BEFOLKNINGSPROGNOSEN

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSEN Sønderborg Kommune 2018

2 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning af prognosens resultater Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune Forholdet imellem fødsler og dødsfald Forholdet imellem til- og fraflytning Forholdet imellem ind- og udvandring Prognosticeret befolkningsudvikling i Sønderborg Kommune Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune Den demografiske forsørgerkvote Befolkningsudviklingen i de kommunale distrikter Bilag 1 Aldersfordeling på udvalgte politik- og sektorområder Bilag 2 Befolkningsprognosedata Bilag 3 Model, metode og forudsætninger bag befolkningsprognosen Bilag 4 Opfølgning på sidste års prognose Side 1 af 36

3 Forord Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes der årligt en befolkningsprognose for Sønderborg Kommune. Befolkningsprognosen og den efterfølgende elevtalsprognose, der udarbejdes særskilt, anvendes blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af det administrative budget på en række sektorområder (skole, dagtilbud og ældreområdet), herudover anvendes prognosen også i forbindelse med kommunens indtægtsbudgettering og ad hoc i forbindelse med kommunes analyse- og planlægningsarbejde. Det er vigtigt at påpege, at befolkningsprognoser altid vil være et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, som der er viden om vil ændres over tid. Dette betyder også, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den tidshorisont man betragter. Denne prognose er udarbejdet i, i april/maj Prognosen er udarbejdet i samarbejde med virksomheden Boelplan A/S i softwaren Proplan Gis. Overordnet set bygger prognosen på historiske data vedr. kommunens befolkningstal, alderssammensætning, fertilitet, mortalitet, til- og fraflytning samt den forventede fremtidige boligudbygning. I bilag 3 er prognosemodellen, metoden og forudsætningerne nærmere beskrevet, og seneste prognoses træfsikkerhed er evalueret i bilag 4. Prognosen giver et overblik over befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune i perioden Der udarbejdes, udover befolkningsprognosen, en elevtalsprognose 1 gang årligt i april/maj, der beskriver det nuværende og det forventede, fremtidige elevgrundlag for kommunens folkeskoler. Rapporten indledes i afsnit 1 med en sammenfatning af rapportens hovedpointer. Dernæst følger i afsnit 2 en nuanceret beskrivelse af befolkningsudviklingen i perioden , med fokus på de bagvedliggende aspekter i den historiske befolkningsudvikling, såsom til- og fraflytningsmønstre mm. I afsnit 4, 4.1 og 4.2 beskrives den prognosticerede befolkningsudvikling fra , herunder udviklingen i de enkelte aldersgrupper samt i forsørgerkvoten. I afsnit 4.3 beskrives den prognosticerede udvikling i de enkelte distrikter i kommunen. I bilag 1-4 beskrives befolkningsudviklingen i kommunens distrikter fordelt på alder, metode og forudsætninger for prognosen, prognosens baggrundsdata samt træfsikkerheden i sidste års prognose. Eventuelle spørgsmål og behov vedr. analyser af befolkningsdata kan rettes til i afdelingen i. Denne rapport er offentlig tilgængelig på kommunens hjemmeside: Side 2 af 36

4 1 Sammenfatning af prognosens resultater Forvaltningen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune i perioden fordelt på alder og distrikter. Nedenfor skitseres de væsentligste tendenser i prognosen: Med undtagelse af 2016 har Sønderborg Kommune i perioden primo 2010 til primo 2018 haft en befolkningstilbagegang på mellem 100 og 500 borgere årligt. De bagvedliggende årsager er en kombination af fødselsunderskud (færre fødte end døde) og nettofraflytning (færre tilflyttere end fraflyttere). Dette opvejes kun delvist af en nettoindvandring (flere indvandrede end udvandrede) fra udlandet. I løbet af 2016 sås dog en befolkningstilvækst på ca. 60 borgere. Årsagen hertil kan primært tilskrives et markant højere fødselstal i 2016 end tidligere år. (se afsnit 2). Sønderborg Kommunes befolkningstal er pr. 1. januar 2018 opgjort til personer mod personer året før. Dette er en befolkningsnedgang på 151 borgere. Til trods for den relativt lille befolkningstilvækst i perioden fra primo 2016 til primo 2017, præger de sidste 10 års befolkningstilbagegang den nye prognose. Med den nye prognose forventes det, at befolkningstilbagegangen vil fortsætte frem imod 2029, og, at befolkningstallet i Sønderborg Kommune forventes at være i Dette svarer til et fald på i alt borgere eller til en nedgang i befolkningstallet på 2,7 pct. (se afsnit 3). Det forventede fald i det totale befolkningstal for Sønderborg Kommune dækker over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. Sammenlignes 2018 med 2029 forventes antallet af 80+ årige at være steget med 43 pct., mens antallet af 1-5 årige forventes at være steget med 2 pct. Alle andre aldersgrupper forventes at opleve fald på mellem 1 og 13 pct. Dette påvirker den relative aldersfordeling i kommunen. Der vil således være relativt færre personer i alderen 0 til 65 år i 2029 sammenlignet med 2018, mens der vil være relativt flere personer, som er 65 år eller ældre. Sammenlignes aldersgruppefordelingen i Sønderborg Kommune med landet som helhed, ses det, at der er relativt flere personer i alderen 46+ og relativt færre personer i alderen 0 til 45 år, i Sønderborg Kommune end i landet som helhed. Dette mønster er kendetegnende for 2018 og i endnu højere grad for 2029 (se afsnit 3.1). Størrelsesforholdet mellem forskellige aldersgrupper i befolkningen måles ofte ved den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere. Forsørgerkvoten er højere i Sønderborg Kommune end i landet som helhed. Hvor hver borger i den erhvervsaktive alder i Sønderborg kommune i 2018 skal forsøge 0,72 børn/ældre, er tallet 0,62 for hele landet. Forsørgerkvoten er stigende for både Sønderborg Kommune og landet som helhed frem mod Ser man udelukkende på børnekvoten, er denne faldende over prognoseperioden, men faldet i børnekvoten Side 3 af 36

5 mere end opvejes af stigningen i ældrekvoten således, at forsørgerkvoten samlet set stiger (se afsnit 3.2). At befolkningstilvæksten i løbet af 2016 ikke fortsatte i 2017 påvirker den nye prognoses samlede billede frem imod 2029 mere negativt end sidste års prognose, hvis historik jo sluttede med et opsving. Frem imod 2029 er der dog fortsat store interne forskelle mellem kommunens prognosedistrikter, der varierer fra positiv vækst på op til næsten 6 pct. til negativ vækst på ned til næsten -13 pct. Fem distrikter, forventes at gå frem eller at være status quo, og ligger primært i dét, der kaldes Bybåndet. Syv distrikter forventes at have negativ befolkningstilvækst på ned til -5 pct., mens tre distrikter forventes at have negativ befolkningstilvækst på ned til -10 pct. Et enkelt distrikt (Nordals) forventes at have et negativt befolkningstilvækst på mindst -10 pct. i perioden (se afsnit 3.3). Side 4 af 36

6 2 Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune I perioden 2010 til 2018 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på 1789 borgere, hvilket svarer til ca. 2 pct. Kun i 2016 steg befolkningstallet med ca. 60 borgere, primært på grund af et ekstraordinært højt fødselstal. Figur 1 herunder viser udviklingen i befolkningstallet pr. 1. januar i de pågældende år. Befolkningstal pr. 1. januar Total Figur 1 - Befolkningstal i Sønderborg Kommune Den årlige befolkningstilvækst som vist på Figur 2 herunder, har i perioden med undtagelse af 2016, været negativ med et gennemsnitlig årligt tab på ca. 220 borgere. En kommunes befolkningsudvikling kan overordnet set, forklares ud fra tre parametre: 1. Antallet af levendefødte fratrukket antallet af dødsfald (fødselsoverskuddet) 2. Antallet af tilflyttere fratrukket antallet af fraflyttere til og fra andre kommuner (nettotilflytningen) 3. Antallet af indvandrere fratrukket antallet af udvandrere til og fra udlandet (nettoindvandringen) 1 Baseret på tal fra Statistikbanken (BEV22). Historiske tal i afsnittet kan afvige en smule fra tidligere års rapporter, da hele tidsserien er revideret i 2016/17 (læs evt. mere på: Side 5 af 36

7 100 0 Befolkningstilvækst Figur 2 - Befolkningstilvæksten i Sønderborg Kommune Som tidligere nævnt oplevede Sønderborg Kommune i 2016 for første gang siden 2008 en positiv befolkningstilvækst. Dette skyldes overordnet set, at: Der blev født væsentligt flere børn i 2016 end 2015 konkret ses en stigning fra 550 nyfødte i 2015 til 666 i 2016 (se Figur 3 og 4 i afsnit 2.1) Nettofraflytningen lå på et lavere niveau i 2016 end tidligere (se Figur 5 og 6 i afsnit 2.2) 2.1 Forholdet imellem fødsler og dødsfald Figur 3 herunder viser fødselsoverskuddet i Sønderborg Kommune (antallet af levendefødte fratrukket antallet af dødsfald). Her ses det, at udviklingen har været stødt nedadgående i perioden I 2015 var forskellen imellem levendefødte og døde således 10 gange større end i Fødselsoverskud Figur 3 - Fødselsoverskud i Sønderborg Kommune Side 6 af 36

8 Årsagen til udviklingen i denne forskel, ses på Figur 4 herunder nemlig, at fødselstallene er faldet fra 808 til 550 i perioden, mens dødstallene i samme periode har ligget nogenlunde stabilt imellem årligt. Det er altså primært nedadgående fødselstal, som er årsagen til den negative udvikling i fødselsoverskuddet. Denne tendens er dog vendt i 2016 og 2017, hvor fødselstallene er er steget til henholdsvis 666 og 645. Levendefødte og døde Levendefødte Døde Figur 4 - Levendefødte og døde i Sønderborg Kommune 2.2 Forholdet imellem til- og fraflytning Figur 5 herunder viser nettotilflytningen i Sønderborg Kommune (antallet af tilflyttere fratrukket antallet af fraflyttere til og fra andre kommuner). Her ses det, at udviklingen har været svingende i perioden , men, at nettotilflytningen i alle årerne har været negativ. I gennemsnit er der hvert år fraflyttet ca. 370 flere borgere fra kommunen end der er tilflyttet. Som med fødselsoverskuddet ses dog et skift i tendensen i , hvor udviklingen er mindre negativ. Nettotilflyttede Figur 5 - Nettotilflyttede i Sønderborg Kommune Side 7 af 36

9 Kigger man på udviklingen i forholdet imellem til- og fraflytninger, ses det af Figur 6 herunder, at forskellen overordnet set er blevet mindre i løbet af årerne. Konkret har udviklingen i tilflytninger i perioden været positiv med en stigning på ca. 19 pct., mens udviklingen i fraflytninger i samme periode er steget med ca. 5 pct. Denne tendens er med til at udligne den ellers relativt store forskel imellem til- og fraflytning, der har præget kommunen historisk set, og er samtidig med til at forklare den mindre negative nettotilflytning, der har været de seneste år Til- og fraflytninger Tilflyttede Fraflyttede Figur 6 - Til- og fraflytninger i Sønderborg Kommune Side 8 af 36

10 2.3 Forholdet imellem ind- og udvandring Figur 7 herunder viser nettoindvandringen i Sønderborg Kommune (antallet af indvandrere fratrukket antallet af udvandrere til og fra udlandet). Her ses det, at der i hele perioden har været en positiv nettoindvandring, og, at tendensen overordnet set har været stigende. Således er der i perioden i gennemsnit indvandret ca. 230 flere borgere til kommunen end der er udvandret, mens det tal er steget til ca. 375 i perioden Nettoindvandrede Figur 7 - Nettoindvandrede i Sønderborg Kommune Kigger man på udviklingen i forholdet imellem ind- og udvandring i Sønderborg Kommune, ses det på Figur 8 herunder, at perioden har været præget af en gennemsnitlig årlig indvandring på ca. 960 borgere og en gennemsnitlig årlig udvandring på ca. 740 borgere. I perioden er den gennemsnitlige årlig indvandring steget til ca borgere, hvilket svarer til en stigning på ca. 10 pct., mens den gennemsnitlige årlige udvandring er faldet til ca. 690 borgere, hvilket svarer til et fald på ca. 7 pct. Tendenserne i de to perioder forklarer samlet set den positive udvikling i nettoindvandringen Ind- og udvandring Indvandrede i alt Udvandrede i alt Figur 8 - Ind- og udvandring i Sønderborg Kommune Side 9 af 36

11 3 Prognosticeret befolkningsudvikling i Sønderborg Kommune Figur 9 herunder viser de historiske og forventede befolkningstal for perioden pr. 1. januar i året. Befolkningstallet har været faldende i Sønderborg Kommune siden 2010 og udviklingen forventes at fortsætte frem mod Over en 8-årig periode (primo 2010 til primo 2018), er befolkningstallet faldet med 1786 borgere svarende til 2,3 pct. Der er således pr. 1. januar borgere i Sønderborg Kommune. Befolkningstallet forventes at falde med yderligere 2,7 pct. fra 2018 til 2029, til et befolkningstal på ca Prognosen for forudser, i lighed med sidste års prognose, et befolkningstab hvert år frem mod At det det prognosticerede fald frem imod 2029 bliver større i dette års prognose end i sidste års prognose, skyldes bl.a., at den lille befolkningstilvækst der var i 2016 igen er vendt til nedgang i For specifikke årlige befolkningstal, årlige ændringer mm. se Bilag 2. For en uddybning af forudsætningerne bag prognosen henvises til Bilag 3. Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune Historisk Forventet Figur 9 - Befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune Kigger man bagom prognosens tal som vist i Figur 9 ovenfor, vil man se, at tallene dækker over forskydninger i de forskellige aldersgrupper. Tabel 1 herunder opsummerer de historiske tal og de prognosticerede tal for de forskellige aldersgrupper i kommunen. Side 10 af 36

12 Antal personer Tabel 1 - Befolkningsudviklingen pr. aldersgruppe i Sønderborg Kommune (pr. 1. januar) Historisk ændring Forventet ændring Antal personer Alder Antal Pct. Antal Pct. 0 år % -18-3% 1-5 år % 73 2% 6-16 år % % år % % år % % år % % år % % 80+ år % % Total % % Som det fremgår af Tabel 1 herover viser den prognosticerede befolkningstilbagegang fordelt på aldersgrupper, at der vil være antalsmæssig størst tilbagegang iblandt de årige, de 6-16 årige og de årige. Samtidig viser prognosen, at antallet af 80+ årige vil stige med hele 46 pct. i perioden. På Figur 10 herunder ses forskydningerne imellem de enkelte aldre over den 30-årige periode ( ) Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune i 2010, 2018 og Figur 10 - Aldersfordelingen i Sønderborg Kommune 2 Alder At kurverne knækker ved de 94-årige, skyldes at der for denne alder er tale om en summering (94+ årige). Side 11 af 36

13 Kigger man på udviklingen i den relative aldersfordeling i perioden, ses det af Figur 11 herunder, at andelen af de 80+ årige i Sønderborg Kommune forventes at blive større i løbet de kommende 10 år. Samtidig forventes andelene af de henholdsvis 6-16 årige, årige, årige at falde i perioden, mens andelen af 0-5 årige forventes at stige en lille smule (se evt. Bilag 2 for talmateriale). 100% 90% Den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 80+ år år år år år 6-16 år 0-5 år 0% Figur 11 - Relativ aldersfordeling i Sønderborg Kommune Sammenligner man den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune med Danmark som helhed, ses det af Tabel 2 herunder, at andelen af borgere under 45 år er mindre i Sønderborg Kommune end i hele Danmark, mens andelen af borgere over 45 år er større i Sønderborg Kommune end i hele Danmark. Tabel 2 - Den relative aldersfordeling i Sønderborg Kommune og Danmark (afrundede procenter) Sønderborg Kommune Hele Danmark Alder år 6% 5% 6% 7% 6% 7% 6-16 år 14% 13% 12% 14% 13% 12% år 10% 10% 9% 11% 12% 11% år 24% 21% 21% 27% 25% 25% år 26% 27% 26% 25% 25% 23% år 15% 18% 18% 12% 15% 15% 80+ år 5% 6% 9% 4% 4% 7% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Side 12 af 36

