Bedre og billigere byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre og billigere byggeri"

Transkript

1 Bedre og billigere byggeri Maj 2007

2 Bedre og billigere byggeri Økonomi og Erhvervsministeriet, maj 2007

3 Bedre og billigere byggeri Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf: Mail: Publikationen kan også hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside Oplag stk. Pris 125,00 kr. inkl. moms ISBN Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: Design Schultz Grafisk A/S Trykt i Danmark, maj 2007 af Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotholmsgade København K Tlf.:

4 Forord Danmark er blandt verdens mest velstående lande. Vi har en lav arbejdsløshed, og der er et solidt overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser men det er ikke en selvfølge, at fremtiden vil fortsætte under de samme vilkår. Derfor er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på, at vækstvilkårene er på plads for hele erhvervslivet. Dansk erhvervsliv skal have fremtidsrettede vækstvilkår i en stadig mere global verden. Rammerne skal fremme bedre og billigere produkter, der kan matche de markeder, der omgiver os. Globaliseringen giver nye muligheder for at udbygge velstanden i Danmark. Derfor må vi hele tiden være parate til forandring og nytænkning. Det gælder også i byggeriet, der i kraft af sin størrelse har stor betydning for udviklingen i den danske økonomi. Forskellige rapporter og analyser om udvikling og konkurrence i den danske byggesektor har peget på en række udfordringer i sektoren. Byggeriets parter har erkendt mange af disse udfordringer og arbejder konstruktivt sammen med regeringen om at løse dem. Samtidig ser vi heldigvis også, at byggeriet på visse punkter er internationale frontløbere. Det gælder fx digitalisering af byggeriet og i danske rådgivervirksomheders engagement på fjerne markeder. For at fastholde og udbygge positionen som et af verdens rigeste lande skal også byggeerhvervet bidrage. Vi skal have mere konkurrence, mere kvalitet, færre administrative byrder, og mere arbejdskraft og innovation i den danske byggebranche. Denne handlingsplan bidrager med sine 24 initiativer til at gøre dansk byggeri bedre og billigere og er samtidig en byggesten i regeringens bestræbelser på, at Danmark bliver verdens mest konkurrencedygtige økonomi i Regeringen kan imidlertid ikke løfte opgaven alene. Det er afgørende, at erhvervet spiller med. Det er i sidste instans virksomhederne, der gennemfører den nødvendige forandring. Det er mit håb, at byggebranchen vil tage konstruktivt imod dette initiativkatalog og endvidere bidrage med egne tiltag for at opnå bedre og billigere byggeri. Handlingsplanen er derfor også et oplæg til fortsat dialog med byggeriet. Bendt Bendtsen

5

6 Indholdsfortegnelse Resume 7 1 Byggeriets aktuelle situation Byggeriets pris og kvalitet Konkurrence i byggeriet Administrative og økonomiske byrder for byggebranchen Øget forskning og innovation i byggeriet Opkvalificeret arbejdskraft i byggeriet 33 2 Forslag til initiativer Mere for pengene i offentligt byggeri 37 Initiativ nr. 1 Totaløkonomi i byggeriet 39 Initiativ nr. 2 Anvendelse af bedste praksis i offentlige byggeprojekter 43 Initiativ nr. 3 Længerevarende samarbejder i det offentlige byggeri 47 Initiativ nr. 4 Klare og bedre regler for offentlig-privat samarbejde 50 Initiativ nr. 5 Synliggørelse af kvalitet nøgletal for rådgivere og bygherrer 52 Initiativ nr. 6 Mere energieffektive bygninger og boliger 55 Initiativ nr. 7 Mere vinterbyggeri 58 Initiativ nr. 8 Danmark i førertrøjen på digitalt byggeri 60 Initiativ nr. 9 Arkitektonisk kvalitet i det statslige byggeri Mere konkurrence 64 Initiativ nr. 10 Initiativ nr. 11 Initiativ nr. 12 Initiativ nr. 13 Lettere handel med byggematerialer Fair konkurrence på byggevarer Flere udbud på fremmedsprog Måling af kvalitet i byggeriet Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse 73 Initiativ nr. 14 Obligatorisk byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri 74 Initiativ nr. 15 Initiativ nr. 16 Bekæmpelse af skimmelsvamp i nybyggeri Bedre forbrugerbeskyttelse i håndværkersager Administrative forenklinger 81 Initiativ nr. 17 Hurtighed og kvalitet i den byggetekniske sagsbehandling 82

7 Initiativ nr. 18 Offentliggørelse af kommunernes byggesagsbehandlingstider 84 Initiativ nr. 19 Reduktion af de administrative byrder i forbindelse med byggeriets autorisationsordninger (el, vvs og kloak) 86 Initiativ nr. 20 Nyt forenklet bygningsreglement (BR 07) Øget forskning og innovation i byggeriet 900 Initiativ nr. 21 Forstærket forskning, udvikling og videnformidling 92 Initiativ nr. 22 Øget internationalt samarbejde i byggeriet Arbejdskraft og kompetencer Initiativ nr. 23 Øget informationsindsats i forbindelse med nedslidning Initiativ nr. 24 Mere fleksible uddannelser i forhold til autorisationsordninger

8 Resume Det er regeringens mål, at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige økonomi i For at nå dette mål er der brug for, at alle sektorer bidrager også byggesektoren. Denne handlingsplan indeholder 24 initiativforslag, der skal bidrage til byggeriets fortsatte udvikling. Initiativerne vender sig både mod offentlige bygherrer, forbrugere og mod selve branchen. Initiativkataloget er regeringens bidrag til at møde byggeriets udfordringer. Skabelse af resultater i erhvervet beror dog primært på virksomhedernes egen indsats. Derfor skal nye initiativer så vidt muligt foregå i et konstruktivt samarbejde med erhvervet. Det danske byggeerhverv har i dag internationale styrkepositioner inden for fx digitalisering, rådgivning, arkitektur og en række byggevarer, som eksporteres til mange lande. Det vidner om effektive virksomheder med en høj konkurrencedygtighed. Imidlertid er der generelt i byggebranchen en række udfordringer, der skal tackles. Udfordringen er først og fremmest, at byggeriet skal levere en høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris og med en effektiv ressourceanvendelse. Tilgængelige data indikerer, at prisen på byggeri ligger højere i Danmark end i beslægtede lande, samtidig med at fejl og mangler er udbredt, og at produktiviteten kun er vokset langsomt. Det er vanskeligt præcist at måle kvalitet i byggeriet, men alt tyder på, at der her er et væsentligt rum for forbedring på en række områder. Fx skal der være en stadig indsats mod fejl og mangler i byggeriet. Endvidere er der fortsat brug for en indsats på miljø- og energiområdet. Det er regeringens ønske at fremme udviklingen af miljø- og energirigtige løsninger, når der bygges. I de fleste erhverv vil hård international konkurrence hurtigt sørge for, at der rettes op på evt. problemer med prisniveau, effektivitet og kvalitet i et givet land. Øget international konkurrence er da også en af udfordringerne for byggeriet, særligt inden for handel med byggevarer. Øget international konkurrence i de udførende erhverv vil også bidrage til øget effektivitet og afdæmpning i priserne. Dette vidner det stigende antal byggevirksomheder fra fx Østeuropa om. 7

9 En anden udfordring for byggeriet er, at virksomhederne skal forholde sig til mange komplicerede regelsæt. Dette er navnlig svært for de mange små virksomheder i byggeriet, som sjældent har en stor administrativ kapacitet. Derfor er det vigtigt, at der løbende sker administrative forenklinger i offentlige love og regler, og at virksomhederne tager ny digital teknologi til sig. Herved kan håndteringen af information, regelsæt mv. lettes betragteligt. En tredje udfordring for byggeriet er investeringer i fremtiden i innovation. Innovation drevet af forskning og udvikling er ikke udbredt i byggeriet, med undtagelse af større materialeproducenter. Regeringen øger gradvist de offentlige FoU-investeringer i de kommende år bl.a. på energi- og miljøområdet, ligesom EU s rammeprogrammer også indeholder betydelige midler. Her står byggeriet overfor en væsentlig udfordring med selv at investere og skabe kontakter til forskningsmiljøer i ind- og udland. Innovation drevet frem af kontakten til kunderne brugerdreven innovation vil formentlig fortsat være langt den vigtigste innovationskilde i byggeriet. Her er der også en udfordring for byggeriet i at investere mere i systematisk forståelse af kundernes fremtidige behov. Endelig mangler byggeriet arbejdskraft. Det giver kapacitetsbegrænsninger i virksomhederne og utilfredshed blandt kunderne. Mange medarbejdere forlader branchen for tidligt, samtidig med at der er en utilstrækkelig efteruddannelse af medarbejdere. Som arbejdsmarkedet ser ud på nuværende tidspunkt, vil denne udvikling fortsætte. Byggeriet har selv sat en række initiativer i gang, bl.a. med at tiltrække nydanskere til erhvervet, hvilket er positivt. Der er i de seneste 5 år gennemført en række initiativer, der har haft til formål at forbedre udviklingen i erhvervet, se boks. Initiativer har lang gennemslagstid i branchen, hvor et byggeprojekt ofte tager 1½-2 år fra planlægning til afslutning. De fleste initiativer har således ikke opnået fuld effekt endnu.

10 Udvalgte initiativer med betydning for byggeriet siden 2001 Siden 2001 er der blevet udsendt 315 ud af de i alt ca. 460 EU-standarder for byggevarer. Det muliggør en betydelig større handel med byggevarer over grænserne. Handlen er nu i kraftig vækst. Fra 2004 har samtlige statslige bygherrer skullet foretage en systematisk vurdering af, om der i konkrete byggerier skal bruges partnering og Offentlig- Privat Partnerskab (OPP). Fra 2005 har entreprenørvirksomheder skullet aflevere nøgletal i statslige byggerier. Det vil også gælde i den almene sektor fra Nøgletal skal være en konkurrenceparameter, så der i stigende grad konkurreres på både pris og kvalitet. Siden 2005 har byggeriets parter sammen med offentlige myndigheder gennemført en handlingsplan mod fejl og mangler. Handlingsplanen har indtil videre bl.a. medført en fælles standardaftale for forbrugerne ved håndværkerydelser, og en uddannelsesindsats over for håndværksuddannelserne. Fra 2006 har håndværkere uden autorisation lovligt kunnet udføre simple arbejder på el- og vvs-området. I 2006 har regeringen taget initiativ til at revidere og liberalisere østaftalen (aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked) med henblik på at smidiggøre overgangen til det fælles indre arbejdsmarked. Det er kommet bl.a. byggeriet til gavn. Fra 2006 er energikravet til nybyggeri i Bygningsreglementet skærpet med %, og der er indført krav til eksisterende bygninger i forbindelse med større renoveringer. Fra 2006 har Dansk Byggeri samt Håndværksrådet været repræsenteret i de regionale vækstfora. Forslag til byggeriets udviklingspotentiale indgår derfor direkte i arbejdet med at formulere de nye regionale erhvervsudviklingsstrategier. Fra 2007 har regeringen etableret en forebyggelsesfond med henblik på at undgå nedslidning og dermed tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, herunder byggeriet. Fonden har en samlet kapital over de næste 10 år på 3 mia. kr. Fra 2007 er de nye digitale statslige bygherrekrav om Det Digitale Byggeri trådt i kraft. Dermed er det første store skridt til digitalisering af det danske byggeri taget, hvilket kan bringe Danmark i en international førerposition.

11 Selv om disse initiativer i de kommende år vil bidrage til en positiv udvikling af byggeriet, vurderer regeringen, at der er behov for yderligere initiativer. Tilsvarende påskønnes det, at byggeriets parter selv arbejder med en række yderligere initiativer, bl.a. for at nedbringe fejl og mangler i byggeprocessen. Kapitel 2 indeholder de konkrete initiativforslag. De er opdelt i 6 indsatsområder, der retter sig mod de væsentligste udfordringer for byggeriet, som er nævnt oven for. De første tre indsatsområder ( Mere for pengene i offentligt byggeri, Mere konkurrence og Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse ) retter sig mod at forbedre pris- og kvalitetsforholdet med det mål at få mest muligt for pengene, når der bygges. De sidste tre indsatsområder ( Administrative forenklinger, Øget forskning og innovation og Arbejdskraft og kompetencer ) adresserer de øvrige udfordringer. Initiativerne under indsatsområdet Mere for pengene i offentligt byggeri sigter mod at bistå den offentlige bygherre til at få mere for pengene i sit byggeri. Det er hensigten at opstille et konkret mål for forbedring af pris og kvalitet i offentligt byggeri, når en målemetode er udviklet i Den offentlige sektor skal have bedre rammer for reelt at gennemføre totaløkonomi, dvs. at sammentænke anlæg, drift og vedligehold i nye projekter. Der skal i højere grad anvendes længerevarende samarbejder (rammeaftaler), som giver både kunder og virksomheder et bedre samarbejde og mere for pengene. Endvidere skal offentlige bygherrer i langt højere grad anvende og stille krav om Bedste Praksis, når de bygger. Initiativerne under indsatsområdet Mere konkurrence sigter på at styrke den internationale åbenhed især på byggevareområdet gennem øget import. Hvert land er præget af traditioner for anvendelse af særlige mærker og standarder, der har medført uklarhed og begrænsninger i, hvilke udenlandske byggematerialer, der lovligt kan afsættes på det danske marked. Danmark vil som det første EU-land benytte de fælleseuropæiske normer for byggeri (Eurocodes) i Via et branchepanel og en kvikskranke skal det være lettere for virksomhederne at benytte udenlandske byggematerialer. Endvidere skal der være flere udbud på fremmedsprog i større byggeprojekter for at åbne op for udenlandske virksomheders interesse for det danske marked. Initiativerne under indsatsområdet Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse sigter på at forbedre kvaliteten af det færdigbyggede produkt. Først og fremmest skal forbrugerne fremover være dækket af en obligatorisk byggeskadeforsikring, der skal sikre, at forbrugerne står stærkere over for de professionelle parter, når der bygges private boliger. 10

12 Regeringen har i marts 2007 fremsat lovforslag om en obligatorisk byggeskadeforsikring, når professionelle bygherrer opfører bl.a. lejligheder og huse til forbrugere. Endvidere strammes bygningsreglementet, så der kræves bedre beskyttelse mod vind og vejr på byggepladsen og mindre fugt i færdige bygninger. Initiativerne under indsatsområdet Administrative forenklinger sigter på at gøre det lettere at bygge. Dels ved at lette mulighederne for at få en hurtigere og mere ensartet byggesagsbehandling dels ved at give rum for mere innovation og nytænkning, når byggereglerne skal fortolkes. Bl.a. lægges der op til, at private aktører fremover skal kunne varetage opgaven med den tekniske byggesagsbehandling, der i dag varetages af kommunerne. Initiativerne under indsatsområdet Øget forskning og innovation i byggeriet sigter på at øge forsknings- og udviklingsindsatsen samt innovation inden for byggetekniske løsninger i det statslige byggeri samt at skabe et nordisk program for at fremme byggevirksomhedernes deltagelse i EU s 7. rammeprogram for innovation og forskning. Initiativerne under indsatsområdet sigter bl.a. på at øge antallet af virksomheder, der kan udføre vvs-arbejde gennem en mere fleksibel ordning for uddannelse af vvs-installatører. Initiativerne under de 6 indsatsområder er regeringens forslag til at forbedre vilkårene i byggeriet. Regeringen vil gerne fortsætte dialogen med byggebranchen om løsningen af de fremtidige udfordringer der i høj grad skal løses i samarbejde med branchen. Derfor vil der også blive taget positivt imod yderligere initiativer fra byggeriets egne rækker. 11

13 Initiativerne i handlingsplanen Mere for pengene i offentligt byggeri 1 Totaløkonomi i byggeriet 2 Anvendelse af bedste praksis i offentlige byggeprojekter 3 Længerevarende samarbejder i det offentlige byggeri 4 Klare og bedre regler for offentlig-privat samarbejde 5 Synliggørelse af kvalitet nøgletal for rådgivere og bygherrer 6 Mere energieffektive bygninger og boliger 7 Mere vinterbyggeri 8 Danmark i førertrøjen på digitalt byggeri 9 Arkitektonisk kvalitet i det statslige byggeri Mere konkurrence 10 Lettere handel med byggematerialer 11 Fair konkurrence på byggevarer 12 Flere udbud på fremmedsprog 13 Måling af kvalitet i byggeriet Højere kvalitet og bedre forbrugerbeskyttelse 14 Obligatorisk byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri 15 Bekæmpelse af skimmelsvamp i nybyggeri 16 Bedre forbrugerbeskyttelse i håndværkersager Administrative forenklinger 17 Hurtighed og kvalitet i den byggetekniske sagsbehandling 18 Offentliggørelse af kommunernes byggesagsbehandlingstider 19 Reduktion af de administrative byrder i forbindelse med byggeriets autorisationsordninger (el, vvs og kloak) 20 Nyt forenklet bygningsreglement (BR 07) Øget forskning og innovation i byggeriet 21 Forstærket forskning, udvikling og videnformidling 22 Øget internationalt samarbejde i byggeriet Arbejdskraft og kompetencer 23 Øget informationsindsats i forbindelse med nedslidning 24 Mere fleksible uddannelser i forhold til autorisationsordninger 12

14 1 Byggeriets aktuelle situation Regeringen ønsker en velfungerende byggesektor, hvor der til stadighed bygges med høj kvalitet til rimelige priser for kunderne. Det er et mål, som byggeriets virksomheder også selv må have og arbejde for. Det offentlige spiller en vigtig rolle i udvikling af det danske byggeri. Både fordi den offentlige sektor er en stor kunde, og fordi statslige initiativer på byggeriets område erfaringsmæssigt spreder sig til den samlede byggesektor. Staten bør på den baggrund gå foran i bestræbelserne for at få en velfungerende og kundeorienteret byggesektor. Regeringen har tidligere formuleret en statslig bygherrepolitik, Staten som bygherre (2003), som indeholder en række konkrete initiativer for statslige bygherrer. Byggeriets virksomheder og organisationer har deltaget aktivt i udmøntningen af disse initiativer, og har i øvrigt bidraget med løsninger af nogle af de problemer, der er blevet identificeret i andre rapporter i det seneste årti 1. For eksempel var det en samlet byggesektor, der i 2002 stod bag etableringen af Byggeriets Evaluerings Center, der bl.a. ved indsamling af nøgletal bidrager til at identificere de entreprenører, som performer bedst i overholdelse af fx tidsplaner og budgetrammer. Byggeriets organisationer har endvidere medvirket aktivt til at udvikle Det Digitale Byggeri, der forventes at bringe Danmark i front internationalt, hvad angår digitalisering af byggeriet. Som supplement til tidligere regerings- og embedsmandsrapporter fremlagde 20 ledere på tværs af byggeriet i 2005 en fælles vision for byggeriets fremtid. 2 Her fremlægges en række ambitiøse løsningsforslag til de udfordringer, som dansk byggeri står over for i et marked med stigende krav fra brugerne, faldende arbejdsstyrke og hastigt voksende international konkurrence. Udfordringerne på det offentliges side for at nå sådanne mål er taget op i nærværende handlingsplan. Ud over handlingsplanens initiativer er byggeriets parter (virksomheder, medarbejdere og organisationer) selv i gang med flere initiativer, der skal fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. En forbedring af sektorens præstatio- 1 Eksempelvis i forbindelse med det daværende By- og Boligministeriums Projekt Hus, og under udarbejdelsen af rapporten Byggeriets fremtid fra tradition til innovation (2000), der findes elektronisk på 2 Vision 2020 Byggeri med mening, der findes elektronisk på 13

15 ner og rammevilkår er derfor et fælles ansvar for såvel regulerende myndigheder som for byggeriets parter. På trods af indsatsen fra både det offentlige og byggeriets virksomheder og organisationer, viser en række analyser (se nedenfor), at der stadig er et væsentligt forbedringspotentiale til gavn for såvel branchen som dets kunder. I det følgende gives der en status over, hvor byggeriet har sine største udfordringer, samt de initiativer, der hidtil er foretaget. 1.1 Byggeriets pris og kvalitet Pris og kvalitet hænger normalt sammen i et marked, der er åbent og gennemsigtigt. Vil kunden betale mere, kan han eller hun i reglen regne med at få en højere kvalitet. Denne sammenhæng er dog ikke så klar i byggeriet. Det skyldes især mangel på etablerede og afprøvede mål for kvalitet. Pris i byggeriet Prisen for dansk byggeri ser ud til at ligge relativt højt. Ifølge tilgængelige prisdata ligger det danske prisniveau for byggeri i forhold til andre nordeuropæiske lande mellem 10 og 30 % over gennemsnittet for de ni lande, alt efter hvilke byggerier, der tales om. Især ligger priserne på boligbyggeri markant over gennemsnittet. Det danske prisniveau for boligbyggeri nærmer sig ikke prisniveauet i de øvrige 8 EU-lande, jf. figur 1. 14

16 Figur 1 Dansk prisniveau for byggeri i forhold til EU-9 gennemsnit (indeks EU-9=100) Boligbyggeri Erhvervsbyggeri Kilde: Konkurrenceredegørelsen 2005 og 2006, samt opdaterede oplysninger fra Konkurrencestyrelsen, baseret på data fra Eurostat og Danmarks Statistik. Anm.: EU-9 er Danmark, Sverige, UK, Tyskland, Holland, Finland, Belgien, Italien og Frankrig. I sammenligningen af priser på tværs af EU9-landene anvendes de såkaldte nettopriser, dvs. priser, som er renset for afgifter. Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter. En købekraftsparitet er prisen på en varekurv af sammenlignelige varer og tjenesteydelser i forskellige lande. I dette tilfælde opererer Eurostat med en varekurv bestående af 12 forskellige standard byggeprojekter, der hver især opdeles i kapitler (opdelt på arbejdsprocesser, og indgående byggevarer). For hver af de komponenter, der indgår i de respektive byggeprojekter, de såkaldte bill of quantities, fremskaffes de nationale priser, hvorefter priserne for byggeprojekterne kan beregnes for de forskellige europæiske lande. Metoden er nærmere beskrevet i Eurostat (2005): Pricing guidelines for construction and civil engineering projects. De tilsyneladende høje danske priser kunne hænge sammen med, at kvaliteten generelt er højere end i de andre lande. Det er dog sandsynligt, at det højere prisniveau også hænger sammen med, at Danmark er et begrænset marked med uigennemsigtig konkurrence på vigtige delmarkeder, fx byggevarer. Det understreges af den indenlandske prisudvikling på byggeomkostninger, der er vokset mere end forbrugerpriserne siden 1992, jf. figur 2 nedenfor. 15

17 Figur 2 Byggeomkostninger i Danmark sammenlignet med de generelle forbrugerpriser, (indeks 100 = 1992) Byggeomkostninger Forbrugerpriser Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Tallene frem til og med 2002 stammer fra det tidligere reguleringsindeks for boligbyggeri, mens tallene fra og med 2003 er fra Byggeomkostningsindeks for boliger. De høje og stigende relative priser har primært to kilder: Byggematerialer, som udgør ca. 60 pct. af byggeomkostningerne, og selve byggeriet (rådgivning og udførelse). Byggematerialer behandles i afsnittet om konkurrence nedenfor. I det følgende fokuseres der udelukkende på de udførende bygge- og anlægsvirksomheder. Anvendelsen af arbejdskraft i byggeriet er blevet mere effektiv gennem de seneste 25 år. Produktiviteten per medarbejder steg fra knapt kr. i 1980 til godt kr. (målt i faste priser) 25 år senere. I de vareproducerende erhverv har udviklingen været markant bedre. Produktivitetsudviklingen i byggeriet svarer til udviklingen i finansiering og forretningsservice, nemlig en gennemsnitlig årlig vækst i produktiviteten på 0,7 % i perioden , jf. tabel 1 nedenfor. 16

18 Tabel 1 Bruttoværditilvækst, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet, i udvalgte hovederhverv. Bygge- og anlægsvirksomhed Beskæftigelse fuldtid, personer Bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser per fuldtidsbeskæftiget, kr. Stigning i bruttoværditilvæksten Stigning i præsterede timer , pct. Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten ,7 Industri ,7 Finansiering og forretningsservice Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Øvrige private erhverv Hele den private sektor , , , ,5 Kilde: Danmarks Statistik: NAT07, NAT18 og egne beregninger Anm.: Eftersom bygge- og anlægssektoren er meget arbejdskraftintensiv, dvs. at der er mange ansatte i forhold til kapitalapparatets størrelse, giver det god mening at undersøge, hvor effektiv produktiv den tilknyttede arbejdskraft er. Dette måles traditionelt i form af arbejdsproduktiviteten i branchen produktivitet er helt enkelt et udtryk for, hvor effektivt produktionsfaktorerne, her arbejdskraften, anvendes. Konkret beregnes arbejdsproduktiviteten i et erhverv som bruttoværditilvæksten divideret med antallet af beskæftigede. Bruttoværditilvæksten opgøres som produktionsværdien minus forbrug af produktionsfaktorer i produktionen. Dvs. at når forbruget af arbejdskraft i produktionen stiger, reduceres bruttoværditilvæksten og dermed arbejdsproduktiviteten. Beskæftigelsen kan opgøres som antallet af beskæftigede, men i forbindelse med internationale sammenligninger støder man ind i det problem, at halvtids- og fuldtidsbeskæftigede opregnes forskelligt fra land til land. De her anvendte opgørelser over beskæftigelsen er derfor opgjort som antallet af erlagte arbejdstimer. Kort sagt, er arbejdsproduktiviteten i denne tabel defineret som bruttoværditilvæksten (opgjort i kædede 2000-priser) i forhold til præsterede timer. Det ville være ønskeligt at beregne den værditilvækst, der skabes ud fra andre indsatte produktionsfaktorer, men desværre savnes forskningsbaserede mål for den såkaldte totalfaktorproduktivitet i byggeriet. De data, der indgår i beregningen af arbejdsproduktiviteten, er derimod lettilgængelige. Ser man nærmere på produktivitetsudviklingen i de forskellige segmenter af byggeriet, er nybyggeriet i de sidste 5-10 år steget pænt, men det er især inden for reparation, vedligeholdelse og ombygning, at der i de senere år har været problemer med produktivitetsudviklingen, jf. figur 3, hvilket givet vis hænger sammen med, at disse segmenter ikke så let lader sig industrialisere. Da reparation, vedligeholdelse og ombygning udgør 60 % af den samlede byggeefterspørgsel, er dette af stor betydning, og giver sig direkte udtryk i den lavere produktivitetsudvikling, som karakteriserer byggeriet under et, jf. tabel 1. 17

19 Figur 3 Udviklingen i arbejdsproduktiviteten i byggeriets delsektorer, (indeks 100=1966) Arbejdsproduktivitet År Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed Byggeri og anlæg i alt Økonomien i alt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange andre landes byggesektorer har også problemer med produktivitetsudviklingen. Selv om man skal være varsom med at sammenligne arbejdsproduktiviteten fra år til år, da konjunkturudsving og sæsonudsving som følge af usædvanlige vejrforhold kan påvirke tallene, har de fleste lande haft en vigende produktivitetsudvikling siden slutningen 1980erne, jf. figur 4. Det tyder på, at byggeriet som sektor har nogle egenskaber, som gør det vanskeligt at øge produktiviteten markant. 18

20 Figur 4 Sammenligning af arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren, udvalgte europæiske lande, Indeks 100= År Belgien Danmark Finland Frankrig Italien Holland Sverige Storbritannien Kilde: OECD, STAN databasen. Anm.: Arbejdsproduktiviteten er defineret som bruttoværditilvæksten i forhold til antal beskæftigede. Bruttoværditilvæksten er opgjort som deflaterede og fastvægtede aggregater. Antallet af beskæftigede er opgjort ud fra nationale beskæftigelsesdata. Udvalget af lande svarer til EU-9, ekskl. Tyskland på grund af databruddet i forbindelse med Tysklands samling. Tallene skal fortolkes med varsomhed, da lande, der i en periode har været forholdsvist bagefter med innovation, maskinudnyttelse mv. i en senere periode vil kunne realisere en høj produktivitetsvækst (catching-up effekt). Dette er formentligt tilfældet for Storbritannien. Endvidere vil lande, der i en periode opfører relativ mange ensartede byggerier, typisk kunne opvise højere vækstrater, sådan som det var tilfældet med Danmark i 1950erne. Årsagerne til den lavere produktivitetsudvikling kan være mange. Fx kan mange byggeprojekters unikke karakter være en af årsagerne til, at byggeriet kan have svært ved at høste de stordriftsfordele, der gør sig gældende i andre brancher, fx ved samlebåndsproduktionen i bilindustrien 3 Endvidere skifter samarbejdspartnerne ofte fra projekt til projekt i byggebranchen, hvilket vanskeliggør en systematisk erfaringsopsamling. Endelig kan store sæsonudsving påvirke udnyttelsen af arbejdskraftressourcerne i erhvervet i negativ retning. Sæsonudsvingene påvirker underbrancherne forskelligt. Entreprenør-, murer- og malerarbejde er de mest sæsonfølsomme. Det skyldes, at de er mere udsatte for vind og vejr og dårlige lysforhold i vinterhalvåret. 3 Statens Byggeforskningsinstitut udfører i samarbejde med byggeriets organisationer et flerårigt forskningsprojekt om byggeriets produktivitet (Byggeriets produktivitet myter, fakta og forklaringer). Undersøgelsen har til formål at identificere årsagerne til produktivitetsudviklingen i byggeriet. Resultatet af det flerårige projekt forventes offentliggjort senere i

21 Eftersom disse underbrancher tegner sig for næsten halvdelen af beskæftigelsen i den samlede bygge- og anlægsbranche, vil en nedbringelse af sæsonudsvingene her betyde en mærkbar forbedring af udnyttelse af arbejdskraften med en stigning i arbejdskraftsproduktiviteten til følge 4. I takt med, at konjunkturerne gradvist har forbedret sig i de senere år, er sæsonudsvingene mindsket absolut men ikke relativt, jf. figur 5. Figur 5 Byggeriets ledighedsprocent, uge for uge Procent uge uge uge uge uge 1 Ledighed Kilde: BAT-kartellets ledighedsstatistik. Anm.: Antal fuldtidsledige bygge- og anlægsarbejdere i de 8 LO-forbund, der indgår i BAT-kartellet, opgjort som procentandel af antal forsikrede i de pågældende forbund. Byggeriet har tidligere været udsat for store konjunkturbevægelser med tilhørende usikkerhed for virksomheder og medarbejdere. Men i de sidste 10 år er byggeriet vokset betydeligt i omfang uden større tilbageslag. Niveauet er nu nogenlunde på højde med sidst i 1980 erne jf. figur 6. 4 EBST (2004): Sæsonudjævning. Analyse. København. Maria Hyldahl Sørensen (2005): Produktivitet i den danske bygge- og anlægsbranche. Speciale, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. 20

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Undertitel: Resume:

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008

Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Omfanget af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 Kolofon Titel: Omfanger af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri 2001-2008 Undertitel: Resume: Rapporten

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder.

I 2011 gik 774 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs, svarende til 14 % af alle konkursramte virksomheder. 1. Byggeriets vægt i økonomien Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle i dansk økonomi. Derfor er det også relevant at beskæftige sig med sektorens produktivitetsudvikling. Bruttoværditilvæksten

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

Orienteringsmøder 2007

Orienteringsmøder 2007 Orienteringsmøder 2007 Byggeskadeforsikring digitale afleveringer vejledninger om fugt og skimmelsvampe v/ole Bønnelycke To skadesager om fugt og skimmelsvampe v/jens Dons og Jørgen Wegener Pause Byggetekniske

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Analyse af nøgletallet - Faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode i forhold til forventet udførelsestid

Analyse af nøgletallet - Faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode i forhold til forventet udførelsestid Analyse af nøgletallet - Faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode i forhold til forventet udførelsestid perioden 2004-2008 Analysen viser, at den procentvise overskridelse af tidsfristen

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens

Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens perioden 2004-2010 Analysen viser, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for samtlige afsluttede evaluerede entrepriser i perioden var på 16,7 ulykker pr. mio. præsterede

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere