9. møde. Fredag den 30. oktober 2009 (D) 1. Meddelelser fra formanden. Fredag den 30. oktober 2009 kl Formanden : Mødet er åbnet.

Transkript

1 Fredag den 30. oktober 2009 (D) 1 Kl. 10:00 9. møde Fredag den 30. oktober 2009 kl Dagsorden 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 43: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse ). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 42: Forslag til lov om ændring af lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste m.v. samt forskellige andre love. (Orlov ved forsvarets udsendelse af personel til udlandet m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse ). 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 19: Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift. (Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIESsystemet, momsgodtgørelse inden for EU m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 20: Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love. (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 22: Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer af forårspakke 2.0). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Thor Pedersen (V), Mogens Lykketoft (S), Søren Espersen (DF), Holger K. Nielsen (SF) og Helge Adam Møller (KF): Lovforslag nr. L 53 (Forslag til lov om ændring af valg til Folketinget. (Ændring af reglerne om boliger til folketingsmedlemmer m.v.)). Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen): Lovforslag nr. L 54 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Frit valg til diagnostiske undersøgelser, voldgiftsnævn, udvidet aktindsigt m.m.)). Jeppe Kofod (S), Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV) og Frank Aaen (EL): Beslutningsforslag nr. B 31 (Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en undersøgelseskommission om krigsfangestatus). Per Clausen (EL) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 36 (Forslag til folketingsbeslutning om alternative trafikinvesteringer i Frederikssundsfingeren). Per Clausen (EL) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 37 (Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af trafikstøj ved rekreative områder og om indarbejdelse af støjdæmpning i den fremtidige praksis ved planlægning af baneog vejinfrastruktur). Titlerne på de fremsatte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 23: Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ).

2 2 Fredag den 30. oktober 2009 (L 43) Det første punkt på dagsordenen er: 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 43: Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsættelse ). Kl. 10:01 Forhandling Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet som ordfører, er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre. Kl. 10:01 Peter Juel Jensen (V): Jeg holder ordførertalen for Venstre og på vegne af vores ordfører, fru Sophie Løhde. Lovforslaget, vi nu behandler, vedrører tilskud til Færøernes hjemmestyre for Lovforslaget er foranlediget af, at den nuværende aftale om tilskud til Færøernes hjemmestyre udløber med udgangen af Efter ønske fra det færøske landsstyre foreslås beløbet fastholdt på 2002-niveau, således at tilskuddet fra den danske stat til bloktilskudsfinansierede områder også for 2010 fastsættes til 615,5 mio. kr. Det skal i den forbindelse nævnes, at fastsættelsen af tilskuddet forudsætter, at de færøske myndigheder ikke ønsker at overtage yderligere sagsområder, hvortil der i dag ydes bloktilskud. Skulle det modsatte blive tilfældet efter ønske fra Færøerne selv, vil det i sig selv bevirke, at der med det økonomiske ansvar også følger forbundne opgaver. Men vi vil i Venstre gerne understrege, at de drøftelser og overvejelser er et anliggende for Færøerne selv at tage stilling til. Forud for førstebehandlingen her i dag har lovforslaget været sendt i høring hos de færøske myndigheder. Der er dog ikke fremkommet bemærkninger hertil. Det forventes, som det også fremgår af selve lovforslaget, at der ligger en endelig udtalelse fra hjemmestyret, inden vi tredjebehandler lovforslaget her i Folketingssalen. På den baggrund skal jeg på vegne af Venstre meddele, at vi kan anbefale lovforslaget, og at vi ser frem til den videre udvalgsbehandling. Kl. 10:02 Tak til hr. Peter Juel Jensen. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Niels Sindal fra Socialdemokratiet. Kl. 10:03 Niels Sindal (S): Socialdemokratiet kan tilslutte sig lovforslaget, som det foreligger, og jeg skal ikke gå i detaljer. Venstres ordfører har redegjort for sagen, som den ligger, og vi har ikke yderligere kommentarer. Vi støtter forslaget. Kl. 10:03 Tak til hr. Niels Sindal. Så er det hr. Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti. Kl. 10:03 Henrik Brodersen (DF): Jeg skal på Dansk Folkepartis vegne sige, at vi ligesom de to øvrige ordførere støtter lovforslaget. Det gør vi ud fra det synspunkt, at finanskrisen jo heller ikke er gået ubemærket hen over Færøerne. Der er jo sket et fald i beskæftigelsen, og underskuddet på finansloven ser ud til at nærme sig måske 800 mio. kr. til næste år. Så på den baggrund synes vi, at det er helt på sin plads så længe Færøerne selv ønsker at være en del af rigsfællesskabet at vi også fra dansk side støtter dem. Kl. 10:04 Tak. Var det en venlig hilsen fra hr. Niels Helveg Petersen, eller var det et ønske om en kort bemærkning? Det var et ønske om at få ordet som ordfører bagefter, godt. Så er det hr. Høgni Hoydal for en kort bemærkning. Kl. 10:04 Høgni Hoydal (TF): Jeg vil stille et spørgsmål til ordføreren for Dansk Folkeparti, som jo er regeringsgrundlaget, kan man sige. På Færøerne bruges dette bloktilskud jo i en politisk valgkamp. Nu er min ærede kollega fra Sambandspartiet ikke her i dag, men det siges jo åbent, at man gerne vil have et forhøjet bloktilskud. Man siger, at man nu når det går galt i Færøerne bare vil bede om flere penge fra Danmark. Hvordan ville Dansk Folkeparti stille sig til sådan et valgløfte fra færøske politikere om, at man bare kan komme til Danmark efter flere penge? Kl. 10:05 Ordføreren. Kl. 10:05 Henrik Brodersen (DF): Som udgangspunkt er vi fra Dansk Folkepartis side, som jeg sagde før, indstillet på at dele i tykt og tyndt, så længe Færøerne ønsker at være en del af rigsfællesskabet. Jeg har da stor forståelse for, at hr. Høgni Hoydal og en del af den færøske befolkning har den indstilling til tingene, at man helt skulle skære bloktilskuddet væk, netop fordi det måske kan virke som en sovepude. Men så længe der fra den færøske regerings side er et ønske om, at der bliver tilført et bloktilskud, er vi helt med på, at det bliver givet. Kl. 10:05 Der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Brodersen. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører for SF. Kl. 10:06 Kristen Touborg (SF): Da det lovforslag, som vi behandler her, dels er en aftale, som er indgået for en årrække, dels et ønske fra Færøernes Lagting, agter SF at støtte lovforslaget. Kl. 10:06 Tak til hr. Kristen Touborg. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Kl. 10:06 Mike Legarth (KF): Tak hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget, og det gør vi især, fordi det jo er efter aftale med Færøerne, at vi fastholder det her beløb på 615,5 mio. kr., og skulle der komme nye oplysninger og nye ønsker fra Færøerne, forholder vi os til det inden tredjebehandlingen, men ellers støtte herfra.

3 Fredag den 30. oktober 2009 (L 42) 3 Kl. 10:07 Tak. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre. Kl. 10:07 Niels Helveg Petersen (RV): Det Radikale Venstre støtter forslaget, som jo udmønter den aftale, der er indgået mellem danske og færøske myndigheder. Kl. 10:07 Tak. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten. Kl. 10:07 Frank Aaen (EL): Tak. Vi er udmærket klar over, at der er en stor debat på Færøerne om tilskuddets størrelse og varighed, men da det her nu er aftalt med de færøske myndigheder, og da der også er en forventning om, at det vil blive endeligt godkendt på Færøerne, vil vi også støtte det fra vores side. Kl. 10:07 Tak. Så er det hr. Høgni Hoydal fra TF som ordfører. Kl. 10:08 Høgni Hoydal (TF): Det er sjældent, at der er så stor enighed i det danske Folketing, som der er om denne sag. Men jeg vil sige, at det, vi behandler i dag, er et skyggebillede. Det er et forholdsvis utrolig lille beløb på den danske finanslov. Det svarer til 0,1 pct., 1 promille, af finansloven, så det er, som jeg har sagt, en utrolig billig betaling for Danmark for at beholde råderetten over et område, der er to gange så stort som Danmark. På Færøerne er dette skyggebillede heller ikke så stort længere, men det projiceres op, ligesom når man laver skyggebilleder på en væg, og bliver gjort til det helt afgørende omdrejningspunkt i den færøske debat om den færøske fremtid og hindrer muligheden for, at de færøske politiske partier og det færøske demokrati kan træffe efter min mening fornuftige afgørelser. Dette beløb er det bliver så for ottende år i træk sat til samme nominelle kronebeløb, nemlig 615,5 mio. kr. Det er faktisk en meget stor og god udvikling, fordi det jo blev skåret ned fra ca. 1 mia. kr. til disse 615,5 mio. kr. i 2002., og det har siden været fastfrosset. Var det ikke blevet nedskåret, og havde man fremdeles fremskrevet det med pris- og lønudviklingen, som man gjorde tidligere, havde det beløb i dag været på ca. 1,4 mia. kr., men i dag er det altså kun på 615,5 mio. kr. Det, som vi altså dengang sagde nej tak til, vil, hvis vi omregner det til dansk økonomi og til relative tal, svare til, at Danmark havde sagt nej tak til et beløb på ca. 100 mia. kr. på finansloven om året. Så stort er det tal i virkeligheden i den færøske økonomi. I 1993 udgjorde det danske bloktilskud 25 pct. af den færøske økonomi. I dag er det ca. 6 pct., og det er altså på grund af den handling, som vi selv foretog i Jeg finder det utrolig vigtigt og vil endnu en gang anbefale, at vi får afviklet dette bloktilskud selvfølgelig under forudsætning af, at færingerne selv overtager alle områder af deres eget samfund og ikke mindst de internationale relationer og udenrigspolitikken. Som jeg flere gange har sagt, er det, vi oplever nu, egentlig, at Færøerne tager et større og større ansvar for alle de indre områder. Vi overtager alle de områder, der koster penge. Vi overtager hele debetsiden, men hele kreditsiden ligger stadig væk i Danmark, nemlig alle de internationale relationer, hele udenrigspolitikken, alle aftaler med andre lande, som virkelig er det, der kan give et land økonomisk fremgang. Så jeg vil da igen anbefale regeringen, at man også fra dansk side siger, at der i hvert fald må være en dybere debat, også med den nuværende færøske regering, om, hvad man egentlig agter at gøre fremover, så vi ikke hvert år skal stå her og behandle dette beløb, som altså i Færøerne bliver brugt til billigt valgflæsk. Færøske partier kan bare sige: Vi tilbyder nye store udgifter til det færøske samfund, og pengene skal komme fra Danmark. Det var derfor, at jeg spurgte det ærede medlem fra Dansk Folkeparti, hr. Henrik Brodersen, om man på Færøerne gør regning uden vært, eller om Danmark virkelig vil forhøje bloktilskuddet. Det vil jeg stærkt fraråde. Som sagt er dette et politisk og økonomisk instrument, som fastholder Færøerne i den samme folkeretlige situation, og derfor er vi selvfølgelig meget opsatte på at få afviklet dette instrument på en civiliseret måde, så vi kan fokusere på vore egne evner til at have en ansvarsfuld økonomisk politik, så dette skyggebillede, som bloktilskuddet er, ikke skal skygge for vores muligheder i verden og ikke skal skygge for et bedre samarbejde mellem Danmark og Færøerne på et ligeværdigt grundlag uden diskussioner og fnidder om økonomiske forhold. Det skal være vores anbefaling. Kl. 10:12 Tak til hr. Høgni Hoydal. Så er det finansministeren. Kl. 10:12 Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg vil gerne takke Folketingets partier for den brede tilslutning til lovforslaget. Den nuværende aftale om tilskud til Færøernes hjemmestyre udløber som bekendt med udgangen af i år, og der er derfor behov for en ny aftale. Regeringen og landsstyret er nået til enighed om, at statens tilskud til bloktilskudsfinansierede områder fastsættes til 615,5 mio. kr. i Bloktilskuddet til Færøerne fastholdes således efter ønske fra det færøske landsstyre fortsat nominelt uændret på niveau i det kommende år. Lovforslaget har været sendt i høring hos de færøske myndigheder forud for fremsættelsen, og de færøske myndigheder har ikke haft bemærkninger til lovforslaget. Det er i lovforslaget forudsat, at hjemmestyrets endelig udtalelse foreligger inden lovforslagets vedtagelse ved tredje behandling. Det er forventningen, at denne udtalelse foreligger senest den 12. november Tak. Kl. 10:13 Tak til finansministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget, hvis ingen gør indsigelse. Det er ikke tilfældet.

4 4 Fredag den 30. oktober 2009 (L 42) Det næste punkt på dagsordenen er: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 42: Forslag til lov om ændring af lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste m.v. samt forskellige andre love. (Orlov ved forsvarets udsendelse af personel til udlandet m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg). (Fremsættelse ). Kl. 10:14 Forhandling Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Peter Juel Jensen som ordfører. Kl. 10:14 Peter Juel Jensen (V): Lovforslaget har til formål at udvide lovens anvendelsesområde, så alle de lønmodtagere, der indgår kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, bliver omfattet af den beskyttelse mod afskedigelse fra deres eventuelle civile job, der findes i loven. Den gældende lov om værnepligtsorlov og udsendelse til FN-tjeneste m.v. dækker således ikke lønmodtagere, der har en rådighedskontrakt med forsvaret eller er frivillige i hjemmeværnet i forbindelse med udsendelse gennem forsvaret. Disse lønmodtagere har ikke efter gældende lov ret til fravær fra arbejdet på grund af udsendelsen gennem forsvaret og de nævnte opgaver, ligesom de ikke i henhold til gældende lov har ret til at genoptage arbejdet, hvis de efterkasseres eller på anden måde hjemsendes. Endelig er de heller ikke beskyttet mod afskedigelse som følge af udsendelse gennem forsvaret. Det laver vi om. Samtidig foreslås det at ændre loven, så den bringes i overensstemmelse med de ændringer, der blev foretaget af værnepligten i forbindelse med aftalen om forsvarets ordning fra 2005 til 2009, herunder at værnepligten som hovedregel er begrænset til 4 måneder, ligesom det også slås fast, at kvinder, der ansættes på værnepligtslignende vilkår i forsvaret, nyder samme beskyttelse som de andre værnepligtige. Det er vigtigt at sikre, at alle lønmodtagere, der udsendes af forsvaret til f.eks. Afghanistan, kan tage af sted uden frygt for, at de på baggrund af deres engagement ved forsvaret risikerer at miste deres civile arbejde. Da loven træder i kraft i 2010, vil der være lønmodtagere, som allerede har en kontrakt med forsvaret i dag, og som ikke er omfattet af loven. Jeg går ud fra, at de vil blive tilbudt en ny kontrakt med forsvaret straks efter lovens ikrafttræden, således at de også kan blive omfattet af loven. Men det vil vi kunne få afklaret under den efterfølgende udvalgsbehandling. Så på vegne af Venstre skal jeg meddele, at Venstre anbefaler lovforslaget, og at vi ser frem til den videre behandling. Tak. Kl. 10:16 Tak. Den næste ordfører er så hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet. Kl. 10:16 Leif Lahn Jensen (S): Tak for det. Jeg tror, mange af os er enige om, at vi selvfølgelig skal være klar til at rykke ud i FN-regi og hjælpe til de steder i verden, hvor der er behov for det. Det kan selvfølgelig være i forbindelse med mange ting, konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære opgaver og alle andre opgaver i udlandet, hvor vi virkelig kan gøre en forskel. Derfor skal vi selvfølgelig også være klar til at sikre, at forsvaret har folk nok, at der er folk, der er interesseret i at lave en kontrakt med forsvaret om en sådan udsendelse. Derfor er det jo selvfølgelig også vigtigt at sørge for, at de her folk kommer hjem til et arbejde, der venter på dem, et arbejde, de er glade for, det arbejde, de forlod, da de blev sendt ud. Det, man nu har gjort, er, at man har udvidet personkredsen, så flere har den her beskyttelse. Man har så samtidig lavet nogle regler, der gør, at arbejdsgiveren i fornødent omfang kan indrette sin virksomhed på, at den ansatte i større eller mindre grad vil være fraværende på grund af tjeneste i forsvaret. Så det er et forslag, som tager hensyn både til den ansatte og til arbejdsgiveren, og det kan vi selvfølgelig alle sammen kun synes er rigtig, rigtig godt. Jeg vil dog via udvalgsarbejdet stille et par spørgsmål, så vi sikrer, at vi får alle grupper med, så folk, der bliver udsendt, ikke kommer hjem til et mistet job. Her forstår jeg bl.a. ikke, hvorfor beredskabet ikke er med. De bliver jo også sendt ud til en eller anden form for katastrofe, et eller andet ramt område, som vi f.eks. så det med tsunamien. Og her er det jo også rigtig, rigtig vigtigt at tage ud og hjælpe nogle mennesker, som virkelig er i nød. Så er der en ting mere, der undrer. Det er, at man ikke har noget med omkring bevisbyrden, som man kender det i forbindelse med eksempelvis barsel, hvor det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at grunden til, at en medarbejder bliver fyret, ikke er, at medarbejderen bliver sendt ud af forsvaret, men at grunden simpelt hen er en helt anden. Det er altså arbejdsgiveren, der skal bevise grunden til afskedigelsen. Det synes vi bestemt også mangler. Vi håber selvfølgelig på, at det er en forglemmelse fra ministerens side, og vi håber, at ministeren, når ministeren om lidt står her, siger, at man selvfølgelig nok skal ændre på det, og at det er en stor fejl. Men når det er sagt, vil jeg sige, at det er et forslag, som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter. Det er en forbedring, og vi støtter det selvfølgelig på den måde, at vi under udvalgsbehandlingen vil grave lidt mere i de ting, jeg lige har nævnt. Kl. 10:19 Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen. Kl. 10:19 Peter Juel Jensen (V): Jeg vil gerne høre, om ordføreren har kendskab til, at der har været specifikke problemer med hensyn til den omvendte bevisbyrde. Det har jeg nemlig ikke, og det er min klare opfattelse, at vi i dag kun udvider lovens ansvarsområde, men vi ændrer ikke på loven. Så det kunne være rart at høre, om hr. Leif Lahn Jensen har kendskab til, at der har været problemer med at løfte bevisbyrden. Kl. 10:19 Ordføreren. Kl. 10:19 Leif Lahn Jensen (S): Jeg har ikke et specifikt kendskab til det, men jeg kan se af høringssvarene, at der er nogle på det her område, som nævner det her problem, nemlig fagbevægelsen. Og når de kommer med sådan en problemstilling, er vi jo som politikere selvfølgelig nødt til at tage hånd om det, og derfor vil jeg også sikre mig, at der ikke er nogen problemstillinger her. Det er derfor, at jeg åbner op for problematikken, det er derfor, at jeg håber, at ministeren vil gå ind i sagen, og det er også derfor, at jeg vil stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så vi netop er sikre på, at der ikke er en problemstilling.

5 Fredag den 30. oktober 2009 (L 42) 5 Kl. 10:20 Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Leif Lahn Jensen, og så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti. Ja, der er tid nok. Kl. 10:20 Bent Bøgsted (DF): Det lovforslag, vi behandler nu, er et lovforslag, der er til gavn for de danske soldater og de danskere, der er udsendt i FN-tjeneste. Det har hidtil været sådan, at hvis man var ansat ved militæret og udsendt i FN-tjeneste, kunne man få orlov, men hvis man indgik en rådighedskontrakt, når man var hjemsendt, kunne man ikke få orlov fra sit civile job. Det er det, det her lovforslag retter op på. Hvis man skal udsendes f.eks. til Afghanistan, hvilket er højaktuelt, skal man selvfølgelig meddele sin arbejdsgiver, at man bliver sendt ud, man skal meddele arbejdsgiveren, at man indgår en rådighedskontrakt, og man skal meddele det til arbejdsgiveren, når man vender tilbage. Og det skal selvfølgelig ske med et varsel, 14 dage før man vender tilbage. Man skal også, senest 14 dage efter at man har indgået en rådighedskontrakt, meddele sin arbejdsgiver dette. Gør man ikke det, overholder man ikke de forpligtelser, er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at give vedkommende orlov. Dansk Folkeparti synes, at det er et rigtig godt forslag. Det giver den sikkerhed for at det personel, som bliver sendt ud, har et job, når det vender hjem igen, så Dansk Folkeparti kan varmt anbefale, at det her forslag bliver vedtaget. Kl. 10:21 Tak til hr. Bent Bøgsted, og så er det fru Hanne Agersnap som ordfører for SF. Kl. 10:22 Hanne Agersnap (SF): Jeg skal tale her på vegne af mit partis ordfører, som ikke kan være til stede. SF kan støtte lovforslaget. Forslaget er til dels en konsekvens af forsvarsforliget, som SF tilsluttede sig, og vi kan selvsagt støtte, at loven bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om 4 måneders værnepligt. Det er et klart fremskridt, at de unge mennesker, som aftjener værnepligt, eller som tegner en midlertidig kontrakt med forsvaret, ikke kommer i klemme, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet. Vi kan have forskellige meninger om værnepligten og om krigen i Afghanistan, men det er sikkert, at de unge mennesker, som sendes af sted, skal have den bedst mulige beskyttelse, både når de er dernede, og når de vender hjem igen til deres civile arbejde, så SF kan således støtte lovforslaget. Kl. 10:22 Tak. Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Kl. 10:23 Knud Kristensen (KF): L 42 om værnepligtsorlov har alene det formål at udvide lovens anvendelsesområde. Alle lønmodtagere, som indgår kontrakt med forsvaret og udsendes til operationer i udlandet, bliver omfattet af loven, så de er beskyttet mod afskedigelse fra deres civile job. Jobbet, som vores udsendte påtager sig, er af stor vigtighed for sikkerheden i verden, og derfor er lovforslaget rigtig godt for de soldater, som det handler om. Det er vigtigt, at udsendte til f.eks. Afghanistan kan tage af sted uden at skulle have spekulationer om, om de måske vil blive opsagt i deres civile job de skal end ikke have tanken med den usikkerhed, der kunne ligge heri. Den usikkerhed bliver med det her lovforslag elimineret, og Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Kl. 10:24 Så er det hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 10:24 Niels Helveg Petersen (RV): Da mit partis arbejdsmarkedsordfører, hr. Morten Østergaard, er forhindret i at være til stede, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne udtrykke min varme støtte til forslaget, som er en aldeles rimelig lovgivning til gavn for de unge, der melder sig, og som bliver udsendt. Jeg undrer mig lidt over, at forslaget først kommer nu. Det er jo i hvert fald på nogle punkter en udmøntning af det gamle forsvarsforlig fra 2005, og det er lidt ejendommeligt, at det kommer her i slutningen af forligsperioden, efter et nyt forlig er aftalt. Men bortset fra det er det et udmærket forslag, og jeg har kun et spørgsmål til ministeren. Som det fremgår af høringssvarene, har der været anført, at også beredskabspersonel skulle omfattes af denne ordning. Det synes jeg personligt lyder meget rimeligt. Jeg vil gerne under udvalgsarbejdet have det belyst nærmere og også gerne høre ministerens umiddelbare kommentarer til, hvorfor beredskabspersonellet ikke er omfattet af lovgivningen. Kl. 10:25 Tak. Så er det hr. Frank Aaen. Kl. 10:25 Frank Aaen (EL): Som andre har været inde på, er det her en del af det eksisterende forsvarsforlig, som Enhedslisten ikke er en del af og ikke ønsker at være en del af. Det taler jo imod, at vi skal støtte forslaget. Der er også nogle, der har fremhævet, at det her er godt for at kunne sende soldater til Afghanistan. Det taler absolut også imod, at vi skal støtte forslaget. Men vi har alligevel taget den tilgang til forslaget, at det her går ud på at beskytte nogle lønmodtageres rettigheder og muligheder ved at kunne tildele dem en ret til orlov, og det er baggrunden for, at vi så alligevel støtter forslaget, men også gerne vil have det udvidet. Jeg er helt enig i det, hr. Niels Helveg Petersen sagde før, og som fagforeningen for soldaterne har fremført, nemlig at det her også skal gælde dem, der bliver udsendt i beredskabsøjemed. Vi vil gerne stille det spørgsmål under udvalgsarbejdet, om der er andre former for samfundstjeneste, som vi sender folk ud i, og hvor mennesker har brug for den samme beskyttelse for at kunne komme tilbage til deres job som den beskyttelse, der gælder, hvis vi sender folk ud på en FN-mission eller sender dem ud i en eller anden form for krig. Så vi er altså indstillet på at støtte forslaget, men vi er absolut også indstillet på at udvide det til at gælde andre grupper, som man kan sammenligne med, og som også har krav på at kunne komme tilbage til et arbejde og ikke komme tilbage til arbejdsløshed.

6 6 Fredag den 30. oktober 2009 (L 19) Så er det beskæftigelsesministeren. Kl. 10:27 Kl. 10:27 Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg): Først og fremmest vil jeg gerne takke for den meget brede tilslutning til lovforslaget om ændring af værnepligtsloven. Det danske engagement i f.eks. Afghanistan har udviklet sig på en måde, så forsvaret udsender flere forskellige grupper af personel. Derfor er det også efter min opfattelse påkrævet, at de nye grupper af personel bliver omfattet af den beskyttelse mod afskedigelse, som efter den gældende lov tilkommer værnepligtige og udsendte til FNtjenester. Selv om jeg ikke er bekendt med, at der hidtil har været problemer med, at udsendte af forsvaret har mistet deres job på grund af deres varetagelse af forsvarsmæssige opgaver, er det efter min mening vigtigt, at retsgrundlaget er på plads, så der ikke er nogen, der risikerer at miste deres job som følge af en udsendelse. Som det fremgår af høringen af lovforslaget, er det over en bred kam blevet mødt med opbakning og støtte fra arbejdsmarkedets parter. Jeg er glad for, at såvel arbejdsgivere som lønmodtagere kan tilslutte sig, at lovens anvendelsesområde udvides, så alle, der udsendes af forsvaret, har samme rettigheder i forhold til et eventuelt civilt job. Jeg kan så også forstå, at lovforslaget giver anledning til nogle spørgsmål, og dem er jeg helt sikker på at vi kan få besvaret under udvalgsbehandlingen. Kl. 10:28 Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Leif Lahn Jensen. Kl. 10:28 Leif Lahn Jensen (S): Jeg vil spørge ministeren, om vi ikke er enige om, at deltagelse i katastrofebistand, f.eks. ved naturkatastrofer, også bør betragtes som en samfundsopgave på lige fod med deltagelse i militære operationer. Og hvis vi er enige om det, vil jeg sige, at lønmodtagere, som bidrager hertil, vel derfor også burde beskyttes på samme måde som dem, der bliver sendt ud. Kl. 10:29 Ministeren. Kl. 10:29 Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg): Der er forskel på det personel, der bliver udsendt. Når det gælder beredskabsloven, rummer den i dag mulighed for at indsætte redningsberedskab i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer. Så der er altså den forskel, at nogle bliver indsat i fredstid, og der er så også den forskel, at frivillige i beredskab typisk kun udsendes for kortere perioder det kan være 2-3 uger og det har ikke givet nævneværdige problemer i forhold til de respektive arbejdsgivere. Derimod er det jo sådan, at de typiske udsendelsesperioder for forsvarets personel er på de der omkring 6 måneder. Så derfor er der stor forskel på de to grupper. Kl. 10:30 Hr. Leif Lahn Jensen. Kl. 10:30 Leif Lahn Jensen (S): Der er forskel, siger ministeren. Men hvad enten det er fredstid eller det ikke er fredstid, bliver de sendt ud, hvor der er utrolig meget brug for, at de kommer ud og hjælper de her mennesker, som er i nød det kan være på grund af en krig eller en tsunami. Så for mig at se er det bare sådan, at vi her har nogle folk, der går ud og yder en eller anden stor bistand til nogle andre mennesker. Noget helt andet er, at hvis vi nu i løbet af udvalgsbehandlingen finder ud af, at der er problemer med bevisbyrden omkring afskedigelse, er ministeren så klar til at gå ind og ændre der? Hvis vi finder nogle eksempler frem og ministeren kan se, at her er en problemstilling, vil ministeren så gå ind og tage det initiativ? Kl. 10:30 Ministeren. Kl. 10:30 Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg): Altså, hensigten med lovforslaget har jo været at udvide lovens anvendelsesområde for de grupper af personel, der ikke er omfattet af den gældende lov, så de netop bliver omfattet af lovens beskyttelsesbestemmelser, når de indgår en kontrakt med forsvaret, det har ikke været intentionen at ændre lovens indhold. Jeg synes så også, at det må være sådan, at der skal påvises et specifikt problem, hvis hele spørgsmålet om bevisbyrden skal fraviges, og derfor ser jeg ikke på nuværende tidspunkt, at det forhold skal ændres. Kl. 10:31 Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 19: Forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift. (Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet, momsgodtgørelse inden for EU m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). Kl. 10:31 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen. Kl. 10:32 Torsten Schack Pedersen (V): Da Venstres ordfører på forslaget, hr. Jacob Jensen, ikke har mulighed for at være her, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

7 Fredag den 30. oktober 2009 (L 19) 7 Lovforslaget er et led i aftalen af 1. marts 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0. Forslaget er ganske teknisk, men har som hovedformål at gennemføre en række ændringer til momssystemet, som er vedtaget i EU. Der foreslås bl.a. indført en såkaldt forbrugslandsbeskatning på grænseoverskridende salg af ydelser. Leverandører af ydelser skal i dag lade sig momsregistrere og indbetale moms i alle de lande, hvor de har kunder. For at undgå dette foreslås det, at køberen af ydelsen skal indbetale momsen som en såkaldt omvendt betalingspligt. Efter momslovens almindelige bestemmelser er det sælgeren, der skal indbetale salgsmoms, mens køberen, afhængig af sin fradragsret, kan fratrække købsmoms. Omvendt betalingspligt bevirker, at det er køberen af en vare eller en ydelse, der skal afregne salgsmomsen. Momsindbetalinger og momsfradrag foretages således af en og samme virksomhed, nemlig køberen. Den omvendte betalingspligt skal dog ikke omfatte private købere. I forbindelse med handel med CO 2 -kvoter og CO 2 -kreditter kan der opstå mulighed for momskarruseller; derfor foreslås, at indenlandsk handel med CO 2 -kvoter og CO 2 -kreditter omfattes af den omvendte betalingspligt. For at bekæmpe svig foreslås det, at der årligt skal afregnes moms af grænseoverskridende ydelser i EU, også i tilfælde, hvor levering af ydelsen ikke er afsluttet og der ikke i årets løb har været afregnet moms heraf. For Venstre er det vigtigt, at vi har et vandtæt og sikkert momssystem. Samtidig er det vigtigt, at virksomhederne let kan operere hen over grænserne uden unødige administrative hinndringer som f.eks. registrering i forskellige lande. Høringssvarene fra erhvervsorganisationer har da også været overvejende positive, og Venstre kan således støtte forslaget. Kl. 10:33 Tak for det. Så er det hr. John Dyrby Paulsen som ordfører for Socialdemokratiet. Kl. 10:34 John Dyrby Paulsen (S): Det her lovforslag L 19, som det hedder er et led i den såkaldte rødvinsreform, der er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Regeringen kalder det ganske vist en forårspakke, men der er nu ikke meget forår i den aftale, så jeg foretrækker ordet rødvinsreform. Formålet er fortrinsvis at gennemføre en række ændringer i momssystemet. Det er ændringer, der allerede er vedtaget i EU-systemet, og det er isoleret set ganske, ganske udmærket. Den her omvendte betalingspligt vedrørende momsforpligtelser er noget, man måske i virkeligheden burde kigge på i andre sammenhænge, og som man også med fordel kunne benytte i andre sammenhænge, men jeg er enig med ordføreren fra Venstre i, at det i den her sammenhæng er ganske udmærket det er et fornuftigt tiltag. Specielt vedrører lovforslaget jo de her CO 2 -kvoter og CO 2 -kreditter, og det er jo sådan på skatteområdet, måske i virkeligheden særligt på momsområdet med de her momskarruseller, at ligesom vand altid løber nedad, så er der nogle, der, hvis der er et hul på de her områder, udnytter det, og det skal jeg lige love for er sket på det her område. Derfor er det kun glædeligt, at vi nu forsøger og i hvert fald bidrager til at lukke nogle af de værste huller, og det gør det her lovforslag. Så også på den måde er det udmærket. Også det nye og forbedrede system om, at virksomheder, der har momsbelagte udgifter, ikke skal registrere dem, men søge om godtgørelse af momsen i købslandet, er udmærket. Det er ganske fornuftigt, at der også i dag eller nu bliver indført en elektronisk ansøgning om godkendelse; det gør det hele noget nemmere. Så alt i alt er det et udmærket lovforslag, der indeholder mange rigtig gode elementer, men, men der er et problem. Problemet er, at provenuet ved det her lovforslag på 275 mio. kr. årligt og det er mange penge allerede er aftalt brugt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i rødvinsreformen. Det er klart, at vi Socialdemokrater har svært ved at blåstemple de skattelettelser til de højestlønnede, som rødvinsreformen indeholder, og derfor vil vi, på trods af at det ellers er et godt lovforslag med hensyn til selve lovændringen af momsdelen, stemme blankt til det her lovforslag, med henvisning til at provenuet allerede er brugt i rødvinsreformen. Kl. 10:36 Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti. Kl. 10:37 Mikkel Dencker (DF): Lovforslaget her omhandler en række ændringer af primært momsloven og indgår så også samtidig som en del af udmøntningen af forårspakke 2.0, altså den aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen, som ofte bliver benævnt skatteaftalen. Ændringerne vedrørende momsen stammer for en stor dels vedkommende fra nogle beslutninger, der allerede er taget i EU. I Dansk Folkeparti er vi jo ikke videre begejstrede for EU i alle sammenhænge, men i den her sammenhæng, hvor det handler om nogle ændringer af systemet, synes vi, det lyder ganske fornuftigt. Desuden er der også elementet om, hvordan man undgår momskarruseller i forbindelse med handel med CO 2 -kvoter, og der prøver man, som nogle af de andre ordførere allerede har været inde på, at imødegå de her momskarruseller og altså en form for momssvindel, ved at man indfører den omvendte betalingspligt, som man allerede kender fra en del andre områder. Det er et kompliceret lovforslag rent teknisk, så derfor skal jeg ikke gå ind i en dybere gennemgang af al teknikken i lovforslaget andet end at sige, at i Dansk Folkeparti støtter vi det indhold, der er her. Det lyder ganske fornuftigt, og vi får samtidig dæmmet op for noget potentiel svindel fremover og får taget højde for noget svindel, som måske allerede har fundet sted. Vi kan støtte lovforslaget her. Kl. 10:38 Så er det fru Hanne Agersnap. Kl. 10:38 Hanne Agersnap (SF): Som det allerede er blevet sagt, gennemføres der med forslaget en række ændringer i momssystemet, som er vedtaget i EU. Lovforslaget er desuden en del af skatteaftalen mellem regeringen og DF. Med forslaget indføres omvendt betalingspligt for moms, sådan at det er køberne og ikke sælgerne, der skal indbetale momsen. Det gælder dog ikke for private købere. Det foreslås desuden, at indenlandsk handel med CO 2 -kvoter og CO 2 -kreditter omfattes af den omvendte betalingspligt. Dertil er der bestemmelser om kontrolsystem, indberetning, godtgørelse af momsudgifter og svigbekæmpelse. Alle dele af forslaget er gode. Den omvendte betalingspligt er et meget fornuftigt princip. Det overlader momsopkrævningen til egne myndigheder, når en dansk virksomhed har købt underleverancer i udlandet. Dertil kommer, at med omvendt betalingspligt for CO 2 -

8 8 Fredag den 30. oktober 2009 (L 20) kvoter og CO 2 -kreditter undgår man momskarruseller og svig med momsindbetalinger. Det er et positivt forslag, og høringssvarene er også altovervejende positive. Der er dog et problem med starttidspunktet, altså om det kan nås. Momsindbetalingen ligger sådan ret grundlæggende i virksomhedernes systemer, så det kan være, at vi er nødt til at kigge på, hvornår loven skal træde i kraft. Problemet er jo, at det er en del af skatteaftalen, og vi er ikke glade for provenuanvendelsen i skatteaftalen, men selvstændigt er forslaget et positivt forslag. Kl. 10:40 Tak. Så er det hr. Mike Legarth. Kl. 10:41 Mike Legarth (KF): Lovforslaget er jo, som det er blevet nævnt, et led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, altså skattereformen. Forslaget har fortrinsvis til formål at gennemføre en række ændringer i momssystemet, som allerede er vedtaget i EU. Med det her forslag indfører vi en meget høj grad af forbrugslandsbeskatning for grænseoverskridende salg af ydelser. For at undgå at leverandører af ydelser skal momsregistreres og indbetale moms i alle lande, hvor de har kunder, foreslås samtidig gennemført regler om, at køberne skal indbetale momsen, den såkaldte omvendte betalingspligt. Det gælder ikke de private købere, men altså kun for erhvervslivet. For at hindre momskarruseller i forbindelse med handel med CO 2 -kvoter og CO 2 -kreditter foreslås det endvidere, at indenlandsk handel med CO 2 -kvoter og CO 2 -kreditter omfattes af den omvendte betalingspligt. Derudover og som det sidste indeholder forslaget desuden forslag til et nyt og forbedret system til, hvordan virksomheder, der har momsbelagte udgifter, altså indkøb i andre lande, hvor de ikke er registreret, kan søge om godtgørelse af momsen i købslandet. Og så foreslås der regler, der i højere grad end i dag er baseret på elektronisk ansøgning om godtgørelse. Jeg vil så ikke gå ind i en debat med Socialdemokratiet om champagne- og rødvinsreform og alt muligt andet, men bare tørt konstatere, at skattereformen gør Danmark rigere, skærper vores konkurrenceevne og giver os mulighed for bedre velfærd på langt sigt. Det er fredag formiddag, så jeg vil vente med at tage den debat til et senere tidspunkt. Kl. 10:42 Tak. Så er det hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 10:42 Niels Helveg Petersen (RV): Jeg kan i hvert fald forstå, at hr. Mike Legarth kan huske, hvad han selv sagde, da vi behandlede skattereformen i foråret. Det er et udmærket og fornuftigt forslag, vi her behandler, om ændringer af momslovgivningen, som jo også er et resultat af beslutninger taget inden for EU, som Danmark har stemt for. Jeg synes ikke mindst, at der er en klar dansk interesse i at få de regler, der nu gennemføres, om, at køberen skal betale momsen, altså omvendt betalingspligt, slået fast og gennemført ved lovgivning. Det Radikale Venstre agter, dels fordi det allerede er vedtaget i EU med dansk tilslutning, dels fordi det er fornuftige ting, der foreslås, at støtte forslaget. Vi må selvfølgelig i udvalget se på enkelthederne i forslaget, men forslaget er i sig selv så godt, at vi agter at stemme for det. Tak. Så er det hr. Frank Aaen. Kl. 10:43 Kl. 10:43 Frank Aaen (EL): Som andre ordførere har været inde på, er det et godt og fornuftigt forslag. Det er anvendelsen, der er skammelig, specielt den anvendelse at finansiere skattelettelser til dem med de højeste indkomster. Det er fuldstændig urimeligt, samtidig med at vi ude i landet kan høre, at kommunerne ikke kan få deres budgetter til at hænge sammen, og at de står over for nedskæringer over en bred front, dårlige forhold i folkeskolen, dårlige forhold for de ældre, dårlige forhold alle de steder, hvor velfærden burde være i top. Der skulle pengene være brugt, i stedet for at de gives til dem, der i forvejen har alt for meget. Derfor vil jeg sige, at det, vi kan love, er, at lige så snart der kommer et nyt flertal i Folketinget, vil vi gøre alt for at rulle misanvendelsen, misbruget af provenuet tilbage ved at sørge for, at de skattelettelser, der er givet til dem med de allerhøjeste indkomster, bliver annulleret. Kl. 10:44 Så er det skatteministeren. Kl. 10:44 Skatteministeren (Kristian Jensen): Tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Det eneste parti, som jeg har noteret mig direkte sagde, at de ikke ville stemme for, er Socialdemokraterne ikke på grund af lovforslagets indhold, men på grund af anvendelsen af overskuddet. Jeg skal bare tilslutte mig hr. Mike Legarths glæde over, at vi her har et finansieringsbidrag til den skattereform, der betyder, at alle indtægter fra næste år får en lavere beskatning, som er med til at gøre, at en almindelig faglært arbejderfamilie får ca kr. mere til sig selv til næste år. Det tror jeg er gavnligt for både samfundsøkonomien og også for den LO-familie, så jeg takker for den brede opbakning og håber, at vi i udvalgsarbejdet kan berolige SF vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet, så vi også kan få SF til at stemme for lovforslaget. Kl. 10:45 Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, er det vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 20: Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksaf-

