Bedre og billigere byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre og billigere byggeri"

Transkript

1 Bedre og billigere byggeri Maj 2007

2 Bedre og billigere byggeri Økonomi og Erhvervsministeriet, maj 2007

3 Bedre og billigere byggeri Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf: Mail: Publikationen kan også hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside Oplag stk. Pris 125,00 kr. inkl. moms ISBN Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: Design Schultz Grafisk A/S Trykt i Danmark, maj 2007 af Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotholmsgade København K Tlf.:

4 Forord Danmark er blandt verdens mest velstående lande. Vi har en lav arbejdsløshed, og der er et solidt overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser men det er ikke en selvfølge, at fremtiden vil fortsætte under de samme vilkår. Derfor er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på, at vækstvilkårene er på plads for hele erhvervslivet. Dansk erhvervsliv skal have fremtidsrettede vækstvilkår i en stadig mere global verden. Rammerne skal fremme bedre og billigere produkter, der kan matche de markeder, der omgiver os. Globaliseringen giver nye muligheder for at udbygge velstanden i Danmark. Derfor må vi hele tiden være parate til forandring og nytænkning. Det gælder også i byggeriet, der i kraft af sin størrelse har stor betydning for udviklingen i den danske økonomi. Forskellige rapporter og analyser om udvikling og konkurrence i den danske byggesektor har peget på en række udfordringer i sektoren. Byggeriets parter har erkendt mange af disse udfordringer og arbejder konstruktivt sammen med regeringen om at løse dem. Samtidig ser vi heldigvis også, at byggeriet på visse punkter er internationale frontløbere. Det gælder fx digitalisering af byggeriet og i danske rådgivervirksomheders engagement på fjerne markeder. For at fastholde og udbygge positionen som et af verdens rigeste lande skal også byggeerhvervet bidrage. Vi skal have mere konkurrence, mere kvalitet, færre administrative byrder, og mere arbejdskraft og innovation i den danske byggebranche. Denne handlingsplan bidrager med sine 24 initiativer til at gøre dansk byggeri bedre og billigere og er samtidig en byggesten i regeringens bestræbelser på, at Danmark bliver verdens mest konkurrencedygtige økonomi i Regeringen kan imidlertid ikke løfte opgaven alene. Det er afgørende, at erhvervet spiller med. Det er i sidste instans virksomhederne, der gennemfører den nødvendige forandring. Det er mit håb, at byggebranchen vil tage konstruktivt imod dette initiativkatalog og endvidere bidrage med egne tiltag for at opnå bedre og billigere byggeri. Handlingsplanen er derfor også et oplæg til fortsat dialog med byggeriet. Bendt Bendtsen

5

6 Indholdsfortegnelse Resume 7 1 Byggeriets aktuelle situation Byggeriets pris og kvalitet Konkurrence i byggeriet Administrative og økonomiske byrder for byggebranchen Øget forskning og innovation i byggeriet Opkvalificeret arbejdskraft i byggeriet 33 2 Forslag til initiativer Mere for pengene i offentligt byggeri 37 Initiativ nr. 1 Totaløkonomi i byggeriet 39 Initiativ nr. 2 Anvendelse af bedste praksis i offentlige byggeprojekter 43 Initiativ nr. 3 Længerevarende samarbejder i det offentlige byggeri 47 Initiativ nr. 4 Klare og bedre regler for offentlig-privat samarbejde 50 Initiativ nr. 5 Synliggørelse af kvalitet nøgletal for rådgivere og bygherrer 52 Initiativ nr. 6 Mere energieffektive bygninger og boliger 55 Initiativ nr. 7 Mere vinterbyggeri 58 Initiativ nr. 8 Danmark i førertrøjen på digitalt byggeri 60 Initiativ nr. 9 Arkitektonisk kvalitet i det statslige byggeri Mere konkurrence 64 Initiativ nr. 10 Initiativ nr. 11 Initiativ nr. 12 Initiativ nr. 13 Lettere handel med byggematerialer Fair konkurrence på byggevarer Flere udbud på fremmedsprog Måling af kvalitet i byggeriet Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse 73 Initiativ nr. 14 Obligatorisk byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri 74 Initiativ nr. 15 Initiativ nr. 16 Bekæmpelse af skimmelsvamp i nybyggeri Bedre forbrugerbeskyttelse i håndværkersager Administrative forenklinger 81 Initiativ nr. 17 Hurtighed og kvalitet i den byggetekniske sagsbehandling 82

7 Initiativ nr. 18 Offentliggørelse af kommunernes byggesagsbehandlingstider 84 Initiativ nr. 19 Reduktion af de administrative byrder i forbindelse med byggeriets autorisationsordninger (el, vvs og kloak) 86 Initiativ nr. 20 Nyt forenklet bygningsreglement (BR 07) Øget forskning og innovation i byggeriet 900 Initiativ nr. 21 Forstærket forskning, udvikling og videnformidling 92 Initiativ nr. 22 Øget internationalt samarbejde i byggeriet Arbejdskraft og kompetencer Initiativ nr. 23 Øget informationsindsats i forbindelse med nedslidning Initiativ nr. 24 Mere fleksible uddannelser i forhold til autorisationsordninger

8 Resume Det er regeringens mål, at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige økonomi i For at nå dette mål er der brug for, at alle sektorer bidrager også byggesektoren. Denne handlingsplan indeholder 24 initiativforslag, der skal bidrage til byggeriets fortsatte udvikling. Initiativerne vender sig både mod offentlige bygherrer, forbrugere og mod selve branchen. Initiativkataloget er regeringens bidrag til at møde byggeriets udfordringer. Skabelse af resultater i erhvervet beror dog primært på virksomhedernes egen indsats. Derfor skal nye initiativer så vidt muligt foregå i et konstruktivt samarbejde med erhvervet. Det danske byggeerhverv har i dag internationale styrkepositioner inden for fx digitalisering, rådgivning, arkitektur og en række byggevarer, som eksporteres til mange lande. Det vidner om effektive virksomheder med en høj konkurrencedygtighed. Imidlertid er der generelt i byggebranchen en række udfordringer, der skal tackles. Udfordringen er først og fremmest, at byggeriet skal levere en høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris og med en effektiv ressourceanvendelse. Tilgængelige data indikerer, at prisen på byggeri ligger højere i Danmark end i beslægtede lande, samtidig med at fejl og mangler er udbredt, og at produktiviteten kun er vokset langsomt. Det er vanskeligt præcist at måle kvalitet i byggeriet, men alt tyder på, at der her er et væsentligt rum for forbedring på en række områder. Fx skal der være en stadig indsats mod fejl og mangler i byggeriet. Endvidere er der fortsat brug for en indsats på miljø- og energiområdet. Det er regeringens ønske at fremme udviklingen af miljø- og energirigtige løsninger, når der bygges. I de fleste erhverv vil hård international konkurrence hurtigt sørge for, at der rettes op på evt. problemer med prisniveau, effektivitet og kvalitet i et givet land. Øget international konkurrence er da også en af udfordringerne for byggeriet, særligt inden for handel med byggevarer. Øget international konkurrence i de udførende erhverv vil også bidrage til øget effektivitet og afdæmpning i priserne. Dette vidner det stigende antal byggevirksomheder fra fx Østeuropa om. 7

9 En anden udfordring for byggeriet er, at virksomhederne skal forholde sig til mange komplicerede regelsæt. Dette er navnlig svært for de mange små virksomheder i byggeriet, som sjældent har en stor administrativ kapacitet. Derfor er det vigtigt, at der løbende sker administrative forenklinger i offentlige love og regler, og at virksomhederne tager ny digital teknologi til sig. Herved kan håndteringen af information, regelsæt mv. lettes betragteligt. En tredje udfordring for byggeriet er investeringer i fremtiden i innovation. Innovation drevet af forskning og udvikling er ikke udbredt i byggeriet, med undtagelse af større materialeproducenter. Regeringen øger gradvist de offentlige FoU-investeringer i de kommende år bl.a. på energi- og miljøområdet, ligesom EU s rammeprogrammer også indeholder betydelige midler. Her står byggeriet overfor en væsentlig udfordring med selv at investere og skabe kontakter til forskningsmiljøer i ind- og udland. Innovation drevet frem af kontakten til kunderne brugerdreven innovation vil formentlig fortsat være langt den vigtigste innovationskilde i byggeriet. Her er der også en udfordring for byggeriet i at investere mere i systematisk forståelse af kundernes fremtidige behov. Endelig mangler byggeriet arbejdskraft. Det giver kapacitetsbegrænsninger i virksomhederne og utilfredshed blandt kunderne. Mange medarbejdere forlader branchen for tidligt, samtidig med at der er en utilstrækkelig efteruddannelse af medarbejdere. Som arbejdsmarkedet ser ud på nuværende tidspunkt, vil denne udvikling fortsætte. Byggeriet har selv sat en række initiativer i gang, bl.a. med at tiltrække nydanskere til erhvervet, hvilket er positivt. Der er i de seneste 5 år gennemført en række initiativer, der har haft til formål at forbedre udviklingen i erhvervet, se boks. Initiativer har lang gennemslagstid i branchen, hvor et byggeprojekt ofte tager 1½-2 år fra planlægning til afslutning. De fleste initiativer har således ikke opnået fuld effekt endnu.

10 Udvalgte initiativer med betydning for byggeriet siden 2001 Siden 2001 er der blevet udsendt 315 ud af de i alt ca. 460 EU-standarder for byggevarer. Det muliggør en betydelig større handel med byggevarer over grænserne. Handlen er nu i kraftig vækst. Fra 2004 har samtlige statslige bygherrer skullet foretage en systematisk vurdering af, om der i konkrete byggerier skal bruges partnering og Offentlig- Privat Partnerskab (OPP). Fra 2005 har entreprenørvirksomheder skullet aflevere nøgletal i statslige byggerier. Det vil også gælde i den almene sektor fra Nøgletal skal være en konkurrenceparameter, så der i stigende grad konkurreres på både pris og kvalitet. Siden 2005 har byggeriets parter sammen med offentlige myndigheder gennemført en handlingsplan mod fejl og mangler. Handlingsplanen har indtil videre bl.a. medført en fælles standardaftale for forbrugerne ved håndværkerydelser, og en uddannelsesindsats over for håndværksuddannelserne. Fra 2006 har håndværkere uden autorisation lovligt kunnet udføre simple arbejder på el- og vvs-området. I 2006 har regeringen taget initiativ til at revidere og liberalisere østaftalen (aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked) med henblik på at smidiggøre overgangen til det fælles indre arbejdsmarked. Det er kommet bl.a. byggeriet til gavn. Fra 2006 er energikravet til nybyggeri i Bygningsreglementet skærpet med %, og der er indført krav til eksisterende bygninger i forbindelse med større renoveringer. Fra 2006 har Dansk Byggeri samt Håndværksrådet været repræsenteret i de regionale vækstfora. Forslag til byggeriets udviklingspotentiale indgår derfor direkte i arbejdet med at formulere de nye regionale erhvervsudviklingsstrategier. Fra 2007 har regeringen etableret en forebyggelsesfond med henblik på at undgå nedslidning og dermed tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, herunder byggeriet. Fonden har en samlet kapital over de næste 10 år på 3 mia. kr. Fra 2007 er de nye digitale statslige bygherrekrav om Det Digitale Byggeri trådt i kraft. Dermed er det første store skridt til digitalisering af det danske byggeri taget, hvilket kan bringe Danmark i en international førerposition.

11 Selv om disse initiativer i de kommende år vil bidrage til en positiv udvikling af byggeriet, vurderer regeringen, at der er behov for yderligere initiativer. Tilsvarende påskønnes det, at byggeriets parter selv arbejder med en række yderligere initiativer, bl.a. for at nedbringe fejl og mangler i byggeprocessen. Kapitel 2 indeholder de konkrete initiativforslag. De er opdelt i 6 indsatsområder, der retter sig mod de væsentligste udfordringer for byggeriet, som er nævnt oven for. De første tre indsatsområder ( Mere for pengene i offentligt byggeri, Mere konkurrence og Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse ) retter sig mod at forbedre pris- og kvalitetsforholdet med det mål at få mest muligt for pengene, når der bygges. De sidste tre indsatsområder ( Administrative forenklinger, Øget forskning og innovation og Arbejdskraft og kompetencer ) adresserer de øvrige udfordringer. Initiativerne under indsatsområdet Mere for pengene i offentligt byggeri sigter mod at bistå den offentlige bygherre til at få mere for pengene i sit byggeri. Det er hensigten at opstille et konkret mål for forbedring af pris og kvalitet i offentligt byggeri, når en målemetode er udviklet i Den offentlige sektor skal have bedre rammer for reelt at gennemføre totaløkonomi, dvs. at sammentænke anlæg, drift og vedligehold i nye projekter. Der skal i højere grad anvendes længerevarende samarbejder (rammeaftaler), som giver både kunder og virksomheder et bedre samarbejde og mere for pengene. Endvidere skal offentlige bygherrer i langt højere grad anvende og stille krav om Bedste Praksis, når de bygger. Initiativerne under indsatsområdet Mere konkurrence sigter på at styrke den internationale åbenhed især på byggevareområdet gennem øget import. Hvert land er præget af traditioner for anvendelse af særlige mærker og standarder, der har medført uklarhed og begrænsninger i, hvilke udenlandske byggematerialer, der lovligt kan afsættes på det danske marked. Danmark vil som det første EU-land benytte de fælleseuropæiske normer for byggeri (Eurocodes) i Via et branchepanel og en kvikskranke skal det være lettere for virksomhederne at benytte udenlandske byggematerialer. Endvidere skal der være flere udbud på fremmedsprog i større byggeprojekter for at åbne op for udenlandske virksomheders interesse for det danske marked. Initiativerne under indsatsområdet Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse sigter på at forbedre kvaliteten af det færdigbyggede produkt. Først og fremmest skal forbrugerne fremover være dækket af en obligatorisk byggeskadeforsikring, der skal sikre, at forbrugerne står stærkere over for de professionelle parter, når der bygges private boliger. 10

12 Regeringen har i marts 2007 fremsat lovforslag om en obligatorisk byggeskadeforsikring, når professionelle bygherrer opfører bl.a. lejligheder og huse til forbrugere. Endvidere strammes bygningsreglementet, så der kræves bedre beskyttelse mod vind og vejr på byggepladsen og mindre fugt i færdige bygninger. Initiativerne under indsatsområdet Administrative forenklinger sigter på at gøre det lettere at bygge. Dels ved at lette mulighederne for at få en hurtigere og mere ensartet byggesagsbehandling dels ved at give rum for mere innovation og nytænkning, når byggereglerne skal fortolkes. Bl.a. lægges der op til, at private aktører fremover skal kunne varetage opgaven med den tekniske byggesagsbehandling, der i dag varetages af kommunerne. Initiativerne under indsatsområdet Øget forskning og innovation i byggeriet sigter på at øge forsknings- og udviklingsindsatsen samt innovation inden for byggetekniske løsninger i det statslige byggeri samt at skabe et nordisk program for at fremme byggevirksomhedernes deltagelse i EU s 7. rammeprogram for innovation og forskning. Initiativerne under indsatsområdet sigter bl.a. på at øge antallet af virksomheder, der kan udføre vvs-arbejde gennem en mere fleksibel ordning for uddannelse af vvs-installatører. Initiativerne under de 6 indsatsområder er regeringens forslag til at forbedre vilkårene i byggeriet. Regeringen vil gerne fortsætte dialogen med byggebranchen om løsningen af de fremtidige udfordringer der i høj grad skal løses i samarbejde med branchen. Derfor vil der også blive taget positivt imod yderligere initiativer fra byggeriets egne rækker. 11

13 Initiativerne i handlingsplanen Mere for pengene i offentligt byggeri 1 Totaløkonomi i byggeriet 2 Anvendelse af bedste praksis i offentlige byggeprojekter 3 Længerevarende samarbejder i det offentlige byggeri 4 Klare og bedre regler for offentlig-privat samarbejde 5 Synliggørelse af kvalitet nøgletal for rådgivere og bygherrer 6 Mere energieffektive bygninger og boliger 7 Mere vinterbyggeri 8 Danmark i førertrøjen på digitalt byggeri 9 Arkitektonisk kvalitet i det statslige byggeri Mere konkurrence 10 Lettere handel med byggematerialer 11 Fair konkurrence på byggevarer 12 Flere udbud på fremmedsprog 13 Måling af kvalitet i byggeriet Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse 14 Obligatorisk byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri 15 Bekæmpelse af skimmelsvamp i nybyggeri 16 Bedre forbrugerbeskyttelse i håndværkersager Administrative forenklinger 17 Hurtighed og kvalitet i den byggetekniske sagsbehandling 18 Offentliggørelse af kommunernes byggesagsbehandlingstider 19 Reduktion af de administrative byrder i forbindelse med byggeriets autorisationsordninger (el, vvs og kloak) 20 Nyt forenklet bygningsreglement (BR 07) Øget forskning og innovation i byggeriet 21 Forstærket forskning, udvikling og videnformidling 22 Øget internationalt samarbejde i byggeriet Arbejdskraft og kompetencer 23 Øget informationsindsats i forbindelse med nedslidning 24 Mere fleksible uddannelser i forhold til autorisationsordninger 12

14 1 Byggeriets aktuelle situation Regeringen ønsker en velfungerende byggesektor, hvor der til stadighed bygges med høj kvalitet til rimelige priser for kunderne. Det er et mål, som byggeriets virksomheder også selv må have og arbejde for. Det offentlige spiller en vigtig rolle i udvikling af det danske byggeri. Både fordi den offentlige sektor er en stor kunde, og fordi statslige initiativer på byggeriets område erfaringsmæssigt spreder sig til den samlede byggesektor. Staten bør på den baggrund gå foran i bestræbelserne for at få en velfungerende og kundeorienteret byggesektor. Regeringen har tidligere formuleret en statslig bygherrepolitik, Staten som bygherre (2003), som indeholder en række konkrete initiativer for statslige bygherrer. Byggeriets virksomheder og organisationer har deltaget aktivt i udmøntningen af disse initiativer, og har i øvrigt bidraget med løsninger af nogle af de problemer, der er blevet identificeret i andre rapporter i det seneste årti 1. For eksempel var det en samlet byggesektor, der i 2002 stod bag etableringen af Byggeriets Evaluerings Center, der bl.a. ved indsamling af nøgletal bidrager til at identificere de entreprenører, som performer bedst i overholdelse af fx tidsplaner og budgetrammer. Byggeriets organisationer har endvidere medvirket aktivt til at udvikle Det Digitale Byggeri, der forventes at bringe Danmark i front internationalt, hvad angår digitalisering af byggeriet. Som supplement til tidligere regerings- og embedsmandsrapporter fremlagde 20 ledere på tværs af byggeriet i 2005 en fælles vision for byggeriets fremtid. 2 Her fremlægges en række ambitiøse løsningsforslag til de udfordringer, som dansk byggeri står over for i et marked med stigende krav fra brugerne, faldende arbejdsstyrke og hastigt voksende international konkurrence. Udfordringerne på det offentliges side for at nå sådanne mål er taget op i nærværende handlingsplan. Ud over handlingsplanens initiativer er byggeriets parter (virksomheder, medarbejdere og organisationer) selv i gang med flere initiativer, der skal fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. En forbedring af sektorens præstatio- 1 Eksempelvis i forbindelse med det daværende By- og Boligministeriums Projekt Hus, og under udarbejdelsen af rapporten Byggeriets fremtid fra tradition til innovation (2000), der findes elektronisk på 2 Vision 2020 Byggeri med mening, der findes elektronisk på 13

15 ner og rammevilkår er derfor et fælles ansvar for såvel regulerende myndigheder som for byggeriets parter. På trods af indsatsen fra både det offentlige og byggeriets virksomheder og organisationer, viser en række analyser (se nedenfor), at der stadig er et væsentligt forbedringspotentiale til gavn for såvel branchen som dets kunder. I det følgende gives der en status over, hvor byggeriet har sine største udfordringer, samt de initiativer, der hidtil er foretaget. 1.1 Byggeriets pris og kvalitet Pris og kvalitet hænger normalt sammen i et marked, der er åbent og gennemsigtigt. Vil kunden betale mere, kan han eller hun i reglen regne med at få en højere kvalitet. Denne sammenhæng er dog ikke så klar i byggeriet. Det skyldes især mangel på etablerede og afprøvede mål for kvalitet. Pris i byggeriet Prisen for dansk byggeri ser ud til at ligge relativt højt. Ifølge tilgængelige prisdata ligger det danske prisniveau for byggeri i forhold til andre nordeuropæiske lande mellem 10 og 30 % over gennemsnittet for de ni lande, alt efter hvilke byggerier, der tales om. Især ligger priserne på boligbyggeri markant over gennemsnittet. Det danske prisniveau for boligbyggeri nærmer sig ikke prisniveauet i de øvrige 8 EU-lande, jf. figur 1. 14

16 Figur 1 Dansk prisniveau for byggeri i forhold til EU-9 gennemsnit (indeks EU-9=100) Boligbyggeri Erhvervsbyggeri Kilde: Konkurrenceredegørelsen 2005 og 2006, samt opdaterede oplysninger fra Konkurrencestyrelsen, baseret på data fra Eurostat og Danmarks Statistik. Anm.: EU-9 er Danmark, Sverige, UK, Tyskland, Holland, Finland, Belgien, Italien og Frankrig. I sammenligningen af priser på tværs af EU9-landene anvendes de såkaldte nettopriser, dvs. priser, som er renset for afgifter. Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter. En købekraftsparitet er prisen på en varekurv af sammenlignelige varer og tjenesteydelser i forskellige lande. I dette tilfælde opererer Eurostat med en varekurv bestående af 12 forskellige standard byggeprojekter, der hver især opdeles i kapitler (opdelt på arbejdsprocesser, og indgående byggevarer). For hver af de komponenter, der indgår i de respektive byggeprojekter, de såkaldte bill of quantities, fremskaffes de nationale priser, hvorefter priserne for byggeprojekterne kan beregnes for de forskellige europæiske lande. Metoden er nærmere beskrevet i Eurostat (2005): Pricing guidelines for construction and civil engineering projects. De tilsyneladende høje danske priser kunne hænge sammen med, at kvaliteten generelt er højere end i de andre lande. Det er dog sandsynligt, at det højere prisniveau også hænger sammen med, at Danmark er et begrænset marked med uigennemsigtig konkurrence på vigtige delmarkeder, fx byggevarer. Det understreges af den indenlandske prisudvikling på byggeomkostninger, der er vokset mere end forbrugerpriserne siden 1992, jf. figur 2 nedenfor. 15

17 Figur 2 Byggeomkostninger i Danmark sammenlignet med de generelle forbrugerpriser, (indeks 100 = 1992) Byggeomkostninger Forbrugerpriser Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Tallene frem til og med 2002 stammer fra det tidligere reguleringsindeks for boligbyggeri, mens tallene fra og med 2003 er fra Byggeomkostningsindeks for boliger. De høje og stigende relative priser har primært to kilder: Byggematerialer, som udgør ca. 60 pct. af byggeomkostningerne, og selve byggeriet (rådgivning og udførelse). Byggematerialer behandles i afsnittet om konkurrence nedenfor. I det følgende fokuseres der udelukkende på de udførende bygge- og anlægsvirksomheder. Anvendelsen af arbejdskraft i byggeriet er blevet mere effektiv gennem de seneste 25 år. Produktiviteten per medarbejder steg fra knapt kr. i 1980 til godt kr. (målt i faste priser) 25 år senere. I de vareproducerende erhverv har udviklingen været markant bedre. Produktivitetsudviklingen i byggeriet svarer til udviklingen i finansiering og forretningsservice, nemlig en gennemsnitlig årlig vækst i produktiviteten på 0,7 % i perioden , jf. tabel 1 nedenfor. 16

18 Tabel 1 Bruttoværditilvækst, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet, i udvalgte hovederhverv. Bygge- og anlægsvirksomhed Beskæftigelse fuldtid, personer Bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser per fuldtidsbeskæftiget, kr. Stigning i bruttoværditilvæksten Stigning i præsterede timer , pct. Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten ,7 Industri ,7 Finansiering og forretningsservice Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Øvrige private erhverv Hele den private sektor , , , ,5 Kilde: Danmarks Statistik: NAT07, NAT18 og egne beregninger Anm.: Eftersom bygge- og anlægssektoren er meget arbejdskraftintensiv, dvs. at der er mange ansatte i forhold til kapitalapparatets størrelse, giver det god mening at undersøge, hvor effektiv produktiv den tilknyttede arbejdskraft er. Dette måles traditionelt i form af arbejdsproduktiviteten i branchen produktivitet er helt enkelt et udtryk for, hvor effektivt produktionsfaktorerne, her arbejdskraften, anvendes. Konkret beregnes arbejdsproduktiviteten i et erhverv som bruttoværditilvæksten divideret med antallet af beskæftigede. Bruttoværditilvæksten opgøres som produktionsværdien minus forbrug af produktionsfaktorer i produktionen. Dvs. at når forbruget af arbejdskraft i produktionen stiger, reduceres bruttoværditilvæksten og dermed arbejdsproduktiviteten. Beskæftigelsen kan opgøres som antallet af beskæftigede, men i forbindelse med internationale sammenligninger støder man ind i det problem, at halvtids- og fuldtidsbeskæftigede opregnes forskelligt fra land til land. De her anvendte opgørelser over beskæftigelsen er derfor opgjort som antallet af erlagte arbejdstimer. Kort sagt, er arbejdsproduktiviteten i denne tabel defineret som bruttoværditilvæksten (opgjort i kædede 2000-priser) i forhold til præsterede timer. Det ville være ønskeligt at beregne den værditilvækst, der skabes ud fra andre indsatte produktionsfaktorer, men desværre savnes forskningsbaserede mål for den såkaldte totalfaktorproduktivitet i byggeriet. De data, der indgår i beregningen af arbejdsproduktiviteten, er derimod lettilgængelige. Ser man nærmere på produktivitetsudviklingen i de forskellige segmenter af byggeriet, er nybyggeriet i de sidste 5-10 år steget pænt, men det er især inden for reparation, vedligeholdelse og ombygning, at der i de senere år har været problemer med produktivitetsudviklingen, jf. figur 3, hvilket givet vis hænger sammen med, at disse segmenter ikke så let lader sig industrialisere. Da reparation, vedligeholdelse og ombygning udgør 60 % af den samlede byggeefterspørgsel, er dette af stor betydning, og giver sig direkte udtryk i den lavere produktivitetsudvikling, som karakteriserer byggeriet under et, jf. tabel 1. 17

19 Figur 3 Udviklingen i arbejdsproduktiviteten i byggeriets delsektorer, (indeks 100=1966) Arbejdsproduktivitet År Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed Byggeri og anlæg i alt Økonomien i alt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange andre landes byggesektorer har også problemer med produktivitetsudviklingen. Selv om man skal være varsom med at sammenligne arbejdsproduktiviteten fra år til år, da konjunkturudsving og sæsonudsving som følge af usædvanlige vejrforhold kan påvirke tallene, har de fleste lande haft en vigende produktivitetsudvikling siden slutningen 1980erne, jf. figur 4. Det tyder på, at byggeriet som sektor har nogle egenskaber, som gør det vanskeligt at øge produktiviteten markant. 18

20 Figur 4 Sammenligning af arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren, udvalgte europæiske lande, Indeks 100= År Belgien Danmark Finland Frankrig Italien Holland Sverige Storbritannien Kilde: OECD, STAN databasen. Anm.: Arbejdsproduktiviteten er defineret som bruttoværditilvæksten i forhold til antal beskæftigede. Bruttoværditilvæksten er opgjort som deflaterede og fastvægtede aggregater. Antallet af beskæftigede er opgjort ud fra nationale beskæftigelsesdata. Udvalget af lande svarer til EU-9, ekskl. Tyskland på grund af databruddet i forbindelse med Tysklands samling. Tallene skal fortolkes med varsomhed, da lande, der i en periode har været forholdsvist bagefter med innovation, maskinudnyttelse mv. i en senere periode vil kunne realisere en høj produktivitetsvækst (catching-up effekt). Dette er formentligt tilfældet for Storbritannien. Endvidere vil lande, der i en periode opfører relativ mange ensartede byggerier, typisk kunne opvise højere vækstrater, sådan som det var tilfældet med Danmark i 1950erne. Årsagerne til den lavere produktivitetsudvikling kan være mange. Fx kan mange byggeprojekters unikke karakter være en af årsagerne til, at byggeriet kan have svært ved at høste de stordriftsfordele, der gør sig gældende i andre brancher, fx ved samlebåndsproduktionen i bilindustrien 3 Endvidere skifter samarbejdspartnerne ofte fra projekt til projekt i byggebranchen, hvilket vanskeliggør en systematisk erfaringsopsamling. Endelig kan store sæsonudsving påvirke udnyttelsen af arbejdskraftressourcerne i erhvervet i negativ retning. Sæsonudsvingene påvirker underbrancherne forskelligt. Entreprenør-, murer- og malerarbejde er de mest sæsonfølsomme. Det skyldes, at de er mere udsatte for vind og vejr og dårlige lysforhold i vinterhalvåret. 3 Statens Byggeforskningsinstitut udfører i samarbejde med byggeriets organisationer et flerårigt forskningsprojekt om byggeriets produktivitet (Byggeriets produktivitet myter, fakta og forklaringer). Undersøgelsen har til formål at identificere årsagerne til produktivitetsudviklingen i byggeriet. Resultatet af det flerårige projekt forventes offentliggjort senere i

21 Eftersom disse underbrancher tegner sig for næsten halvdelen af beskæftigelsen i den samlede bygge- og anlægsbranche, vil en nedbringelse af sæsonudsvingene her betyde en mærkbar forbedring af udnyttelse af arbejdskraften med en stigning i arbejdskraftsproduktiviteten til følge 4. I takt med, at konjunkturerne gradvist har forbedret sig i de senere år, er sæsonudsvingene mindsket absolut men ikke relativt, jf. figur 5. Figur 5 Byggeriets ledighedsprocent, uge for uge Procent uge uge uge uge uge 1 Ledighed Kilde: BAT-kartellets ledighedsstatistik. Anm.: Antal fuldtidsledige bygge- og anlægsarbejdere i de 8 LO-forbund, der indgår i BAT-kartellet, opgjort som procentandel af antal forsikrede i de pågældende forbund. Byggeriet har tidligere været udsat for store konjunkturbevægelser med tilhørende usikkerhed for virksomheder og medarbejdere. Men i de sidste 10 år er byggeriet vokset betydeligt i omfang uden større tilbageslag. Niveauet er nu nogenlunde på højde med sidst i 1980 erne jf. figur 6. 4 EBST (2004): Sæsonudjævning. Analyse. København. Maria Hyldahl Sørensen (2005): Produktivitet i den danske bygge- og anlægsbranche. Speciale, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. 20

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 227 Offentligt. Bedre og billigere byggeri

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 227 Offentligt. Bedre og billigere byggeri Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 227 Offentligt Bedre og billigere byggeri 1 Økonomi og Erhvervsministeriet, maj 2007 2 Forord Danmark er blandt verdens mest velstående lande. Vi har en lav arbejdsløshed,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Undertitel: Resume:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Energistyrelsen (ENS) udbyder i fællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en analyse af konkurrence i dansk byggeri.

Energistyrelsen (ENS) udbyder i fællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en analyse af konkurrence i dansk byggeri. N O T AT 26. november 2012 J.nr. Ref. Analyse af konkurrencesituationen i dansk byggeri Energistyrelsen (ENS) udbyder i fællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en analyse af konkurrence

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 Kolofon Titel: Omfanger af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Undertitel: Resume: Rapporten

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal Side 1 af 5 Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal BEK nr 1394 af 17/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder.

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder. 1. Byggeriets vægt i økonomien Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle i dansk økonomi. Derfor er det også relevant at beskæftige sig med sektorens produktivitetsudvikling. Bruttoværditilvæksten

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2009 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1 Indledning... 4 2 Resumé... 4 3 Indikator for omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri...

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål 37 alm. del stillet af Boligudvalget den 4. februar

Besvarelse af spørgsmål 37 alm. del stillet af Boligudvalget den 4. februar ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 3. marts 2008 Besvarelse af spørgsmål 37 alm. del stillet af Boligudvalget den 4. februar 2008. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 215 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Input-output analyser for byggeriet

Input-output analyser for byggeriet Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 1 Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Orienteringsmøder 2007

Orienteringsmøder 2007 Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere