt i tråd med indsatsstrategien viser målingen, at vejledning er effektivt i tilfælde, hvor risikoen over for regelefterlevelsen skyldes manglende kendskab og manglende evne til at være regelefterlevende. På baggrund af de foretagne reguleringer kan det anslås, at de borgere, der modtog vejledningen, har selvangivet ca. 18 mio.kr. mere end gruppen af borgere, der ikke modtog vejledningen. Det betyder, at der med meget få ressourcer til trykning, porto og lignende, kan opnås en betydelig gevinst for statskassen ved at udnytte vejledningspotentialet på dette område. Der er p.t. foretaget ca kontroller, som har givet anledning til reguleringer på ca. 40 mio. kr. Projektet forudsætter, at der foretages i alt kontroller, som således forventes at resultere i reguleringer for ca. 120 mio. kr. Ressourcemæssigt vil dette dog blive opnået med betydeligt flere omkostninger

23 22 set i forhold til det merprovenu, der blev opnået som følge af vejledning, jf. ovenfor. Endelig kan man bemærke, at omfanget af fejl på aktieområdet er ganske betydeligt både i form af ganske høje træfprocenter og ganske store beløb. Omregner man den gennemsnitlige nettoregulering, som er på ca kr. for gruppen uden vejledning til hele målgruppen på knap borgere, fås en samlet potentiel underdeklaration på omkring 1,1 mia. kr. Det har på baggrund af kontrollerne været muligt at undersøge effekten af at udsende informationspjece og vejledningsbreve på et område, hvor skattereglerne er yderst komplicerede. Hele projektet forventes at give væsentlige input til kommende vejledningsindsatser i SKAT. Lokale projekter: Pilotprojekt om aktiehandel på Internettet. Private danske borgere benytter sig i stigende omfang af muligheden for at handle aktier via Internettet. De fleste bruger de aktiehandelsplatforme, som tilbydes via de almindelige danske pengeinstitutters netbanker. Der er dog både i Danmark og i udlandet opstået en lang række aktiehandelsplatforme, som udelukkende tilbyder aktieinvestering udenom almindelig bankdrift, og som tillader kunderne at handle på internationale børser, samt at investere i mere komplicerede finansielle produkter, f.eks. spekulation i aktiekursfald. Når danske skatteborgere handler danske aktier noteret hos Værdipapircentralen, eller når der handles aktier via en i Danmark registreret finansiel institution, så sker der indberetning af disse salg, samt indberetning af en ultimobeholdning til SKAT. Når en dansk privatperson handler aktier via en udenlandsk internetplatform, så oprettes der typisk depotkonto og afregningskonto i et udenlandsk pengeinstitut, og der sker ingen indberetning til SKAT af de aktiehandler, der foretages eller indberetning af nogen ultimo aktiebeholdning. Det er dermed skatteyderne selv, der skal selvangive tab og gevinst på disse aktier, ligesom skatteyderne selv skal anmelde til SKAT, at man har udenlandske konti. SKAT har i 2008 gennemført et pilotprojekt om danske privatpersoners aktiehandel på Internettet.

24 23 Det er kortlagt hvilke handelsplatforme, der findes, samt hvilke skatteretlige og kontrolmæssige problemer, der kan være heri. Da det blev konstateret, at mange danskere anvendte en konkret svensk aktiehandelsportal, blev der via de kompetente myndigheder i Danmark og Sverige, og efter aftale med virksomheden selv, indhentet oplysninger om, hvilke danskere der foretog investeringer via denne platform. Konkret har SKAT for indkomståret 2006 modtaget aktiehandelsdata om danske skatteydere og har for 2007 modtaget data om danske skatteydere. På grundlag af disse data er der iværksat en kombineret vejlednings- og kontrolindsats. De danske skatteydere, der i 2007 handlede aktier via den svenske internetplatform, havde omsat (købt og solgt) aktier for ca. 42 milliarder kr. Aktieomsætningen pr. skatteyder er ganske høj, idet mange af disse aktiehandlere er såkaldte daytradere, der på daglig basis køber og sælger aktier for mange tusinde kr. for blot at realisere tab og gevinster på få kurspoint. Der var således 67 skatteydere, der hver for sig havde omsat aktier for mere end 100 millioner kr. i En enkelt af disse havde omsat for over 5 milliarder kr. Af de skatteydere havde ikke angivet nogen form for aktieindkomst. Der er udsendt servicebreve til de skatteydere, der havde den største omsætning, ligesom der er iværksat kontrol af mere end 200 personer. Resultatet af indsatsen er pr. 21. januar 2009, at der for indkomstårene 2006 og 2007 er foretaget forhøjelser af aktieindkomsten med 36,6 millioner kr., ligesom der er foretaget nedsættelse af aktieindkomsten på i alt 7,1 millioner kr. De samlede forhøjelser af skatten er på ca. 16 millioner kr. Herudover kan det ses, at flere af de skatteydere, som handlede aktier på Internettet, af egen drift selvangav aktieindkomst. Af de ca skatteydere, som modtog brev, var det i 2006 ca. 30 pct., der ikke selvangav aktieindkomst. I 2007 er der kun ca. 17 pct., der ikke selvangiver aktieindkomst. Indsatsen har altså medført, at flere skatteydere har foretaget selvangivelse af aktieindkomst.

25 24 SKAT vil også for indkomståret 2008 modtage data fra den svenske aktiehandelsportal, som kan anvendes til indsats overfor aktieejere. Disse data vil i 2009 indgå som en del i det videreførte landsdækkende indsatsprojekt Beskatning af aktier og investeringsforeningsbeviser mv. lønmodtagere. Salg af en- og tofamiliehuse samt ubebyggede grund Skattecenter Nærum. I lyset af de foregående års stigende ejendomspriser samt en skatteydersammensætning, hvor der erfaringsmæssigt handles dyre ejendomme og grunde, har Skattecenter Nærum valgt at have fokus på salg af en- og tofamiliehuse, som ikke har været beboet af ejer eller dennes husstand, samt på salg af ubebyggede grunde. Når en borger sælger en ejerlejlighed eller et hus, som han/hun ikke selv har boet i, er fortjenesten skattepligtig og opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjeneste ved salg af ubebygget grund er altid skattepligtig. Der er foretaget en udsøgning af personer, der i 2007 har solgt en- og tofamiliehuse, som ikke har været beboet af sælger. Som udgangspunkt skulle denne gruppe selvangive en avance. For at gøre målgruppen opmærksom på problemstillingen inden udløbet af selvangivelsesfristen samt synliggøre SKATs fokus herpå valgte SKAT at udsende en pressemeddelelse til de lokale aviser. I pressemeddelelsen blev der også informeret om reglerne på området samt oplyst, hvor man kunne få vejledning. Dette blevet positivt modtaget af redaktionerne og medførte flere artikler, samt et uddybende interview, hvor skattecentret også fik mulighed for at slå et slag for TastSelv løsninger. Udover pressemeddelelsen blev der udsendt et servicebrev til et udsnit af de udsøgte personer. Servicebrevet var en kort vejledning til borgerne om skattereglerne i forbindelse med salg af fast ejendomme. I servicebrevet blev der desuden givet et eksempel på en beregning af en ejendomsavance og henvist til for yderligere information. For at kunne dokumentere (måle) effekten af indsatsen, valgte SKAT også at følge op overfor borgere, der ikke havde modtaget servicebrevet. Dette gav mulighed for ved en efterfølgende kontrol at undersøge borgernes efterrettelighed ved at sammenholde gruppen, der havde modtaget brev med den gruppe, som ikke havde modtaget brev.

26 25 I forlængelse af udsendelsen af servicebrevet fik SKAT flere henvendelser fra borgere, som ønskede hjælp til at få opgjort deres avancer, som var på op til 4-5 mio. kr. Det er umiddelbart opfattelsen, at disse henvendelser er en direkte følge af servicebrevet, idet flere kunder har tilkendegivet, at de ikke kendte reglerne. Projektet er endnu ikke endeligt afsluttet for så vidt angår kontrollerne, men der er indtil nu gennemført indkomstforhøjelser for over 5 mio. kr. Arbejdet med dette indsatsemne er planlagt til at fortsætte på regionsniveau i Igen har SKAT ved en relativ lille indsats via udsøgninger givet en målrettet vejledning, så borgerne kan nå at selvangive korrekt, hvorved der frigives ressourcer til andre opgaver. Kontrol af farvet dieselolie Skattecenter Billund (som er Punktafgiftscenter PAC). Kontrollen foretages ved uanmeldt besøg i virksomhederne. Det første halve år, hvor PAC Billund var ude for at kontrollere, blev der taget prøver i 16 registrerede virksomheder. I 9 af disse virksomheder blev der konstateret forkert anvendelse af den afgiftsfrie olie altså en træfprocent på over 50. Også flere af de andre punktafgiftscentre havde høje træfprocenter ved uanmeldte kontrolbesøg. Med henblik på at implementere indsatsstrategien og få fokus på området fra landmændenes og maskinstationernes side fik flere af punktafgiftscentrene i 2008 indrykket pressemeddelelser i Landbrugstidende og de lokale aviser. Det fremgik bl.a. heraf, at der også i den kommende periode ville blive foretaget uanmeldte kontrolbesøg. I slutningen af 2008 blev der foretaget en landsdækkende aktion, som viste en træfprocent på ca. 20. Der er tale om fald i træfprocenten, hvilket indikerer, at informationen har haft effekt. Træfprocenten er dog stadig for høj, så kontrollerne fortsætter i 2009, herunder eventuelt også indsats vedrørende indregistrerede motorkøretøjer hos ejere af fiskekuttere m.v. (fiskekuttere må anvende farvet diesel). PAC København har kørt nogle prøvesager på de første virksomheder, hvor der i 2007 blev konstateret misbrug af den farvede olie. Disse virksomheder har fået bøder på kr.

27 26 Både de uanmeldte kontroller og dommene i misbrugssagerne fra PAC København har fået en fin dækning i medierne. Bl.a. har Børsen i en artikel oplyst, at kontrollerne fortsætter i Informationsmøder for erhvervslivet om told Skattesamarbejde Midtjylland. Da regler på toldområdet kan være meget komplicerede, har der igennem en årrække været taget forskellige initiativer til at højne regelefterlevelsen på området. Uagtet disse indsatser, som for eksempel Importørers kvalitet i fortoldning er der fortsat mange fejl i toldangivelserne. For at imødegå denne fejlmængde besluttede Skattesamarbejde Midtjylland i 2008, at der skulle iværksættes en regional informationsrække om told under navnet Informationsmøder for erhvervslivet. Disse møder skulle skærpe opmærksomheden på toldreglerne og samtidig give en vejledning og uddybende information for derved at give importører og eksportører mulighed for at forebygge fejl. Med afsæt i den beslutning blev der udsendt invitationer til ca. 150 speditører og transportører og til ca importører og eksportører hjemhørende i Samarbejde Midtjylland. Samlet blev der afholdt 7 importmøder og 7 eksportmøder, hvori der deltog ca deltagere, som relaterede sig til ca. 500 virksomheder. To af møderne henvendte sig specielt til speditører og transportører. I november blev der gennemført et forsøg ved at invitere til tilsvarende møder om import og eksport via SKATs hjemmeside. Dette gav dog kun 39 deltagere. Dette viste klart, at den direkte invitation gav det største antal deltagere. Ved de pågældende møder blev der informeret om bl.a. Procedurer: Korrekt brug af toldprocedurerne Varekoder: Vigtigheden af en korrekt tarifering og toldberegning Toldværdi: Præcisering af beregningen af toldværdien og dokumentationskrav Procedurekoder: Vigtigheden for korrekt brug af toldprocedurerne Oprindelse: Dokumentationskrav og betingelser for udstedelse Bevillinger: Indskærpet de særlige krav Aktiv og passiv forædling: Indskærpet de særlige krav om regnskab og procedurekoder Toldoplag: Indskærpet de særlige om regnskab, opbevaring og procedurekoder Overordnet gennemgang af de Vigtigste rubrikker i en toldangivelse

28 27 Det blev overfor deltagerne kraftigt understreget, at de skulle være opmærksomme på deres rolle i forbindelse med import og eksport, idet de kunne gøres økonomiske ansvarlige ved procedurefejl og øvrige fejl i toldangivelserne. Evalueringen af indsatserne på området viser dog, at der fortsat er fejl i virksomhedernes angivelser. Med afsæt i dette projekt og med henblik på at minimere fejlniveauet på toldangivelser, er det besluttet i 2009 at gennemføre en række nye, landsdækkende indsatsprojekter. Der er tale om: Complianceprojekt Told. SKAT vil gennemgå et større antal virksomheders ind - og udførsel af varer og tage temperaturen på, hvor gode virksomhederne er til at håndtere tolden korrekt. Store virksomheder store værdier. SKAT vil tage initiativ til at styrke samarbejdet med en række store virksomheder for at begrænse risici og afklare tvivl på forhånd inden angivelsen afsendes. Fokus på efterrettelighed. SKAT vil prioritere ressourcer til en særlig indsats overfor virksomhedernes angivelser for at nedbringe antallet af fejl. Ved hjælp af løbende stikprøver vil virksomhedernes angivelser blive gennemgået for at sikre, at de opfylder reglerne. Indsatsplan 2009 Indsatsplanen for 2009 med de udvalgte landsdækkende emner foreligger nu. På baggrund af en omfattende risikovurderingsproces, som løb fra før sommerferien til november 2008, og som involverede alle skattecentre og de relevante afdelinger i Hovedcentret, har SKAT udvalgt et antal risici som landsdækkende indsatsprojekter eller pilotprojekter. I alt er der tale om 48 landsdækkende projekter, hvoraf lidt under halvdelen er videreført fra 2008, samt 20 pilotprojekter. Et af de områder, SKAT vil se på i 2009, er for eksempel Økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter, som ikke sker på markedsvilkår, idet der er risiko for, at f.eks. anlægsaktiver, lejeaftaler osv., sættes til priser, som ofte er til gunst for hovedaktionæren, der herved opnår en skattebesparelse. Et andet område er Personalegoder, fryns mv., idet der er risiko for, at lønmodtagere modtager oplysningspligtige personalegoder, som ikke selvangives. I 2009 kører også et projekt, hvor SKAT har fokus på den voksende handel på nettet. Der oprettes næsten dagligt webshops, hvilket er relativt problemfrit at gøre. Der er derfor risiko for, at skatteyderen ikke får rådgivning fra f.eks. revi-

29 28 sor, advokat eller SKAT om gældende regler, hvortil kommer, at nogle skatteydere slet ikke registreres og heller ikke selvangiver deres indtægt. SKAT har valgt at igangsætte flere pilotprojekter i 2009 end tidligere. Pilotprojekterne skal først og fremmest skaffe ny viden om bestemte risici for derefter at kunne indstille til, om den enkelte risiko skal tages op på landsplan. De yderligere pilotprojekter forventes at bidrage positivt i vurderingen af, hvilke projekter SKAT skal iværksætte, og der er også i Indsatsplan 2009 eksempler på projekter, der er startet med et pilotprojekt. Emnerne i Indsatsplan 2009 er prioriteret af de faglige ledelsesfora Indsats og Told, på baggrund af den forudgående risikoanalyse, samt drøftet i SKATs produktionsdirektion og i SKATs direktion. Indsatsplanen kan ses på Transfer pricing Den særlige redegørelse vedrørende transfer pricing-forhold er igen i år indarbejdet i denne kvartalsrapport vedrørende 4. kvartal fra SKAT. SKAT har i 2008 godkendt 27 forhøjelser for et samlet beløb på 8,692 mia. kr. og godkendt nedsættelser for i alt 14,9 mio. kr. Tabel 12 Godkendte transfer pricing-forhøjelser Periode Antal sager Beløb i mio. kr Tabel 13 Godkendte transfer pricing-nedsættelser Periode Beløb i mio. kr , ,9 Ved sammenligning af tallene skal det bemærkes, at der kan være meget stor forskel mellem omfanget af de enkelte sager både med hensyn til tidsanvendelsen i SKAT og størrelsen af den godkendte forhøjelse. Derfor skal man være meget forsigtig med at bruge en gennemsnitsbetragtning. Den store forskel i omfanget og størrelsen af de enkelte sager hænger således bl.a. sammen med, at der kan være forskel på de forskellige typer af transfer pri-

30 29 cing-problemstillinger, herunder om der er tale om f.eks. varekøb eller varesalg, tjenesteydelser, royalties, renter eller overdragelse af virksomhed eller immaterielle aktiver. Således vil f.eks. sager vedrørende overdragelse af immaterielle aktiver eller virksomheder typisk munde ud i meget store indkomstændringer, sammenlignet med f.eks. sager om betaling af management fee eller service charges. Det skal understreges, at transfer pricing dvs. at sikre at de koncerninterne afregningspriser er på markedsvilkår er en udfordrende øvelse, herunder fordi det kan være vanskeligt at finde eksterne sammenlignelige data, og fordi det ofte er nødvendigt at analysere og fortolke betydelige data. I OECDs transfer pricing guidelines er dette beskrevet således, at transfer pricing ikke er en eksakt videnskab. Store indkomstforhøjelser er derfor på ingen måde, nødvendigvis et udtryk for bevidst skatteunddragelse fra virksomhedernes side, men vil ofte være et udtryk for f.eks. fejl eller professionel uenighed. I tillæg til ovenstående data om forhøjelser bemærkes, at når SKAT på transfer pricing-området f.eks. gennemfører en ændring af den skattepligtige indkomst, vil dette have en fremadrettet effekt, hvis den skattepligtige ændrer selve transfer pricing-systemet fremadrettet. Tilsvarende indgår SKAT i nogle sager i en dialog med en virksomhed om fremtidige transaktioner. Det er ikke umiddelbart muligt at kvantificere effekten af disse fremadrettede forhold. Den stigende internationalisering i erhvervslivet har stor betydning for antallet af grænseoverskridende transaktioner. Udviklingen har gjort, at man også i udlandet har skærpet kontrollen på transfer pricing-området. Danske og udenlandske virksomheder (og SKAT) oplever, at der globalt - herunder i vore nabolande - er sket en oprustning i form af, at et i stigende antal lande har indført dokumentationspligt og bødestraf, samtidig med at kontrollen af transfer pricing-området skærpes væsentligt. En tilsvarende oprustning har fundet sted i Danmark. Den generelle internationale oprustning på transfer pricing-området har også haft den virkning, at arbejdet i internationale transfer pricing-fora herunder OECD og EU er forøget de senere år med henblik på at finde praktiske løsninger, der er så ensartede som muligt, og som i videst muligt omfang tilgodeser både skattemyndigheder og virksomheder. Den øgede globale kontrolindsats medfører et stadigt stort antal såkaldte Mutual Agreement Procedure-sager (MAP), hvor SKAT forhandler med udenlandske