9 Fredag den 30. oktober 2009 (L 20) 9 gifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love. (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). Kl. 10:46 Forhandling Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Torsten Schack Pedersen. Kl. 10:46 Torsten Schack Pedersen (V): Det er et omfattende lovforslag fra skatteministeren, vi nu skal behandle. Det drejer sig om implementeringen af EU s cirkulationsdirektiv, men selv om det er et omfattende lovforslag i mængde, så er de væsentligste ændringer vel egentlig begrænsede. For det drejer sig i høj grad om en modernisering og opdatering af en række EUregler. Forslaget indeholder også administrative lettelser og moderniseringer. Hidtil har reglerne om den såkaldte afgiftssuspensionsordning nemlig betydet, at der skulle medbringes, ja, ikke et, men faktisk fire eksemplarer af et såkaldt ledsagedokument. Fremover bliver det altså obligatorisk at anvende en ny elektronisk procedure for denne fremgangsmåde, og det skulle altså lette de administrative byrder for de involverede parter. Forslaget lægger op til, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herfor. Det præciseres også, hvorledes hæftelsen for manglende betaling af afgifter skal finde sted, hvis personer eller virksomheder er involveret eller er delagtige i uregelmæssige transaktioner med afgiftspligtige varer. Som sagt er det en lang række bestemmelser om, hvordan reglerne for varer, der bevæger sig rundt i EU i afgiftsfri tilstand, og som først skal afgiftsberigtiges ved forbrug, moderniseres og opdateres og også forenkles. I Venstre støtter vi naturligvis, at regler er opdaterede i forhold til den virkelige verden, både sprogligt og i henhold til de gældende EU-regler for det indre marked og naturligvis også, at vi, når teknologien giver mulighed for færre administrative byrder, så gør brug af det, så Venstre kan støtte forslaget. Kl. 10:48 Tak. Så er det hr. John Dyrby Paulsen. Kl. 10:48 John Dyrby Paulsen (S): Det her lovforslag, L 20, er endnu et skatteforslag, og det er jo altid interessant, og det er sikkert også derfor, vi har fået så mange tilhørere i dag. Velkommen til! Det her er jo noget af det, der vel er mest interessant af alt, nemlig punktafgifter af mineralolieprodukter, alkoholholdige drikkevarer og tobak, som er omfattet af EU-harmoniseringen. Det er tungt stof, men som min kollega fra Venstre lige var inde på, er de retningslinjer, der udstikkes, ganske udmærkede. Det oprindelige direktiv fra EU er fra 1992 og er vel efterhånden noget bedaget, så det er vel kun på tide, at vi nu har fået en afløser, og det er alt sammen ganske udmærket herunder at de regler, der i dag foreskriver, at varer skal ledsages af en blanket i fire eksemplarer på papir, nu bliver udskiftet med en mulighed for at have elektroniske papirer, der følger det her. I EU-sproget hedder det, at der indføres regler for obligatorisk elektronisk kontrolsystem for varetransport inden for EU. Det er igen et eksempel på, at de her direktiver fra EU altså er noget snørklede at læse. Men meningen er sådan set god nok, og derudover kan vi også kun hilse de tekniske rettelser og præciseringer med hensyn til sprogbruget, der i øvrigt er indeholdt, velkommen. Så alt i alt støtter Socialdemokratiet dette forslag. Kl. 10:49 Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker. Kl. 10:49 Mikkel Dencker (DF): De to foregående ordførere, der har været på talerstolen, har allerede sagt, at det her lovforslag er en meget tung og teknisk affære. Det er sådan en tyk stak papirer på 125 sider med teknisk stof af ret tung karakter, så det skal jeg ikke trætte Tinget med at gennemgå særlig grundigt. Lovforslaget vedrører, hvordan man skal håndtere det, når der handles med afgiftspligtige varer inden for grænserne af EU, og der er jo så tale om mineralolieprodukter, øl, vin, spiritus og tobak, som jo i alle landene er pålagt afgifter af forskellig art. Det her cirkulationsdirektiv fra EU lyder, som navnet siger, som tungt stof, og i Dansk Folkeparti er vi jo normalt ikke særlig begejstrede for EU, men i den sammenhæng, som det indgår i her, er det simpelt hen udtryk for almindelig sund fornuft. Cirkulationsdirektivet moderniserer, kan man sige, de allerede gældende regler, som stammer tilbage fra indførelsen af det indre marked i 1993, på en række områder. Det væsentligste har de to foregående ordførere allerede været inde på, nemlig at det afskaffer de fysiske følgedokumenter, som skulle følge varerne i fire eksemplarer, og går over til en elektronisk ordning i stedet for. Så man må sige, at det er en væsentlig modernisering af regelsættet. Da der er tale om udelukkende fornuftige forbedringer af eksisterende regler, skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti godt kan støtte det her EU-direktiv. Kl. 10:51 Tak. Så er det fru Hanne Agersnap. Kl. 10:51 Hanne Agersnap (SF): Jeg skal ikke trætte med en længere gennemgang af forslaget. Som min forgænger på talerstolen også har fortalt, er det et gammelt direktiv, der bliver fornyet. Det gamle direktiv er fra 1992, og siden er der sket mange tekniske ændringer med elektroniske systemer. Det er simpelt hen moderniseret, så vi kan bruge de teknologiske landvindinger på at afbureaukratisere det her lidt. Grunden til, at det er så omfattende, er, at direktivet skal implementeres i en række forskellige love i Danmark, fordi det er dækket af mange forskellige love. Men vi kan støtte forslaget, som er en modernisering af et gammelt direktiv. Kl. 10:52 Tak. Så er det hr. Mike Legarth.

10 10 Fredag den 30. oktober 2009 (L 22) Kl. 10:52 Mike Legarth (KF): Tak for det. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget. De danske punktafgifter for mineralolieprodukter, alkoholholdige drikkevarer samt tobak er omfattet af en EU-harmonisering, der bl.a. omfatter et generelt direktiv med de administrative regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler afgiftspligtige varer, og for transport eller cirkulation af varer mellem virksomhederne inden for EU, og det er derfor, at det noget teknisk hedder»cirkulationsdirektivet«. Ved indførelsen af det indre marked i januar 1993 blev den interne told- og grænsekontrol afskaffet, og for at kontrollere, at der bliver betalt afgift af de her produkter, altså mineralolieprodukter, spiritus, tobak, øl og vin, i forbrugslandet, altså der, hvor de bliver anvendt, blev der i stedet indført en procedure med ledsagedokumenter for varerne, som virksomhederne så skulle udfylde på papir og i fire eksemplarer. Det væsentligste og det bedste ved det her forslag er, at det nye direktiv indeholder nye regler for obligatoriske elektroniske kontrolsystemer for varetransport inden for EU. Derfor indebærer det nye direktiv forskellige tekniske ændringer, der moderniserer og præciserer de administrative regler for virksomhed, og derfor støtter De Konservative massivt op om forslaget. Kl. 10:54 Tak. Så er det hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 10:54 Niels Helveg Petersen (RV): Det Radikale Venstre kan støtte forslaget. Det giver jo ministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for administrative procedurer for transport af varer inden for EU, og den bemyndigelse er vi glade for at kunne give ministeren. Det er et fornuftigt formål, der tjenes med dette forslag. Kl. 10:54 Tak. Så er det hr. Frank Aaen. Frank Aaen (EL): Jeg skal bare meddele, at Enhedslisten støtter forslaget. Så er det skatteministeren. Kl. 10:54 Kl. 10:54 Kl. 10:54 Skatteministeren (Kristian Jensen): Det kan jeg gøre næsten lige så kort: Jeg synes, det er glædeligt, at man bakker op. På trods af hvilke holdninger man normalt måtte have til EU og til det europæiske samarbejde, er det her et lovforslag, der smidiggør og præciserer nogle regler, og derfor er det glædeligt, at Folketinget kan enes om at bakke op om lovforslaget. Tak for tilslutningen. Kl. 10:55 Tak. Hermed er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse herimod. Og det er ikke tilfældet. Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 22: Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer af forårspakke 2.0). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). Kl. 10:55 Forhandling Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Torsten Schack Pedersen som den første. Værsgo. Kl. 10:55 Torsten Schack Pedersen (V): I 2007 ændrede et bredt flertal i Folketinget pensionsafkastbeskatningen, og de ændringer træder i kraft her den 1. januar Der er tale om en grundlæggende ændring af pensionsafkastbeskatningsloven for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten; vi er gået fra institutbeskatning til individniveau. Men trods de store ændringer er det som udgangspunkt ikke nogen ændringer, som den enkelte pensionsopsparer vil mærke nævneværdigt. Ændringerne har til formål at sikre, at man også kan opnå fradrag for indbetalinger til en pensionsordning i et udenlandsk pensionsselskab, hvis det vel at mærke er godkendt af de danske skattemyndigheder. Lovforslaget var som sagt en stor teknisk øvelse tilbage i 2007, og i det løbende opfølgende arbejde har pensionsbranchen påpeget, at reglerne kunne laves lidt smidigere og lidt mere hensigtsmæssige, mens lovens formål og intentioner kunne opretholdes. Og det foreliggende lovforslag indeholder derfor de foreslåede ændringer, således at pensionsafkastbeskatningen gøres smidigere. Det foreslås bl.a. at justere reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven for indeholdelse af pensionsafkastskat for forsikringer uden ret til rentebonus, og reglerne om forrentning af overtræk på pensionskonti i forbindelse med afregning af pensionsafkastskatten, reglerne for betaling af pensionsafkastskat i forbindelse med ophævelse af pensionsordninger, og reglerne, der regulerer pensionsafkastbeskatningen ved ophør af fuld skattepligt for personer. Ved overgangen til beskatning på individniveau kan en række skattepligtige pensionsinstitutter, som ved udgangen af 2009 har en negativ pensionsafkastskat til fremførelse, få udbetalt dette beløb. Det gælder dog ikke for den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, og det har naturligvis ikke været tilsigtet, og derfor indeholder dette lovforslag mulighed for, at den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister også kan få udbetalt en eventuel negativ skat. Desuden foreslås enkelte justeringer af pensionsbeskatningsloven, herunder af overgangsreglerne knyttet til kroners-loftet for indbetaling til ratepension og ophørende livrenter, der blev gennemført i forårspakke 2.0, og bl.a. sikres de selvstændige erhvervsdrivende mere smidige overgangsregler for indbetalinger, der sker i 2009.

11 Fredag den 30. oktober 2009 (L 22) 11 Endvidere foreslås det at genindføre hjemmel til, at indeholdt udbytteskat i skattefritagne dødsboer ikke udbetales til boet. Der er tale om en bestemmelse, som rent lovteknisk er faldet ud ved en tidligere lovrevision; så vi vender tilbage til de tidligere regler. Endelig indeholder forslaget en række mindre, tekniske justeringer af forårspakken. Ændringer af pensionsafkastbeskatningen har lovteknisk været en temmelig kompliceret omgang, og det er derfor positivt, at det nye regelsæt allerede inden ikrafttrædelsen er blevet tjekket og set efter i sømmene i samarbejde med branchen, så vi nu kan få gjort reglerne mere smidige og hensigtsmæssige, således at vi har et lovgrundlag, der er så letforståeligt og håndterbart som muligt. Venstre kan naturligvis støtte lovforslaget. Kl. 10:58 Tak for det. Så er det hr. John Dyrby Paulsen som ordfører. Kl. 10:58 John Dyrby Paulsen (S): Dette lovforslag er et kært gensyn på mange områder. Det er et kært gensyn for os, der i sommeren og efteråret 2007 fik endeløse beregninger, endeløse stakke af papir tilsendt og fremsendt i forbindelse med en temmelig omfattende ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. Det var et meget, meget stort arbejde, der foregik, og jeg ved, at embedsværket lagde mange, mange kræfter i det. Det gjorde vi sådan set også fra politisk side. Det var og er kompliceret stof, og det var snørklede lovformuleringer, der skulle til. Men vi kom igennem det, og et bredt flertal besluttede at ændre de daværende regler. Det er godt, og det var fornuftige løsninger. Man kan ikke sige, at de regler, vi fandt på dengang, siden hen er blevet allemandseje eller let læsning, selv ikke for dem, der er interesserede i pensionsbeskatningsområdet. Det nuværende lovforslag, som vi behandler i dag, indeholder en række justeringer og præciseringer af lovene fra december 2007, og på trods af at justeringerne er ønsket af branchen selv, er der faktisk god fornuft i forslagene. Det er ikke underligt, at et så kompliceret område bliver taget op efter et stykke tid, og at de ting, man ikke helt fik præciseret i første omgang, nu bliver præciseret, og at de formuleringer, der kan gøres smidigere, gøres smidigere. Og det kan vi naturligvis støtte fra Socialdemokraternes side. Det kan vel uden overdrivelse siges, at de her områder er for feinschmeckere, også de områder, der ændres med det her lovforslag, men det drejer sig om fornuftige og rimelige ændringer. Der er en del af lovforslaget, der vedrører rødvinsreformen, altså den her aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og det er som bekendt en aftale, som den øvrige opposition står uden for. Derfor ville vi normalt beklage os lidt over det og have nogle forbehold. Men i det her tilfælde lader vi nåde gå for ret, om jeg så må sige, og siger, at det er tekniske ændringer og dem kan vi godt være med til at bringe igennem. Jeg vil dog benytte lejligheden her til at beklage mig lidt over den formulering, man har anvendt i lovforslaget, om, at de ændringer, der vedrører justeringer af rødvinsreformen, henviser man til det, der hedder særlige bemærkninger i lovforslaget. Jeg synes, det havde været på sin plads lige at give et rids over de særlige ændringer, der vedrører rødvinsreformen. Det vil jeg bede om at vi får gjort under udvalgsarbejdet, og kender jeg sekretariatet ret, er de spørgsmål allerede på vej. Men det duer altså ikke, at man bare henviser til de særlige bestemmelser, det kan ikke være rigtigt, at man selv skal sidde og finde dem. Med de bemærkninger skal jeg sige, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget. Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører. Kl. 11:01 Kl. 11:01 Mikkel Dencker (DF): Lovforslaget her, L 22, indeholder en række småjusteringer af en række større love, som er vedtaget her inden for de sidste år i Folketinget. Som de to foregående ordførere allerede har været inde på, drejer det sig om, at vi i december 2007 fik vedtaget en ny pensionsafkastbeskatningslov, og der er det så kommet frem her i løbet af de forgangne 2 år, at der godt kunne blive plads til et par små forbedringer af det lovkompleks. Det er så dem, der gennemføres her. Desuden indeholder lovforslaget også nogle justeringer af pensionsbeskatningsloven, i relation til at der blev indført nogle ændringer af den i forbindelse med forårspakke 2.0, det vil sige skatteaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Og der havde man så fundet ud af, at der også var plads til lidt forbedringer af det lovstof, og det er også dem, der gennemføres her. Desuden sker der så også en lille ændring i forbindelse med indeholdt udbytteskat i forbindelse med dødsboer. Der var også en ting, der skulle rettes til i den lov, der blev vedtaget her for 2-3 år siden, så vidt jeg husker. Men da der er tale om en række gode og fornuftige justeringer, skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget. Kl. 11:03 Tak. Så er det hr. Jesper Petersen fra SF. Kl. 11:03 Jesper Petersen (SF): Med ændringerne i beskatningen af pensionsafkast, der blev vedtaget her i Folketinget i 2007, følger der en række regler, som pensionskasser og -selskaber nu skal indrette sig på, og med det her lovforslag bliver de nye regler smidigere at efterleve. Der bliver større klarhed over opgørelsesmetoder, renteforhold, tidsfrister og overgangsordninger, og forenklingerne forekommer helt rimelige og som nogle, som SF ser positivt på. Der kommer en afsluttende ansættelse af PAL-skatten ved fraflytning, og også det er en god ting. Også den ændring, der bliver med hensyn til afvikling af dødsboer, som forhindrede et utilsigtet provenutab for staten, virker fornuftig, og det var jo faktisk en fejl, at den regel overhovedet røg ud af lovgivningen. Det er godt, at regeringen tager initiativ til at rette den fejl. Lovforslaget indeholder en række tekniske ændringer og ændringer af fejlene i forbindelse med skattereformen, som vi jo vedtog i foråret. Vi har fuld forståelse for, at der er nogle ting, der skal rettes dér. Det er klart, at med en så omfattende reform som skattereformen medfører det nogle præciseringer og overgangsordninger, som også er en del af lovforslaget her. Som påvist af Ugebrevet A4, og som bekræftet på samrådet i Folketingets Skatteudvalg i sidste uge fik man også i forbindelse med skattereformen afskaffet konsolideringsfradraget for 2010 for faglige sammenslutninger. Der synes ikke på nogen måde at være sagligt belæg for, at man gjorde det. Det skete tilsyneladende ved en fejl, der vil koste alene LO omkring 160 mio. kr. næste år. Og når man nu er i gang med at genoprette og løse nogle fejl, som er begået i forbindelse med skattereformen, savner vi altså et genopretningsforslag om også det spørgsmål i lovforslaget. Vil regeringen ikke komme med det, vil SF om fornødent stille et ændringsforslag, der altså genindsætter konsolideringsfradraget i 2010 og betyder, at fejlen, der

12 12 Fredag den 30. oktober 2009 (L 23) betyder, at man griber langt ned i fagforeningernes strejkekasser for at finansiere sine skæve skattelettelser, er en fejl, der bliver rettet. SF og resten af Danmark venter også stadig væk på den udligningsskat for særlig store pensionsopsparinger, som regeringen har bebudet, ændringen er ikke på bordet hér. SF hælder til at støtte lovforslaget med de gode tekniske ændringer, der bliver lavet, men fejlen med konsolideringsfradraget mangler altså stadig at blive rettet efter vores mening. Kl. 11:05 Tak. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører. Kl. 11:05 Mike Legarth (KF): For en ordens skyld skal jeg tilkendegive, at Det Konservative Folkeparti tilslutter sig forslaget og naturligvis. Det indeholder først og fremmest en række tekniske ændringer af den nye pensionsafkastbeskatningslov. Der er tale om ændringer, som pensionsbranchen har ønsket, og det sikrer mere smidige regler for pensionsbranchen i den nye lov fra Der foreslås diverse justeringer, herunder overgangsreglerne knyttet til kronersloftet for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, der blev gennemført i forårspakke 2.0, så det bl.a. sikres, at selvstændigt erhvervsdrivende får mere smidige overgangsregler for indbetalinger, der sker allerede i Og enhver ved, at Det Konservative Folkeparti er meget optaget af erhvervslivet, og at vi behandler dem ordentligt, og det sikrer vi på den her måde. Så det er glædeligt. Derudover retter man en korrektion af en åbenlys fejl ved den sidste revision af loven om dødsboer, og det bakker vi naturligvis også op om. Kl. 11:06 Så er det hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 11:06 Niels Helveg Petersen (RV): Lovforslaget indeholder, som andre ordførere har sagt, en række tekniske ændringer i den nye pensionsafkastbeskatningslov vedtaget i Folketinget i december Det Radikale Venstre ser umiddelbart ikke problemer i lovforslaget, men vi vil selvfølgelig følge udvalgsarbejdet nøje for at se, om alle ændringerne er hensigtsmæssige. Vi kan altså støtte lovforslaget, og så vil jeg da bare have ud igennem sidebenene, at jeg ikke tror, at der findes et grimmere ord på dansk end pensionsafkastbeskatningsloven. Jeg har søgt efter, om jeg kunne finde et, der var grimmere, men det er ikke lykkedes mig endnu, men min jagt fortsætter. Kl. 11:07 Så er det hr. Frank Aaen. Kl. 11:07 Frank Aaen (EL): Sidste fredag havde vi også en række skatteforslag, som var meget fornuftige, og jeg kom sågar til i et par omgange at rose skatteministeren og efter tilrettevisning også skatteministerens embedsmænd og -kvinder og det gjorde jeg også i en grad, så mine venner i oppositionen blev lidt nervøse for, om jeg nu var blevet for gode venner med skatteministeren, og skatteministeren blev også lidt nervøs for, om det nu kunne fortsætte. Derfor lovede skatteministeren sidste fredag, at i dag kom der nogle forslag, hvor vi ikke skulle rose skatteministeren på nogen måde, men virkelig skulle op at toppes, som vi plejer, om lovforslagene. Til det vil jeg bare sige, at så må skatteministeren altså hoste op med noget mere ideologi, noget mere politik, noget, som vi kan skændes om, diskutere, sætte følelser på, og ikke det her teknik, som vi får serveret i dag. Jeg tror, vi støtter forslaget. Kl. 11:08 Så er det skatteministeren. Kl. 11:08 Skatteministeren (Kristian Jensen): Jeg må sige: Kære hr. Frank Aaen, det ligger jo fuldstændig naturligt og åbenlyst for en skatteminister at komme med gode og positive og vel modtagne forslag, som alle er enige om. Det er jo en del af arbejdet som skatteminister at komme med den slags fuldstændig opslutningsparate forslag og dog. Mon ikke der hen ad vejen kommer et enkelt eller to, hvor vi kan vende tilbage til de gode, gamle, traditionelle ordvekslinger? Det bliver nok næppe det her forslag, for jeg er meget tilfreds med de kommentarer, der er kommet. Det er et teknisk forslag, som retter op på en lang række af de problemstillinger, der kommer, når teknikken møder praktikken, og dækker en række lovforslag, der er vedtaget, hvor vi så har fundet ud af, at der kunne tingene være en lille smule bedre i den virkelige verden, og det ændrer vi så selvfølgelig gerne. Jeg er glad for den brede opbakning, der har været til det. Kl. 11:09 Hermed sluttede forhandlingen. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, betragter jeg det som vedtaget. Det sidste punkt på dagsordenen er: 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 23: Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsættelse ). Kl. 11:09 Forhandling Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Gitte Lillelund Bech som ordfører for Venstre. Kl. 11:09 Gitte Lillelund Bech (V): I Danmark har vi valgt en aktivistisk udenrigspolitik, vi ønsker at gøre en forskel, og vi ønsker at kæmpe for vores frihedsværdier rundtom i verden. Derfor har vi en lang række mænd og kvinder udsendt i internationale missioner; de yder hver dag en beundringsværdig indsats med en evig risiko for at yde det største personlige offer af alle. Senest har vores langvarige indsats i Afghanistan krævet ofre, men også vores indsats i Kosovo, på Balkan og i Irak tidligere

13 Fredag den 30. oktober 2009 (L 23) 13 har givet nogle af vores danske soldater og civilt udsendte mænd og kvinder fysiske og psykiske skader. For Venstre er det vigtigt, at vi understøtter vores soldater og vores civile på den bedst mulige måde, uanset om de er eller har været udsendt til Kosovo, Irak, Afghanistan, Libanon eller andre internationale missioner. Vi er derfor meget glade for det lovforslag, som vi nu førstebehandler, fordi det sikrer, at der bliver skattefrihed for legater, der udbetales til militært personel eller til civile, der er udsendt eller har været udsendt af den danske stat til tjeneste ved en militær mission i udlandet, og som under tjenesten har fået fysiske eller psykiske skader. Det samme, altså skattefriheden, gør sig gældende for legater, der ydes til pårørende. Disse legater kan være psykologhjælp. Til de tilskadekomne kan det være ekstra benproteser, det kan være ekstra hjælp i det hele taget, og jeg synes faktisk, at den her skattefrihed, som vi nu gennemfører forhåbentlig viser der sig et flertal for det er en påskønnelse af de ofre, som vores udsendte rent faktisk har ydet. Som sagt er vi meget glade for lovforslaget. Vi mener, at det sender et signal til vores udsendte i internationale missioner om, at vi kerer os om dem, og vi kan derfor fra Venstres side støtte lovforslaget. Kl. 11:11 Tak. Så er det hr. John Dyrby Paulsen. Kl. 11:11 John Dyrby Paulsen (S): Tak. Nu er det lige ved, at jeg bliver lidt bekymret for det, jeg skal sige nu, når hr. Frank Aaen var oppe at beklage, at han roste skatteministeren før, for ved det her lovforslag har jeg faktisk også tænkt mig at rose skatteministeren. Det skal ikke blive en vane, det skal jeg love, men på den anden side: Når man nu endelig har en god grund til det og lejlighed til det, skal ret være ret, og derfor en ros til skatteministeren for det her forslag. Det er såmænd ikke, fordi det falder mig nemt, vil jeg sige til skatteministeren, men ret skal være ret. Det her lovforslag har til formål at indføre skattefrihed for legater udbetalt til støtte for danske soldater i internationale missioner, og det er entydigt godt, det er der ingen tvivl om. Der er tale om legater, der har til formål at yde humanitær bistand til danske soldater eller civilt ansatte personer, der er udsendt til tjeneste af den danske stat i internationale militære missioner til f.eks. Afghanistan, Bosnien eller Irak og som følge af disse missioner får fysiske eller psykiske skader. Skattefriheden vil desuden omfatte legater, der ydes som støtte til pårørende, når den udsendte enten er omkommet under missionen i udlandet eller er blevet fysisk eller psykisk skadet og har brug for særlig støtte til sine nærmeste. Det er entydigt godt. Det er kun rimeligt, at disse legater fritages for beskatning, da der er tale om legater, der støtter soldater i en meget svær situation, soldater, der har ydet et meget stort offer til gavn for Danmarks sikkerhed. Jeg påskønner også, at man i det endelige lovforslag har taget hensyn til høringsfasen og de høringssvar, der er kommet, således at også midler, der uddeles af f.eks. Familienetværket eller foreningen Støtte Til Soldater og Pårørende, nu er omfattet af lovforslaget. Det er godt, og vi kan naturligvis støtte forslaget. Der er dog en enkelt pointe, som jeg bliver nødt til at have med i dag, og jeg vil godt have, at skatteministeren svarer på spørgsmålet. Det drejer sig i virkeligheden om de selv samme soldater. Det er sådan i dag, at hvis man er soldat udsendt på mission i f.eks. Afghanistan, men så bliver hårdt såret og som følge deraf må tage tilbage til Danmark, er der nogle uafklarede ting i forhold til de tillæg, som soldaterne modtager. Efter vores opfattelse skal soldaterne selvfølgelig opretholde disse tillæg i en periode svarende til den mission, de ellers var en del af. Jeg skal bare bede skatteministeren bekræfte, at hvis vi får sådan en aftale i stand, vil skatteministeren også arbejde for, at der gælder de samme skatteregler for den hårdtsårede soldat, der er kommet hjem, som for hans kammerater, der stadig måtte være i missionsområdet. Der er ikke noget underliggende fidelifut i det her. Jeg mener, det er godt og rimeligt, og jeg skal bare bede skatteministeren om at bekræfte, at skatteministeren vil se positivt på den del af det, for det vedrører i virkeligheden det samme som det her. For det, der kan være tilfældet, er, at en hårdtsåret dansk soldat kan komme hjem, få et legat, der så er skattefrit, men samtidig komme til at betale skat af nogle af de tillæg, som vedkommende får, fordi han er sendt hjem, tillæg, der ellers ville være skattefri, hvis vedkommende var sammen med sine kammerater i Afghanistan. Det virker jo ærlig talt lidt bagvendt, så jeg skal bede ministeren om at tilkendegive en positiv indstilling til denne problemstilling også. Men vi kan helhjertet støtte dette lovforslag. Kl. 11:15 Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker. Kl. 11:15 Mikkel Dencker (DF): Lovforslaget her handler om at gøre legatudbetalinger til tidligere soldater, som på den ene eller den anden måde er kommet til skade i kamp eller på anden måde, når de har været på mission for Danmark, skattefri. Jeg kan godt sige, at det er en sag og et lovforslag, som det har ligget Dansk Folkeparti rigtig stærkt på sinde at få gennemført. I efterhånden mange år har masser af danske soldater og andet militært personel været udstationeret i både Afghanistan, Irak, Bosnien og andre steder for at tjene Danmarks sag og forsvare Danmarks fred og Danmarks frihed. Det er et formål, som man ikke kan påskønne nok, og vi er i Dansk Folkeparti dybt taknemmelige over, at de soldater og andet personel har sat deres liv og førlighed på spil for at tjene det formål. Derfor synes vi også, at det mindste, vi kan gøre, er at passe godt på de mennesker, som så på ulykkelig vis er kommet til skade enten fysisk eller psykisk eller direkte er omkommet, når de har været ude at tjene Danmarks sag. Derfor ligger det os stærkt på sinde, at vi sørger for, at staten, når de så kommer hjem og har brug for en særlig støtte, f.eks. fra Soldaterlegatet, i hvert fald ikke skal tjene på at beskatte de her udbetalinger. Derfor synes vi, at det her er rigtig godt lovforslag. Jeg kan sige, at det her emne, at skattefritage soldaterlegater, er noget, der har ligget mig selv stærkt på sinde, og som jeg har arbejdet en del sammen med Dansk Folkepartis forsvarsordfører, hr. Ib Poulsen, om at få gennemført, og det var derfor, at vi kontaktede regeringen tidligere på året for at høre, om ikke det var et formål, som også regeringen ville være med til at støtte. Derfor var vores glæde stor, da skatteministeren kunne bekræfte, at det var et formål, som regeringen var helt enig med Dansk Folkeparti om. Det er så baggrunden for, at vi står her i dag med lovforslaget her, og som jeg allerede har sagt, er vi jo i Dansk Folkeparti rigtige glade for lovforslaget, og vi støtter varmt vedtagelsen af det. Kl. 11:17 Tak. Så er det hr. Jesper Petersen. Kl. 11:17 Jesper Petersen (SF): Det er som oftest et meget farligt stykke arbejde, vores udsendte soldater og civile udsendte udfører. Det er mennesker, der for Dan-

14 14 Fredag den 30. oktober 2009 (L 23) marks sikkerhed og efter ordre fra det politiske flertal i Folketinget sætter deres eget liv på spil. Alt for ofte sker det, at de udsendte vender hjem med fysiske eller psykiske skader. Det er soldater, der har mistet lemmer eller er ramt af store psykiske vanskeligheder og har brug for støtte, eller pårørende, der for at tilpasse sig den nye situation må bygge huset om. De legater, der bliver uddelt til dem, bliver foreslået gjort skattefri, og det støtter SF. Det er også godt, at vi under høringsfasen har fået udvidet forslaget, så det er udvidet til andre end lige soldater, f.eks. udbetalinger fra foreningen Støtte Til Soldater Og Pårørende. Det er vigtigt for SF at understrege, at skattefriheden ikke bør føre til en forringelse af de eksisterende tilbud om hjælp og støtte fra staten til både fysiske og psykiske skader. Det her må ikke blive en undskyldning for, at man ikke fra statens og forsvarets side yder den optimale støtte til skadede udsendte og deres pårørende eller sikrer dem en ordentlig løn for deres farlige arbejde. De mere tekniske aspekter af forslaget vil SF gå nærmere ind i i udvalgsarbejdet, herunder om der gives fradrag for indbetalinger til legatet. Forslaget skal komme soldaterne til gode og ikke føre til skattetænkning. Men det er alt i alt et meget positivt forslag, vi har her, og SF vil støtte det. Kl. 11:19 Tak for det. Så er det hr. Mike Legarth. Kl. 11:19 Mike Legarth (KF): Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, som har til formål at indføre skattefrihed for legater uddelt til støtte for danske soldater i internationale missioner. Der er tale om legater, som har til formål at yde bistand til danske soldater og civilt ansatte personer, der er udsendt i tjeneste fra den danske stat på internationale militære missioner til f.eks. Afghanistan, Bosnien eller Irak desværre kan der komme andre lande til og som under eller som følge af de her missioner får fysiske eller psykiske skader. Skattefriheden vil desuden omfatte legater, der ydes som støtte til pårørende, når den udsendte enten er omkommet under mission i udlandet, eller den udsendte er blevet fysisk eller psykisk skadet og har brug for særlig støtte fra sine nærmeste. Vi Konservative finder det rimeligt, at disse legater fritages for beskatning, da der er tale om legater, som støtter soldater og civilt ansatte eller de pårørende, efter de er bragt i en svær situation som følge af en påskønnelsesværdig indsats i dansk tjeneste og til gavn for Danmarks sikkerhed. Vi er i det daglige meget taknemlige og stolte af vores danske soldater og udsendte, og vi er glade for at kunne give dem den her hjælpende hånd, som kun er en lille ting og et lille plaster på såret, men om ikke andet en god påskønnelse. Kl. 11:20 Tak for det. Så er det hr. Niels Helveg Petersen. Kl. 11:21 Niels Helveg Petersen (RV): Det Radikale Venstre støtter med glæde forslaget, der med lovforslagets egne ord jo fritager for beskatning. Det gælder for soldater og civilt ansatte, efter at de er bragt i en svær situation som følge af en påskønnelsesværdig indsats i dansk tjeneste. Det er lovforslagets ord, og det giver, synes jeg, en udmærket begrundelse for at støtte dette forslag. Jeg har så kun én bemærkning, nemlig at jeg synes, at det med udgangspunkt i den her lovgivning ville være af interesse at få belyst, hvilken forskellig skattemæssig behandling der er for legater. Det har jo igennem tiderne været vanskeligt helt at gennemskue det, men det kunne jo være en anledning til, at vi her skaffede os et lille overblik. Kl. 11:21 Tak. Så er det hr. Frank Aaen. Kl. 11:22 Frank Aaen (EL): Normalt er Enhedslisten imod at yde skattefritagelse for forskellige indkomster. Vi er som bekendt også imod det meste af det, der bringer soldater i den situation, der omtales i det her lovforslag, men vi erkender også, at soldater, der har været sendt ud, og som bliver skadet, bestemt ikke bliver forkælet af samfundet. De har faktisk brug for meget mere hjælp end den, vi yder i dag. Derfor er det her lovforslag et skridt i den rigtige retning, som vi vil støtte. Men man kan jo godt undre sig lidt, når man ser listen over de formål, som legater skattefrit kan ydes til. Hvorfor er de formål ikke dækket af staten? Hvorfor overlader man finansieringen af bestemte former for proteser, boligindretning, psykologhjælp og andre ting til et legat? Hvorfor er det ikke en del af ydelsen? Jeg kunne godt tænke mig at få belyst begrundelsen for det, og hvorfor det ikke bare er en selvfølge. Hvorfor skal en såret soldat henvende sig med en ansøgning om et legat for at få dækket nogle af de her ting? Hvorfor er det ikke en selvfølge, at det er noget, samfundet yder? Det synes jeg absolut at det her forslag peger på som en problemstilling. Der er en anden problemstilling: Man kan jo kalde det her en arbejdsskade, er der andre typer arbejdsskader, der på tilsvarende måde burde gives en skattefrihed, hvis der modtages en eller anden form for støtte fra privat side? Et af de spørgsmål, som vi i hvert fald gerne vil stille under udvalgsarbejdet, er, om der er andre sammenlignelige grupper det kan være svært at sammenligne andre med folk, der har været i krig som kommer alvorligt til skade, som ikke får den tilstrækkelige hjælp fra staten, men modtager legater, og om de er omfattet af skattefrihed. Hvis de ikke er det, synes vi, at man skal arbejde for, at de får vilkår svarende til dem, som vi i dag tilsyneladende er enige om at yde til de soldater, der har været i krig. Er der i det hele taget andre grupper hr. Niels Helveg Petersen var også lidt inde på, at der er mange forskellige måder, som vi skattemæssigt behandler legater på hvor vi må sige, at der ikke er nogen grund til, at de forskelsbehandles i forhold til dem, som vi taler om i dag? Det synes vi nok er værd at tage med under udvalgsarbejdet. Vi er positive over for lovforslaget, som det ligger. Kl. 11:24 Tak. Så er det skatteministeren. Kl. 11:24 Skatteministeren (Kristian Jensen): Det er et godt lovforslag på en trist baggrund. Det er nemlig et lovforslag, som kun får virkning, hvis danske soldater eller andre udsendte i international tjeneste kommer fysisk eller psykisk til skade. Derfor er mit inderste ønske sådan set, at det her lovforslag aldrig nogen sinde får virkning. Men da vi sender danske soldater, civilpersonel og andre udsendinge til nogle af verdens farligste steder, brændpunkterne i verden, for at tage vores del af ansvaret for at hjælpe lokalbefolkningen til at få en fredeligere hverdag, så er risikoen desværre stor for, at lovforslaget her får sin virkning.

15 Fredag den 30. oktober 2009 (L 23) 15 Derfor er jeg også meget glad for, at hr. Mikkel Dencker rejste spørgsmålet over for mig i foråret, hvor vi tog en første indledende drøftelse mellem regeringen og Dansk Folkeparti på spørgsmål om, hvordan vi i givet fald kunne udforme en skattefrihed, som var præcis nok, men samtidig rummelig nok til både at afgrænse og dække de situationer, der kunne være. Det har været en løbende dialog, som jeg gerne vil rose Dansk Folkeparti for, som vi nu udmønter i det lovforslag, der ligger her, og som samler en bred opbakning. Jeg kan meget godt forstå hr. Niels Helveg Petersens spørgsmål om, hvordan det så er, man skattemæssigt behandler andre legater. Der er det jo sådan, at en naturlig rygmarvsreaktion fra Skatteministeriet og vel efterhånden også fra den til enhver tid siddende skatteminister, hvis man har siddet længe nok, er en vis forsigtighed over for at lave skattefritagelser. Derfor har der været og er fortsat en meget striks holdning til skattefritagelser af forskellige legattyper. Det har vel været, når vi har haft danskere, der har modtaget Nobelprisen, at der har været en skattefritagelse det er oppe i den klasse ud over det formål, som vi så står med her. Jeg er ikke på stående fod i stand til at kunne give en udtømmende gennemgang af listen, men det er jeg sikker på vi kan bidrage med i Skatteudvalget. Vedrørende hr. Frank Aaens spørgsmål, om der er andre arbejdsrelaterede legater, kan jeg heller ikke svare på det. Det kunne være, at der var nogle, der ville lave et legat for folketingsmedlemmer, der kom psykisk til skade i tjenesten. Det afhænger jo lidt af, hvordan vores arbejdsklima er herinde, om der ville være en sådan skade, og så afhænger det vel i høj grad af, om der er nogle, der synes, vi skal dækkes af det. Med hensyn til hvor vi dækker og hvor grænsen er, har vi lagt os meget op ad den linje, der ligger i forsvaret, hvor forsvaret jo i forvejen er inde med støtte og særlige ydelser til personer, der kommer til skade. Jeg er helt enig i, at vi som samfund har den primære forpligtelse til at sikre dem, der er kommet til skade fysisk og/eller psykisk på grund af en tjeneste, som vi har udsendt dem til; det er samfundets, de offentlige myndigheders og statens ansvar at give dem en god og ordentlig behandling. Det, vi snakker om her med legaterne, er så at sige et tillæg, altså en af private midler indsamlet ekstra håndsrækkende hjælp til de personer. Men jeg er helt enig i, at den primære opgave altså påhviler staten, når vi har udsendt personer, der kommer fysisk eller psykisk til skade. Jeg er glad for den store opbakning og håber, at den også bærer igennem til vedtagelsen. Kl. 11:28 Første næstformand (Mogens Lykketoft): Der er en kort bemærkning fra hr. John Dyrby Paulsen. Kl. 11:29 John Dyrby Paulsen (S): Tak. Jeg tror, skatteministeren glemte at svare på det spørgsmål, jeg stillede, da jeg holdt min ordførertale, nemlig om skatteministeren ikke er indstillet på også at se velvilligt på de regler, der gælder for de selv samme soldater. Jeg er enig med skatteministeren i, at forslaget er fremsat på en kedelig baggrund, men det er et rigtigt forslag. Jeg tænker på de regler, der gælder for de selv samme soldater, når de bliver sendt hjem, i forbindelse med beskatning af de tillæg, de måtte opretholde i den periode, deres mission varer. Det er det ene punkt. Det andet punkt er, at det nævnes i lovforslaget, at det træder i kraft for skatteåret Kunne man i virkeligheden ikke sige, at det træder i kraft med tilbagevirkende kraft for skatteåret 2008 eller måske oven i købet 2007? Er det en mulighed? Og endelig til sidst: Er skatteministeren ikke enig i, at med de få legater, vi har i dette land, hvor folk får et legat for at sætte deres liv på spil for at redde andre, burde det i virkeligheden også tjene til, at de kommer under de samme regler som de regler, vi nu indfører for legater til sårede soldater? Kl. 11:30 Første næstformand (Mogens Lykketoft): Ministeren. Kl. 11:30 Skatteministeren (Kristian Jensen): Jeg synes, vi skal tage diskussionen om andre legater og deres skattemæssige status, når vi har et oplyst grundlag for at se, hvordan regelsættet er i dag i forhold til de legater, der måtte være. Med hensyn til spørgsmålet, om der også vil være skattefrihed, hvis forsvaret ændrer sine regler med hensyn til de hidtidige skattefrie tillæg ved udsendelse, når man er sendt hjem, er jeg grundlæggende positiv over for det. Men jeg har ikke hørt om sagen, før hr. John Dyrby Paulsen nævnte den her, så jeg vil forbeholde mig ret til at blive klogere, inden jeg tager endelig stilling. Den tredje del af spørgsmålet har jeg simpelt hen svedt ud for nærværende, så jeg håber, hr. John Dyrby Paulsen lige vil stille det igen. Så skal jeg svare. Kl. 11:30 Første næstformand (Mogens Lykketoft): Hr. John Dyrby Paulsen. Kl. 11:30 John Dyrby Paulsen (S): Som så ofte før vil jeg også gerne hjælpe skatteministeren i dette tilfælde. Det, jeg spurgte om, var sådan set ikrafttrædelsesåret, som jo er Jeg spurgte, om vi kunne gøre det for 2008 og Det er jo ikke mange penge, det drejer sig om, men det ville betyde noget for de mennesker, der er involveret her. Jeg ved godt, at ministeren ikke kan give et tilsagn på stående fod, men jeg vil takke for det, jeg hørte som en positiv tilkendegivelse af, at det her vil ministeren også se på, hvis reglerne bliver lavet om. Kl. 11:31 Første næstformand (Mogens Lykketoft): Ministeren. Kl. 11:31 Skatteministeren (Kristian Jensen): Når vi har valgt ikrafttrædelsestidspunktet som indkomståret 2009, skyldes det for det første, at en række af de her legater først har fået en sådan form og størrelse, at de har nævneværdig skattemæssig betydning i 2009, og for det andet plejer vi helt principielt ikke at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft, selv om man naturligvis godt kan gøre det, når det er positivt. Vi har haft en dialog om de forskellige legater, og i den dialog har vi fundet det rigtigt at tage indkomståret Det vil betyde, at alle de, der allerede har modtaget legater for i år, vil få den samme skattefrihed som dem, der vil modtage legater fra i dag og fremefter. Men lad os kigge på det i udvalgsbehandlingen. Jeg har en meget positiv indstilling over for at kunne hjælpe, men lad os prøve at få kigget på, hvad det egentlig er for en hjælp, og hvor tungt de reelt skattemæssige omkostninger ligger på legatmodtagerne. Kl. 11:32 Første næstformand (Mogens Lykketoft): Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

16 16 Fredag den 30. oktober 2009 (FM ) Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget. Kl. 11:32 Meddelelser fra formanden Første næstformand (Mogens Lykketoft): Der er ikke mere at foretage i dette møde. Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 3. november 2009 kl Jeg henviser til den dagsorden, der er opslået i salen, og jeg skal i øvrigt henvise til den omdelte ugeplan. : Mødet er hævet. (Kl. 11:33).