Kampen om kompetencerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen om kompetencerne"

Transkript

1 Kampen om kompetencerne

2 Udgivet af Finansrådet, DEA og CBS Marts 2009 Trykt hos Baurs offset i 250 antal ex. Layout: Finansrådet/Maja Blarke ISBN

3

4 INDHOLD Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING 7 KAPITEL 2 UDFORDRINGERNE Mangel på arbejdskraft Generation Y: Et portræt af fremtidens medarbejdere Konklusion: Den finansielle sektors udfordringer 18 KAPITEL 3 FREMTIDENS MEDARBEJDERE: ØNSKER TIL KARRIERE- OG ARBEJDSLIV Indledning Valg af uddannelse Hvor vil de unge gerne arbejde? Hvad vil de unge arbejde med? Hvilke ønsker har de unge til karriere- og arbejdslivet? Hvad er de unges syn på den finansielle sektor? Ligner de unge i undersøgelserne Generation Y? Den finansielle sektors mulighed for at tiltrække og fastholde de unge 32 KAPITEL 4 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE Mulighed for at arbejde med rekruttering, udvikling og fastholdelse af medarbejdere Mangfoldighed og køn Mangfoldighed og uddannelse Mangfoldighed og alder Mangfoldighed og etnicitet 45 KAPITEL 5 MELLEMLEDERPERSPEKTIVET: MOTIVATION OG TALENTFREMME I ØJENHØJDE Mellemlederens rolle Mellemlederens udfordringer Motivation Talentfremme Personlig ledelse 65 KAPITEL 6 NYE KARRIEREVEJE: FRA STANDARDISEREDE TIL PERSONLIGE KARRIERER Den vertikale vej: Fra elev til direktør Den horisontale vej: Fra elev til specialist Nye veje 82 LITTERATURLISTE 85 5

5

6 KAPITEL 1 Indledning kommer til at kendetegne fremtidens arbejdsmarked også i den finansielle sektor. Det kan virke paradoksalt i en situation, hvor ledigheden stiger og de økonomiske udsigter er dystre, men ikke desto mindre vil det snart være virkelighed. Her står særligt de finansielle virksomheder over for store udfordringer, da sektorens aldersfordeling gør, at et væsentligt antal medarbejdere er på vej på pension i de kommende år. Den fremtidige situation betyder, at det nu er tid til at ruste de finansielle virksomheder til kampen om kompetencerne. Vi ønsker med denne rapport at bidrage med både ny viden og konkrete inspirationsværktøjer, der kan medvirke til, at den finansielle sektor vil fastholde sin position forrest i feltet af aftagere. Det gør vi ved at sætte fokus på rekruttering, fastholdelse, motivation og udvikling af medarbejdere. Med dette fokus som den røde tråd er den samlede rapport bygget op over fire hoveddele. Første del, kapitel 2 og 3, stiller skarpt på den finansielle sektors fremtidige muligheder og udfordringer i forhold til at rekruttere, fastholde, motivere og udvikle medarbejdere. Denne del er i høj grad bygget op omkring helt nye undersøgelser blandt unge på ungdomsuddannelserne og unge på de finansielle uddannelser, der præsenterer viden om fremtidens medarbejderes prioriteter og deres ønsker og krav til arbejdslivet. Hovedresultaterne fra denne del af rapporten viser, at nok står den finansielle sektor over for en række store udfordringer i fremtiden, men samtidig står de finansielle virksomheder med gode kort på hånden i forhold til at tiltrække og senere fastholde fremtidens medarbejdere. Både når det gælder de unge på ungdomsuddannelserne og på de finansielle uddannelser. Fx er den finansielle sektor den næstmest attraktive sektor for de unge at arbejde i, hvis de kan vælge frit, samtidig med at der er god overensstemmelse mellem de unges krav til deres fremtidige arbejdsplads og den finansielle sektors tilbud til medarbejderne. I anden del af rapporten, kapitel 4, er blikket rettet mod de finansielle virksomheder. Her ser vi på, hvordan man med udgangspunkt i mangfoldighedsledelse kan arbejde konkret med rekruttering, fastholdelse, motivation og udvikling af medarbejdere. Her viser resultaterne, at arbejdet med mangfoldighed kan bidrage positivt i forhold til konkurrencekraften, innovationsevnen og arbejdsglæden i de finansielle virksomheder. Med udgangspunkt i erfaringer fra internationale finansvirksomheder præsenteres desuden konkrete værktøjer til arbejdet med mangfoldighed. Fokus på det konkrete arbejde fastholdes i rapportens tredje del, kapitel 5, hvor vi ser på mellemlederens rolle i arbejdet med at motivere og fremme talenter. På baggrund af undersøgelser af, hvad motivation og talentfremme er, og hvordan man kan arbejde med disse forhold, introducerer vi en række værktøjer, som mellemlederen kan gøre brug af i arbejdet med motivation og talentfremme. Det drejer sig om ledelsestaktikker som situationsbestemt ledelse, projektledelse og leanledelse og forskellige operationelle værktøjer som coaching, teamroller og benchmarking. I sidste del af rapporten, kapitel 6, rettes fokus mod nye og alternative karriereveje i finanssektoren. Kapitlet skal virke som inspiration både med hensyn til nye kanaler for rekruttering og til at skabe nye muligheder for motivation og udvikling af medarbejdere. 7

7 KAPITEL 1 Resultaterne i denne rapport bygger på en omfattende dataindsamling: > To spørgeskemaundersøgelser: Én gennemført blandt unge på to af ungdomsuddannelserne (det almene gymnasium og handelsgymnasiet) og én gennemført blandt unge på de tre finansielle uddannelser: Finanselev, finansøkonom og finans-bachelor. Undersøgelserne bygger på besvarelser fra mere end 1200 studerende på disse uddannelser. Begge undersøgelser er udsendt og besvaret elektronisk > Desk research > Kvalitative interviews med mellemledere og HR-direktører i en række banker > Seminarer/workshops med udvalgte banker > Kvalitative interviews med ansatte fra finansielle virksomheder med alternative karriereveje > En referencegruppe bestående af Arbejdernes Landsbank, Forstædernes Bank, Roskilde Bank, Vestjysk Bank og Nykredit Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Finansrådet, DEA og CBS. Finansrådet vil gerne takke Maria Lindorf og Mikkel Bülow Skovborg, begge DEA, og Sine Nørholm Just, CBS, for deres engagement i projektet og værdifulde bidrag til rapporten. Vi takker samtidig de medarbejdere og virksomheder, der har stillet op og bidraget med deres erfaringer og synspunkter på denne rapport. Vi håber med denne publikation at bidrage med ny viden og inspirationsværktøjer til, hvordan de finansielle virksomheder kan arbejde konkret med rekruttering, fastholdelse, motivation og udvikling af medarbejdere. Det er vejen frem, hvis kampen om den kvalificerede arbejdskraft i fremtiden skal vindes. Knud Henning Andersen, Underdirektør, Finansrådet. 8

8 KAPITEL 2 Udfordringerne Resumé I dette kapitel ser vi nærmere på, hvilke udfordringer den finansielle sektor står overfor i de kommende år, når det gælder arbejdsstyrken. Samtidig vil vi i tråd med rapportens omdrejningspunkt i særlig grad fokusere på, hvad disse udfordringer betyder for arbejdet med motivation og talentfremme. Først undersøger vi de udfordringer, samfundet inden for få år står over for med hensyn til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det virker usandsynligt i en situation, hvor ledigheden stiger og udsigterne for dansk og international økonomi er dystre, men udviklingen i forholdet mellem unge og ældre, stigende formelle kompetencekrav og færre unge, der tager en uddannelse, vil gøre mangel på kvalificeret arbejdskraft til en realitet inden for 5-10 år. Efterfølgende tegner vi et portræt af fremtidens medarbejdere ved at sætte fokus på Generation Y. De unge er i høj kurs, fordi de er få, veluddannede og mobile, samtidig med at de stiller nye krav til deres arbejdsliv og arbejdsplads. Kombinationen af disse udfordringer vil gøre det sværere for alle virksomheder, også de finansielle, at tiltrække og fastholde de dygtige unge. For den finansielle sektor betyder de skitserede udfordringer konkret: > Behov for langsigtede uddannelses- og rekrutteringsplaner. De unge, der skal ansættes til erstatning for de mange pensioneringer i sektoren frem mod 2015, skal starte deres uddannelse nu også selvom det ikke er sikkert, at det nuværende medarbejderantal skal fastholdes. > Øget konkurrence om arbejdskraften. Den finansielle sektor følger den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor (relativt) lavtuddannet arbejdskraft erstattes med højere uddannede medarbejdere. Det ses tydeligt i substitutionen af finanselever med finansøkonomer. Den finansielle sektor kommer dermed i større konkurrence om den bedst uddannede arbejdskraft, da finansøkonomerne og de kommende professionsbachelorer i finans også er interessante for arbejdsgivere uden for den finansielle sektor. > Nye unge = nye tiltag. Den nye generation af unge stiller nye krav til virksomheden og efterspørger jobs med spændende fagindhold og gode karrieremuligheder. Samtidig er de veluddannede og mobile, så der vil være behov for nye tiltag for at fastholde dem Mangel på arbejdskraft Samfundet vil mangle kvalificeret arbejdskraft om 5-10 år. Kombinationen af flere ældre og færre unge, stigende formelle kompetencekrav og færre unge, der tager en uddannelse vil også få betydning for den finansielle sektors evne til at tiltrække den rigtige arbejdskraft. Målt på befolkningens højeste fuldførte uddannelse vil der i 2018 være overskud af ufaglært arbejdskraft, primært på grund af et markant dyk i efterspørgslen på denne type arbejdskraft. Det viser en anerkendt prognose fra AErådet. Samtidig forudser prognosen, at udbuddet af arbejdskraft med en erhvervsuddannelse vil være faldet med i 2018, men at efterspørgslen kun vil dykke med Altså vil der mangle med en erhvervsuddannelse i Tilsvarende vil der mangle med en videregående uddannelse (AErådet 2008). 9

9 KAPITEL 2 Udvikling Udbud Efterspørgsel Ubalance Ufaglært Gymnasial Erhvervsuddannelse/faglært Videregående uddannelse Figur 2.1. Udviklingen i udbud og efterspørgsel af arbejdskraft Kilde: AE-Rådet (2008). Mangel på arbejdskraft i bankerne Bankerne oplevede en eksplosiv vækst i beskæftigelsen i perioden 2004 til På disse fire år steg beskæftigelsen med mere end personer fra til , svarende til en stigning på 16 pct. Antal ansatte i pengeinstitutter : Figur 2.2. Udviklingen i beskæftigelsen i pengeinstitutter. Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Desuden var der i flere år decideret mangel på arbejdskraft i sektoren: Da det stod værst til i 2007 var der en mangel svarende til 1,9 pct. af bankmedarbejderne. Reelt var der altså behov for 1,9 pct. flere medarbejdere, end man havde ansat. Med den finansielle krises indtog fra sommeren 2008 blev manglen hurtigt afløst af overskud og virksomhederne tilpassede sig i efteråret og vinteren 2008/2009 naturligt nok til de nye tider. Det betød afskedigelser af medarbejdere, og et markant fald i antallet af rekrutteringer af nyuddannede og elever. Med finanskrisens indtog er også bankernes forventninger til deres mulighed for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i det kommende år blevet ændret markant: Mere end 80 pct. svarede i Finansrådets Beskæftigelsesundersøgelse 2008, at de regnede med, at det ville blive lettere at tiltrække og fastholde arbejdskraft om 12 måneder. I 2007 var det tilsvarende tal under 20 pct. Bankerne mærker altså opbremsningen på arbejdsmarkedet fra 2008 og har positive forventninger til deres muligheder for at holde på arbejdskraften sandsynligvis fordi der ikke længere er mangel på, men overskud af arbejdskraft. 10

10 KAPITEL 2 År Mangel på arbejdskraft i pct. af sektorens samlede beskæftigelse , , ,30 Figur 2.3. Mangel på arbejdskraft i bankerne. Kilde: Finansrådet (2008). I en situation, hvor de økonomiske udsigter både globalt og for Danmark ser dystre ud, er det nærliggende at konkludere, at det også vil betyde, at manglen på arbejdskraft er aflyst. Det vil ganske sikkert også være tilfældet på den korte bane lavere økonomisk vækst vil givet føre til flere afskedigelser, også i den finansielle sektor. Men det ændrer ikke grundlæggende ved, at situationen på arbejdsmarkedet de næste 5-10 år, og måske endda endnu længere, vil være præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Årsagerne hertil er primært, at der i de kommende år er mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet, og færre unge til at tage over. Ud over en mindre arbejdsstyrke betyder stigende formelle kompetencekrav også, at virksomheder erstatter (relativt) lavtuddannet arbejdskraft med medarbejdere med en højere uddannelse. Det øger efterspørgslen på den bedst uddannede del af befolkningen og paradoksalt nok er der nu færre unge, der tager en uddannelse end for 5-10 år siden. Disse forhold vil vi se nærmere på i det følgende. Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet De store årgange, der blev født i årene lige efter Anden Verdenskrig, er på vej på pension. Frem mod 1949 blev der født mere end børn om året, og det er disse mennesker, der går på pension indenfor de næste 5-10 år. De skal erstattes af de unge født efter 1980, men indtil midten af 1980'erne blev der født færre end børn om året. Fødselstallet har dog fra 1990 og frem stabiliseret sig omkring de Der vil altså i de kommende år være tale om et fald i arbejdsstyrken år for år alene på denne konto. Figur 2.4. Antal levendefødte i Danmark Kilde: Danmarks Statistik. 11

11 KAPITEL 2 Derfor er der grundlæggende tale om, at der er færre unge til at erstatte de ældre medarbejdere, der i disse år går på pension. Det vil ramme brancher, der har en forholdsmæssig stor andel af ældre medarbejdere særligt hårdt. Ældre medarbejdere i den finansielle sektor Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er steget fra 40,1 år i 1997 til 42 år i Dog er den gennemsnitlige bankmedarbejder 42,4 år (FA 2008). Og antallet af medarbejdere i bankerne, der har rundet 60, er nu 3300 eller 6,4 pct. af den nuværende samlede arbejdsstyrke, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Selvom de seneste tal tyder på, at de målrettede tiltag for at få medarbejdere over 60 til at blive lidt længere har båret frugt, er der stadig en meget stor gruppe, der kan gå på pension. Aldersfordeling i bankerne 2004 og 2008 Figur 2.5. Aldersfordelingen i bankerne 2004 og Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Grafen viser, at der fra august 2004 til august 2008 nærmest er sket en fordobling af ansatte i gruppen over 60. Det kan ikke umiddelbart konstateres, om dette skyldes at virksomhederne har haft succes med at fastholde ældre medarbejdere. Under alle omstændigheder står det klart, at den finansielle sektor har et større antal medarbejdere på vej mod pension. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjukturer ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Samtidig har der været en løbende tendens til at der bliver færre banker og sparekasser i Danmark. Denne konsolidering af sektoren vil givetvis fortsætte i en tid, hvor der stilles store reguleringsmæssige krav til bankerne, og hvor det er svært for især de mindre banker at skaffe den nødvendige kapital. Endelig har Danmark både mange bankfilialer og et forholdsvist højt antal ansatte i bankverdenen sammenlignet med de øvrige nordiske lande, som figuren viser: 12

12 KAPITEL 2 Indbyggere pr. pengeinstitutmedarbejder 2007 Figur 2.6. Indbyggere per medarbejder i pengeinstitutter i de nordiske lande Kilde: FA's Nordisk Bank Statistik 2007, Nationale statistikbureauer. En fortsat eller endda forstærket tendens til konsolidering i sektoren kombineret med dalende økonomisk aktivitet i samfundet vil alt andet lige betyde et mindre behov for arbejdskraft. Det høje antal ansatte i banksektoren (jf. figur 2.6) kan således næppe fastholdes. Selvom rekrutteringsbehovet nok er lavere end antallet af pensioneringer, er det alligevel vigtigt at være opmærksom på, at oplæringstiden for en bankrådgiver (hvad enten der er tale om en elev eller en finansøkonom) er 4-5 år fra vedkommende påbegynder sin uddannelse. Og for specialister i hovedsædefunktioner mv. er den endnu længere. Derfor bør beslutningen om indtag af nye finanselever og finansøkonomer også basere sig på en mellemlang betragtning om behovet for arbejdskraft omkring Stigende formelle kompetencekrav på arbejdsmarkedet Indenfor 5-10 år vil situationen på arbejdsmarkedet blive forandret. Der vil blive stillet stigende krav til medarbejdernes formelle kompetencer, og derfor vil der blive øget kamp om den bedst uddannede del af arbejdsstyrken. Nye tal fra Forum for Business Education (FBE 2009) viser, at i perioden 2007 til 2015 vil antallet af beskæftigede med en merkantil erhvervsuddannelse falde fra ca til et fald på 10 pct. Tilsvarende vil antallet af beskæftigede med en merkantil, økonomisk eller juridisk kandidatgrad stige fra ca til ca en stigning på 26 pct. En del af forklaringen ligger i, at ældre medarbejdere typisk har lavere formel uddannelse end deres yngre afløsere, men ifølge Forum for Business Education er det en generel tendens på arbejdsmarkedet, at det formelle uddannelseskrav er stigende, og at der således sker en substitution af (relativt) lavtuddannet arbejdskraft med højere uddannet. Det vil føre til mangel på universitetsuddannede indenfor (erhvervs-)økonomi og jura allerede fra 2015, hvor der vil mangle ca af disse på arbejdsmarkedet. 13

13 KAPITEL 2 Match mellem udbud af og efterspørgsel efter merkantilt, økonomisk og juridisk uddannet arbejdskraft Erhvervsfaglige merkantile Akademiuddannelser HD Erhvervsøkonomiske bach. og kand Økonomi, kand Jura, kand Merkantile masteruddannelser Økonomi/erhvervsøkonomi, Ph.d Jura, Ph.d Figur 2.7. Match mellem udbud af og efterspørgsel efter merkantilt, økonomisk og juridisk uddannet arbejdskraft. Kilde: FBE (2009). Samtidig vil der mangle arbejdskraft med erhvervsfaglige merkantile uddannelser, men disse kan erstattes af arbejdskraft med højere formelle kompetencer, f.eks. akademiuddannede. Manglen vil således forskubbe sig opad i det formelle uddannelseshierarki. Stigende formelle kompetencekrav i den finansielle sektor Forum for Business Education forventer, at den finansielle sektor vil gå fra at have ca beskæftigede med en erhvervsuddannelse i 2007 til ca i 2015 et fald på 23 pct. Forventningen er, at den finansielle sektor i stedet vil beskæftige flere medarbejdere med en erhvervsakademiuddannelse (f.eks. finansøkonom), flere bachelorer (HA, professionsbachelor, HD) samt flere akademikere (FBE, 2009). Denne forventning kan også ses i Finansrådets årlige beskæftigelsesundersøgelser, hvor virksomheder bliver spurgt til deres forventede rekruttering af medarbejdertyper året efter. I både 2007 og 2008 har antallet af forventede finanselever været lavere end det forventede indtag af akademikere (Finansrådet, 2008). Traditionelt har den finansielle sektor rekrutteret nye medarbejdere via finanselevuddannelsen, der er en erhvervsuddannelse, og kandidater fra universiteterne. I de senere år er der kommet flere nye indgange til i form af en kort videregående uddannelse, finansøkonom, og en mellemlang videregående uddannelse, professionsbachelor i finans, hvor de første bliver færdige i Det er kendetegnende, at hvor elevuddannelsen retter sig mod en karriere i den finansielle sektor, kan de studerende på de to nye uddannelser (finansøkonom og professionsbachelor i finans) også finde ansættelse i an- 14

14 KAPITEL 2 dre sektorer således har store arbejdsgivere som Vestas og SKAT vist interesse for finansøkonomerne. Den finansielle sektor er altså i en anden konkurrencesituation, hvad de nye uddannelser angår. De første finansøkonomer blev uddannet i 2002, og den finansielle sektor har taget dem til sig i en sådan grad, at flere store finansielle virksomheder helt er holdt op med at rekruttere traditionelle finanselever og i stedet ansætter finansøkonomer. Det er et udtryk for det, Forum for Business Education omtaler som substitution, og kan tydeligt ses i indtaget af elever og finansøkonomer siden 1991: Rekruttering af finanselever og finansøkonomer Figur 2.8. Rekruttering af finanselever og finansøkonomer Kilde: Sekretariatet for fælles finansielle uddannelser. Figuren viser, at faldet i elevindtag siden 2006 delvist opvejes af nye finansøkonomer og at indtaget af finansøkonomer i 2009 forventes at blive større end antallet af elever. Der er altså ingen indikationer, på at indtaget af elever i bankerne vil komme tilbage til de højere niveauer fra for 5-10 år siden. Samtidig er det dog ikke sikkert, om finansøkonomerne kan fastholde deres position, eller om de vil blive substitueret af de første professionsbachelorer, når de bliver uddannet i Paradoks: Færre unge tager en uddannelse Hvis arbejdsstyrken skal følge med de stigende formelle kompetencekrav skal flere unge have en uddannelse. Regeringen har sat sig som mål, at i 2015 skal 95 pct. af en ungdomsårgang tage en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Men på trods af en stor indsats for at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse er niveauet i dag lavere end i 1995, og niveauet har været faldende siden

15 KAPITEL 2 Andel af unge, der får en uddannelse Figur 2.9. Andel af en ungdomsårgang, der får en uddannelse. Kilde: UNI*C Statistik & Analyse At andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse er faldende, er yderst problematisk fordi arbejdsmarkedet samtidig stiller krav om højere formelle kompetencer. Reelt betyder den nuværende situation, at hver femte unge aldrig får en ungdomsuddannelse og da der (som vist ovenfor) er få unge til at erstatte mange ældre, der skal på pension, har vi som samfund en stor udfordring her. Situationen ser dog bedre ud for målet om, at hver anden unge skal have en videregående uddannelse. Her ligger tallet stabilt omkring de 47 pct. Hvis ikke udviklingen vendes, så flere unge igen tager en uddannelse, kan vi som samfund ende i en situation hvor kombinationen af stigende formelle kompetencekrav og færre unge, der kan leve op til disse, kan gøre det endnu vanskeligere for virksomhederne at tiltrække unge, der kan leve op til virksomhedernes forventninger. Samtidig vil der opstå en stor gruppe på arbejdsmarkedet uden formelle kompetencer som kan få meget vanskeligt ved at finde beskæftigelse. Efter at have set nærmere på samfundets og den finansielle sektors udfordringer med at skaffe den rigtige arbejdskraft indenfor en kort årrække er det nu tid til at identificere fremtidens medarbejdere. Derfor vil vi i det næste afsnit se nærmere på de unge fra de små årgange eller Generation Y, som de også kaldes Generation Y et portræt af fremtidens medarbejdere Dette afsnit baserer sig på følgende artikler og undersøgelser: Holm, Eva (2008); Houe, Jens Peter & Redder, Gitte (2008); FTF (2007); Madsen, Lars (2007); Møller, Bjarke (2007); Personalestyrelsen (2006) samt Salt, Bernard (2007). Generation Y anvendes som samlende betegnelse for de unge, der er født efter Generation Y kommer efter De store årgange, der er født mellem 1945 og 1961, og 16

16 KAPITEL 2 Generation X, der er født mellem 1961 og Generation Y er således en betegnelse for en stor gruppe unge, og der vil naturligvis være variationer indenfor gruppen. I Danmark kender vi også Generation Y som de små årgange. Generation Y er børn af to udearbejdende forældre, og har som sådan haft en opvækst med økonomisk tryghed. De er for unge til at kunne huske kartoffelkure og tvangsauktioner. De er veluddannede og har fordi de ofte først træder ind på arbejdsmarkedet i slutningen af 20'erne haft tid til at rejse og bo i udlandet og finde sig selv. Det betyder, at de på arbejdspladsen søger personlig og faglig udvikling, hvilket for mange er det samme. De efterspørger jobs, der giver mening for dem, og hvor de har en stor grad af indflydelse på deres egen hverdag. De ønsker fleksible rammer, så de kan få arbejdsog privatliv til at balancere. Generation Y er ikke autoritetstro, og stiller sig ikke tilfreds med mindre de får det, som de vil have. Derfor skal chefer og virksomheder være i stand til at forklare de unge, hvorfor og hvordan arbejdsopgaverne giver mening. Samtidig efterspørger de unge sociale fællesskaber med deres kolleger. De unge er hypersociale og bruger aktivt de digitale medier. De skelner ikke skarpt mellem arbejds- og privatliv, og er derfor i princippet hele tiden "på. Det går dog begge veje, for de vil også have mulighed for at have et aktivt fritidsliv. For at rekruttere de unge i Generation Y skal virksomhederne i direkte kontakt på uddannelsesinstitutioner, messer osv. De unge tiltrækkes ikke af, om virksomheden har succes eller et godt image, men om arbejdet giver mening. Det er også afgørende for de unge, om virksomheden og ledelsen er troværdige: gør den det, den siger? Det er også vigtigt, at virksomheden er kendt for at have dygtige medarbejdere. For mange virksomheder er fastholdelse af Generation Y en udfordring, da de oplever, at de unge shopper rundt. Derfor har KPMG International opstillet syv strategier for, hvordan man kan fastholde de unge i virksomheden (Salt, 2007). 1. Karriere i karrieren Generation Y knytter venskabsbånd med deres kolleger, og når disse bliver forfremmet eller forflyttet skal der også ske noget for Generation Y. Ellers føler de sig ladt alene tilbage. Derfor skal virksomhederne tilbyde forløb, hvor Generation Y kommer rundt i forskellige funktioner i virksomheden. Det giver også Generation Y erne mulighed for at forklare venner i andre virksomheder, at de har skiftet job indenfor virksomheden. 2. Balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er et generelt krav blandt ansatte i dag, at man vil have balance mellem tiden på jobbet, og tiden udenfor. 3. Skab mening. Generation Y ønsker at vide, hvad meningen med deres job og konkrete opgaver er. De efterspørger sammenhænge forstår de dem er de villige til at arbejde dedikeret. 4. Corporate Social Responsibility (CSR). Generation Y har haft god tid til at reflektere over livets mening, da de forpligter sig senere end Generation X og de Store Årgange. Derfor har de en samfundsmæssig og global samvittighed, og det er vigtigt for dem at arbejde for en god sag. 5. Positiv virksomhedskultur. Generation Y er ofte enebørn, og derfor bliver deres job og kolleger en del af storfamilien. De skal have mulighed for at dyrke dette og komme hinanden ved. 17

17 KAPITEL 2 6. Konsistens. Generation Y vil have konsistens mellem virksomhedens mission, vision og strategi på den ene side, og hverdagen på kontoret på den anden. Gør ledelsen ikke, som den siger, drager Generation Y videre. 7. Favoritarbejdspladsen. Efterspørgslen på Generation Y er høj, og konkurrencen er høj. Virksomheden skal arbejde på at være/blive den mest eftertragtede arbejdsgiver. Generation Y som fænomen er globalt, men i en dansk (finansiel) sammenhæng er det interessant, at den private sektor generelt og specifikt den finansielle sektor af de unge anses for at være en attraktiv arbejdsplads. Personalestyrelsen, der er statens HR-funktion, har lavet en omdømme-undersøgelse blandt de unge, der viser at 60 pct. af de unge ønsker at blive privat ansat, og hver fjerde ønsker at blive ansat i den finansielle sektor. Det afgørende for de unges valg af karriere er i prioriteret rækkefølge jobindhold, arbejdsmiljø, løn, udviklings- og uddannelsesmuligheder samt arbejdstilrettelæggelse. Mindst betydning har image og ledelsesforhold (Personalestyrelsen, 2006). Generation Y i denne rapport Kapitel 3 vil præsentere resultaterne af to nye undersøgelser blandt de unge og diskutere, om nutidens danske unge passer til dette billede af Generation Y. Hvordan ser de unge på job- og karrieremulighederne i den finansielle sektor? Og har sektoren gode eller dårlige muligheder for at rekruttere dem? Kapitel 5 vil sammenholde tendenser og ledelsestiltag med Generation Y s karakteristika og præferencer Konklusion: Den finansielle sektors udfordringer I dette kapitel har vi set, hvordan arbejdsmarkedet på mellemlangt sigt vil blive ramt af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det skyldes en dalende arbejdsstyrke, stigende formelle kompetencekrav og at andelen af unge, der tager en uddannelse og dermed lever op til kompetencekravene, er faldende. Den finansielle sektor vil også blive ramt af disse udfordringer, og står derudover overfor et større antal pensioneringer. Selvom de ændrede konjunkturer gør, at mange finansielle virksomheder ikke vil have behov for at erstatte alle ældre medarbejdere, der går på pension, med nye medarbejdere, er der alligevel behov for at vurdere behovet for arbejdskraft på mellemlangt sigt, da produktionstiden på en helt almindelig bankrådgivere er 4-5 år, og det tager endnu længere tid at uddanne en specialist til at varetage hovedsædefunktioner. Fremtidens medarbejdere også kendt som Generation Y stiller krav om meningsfuldt jobindhold og personlig og faglig udvikling på jobbet. Det giver den finansielle sektor en udfordring med ikke bare at tiltrække de unge, men også at fastholde, udvikle og motivere dem. Vi ser i det næste kapitel nærmere på hvilke krav nutidens unge på de gymnasiale og de finansielle uddannelser stiller til deres uddannelses- og karrierevalg og hvilke ønsker de har til arbejdslivet. Dermed vil vi kunne afgøre, om den finansielle sektor fortsat vil være i stand til at få den rigtige arbejdskraft. 18

18 KAPITEL 3 Fremtidens medarbejdere: Ønsker til karriere- og arbejdsliv Resumé I dette kapitel sætter vi fokus på, hvad unge i dag har af krav og ønsker til deres fremtidige arbejdsliv og arbejdsplads. Herigennem får vi både mulighed for at undersøge, om den finansielle sektor er en mulig fremtidig arbejdsplads for de unge eller hvordan den kan blive det, samtidig med at vi kan teste om hypoteserne omkring den meget selektive Generation Y stemmer overens med virkelighedens unge. Kapitlet baserer sig på to helt ny og omfattende undersøgelse blandt unge på ungdomsuddannelserne og på de finansielle uddannelser. Resultaterne af de to undersøgelser viser os kort fortalt følgende om de unge: > Uddannelsesvalg: De unge ønsker at uddanne sig efter deres ungdomsuddannelse. De vil helst have en lang universitetsuddannelse, og de vælger uddannelse efter deres interesser. > Arbejdssted: De unge vil gerne arbejde i det private. Det er især liberale erhverv som handel, finans og marketing, der har fat i de unges interesse. Særligt for de unge på de finansielle uddannelser gælder, at de regner med at blive ansat i den finansielle sektor efter endt uddannelse. > Arbejdsindhold: Emnemæssigt vil de unge arbejde med administration og projektledelse, rådgivning og marketing. De unge har fokus på muligheder for at gøre karriere og lægger desuden stor vægt på faglige udfordringer i det daglige. > Arbejdsforhold: Begge grupper af unge ønsker faglige udfordringer og indflydelse på arbejdsopgaverne. Lønnen spiller ikke en afgørende rolle, men den er vigtigere for de unge på ungdomsuddannelserne end for de unge på de finansielle uddannelser. > Synet på den finansielle sektor: Begge grupper af unge er enige om, at den finansielle sektor indeholder gode karrieremuligheder og faglige udfordringer. De unge på ungdomsuddannelserne ser dog mere kritisk på den finansielle sektor og deres muligheder for at få opfyldt kravene om spændende jobindhold og gode karrieremuligheder i denne sektor end de unge på de finansielle uddannelser gør. > Den finansielle sektors muligheder for at tiltrække de unge vurderes samlet til at være gode forudsat at job- og karrieremulighederne kommunikeres tydeligt. Om undersøgelserne Dette kapitel baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser. Vi har foretaget en undersøgelse blandt de unge på to af ungdomsuddannelserne (det almene gymnasium og handelsgymnasiet) og en undersøgelse blandt de unge på de tre finansielle uddannelser (finanselev, finansøkonom og finansbachelor). Undersøgelsen blandt de unge på de to ungdomsuddannelser omfatter i alt 575 unge, og er foretaget i slutningen af januar Undersøgelsen blandt de unge på de finansielle uddannelser er foretaget i september og oktober 2008 og omfatter 669 elever og studerende. Begge undersøgelser er udsendt og besvaret elektronisk. 19

19 KAPITEL Indledning I de følgende afsnit vil vi se nærmere på, hvordan de unge vælger uddannelse. Hvordan finder de information om uddannelser, og hvilken type uddannelse er de interesseret i at tage? Vil de unge gerne arbejde i den offentlige eller den private sektor, og hvad vil de gerne arbejde med? Herefter ser vi på de unges ønsker til deres fremtidige job- og karriereliv. Er lønnen det vigtigste eller betyder det mere med et spændende jobindhold? Vi fortsætter med de unges syn på den finansielle sektor ser de sektoren som moderne og innovativ, eller er den gammeldags og kedelig? Her har vi mulighed for at sammenligne de to grupper af unge, og vi kan således afgøre, om de ser forskelligt på sektoren. Hvor det er relevant, vil vi løbende sammenligne de unge i disse undersøgelser med Generation Y, som blev beskrevet i kapitel 2. Til sidst i kapitlet samler vi op på, om de unge på ungdomsuddannelserne og de finansielle uddannelser ligner Generation Y, inden vi konkluderer på den finansielle sektors mulighed for at tiltrække og fastholde nutidens unge Valg af uddannelse De unge vil tage en uddannelse efter deres ungdomsuddannelse. Det er primært de lange universitetsuddannelser, der trækker. De unge bruger nettet til at lede efter information, og de opsøger uddannelsesmesser og lignende. Det endelige valg af uddannelse er betinget af, om de unge interesserer sig for uddannelsens felt, og om uddannelsen giver gode karrieremuligheder. De unge på ungdomsuddannelserne vil uddanne sig mere For at kunne afgøre, om den finansielle sektor vil kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft, må vi først se om de unge på ungdomsuddannelserne har planer om at tage en uddannelse. Uden en uddannelse vil de ikke kunne leve op til de stigende kompetencekrav, som vi så det beskrevet i kapitel 2. Spørgsmålet er kort sagt om udbuddet af uddannet arbejdskraft kan følge med den finansielle sektors stigende efterspørgsel. Resultaterne af undersøgelsen viser forudsat at de unge fuldfører deres uddannelse at det ser godt ud, idet de unge har ambitiøse uddannelsesplaner: Hele 92 pct. af de unge svarer, at de har planer om at tage en uddannelse, når de har gjort deres nuværende uddannelse færdig. Og det er især universiteterne og de lange videregående uddannelser, der har tag i de unge: Mere end halvdelen ønsker at tage en lang universitetsuddannelse, mens de korte videregående uddannelser (eksempelvis datamatiker og finansøkonom) og de mellemlange videregående uddannelser (som eksempelvis lærer og pædagog) hver kan regne med 20 pct. af de unge, der har planer om at tage en uddannelse efter deres ungdomsuddannelse. Hvis de unge faktisk søger den uddannelse, som de har planer om, og de er i stand til at gennemføre den, kan vi således regne med (endnu) større udbud af universitetsuddannet arbejdskraft. Dette stemmer godt overens med analyserne af fremtidens arbejdsmarked i kapitel 2, der netop hæftede sig ved stigende udbud af højtuddannet arbejdskraft og en endnu større efterspørgsel, hvilket vil sætte de unge, der gennemfører de lange universitetsuddannelser, i høj kurs. Samtidig passer de unges ambition godt ind i billedet af Generation Y som veluddannede og en lang studietid giver også god mulighed for at rejse og opholde sig i udlandet og dermed finde sig selv. Så de unge på ungdomsuddannelserne passer altså på den del af karakteristikken af Generation Y. 20

20 KAPITEL 3 I det omfang de unge generelt ligner Generation Y, kan de altså trækkes til sektoren hvis de mener at den kan tilbyde dem spændende jobindhold og faglig og personlig udvikling. 10% LVU 51% 20% MVU KVU 19% EUD Figur 3.1. Forventet uddannelsestype. Kilde: Undersøgelse blandt de unge på ungdomsuddannelserne, spørgsmål 7. N=506. De unge finder information på nettet og uddannelsesmesser De unge på ungdomsuddannelserne fortæller, at de i altovervejende grad (90 pct.) søger information om uddannelses- og karrieremuligheder på nettet, og på uddannelsesmesser (42 pct.), mens de trykte medier og familie og venner får de laveste scorer (hhv. 6 pct. og 23 pct.) (Kilde: Undersøgelsen blandt de unge på ungdomsuddannelserne, spørgsmål 13. Mulighed for flere svar). De unge på de finansielle uddannelser fortæller en næsten tilsvarende historie: At de primært skaffede information om deres uddannelse via nettet (58 pct.), en bekendt (13 pct.) eller fra uddannelsesmesser (11 pct.) (Kilde: Undersøgelse blandt de unge på de finansielle uddannelser, spørgsmål 15). Altså skal de finansielle virksomheder være til stede på relevante hjemmesider på nettet og samtidig også fysisk stille op på uddannelsesmesser osv. Den nuværende indsats centreret omkring er således på mange måder rigtigt skruet sammen. De unge vælger uddannelse efter interessefelter og karrieremuligheder De tre vigtigste faktorer i det endelige valg af uddannelse for de unge på de finansielle uddannelser var, at uddannelsen dækkede deres interessefelter, at den var bred, så den gav gode karrieremuligheder, og at den skulle indeholde praktiske elementer. Det mindst vigtige var omfanget af lektier, uddannelsens ry blandt venner og familie samt om uddannelsen var meget teoretisk. 21

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2011

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2011 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 211 1 Beskæftigelsesundersøgelse 211 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge og realkreditsektoren bliver fortsat mindre 4 Status quo hos forsikrings-

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesudvikling Beskæftigelsen i finanssektoren har været faldende siden 2008, og den forventes fortsat at falde frem mod udgangen af 2016. Med et forventet fald

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden - en undersøgelse af high performeres præferencer og forventninger til job og karriere Baggrund Rapporten bygger på en undersøgelse

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads Motivationsundersøgelsen 2006 Motivationsundersøgelsen 2006 vejen til en attraktiv arbejdsplads Oktober 2006 Personalestyrelsen 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Oktober 2006 Frederiksholms

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte. Spørgeskema

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte. Spørgeskema Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte Spørgeskema Om dig og dit arbejde 1. Hvor gammel er du? (1) Under 18 år (2) 18-29 år (3) 30-39 år (4) 40-49 år (5) 50-59 år (6) 60 år ældre

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder high performers

Sådan tiltrækker virksomheder high performers Sådan tiltrækker virksomheder high performers en undersøgelse af deres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder er det absolut vigtigste

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi Dania eadania@eadania.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Danias ansøgning om godkendelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Æ K S BE E G I FT U S E LS S R E ND 21 S L E ØG E Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Beskæftigelsen i den samlede finansielle sektor...3 Færre medarbejdere i sektoren...3 Lav personaleomsætning i finanssektoren...4

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Udbud og Efterspørgsel

Udbud og Efterspørgsel Udbud og Efterspørgsel - En analyse af balancen mellem unges uddannelsesønsker og drømmejob og virksomhedernes behov for arbejdskraft i Mariagerfjord Kommune Resumé og udfordringer Baggrund for analysen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere