P rojektbeskrivelse Form ål og dom æ ne for undersøgelsen O rganisering og tidsplan for undersøgelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P rojektbeskrivelse Form ål og dom æ ne for undersøgelsen O rganisering og tidsplan for undersøgelsen"

Transkript

1 Tid til kerneydelsen Et samarbejde mellem N yremedicinsk afdeling C Anæ stesiologisk-intensiv Afdeling I på Århus U niversitetshospital, Skejby og Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsprocesser & Logistik Redaktion: U dviklingskonsulent G itte Skov, Århus U niversitetshospital, Skejby Projektleder Flemming W itt, Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsprocesser & Logistik Konsulent Birthe Jensen, Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsprocesser & Logistik Konsulent Louise Rosendahl Iversen, Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsprocesser & Logistik

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektbeskrivelse... 4 Formål og domæ ne for undersøgelsen... 4 O rganisering og tidsplan for undersøgelsen... 4 U ndersøgelsesspørgsmål... 5 M etode... 6 Rapportens opbygning Dagbøger... 8 Beskrivelse af udfyldningspraksis af dagbøgerne... 8 Resultater fra deltagernes udfyldte dagbøger... 9 Sygeplejerskernes arbejdsopgaver... 9 O verlæ gernes arbejdsopgaver...11 H vad opfattes umiddelbart som ikke-kerneydelser og hvor lang tid bruges på ikkekerneydelser idagbøgerne? O bservationer...15 Konsulenterne bekræ fter deltagernes egne registreringer...15 U dfordringer med daglig prioritering af arbejdsopgaverne...15 Forstyrrelser og afbrydelser fylder meget...16 U dfordringer med at finde fora og rum til koordinering...17 Problemer med it-understøttelse af arbejdsgange W orkshops...18 M onofaglige W orkshops...18 H vad opfattes ikke som kerneydelser og hvad er kerneydelser egentlig?...18 Var der noget ved registreringerne som overraskede deltagerne?...19 Konsulenternes overvejelser...20 Fæ lles workshop...20 Eksempler på arbejdsgange som deltagerne mener andre burde udføre...20 Eksempler på arbejdsgange som deltagerne mener, burde optimeres Perspektivering...23 Resultater af andre undersøgelser...23 Rapport om sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger...23 Rapport: M ere tid hos patienten H vordan?...24 Sammenligning af opgaver og tidsforbrug for sygeplejersker...25 Rapport om afbureaukratisering isundhedsvæ snet...26 Konsulenternes konkrete anbefalinger til det videre arbejde...26 Arbejdsgangsanalyser...26 Patientforløbsbeskrivelser...27 N edbringelse af ukritiske forstyrrelser...27 Erfaringer som undersøgelsen har givet anledning til...27 Bilag...32

3 Bilag 1: Anvendt dagbog for overlæ ger...32 Bilag 2: Anvendt dagbog for sygeplejersker på Anæ stesiologisk-intensiv Afdeling I...33 Bilag 3: Anvendt dagbog for sygeplejersker på N yremedicinsk afdeling C...34 Bilag 4: U darbejdet og mere detaljerede dagbog for overlæ ger til validering...35

4 Projektbeskrivelse Form ål og dom æ ne for undersøgelsen Formålet med undersøgelsen Tid til kerneydelsen har væ ret at skabe et debatoplæ g til en igangvæ rende diskussion på Århus U niversitetshospital, Skejby, hvor det diskuteres om det kliniske personale bruger tilstræ kkelig tid på kerneydelsen. Eksempelvis opleves det, at der bruges for meget tid på uhensigtsmæ ssig administration iforhold til at levere en sundhedsfaglig kerneydelse og at der tilbringes for lidt tid hos patienterne. U ndersøgelsen har skullet bidrage med data og analyse til en mere faktabaseret diskussion af konkrete opgaver og opgavetilrettelæ ggelse mellem personalegrupper og en diskussion af, hvad der anses som en integreret del af en kerneydelse, og som derfor bør fungere som supplement til eksisterende ansvars- og stillingsbeskrivelser. For at balancere ønsket om et smidig og enkel proces for undersøgelsen med krav til debatoplæ ggets validitet og repræ sentativitet, har der væ ret en afgræ nsning af, hvilke specialer der er inkluderet i undersøgelsen; hvilke sundhedsfaglige personalegrupper der har deltaget; samt ihvilken vagt arbejdsopgaver har væ ret udført i. Domæ net for undersøgelsen har således væ ret afgræ nset til overlæ ger, afdelingssygeplejersker og basissygeplejersker på daghold på N yremedicinsk Afdeling C og Anæ stesiologisk-intensiv Afdeling Ipå Århus U niversitetshospital, Skejby. Et andet formål med undersøgelsen har væ ret at udarbejde en metode og arbejdsform som kunne blive udbredt til andre specialer, personalegrupper og arbejdstidsrum, hvis dette skulle ønskes, samt at høste erfaringer med gennemførsel af undersøgelser om kerneydelser. O rganisering og tidsplan for undersøgelsen Der har væ ret sammensat et tvæ rfagligt konsulentteam fra Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsgange & Logistik, bestående af en sygeplejerske, en antropolog og en økonom. Konsulenternes opgave har sammen med hospitals- og afdelingsledelserne væ ret at definere og planlæ gge undersøgelsen, at udvikle undersøgelsens metode samt at forestå undersøgelsen med bidrag fra deltagerne på N yremedicinsk Afdeling C og Anæ stesiologisk-intensiv Afdeling I. Det er også konsulenterne, der har stået for udarbejdelsen af denne rapport. Desuden har der væ ret nedsat en styregruppe bestående af hospitalsledelsen, afdelingsledelserne på N yremedicinsk Afdeling C og Anæ stesiologisk-intensiv Afdeling I, en medarbejder fra

5 strategiafdelingen på Århus U niversitetshospital, Skejby og med deltagelse af konsulenterne fra Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsgange og Logistik. Den konkrete udvæ lgelse af deltagende personale på de 2 afdelinger har væ ret foretaget af afdelingsledelserne, mens antallet af deltagere indenfor hver af disse personalegrupper har beroet på et kvalificeret skøn med 3 overlæ ger, 1 afdelingssygeplejerske og 2 basissygeplejersker fra Anæ stesiologisk-intensiv Afdeling Isamt 2 overlæ ger og 4 basissygeplejersker fra N yremedicinsk Afdeling C. U ndersøgelsen har væ ret gennemført iperioden 24. september 2008 til 27. januar U ndersøgelsesspørgsm ål U ndersøgelsen har haft til hensigt at afdæ kke svar på nedenstående spørgsmål: 1) H vilke arbejdsopgaver har deltagerne og hvordan fordeler arbejdsopgaverne sig? Som et indledende aspekt iundersøgelsen, har det væ ret nødvendigt at personalegrupperne, med hjæ lp fra konsulenterne, fik dannet sig et overblik over, hvilke arbejdsopgaver deres personalegruppe har ideres dagvagt og hvor lang tid der anvendes på disse arbejdsopgaver. Det har ikke væ ret hensigten, at dette overblik på nogen måde skulle beskrive kompleksiteten eller væ re en udtømmende liste af aktiviteter ipersonalegruppernes dagligdag, men udelukkende et udgangspunkt for en kvalificeret beskrivelse af arbejdsopgaverne, deres tilrettelæ ggelse og fordeling til brug i undersøgelsen. 2) H vad opfatter deltagerne fra en bestemt sundhedsfaglig personalegruppe på afdelingerne ikke som deres kerneydelse? U d fra de opgaver som personalegrupperne har, har undersøgelsen sat fokus på, hvilke af disse der opfattes som ikke-kerneydelser. Disse opfattelser har beroet både på deltagernes egen vurdering, men også på konsulenternes undren overfor de udførte arbejdsopgaver, deres tilrettelæ ggelse og fordeling. Som et led idette har man indkredset, hvad de enkelte faggrupper forstår ved begrebet kerneydelse. 3) H vor lang tid bruger deltagerne fra en bestemt sundhedsfaglig personalegruppe på afdelingerne på opgaver, der ikke er kerneydelser? M ed udgangspunkt ien identifikation af, hvilke arbejdsopgaver deltagerne har som ikke opfattes som væ rende en kerneydelse, har det væ ret relevant at beskrive, hvor lang tid personalegrupperne så bruger på aktiviteter der ikke opfattes som kerneydelser. Denne vurdering har igen beroet på både deltagernes egen vurdering, men også på konsulenternes iagttagelser.

6 4) Kan en debat om opfattelser af kerneydelser og ikke-kerneydelser lede til en mere meningsfuld opgavetilrettelæ ggelse mellem personalet på hospitalet, herunder opgaveglidning eller opgavebytning? U ndersøgelsen har, ide 3 foregående undersøgelsesspørgsmål, haft til formål at forsøge at identificere, hvilke aktiviteter personalegrupperne har, hvad deltagerne opfatter som ikkekerneydelser, en indkredsning af kerneydelsesbegrebet, samt hvor lang tid, der bruges på både kerneydelser og ikke-kerneydelser. Det har med dette fundament væ ret oplagt at forsøge at skabe en diskussion af en æ ndret arbejdstilrettelæ ggelse mellem personalegrupperne. Idenne debat har der ikke kun væ ret taget udgangspunkt itilrettelæ ggelsen af arbejdet mellem overlæ ger og sygeplejersker, men generel arbejdstilrettelæ ggelse blandt personalegrupperne på hospitalet. Som et element idenne debat, har konsulenterne haft til opgave at undre sig over den nuvæ rende arbejdstilrettelæ ggelse. M etode Ibesvarelsen af ovenstående spørgsmål har der væ ret anvendt en kombination af metode, der har haft til hensigt at skabe et dæ kkende og sammenhæ ngende billede af opgavetilrettelæ ggelsen. Denne metode gennemgås det følgende: 1. Afdelingsledelserne har selv udpeget deltagere og briefet deltagerne om undersøgelsens indhold. 2. For at igangsæ tte undersøgelsen af hvilke arbejdsopgaver personalegrupperne har og hvordan de fordeler sig, har konsulenterne fremsendt et udkast til en dagbog med forslag til de opgaver personalegrupperne har. H ver personalegruppe har herefter selv fæ rdigredigeret dagbogen, så den passer til personalegruppernes konkrete arbejdsopgaver. Det er endt med en fæ lles dagbog for overlæ gerne på tvæ rs af de 2 afdelinger og en dagbog for sygeplejersker på hver afdeling. 3. Konsulenterne har givet mulighed for at indikere om deltageren opfatter arbejdsopgaver som ikkekerneydelser og hvor lang tid arbejdsopgaven har taget. 4. Dagbogen er efterfølgende blevet udfyldt i3 dagvagter af hver deltager og indsendt til konsulenterne. Dagbogen indeholder derfor deltagerens selvrapporterede liste over hvilke aktiviteter og hvor lang tid disse har taget, samt en angivelse af, hvad deltageren ikke opfatter som kerneaktiviteter. 5. På baggrund af dagbogen har konsulenterne udarbejdet en observations-skabelon, der har guidet konsulenterne igennem et observationsforløb af hver deltager i1 dagvagt. Konsulenternes opgaver under observationsdagene var dels at bekræ fte og/eller nuancere deltagernes registreringer i dagbøgerne og dels at forholde sig undrende til arbejdsopgavernes tilrettelæ ggelse. 6. Temaer fra dagbøgerne og konsulenternes observation har fungeret som debatoplæ g til et gruppeinterview (en workshop), hvor alle deltagerne fra samme personalegruppe og konsulenterne har fået lejlighed til at diskutere, hvad der opfattes som kerneydelser, hvor lang tid der bruges på ikke-kerneydelser, samt hvilke ønsker der måtte væ re til en mere meningsfuld opgavetilrettelæ ggelse på hospitalet. 7. Denne diskussion er blevet præ senteret på en tvæ rfaglig workshop, hvor de forskellige deltagende sundhedsfaglige personalegrupper har væ ret sat sammen. Formålet var at fascilitere en debat om, hvad der kan skabe en mere meningsfuld opgavetilrettelæ ggelse mellem personalegrupperne på hospitalet.

7 Der har altså væ ret anvendt 3 forskellige metoder iundersøgelsen, nemlig dagbøger, observation og gruppeinterviews iform af forskellige workshops med deltagerne. En styrke ved denne fremgangsmåde er, at de enkelte deltageres selvrapporterede historier kombineres med et mere uafhæ ngigt billede af arbejdsopgaver og tidsforbrug via konsulenternes observationer. Der gives samtidig anledning til at deltagerne kan diskutere tingene iplenum indenfor egen personalegruppe før en evt. debat om opgavetilrettelæ ggelse kan foregå mellem de sundhedsfaglige personalegrupper. R apportens opbygning Iafsnit 1 præ senteres de arbejdsopgaver som deltagerne har og hvordan de samlet fordeler sig i personalegrupperne. Desuden vil det bliver præ senteret, hvilke af disse arbejdsopgaver, som deltagerne ikke opfatter som kerneydelser. Datagrundlaget for afsnittet er de selvrapporterede dagbøger som deltagerne har udfyldt. Iafsnit 2 fremlæ gges de yderligere iagttagelser som konsulenterne har gjort sig under observationsstudierne af deltagerne på afdelingerne. Derudover vil konsulenternes analyse af disse iagttagelser blive præ senteret. Iafsnit 3 fremdrages og analyseres de væ sentligste konklusioner fra de afholdte gruppeinterviews (workshops), der er afholdt med personalegrupperne hver for sig og sammen. På disse workshops blev det indkredset, hvad personalegrupperne forstår ved kerneydelsesbegrebet, og der blev diskuteret arbejdstilrettelæ ggelse, opgavefordeling og/eller udlicitering af arbejdsopgaver på hospitalet. Iafsnit 4 sæ ttes der fokus på perspektivering af selve undersøgelsens indhold og resultater, og desuden præ senteres konsulenternes evaluering af forløbet og konkrete anbefalinger til eventuelt videre arbejde, der tager afsæ t iundersøgelsens resultater.

8 1.D agbøger Idette afsnit præ senteres de arbejdsopgaver som deltagerne har og hvordan de samlet fordeler sig hos overlæ gerne og sygeplejerskerne. Desuden bliver det præ senteret, hvilke af disse arbejdsopgaver, som deltagerne ikke opfatter som kerneydelser. Datagrundlaget for afsnittet er de selvrapporterede dagbøger som deltagerne har udfyldt i3 dagvagter og de strukturerede observationer konsulenterne har foretaget. Det er ikke hensigten at give en detaljeret gennemgang af arbejdsopgavernes og deres fordeling, men de væ sentligste konklusioner vil blive trukket frem. B eskrivelse af udfyldningspraksis af dagbøgerne Ifiguren nedenfor er den overordnede opbygning af dagbøgerne præ senteret grafisk med udgangspunkt ien dagbogsskabelon for sygeplejerskerne på N yremedicinsk Afdeling C. O pbygningen af dagbogsskabeloner tager iøvrigt sit udgangspunkt idagbøgerne fra Dansk Sundhedsinstituts skabelon for registrering af arbejdsopgaver og tids-anvendelse 1. Første kolonne er for alle dagbogsskabeloner en inddeling af arbejdsopgaverne imeget overordnede kategorier, her specifik sygepleje. Til hver overordnet kategoriaf arbejdsopgave findes et antal underkategorier ianden søjle, her f.eks. Klargøring af dialysemaskine og opstart af dialysebehandling mv. For hver personalegruppe er det muligt, at disse underkategorier er forskellige fra afdeling til afdeling, mens de har ens overordnede kategorier. Ikolonne 3 følger en mulighed for, at deltagerne kan indikere om arbejdsopgaven opfattes som en kerneydelse eller ej. Ide efterfølgende kolonner angives tidsforbruget iminutintervaller. U dføres aktiviteten flere gange markeres der hver gang. Specifik sygepleje Tidsforbrug i minutter Mener du, at dette er en kerneydelse? Klargøring af dialysemaskine I Modtagelse og klargøring af patient til HD Opstart af dialysebehandling Komplikationer under dialysebehandling Sygepleje tiltag i forbindelse med ernæring Personlig hygiejne under HD (bækken m.m.) Afslutning af dialysebehandling. Sygeplejetiltag og prøvetagning Medicinering og (anden) IV adm. Observation og overvågning H vis f.eks. en deltagende sygeplejerske på nyremedicinsk afdeling C har brugt 5 minutter på at klargøre en dialysemaskine til en patient, så er dette blevet registreret idagbogen under hovedkategorien

9 Specifik sygepleje og underkategorien Klargøring af dialysemaskine. Klargøres dialysemaskinen igen, så registreres dette med endnu en tidsangivelse idagbogen. Efterfølgende har deltagerne mulighed for at indikere, hvorvidt arbejdsopgaven opfattes som en kerneydelse. Der er udarbejdet 3 dagbogsversioner. O verlæ gerne på både N yremedicinsk Afdeling C og Anæ stesiologisk-intensiv Afdeling Imente, at deres arbejdsopgaver på det overordnede plan, mindede så tilstræ kkelig meget om hinanden, at de kunne anvende samme dagbogsudformning. Til gengæ ld havde overlæ gerne ikke behov for at uddybe dagbogens overordnede kategorier, hvilket forenklede registreringerne af arbejdsopgaver, men begræ nser detaljeringsgraden iundersøgelsen. For sygeplejerskernes vedkommende er der udarbejdet en dagbogsskabelon for hver afdeling, for at imødekomme at arbejdsopgaverne for sygeplejersker er forskelligartede. Der var dog et krav om, at de overordnede kategorier for arbejdsopgaverne var ens. Deltagerne har løbende udfyldt dagbøgerne ihver dagvagt og er enten returneret elektronisk eller i papirform til konsulenterne. R esultater fra deltagernes udfyldte dagbøger Sygeplejerskernes arbejdsopgaver FIGUR 1: Sygeplejerskernes tid fordelt på alle opgaver Orientering om patient Andet Anden koordinering Diverse opgaver Pauser Personalerelateret arbejde Kommunikation m patient/pårørende Stuegang Vejledning internt Administrativt arbejde Specifik sygepleje Tidsforbrug i procent Figur 1 illustrerer sygeplejerskernes tidsforbrug fordelt på arbejdsopgaver og er indsamlet ud fra dagbogsregistreringerne og bekræ ftet under konsulenternes observationer. Sygeplejerskerne bruger stort set hele deres tid idagvagten på patientplejen.

10 Et aktuelt tema idebatten om afbureaukratisering af sygehusafdelingerne er den tid som sygeplejerskerne anvender til den specifikke sygepleje. R esultatet af undersøgelsen viser, at de deltagende sygeplejersker samlet bruger 34 % af deres tid på specifik sygepleje, hvilket er itråd med resultater fra andre lignende undersøgelser 2. Den overordnede kategoriaf arbejdsopgaver, der benæ vnes Specifik sygepleje, indeholder forskellige konkrete arbejdsopgaver afhæ ngigt af, om dagbøgerne er udfyldt på nyremedicinsk afdeling C eller Anæ stesiologisk- Intensiv afdeling I. På Anæ stesiologisk- Intensiv afdeling Ihandler den specifikke sygepleje mest om observation og overvågning af patienter, mens den specifikke sygepleje på nyremedicinsk afdeling C er mere fordelt på forskellige opgaver ( M odtagelse og klargøring af patient til H D, Klargøring af dialysemaskine, O pstart af dialysebehandling, Afslutning af dialysebehandling samt O bservation og overvågning ). En del af sygeplejerskernes dagvagt er koordinationsopgaver for at få patienten igennem sit program for dagen og som ikke handler om decideret sygepleje. Det kunne f.eks. væ re ventetid på at komme til pc eller bestemte rum, ventetid på andre personalegrupper og at lede efter personer og ting. Resultatet af undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne bruger 5 % af dagvagten på disse arbejdsopgaver. Derudover viser undersøgelsen, at der anvendes 7 % af dagvagten på Personalerelateret arbejde, hvor der primæ rt bruges tid på Arbejdstidsplanlæ gning, G ruppekonferencer og personalemøder, hvor der orienteres om patientsituation og planlæ gningsopgaver iafdelingen, samt på individuelle samtaler om faglig udvikling. Et andet tema aktuelt tema er den tid som personalet på sygehusafdelingerne bruger på administration og registrering. R esultatet fra undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne bruger 12 % af dagvagten på den overordnede kategoriaf arbejdsopgaver, der benæ vnes Administrativt arbejde. Der er en afdelingssygeplejerske med iundersøgelsen, men selv hvis hun træ kkes ud af datamaterialet, så fordeler det administrative arbejde på samme måde. På begge afdelinger går hovedparten af det!"#$%&'%!&

11 administrative arbejde ud på Sygeplejedokumentation og skriftlig rapport og der anvendes generelt ikke meget tid på O rganisatorisk planlæ gning eller anden organisatorisk administration. O verlæ gernes arbejdsopgaver FIGUR 2: Overlægernes tid fordelt på alle opgaver Visitation Pauser Registrering Dedikerede ansvarsområder Undervisning/supervision Administration og møder i øvrigt Konference Diverse opgaver Stuegang Tidsforbrug i procent Figur 2 illustrerer overlæ gernes tidsforbrug fordelt på arbejdsopgaver og er indsamlet ud fra dagbogsregistreringerne og bekræ ftet under konsulenternes observationer. Resultaterne af undersøgelsen for overlæ ger er svæ re at uddybe og perspektivere. Dels fordider ikke findes lignende undersøgelser om overlæ gers arbejdsopgaver og disses fordeling, og dels fordidet i dagbøgerne ikke er uddybet, hvilke specifikke aktiviteter disse overordnede kategorier består af. Som en del af opgaven har konsulenterne skulle udforme en mere detaljeret dagbog for overlæ ger til evt. senere anvendelse og andre læ ger på andre afdelinger opfordres fremadrettet til at afprøve den udarbejdede dagbog, så indholdet kan valideres. Dette afsnit nøjes med at fokusere på at beskrive, hvilke aktiviteter de overordnede beskrivelser af arbejdsopgaver dæ kker over. Resultatet af undersøgelsen viser, at overlæ gerne bruger 20 % af dagvagten på Konferencer, der typisk er splittet op ien morgenkonference, hvor der foregår en overlevering fra nattevagten iforhold til patientsituation, personale og organisation. M orgenkonferencen kan også indeholde undervisning og instruktion af andet personale iafdelingen. Efter stuegang afholdes typisk en eftermiddagskonference, hvor det læ gelige personale på afdelingen orienterer, planlæ gger og sparrer med hinanden om patienttiltag og personalerelaterede opgaver mv. Endelig foregår der en overlevering på en aftenkonference sidst på vagten.

12 U ndersøgelsen viser også, at 34 % af overlæ gens dagvagt går på Stuegang. Stuegang består af opgaver ude hos patienterne som f.eks. forberedelsesopgaver sammen med sygeplejerskerne, tjek af udstyr, analysere prøvesvar og billeddiagnostik, læ gelig behandling af patienter og kommunikation med patient og pårørende, læ gelig instruktion af personale samt assistance til og undervisning af andre læ gelige kolleger. U ndersøgelsen peger på, at overlæ gerne bruger 21 % af deres tid idagvagt på opgaver som konsulenterne har valgt at kalde Diverse opgaver. Disse opgaver spæ nder vidt fra læ gelige opgaver på andre afdelinger end overlæ gernes stamafdelinger til undervisnings- og evalueringsopgaver (såsom kerneårsagsanalyser iforbindelse med utilsigtede hæ ndelser og undervisning af andet personale i afdelingen), kommunikationsopgaver (f.eks. med patienter og pårørende) til diverse koordinationsopgaver (f.eks. besvarelse af mails/post, ventetid, hente og bringe udstyr mv.). Den forholdsvist store andel af tid på disse opgaver skyldes 2 ting: For det første skyldes det detaljeringsgraden idagbogen. Inden undersøgelsen blev igangsat havde dagbogen ikke specifikke forslag til konkrete opgaver, og det betød, at overlæ gerne havde svæ rt ved at indplacere opgaverne i de meget overordnede kategorier af opgaver idagvagten. Derudover har overlæ gerne en del driftmæ ssige opgaver som eksempelvis forefaldende arbejde. Dette aspekt analyseres videre under afsnit om observationer og workshop. 8 % af dagvagten bruges på den overordnede arbejdsopgave Administration og møder iøvrigt, dvs. møder der ikke har noget strengt læ ge-fagligt indhold, såsom organisationsudvikling, ledermøder, personalemøder, møder med eksterne samarbejdsparter mv. Sæ rligt ledermøder og møder omhandlende Det N y U niversitetshospital optager overlæ gernes tid idagbøgerne. O verlæ gerne iundersøgelsen bruger sammenlagt 4 % af deres dagvagt på såkaldte dedikerede ansvarsområder, som er fordelte ansvarsområder mellem de forskellige overlæ ger, f.eks. er udarbejdelse af vagtplan, instruksansvarlig, PDM ansvarlig, medicinansvarlig mv. O verlæ ger indgår typiske også ién eller flere forskningsopgaver på sit felt, og iden forbindelse skal det bemæ rkes, at forskningsopgaver idenne undersøgelse slet ikke indgår idagbøgerne, da de for en stor dels vedkommende er placeret udenfor normal arbejdstid.

