BACHELORPROJEKT RISIKOENS OVERGANG

Transkript

1 BACHELORPROJEKT RISIKOENS OVERGANG Vejleder: Anders Bredgaard Hvornår overgår risikoen for genstandens hændelig undergang eller forringelse fra sælger til køber? AMIR KHALEGI Ha.Jur. - Aalborg Universitet August 2011 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 1 of 36

2 FORORD Dette projekt omhandler risikoens overgang for genstandens hændelige undergang eller forringelse for løsørekøb og forvaring. Lovgivningen anvendt til projektet er udelukkende dansk ret og international erhvervshandel mv. er derfor ikke omfattet. Projektets kerne er risikoen for det hændelige inden for erhvervskøb. Der forsøges at klarlægge forholdet mellem sælger og køber, og hvornår risikoens overgang for en genstands hændelige undergang eller forringelse overgår fra den ene part til den anden. I projektet gennemgås købelovens 17 og 37 med integreret analyse og efterfulgt af retspraksis og analyse heraf. Eftersom projektet kun handler om risikoens overgang i erhvervshandel i Danmark, kan den kun anvendes til danske erhvervsfolk. For andre nationaliteter kan projektet kun anvendes som oplysning om risikoens overgang fra sælger til køber for genstandens hændelige undergang eller forringelse i Danmark samt risikoforholdet i forvaring i Danmark. Ydermere kan projektet anvendes til mindre danske virksomheder, der kunne bruge lidt baggrundsviden omkring emnet, inden de aftaler noget med en køber. Projektet finder, at der i den danske erhverv er brug for en bedre forståelse af risikoens overgang for det hændelige ift. køb af løsøre og forvaring, idet, mange twister og problemer omkring køb og salg mellem erhvervsdrivende kan undgås som følge af bedre forståelse af købelovens 17 og de emner tilknyttet hertil. SUMMARY This project deals with the transfer of risk of an objects accidental destruction or deterioration for the Sale of Goods and custody. The law applied to the project is exclusively Danish law and international commercial trade, etc. is therefore not covered. The project's main issue is the risk of an objects accidental destruction or deterioration in business purchases. The project attempts to clarify the relationship between seller and buyer, and when the actual risk for an objects accidental destruction or deterioration passes from one party to another. The project examines Danish Goods Act 17 and 37 with integrated analysis and followed by case law and analysis thereof. Since the project is about the passing of risk in commercial trade in Denmark, it can only be used by Danish business people. For other nationalities, the project can only be used as information about the transfer of risk from seller to buyer for an objects accidental destruction or deterioration in Denmark and the risk questions about custody in Denmark. Furthermore, the project can be used for smaller Danish companies that could use some background knowledge about the subject before they accept agreements with a buyer. The project finds that Danish business people need a better understanding about the transfer of risk from seller to buyer for an objects accidental destruction and the transfer of risk in custody relations, since many twists and problems surrounding the purchase and sale between a seller can be avoided due to better understanding of Danish Goods Act 17 and the issues associated with it. HA.Jur. bacheloropgave AAU side 2 of 36

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Risikoens overgang Udgangspunkt Købelovens Leveringsstedet generelt Købelovens Købelovens Købelovens Øvrige leveringsklausuler Konklusion Købelovens Generelt Genus- & Specieskøb Undtagelser Konklusion Forvaring Generelt Konklusion Retspraksis & analyse HA.Jur. bacheloropgave AAU side 3 of 36

4 5.1. U /1H - Isværket U H Hestens pludselige død U Ø Vinsagen U H Værkstedet og nøgleboksen U H Taxaerne med nøgler i Konklusion Litteraturliste Faglitteratur og internet Domme Bilag HA.Jur. bacheloropgave AAU side 4 of 36

5 1. INDLEDNING Købeloven er en meget anvendt lov, som skal sørge for, at køber og sælger kan gennemføre en så retfærdig handel som muligt. Købeloven er deklaratorisk 1. Loven kan altså fraviges ved indbyrdes aftale. Der gælder oftest gensidighed og/eller samtidighed ved mellem to handlende parter. 2 Misligholdelsesbeføjelser tages der også stilling til ved aftaler, og sidst, men ikke mindst, opstår spørgsmålet, om hvem der bærer risikoen for varens hændelige undergang/forringelse. Jeg har valgt at skrive om købelovens 17 om risikoovergang ved køb af løsøre. Ved alle erhvervskøb aftales en leveringstid og et leveringssted, men til tider overser parterne, at risikoovergangen kan variere, afhængig af hvordan aftalen lyder. Det kan for mange erhvervsdrivende, med god grund, være svært at definere paragraffen, grundet dens korte ordlyd. I forhold til, hvor stor en betydning 17 har, for både sælger og køber, virker det til, at en stor del af erhvervsdrivende ikke er klar over, hvor stor en del af aftalen består af risikoovergangen, og hvor stor en betydning det egentlig har for aftalen generelt. Sælgeren har risikoen for varens hændelige undergang/forringelse indtil varen kommer i købers besiddelse 3. Der gælder også undtagelser, som det fremgår af KBL 17, stk. 2 om specieskøb, og fordringshavermora, KBL 37, hvor det er køber, der forhindrer varen i at blive leveret, og dermed muligvis skyld i, at risikoens overgang ikke kunne finde sted. Men hvornår går risikoen fra den ene part til den anden helt præcist? Levering er, at sælger skal foretage nogle handlinger, for at køber kan komme i besiddelse af varen. Leveringen er sket, når varen er tilgængeligt for køber. Det betyder altså, at levering ikke altid er det samme som fysisk overgivelse til køber. Hvornår er der så egentlig levering? Det fører igen frem til spørgsmålet, hvornår overgår risikoen for genstandens hændelig undergang eller forringelse så? Tidspunktet for varens levering er essentiel, da der samtidig med leveringen sker en risikoovergang for varens hændelige undergang eller beskadigelse fra sælger til køber. Går varen hændeligt til grunde, efter leveringen, er det køberen, der bærer ansvaret, og denne skal betale sælgeren for varen, selv om varen i og for sig ikke er nået frem. Det er altså essientelt at finde ud af, hvornår levering har fundet sted, idet det viser risikoovergangen fra sælger til køber. Risikoen for det hændelige kan overgå fra part til part i mange aftaleformer, og det gælder næsten ved alle køb, lån og forvaring. Et andet interessant område er forvaring. Hvordan er risikoforholdet ved forvaring? Går risikoen for det hændelige over til depositaren(forvaren), når genstanden leveres til ham for opbevaring? 1 Købeloven 1 2 Lærebog om obligationsret I, s Købeloven 17 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 5 of 36

6 2. PROBLEMFORMULERING Købelovens 17 beskriver forholdet mellem sælger og køber, og om hvem der bærer risikoen for varens hændelig undergang eller forringelse: Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. 9-11) 4. Denne bestemmelse er omdrejningspunktet for bachelorafhandlingen. Som den eneste bestemmelse om faren for en salgsgenstand, skal 17 dække et meget bredt felt. Det kan, som nævnt ved indledningen, være svært for parter at se, hvornår og hvor leveringen har fundet sted jf. købelovens 9-11 og dermed også risikoens overgang. De to generelle undtagelser, der findes omkring risikoovergang er også svære at definere sig ud fra, da 17, stk. 2-undtagelsen omhandler specieskøb, mens 37 om fordringshavermora heller ikke besvarer spørgsmålet om, hvornår der er sket en egentlig risikoovergang. Bemærk, at stk. 2 i 17 ikke vedrører genuskøb 5, dersom der ingen generel bestemmelse er for genusvarer, som erhvervsdrivende uden besvær kan forholde sig til, mens 37 om fordringshavermora kun beskriver risikoens overgang, hvis køber selv er skyld i at leveringen ikke kan finde sted. Købelovens 17 er bygget på 9-11, som omhandler afhentnings-, forsendelses-, og udbringningskøb. Ved anvendelse af 17 sammenholdes oftest en af bestemmelserne fra 9-11 for at præcisere, hvad der er tale om. Det skal være med til at klarlægge, hvorvidt varens hændelige undergang eller forringelse påvirker parternes rettigheder. 6 Derudover skal der også tages stilling til, om det er forvaring, løsørekøb (genus eller species), transportaftaler eller tjenesteforhold. Bestemmelsen i købelovens 17 foreskriver risikoens overgang for de nævnte forhold, men hvornår er det, at risikoens overgang for genstandens hændelige undergang eller forringelse reelt set går fra sælger til køber og hvordan vurderes risikoen for det hændelige ift. forvaring? 4 Købeloven 17 5 LBKG nr 237 Købelov 17, note 69 6 Købsretten, s. 83 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 6 of 36

7 3. AFGRÆNSNING Ved denne afhandling har jeg valgt at begrænse mig fra international handel, og beskæftiger mig dermed kun med erhvervshandel i Danmark. International lovgivning, sædvaner og kutymer bliver der ikke taget direkte stilling til og er fravalgt. Der er som udgangspunkt kun taget højde for erhvervskøb. Forbruger- og privatkøb har jeg afgrænset mig fra, ligesom jeg også har afgrænset mig fra ejendomskøb. Jeg har dog med meget korte bemærkninger i mindre omfang givet henvisninger til forbrugerkøb i de forhold, der er noget lignende eller tilsvarende. Jeg har valgt at beskæftige mig med løsørekøb, da det er langt det hyppigeste form for køb i erhvervslivet, og forvirringen omkring risikoens overgang omkring løsørekøb virker umiddelbart stor. Derudover har jeg valgt at se på forvaringsforhold og risikoens betydning ift. depositaren(forvareren) og deponenten(ejeren). Leje- og lånforhold er fravalgt, ligesom jeg også har afgrænset mig fra risikoens overgang i tjenesteforhold. Afhandlingen tager således udgangspunkt i købelovens 17 og de af 9-11 tilknyttet bestemmelser. Herudover er købelovens beskrevet kort, da de er tæt knyttet til 9-11 og har dermed indirekte betydning for 17 i visse tilfælde. Herudover er bestemmelsen om fordringshavermora, købelovens 37, tilvalgt, da den fungerer som en af undtagelserne for 17. Dertil er kort beskrevet, da det giver en helhedsforståelse af 37 om fordringshavermora. Spørgsmålet om forsikring vil der ikke blive lagt meget vægt på, men blot nævnt ift. dens betydning for risikoens overgang. HA.Jur. bacheloropgave AAU side 7 of 36

8 4. RISIKOENS OVERGANG Ved risiko forstås det generelt, når der er tale om en situation, hvor en part ikke er i stand til at kræve noget fra den anden part, hvis der skulle forekomme en uforudset tabsgivende hændelse. 7 Det kunne være sig en virksomhed, der har fået en ordre på 1 ton miljørigtigt vaskepulver. Virksomheden har risikoen for varens hændelige undergang, indtil levering sker. Hvis varerne, ved en brand påsat af tyve, kommer til grunde, inden leveringen er sket, vil risikoen være sælgers. Det medfører, at sælger skal levere en anden vare. Hvis der derimod sker noget med varerne efter leveringen er sket, vil det være købers problem, og denne skal dermed betale for en vare, som han egentlig ikke er i besiddelse af. Det handler altså om, hvem af parterne, der bærer ansvaret for det hændelige undergang eller forringelse. Dog er det vigtigt, om det hændelige undergang/forringelse påvirker parternes rettigheder i det hele taget. 8 Kommer parterne frem til, at det påvirker handlen og rettighederne, må den pågældende part selv bære risikoen for undergangen eller forringelsen. Det betyder, at parten selv skal betale for de tab, der må have været sket under undergangen eller forringelsen. 9 Det kan ske gennem misligeholdelsesbeføjelserne: reparation, genanskaffelse eller acceptere varen som den er efter forringelsen. 10 Er det eksempelvis sælgeren, der bærer risikoen for det tabte eller forringet vare, kan køber gør brug af misligholdelsesbeføjelserne nævnt ovenfor. Er faren for varens hændelige undergang eller forringelse overgået fra sælger til køber, skal køber betale for varen, eller sælger kan benytte sig af misligholdelsesbeføjelserne. 11 Hvis der er tegnet forsikring på varerne, vil det stadig ikke påvirke selve risikospørgsmålet, men blot beløbets størrelse for det tabte eller forringet vare, forudsat, at forsikringsselskabet dækker tabet økonomisk UDGANGSPUNKT Risikoen for os selv og vores ejendele bærer vi hver især selv. Ved skader kan vi således ikke rette krav mod andre, medmindre der er retlig hjemmel for det. 13 Det betyder, at jeg selv må betale for den skade, der hændeligt påføres mine ejendele. Det er dog noget andet, hvis skaden sker under ejerskifte eller under oprettelsen. 14 Her vil risikoen går over fra den ene part til den anden under forløbet, og spørgsmålet vil være, hvornår overgangen sker? 7 Lærebog om obligationsret I, s Købsretten, s Lærebog om obligationsret I, s Lærebog om obligationsret I, s 140 og Købsretten, s Købsretten, s Lærebog om obligationsret I, s Lærebog om obligationsret I, s Lærebog om obligationsret I, s. 141 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 8 of 36

9 Skyldspørgsmålet opstår først og fremmest kun, når der er tale om hændelig undergang eller forringelse. Det kan være alt fra force majeure til tyveri og hærværk 15 eller noget tredje, der ikke er i den pågældende parts hænder. Risikoens overgang gælder for den faktiske leveringstidspunkt og ikke det aftalte leveringstidspunkt. 16 Risikoen kan således overgå til køber gennem en aftalt periode over en uge sammen med varens levering. Leveringen og risikoens overgang går altså hånd i hånd. Risikoens overgang udskydes derfor ved (evt. aftalt) forsinket levering. Risikoen for salgsgenstanden ved forsendelse til leveringsstedet bærer sælger, mens risikoen for salgsgenstanden under forsendelse fra leveringsstedet hviler på køber. Det skal dog gøres klart, at sælgers sædvanlige pligter (justering, montering mv.) ikke medfølger risikoens overgang KØBELOVENS LEVERINGSSTEDET GENERELT Ved handelskøb skal sælger sørge for at salgsgenstanden leveres til køber mangelfri, og det skal ske rettidigt. Derudover skal sælger levere salgsgenstanden til køber, og det er til trods for, at loven ikke siger noget om selve begrebet levering. 18 Derimod står det om pladsen og tidspunktet, sælgeren skal levere. 19 Levering medfører sælgerens handlinger, der er nødvendige for, at køber kan komme i besiddelse af den pågældende salgsgenstand, hvilket betyder, at sælgeren skal foretage sig nogle foranstaltninger for at det kan lade sig gør. 20 Leveringsforpligtelserne, retsvirkningerne heraf mv., påhvilker kun sælgeren, hvis det er aftalt på forhånd. Det kan være i situationer, hvor (salgs)genstanden allerede er i købers besiddelse, som det er i tilfældet ved udlejning eller lån. Eller det kan være i situationer, hvor (salgs)genstanden skal forblive hos sælger for derefter at leje den ud. Det kan også være tilfældet i forhold til, at køber selv skal hente genstanden fra sælgerens frit tilgængelige lagerplads, uden at sælger skal gør yderligere. 21 Det er vigtigt at kende til det faktum, at levering ikke altid er ensbetydende med, at der sket overgivelse til køber. Det kan eksempelvis ske, at der er tale om levering før selve salgsgenstanden er kommet i købers besiddelse. Det er tilfældet ved simple forsendelseskøb som i 10. Her er genstanden leveret, når den er overgivet til første selvstændig fragtfører, og/eller når genstanden er bragt inden for skibssiden. I disse situationer vil det være relevant at bestemme genstandens bestemmelsessted, hvilket er der, sælgeren gerne vil bringe genstanden frem til. 22 Det er vigtigt, fordi køberen i princippet ikke er pligtig til at betale, før genstanden er stillet til vedkommendes rådighed på netop bestemmelsesstedet (samtidighed) Lærebog om obligationsret I, s Købsretten, s. 83 og LBKG nr 237 om købeloven, 17, note Købsretten, s LBKG nr 237 om købeloven, 9-11 (vedlagt som bilag) 19 Købelovens 9-13, & LBKG nr 237 om købeloven, LBKG nr 237 om købeloven, LBKG nr 237 om købeloven, Købelovens 15 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 9 of 36

10 Ved leveringen er en række retsvirkninger tilknyttet: Udgangspunktet er, at risikoen/faren for salgsgenstanden går over op køberen ved levering jf. 17, stk De omkostninger, forbundet med varens forsendelse frem til leveringsstedet hviler på sælgeren, mens køber selv skal stå for de omkostninger ved varens forsendelse væk fra leveringsstedet 3. Er der tale om forsinkelse, vil det afgørende faktum være, om varen er leveret i rette tid, på rette sted 4. Ved spørgsmålet om mangler lægges der vægt på varens stand ved levering I alle bestemmelser omkring leveringsstedet ( 9-11, & 73) står der regler om leveringsstedet, men intet om hvorvidt salgsgenstanden skal forsendes ( 10) eller udbringes ( 11) til køberen. Det er op til parterne og deres aftale indbyrdes, klausuler mv., som f.eks og evt. kutymer, om det skal være sælgers pligt, og hvordan pligten så må lyde. Hvis der ingenting er aftalt om leveringsstedet, vil udgangspunktet være, at køber skal hente salgsgenstanden hos sælgeren, altså en afhentingskøb jf Hvis genstanden skal sendes et sted uden for pladsens grænser, er der tale om et forsendelseskøb jf. 11. Ved pladsens grænser kan det muligvis forstås den geografiske område, der anses for en naturlig del af sælgers forretningsområde, hvor sælger selv eller ansatte bringer salgsgenstande ud. Ved køb, hvor sælger skal afsende genstanden fra leveringsstedet, en såkaldt afsendelseskøb i form af et simpelt forsendelseskøb jf. 10. Forsendelseskøb kan også forekomme, hvor sælgeren ikke skal afsende salgsgenstanden fra leveringsstedet. Det kan være i tilfælde, hvor bestemmelsesstedet er leveringsstedet, som det fremgår af 65 om franco-køb. 26 Af bestemmelserne i 9-11, finder kun 9 anvendelse i forbrugerkøb, mens de andre udelukkende er til handelskøb jf. 1a, stk KØBELOVENS 9 Denne bestemmelse er den almindelige regel om levering for salgsgenstanden, hvis andet ikke er aftalt: Sælgeren har at levere salgsgenstanden på det sted, hvor han ved købets afslutning havde sin bolig. Drev han på dette tidspunkt forretning, og stod salget i forbindelse dermed, skal levering ske på forretningsstedet. Stk. 2. Befandt genstanden sig ved købets afslutning på et andet sted end ovenfor nævnt, og var parterne eller burde de være vidende derom, anses dette som leveringssted LBKG nr 237 om købeloven, LBKG nr 237 om købeloven, LBKG nr 237 om købeloven, Købeloven 9 og Købsretten, s. 93 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 10 of 36

11 Det skal her også bemærkes, at leveringsstedet ikke nødvendigvis er det samme som bestemmelsesstedet, som det er det i forsendelseskøb eller overgivelsesstedet, som i 15 eller fortabelse af hæveadgang jf. 28, stk Bestemmelsen kaldes også for afhentningskøb. Leveringsstedet i handelskøb jf. købelovens 4, vil som udgangspunkt være på forretningsstedet, og køberen er forpligtet til at hente salgsgenstanden der, som det fremgår af 9. Flytter sælger forretningssted, inden levering finder sted, men betalingen er sket, skal dette meddeles til køber i god tid og ikke forårsage ulemper eller øgede omkostninger. Ved tilfældet, hvor salgsgenstanden befinder sig et andet sted end forretningsstedet ved aftalens indgåelse, og begge parter er velvidende omkring dette, vil leveringsstedet være det sted, salgsgenstanden befinder/befandte sig. 29 Det samme gør sig gældende, hvis genstanden befinder sig hos tredjemand jf. U Ø, hvor parterne var klar over at salgsgenstandene befandte sig ved en havn. Kan det lægges til grund, at der er tale om en købeaftale mellem parterne, vil 9 udgør den udfyldende regel om leveringsstedet, 30 jf. U V, hvor sælger ikke var berettiget til at træde tilbage fra en endelig aftale om køb af nogle lam på et marked. Her var parterne ikke enige leveringsstedet, hvorefter det ved Vestre Landsret fandtes, at leveringsstedet i overensstemmelse med 9 var sælgerens bopæl. Bestemmelsen viser også det almindelige obligationsretlige princip om, at pengeskyld er bringeskyld, og anden skyld er henteskyld, som det også fremgår af gældsbrevslovens 3. Det betyder altså, at sælger kun har pligt til at forsende eller udbringe (salgs)genstanden, hvis det fremgår af aftalen, omstændighederne eller kutyme. Det er køberen, der skal tage initiativet til aftalens afvikling og sørge for opfyldelsen af parternes forpligtelser ved afhentningskøb. Undlader køber at hente genstanden, vil det være fordringshavermora, jf. 37 og sælger kan evt. benytte sig af misligholdelsesbeføjelser. Det er også køber, der bærer risikoen for transporten ved afhentningskøb. Køber skal selv finde et egnet transportmiddel, der kan få genstanden fra sælgeren til bestemmelsesstedet, og det er således også køber, der skal betale omkostningerne for transporteringen. Det er således kun sælgers pligt, at sørge for afhentningens muliggørelse, således at køber kan have adgang til salgsgenstanden ved forretningsstedet/leveringsstedet. Alt andet forpligtelse end dette skal aftales mellem parterne eller følges af sædvaner og kutymer. 31 Bestemmelsen i stk. 2 viser, at det er afgørende for aftalen, om parterne ved aftalens indgåelse er klar over, hvor genstanden befinder sig. U Ø og U V om en jolle, der skulle leveres hos køberen efter hans ønske, men aftalen lød på, at leveringen skulle ske hvor sælgeren boede, understøtter dette. Dog er denne bestemmelse ikke gældende, så længe sælgeren først efter aftalens indgåelse fortæller køberen, at genstanden er til at finde et andet sted end det først antagne leveringssted (forretningsstedet eller bopælen) Købsretten, s Købsretten, s. 94 og LBKG nr 237 om købeloven, 9 30 LBKG nr 237 om købeloven, 9, note LBKG nr 237 om købeloven, 9, note LBKG nr 237 om købeloven, 9, note 44 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 11 of 36

12 KØBELOVENS 10 Denne bestemmelse handler om de såkaldte simple forsendelseskøb og gælder ikke i forbrugerkøb jf. 1a, stk. 3, i stedet anvendes 73. Hvis det i aftalen er bestemt gennem aftale eller sædvaner ol., at sælger er forpligtet til at levere salgsgenstanden fra eksempelvis forretningsstedet til køber, skal 10 eller 11 tages i brug. Forskellen mellem de to bestemmelser er, at 10 omhandler de simple forsendelser, hvor der handles uden for pladsens grænser, mens 11 benyttes til forsendelser inden for pladsens grænser. 33 Som det fremgår af bestemmelsen, er leveringsstedet enten hos selvstændig fragfører, som dermed forpligter sig at fragte genstanden til køber uden for pladsens grænser, eller ved skibssiden, hvis fragten sker med skib, hvilket medfører, at leveringsstedet bliver dermed afsendelsesstedet. 34 Hvis sælgeren påtager sig forsendelsespligten, er det som udgangstpunkt også vedkommende, der vælger, hvordan forsendelsen skal ske, jf. U V om sælger, der ikke var forpligtet til at underrette køber om hvilken forsendelsesmetode sælger ville benytte sig af. Dog kan der, afhængig af omstændighederne, forekomme situationer, hvor sælger er forpligtet til at meddele køber, om at salgsgenstanden er sendt afsted 35. Hvad angår leveringstedet ift. fragtfører og fragtmandshal, er det mere eller mindre bestemt, at leveringen til selvstændig fragfører, og dermed leveringen i det hele taget, sker, når genstanden er i fragtcentralens besiddelse, så længe fragtmanshallen er ejet af fragtførerne selv jf. U Ø, hvor det i præmisserne var fremhævet, at fragmandshallen havde modtaget varerne på fragtførerens vegne, og hvor fragtmandshallen netop var ejet og drevet af en sammenslutning af vognmænd. Er fragtmandshallen ejet og drevet af andre end de selvstændige fragtfører, er salgsgenstanden ikke leveret til fragtføreren, jf. U Ø, hvor fragtmandshallen var ejet og drevet selvstændigt uden vognmændenenes indflydelse. Altså sker leveringen, jf. 10, ved den faktiske selvstændige fragtfører og/eller ved en fragtmandshal ejet og drevet af fragtmændene selv, og dermed overgår risikoen også fra sælger til køber for genstandens hændelige undergang eller forringelse. Ved skibssiden menes der, at genstanden faktisk og fysisk bringes inden for skibssiden, jf. 10 in fine og 17, stk. 1. Det kan have stor betydning, da risikoen for salgsgenstanden bestemmes ved det faktum, om det er inden for skibssiden eller på kajen. Parterne skal også være opmærksomme på, at skibssiden kun er leveringssted, hvis skibet er den første transportsmiddel væk fra sælgerens plads, og overgivelse til rederiet vil dermed ikke være ensbetydende med levering. At rederiet er ansvarlig gør ingen forskel, jf. sølovens 274. Er der brugt en selvstændig fragtfører til at bringe genstanden til skibet, er der altså allerede sket levering ved overgivelse til fragtføreren. 36 Dermed er risikoen også overgået til køber ved levering til fragtføren. Desuden er det tilstrækkeligt for sælger at afsende salgsgenstanden til køber i den tid, der normalt anses for at være tilstrækkeligt. Afsendes noget med posten d. 14. april, og leveringen skal ske d. 15. april, vil det være rettidigt, jf. 10, om så genstanden først leveres til køber d. 17. april, jf. U V, hvor eksemplet er taget fra. Der bliver dog i bestemmelsen ikke nævnt noget om, hvorvidt sælgeren er forpligtet til at sende salgsgenstanden til køber. Det afhænger som tidligere nævnt af, om det er aftalt, eller om det 33 Købsretten, s LBKG nr 237 om købeloven, 10, note Købsretten, s LBKG nr 237 om købeloven, 10, note 46 og Købsretten, s. 96 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 12 of 36

13 står i sædvaner og kutymer eller andet lignende. Hvis sælgeren findes at være forpligttet til at sende genstanden og forpligtet, vil sælgeren selv være ansvarlig for, hvad der sker med genstanden jf. købelovens 24. Det er altså sælgeres ansvar, hvis der eksempelvis ikke skulle være plads nok i skibet, genstanden skulle sendes afsted med. 37 Køber skal ikke lide af, at sælger har været uheldig med sit valg af opfyldelsesforanstaltninger, som det fremgår i 24. Det tydeliggøres af U V, hvor en sælger ikke kunne godtgøre, at det var umuligt i større omfang, at opfylde den pligt, der påhvilede ham i at skaffe jernbanevogne, og blev derfor erstatningsansvarlig over for køberen. Billedet ser anderledes ud, hvis der er tale om en såkaldt stykgodsforsendelse, hvor sælger kun er forpligtet i at levere godset til jernbanen, fragtcentralen eller flyselskabet. Her er det ikke sælgeren, der bærer risikoen for kapacitetsmangel ved fragtføren. 38 Kutymer, sædvaner eller aftale kan bestemme, om der skal anvendes en bestemt forsendelsesmåde, og opfylder sælger ikke sine leveringsforpligtelser, herunder forsendelsesmåde, hvis aftalt, kan køber efter omstændighederne gør brug af misligholdelsesbeføjelserne. 39 En måde at reducere omkostningerne, hvis det skulle gå galt og genstanden skulle gå til grunde, er at tegne forsikring. Det er en mulighed, og kun en mulighed, da sælger som udgangspunkt ikke er forpligtet til at tegne forsikring for køberens risiko for godset efter leveringen, jf. U V, hvor det fandtes, at der ikke var kutyme for, at sælger på købers vegne tegnede forsikring for køberens risiko, da møbler ombord på et skib gik til grunde. Bestemmelsen fortæller også, at fragtføreren er leveringsstedet, hvis han selv har valgt og accepteret at fragte genstanden som følge af en aftale. Det er betingelsesløst, at fragtføreren påtager sig at bringe genstanden frem til bestemmelsesstedet, så længe sælgeren på forhånd har aftalt det med tredjemand, at (salgs)genstanden kommer frem til køberen uden yderligere gøren. Det er dog en betingelse for anvendelse af 10, at fragtføreren er selvstændig og ikke en af sælgerens egne ansatte, da det ellers bliver en 11 forsendelse, hvor leveringen først er sket, når genstanden er kommet i købers besiddelse. Postvæsen, budfirmaer ol. anses for at være selvstændige, og dermed gælder det, at varen er leveret ved overgivelse til buddet. Reglen om inden og uden for pladsens grænser gælder dog stadig ved selvstændig fragtfører. Hvis genstanden skal fragtes inden for pladsens grænser, anses genstanden for leveret ved godsterminalen og ikke ved fragtføreren. Uden for pladsens grænser er der leveret ved overgivelse til fragtføreren. 40 Dommen U Ø, hvor sælgeren påtog sig at sende 36 flasker vin til køber vha. selvstændig fragtfører fra Odense til Hovedgaard (ca. 100 km afstand). Der var ikke tale om udbringelsespligt jf 11, men almindeligt/simpelt forsendelseskøb, og leveringen var dermed sket ved overgivelse til fragtføreren, som stillede vinen uden for køberens bopæl, hvor køberen dog aldrig fik vinen. Risikoen var køberens jf. 10, jf. 17, stk. 1. Der var heller ikke tale om franco-køb, og sælgeren kunne dermed ikke stilles til ansvar. Se afsnit 5.3. om dommen. 37 LBKG nr 237 om købeloven, 10, note LBKG nr 237 om købeloven, 10, note LBKG nr 237 om købeloven, 10, note LBKG nr 237 om købeloven, 10, note 46 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 13 of 36

14 KØBELOVENS 11 Denne bestemmelse gælder for de såkaldte pladskøb med udbringelsespligt. Heller ikke denne bestemmelse gælder i forbrugerkøb jf. 1a, stk. 3, men i stedet gælder 73. Det gælder her, at sælgeren har påtaget sig, eller er forpligtet gennem sædvaner, kutymer mv. eller aftale, at vedkommende vil bringe genstanden ud til køber, hvor købers plads er et sted inden for pladsens grænser. Inden for pladsens grænser er ensbetydende med de steder, hvor sælgeren normalt bringer varer ud til købere. Der er tale om et geografisk kriterium, 41 hvor der kan henvises til U Ø (omtalt ovenfor under 10 og afsnit 5.3.) for afstand. Der er i denne bestemmelse heller ikke taget stilling til, om sælger er forpligtet til at sende salgsgenstanden til køberen. Om der er en sådan pligt afhænger af aftalen eller sædvaner, kutymer og lignende. Leveringsstedet er der, hvor køber, eller andre på køberens vegne, modtager salgsgenstanden, hvilket betyder, at leveringen først er sket, når køberen er i besiddelse af genstanden. Her er det ikke nok, at genstanden stilles uden for køberens bopæl, forretningssted eller naboen. U V om en tjener, der ikke fik sit tøj, da rutebilschaufføren, der stod for udbringningen, havde stillet pakken i vejsiden ved stoppestedet. Sælgeren var ansvarlig, da genstanden ikke var kommet i købers besiddelse. Kun, hvis det er aftalt, og køberen også er klar over, at genstanden stilles uden for bopælen mv., er det acceptabelt og der vil være sket levering og dermed overgang af risiko. 11 anvendes til både sælgerens egne folk eller selvstændig fragtfører, så længe der er tale om udbringning inden for pladsens grænser. Er det sælgerens egne folk, der bringer en salgsgenstand ud over pladsens grænser, anvendes 11 analogt ØVRIGE LEVERINGSKLAUSULER Af andre bemærkelsesværdige bestemmelser kan nævnes købelovens 62-65, som bestemmer, hvilke forpligtelser og fordeling af omkostningerne herom, sælger og køber har mht. transport og udbringning af salgsgenstanden. Derudover beskriver de, hvornår risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang går fra sælger til køber og sidst, men ikke mindst, hvilket tidspunkt der er afgørende for mangelsbedømmelsen. Alle bestemmelser er dog deklaratoriske, og gælder kun i kommercielle køb, og er dermed ikke gyldige i privat- og forbrugerkøb. 43 Købelovens 62 omhandler frit ombord (fob), 63 om fragtfrit (cf), 64 om forsikret fragt (cif) og 65 om leveret og frit (franco). Ved 62 har sælgeren ansvaret og omkostnigerne for salgsgenstanden, indtil genstanden er kommet inden for skibssiden, hvorefter leveringen har fundet sted, og køber har selv ansvaret for genstanden. 41 Købsretten, s. 96 og LBKG nr 237 om købeloven, 11, note LBKG nr 237 om købeloven, 11, note Købsretten, s. 97 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 14 of 36

15 Bestemmelsen anvendes ved skibstransport og fob følges op af en afskibningshavn. Efter aflastningen er det køber, der skal sørge for resten af transporten og hvad der hører til. 44 Købelovens 63 om fragfrit transport gælder, når sælgeren påtager sig ansvaret og betaler forsendelsesomkostningerne helt frem til bestemmelsesstedet. Køber har ansvaret efter overgivelse til første fremmede fragtfører jf Cif bestemmelsen, 64, er en af de gunstigste bestemmelser for køber, da sælgeren ved denne klausul er forpligtet til at betale fragt, forsikring og øvrige transportomkostninger tilknyttet. Ansvaret er købers ved overgivelse til første selvstændig fragtfører. Forsikringen dækker kun salgsgenstandens hændelige undergang og ikke driftstab mv., der kan opstå hos køber. 46 Købelovens 65 forpligter sælger til at bære alle omkostninger og er sammen med cif bestemmelsen, de to bedste bestemmelser til fordel for køberen. Alt er betalt af sælgeren, og genstanden er først leveret, når den er i køberens besiddelse. 47 For sælger er den mest gunstige klausul ab lager -klausulet. Ab lager er ikke omtalt i købeloven, men anvendes i praksis. Klausulen forpligter sælger til at stille genstanden til rådighed i sine egne lager/faciliteter eller forretningssted, hvor køber kan afhente den. Køberen bærer selv ansvaret for 48 transport, læsning og andet, medmindre, der aftales andet KONKLUSION Købelovens 9 og 11 kan kategoriseres som pladshandel/køb 49, hvor 1. 9 er afhentningskøb på sælgerens forretningssted, og leveringen er sket, når køberen selv har afhentet salgsgenstanden er udbringningskøb, hvor leveringen anses for sket, når sælgeren eller en på hans vegne har leveret genstanden hos køberen, hvor genstanden kommer i køberens eller en på hans vegnes besiddelse Købelovens 10, og ab lager kan kategoriseres som distancehandel 50, hvor er simpelt forsendelseskøb, hvor leveringen sker ved genstandens overgivelse til første selvstændig fragtfører og 64 kan anses som omkostningsklausuler, da de ikke bestemmer noget omkring leveringen, men omkostningerne, og bruger 10 som leveringsbestemmelse. Ved 62 og 65, hvor 62- leveringen sker ved skibssiden, mens 65-leveringen sker ved købers besiddelse 3. ab lager er, når sælger blot stiller genstanden til rådighed for køber, som så står for alt andet selv 44 Købelovens Købelovens Købelovens Købelovens Ab lager 49 Juraens-grundregler.dk, s Juraens-grundregler.dk, s. 217 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 15 of 36

16 4.3. KØBELOVENS 17 Hovedreglen om risikoens overgang er i købelovens 17, stk. 1: Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted (jf. 9-11) GENERELT Den udfyldende regel i dansk ret omkring risikoens overgang findes i købelovens 17, hvor det er sælgeren, der som udgangspunkt, bærer risikoen for genstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil leveringen har fundet sted ved en af bestemmelserne Loven kan også benyttes i forbrugerkøb jf. 1a, stk. 3, og er deklaratorisk, altså kan den fraviges ved aftale. 52 Bestemmelsen gælder desuden både for genus- og specieskøb. Ifølge bestemmelsen bærer sælgeren kun risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse. Alt andet end hændelig vil ikke tilregnes sælgeren, medmindre der er handlet culpøst, hvilket 17 ikke dækker over. Er der tale om mangelfuld pakning eller andet lignende, vil køber kunne rette krav om erstatning for evt. tab fra sælgeren med henvisning til, at der er handlet culpøst. 53 Klargøring, udvalg af varer, emballering osv., er altså uden betydning for risikoens overgang. 54 Der er dog en begrænsning, idet køberen ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis genstandens undergang eller forringelse skyldes uagtsom adfærd, udvist af køberen selv eller andre, køberen hæfter for, inden risikoens undergang. Er det sælger, eller andre sælgeren hæfter for, der har forårsaget genstanden skade, som medfører dens undergang eller forringelse ved uagtsom adfærd, kan køber benytte sig af misligholdelsesbeføjelser. Det gælder også, når risikoen er overgået til køberen. Den skadegørende handling skal dog være i forbindelse med sælgerens opfyldelsesforanstaltninger, når sælgeren og dennes medarbejdere eksempelvis afhjælper med læsning, montering o.l. på bestemmelsesstedet. Samme gælder, hvis sælger afhælper med mangler, og genstanden går til grunder eller forringes. 55 Hvis salgsgenstanden bortkommer i form af tyveri, konfiskation eller beslaglæggelse finder 17 analog anvendelse, som det var tilfældet ved U H, hvor et skib, Adelaide Star blev beslaglagt af tyskerne, inden den var færdiggjort. Skibet sank. Risikoen var hos skibsbyggeriet B&W, da genstanden var i deres besiddelse. Modsat var det med U H, hvor køber bar risikoen for bilens bortkomst, da bilen inden tilbageleveringen til køberen forsvandte. Risikoen var gået over til køber, da sælger havde leveret bilen. 51 Købelovens Købelovens 1, stk Købsretten, s LBKG nr 237 om købeloven, 17, note LBKG nr 237 om købeloven, 17, note 65 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 16 of 36

17 Hvis genstanden går til grunde eller forringes som følge af genstandens egen beskaffenhed, vil det ikke anses som hændelig. Her er det 44, der gør det klart, at tidspunktet for risikoens/farens overgang er af stor betydning ift. om køberen kan benytte misligholdelsesbeføjelser. 56 Som det fremgår af ovenstående er udgangspunktet i 17, stk. 1, at risikoen for genstandens hændelige undergang eller forringelse går over på køberen ved levering. Der er dog undtagelser og risikoen kan overgå til køber før og/eller senere, jf. eksempelvis 17, stk. 2 eller 37. Det er nemlig således, at risikoovergangen kan ske allerede ved aftalens indgåelse, hvis sælger ikke er forpligtet til at levere. 57 Det kan f.eks. være tilfældet, hvis køber allerede er i besiddelse af genstanden, fordi vedkommende har lejet eller lånt den. Det kan også forekomme, at sælgeren skal beholde genstanden efter aftalens indgåelse og derefter udlejes til køberen, eller hvis køber selv skal foretage nogle foranstaltninger i stedet for sælgeren, for at få genstanden i besiddelse. Et andet vigtigt element er det faktiske leveringstidspunkt. Som tidligere nævnt, vil det være det faktiske tidspunkt for levering, der tages hensyn til og ikke det aftalte. Det betyder samtidigt at udskydelse af leveringstidspunktet er ensbetydende med udskydelse af risikoens overgang. Om udskydelsen af leveringstiden er aftalt i køberens interesse, er uden betydning, som det fremgår af U V, hvor køberen af hensyn til lagerplads, ikke kunne afhente et parti møbler. Køberen skulle dog betale købesummen, mens leveringstiden blev udskudt. Der blev ikke aftalt noget om risikoens overgang, og da møblerne gik til grunde i en brand på sælgerens lager, var sælgeren dermed ansvarlig og bar risikoen. Havde situationen været den, at købeaftalen var betinget, ville risikoen gå tilbage til sælgeren, hvis betingelserne ikke opfyldes, uanset om der var sket levering. 58 Det bekræftes af U H, om en hests pludselige død. Betingelsen var, at hesten inden d. 15 marts skulle undersøges og godkendes af køberens dyrlæge, men hesten døde allerede 2. marts inden den blev undersøgt eller godkendt. Sælgeren bar risikoen for hestens død pga. betingelsen, da risikoen ellers ifølge 17, stk. 1 var gået over på køberen ved leveringen. Køberen kunne derefter hæve købet. Se afsnit 5.2. om dommen specifikt GENUS- & SPECIESKØB En vigtig sondring i købeloven er, om der er tale om genus- eller specieskøb. En hurtig definition vil være, at specieskøb er en bestemt, individualiseret genstand, mens genuskøb er køb bestemt efter art, et ikkespecificeret køb. Ved species kunne der være tale om en specialfarvet sort Audi A8 med 19 fælger, der har kørt km., mens der ved genus kunne være tale om en fabriksny, ikke-specificeret Audi A8. Det vil være sværere for sælger, at erstatte den specificerede Audi A8, mens der ved genus er masser at vælge imellem. 59 Sondringen har betydning for parterne, idet sælger vil være dårligere stillet, hvis der er tale om et genuskøb. Køberen har flere misligholdelsesbeføjelser ved genuskøb, og kan eksempelvis kræve naturalopfyldelse, hvis genusgenstanden er gået til grunde. Er der derimod tale om specieskøb, vil køberen ikke kunne kræve naturalopfyldelse, hvis den specialfarvede Audi A8 med km. gik til grunde. 56 LBKG nr 237 om købeloven, 17, note LBKG nr 237 om købeloven, 17, note LBKG nr 237 om købeloven, 17, note Købsretten, s. 71 og Lærebog i obligationsret I, s. 41 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 17 of 36

18 Ved specieskøb er det nemt at se, hvem salgsgenstanden tilhører, da den er bestemt til en bestemt køber. Når der er tale om genuskøb, kræves der foranstaltninger, for at salgsgenstanden kommer frem til den rigtige køber. Der skal være en bevissikker konstatering af, at det afsendte genstand er bestemt til køberen. Derfor stilles der krav til sælgeren, som betingelse for risikoovergangen, om, at han underretter køberen, når genstanden er afsendt. I tilfælde af køb af almindelige genusgenstande, som er ment til andre end køberen, vil risikoen først gå over på køberen, når sælgeren har underrettet køberen. 60 En meget gammel, men klar dom omkring dette findes i U S, hvor et parti uld var solgt fob Island, men blev opbragt af englænderne på vej til København. 14 dage efter modtagelsen, meddelte sælgeren, at det afsendte var tiltænkt køberen. Risikoens overgang skete altså 14 dage efter, og køberen bar dermed ikke risikoen for den hændelige begivenhed. I U H gik en ladning majs, som skulle sælges til flere købere, til grunde, da skibet fra Amerika stødte på en mine i Nordsøen på vej til København. Sælgeren, der ellers kunne hæve handlen pro rata, hvis der skulle ske havari, forlis eller anden beskadigelse, kunne ikke slippe for risikoen, da han inden forliset ikke havde givet køberen besked om, at sælgeren havde tænkt sig at opfylde sin forpligtelse med ladningen, der var ombord på det forliste skib. Sidst, men ikke mindst omkring specieskøb i U V, hvor specialfremstillede møbler gik til grunde ved skibsforlis. Her var risikoen for møblernes hændelig undergang eller forringelse overgået til køber. At sælgeren ikke havde meddelt køberen om afsendelsen er ligegyldigt, da der er tale om specieskøb, og genstandene er kun tiltænkt den bestemte køber. Se U H i tilfælde af, at sælgeren under samme forsendelse har varer til flere køber, uden at det kan afgøres, hvad der tilhører hvem, er det sælgeres pligt at fordele skaden forholdsmæssigt mellem køberene. Det skal gøres opmærksom, at det først og fremmest er indholdet og fortolkningen af aftalen, der bestemmer hvorvidt, der er tale om genus- eller specieskøb. 61 Det er nemlig sådan, at det genuskøb ikke blot omfatter situationer, hvor der er tale om en vis mængde af en hvilken som helst genstande. Det betyder også f.eks., at 10 fladskærms tv fra en bestemt producent, også bliver anset som genus, hvor det bare hedder halvgenerisk køb. 62 Et andet element for at afgøre, om der er tale om genus- eller specieskøb, er forholdene på tidspunktet for aftalens indgåelse. Det kan ske, at sælgeren i løbet af handlen kommer i en situation, hvor købet ændrer karakter fra genus til såkaldte koncentration, idet valgmulighederne bliver mindre for hvilke genstande, sælgeren kan tilbyde. I visse relationer kan det betyde, at handlen helt skift karakter fra genus til species. 63 Handlen kan også skifte karakter ved aftale mellem parterne. Det skal dog ske inden opfyldelsen, at køber eksempelvis ønsker den specialfarvede Audi A8 fremfor en fabriksny. Køber kan derfor ikke ensidigt skifte handlens karakter fra genus til karakter uden aftale med sælgeren LBKG nr 237 om købeloven, 17, note Købsretten, s Købsretten, s Købsretten, s Købsretten, s. 72 og LBKG nr 237 om købeloven, 17, stk. 2, note 69 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 18 of 36

19 UNDTAGELSER Der findes nogle undtagelser for risikoens overgang ved levering, hvor det medfører, at risikoen går over til køberen før leveringen er sket. Disse undtagelser er købelovens 17, stk. 2 og KØBELOVENS 17, STK. 2 Denne bestemmelse gælder ikke i forbrugerkøb, jf. 1a, stk. 3. Bestemmelsen gælder desuden kun for specieskøb og i situationer, hvor der er sket koncentration, hvilket vil sige handlen har skiftet karakter fra genus- til specieskøb. 65 Derudover gælder stk. 2 kun ved afhentningskøb jf. 9, 66 hvor der er et tidsrum, køberen skal afhente salgsgenstanden i, f.eks. i løbet af dagen. 67 Det forudsætter, at den fastsatte tid er inde, for at genstanden kan hentes. I U V er det gjort klart, hvor aftale om salg af kvie blev indgået d. 6. september, hvor køberen dog senest skulle afhente kvien d. 1. oktober. Kvien blev syg inden d. 1. oktober, og riskoens overgang var allerede sket, hvilket medførte at køberen bar risikoen jf. 17, stk. 2. Risikoens overgang sker altså ved den første dag i den aftalte tidsrum. Der er dog den betingelse, at sælgeren skal holde genstanden rede, hvilket vil sige, at genstanden skal befinde sig der, hvor køber skal hente den. Eller hvis der er tale om bestillingskøb jf. 2, stk. 1, skal genstanden være færdigproduceret. Herudover skal sælgeren vise omsorg for genstanden, indtil køberen afhenter den. 68 Hvis der er tale om genstande sendt med skib, en såkaldt svømmende ladning, hvor sælgeren råder over genstanden via konnossement, vil risikoen i nogle tilfælde gå over på køberen med tilbagevirkende kraft, hvilket vil sige, at risikoen allerede går over på køberen ved genstandens afsendelse. Sælgeren skal som betingelse, kunne bevise, at varen ved afsendelsen var mangelfri. 69 Risikoens overgang sker ikke ved afsendelsen, hvis sælgeren har bestemt en svømmende ladning til opfyldelse, og der allerede er indgået en købeaftale. 70 Kan køber ikke afhente genstanden, og det skyldes fordringshavermora eller misligholdelse, vil 37 være den regulerende bestemmelse omkring risikoovergangen. 65 LBKG nr 237 om købeloven, 17, stk. 2, note 69 og Købsretten, s LBKG nr 237 om købeloven, 17, stk. 2, note Købsretten, s. 86 og LBKG nr 237 om købeloven, 17, stk Købsretten, s. 87 og LBKG nr 237 om købeloven, 17, stk. 2, note LBKG nr 237 om købeloven, 17, stk. 2, note LBKG nr 237 om købeloven, 17, stk. 2, note 71 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 19 of 36

20 KØBELOVENS 37 FORDRINGSHAVERMORA Denne bestemmelse handler om risikoens overgang, hvor køberens forhold har medvirket til, at genstanden ikke kan blive leveret. Risikoen skal have været gået over på køberen, før leveringen er sket. 71 Det betyder, at køberen skal være klar og forberedt på at modtage salgsgenstanden fra sælgeren, da det ellers giver sælgeren den rettighed at påberåbe sig fordringshavermora. Fordringshavermora er dermed til fordel for sælgeren. 72 Om det er køberen, der er skyld i det forhold, at sælgeren ikke kan levere er uden betydning. 73 Derudover er det en forudsætning for, at risikoen går over på køber, at frigørelsestiden er indtrådt. Foreligger der anteciperet fordringshavermora, vil risikoen ikke gå over på køberen. Hvis der er tale om fordringshavermora, påhviler risikoen køberen, indtil, hvis sælgeren benytter misligholdelsesbeføjelsen, at hæve købet iht. 33, jf. 28, hvor riskoen for genstandens hændelige undergang eller forringelse går tilbage til sælgeren. 74 Ved specieskøb er den eneste betingelse for risikoovergangen, at genstanden ikke leveres rettidigt pga. køberens forhold. Det gælder ved genuskøb nemlig også, at bestemte genstande er udskilt for køberen, hvilket vil sige, at det skal være bevissikker, hvis genstanden skulle gå til grunde. Der må nemlig ikke være nogen som helst tvivl om, at den pågældende genstand var den, sælgeren skulle bruge til at opfylde aftalen. 75 Denne foranstaltning får genusgenstanden til at ligne en speciesgenstande mere, en koncentration, og fordringshavermora vil være muligt. Ved ensidig udskillelse kan fordringshavermoraen gå over på køberen. Det skal som sagt være aftalt med sælgeren, hvis der skal ske en koncentration, hvorefter risikoen altså kan gå over på køberen. Udskillelse kan ske ved mærkning af køberens navn, eller ved overgivelse til fragtfører, adresse og navn. Om nødvendigt kan den bestemte mængde, dimensioner, farver, former osv., beskrives. Sælgeren behøver ikke meddele køberen om udskillelsen som udgangspunkt, blot udskillelsen er bevissikker. Udskillelsens tidspunkt, før eller efter køberen er kommet i fordringshavermora, har ingen betydning ift. bestemmelsen. 76 Sælgeren skal drage omsorg for genstanden i den tid, der er tale om fordringshavermora, jf. 33. Det er i køberens regning. Det må dog ikke være for belastende eller forulempende for sælger. Hvis køberen efter rimelig tid efter fordringshavermoraens indtræden ikke dukker op for at afhente genstanden, kan sælgeren vælge at sælge genstanden for køberens regning, efter at have underrettet køberen om det, jf. 34. Er der tale om letfordærvede varer, eller hvis opbevaring og omsorg løber op i større omkostninger for sælgeren, er sælgeren forpligtet til at sælge den pågældende genstand/vare. Kan sælger ikke sælge genstanden, fordi det praktisk set er umuligt, kan han bortskaffe genstanden og forlange udgifterne betalt af køberen jf Omvendt skal sælgeren, hvis der er overskud af salget, give det overskydende beløb til køberen, da aftalen ikke er hævet, mens købesummen kan beholdes af sælgeren LBKG nr 237 om købeloven, 37, note Købsretten, s LBKG nr 237 om købeloven, 37, note LBKG nr 237 om købeloven, 37, note Købelovens LBKG nr 237 om købeloven, 37, note Købsretten, s. 204 HA.Jur. bacheloropgave AAU side 20 of 36