Kampen om kompetencerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen om kompetencerne"

Transkript

1 Kampen om kompetencerne

2 Udgivet af Finansrådet, DEA og CBS Marts 2009 Trykt hos Baurs offset i 250 antal ex. Layout: Finansrådet/Maja Blarke ISBN

3

4 INDHOLD Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING 7 KAPITEL 2 UDFORDRINGERNE Mangel på arbejdskraft Generation Y: Et portræt af fremtidens medarbejdere Konklusion: Den finansielle sektors udfordringer 18 KAPITEL 3 FREMTIDENS MEDARBEJDERE: ØNSKER TIL KARRIERE- OG ARBEJDSLIV Indledning Valg af uddannelse Hvor vil de unge gerne arbejde? Hvad vil de unge arbejde med? Hvilke ønsker har de unge til karriere- og arbejdslivet? Hvad er de unges syn på den finansielle sektor? Ligner de unge i undersøgelserne Generation Y? Den finansielle sektors mulighed for at tiltrække og fastholde de unge 32 KAPITEL 4 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE Mulighed for at arbejde med rekruttering, udvikling og fastholdelse af medarbejdere Mangfoldighed og køn Mangfoldighed og uddannelse Mangfoldighed og alder Mangfoldighed og etnicitet 45 KAPITEL 5 MELLEMLEDERPERSPEKTIVET: MOTIVATION OG TALENTFREMME I ØJENHØJDE Mellemlederens rolle Mellemlederens udfordringer Motivation Talentfremme Personlig ledelse 65 KAPITEL 6 NYE KARRIEREVEJE: FRA STANDARDISEREDE TIL PERSONLIGE KARRIERER Den vertikale vej: Fra elev til direktør Den horisontale vej: Fra elev til specialist Nye veje 82 LITTERATURLISTE 85 5

5

6 KAPITEL 1 Indledning kommer til at kendetegne fremtidens arbejdsmarked også i den finansielle sektor. Det kan virke paradoksalt i en situation, hvor ledigheden stiger og de økonomiske udsigter er dystre, men ikke desto mindre vil det snart være virkelighed. Her står særligt de finansielle virksomheder over for store udfordringer, da sektorens aldersfordeling gør, at et væsentligt antal medarbejdere er på vej på pension i de kommende år. Den fremtidige situation betyder, at det nu er tid til at ruste de finansielle virksomheder til kampen om kompetencerne. Vi ønsker med denne rapport at bidrage med både ny viden og konkrete inspirationsværktøjer, der kan medvirke til, at den finansielle sektor vil fastholde sin position forrest i feltet af aftagere. Det gør vi ved at sætte fokus på rekruttering, fastholdelse, motivation og udvikling af medarbejdere. Med dette fokus som den røde tråd er den samlede rapport bygget op over fire hoveddele. Første del, kapitel 2 og 3, stiller skarpt på den finansielle sektors fremtidige muligheder og udfordringer i forhold til at rekruttere, fastholde, motivere og udvikle medarbejdere. Denne del er i høj grad bygget op omkring helt nye undersøgelser blandt unge på ungdomsuddannelserne og unge på de finansielle uddannelser, der præsenterer viden om fremtidens medarbejderes prioriteter og deres ønsker og krav til arbejdslivet. Hovedresultaterne fra denne del af rapporten viser, at nok står den finansielle sektor over for en række store udfordringer i fremtiden, men samtidig står de finansielle virksomheder med gode kort på hånden i forhold til at tiltrække og senere fastholde fremtidens medarbejdere. Både når det gælder de unge på ungdomsuddannelserne og på de finansielle uddannelser. Fx er den finansielle sektor den næstmest attraktive sektor for de unge at arbejde i, hvis de kan vælge frit, samtidig med at der er god overensstemmelse mellem de unges krav til deres fremtidige arbejdsplads og den finansielle sektors tilbud til medarbejderne. I anden del af rapporten, kapitel 4, er blikket rettet mod de finansielle virksomheder. Her ser vi på, hvordan man med udgangspunkt i mangfoldighedsledelse kan arbejde konkret med rekruttering, fastholdelse, motivation og udvikling af medarbejdere. Her viser resultaterne, at arbejdet med mangfoldighed kan bidrage positivt i forhold til konkurrencekraften, innovationsevnen og arbejdsglæden i de finansielle virksomheder. Med udgangspunkt i erfaringer fra internationale finansvirksomheder præsenteres desuden konkrete værktøjer til arbejdet med mangfoldighed. Fokus på det konkrete arbejde fastholdes i rapportens tredje del, kapitel 5, hvor vi ser på mellemlederens rolle i arbejdet med at motivere og fremme talenter. På baggrund af undersøgelser af, hvad motivation og talentfremme er, og hvordan man kan arbejde med disse forhold, introducerer vi en række værktøjer, som mellemlederen kan gøre brug af i arbejdet med motivation og talentfremme. Det drejer sig om ledelsestaktikker som situationsbestemt ledelse, projektledelse og leanledelse og forskellige operationelle værktøjer som coaching, teamroller og benchmarking. I sidste del af rapporten, kapitel 6, rettes fokus mod nye og alternative karriereveje i finanssektoren. Kapitlet skal virke som inspiration både med hensyn til nye kanaler for rekruttering og til at skabe nye muligheder for motivation og udvikling af medarbejdere. 7

7 KAPITEL 1 Resultaterne i denne rapport bygger på en omfattende dataindsamling: > To spørgeskemaundersøgelser: Én gennemført blandt unge på to af ungdomsuddannelserne (det almene gymnasium og handelsgymnasiet) og én gennemført blandt unge på de tre finansielle uddannelser: Finanselev, finansøkonom og finans-bachelor. Undersøgelserne bygger på besvarelser fra mere end 1200 studerende på disse uddannelser. Begge undersøgelser er udsendt og besvaret elektronisk > Desk research > Kvalitative interviews med mellemledere og HR-direktører i en række banker > Seminarer/workshops med udvalgte banker > Kvalitative interviews med ansatte fra finansielle virksomheder med alternative karriereveje > En referencegruppe bestående af Arbejdernes Landsbank, Forstædernes Bank, Roskilde Bank, Vestjysk Bank og Nykredit Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Finansrådet, DEA og CBS. Finansrådet vil gerne takke Maria Lindorf og Mikkel Bülow Skovborg, begge DEA, og Sine Nørholm Just, CBS, for deres engagement i projektet og værdifulde bidrag til rapporten. Vi takker samtidig de medarbejdere og virksomheder, der har stillet op og bidraget med deres erfaringer og synspunkter på denne rapport. Vi håber med denne publikation at bidrage med ny viden og inspirationsværktøjer til, hvordan de finansielle virksomheder kan arbejde konkret med rekruttering, fastholdelse, motivation og udvikling af medarbejdere. Det er vejen frem, hvis kampen om den kvalificerede arbejdskraft i fremtiden skal vindes. Knud Henning Andersen, Underdirektør, Finansrådet. 8

8 KAPITEL 2 Udfordringerne Resumé I dette kapitel ser vi nærmere på, hvilke udfordringer den finansielle sektor står overfor i de kommende år, når det gælder arbejdsstyrken. Samtidig vil vi i tråd med rapportens omdrejningspunkt i særlig grad fokusere på, hvad disse udfordringer betyder for arbejdet med motivation og talentfremme. Først undersøger vi de udfordringer, samfundet inden for få år står over for med hensyn til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det virker usandsynligt i en situation, hvor ledigheden stiger og udsigterne for dansk og international økonomi er dystre, men udviklingen i forholdet mellem unge og ældre, stigende formelle kompetencekrav og færre unge, der tager en uddannelse, vil gøre mangel på kvalificeret arbejdskraft til en realitet inden for 5-10 år. Efterfølgende tegner vi et portræt af fremtidens medarbejdere ved at sætte fokus på Generation Y. De unge er i høj kurs, fordi de er få, veluddannede og mobile, samtidig med at de stiller nye krav til deres arbejdsliv og arbejdsplads. Kombinationen af disse udfordringer vil gøre det sværere for alle virksomheder, også de finansielle, at tiltrække og fastholde de dygtige unge. For den finansielle sektor betyder de skitserede udfordringer konkret: > Behov for langsigtede uddannelses- og rekrutteringsplaner. De unge, der skal ansættes til erstatning for de mange pensioneringer i sektoren frem mod 2015, skal starte deres uddannelse nu også selvom det ikke er sikkert, at det nuværende medarbejderantal skal fastholdes. > Øget konkurrence om arbejdskraften. Den finansielle sektor følger den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor (relativt) lavtuddannet arbejdskraft erstattes med højere uddannede medarbejdere. Det ses tydeligt i substitutionen af finanselever med finansøkonomer. Den finansielle sektor kommer dermed i større konkurrence om den bedst uddannede arbejdskraft, da finansøkonomerne og de kommende professionsbachelorer i finans også er interessante for arbejdsgivere uden for den finansielle sektor. > Nye unge = nye tiltag. Den nye generation af unge stiller nye krav til virksomheden og efterspørger jobs med spændende fagindhold og gode karrieremuligheder. Samtidig er de veluddannede og mobile, så der vil være behov for nye tiltag for at fastholde dem Mangel på arbejdskraft Samfundet vil mangle kvalificeret arbejdskraft om 5-10 år. Kombinationen af flere ældre og færre unge, stigende formelle kompetencekrav og færre unge, der tager en uddannelse vil også få betydning for den finansielle sektors evne til at tiltrække den rigtige arbejdskraft. Målt på befolkningens højeste fuldførte uddannelse vil der i 2018 være overskud af ufaglært arbejdskraft, primært på grund af et markant dyk i efterspørgslen på denne type arbejdskraft. Det viser en anerkendt prognose fra AErådet. Samtidig forudser prognosen, at udbuddet af arbejdskraft med en erhvervsuddannelse vil være faldet med i 2018, men at efterspørgslen kun vil dykke med Altså vil der mangle med en erhvervsuddannelse i Tilsvarende vil der mangle med en videregående uddannelse (AErådet 2008). 9

9 KAPITEL 2 Udvikling Udbud Efterspørgsel Ubalance Ufaglært Gymnasial Erhvervsuddannelse/faglært Videregående uddannelse Figur 2.1. Udviklingen i udbud og efterspørgsel af arbejdskraft Kilde: AE-Rådet (2008). Mangel på arbejdskraft i bankerne Bankerne oplevede en eksplosiv vækst i beskæftigelsen i perioden 2004 til På disse fire år steg beskæftigelsen med mere end personer fra til , svarende til en stigning på 16 pct. Antal ansatte i pengeinstitutter : Figur 2.2. Udviklingen i beskæftigelsen i pengeinstitutter. Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Desuden var der i flere år decideret mangel på arbejdskraft i sektoren: Da det stod værst til i 2007 var der en mangel svarende til 1,9 pct. af bankmedarbejderne. Reelt var der altså behov for 1,9 pct. flere medarbejdere, end man havde ansat. Med den finansielle krises indtog fra sommeren 2008 blev manglen hurtigt afløst af overskud og virksomhederne tilpassede sig i efteråret og vinteren 2008/2009 naturligt nok til de nye tider. Det betød afskedigelser af medarbejdere, og et markant fald i antallet af rekrutteringer af nyuddannede og elever. Med finanskrisens indtog er også bankernes forventninger til deres mulighed for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i det kommende år blevet ændret markant: Mere end 80 pct. svarede i Finansrådets Beskæftigelsesundersøgelse 2008, at de regnede med, at det ville blive lettere at tiltrække og fastholde arbejdskraft om 12 måneder. I 2007 var det tilsvarende tal under 20 pct. Bankerne mærker altså opbremsningen på arbejdsmarkedet fra 2008 og har positive forventninger til deres muligheder for at holde på arbejdskraften sandsynligvis fordi der ikke længere er mangel på, men overskud af arbejdskraft. 10

10 KAPITEL 2 År Mangel på arbejdskraft i pct. af sektorens samlede beskæftigelse , , ,30 Figur 2.3. Mangel på arbejdskraft i bankerne. Kilde: Finansrådet (2008). I en situation, hvor de økonomiske udsigter både globalt og for Danmark ser dystre ud, er det nærliggende at konkludere, at det også vil betyde, at manglen på arbejdskraft er aflyst. Det vil ganske sikkert også være tilfældet på den korte bane lavere økonomisk vækst vil givet føre til flere afskedigelser, også i den finansielle sektor. Men det ændrer ikke grundlæggende ved, at situationen på arbejdsmarkedet de næste 5-10 år, og måske endda endnu længere, vil være præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Årsagerne hertil er primært, at der i de kommende år er mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet, og færre unge til at tage over. Ud over en mindre arbejdsstyrke betyder stigende formelle kompetencekrav også, at virksomheder erstatter (relativt) lavtuddannet arbejdskraft med medarbejdere med en højere uddannelse. Det øger efterspørgslen på den bedst uddannede del af befolkningen og paradoksalt nok er der nu færre unge, der tager en uddannelse end for 5-10 år siden. Disse forhold vil vi se nærmere på i det følgende. Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet De store årgange, der blev født i årene lige efter Anden Verdenskrig, er på vej på pension. Frem mod 1949 blev der født mere end børn om året, og det er disse mennesker, der går på pension indenfor de næste 5-10 år. De skal erstattes af de unge født efter 1980, men indtil midten af 1980'erne blev der født færre end børn om året. Fødselstallet har dog fra 1990 og frem stabiliseret sig omkring de Der vil altså i de kommende år være tale om et fald i arbejdsstyrken år for år alene på denne konto. Figur 2.4. Antal levendefødte i Danmark Kilde: Danmarks Statistik. 11

11 KAPITEL 2 Derfor er der grundlæggende tale om, at der er færre unge til at erstatte de ældre medarbejdere, der i disse år går på pension. Det vil ramme brancher, der har en forholdsmæssig stor andel af ældre medarbejdere særligt hårdt. Ældre medarbejdere i den finansielle sektor Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er steget fra 40,1 år i 1997 til 42 år i Dog er den gennemsnitlige bankmedarbejder 42,4 år (FA 2008). Og antallet af medarbejdere i bankerne, der har rundet 60, er nu 3300 eller 6,4 pct. af den nuværende samlede arbejdsstyrke, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Selvom de seneste tal tyder på, at de målrettede tiltag for at få medarbejdere over 60 til at blive lidt længere har båret frugt, er der stadig en meget stor gruppe, der kan gå på pension. Aldersfordeling i bankerne 2004 og 2008 Figur 2.5. Aldersfordelingen i bankerne 2004 og Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Grafen viser, at der fra august 2004 til august 2008 nærmest er sket en fordobling af ansatte i gruppen over 60. Det kan ikke umiddelbart konstateres, om dette skyldes at virksomhederne har haft succes med at fastholde ældre medarbejdere. Under alle omstændigheder står det klart, at den finansielle sektor har et større antal medarbejdere på vej mod pension. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjukturer ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Samtidig har der været en løbende tendens til at der bliver færre banker og sparekasser i Danmark. Denne konsolidering af sektoren vil givetvis fortsætte i en tid, hvor der stilles store reguleringsmæssige krav til bankerne, og hvor det er svært for især de mindre banker at skaffe den nødvendige kapital. Endelig har Danmark både mange bankfilialer og et forholdsvist højt antal ansatte i bankverdenen sammenlignet med de øvrige nordiske lande, som figuren viser: 12

12 KAPITEL 2 Indbyggere pr. pengeinstitutmedarbejder 2007 Figur 2.6. Indbyggere per medarbejder i pengeinstitutter i de nordiske lande Kilde: FA's Nordisk Bank Statistik 2007, Nationale statistikbureauer. En fortsat eller endda forstærket tendens til konsolidering i sektoren kombineret med dalende økonomisk aktivitet i samfundet vil alt andet lige betyde et mindre behov for arbejdskraft. Det høje antal ansatte i banksektoren (jf. figur 2.6) kan således næppe fastholdes. Selvom rekrutteringsbehovet nok er lavere end antallet af pensioneringer, er det alligevel vigtigt at være opmærksom på, at oplæringstiden for en bankrådgiver (hvad enten der er tale om en elev eller en finansøkonom) er 4-5 år fra vedkommende påbegynder sin uddannelse. Og for specialister i hovedsædefunktioner mv. er den endnu længere. Derfor bør beslutningen om indtag af nye finanselever og finansøkonomer også basere sig på en mellemlang betragtning om behovet for arbejdskraft omkring Stigende formelle kompetencekrav på arbejdsmarkedet Indenfor 5-10 år vil situationen på arbejdsmarkedet blive forandret. Der vil blive stillet stigende krav til medarbejdernes formelle kompetencer, og derfor vil der blive øget kamp om den bedst uddannede del af arbejdsstyrken. Nye tal fra Forum for Business Education (FBE 2009) viser, at i perioden 2007 til 2015 vil antallet af beskæftigede med en merkantil erhvervsuddannelse falde fra ca til et fald på 10 pct. Tilsvarende vil antallet af beskæftigede med en merkantil, økonomisk eller juridisk kandidatgrad stige fra ca til ca en stigning på 26 pct. En del af forklaringen ligger i, at ældre medarbejdere typisk har lavere formel uddannelse end deres yngre afløsere, men ifølge Forum for Business Education er det en generel tendens på arbejdsmarkedet, at det formelle uddannelseskrav er stigende, og at der således sker en substitution af (relativt) lavtuddannet arbejdskraft med højere uddannet. Det vil føre til mangel på universitetsuddannede indenfor (erhvervs-)økonomi og jura allerede fra 2015, hvor der vil mangle ca af disse på arbejdsmarkedet. 13

13 KAPITEL 2 Match mellem udbud af og efterspørgsel efter merkantilt, økonomisk og juridisk uddannet arbejdskraft Erhvervsfaglige merkantile Akademiuddannelser HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Merkantile masteruddannelser Økonomi/erhvervsøkonomi, Ph.d Jura, Ph.d Figur 2.7. Match mellem udbud af og efterspørgsel efter merkantilt, økonomisk og juridisk uddannet arbejdskraft. Kilde: FBE (2009). Samtidig vil der mangle arbejdskraft med erhvervsfaglige merkantile uddannelser, men disse kan erstattes af arbejdskraft med højere formelle kompetencer, f.eks. akademiuddannede. Manglen vil således forskubbe sig opad i det formelle uddannelseshierarki. Stigende formelle kompetencekrav i den finansielle sektor Forum for Business Education forventer, at den finansielle sektor vil gå fra at have ca beskæftigede med en erhvervsuddannelse i 2007 til ca i 2015 et fald på 23 pct. Forventningen er, at den finansielle sektor i stedet vil beskæftige flere medarbejdere med en erhvervsakademiuddannelse (f.eks. finansøkonom), flere bachelorer (HA, professionsbachelor, HD) samt flere akademikere (FBE, 2009). Denne forventning kan også ses i Finansrådets årlige beskæftigelsesundersøgelser, hvor virksomheder bliver spurgt til deres forventede rekruttering af medarbejdertyper året efter. I både 2007 og 2008 har antallet af forventede finanselever været lavere end det forventede indtag af akademikere (Finansrådet, 2008). Traditionelt har den finansielle sektor rekrutteret nye medarbejdere via finanselevuddannelsen, der er en erhvervsuddannelse, og kandidater fra universiteterne. I de senere år er der kommet flere nye indgange til i form af en kort videregående uddannelse, finansøkonom, og en mellemlang videregående uddannelse, professionsbachelor i finans, hvor de første bliver færdige i Det er kendetegnende, at hvor elevuddannelsen retter sig mod en karriere i den finansielle sektor, kan de studerende på de to nye uddannelser (finansøkonom og professionsbachelor i finans) også finde ansættelse i an- 14

14 KAPITEL 2 dre sektorer således har store arbejdsgivere som Vestas og SKAT vist interesse for finansøkonomerne. Den finansielle sektor er altså i en anden konkurrencesituation, hvad de nye uddannelser angår. De første finansøkonomer blev uddannet i 2002, og den finansielle sektor har taget dem til sig i en sådan grad, at flere store finansielle virksomheder helt er holdt op med at rekruttere traditionelle finanselever og i stedet ansætter finansøkonomer. Det er et udtryk for det, Forum for Business Education omtaler som substitution, og kan tydeligt ses i indtaget af elever og finansøkonomer siden 1991: Rekruttering af finanselever og finansøkonomer Figur 2.8. Rekruttering af finanselever og finansøkonomer Kilde: Sekretariatet for fælles finansielle uddannelser. Figuren viser, at faldet i elevindtag siden 2006 delvist opvejes af nye finansøkonomer og at indtaget af finansøkonomer i 2009 forventes at blive større end antallet af elever. Der er altså ingen indikationer, på at indtaget af elever i bankerne vil komme tilbage til de højere niveauer fra for 5-10 år siden. Samtidig er det dog ikke sikkert, om finansøkonomerne kan fastholde deres position, eller om de vil blive substitueret af de første professionsbachelorer, når de bliver uddannet i Paradoks: Færre unge tager en uddannelse Hvis arbejdsstyrken skal følge med de stigende formelle kompetencekrav skal flere unge have en uddannelse. Regeringen har sat sig som mål, at i 2015 skal 95 pct. af en ungdomsårgang tage en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Men på trods af en stor indsats for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse er niveauet i dag lavere end i 1995, og niveauet har været faldende siden

15 KAPITEL 2 Andel af unge, der får en uddannelse Figur 2.9. Andel af en ungdomsårgang, der får en uddannelse. Kilde: UNI*C Statistik & Analyse At andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse er faldende, er yderst problematisk fordi arbejdsmarkedet samtidig stiller krav om højere formelle kompetencer. Reelt betyder den nuværende situation, at hver femte unge aldrig får en ungdomsuddannelse og da der (som vist ovenfor) er få unge til at erstatte mange ældre, der skal på pension, har vi som samfund en stor udfordring her. Situationen ser dog bedre ud for målet om, at hver anden unge skal have en videregående uddannelse. Her ligger tallet stabilt omkring de 47 pct. Hvis ikke udviklingen vendes, så flere unge igen tager en uddannelse, kan vi som samfund ende i en situation hvor kombinationen af stigende formelle kompetencekrav og færre unge, der kan leve op til disse, kan gøre det endnu vanskeligere for virksomhederne at tiltrække unge, der kan leve op til virksomhedernes forventninger. Samtidig vil der opstå en stor gruppe på arbejdsmarkedet uden formelle kompetencer som kan få meget vanskeligt ved at finde beskæftigelse. Efter at have set nærmere på samfundets og den finansielle sektors udfordringer med at skaffe den rigtige arbejdskraft indenfor en kort årrække er det nu tid til at identificere fremtidens medarbejdere. Derfor vil vi i det næste afsnit se nærmere på de unge fra de små årgange eller Generation Y, som de også kaldes Generation Y et portræt af fremtidens medarbejdere Dette afsnit baserer sig på følgende artikler og undersøgelser: Holm, Eva (2008); Houe, Jens Peter & Redder, Gitte (2008); FTF (2007); Madsen, Lars (2007); Møller, Bjarke (2007); Personalestyrelsen (2006) samt Salt, Bernard (2007). Generation Y anvendes som samlende betegnelse for de unge, der er født efter Generation Y kommer efter De store årgange, der er født mellem 1945 og 1961, og 16

16 KAPITEL 2 Generation X, der er født mellem 1961 og Generation Y er således en betegnelse for en stor gruppe unge, og der vil naturligvis være variationer indenfor gruppen. I Danmark kender vi også Generation Y som de små årgange. Generation Y er børn af to udearbejdende forældre, og har som sådan haft en opvækst med økonomisk tryghed. De er for unge til at kunne huske kartoffelkure og tvangsauktioner. De er veluddannede og har fordi de ofte først træder ind på arbejdsmarkedet i slutningen af 20'erne haft tid til at rejse og bo i udlandet og finde sig selv. Det betyder, at de på arbejdspladsen søger personlig og faglig udvikling, hvilket for mange er det samme. De efterspørger jobs, der giver mening for dem, og hvor de har en stor grad af indflydelse på deres egen hverdag. De ønsker fleksible rammer, så de kan få arbejdsog privatliv til at balancere. Generation Y er ikke autoritetstro, og stiller sig ikke tilfreds med mindre de får det, som de vil have. Derfor skal chefer og virksomheder være i stand til at forklare de unge, hvorfor og hvordan arbejdsopgaverne giver mening. Samtidig efterspørger de unge sociale fællesskaber med deres kolleger. De unge er hypersociale og bruger aktivt de digitale medier. De skelner ikke skarpt mellem arbejds- og privatliv, og er derfor i princippet hele tiden "på. Det går dog begge veje, for de vil også have mulighed for at have et aktivt fritidsliv. For at rekruttere de unge i Generation Y skal virksomhederne i direkte kontakt på uddannelsesinstitutioner, messer osv. De unge tiltrækkes ikke af, om virksomheden har succes eller et godt image, men om arbejdet giver mening. Det er også afgørende for de unge, om virksomheden og ledelsen er troværdige: gør den det, den siger? Det er også vigtigt, at virksomheden er kendt for at have dygtige medarbejdere. For mange virksomheder er fastholdelse af Generation Y en udfordring, da de oplever, at de unge shopper rundt. Derfor har KPMG International opstillet syv strategier for, hvordan man kan fastholde de unge i virksomheden (Salt, 2007). 1. Karriere i karrieren Generation Y knytter venskabsbånd med deres kolleger, og når disse bliver forfremmet eller forflyttet skal der også ske noget for Generation Y. Ellers føler de sig ladt alene tilbage. Derfor skal virksomhederne tilbyde forløb, hvor Generation Y kommer rundt i forskellige funktioner i virksomheden. Det giver også Generation Y erne mulighed for at forklare venner i andre virksomheder, at de har skiftet job indenfor virksomheden. 2. Balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er et generelt krav blandt ansatte i dag, at man vil have balance mellem tiden på jobbet, og tiden udenfor. 3. Skab mening. Generation Y ønsker at vide, hvad meningen med deres job og konkrete opgaver er. De efterspørger sammenhænge forstår de dem er de villige til at arbejde dedikeret. 4. Corporate Social Responsibility (CSR). Generation Y har haft god tid til at reflektere over livets mening, da de forpligter sig senere end Generation X og de Store Årgange. Derfor har de en samfundsmæssig og global samvittighed, og det er vigtigt for dem at arbejde for en god sag. 5. Positiv virksomhedskultur. Generation Y er ofte enebørn, og derfor bliver deres job og kolleger en del af storfamilien. De skal have mulighed for at dyrke dette og komme hinanden ved. 17

17 KAPITEL 2 6. Konsistens. Generation Y vil have konsistens mellem virksomhedens mission, vision og strategi på den ene side, og hverdagen på kontoret på den anden. Gør ledelsen ikke, som den siger, drager Generation Y videre. 7. Favoritarbejdspladsen. Efterspørgslen på Generation Y er høj, og konkurrencen er høj. Virksomheden skal arbejde på at være/blive den mest eftertragtede arbejdsgiver. Generation Y som fænomen er globalt, men i en dansk (finansiel) sammenhæng er det interessant, at den private sektor generelt og specifikt den finansielle sektor af de unge anses for at være en attraktiv arbejdsplads. Personalestyrelsen, der er statens HR-funktion, har lavet en omdømme-undersøgelse blandt de unge, der viser at 60 pct. af de unge ønsker at blive privat ansat, og hver fjerde ønsker at blive ansat i den finansielle sektor. Det afgørende for de unges valg af karriere er i prioriteret rækkefølge jobindhold, arbejdsmiljø, løn, udviklings- og uddannelsesmuligheder samt arbejdstilrettelæggelse. Mindst betydning har image og ledelsesforhold (Personalestyrelsen, 2006). Generation Y i denne rapport Kapitel 3 vil præsentere resultaterne af to nye undersøgelser blandt de unge og diskutere, om nutidens danske unge passer til dette billede af Generation Y. Hvordan ser de unge på job- og karrieremulighederne i den finansielle sektor? Og har sektoren gode eller dårlige muligheder for at rekruttere dem? Kapitel 5 vil sammenholde tendenser og ledelsestiltag med Generation Y s karakteristika og præferencer Konklusion: Den finansielle sektors udfordringer I dette kapitel har vi set, hvordan arbejdsmarkedet på mellemlangt sigt vil blive ramt af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det skyldes en dalende arbejdsstyrke, stigende formelle kompetencekrav og at andelen af unge, der tager en uddannelse og dermed lever op til kompetencekravene, er faldende. Den finansielle sektor vil også blive ramt af disse udfordringer, og står derudover overfor et større antal pensioneringer. Selvom de ændrede konjunkturer gør, at mange finansielle virksomheder ikke vil have behov for at erstatte alle ældre medarbejdere, der går på pension, med nye medarbejdere, er der alligevel behov for at vurdere behovet for arbejdskraft på mellemlangt sigt, da produktionstiden på en helt almindelig bankrådgivere er 4-5 år, og det tager endnu længere tid at uddanne en specialist til at varetage hovedsædefunktioner. Fremtidens medarbejdere også kendt som Generation Y stiller krav om meningsfuldt jobindhold og personlig og faglig udvikling på jobbet. Det giver den finansielle sektor en udfordring med ikke bare at tiltrække de unge, men også at fastholde, udvikle og motivere dem. Vi ser i det næste kapitel nærmere på hvilke krav nutidens unge på de gymnasiale og de finansielle uddannelser stiller til deres uddannelses- og karrierevalg og hvilke ønsker de har til arbejdslivet. Dermed vil vi kunne afgøre, om den finansielle sektor fortsat vil være i stand til at få den rigtige arbejdskraft. 18

18 KAPITEL 3 Fremtidens medarbejdere: Ønsker til karriere- og arbejdsliv Resumé I dette kapitel sætter vi fokus på, hvad unge i dag har af krav og ønsker til deres fremtidige arbejdsliv og arbejdsplads. Herigennem får vi både mulighed for at undersøge, om den finansielle sektor er en mulig fremtidig arbejdsplads for de unge eller hvordan den kan blive det, samtidig med at vi kan teste om hypoteserne omkring den meget selektive Generation Y stemmer overens med virkelighedens unge. Kapitlet baserer sig på to helt ny og omfattende undersøgelse blandt unge på ungdomsuddannelserne og på de finansielle uddannelser. Resultaterne af de to undersøgelser viser os kort fortalt følgende om de unge: > Uddannelsesvalg: De unge ønsker at uddanne sig efter deres ungdomsuddannelse. De vil helst have en lang universitetsuddannelse, og de vælger uddannelse efter deres interesser. > Arbejdssted: De unge vil gerne arbejde i det private. Det er især liberale erhverv som handel, finans og marketing, der har fat i de unges interesse. Særligt for de unge på de finansielle uddannelser gælder, at de regner med at blive ansat i den finansielle sektor efter endt uddannelse. > Arbejdsindhold: Emnemæssigt vil de unge arbejde med administration og projektledelse, rådgivning og marketing. De unge har fokus på muligheder for at gøre karriere og lægger desuden stor vægt på faglige udfordringer i det daglige. > Arbejdsforhold: Begge grupper af unge ønsker faglige udfordringer og indflydelse på arbejdsopgaverne. Lønnen spiller ikke en afgørende rolle, men den er vigtigere for de unge på ungdomsuddannelserne end for de unge på de finansielle uddannelser. > Synet på den finansielle sektor: Begge grupper af unge er enige om, at den finansielle sektor indeholder gode karrieremuligheder og faglige udfordringer. De unge på ungdomsuddannelserne ser dog mere kritisk på den finansielle sektor og deres muligheder for at få opfyldt kravene om spændende jobindhold og gode karrieremuligheder i denne sektor end de unge på de finansielle uddannelser gør. > Den finansielle sektors muligheder for at tiltrække de unge vurderes samlet til at være gode forudsat at job- og karrieremulighederne kommunikeres tydeligt. Om undersøgelserne Dette kapitel baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser. Vi har foretaget en undersøgelse blandt de unge på to af ungdomsuddannelserne (det almene gymnasium og handelsgymnasiet) og en undersøgelse blandt de unge på de tre finansielle uddannelser (finanselev, finansøkonom og finansbachelor). Undersøgelsen blandt de unge på de to ungdomsuddannelser omfatter i alt 575 unge, og er foretaget i slutningen af januar Undersøgelsen blandt de unge på de finansielle uddannelser er foretaget i september og oktober 2008 og omfatter 669 elever og studerende. Begge undersøgelser er udsendt og besvaret elektronisk. 19

19 KAPITEL Indledning I de følgende afsnit vil vi se nærmere på, hvordan de unge vælger uddannelse. Hvordan finder de information om uddannelser, og hvilken type uddannelse er de interesseret i at tage? Vil de unge gerne arbejde i den offentlige eller den private sektor, og hvad vil de gerne arbejde med? Herefter ser vi på de unges ønsker til deres fremtidige job- og karriereliv. Er lønnen det vigtigste eller betyder det mere med et spændende jobindhold? Vi fortsætter med de unges syn på den finansielle sektor ser de sektoren som moderne og innovativ, eller er den gammeldags og kedelig? Her har vi mulighed for at sammenligne de to grupper af unge, og vi kan således afgøre, om de ser forskelligt på sektoren. Hvor det er relevant, vil vi løbende sammenligne de unge i disse undersøgelser med Generation Y, som blev beskrevet i kapitel 2. Til sidst i kapitlet samler vi op på, om de unge på ungdomsuddannelserne og de finansielle uddannelser ligner Generation Y, inden vi konkluderer på den finansielle sektors mulighed for at tiltrække og fastholde nutidens unge Valg af uddannelse De unge vil tage en uddannelse efter deres ungdomsuddannelse. Det er primært de lange universitetsuddannelser, der trækker. De unge bruger nettet til at lede efter information, og de opsøger uddannelsesmesser og lignende. Det endelige valg af uddannelse er betinget af, om de unge interesserer sig for uddannelsens felt, og om uddannelsen giver gode karrieremuligheder. De unge på ungdomsuddannelserne vil uddanne sig mere For at kunne afgøre, om den finansielle sektor vil kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft, må vi først se om de unge på ungdomsuddannelserne har planer om at tage en uddannelse. Uden en uddannelse vil de ikke kunne leve op til de stigende kompetencekrav, som vi så det beskrevet i kapitel 2. Spørgsmålet er kort sagt om udbuddet af uddannet arbejdskraft kan følge med den finansielle sektors stigende efterspørgsel. Resultaterne af undersøgelsen viser forudsat at de unge fuldfører deres uddannelse at det ser godt ud, idet de unge har ambitiøse uddannelsesplaner: Hele 92 pct. af de unge svarer, at de har planer om at tage en uddannelse, når de har gjort deres nuværende uddannelse færdig. Og det er især universiteterne og de lange videregående uddannelser, der har tag i de unge: Mere end halvdelen ønsker at tage en lang universitetsuddannelse, mens de korte videregående uddannelser (eksempelvis datamatiker og finansøkonom) og de mellemlange videregående uddannelser (som eksempelvis lærer og pædagog) hver kan regne med 20 pct. af de unge, der har planer om at tage en uddannelse efter deres ungdomsuddannelse. Hvis de unge faktisk søger den uddannelse, som de har planer om, og de er i stand til at gennemføre den, kan vi således regne med (endnu) større udbud af universitetsuddannet arbejdskraft. Dette stemmer godt overens med analyserne af fremtidens arbejdsmarked i kapitel 2, der netop hæftede sig ved stigende udbud af højtuddannet arbejdskraft og en endnu større efterspørgsel, hvilket vil sætte de unge, der gennemfører de lange universitetsuddannelser, i høj kurs. Samtidig passer de unges ambition godt ind i billedet af Generation Y som veluddannede og en lang studietid giver også god mulighed for at rejse og opholde sig i udlandet og dermed finde sig selv. Så de unge på ungdomsuddannelserne passer altså på den del af karakteristikken af Generation Y. 20

20 KAPITEL 3 I det omfang de unge generelt ligner Generation Y, kan de altså trækkes til sektoren hvis de mener at den kan tilbyde dem spændende jobindhold og faglig og personlig udvikling. 10% LVU 51% 20% MVU KVU 19% EUD Figur 3.1. Forventet uddannelsestype. Kilde: Undersøgelse blandt de unge på ungdomsuddannelserne, spørgsmål 7. N=506. De unge finder information på nettet og uddannelsesmesser De unge på ungdomsuddannelserne fortæller, at de i altovervejende grad (90 pct.) søger information om uddannelses- og karrieremuligheder på nettet, og på uddannelsesmesser (42 pct.), mens de trykte medier og familie og venner får de laveste scorer (hhv. 6 pct. og 23 pct.) (Kilde: Undersøgelsen blandt de unge på ungdomsuddannelserne, spørgsmål 13. Mulighed for flere svar). De unge på de finansielle uddannelser fortæller en næsten tilsvarende historie: At de primært skaffede information om deres uddannelse via nettet (58 pct.), en bekendt (13 pct.) eller fra uddannelsesmesser (11 pct.) (Kilde: Undersøgelse blandt de unge på de finansielle uddannelser, spørgsmål 15). Altså skal de finansielle virksomheder være til stede på relevante hjemmesider på nettet og samtidig også fysisk stille op på uddannelsesmesser osv. Den nuværende indsats centreret omkring er således på mange måder rigtigt skruet sammen. De unge vælger uddannelse efter interessefelter og karrieremuligheder De tre vigtigste faktorer i det endelige valg af uddannelse for de unge på de finansielle uddannelser var, at uddannelsen dækkede deres interessefelter, at den var bred, så den gav gode karrieremuligheder, og at den skulle indeholde praktiske elementer. Det mindst vigtige var omfanget af lektier, uddannelsens ry blandt venner og familie samt om uddannelsen var meget teoretisk. 21

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Æ K S BE E G I FT U S E LS S R E ND 21 S L E ØG E Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Beskæftigelsen i den samlede finansielle sektor...3 Færre medarbejdere i sektoren...3 Lav personaleomsætning i finanssektoren...4

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Finansøkonomerne i den finansielle sektor

Finansøkonomerne i den finansielle sektor Finansøkonomerne i den finansielle sektor INDHOLD INDLEDNING 3 Rapportens væsentligste konklusioner 4 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR 5 Den demografiske udfordring: Flere ældre

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Orientering 2011 3. behov for.

Orientering 2011 3. behov for. as I DETTE NUMMER Orientering 2011 3. - Tiltræk de bedste medarbejdere 1 - Din medarbejder henter viden fra netværk 3 og sociale medier - Massiv mangel på arbejdskraft i videnstunge 4 brancher - Vær professionel

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere