Retningslinjer 2010 for ansøgning og bevilling af tips- og lottomidler til undervisning og folkeoplysning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer 2010 for ansøgning og bevilling af tips- og lottomidler til undervisning og folkeoplysning"

Transkript

1 Retningslinjer 2010 for ansøgning og bevilling af tips- og lottomidler til undervisning og folkeoplysning Tipssektionen Lone Kyhl/Charlotte Tang Oktober 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Retningslinjer vedrørende ansøgningsskema Punkt for punkt gennemgang af ansøgningsskema...3 Ad punkt 1: Oplysninger om ansøger... 3 Ad punkt 2: Indsatsområde, målgruppe, ansøgningsrunde... 3 Indsatsområde... 3 Generelle bemærkninger om indsatsområderne... 8 Målgruppe... 8 Tidsskriftspuljen... 8 Ansøgningsrunde... 8 Ad punkt 4: Formål og indhold... 9 Ad punkt 5: Projektplan... 9 Ad punkt 6: Tidsplan... 9 Ad punkt 7: Budget... 9 Ad punkt 8: Særlige oplysninger Behandlingstid for ansøgninger Retningslinjer til modtagere af bevillinger Bevillinger Udbetaling Ændringer i projekt Projektregnskab Udgivelser/produktioner m.v Salgsregnskab Bortfald af bevilling Tilbagebetaling Tilbagebetaling af restbevilling Tilbagebetaling, hvis bevillingen ikke er anvendt til formålet Tilbagebetaling, hvis afrapportering ikke indsendes Tilbagebetaling, hvis der er salgsoverskud Hvordan tilbagebetales Inddrivelse fra bevillingsmodtager...12 Bilag Bekendtgørelse nr. 769 af 29. august 2003 om regnskab og revision af tips- og lottomidler fordelt af Undervisningsministeriet til undervisning og folkeoplysning...13 Kapitel 1: Område...13 Kapitel 2: Regnskabsaflæggelse...13 Kapitel 3: Revision...14 Kapitel 4: Ikrafttrædelsesregler

3 1. Retningslinjer vedrørende ansøgningsskema Bemærk: Ansøgningen er først gyldig, når ansøgningsskemaet såvel er afsendt elektronisk, som udskrevet, underskrevet og indsendt med post og modtaget i ministeriet Punkt for punkt gennemgang af ansøgningsskema Følgende er en gennemgang af ansøgningsskemaet med kommentarer og vejledning til de centrale punkter: Ad punkt 1: Oplysninger om ansøger I princippet kan alle søge, men der er dog nogle begrænsninger: 1) Statsinstitutioner, selvejende institutioner, organisationer, foreninger o.l., hvis virksomhed sædvanligvis finansieres i henhold til gældende lovbestemmelser eller finanslovsbevillinger, kan ikke søge om tilskud til formål, som institutionen, organisationen, foreningen o.l. efter loven skal varetage og får bevilling til. Begrundelsen er, at tipsmidlerne ikke skal erstatte eller supplere offentlige tilskud til formål, som institutionen, organisationen eller foreningen har til opgave at varetage. 2) Bogforlag kan ikke søge støtte, men forfattere kan søge støtte til trykning af materialer på bogforlag. 3) Ansøgninger fra ansøgere vil blive afvist hvis ansøgerne: - Ikke har afsluttet igangværende støttede projekter til tiden eller ikke har aftalt en forlængelse med ministeriet. - Ikke har reageret på krav om tilbagebetaling af tipsstøtte fra ministeriet. - Eller i øvrigt har misligholdt igangværende projekter. CPR- eller CVR-nummeret skal oplyses, da eventuel støtte vil blive udbetalt til den NemKonto, der er tilknyttet CPR- eller CVR-nummeret. Når CVR-nummeret indtastes, vises tilgængelige P-numre. Ansøgeren bedes vælge det P-nummer, som hører til den institution eller den gren af virksomheden, som ansøger kommer fra, og navne- og adressefelterne udfyldes derefter automatisk. Ad punkt 2: Indsatsområde, målgruppe, ansøgningsrunde Indsatsområde Der skal i ansøgningen vælges et af nedenstående indsatsområder. Hvis ingen af indsatsområderne passer, vælges Andet. Bemærk: Ansøgninger, der vedrører et indsatsområde, prioriteres normalt forud for ansøgninger i kategorien Andet. 3

4 Styrket faglighed Naturfag Historie I forhold til grundskolen er bl.a. følgende temaer relevante: - Overgangen mellem undervisningen i natur/teknik og biologi, fysik/kemi og geografi. - Pigernes interesse for naturfagene og de faglige problemstillinger inden for fagene. - Tiltag, der fokuserer på klimarelaterede problemstillinger i undervisningen. I forhold til hf er bl.a. følgende tema relevant: - Praksisorienteret undervisning i naturvidenskab. I forhold til de erhvervsfaglige uddannelser er bl.a. følgende temaer relevante: - Tiltag, der sigter på at udvikle naturfagenes didaktik, herunder specielt fagenes praksisdimension og deres anvendelse i erhvervsmæssige sammenhænge. - Tiltag, der lægger vægt på anvendelse af ny teknologi. - Tiltag, der fokuserer på opbygning af naturfaglige læringsmiljøer, der kan inspirere og motivere. - Tiltag, der fokuserer på miljømæssige problemstillinger i forhold til produktion, service og logistik. - Tiltag, der kobler det naturfaglige med det innovative. Bemærkninger Tiltagene kan rette sig mod et bredt spektrum af initiativer, der sætter fokus på og skaber opmærksomhed om naturfagenes anvendelsesværdi. I forhold til grundskolen er følgende temaer relevante: - Undervisning i historiefagets kanonpunkter og kronologien heri. - Dansk kultur og historie. - Menneskets livsvilkår gennem tiderne set i sammenhæng med den historiske udvikling. - Demokratiets historiske udvikling i Danmark. I forhold til hf er bl.a. følgende tema relevant: - Praksisorienteret undervisning i historie. Musisk-kreative fag I forhold til grundskolen er bl.a. følgende temaer relevante: - Undervisning, der bygger bro mellem håndarbejde, sløjd og evt. billedkunst. - Fællessang og morgensang i skolen. - Samarbejdsmuligheder mellem folkeskole og kulturinstitutioner. - Evalueringsmetoder inden for folkeskolens praktiske/musiske fag. 4

5 I forhold til hf er bl.a. følgende tema relevant: - Praksisorienteret undervisning i de musisk-kreative fag. Internationalisering/globalisering Integrationstiltag I forhold til grundskolen og de erhvervsfaglige uddannelser er bl.a. følgende temaer relevante: - Viden om andre lande. - Sprogfærdigheder, herunder især engelsk. - International kultur- og samfundsforståelse. - Viden om andre lande. I forhold til grundskolen er bl.a. følgende temaer relevante: - Styrkelse af læsefærdigheder og faglighed generelt hos tosprogede elever. Det gælder både i forhold til den pædagogiske udvikling af undervisningen og rammerne for den pædagogiske udvikling. - Nye veje i inddragelse af tosprogede forældre i skolens undervisning. Kommunikationen og forældrenes støtte til eleven er oftest mere omfattende i de danske familier end i familier med anden etnisk baggrund. Forældrene bør inddrages bedre som kompetencepersoner i deres børns skolegang. I forhold til de erhvervsfaglige uddannelser er bl.a. følgende temaer relevante: - Tiltag, der får flere etniske unge til at begynde på en uddannelse. - Tiltag, der udvikler metoder og redskaber til øget fastholdelse af etniske unge i den påbegyndte uddannelse. - Tiltag, der tager fat på særlige problemstillinger i forbindelse med fastholdelse i en påbegyndt uddannelse for henholdsvis unge etniske mænd og unge etniske kvinder. Bemærkninger Der vil vedrørende de erhvervsfaglige uddannelser blive lagt vægt på, at projekterne kan bidrage til regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at der er fokus såvel på etniske unge fra uddannelsesfremmede miljøer, som på etniske unge, som i øvrigt har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. It-baserede undervisningsmaterialer og anden fremme af it i undervisningen Der kan søges støtte til projekter, som understøtter en øget anvendelse af it-baserede undervisningsmaterialer og anden brug af it i undervisningen med henblik på at integrere it i fagene. I forhold til grundskolen og de erhvervsrettede uddannelser kan projekterne bl.a. handle om: - Inddragelse af mobile enheder i undervisningen, herunder elevernes egne enheder som mobiltelefoner og bærbare computere, samt udvikling af undervisningsmaterialer hertil gerne med udnyttelse af web 2.0 værktøjer. 5

6 - Udvikling af undervisningsforløb baseret på brug af interaktive whiteboards - Udvikling og tilpasning af mindre netbaserede, interaktive læringsmoduler, som kan understøtte elevernes muligheder for at træne færdigheder og få illustreret faglige sammenhænge m.v. - Metoder og redskaber til bedre udnyttelse af it i fagene. - Faglig videndeling, herunder videndeling mellem lærere og elever samt mellem skole og forældre. - Metoder og redskaber rettet mod ledelsens arbejde med at integrere it i undervisningen. - Understøttelse af lærernes kompetenceudvikling. Bemærkninger Der lægges vægt på, at projekterne bidrager til at understøtte videndeling og bedre læring gennem brug af it, herunder at der sættes fokus på det faglige udbytte ved anvendelse af it. Det forudsættes, at projekterne og det udviklede materiale bliver tilgængeligt på Bæredygtig udvikling, herunder klimaundervisning Generelle temaer for indsatsområdet: - Samspil mellem naturfag og de øvrige fag, herunder samfundsfag. - Anvendelsesorienteret tilgang til undervisning om bæredygtig udvikling. - Etablering af samarbejde mellem skoler og uformelle læringsmiljøer dvs. private og offentlige virksomheder (fx kommunernes tekniske forvaltninger), museer, frivillige organisationer, oplysningsforbund m.v. - Bæredygtighedsformidling fra uddannelsessøgende (skolebørn, gymnasieelever, lærerstuderende etc.) til samfundet. I forhold til klimaundervisning har følgende temaer særlig interesse både i relation til grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser (primært læreruddannelsen): - Viden om klimaet og klimapåvirkninger samt klimaændringers vejrmæssige konsekvenser. - Handlemuligheder for den enkelte person, institution eller virksomhed. - Teknologiske, økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige muligheder og udfordringer. - Udviklingen af fremtidens teknologier og produktionsformer. - Internationalt skolesamarbejde om klima, dog gives der ikke tilskud til rejser. Sund livsstil og motion I forhold til grundskolen er bl.a. følgende temaer relevante: - Forbedret bevægelse, fysisk aktivitet og motion. - Sund madkultur, madordninger og kost. - Trivsel, omsorg og familieliv. I forhold til de erhvervsfaglige uddannelser er bl.a. følgende temaer relevante: - Bedre sundhed i unges hverdag. - Trivsel og sunde omgivelser. - Kampen mod fedmeepidemien bedre kostvaner og mere fysisk aktivitet. - Indsats mod rusmiddelkulturen. - Støttefunktioner udvikling og monitorering af unges sundhed og trivsel. 6

7 Talentudvikling Nordisk venskab Der kan søges støtte til en række formål om at udvikle og indarbejde talentudvikling i uddannelsessystemet: - Oparbejdelse og udbredelse af viden til skoler, uddannelsesinstitutioner og praktiksteder om, hvordan man spotter talenter, og hvilke udfordringer disse elever har behov for både fagligt, i læringssituationen samt mentalt og socialt. - Udbredelse af viden blandt forældre, ledere og lærere og oplæringsansvarlige i virksomhederne om, hvordan man imødekommer behovet hos talentfulde elever. - Udvikling og implementering af en fælles forståelse hos skoleejerne, de enkelte skolers bestyrelser, ledelse og lærere for, hvordan udfordringen af de dygtigste og mest talentfulde elever kan indgå som en naturlig del og i en generel målsætning for skolernes virke. - Udvikling af særlige aktivitets- og udviklingsmuligheder for talenter i skolen, på praktikpladsen og på uddannelsesinstitutionerne i øvrigt. - Opsamling og formidling af resultater og erfaringer om talentfulde børn og unge, herunder især i relation til identificering og strategier. I forhold til grundskolen, ungdomsuddannelserne samt læreruddannelsen kan projekterne bl.a. handle om: - udarbejdelse af undervisningsmateriale, der styrker lærernes faglighed med henblik på undervisning i norsk og svensk sprog. - Udvikling af didaktiske metoder, der støtter lærernes undervisning i og alle de nordiske landes sprog og kulturfællesskab. - Udvikling af fx it-baserede materialer, der kan styrke elevernes kommunikation med elever i andre nordiske lande. - Projekter, der sigter mod at belyse forskellige tilgange til et bestemt emne set fra de andre nordiske landes vinkel. - Projekter, der sigter mod indkredsning af begrebet nordiske venskaber, herunder ligheder og forskelle mellem landene. - En undersøgelse af danske elevers kendskab til de andre nordiske landes kultur og samfundsforhold. - De udviklede materialer kan være bøger, film eller elektroniske medier. Det er en fordel, hvis der ikke skal bruges penge til distribution. - Den nordiske vinkel skal være tydelig, og den må gerne omfatte alle nordiske lande og de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Bemærkninger Projekterne må gerne involvere flere institutioner, faglige foreninger, organisationer (NGO er) eller netværk. Kulturarv I forhold til stx er bl.a. følgende temaer relevante: - Forholdet mellem den danske, den europæiske og den globale kulturarv. - Betydningsfulde kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud 7

8 Mobning I forhold til grundskolen er bl.a. følgende temaer relevante: - Antimobbestrategier. Det følger af den seneste ændring af folkeskoleloven, at skolebestyrelserne skal fastsætte værdiregelsæt for skolen, herunder en overordnet antimobbestrategi. Tiltag, der kvalificerer arbejdet med antimobbestrategier er derfor relevante. - Forældres rolle og eventuelle muligheder for indgriben i forhold til mobning. - Lærer-elev-relationer i folkeskolen. Generelle bemærkninger om indsatsområderne Projekterne kan rette sig mod et bredt spektrum af undervisningsformer, der gerne må være aktivitetsbaserede og opmærksomhedsskabende, og som gerne må involvere samarbejde mellem forskellige skoler, institutioner og virksomheder. For at sikre den bedst mulige udbredelse af de enkelte projekter skal de tilrettelægges, så det er umiddelbart klart for lærerne, hvordan en bestemt aktivitet kan indgå i undervisningen og medvirke til opfyldelse af fagenes og uddannelsernes mål. Der lægges vægt på, at det enkelte projekt er bredt økonomisk funderet med flere bidragsydere og en væsentlig medfinansiering. Institutioner og andre, der medvirker i de enkelte projekter, skal være parat til selv at bidrage til at skabe og udbygge relevante netværk samt deltage i møder med henblik på erfaringsudveksling m.m. Det enkelte projekt skal indeholde en udviklingsplan, der gør det muligt at stille materialer og erfaringer til vederlagsfri rådighed for andre interesserede. Hvor det er relevant, vil der blive lagt vægt på, hvordan det enkelte projekt bliver evalueret i forhold til anvendelighed, udbredelse og hvorvidt projektet oversættes til flere sprog med henblik på at blive stillet til rådighed på Internettet for andre lande og eventuelt i forbindelse med internationalt skolesamarbejde, herunder sprogundervisning. Målgruppe Der skal i ansøgningen kun anføres den målgruppe, som projektet primært er rettet imod. I bilag om ansøgningens indhold kan andre målgrupper anføres, hvis projektet skønnes at have relevans for flere målgrupper. Specielt vedrørende målgruppen folkeoplysning bemærkes: Folkeoplysning er den undervisning, virksomhed m.v., der tilbydes efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet. Ansøgningen skal have relation til en af de to lovgivninger. Tidsskriftspuljen Puljen bevilges ved det årlige aktstykke til delvis finansiering af trykning af tidsskrifter med pædagogisk formål m.v. Ansøgningsrunde Hovedreglen er, at der skal søges til den årlige fordeling, herunder Tidsskriftspuljen. Ansøgningsperiode 1. oktober 1. december. 8

9 Der er dog mulighed for løbende at søge Rådighedspuljen, der anvendes til ansøgninger, som har brug for støtte her og nu, samt til ansøgninger, der er absolut støtteværdige, men er indsendt for sent til den årlige fordeling. Da ansøgningerne til Rådighedspuljen ikke kan indgå i ministeriets samlede prioritering, er støttebeløbene til det enkelte projekt typisk mindre end i hovedfordelingen, ligesom puljens størrelse er begrænset. Puljen uddeles efter først-til-mølle princippet. Ad punkt 4: Formål og indhold Det er vigtigt, at projektets relevans for undervisningen beskrives klart i formål og indhold. Ad punkt 5: Projektplan Projektplanen skal medsendes, og den skal omfatte en beskrivelse af de tidsmæssige faser i projektet. I andre bilag om ansøgningens indhold skal der redegøres for den undervisningsmæssige relevans - bl.a. i forhold til læreplaner og vejledninger for de(t) fag, som projektet har tilknytning til. Ansøger skal også angive sin vurdering af projektets nyhedsværdi i forhold til andre lignende materialer på markedet. Ad punkt 6: Tidsplan Der ydes ikke støtte til projekter eller aktiviteter, der allerede er gennemført eller afholdt. Projektets slutdato skal angive den dato, hvor produkt og regnskab forventes indsendt til ministeriet. Ad punkt 7: Budget Ministeriet støtter køb af tjenesteydelser. Det vil sige ydelser købt ude i byen, for eksempel til trykning og udsendelse af materialer, leje af udstyr og andet, annoncering, produktion af hjemmesider, online spil, DVD er, Cd-rom er, film, køb af ekstern konsulentbistand m.v. Ministeriet yder normalt ikke støtte til: - Løn, honorarer og andre løbende driftsudgifter. - Kursusforløb eller andre årligt tilbagevendende begivenheder. - Ombygninger og anskaffelser. - Rejser og studieophold. Dette skyldes, at formålet med ministeriets tips- og lottomidler er at støtte projekter og formidling heraf. Af praktiske grunde ydes der ikke støtte til løn m.v., da ministeriet dels ikke har kompetence til at vurdere lønnens størrelse, dels ikke ønsker at administrere lønudbetalinger med bidrag til skat, ATP og feriepenge. Løn til egen arbejdsindsats kan fx indgå som egenfinansiering, jf. pkt. 8 nedenfor. Ansøgt beløb Det ansøgte beløb skal angives. Der ydes normalt ikke støttebeløb på under kr. Ansøger skal vedlægge et udspecificeret budget, der skal indeholde en tidsplan for, hvornår udgifterne forventes afholdt samt angivelse af, hvornår en bevilling ønskes udbetalt. Udbetaling af bevillingen skal følge projektets udgiftsforløb. 9

10 Ad punkt 8: Særlige oplysninger Årsagen til søgning fra Rådighedspuljen Ansøgninger skal som hovedregel indsendes til den årlige fordeling med frist 1. december. Det skal derfor begrundes nærmere, hvorfor ansøgeren undtagelsesvis ikke mener, at ansøgningen kan afvente fristen 1. december med efterfølgende fordeling i maj/juni året efter. Andre finansieringskilder Der kan for eksempel være tale om tilskud fra andre ministerier, fonde o.l. Ministeriet har ikke mulighed for at fuldfinansiere, derfor stilles der krav om medfinansiering i form af egenfinansiering eller støtte fra anden side ved større projekter. Produktets tilgængelighed Ansøgninger om støtte til produkter, der udsendes gratis til uddannelsesinstitutioner eller lægges gratis tilgængelige på internettet, prioriteres normalt højere ved tildeling af støtte end produkter, der sælges med en fortjeneste, som ansøgeren får. Ved salg af materialet skal et eventuelt overskud eller dele af det efterfølgende tilbagebetales til ministeriet. Ansøgeren skal stå inde for, at formålet ikke er af lokal karakter. Det betyder, at produktet kan anvendes landsdækkende eller landsdelsdækkende. Klagemuligheder Ansøger har mulighed for at klage til ministeriet over afgørelsen, hvis der fremkommer nye oplysninger, som ikke tidligere har været ministeriet bekendte, og som kan bevirke, at ministeriet må genoverveje ansøgningen. Den efterfølgende afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, da afgørelsen bliver truffet på ministerens vegne. 2. Behandlingstid for ansøgninger Bemærk: Svar på ansøgninger til fristen 1. december sendes i maj/juni, når Folketingets Finansudvalg har tiltrådt fordelingen af tips- og lottomidlerne. Før det tidspunkt kan ministeriet hverken skriftligt eller mundtligt oplyse om ansøgningernes behandling. For ansøgninger til Rådighedspuljen må påregnes en behandlingstid på 1-2 måneder. 3. Retningslinjer til modtagere af bevillinger 3.1. Bevillinger Der gives enkeltbevillinger som projekttilskud til konkrete formål/budgetposter Udbetaling Bevillingen udbetales på de(n) i bevillingsbrevet anførte dato(er) for projektets gennemførelse. Ministeriets regnskabssektion foretager udbetalingen til bevillingsmodtagers NemKonto. Udbetalingen af bevillingen skal følge projektets udgiftsforløb. Bevillinger over 0,3 mio. kr. udbetales i rater. 10

11 3.3. Ændringer i projekt Hvis der undervejs ønskes foretaget ændringer i det oprindelige budget, tidsplan eller omfang af projektet m.v., skal ministeriet godkende ændringerne Projektregnskab Der indsendes regnskab for bevillingens anvendelse til ministeriets Tipssektion. Regnskabet skal være udformet, så de budgetposter, som ministeriet har givet støtte til, klart kan aflæses. Læs nærmere i Bilag 1: Bekendtgørelse om regnskab og revision af tips- og lottomidler fordelt af Undervisningsministeriet til undervisning og folkeoplysning Udgivelser/produktioner m.v. Bøger, blade, film, Cd er, videoer m.v., som udgives/produceres med støtte herfra, skal indsendes i 2 eksemplarer med angivelse af bevillingens sagsnummer. Fremsendelsen bør primært ske i forbindelse med fremsendelse af regnskab. I materialet skal der stå, at materialet er støttet af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler Salgsregnskab Bevillingsmodtager skal indsende salgsregnskab for udgivelsesåret og for det efterfølgende kalenderår, hvoraf både udgifter og indtægter skal fremgå Bortfald af bevilling Hvis bevillingen ikke er blevet anvendt inden 2 år fra bevillingsdatoen, bortfalder den, medmindre andet er skriftligt aftalt med ministeriets Tipssektion. Er den udbetalt, skal den tilbagebetales Tilbagebetaling Tilbagebetaling af restbevilling Et eventuelt restbeløb af bevillingen skal tilbagebetales til ministeriet Tilbagebetaling, hvis bevillingen ikke er anvendt til formålet Bevillingen skal anvendes til det i bevillingsbrevet angivne formål (udgiftsposter jf. det indsendte budget), medmindre ministeriets Tipssektion skriftligt har godkendt en ændret anvendelse. I modsat fald vil bevillingen eller den del af bevillingen, som er anvendt til dækning af udgiftsposter, der ikke er i overensstemmelse med bevillingsbrevet, blive krævet tilbagebetalt til ministeriet Tilbagebetaling, hvis afrapportering ikke indsendes Modtager ministeriets Tipssektion ikke den krævede afrapportering (udgivelser/produktioner i to eksemplarer og regnskab), vil bevillingen blive krævet tilbagebetalt Tilbagebetaling, hvis der er salgsoverskud Bevilling til udgivelser/produktioner gives med forbehold om, at der skal ske tilbagebetaling, hvis materialet sælges og viser sig overskudsgivende. Der afkræves salgsregnskab fra bevillingsmodtageren i udgi- 11

12 velsesåret og det efterfølgende kalenderår. Hvis der er flere tilskudsgivere, kan der være tale om forholdsmæssig tilbagebetaling Hvordan tilbagebetales Bevillingen/del af bevillingen tilbagebetales til ministeriet på reg. nr. 0216, konto , Danske Bank med angivelse af bevillingens sagsnummer Inddrivelse fra bevillingsmodtager Modtager ministeriet efter en rykkerprocedure ikke en krævet tilbagebetaling, vil sagen uden videre varsel blive overdraget til SKAT med anmodning om inddrivelse af beløbet. 12

13 Sags nr.: Bilag 1 Bekendtgørelse nr. 769 af 29. august 2003 om regnskab og revision af tips- og lottomidler fordelt af Undervisningsministeriet til undervisning og folkeoplysning I medfør af 7 B i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 204 af 17. august 2008 om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og andre love og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb, fastsættes: Kapitel 1: Område 1. Bekendtgørelsen omfatter regnskabsaflæggelse og revision af tilskud efter lovens 6 C, stk. 1, nr. 3, til undervisning og folkeoplysning, som Undervisningsministeriet fordeler i medfør af lovens 6 C, stk. 4. Kapitel 2: Regnskabsaflæggelse 2. Tilskudsmodtager skal aflægge regnskab for tilskud modtaget efter lovens 6 C, stk. 1, nr. 3. Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 2. Regnskabet skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt eller hele den tilskudsudløsende aktivitet. Tilskud m.v. fra anden side til samme projekt eller aktivitet skal specificeres i regnskabet. Stk. 3. Inden for den i bevillingsbrevet fastsatte frist indsender tilskudsmodtager følgende materiale til Undervisningsministeriet: 1) Regnskab for projektet eller aktiviteten underskrevet af tilskudsmodtager eller tilskudsmodtagers ledelse. Hvis tilskudsmodtager er en selvejende undervisningsinstitution skal regnskabet være revideret og påtegnet af institutionens revisor. 2) En kortfattet beretning om anvendelsen af tilskudsmidlerne, hvoraf det skal fremgå, hvordan og i hvilken grad formålet med tilskuddet er blevet opfyldt. 3) Ved tilskud til udgivelser eller produktioner i form af bøger, blade, film, Cd er, videoer m.v. skal der indsendes to eksemplarer heraf til Undervisningsministeriet. Stk. 4. Ved projekter eller aktiviteter, der løber over længere tid end 12 måneder, og hvor tilskuddet er på kr. og derover, skal tilskudsmodtager senest 31. marts året efter det regnskabsår, hvor tilskuddet er udbetalt, indsende delregnskab, jf. stk. 3, nr. 1, og delberetning, jf. stk. 3, nr. 2, til Undervisningsministeriet. Ved projektets eller aktivitetens afslutning indsender tilskudsmodtager materiale til Undervisningsministeriet som fastsat i stk

14 Sags nr.: Stk. 5. Alle regnskabsbilag skal i overensstemmelse med bogføringsloven opbevares i 5 år fra udgangen af regnskabsåret og på begæring fremsendes til Undervisningsministeriet. Kapitel 3: Revision 3. Revisionens omfang er afhængigt af tilskuddets størrelse. Stk. 2. Regnskab for tilskudsbeløb under kr. revideres ikke. Stk. 3. Regnskab for tilskudsbeløb mellem kr. og kr. gennemgås og underskrives af en regnskabskyndig person, som ikke behøver at være revisoruddannet. Revisor skal være uafhængig af tilskudsmodtagers virksomhed og må ikke have nogen personlig eller økonomisk interesse i revisionens udfald. Hvis tilskudsmodtager er en selvejende undervisningsinstitution revideres og påtegnes regnskabet af institutionens revisor. Stk. 4. Regnskab for tilskudsbeløb på kr. og derover revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes Revision eller af andre kommunale revisionsorganer. 4. Revision foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om 1) regnskabet er rigtigt, og 2) de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for de givne tilskud, med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Stk. 3. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de modtagne midler, som regnskabet omfatter. Stk. 4. I tilfælde af revisorskift i løbet af regnskabsåret skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grunden til fratrædelsen. 5. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. 6. Ved revisionen skal revisor efterprøve, 1) om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, 2) om tilskudsbetingelserne er opfyldt, herunder vilkår i bevillingsbrevet, 3) om tilskuddet er anvendt efter formålet, 4) om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed, og 5) om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Undervisningsministeriet om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede. 14

15 Sags nr.: Stk. 2. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser. 7. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendige for udførelsen af sit hverv. 8. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks skriftligt at give tilskudsmodtager meddelelse derom, samt påse, at denne inden 3 uger giver ministeriet meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere ministeriet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at aktivitetens eller projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde. 9. Det reviderede regnskab forsynes med en revisionspåtegning efter den for revisor gældende erklæringsbekendtgørelse, og det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Forbehold skal fremgå af påtegningen. Stk. 2. Revisor skal afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf. 6. Beretningen kan afgives i tilslutning til påtegningen eller i en revisionsprotokol. Stk. 3. Revisionsberetningen eller revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til Undervisningsministeriet sammen med det påtegnede regnskab. Kapitel 4: Ikrafttrædelsesregler 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2003 og har virkning for tilskud, der bevilges efter denne dato. Undervisningsministeriet, den 29. august 2003 P.M.V. Lars Mortensen Styrelseschef /Henning Kraiberg Knudsen 15