14 Antal Antal Antal Antal Udviklingsmønstrene i de forskellige aldersgrupper er stort set ens for Sønderborg Kommune og Danmark som helhed, og peger på, at der bliver flere ældre. I de følgende otte diagrammer herunder er udviklingen i de enkelte aldersgrupper i Sønderborg Kommune vist for perioden årige 1-5 årige årige årige Side 13 af 36

15 Antal Antal Antal Antal årige årige årige 80+ år I Bilag 1 findes de årlige historiske og prognosticerede befolkningstal koblet til udvalgte politik- og sektorområder: Fødsler (0-årige), dagplejen (0-2 årige), børnehaver (3-5 årige), børnehaveklasse (6-årige), skolealder (7-16 årige), unge (17-15 årige), erhvervsalder (26-64 årige), yngre seniorer (65-79 årige) og ældre seniorer (80+ årige). Side 14 af 36

16 3.2 Den demografiske forsørgerkvote I forhold til den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet, er udviklingen i forholdet mellem de forskellige aldersgrupper i befolkningen af afgørende betydning. Man taler ofte om den demografiske forsørgerkvote, der sætter antallet af børn og ældre i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Målet kan betragtes som et groft mål for antallet af personer, som skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere. Kvoterne kan findes opgjort på forskellig vis. I denne rapport er kvoterne opgjort på følgende måde: Den demografiske forsørgerkvote: Summen af antallet af personer i alderen 0-16 år og antallet af personer, der er 65 år eller derover, divideret med antallet af personer i alderen år. Den demografiske børnekvote: Antallet af personer i alderen 0-16 år divideret med antallet af personer i alderen år. Den demografiske ældrekvote: Antallet af personer på 65 år og derover, divideret med antallet af personer i alderen år. Tabel 3 - Forsørgerkvoter Sønderborg Kommune Hele Danmark* Alder årige årige årige Børnekvote 0,35 0,31 0,31 0,33 0,31 0,31 Ældrekvote 0,33 0,41 0,48 0,26 0,31 0,36 Forsørgerkvote 0,68 0,72 0,78 0,59 0,62 0,68 *Danmarks Statistik Befolkningsudvikling (BEV5) samt Befolkningsfremskrivning (FRDK117) Ovenstående Tabel 3 samt nedenstående grafer (figur 12-14) viser udviklingen i forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune i forhold til hele Danmark. Her ses det, at forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune, såvel som det er billedet i hele landet, er steget støt historisk set, og fortsat vil stige i den kommende 10-årige periode. De historiske og prognosticerede data viser dog, at forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune i gennemsnit er 15 Side 15 af 36

17 pct. højere sammenlignet med hele landet med andre ord: der er og bliver flere og flere borgere der skal forsørges per borger i den erhvervsaktive alder i kommunen end det er tilfældet for hele landet samlet set. Forsørgerkvote ,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, Forsørgerkvote, Sønderborg Forsørgerkvote, Danmark Figur 12 - Forsørgerkvote for Sønderborg Kommune 0,40 0,35 0,30 0,25 Børnekvote , Børnekvote, Sønderborg Børnekvote, Danmark Figur 13 - Børnekvote for Sønderborg Kommune 0,60 0,40 0,20 Ældrekvote , Ældrekvote, Sønderborg Ældrekvote, Danmark Figur 14 - Ældrekvote for Sønderborg Kommune Side 16 af 36

18 Den prognosticerede udvikling i forsørgerkvoten i Sønderborg Kommune viser, at denne i den kommende periode frem imod 2029 vil stige med ca. 8 pct., mens den i hele landet vil stige med ca. 10 pct. Der vil i således i 2029 være 0,78 borger at forsørge per borger i den erhvervsaktive alder i Sønderborg Kommune sammenlignet med 0,68 for hele landet. Det er værd at bemærke at børnekvoten i Sønderborg Kommune, såvel som i hele landet, forventes harmoniseret i den kommende 10-årige periode, hvilket skyldes stabile (dog historisk set nedadgående) fødselstal i hele landet. Samtidig forventes ældrekvoten at stige, men den vil stige med ca. 17 pct. i Sønderborg Kommune i modsætning til ca. 16 pct. i hele landet. 3.3 Befolkningsudviklingen i de kommunale distrikter Figur 15 - Befolkningsudviklingen i distrikterne Imellem 0 og 6 pct. Imellem -5 og 0 pct. Imellem -10 og -5 pct. Mere end -10 pct. Side 17 af 36

19 Af ovenstående Figur 15 fremgår det, at befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommunes distrikter frem imod 2029 varierer fra positiv vækst på op næsten 6 pct. til negativ vækst på ned til næsten -13 pct. De fem distrikter, der går frem eller forventes at være status quo ligger primært i dét, der kaldes Bybåndet. I alt forventes det i denne prognose, at syv distrikter vil have negativ befolkningstilvækst på ned til -5 pct., mens tre distrikter vil have negativ befolkningstilvækst på ned til -10 pct. Et enkelt distrikt (Nordals) forventes at have et negativt befolkningstilvækst på mindst -10 pct. i perioden. Nedenstående tabeller (tabel 4-13) opsummerer befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommunes distrikter i tre årstal. Kolonne 2 viser historiske tal fra 2010, mens kolonne 5/6 i tabellerne viser den prognosticerede ændring i antal personer/procent for perioden Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,0% Augustenborg ,3% Broager ,2% Dybbøl ,2% Fryndesholm ,6% Gråsten ,2% Humlehøj ,5% Hørup ,6% Lysabild ,2% Nordals ,9% Nybøl ,7% Nydam ,7% Nørreskov ,5% Rinkenæs ,6% Sønderskov ,9% Ulkebøl ,5% Total ,7% Tabel 4 - Befolkningsudviklingen pr. distrikt i Sønderborg Kommune Som tidligere nævnt, er udviklingen i hele kommunen overordnet set negativ med en tilbagegang på ca. 3 pct. frem imod Det er dog ikke alle distrikter, der går tilbage, idet Nybøl, Sønderskov, Humlehøj og Gråsten er prognosticeret til en fremgang imellem 0,2 og 5,7 pct. i prognoseperioden. Herunder er udviklingen for de forskellige aldersgrupper vist på distriktsniveau (tabel 5-13). Side 18 af 36

20 Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,7% Augustenborg ,8% Broager ,9% Dybbøl ,8% Fryndesholm ,6% Gråsten ,3% Humlehøj ,4% Hørup ,2% Lysabild ,2% Nordals ,6% Nybøl ,3% Nydam ,2% Nørreskov ,3% Rinkenæs ,2% Sønderskov ,1% Ulkebøl ,2% Total ,8% Tabel 5 - Udviklingen i antallet af 0-årige Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,5% Augustenborg ,6% Broager ,8% Dybbøl ,6% Fryndesholm ,7% Gråsten ,2% Humlehøj ,2% Hørup ,5% Lysabild ,6% Nordals ,9% Nybøl ,3% Nydam ,9% Nørreskov ,5% Rinkenæs ,1% Sønderskov ,7% Ulkebøl ,4% Total ,0% Tabel 7 - Udviklingen i antallet af 3-5 årige Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,8% Augustenborg ,6% Broager ,8% Dybbøl ,9% Fryndesholm ,1% Gråsten ,5% Humlehøj ,0% Hørup ,4% Lysabild ,9% Nordals ,8% Nybøl ,9% Nydam ,2% Nørreskov ,0% Rinkenæs ,7% Sønderskov ,7% Ulkebøl ,0% Total ,7% Tabel 6 - Udviklingen i antal af 0-2 årige Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,2% Augustenborg ,4% Broager ,7% Dybbøl ,6% Fryndesholm ,2% Gråsten ,2% Humlehøj ,3% Hørup ,7% Lysabild ,7% Nordals ,2% Nybøl ,8% Nydam ,4% Nørreskov ,6% Rinkenæs ,8% Sønderskov ,3% Ulkebøl ,1% Total ,1% Tabel 8 - Udviklingen i antallet af 6-årige Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,6% Augustenborg ,8% Broager ,3% Dybbøl ,1% Fryndesholm ,1% Gråsten ,5% Humlehøj ,3% Hørup ,7% Lysabild ,1% Nordals ,1% Nybøl ,4% Nydam ,0% Nørreskov ,1% Rinkenæs ,5% Sønderskov ,3% Ulkebøl ,6% Total ,1% Tabel 9 - Udviklingen i antallet af 7-16 årige Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,3% Augustenborg ,3% Broager ,8% Dybbøl ,0% Fryndesholm ,1% Gråsten ,5% Humlehøj ,4% Hørup ,9% Lysabild ,7% Nordals ,9% Nybøl ,1% Nydam ,9% Nørreskov ,7% Rinkenæs ,4% Sønderskov ,6% Ulkebøl ,9% Total ,8% Tabel 10 - Udviklingen i antallet af årige Side 19 af 36

21 Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,7% Augustenborg ,5% Broager ,9% Dybbøl ,1% Fryndesholm ,8% Gråsten ,9% Humlehøj ,7% Hørup ,5% Lysabild ,0% Nordals ,5% Nybøl ,6% Nydam ,3% Nørreskov ,2% Rinkenæs ,3% Sønderskov ,1% Ulkebøl ,2% Total ,7% Tabel 11 - Udviklingen i antallet af årige Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,6% Augustenborg ,7% Broager ,1% Dybbøl ,8% Fryndesholm ,2% Gråsten ,2% Humlehøj ,9% Hørup ,6% Lysabild ,1% Nordals ,0% Nybøl ,9% Nydam ,8% Nørreskov ,0% Rinkenæs ,5% Sønderskov ,9% Ulkebøl ,9% Total ,4% Tabel 12 - Udviklingen i antallet af årige Distrikt Personer Pct. Ahlmann ,5% Augustenborg ,0% Broager ,6% Dybbøl ,3% Fryndesholm ,4% Gråsten ,4% Humlehøj ,6% Hørup ,4% Lysabild ,6% Nordals ,6% Nybøl ,2% Nydam ,6% Nørreskov ,0% Rinkenæs ,7% Sønderskov ,9% Ulkebøl ,5% Total ,2% Tabel 13 - Udviklingen i antallet af 80+ årige Side 20 af 36

22 Bilag 1 Aldersfordeling på udvalgte politik- og sektorområder 0-årige årige (dagplejen) Side 21 af 36

23 årige (børnehave) årige (børnehaveklasse) Der henvises til elevtalsprognosen ift. oplysninger omkring den forventede fordeling af elever på kommunens skoler. Oplysningerne omhandler antallet af 6-årige bosiddende i de enkelte distrikter, ikke deciderede elevtal. Side 22 af 36

24 7-16 årige (skolealder) årige (unge) Side 23 af 36

25 26-64 årige (erhvervsalder) årige (yngre seniorer) Side 24 af 36

26 80+ årige (ældre seniorer) Side 25 af 36

27 Bilag 2 Befolkningsprognosedata Distrikt Ahlmann Augustenborg Broager Dybbøl Fryndesholm Gråsten Humlehøj Hørup Lysabild Nordals Nybøl Nydam Nørreskov Rinkenæs Sønderskov Ulkebøl Total Distrikter, total Alder år år år år år år år år år Total Hele kommunen, aldersopdelt Side 26 af 36

28 Alder Side 27 af 36

29 Alder Side 28 af 36

30 Alder Total Hele kommunen, alle aldre Side 29 af 36

31 Befolkningstal Ændring pr. år Akkumuleret ændring Ændring i pct. (akk.) -0,3-0,4-0,9-1,5-2,0-2,2-2,1-2,3-2,5-2,6-2,8-3,0-3,3-3,5-3,8-4,1-4,3-4,6-5,0 Befolkningstal (historisk og prognose) med ændringer pr. år og akkumuleret ændring angivet. Side 30 af 36

32 Bilag 3 Model, metode og forudsætninger bag befolkningsprognosen I dette afsnit udfoldes modellen og metoden bag befolkningsprognosen, samt de forudsætninger, der ligger til grund for dette års prognose. Modellen bag befolkningsprognosen bygger bl.a. på undersøgte sammenhænge imellem en persons alder, husstandsstørrelsen som personen er medlem af, og boligstørrelsen (antal værelser) på den bolig som personen bor i. Den statistiske fødselshyppighed (fertilitet) anvendes for hele kommunen for de seneste 4 år og knyttes til boligstørrelsen som vist herunder på grafen. Lille bolig = 1-2 værelser; mellem bolig = 3-4 værelser; stor bolig = 5+ værelser. I modellen bag befolkningsprognosen er boligstørrelsen derfor af afgørende betydning. Modellen antager, at når boligstørrelsen ikke passer til husstandsstørrelsen flytter husstanden til en mere passende bolig. I forhold til boligudbuddet anvendes data fra BBR samt kommunens byggeboligprogram. Boligbehovet bliver beregnet på baggrund af historiske data som et gennemsnit af, hvor meget en person af et givent køn med en given alder forbruger af en bolig. Modellen tager forbehold for de faktiske aldersopdelte flyttemønstrene i kommunen (til- og fraflytninger) for de seneste 5 år. Samtidig anvendes dødeligheden opgjort af Danmarks Statistik til prognosticering af de 80+ årige. (Da der ikke skelnes imellem fraflytning og død, kan den gennemsnitlige levealder ikke umiddelbart aflæses af prognosens data). De årige håndteres anderledes end de andre aldersgrupper i modellen, bl.a. fordi Side 31 af 36

33 denne gruppe typisk har travlt med at flytte hjemmefra til en lille bolig eller til et værelse i en stor bolig. Også uddannelsesmulighederne spiller en væsentlig rolle for denne aldersgruppe, der ikke kan fremskrives på samme måde som andre aldersgrupper. For at øge robustheden i prognosen anvendes en gennemsnitlig historik på 4 udvalgte geografiske områder og altså ikke historik pr. distrikt. De fire områder 1: Nordborg og Havnbjerg, 2: Ahlmann, 3: Sønderskov, Dybbøl, Humlehøj, Nybøl 4: Resten. Metodisk bygger befolkningsprognosen på tre grundelementer: dataindsamling, databehandling og dataanalyse. Det følgende afsnit opsummerer disse delprocesser: - Dataindsamlingen består af følgende elementer, som indlægges i en historisk akkumuleret Accessdatabase: o Oplysninger vedr. alder, køn, mm. ift. alle borgere i Sønderborg kommune pr. 1. januar personer via et CPR-nummer-udtræk (JY64300V) o Alle boliger i Sønderborg Kommune er indlagt via et BBR-udtræk (JY62200V) over samtlige boliger, der er registreret pr. 1. jan o Byggeboligprogrammet for med oplysninger om det forventede antal nye boliger pr. år o Evt. andre databårne forudsætninger - Databehandlingen består i manuel klargøring af alle ny-indsatte data i databasen, således, at det kan bearbejdes af den anvendte prognosesoftware efterfølgende - Dataanalysen og beregningen af selve befolkningsprognosen udføres af den GIS-drevne prognosesoftware Proplan Gis (udviklet af Boelplan A/S). Analysen er i dette års prognose udarbejdet i samarbejde med Boelplan A/S. Forudsætningerne for dette års prognose indbefatter byggeboligprogrammet, der er en revideret version af sidste års program. Programmet løber frem til 2031 og er vist i tabellen herunder. I forhold til sidste års program, er dette års byggebogligprogram nedjusteret med 118 boliger over perioden, hvilket har en afgørende betydning i forhold til dette års prognose. Bemærk at tallene i nedenstående tabel ikke er en nettobetragtning over udviklingen i antallet af boliger, idet vedtagne nedrivninger ikke er med i nedenstående tabel, men indgår metodisk i prognosen på anden vis. Side 32 af 36