13 H vad opfattes um iddelbart som ikke-kerneydelser og hvor lang tid bruges på ikkekerneydelser idagbøgerne? FIG U R 3:Fordeling af tidsforbrug på spørgsm ål om en given aktivitet er en kerneydelse eller ej M ener du [opgave] er din kerneydelse? Ja N ej Ved ikke Sygeplejersker 59% 8% 33% O verlæ ger 100% 0% 0% Som det fremgår af figur 3, så er der stor forskel på, hvor stor en andel af tidsforbruget iløbet af en dagvagt, der går på arbejdsopgaver man opfatter som væ rende sin kerneydelse og ikke sin kerneydelse. For sygeplejerskerne opfattes 59 % af tidsforbruget iløbet af en dagvagt som væ rende brugt på opgaver, der betegnes som kerneydelser, mens 8 % af tidsforbruget bruges på opgaver, der ikke opfattes som kerneydelser. En stor del af tidsforbruget har sygeplejerskerne svæ rt ved at vurdere om de indbefatter aktiviteter, der er kerneydelser eller ej. Derudover er der uenighed mellem sygeplejersker om de aktiviteter, der anses som væ rende ikkekerneydelser. F.eks. vil én sygeplejerske opfatte en opgave som en ikke-kerneydelse, mens samme opgave vurderes som en kerneydelse af en anden sygeplejersker. Ifigur 4 er de aktiviteter der er næ vnt som væ rende ikke-kerneydelser (de 8 %) listet. Af figuren fremgår det, at der er uenighed om, hvorvidt pauser, vente på plejepersonale, kontrollere og godkende blodprøvesvar, assistere læ ge, afhentning af medicin skal vurderes som en ikke-kerneydelse eller ej. Tilsvarende kan man også væ re enige om, at nogle opgaver eller aktiviteter principielt ikke er kerneydelser, såsom rengøring, vente på læ gen, lede efter ting og personer mv. Fordeling af ikke-kerneydelser fra dagbøgerne &%'( FIGUR 4 Underkategori Vente på andre Afklare/tjekke lægelige ordrer Udskifte mask Assistere ved røntgen Assistere ved fysioterapi Renholdelse og vedligeholdelse af udstyr etc. Egen orientering om patient (i skriftligt materiale) Lede efter patient eller ting (ex. journal) Vente på at kunne komme til (ex. i medicinrum) Klargøring af dialysemaskine Hente/bringe udstyr eller gå ud/tilbage efter ptt. Hente medicin Ass. Læge v. tiltag hos patienten uden for stuegang Vente på læge Kontrollere / godkende blodprøvesvar Stuegang (hos patienten) Bestilt noget - kom med taxa Vente på plejepersonale Rengøring og forefaldende arbejde Pauser/beredskab i frokoststue eller uden for afd. Sum af Minutter Total

14 Konsulenterne har desuden erfaret, at en sygeplejerske kan væ re uenig med sig selv fra dag til dag om, hvorvidt en given opgave vurderes som en kerneydelse eller ej. F.eks. kan klargøring af en maskine vurderes som en kerneydelse ién dagvagt, men ikke ien anden. Forklaringen fremgår ikke af dagbøgerne, men blev uddybet på de afholdte workshops, som omtales irapportens afsnit 4. H os overlæ gerne derimod er der ikke defineret opfattelser af, at bestemte opgaver ikke skulle væ re kerneydelser, da alle aktiviteter blev opfattet som kerneydelser. Dette betyder sammenlagt, at resultaterne skal tages med forbehold, da deltagerne havde vanskeligt ved at vurdere, om deres tid reelt anvendes på opgaver, som de vil betegne som kerneydelser ud fra de overskrifter, som var indeholdt idagbøgerne. Det betyder, at det ikke er helt enkelt at opstille en liste med opgaver ud fra deltagernes tilkendegivelser idagbøgerne, der utvetydigt peger på en ræ kke aktiviteter, der ikke opfattes som kerneydelser, og hvor det derefter kan diskuteres om disse opgaver for fremtiden skal udføres og igivet fald af hvem. Derfor har det væ ret nødvendigt, at afholde en ræ kke workshops med deltagerne for at uddybe resultaterne fra dagbøgerne. Disse workshops beskrives i rapportens afsnit 3.

15 2.O bservationer Et bæ rende grundlag iundersøgelsen har væ ret at tage udgangspunkt ideltagernes egne erfaringer og beskrivelse af hverdagen, arbejdsgange, arbejdstilrettelæ ggelse og ikke mindst kerneydelser og ikke kerneydelser. Ideer til nye tiltag eller forandringer er skabt ud fra deltagernes egen referencehorisont, da det er væ sentligt at motivation og lyst til at igangsæ tte initiativer kommer fra frontpersonalets selv. Igennem undersøgelsen udtrykker deltagerne en bevidsthed over for den kultur deres arbejde og arbejdsprocesser er betinget af hvilket deres analyser af arbejdsgange og kerneydelser naturligt også tager afsæ t i. M en hvis deltagerne udelukkende selv foretager en analyse og fortolkning af egen hverdag, vil der væ re en indbygget risiko for at overse væ sentlige og interessante observationer, simpelthen fordide tages for givet. På baggrund af dette er der iundersøgelsens metode inkluderet observationsstudier, hvor hver konsulent fulgte hver deltager på en hel arbejdsdag. O bservationerne foregik til dels meget struktureret iform af måling af tidsforbrug på de enkelte arbejdsopgaver med henblik på at bekræ fte og nuancere deltagernes egne registreringer. Derudover foregik observationer også på en eksplorativ måde, hvor formålet var at undre sig over arbejdstilrettelæ ggelsen med udefrakommende øjne. Konsulenterne bekræ fter deltagernes egne registreringer Den ultrakorte konklusion på konsulenternes strukturerede observationer af arbejdsopgaver og tidsforbrug er, at disse giver samme billede som deltagernes egne registreringer, der bl.a. viser at deltagerne bruger ca. 34 % af deres arbejdstid hos patienten. Idet følgende fokuseres derfor på konsulenternes observationer af mere eksplorativ karakter. U dfordringer m ed daglig prioritering af arbejdsopgaverne Prioritering og fordeling af arbejdsopgaver er afgørende for om deltagernes arbejdsdag hæ nger sammen. Det kræ ver god koordinering at tilrettelæ gge opgaver iforhold til at minimere vente- og spildtid og få størst udnyttelse af kompetencer og ressourcer faggrupperne imellem. Den daglige driftmæ ssige afvikling er en stor kerneopgave for overlæ gerne, og dermed er det også naturligt, at de (på lige fod med resten af personalet) føler en stor forpligtigelse iforhold til at fuldføre dagens opgaver - store som små. Denne ansvarsfølelse udvikler sig til en form for omvendt opgaveglidning, hvor overlæ gerne oplever, at det er svæ rt at prioritere iforhold til deres faglige kompetence. Eksempelvis løses ukomplicerede læ gefaglige opgaver, såsom referatskrivning og godkendelse af blodprøver, af overlæ ger. Disse opgaver kunne væ re løst af sygeplejersker, sekretæ rer eller reservelæ ger, men primæ rt pga. personalemangel er de der ikke til at varetage disse opgaver.

16 Ligeledes observerer vioverlæ ger, der bruger tid på at lave kaffe, tømme opvaskemaskine og kopiere uddelingskopier, fordidet er hurtigere lige at gøre det selv end eksempelvis at lede efter en sekretæ r. O verlæ gerne oplever endvidere en mindre selvbestemmelse iforhold til at planlæ gge deres arbejdsdag, da online kalendersystemet betyder at andre eksempelvis sekretæ rer - booker deres kalender op. Sygeplejerskerne udfører også en form for omvendt opgaveglidning, da de bruger tid på service og rengøringsopgaver. Disse opgaver sker af hjæ lpsomhed over for andet personale, og fordi det isituationen virker nemmest og hurtigst lige at gøre det selv. Placeres ovenstående observationer ind iet større perspektiv er det tankevæ kkende, at overlæ ger oplever en nedprioritering af forskningsopgaven, som foregår ifritiden, fordiarbejdsdagen går med afvikling af afdelingens drift og ovenstående forefaldende aktiviteter. Sygeplejerskerne oplever omvendt at deres tid til den enkelte patient muligheden for at sæ tte sig dybere ind ipatientens journal og sygdomssituation - er blevet mindre, og at der kun er tid til den allervigtigste pleje. M anglende koordinering kan endvidere resultere imeget ventetid. Det medfører ofte spildtid, iform af dobbelte og afbrudte arbejdsgange. Venter eksempelvis en sygeplejerske på en overlæ ge til at gå stuegang, befinder hun sig ien kunstig venteposition og gæ tterier om sygeplejersken kan nå anden arbejdsopgave startes eller gå til pause. M eget af tiden går således på at holde sig ledig iforhold til, hvornår overlæ gen har mulighed for at gå stuegang. Situationen kan også forekomme omvendt, hvor det er overlæ ger, der venter på sygeplejersker. Forstyrrelser og afbrydelser fylder m eget O bservationerne giver et billede af en arbejdsplads hvor forstyrrelser og afbrydelser indgår som en form for koordinering personalet imellem. Afbrydelser iudførslen af opgaver er en indgroet og ureflekteret del af arbejdskulturen. Personalet bemæ rker nemlig ikke selv, at de bliver forstyrret, og finder det heller ikke som et problem. Afbrydelser betragtes som et udtryk for ansvarsfølelse, samarbejdsvilje og imødekommenhed, idet koordinering og oplæ ring er en kerneopgave. Afbrydelserne er betinget af en samarbejdskultur, hvor man som overlæ ge og sygeplejerske forventes at væ re tilgæ ngelig og koordinerende på alle tidspunkter. Det observeres eksempelvis, at en overlæ ge afbrydes 42 gange iløbet af sin dagvagt, hvilket han ikke selv læ gger mæ rke til, da det hører med til jobbet at svare på isæ r akutte spørgsmål og væ re omstillingsparat. De fleste spørgsmål er dog spørgsmål, som i de fleste tilfæ lde lige så godt kunne væ re stillet til andre eller iandre fora. Dette perspektiv er

17 tankevæ kkende iforhold til det faktum, at afbrydelser har betydning for patientsikkerheden, 3 og ligeledes medfører afbrydelser, at effektiviteten nedsæ ttes fordiden enkelte glemmer, hvad man var i gang med - eksempelvis læ se ien journal - og derfor må starte forfra på opgaven Afbrydelser skal dog også ses irelation til arbejdsgange, der ofte kræ ver hurtig omstilling, omkoordinering og æ ndringstiltag. Dette kan resultere ien fragmenteret dagsrytme, der væ nner personalet til at reagere istedet for at organisere. Det kan argumenteres for, at ventetid og afbrydelser er med til at skabe en arbejdssituation, hvor personalet ofte er på bagkant med udførelse af arbejdsopgaver. U dfordringer m ed at finde fora og rum til koordinering N år koordinering og planlæ gning ofte bliver til en forstyrrelse personalet imellem kan det have en sammenhæ ng iforhold til afholdelse af møder, hvor alle er samlet til fæ lles information og planlæ gning. Det er svæ rt for lederne at samle hele personalegruppen iet forum, hvor den samme information og koordinering gennemgås. Derfor har lederne flere individuelle møder ofte i forbindelse med vagtskifter - hvor oplysninger gives videre og/eller også sker der som en afbrydelse, når man tilfæ ldigt møder det personale, der mangler informationen. Problem er m ed it-understøttelse af arbejdsgange Det tvæ rfaglige samarbejde og muligheden for at koordinere og prioritere arbejdsopgaver forudsæ tter et velfungerende it-system, hvis formål er at lette og forenkle arbejdsopgaver. Deltagerne oplever dog ofte it-standarden mere som en modspiller frem for en medspiller og der opstår flaskehalse, når teknologien svigter eller ikke tages ibrug pga. manglende tiltro til dens funktion. Daglige irritationsmomenter er problemer med it og elektroniske systemer iforhold til logon og netvæ rk som går ned under brug af epj-vogne til stuegang samt elektroniske systemer med for mange unødvendige godkendelse/sikkerheds popups.! )*+,-&!

18 3.W orkshops Dagbogsregistreringer og observationsstudier har dannet diskussionsgrundlag under de afholdte gruppeinterviews (workshops), og fungerer som et forsøg på at skabe sammenhæ ng mellem de registrerede og observerede arbejdsopgaver, konsulenternes undren over arbejdstilrettelæ ggelsen og deltagernes forståelse for kerneydelsesbegrebet. Først er der blevet afholdt to monofaglige workshops henholdsvis én for sygeplejerskerne og én for overlæ gerne. Den tredje workshop var en tvæ rfaglig workshop med både overlæ ger og sygeplejersker, hvor trådene blev samlet og forslag til nye tiltag og æ ndret opgavetilrettelæ ggelse blev diskuteret. M onofaglige W orkshops På de monofaglige workshops blev deltagerne præ senteret for undersøgelsens resultater med henblik på at validere, supplere og nuancere disse data. Det monofaglige forum valgtes ud fra ønsket om at gøre undersøgelsen så vedkommende som muligt, og sikre det faglige fokus. At forsøge en indkredsning af, hvad en kerneydelse er, har under deltagernes egne registreringer og konsulenternes observation vist sig at væ re en vanskelig opgave, hvilket den første øvelse på workshoppen tog sit udgangspunkt i. H vad opfattes ikke som kerneydelser og hvad er kerneydelser egentlig? U d fra deltagernes egen hverdag opstillede konsulenterne en case, ihvilken sygeplejerskernes og overlæ gernes opgaver optræ der. Som et led icasen blev deltagerne bedt om at spille et spil og på en spilleplade notere hvilke træ k de ville væ lge, alt efter om de vurderede om bestemte eksempler på arbejdsopgaver var kerneydelse eller ej. R esultatet af spillet dannede efterfølgende baggrund for ens eller forskellige opfattelser af, hvad der kerneydelser og ikke-kerneydelser. Resultatet af diskussionen slår fast, at vurderingen af om en given opgave er en kerneydelse eller ej tager sit udgangspunkt iden situation som opgaven udføres i. Den samme aktivitet kan således vurderes forskelligt afhæ ngigt af situationen. Iden opstillede case befinder alle sig iden samme kontekst, og her udviser deltagerne en nogenlunde klar fæ lles opfattelse af, hvad der er en kerneydelse, og hvad der ikke er en kerneydelse. U enighederne idagbogsregistreringerne kan derfor i stor udstræ kning siges at have sit udgangspunkt ien forskellig kontekst. En diskussion omkring hvad der er afgørende ikonteksten for om en given aktivitet opfattes som kerneydelse eller ejafslører, at der er en del faglig og personlig intuition impliceret ivurderingen,

19 hvilket gør det svæ rt for deltagerne at beskrive det helt konkret. Følgende overvejelser kom dog frem som grundlæ ggende iforhold til den kontekst kerneydelsen vurderes ud fra?: G iver det god mening idenne situation? Er det vigtigt for patientbehandlingen hos denne patient? Kan det få betydning for den faglige udvikling? H ar det betydning for driften iafdelingen? H ar jeg medindflydelse på prioritering af opgaven? Det er således svæ rt at opstille en liste med konkrete arbejdsopgaver og aktiviteter som deltagerne udfører og som de på forhånd kategoriserer som ikke-kerneydelser. M en der var blandt deltagerne enighed om, at vurderinger af ikke-kerneydelser for sygeplejersker og overlæ ger typisk kan findes blandt følgende opgaver: Alle typer af rengøringsopgaver Visse serviceopgaver (fx: mange opfyldningsopgaver, hente, bringe og lede efter) Sekretæ rarbejde (skrive referater, kopiere) Koordineringsopgaver, som ikke omhandler patientforløb på sygehuset (opgaver med at ringe til, henvise til, rykke for, bestille osv.) At løse it og teknik problemer Registrere ikontrolsystemer, der udelukkende er der for kontrollens skyld På baggrund af deltagernes beskrivelse af deres egen opfattelse af kerneydelsesbegrebet, kan begrebet indkredses til flg: En kerneydelse relaterer sig til varetagelse af og udvikling af patientbehandlingen En kerneydelse omhandler uddannelse og vejledning af læ ger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale En kerneydelse er ledelse, administration og koordinering, der relaterer sig til patientbehandlingen og drift Var der noget ved registreringerne som overraskede deltagerne? Efter diskussion omkring kerneydelser og ikke-kerneydelser blev konsulenternes og deltagernes egne registreringer diskuteret. Tidsforbruget på bestemte arbejdsopgaver overraskede faggrupperne. For eksempel var overlæ gerne overraskede over deres eget tidsforbrug på konferencer, hvilket allerede har ført til æ ndringer på afdelingerne. Sygeplejerskerne gav udtryk for at ventetid på læ ger fylder meget ihverdagen, men registreringerne angiver det reelle ventetidsforbrug på læ ger til 5 %. Tallet overraskede sygeplejerskerne, og det blev diskuteret om der kan væ re en sandhed i, at det som irriterer, fylder meget eller om man bare er god til at udnytte ventetid. Ligeledes næ vnede overlæ gerne logon tider på pc, og ikke fungerende it som et stort irritationsmoment som ikke lige springer iøjnene i forhold til tidsforbrug.

20 Konsulenternes overvejelser Konsulenternes observationer blev efterfølgende præ senteret for deltagerne. Der blev bl.a. diskuteret emner omhandlende tendenser til omvendt opgaveglidning, placering af forskningsopgaven ifritiden, mindre selvbestemmelse over egen kalender, mulighed for planlæ gning ihverdagen, vente- og spildtid, it standard og kultur for ukritiske forstyrrelser. De næ vnte observationer som konsulenterne har foretaget blev gennemgået irapportens afsnit 2. Det der er vigtigt at pointere her er, at hver enkelt deltager kunne genkende sin egen hverdag ien samlet refleksion over hvilke eksempler der gav anledning til disse overvejelser. For eksempel er alle helt enige om, at der foregår en omvendt opgaveglidning, men desvæ rre har man ihverdagen ikke tid til at reflektere over, hvilke opgaver man egentlig varetager, og hvilken betydning det har for, hvordan man prioriterer. Alle deltagerne er helt enige om, at det har væ ret sæ rdeles givende at få en lejlighed til at se på egen og ikke mindst andre kollegaers hverdag. Det giver blandt andet anledning til overvejelser omkring, om personalet egentlig gør det man tror man gør! Fæ lles w orkshop Den fæ lles workshop var en anledning til at diskutere emnerne fra de monofaglige workshops. Alle var enige om at kerneydelser defineres ud fra konteksten og er et begreb ikonstant udvikling. Ihver faggruppe var man samtidig relativ enige om, hvilke opgaver og arbejdsgange der ikke hører til deres faggruppe, samt hvilke arbejdsgange der kunne optimeres. Eksempler på arbejdsgange som deltagerne mener andre burde udføre Ifølge overlæ gerne bør de stoppe med at håndskrive journalnotater på patienter iweekenden, hvilket er en opgave de har påtaget sig pga. manglende sekretæ rer. Dernæ st skal de ikke bruge tid på at godkende ikke relevante analysesvar. Sygeplejerskerne skal ikke læ ngere bruge tid på forefaldne arbejde samt rengørings og serviceopgaver. Eksempelvis skal sygeplejerskerne på dialyseafsnittet ikke bruge deres tid på at holde styr på, hvornår der skal gøres rent på dialysestuerne, og derefter gå rundt og hæ ve samtlige stole op, så rengøringspersonalet kan komme til at vaske under dem. Eksempler på arbejdsgange som deltagerne mener, burde optimeres IT: Deltagerne efterlyser mulighed for at kunne selektere ivigtige, mindre vigtige og uvæ sentlige analysesvar. Det er væ sentligt at kunne bruge godkendelsesprocessen til gavn for patienten, og ikke blive forstyrret og irriteret over at skulle godkende svar der for læ ngst har mistet sin betydning, eller slet ikke har haft nogen.

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

sprede god praksis Ekstern vurdering Selvevaluering Videndeling Sundhedsstyrelsens tematiske erfaringsopsamling

sprede god praksis Ekstern vurdering Selvevaluering Videndeling Sundhedsstyrelsens tematiske erfaringsopsamling P rojektbeskrivelse:evaluering af program m ed 28 projekter til forstæ rket indsats overfor kronisk sygdom i R egion M idtjylland 2010-2012 (kronikerprojektprogram m et) Sundhedsstyrelsens tematiske erfaringsopsamling

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Introduktionsprogram for social- og sundhedsassistent-elever. Neurologisk afdeling Neurorehabiliteringsafsnit N 2041og N2051

Introduktionsprogram for social- og sundhedsassistent-elever. Neurologisk afdeling Neurorehabiliteringsafsnit N 2041og N2051 Introduktionsprogram for social- og sundhedsassistent-elever Neurologisk afdeling Neurorehabiliteringsafsnit N 2041og N2051.................................................................... Udarbejdet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Spørgeskema til lærere

Spørgeskema til lærere Spørgeskema til lærere Vejledning i udfyldning af skemaet Dette spørgeskema skal udfyldes af lærere, der har haft normal på 1. til 9. klassetrin i skoleåret 2005/06 og også har det i 2006/07. Svarfrist

Læs mere

Beboerne og de pårørende har ordet

Beboerne og de pårørende har ordet Beboerne og de pårørende har ordet Landsrapport Undersøgelse i de socialpsykiatriske boformer i Danmark 2009 Juni 2010 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af Danske Regioner Region Hovedstaden Region

Læs mere

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU 'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU Indhold 352-(.7'(6,*1 3URMHNWRUJDQLVHULQJ 3URMHNWHWVIRUPnORJUDPPH 2UJDQLVHULQJDIGHOHELOVRUGQLQJHU 9DOJDIEROLJRPUnGHU,QIRUPDWLRQRJUHNUXWWHULQJ,QIRUPDWLRQRJPDUNHGVI ULQJ

Læs mere

! " # $ %%$ $ ) ) ! ) '(% + /''(! + ) '(( %% '(( 01 * + + ) + %% '(' '(/ +! % / '(' %% ! %.2!! '((! &!! 0+ +. ) '(( " $ '((3- ) 4!

!  # $ %%$ $ ) ) ! ) '(% + /''(! + ) '(( %% '(( 01 * + + ) + %% '(' '(/ +! % / '(' %% ! %.2!! '((! &!! 0+ +. ) '((  $ '((3- ) 4! Resultatkontrakt Vedrørende Etnisk Erhvervsfremme 1. april 2010-31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter Region M idtjylland(rm ) Regional U dvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr:5 798

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001. Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.1 CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW

Læs mere

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW"

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW 7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW" 0DVWHURI,QIRUPDWLRQ7HFKQRORJ\PHGVSHFLDOLVHULQJLVXQGKHGVLQIRUPDWLN nujdqj6,cehq8ggdqqhovh $DOERUJ8QLYHUVLWHW /LVEHWK1LFRODMVHQ -HWWH/DXWUXS%RMVHQ.DULQ%RLVHQ

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

INDIVIDUELT INTRODUKTIONSPROGRAM FOR NYANSATTE

INDIVIDUELT INTRODUKTIONSPROGRAM FOR NYANSATTE INDIVIDUELT FOR NYANSATTE I SYGEHUS NORD Navn Stilling Sygeplejerske Afdeling Ortopæd kirurgisk afsnit H1 Ansat dato Navn på nærmeste leder Kirsten Christiansen Navn på tilknyttet mentor Telefonnummer

Læs mere

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer?

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere DAB 2UGHQVUHJOHPHQW ) OOHVOHYHUHJOHU En boligafdeling udgør et lille samfund

Læs mere

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2 Infofolder ,QIRIROGHUHQ Med denne folder vil vi gerne byde nye beboere velkomne og kort redegøre for de forskellige fællesfaciliteter, der er til rådighed og hvad der er kutyme i vores ejendom. $GUHVVH

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Socialrådgivere bruger 14 procent af deres tid på kontakt til børn og forældre og 86 procent på øvrige opgaver Marts 2008 Som et led i Dansk Socialrådgiverforenings

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne)

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) -DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrund, kommissorium, afgrænsning og sammensætning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner.

seminar om Den Diagnostiske Samarbejdspartner. Den Diagnostiske Samarbejdspartner erfaringer og muligheder Af Evy Ottesen og Helle Alsbæk Klinisk Biokemisk Afdeling, marts 2012 I 2008 åbnede der sig i Klinisk Biokemisk Afdeling en mulighed for at arbejde

Læs mere

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU 5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU Kirkeministeriet, december 2004 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 1.1. Baggrund...2 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium...2 1.3. Arbejdsgruppens

Læs mere

Slutrapport Resultatkontrakt Vedrørende Netværk MidtVind 1. august 2008 31. juli 2011 Journalnum m er:1-30-76-6-09 R egion: R egion Midtjylland(R M) Regional U dvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr:5

Læs mere

! " # " "! $ %! " "&'() * +,! ) " " -.-- $

!  #  ! $ %!  &'() * +,! )   -.-- $ Resultatkontrakt Vedrørende Interaktiv prioritering og planlæ gning af el-forbrug. 01.09.2011 01.06.2010-30.12.2011 Journalnum m er: 1-33-76-23-25-10 Kontraktens parter Region M idtjylland(r M ) Regional

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Rapport. Waste-runde i Endokrinologisk. Sygeplejeambulatorium RHE den 19.08.2015. Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro

Rapport. Waste-runde i Endokrinologisk. Sygeplejeambulatorium RHE den 19.08.2015. Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Rapport Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Waste-runde i Endokrinologisk

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere