Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015"

Transkript

1 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

2 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima... 5 Nybyggeri... 6 Ændret anvendelse Tilbygning Ombygning og andre forandringer Udskiftning af bygningsdele og installationer Sommerhuse til installationer Energiløsninger og BR15 værktøj hjælper dig på vej

3 Energikravene i BR15 Energikravene i Bygningsreglementet Bygningsreglement 2015 BR15 gælder fra 1. januar 2016 med en overgangsfase frem til 1. juli Det bygger videre på BR10 og de tidligere udmeldte krav til nybyggeriet frem mod I denne kvikguide får du et hurtigt overblik over, hvordan du sikrer, at de bygninger, du er med til at opføre eller renovere, lever op til BR15 s energikrav. Disse krav findes primært i reglementets kapitel 7 om energiforbrug og i kapitel 8 om installationer samt i kapitel 6 om indeklima. Du får også information om de væsentligste ændringer og præciseringer i BR15 i forhold til BR10. Når du skal bygge efter BR15, kræver det naturligvis en dybere indsigt i hele BR15, end denne kvikguide om energikravene giver. Kvikguiden klæder dig dog godt på i forhold til opvarmede bygninger, da det er dem, energikravene handler om. Seks kategorier af byggeprojekter Bygningsreglementet opererer med seks forskellige kategorier af byggeprojekter, der adskiller sig i forhold til energikrav. For at finde ud af hvordan du overholder Bygningsreglementet, skal du derfor starte med at placere dit projekt i den rette kategori: Nybyggeri Ændret anvendelse Tilbygning Ombygning og andre forandringer Udskiftning af bygningsdele og installationer Reparationer og vedligeholdelse* Energikrav Kapitel 7.2 Energikrav Kapitel 7.3 Energikrav Kapitel 7.3 Energikrav (rentable) Kapitel 7.4 Energikrav Kapitel 7.4 Ingen energikrav (Kapitel 7.4) * Reparationer og vedligeholdelse er fx malerbehandling, reparation af puds, ompudsning af facade, nye skotrender og inddækninger, lapning af huller i tag mv. Figur 1 Udviklingen i Bygningsreglementets krav til enfamiliehuses energibehov kwh pr. m 2 boligareal Forbrug i gennemsnit for samtlige bygninger opgjort i Figur 2

4 Energikravene i BR15 Hvilke energikrav stiller BR15? Her kan du se, hvilke energikrav BR15 stiller til de forskellige kategorier af projekter, og hvor de står i BR15. Vær opmærksom på, at der uanset øvrige krav i alle tilfælde er krav relateret til fugt og holdbarhed i kapitel 4.5 stk.1 og 2 i BR15. Energiramme til lufttæthed til dimensionerende Nybyggeri til mindste varmeisolering stk stk. 8 ALTID KRAV TIL INSTALLATIONER -når komponenter udskiftes/ændres Tilbygning Eller til varmeisolering Ændret anvendelse Energiramme som for nybyggeri til dimensionerende til mindste varmeisolering til vinduer, døre og ovenlysvinduer til vinduer, døre og ovenlysvinduer stk. 8 stk stk. 1 stk. 2-3 til varmeisolering til vinduer, døre og ovenlysvinduer Eller (fx over 22 % vinduer og døre) Energiramme som for nybyggeri til dimensionerende til mindste varmeisolering Eller (højst 22 % vinduer og døre) Varmetabsramme svarende til U-værdier og linjetab til mindste varmeisolering stk stk. 1 stk Ombygning og andre forandringer Udskiftning af bygningsdele til varmeisolering for rentable energiforbedringer (rentabilitetsberegning udføres, hvis krav ikke overholdes) Eller stk. 1 til varmeisolering - uanset rentabilitet til vinduer, døre og ovenlysvinduer - uanset rentabilitet stk stk. 3 stk. 2-3 Energiramme for eksisterende bygninger kaldet renoveringsklasser Figur 3 4

5 Energikravene i BR15 Tænk altid i energi og indeklima Et af de væsentlige punkter i BR15 i forhold til tidligere bygningsreglementer er, at det nu er præciseret, at det ikke er lovligt at lave om på en bygning uden at tage både energiforholdene og ventilationsforholdene i betragtning. At Bygningsreglementet og dermed energikravene ikke kun vedrører nybyggeri, ændret anvendelse og tilbygninger, men også eksisterende bygninger ved ombygning og andre forandringer, herunder udskiftninger, er præciseret i BR15 s vejledningstekst til kapitel 1, stk. 2. Eneste undtagelse er reparationer og vedligeholdelse af bygningsdele. Tilsvarende er det præciseret, at der også er krav til ventilation i eksisterende bygninger ved ændret anvendelse og gennemgribende ombygning og forandringer. Ved mindre renoveringsopgaver skal ventilationsforholdene på opførelsestidspunktet opretholdes. Dette fremgår af BR15 s vejledningstekst til kapitel

6 Energikravene i BR15 Nybyggeri For nybyggeriet er der tre primære niveauer af krav, der tilsammen sikrer, at nye bygninger både har et lavt energibehov, er velisolerede og er fugtteknisk i orden. Ingen af de tre kravniveauer kan opnå dette alene. De tre niveauer er: Energirammen, det dimensionerende og mindste varmeisolering. Dertil kommer krav om lufttæthed. Energiramme til lufttæthed til dimensionerende Nybyggeri til mindste varmeisolering stk stk. 8 Energirammen Energirammen i Bygningsreglementet angiver en øvre grænse for, hvor stort en nyopført bygnings samlede behov for tilført energi må være til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Belysning indregnes kun for andre bygninger end boliger. Energibehovet for et bygningsdesign bestemmes ved hjælp af en energirammeberegning. Til dette formål benyttes beregningsprogrammet Be15. Hvordan det gøres, er beskrevet i SBi-anvisning nr. 213, Bygningers Energibehov. Bygherren skal indsende energirammeberegningen med sin ansøgning om byggetilladelse. Når tilladelsen er givet, og byggeriet er opført, dokumenterer beregningen sammen med en energimærkning af bygningen, at den overholder kravene i BR15. Som noget nyt indeholder BR15 et krav for alle bygninger om, at der i energirammen højst kan medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg (fx solceller og vindmøller), der svarer til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kwh/m². De forskellige energiformer Beregningsprogrammer hjælper til Be10 og tilsvarende Ændret beregningsprogrammer anvendelse udregner automatisk energirammen og det dimensionerende, når man har indtastet sine data. Der vil man hurtigt se effekten af bare en Energiramme lille ændring som af for fx nybyggeri en U-værdi. 7.2 til dimensionerende stk. 8 til mindste varmeisolering vægtes forskelligt, hvilket fremgår af bilag 6 til BR15. Be15-beregningsprogrammet til vinduer, døre ovenlysvinduer tager højde for dette. stk. 2-3 Eller til lufttæthed Bygninger til skal varmeisolering være tætte for at holde på varmen stk. 1 og være uden trækgener. Derfor er der for nybyggeri til vinduer, døre og ovenlysvinduer stk. 2-3 krav til lufttæthed. Dette er skærpet i BR15 i forhold til BR10. Det er nu 1,0 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med 50 Pa mod tidligere 1,5 l/s pr. m 2. Lufttætheden testes ved en trykprøvning med en blower door test. Det skal ske Ombygning på grundlag og af standarden DS/EN 13829, Bygningers termiske ydeevne. andre forandringer Energirammen i BR15 for nybyggeri Boliger, kollegier, hoteller o.l. Samlet energibehov pr. år må højst være: til varmeisolering for rentable Kontorer, energiforbedringer skoler og (rentabilitetsberegning institutioner o.l. udføres, hvis krav ikke overholdes) Samlet Eller energibehov pr. år må højst være: stk. 1 30,0 kwh/m² kwh opvarmet etageareal Energiramme for eksisterende kwh bygninger 41,0 kaldet kwh/m² renoveringsklasser opvarmet etageareal BR10, samlet energibehov pr. år: kwh 52,5 kwh/m² opvarmet etageareal BR10, samlet energibehov pr. år: kwh 71,3 kwh/m² opvarmet etageareal Grunden til, at der i Bygningsreglementet er en højere energiramme for andre bygninger end boliger, er, at energibehovet til belysning i disse bygninger fx kontorer, skoler og institutioner - tæller med i beregningen af energibehovet. Figur 4 6

7 Energikravene i BR15 Definition af det dimensionerende Lufttætheden fastsættes individuelt i energirammeberegningen og kan dokumenteres ved en trykprøvning. Laves der ikke en trykprøvning, skal der benyttes 1,5 l/s pr. m2 ved beregning af bygningens varmebehov. Dette er for at skabe motivation til altid at få foretaget en trykprøvning. Det dimensionerende pr. m² klimaskærm er summen af det samlede varme gennem klimaskærmen eksklusiv vinduer, ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler. De dimensionerende temperaturer og arealer fastsættes efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab. Kommunerne skal som minimum sikre måling af tætheden i 10 % af alle nyopførte bygninger i kommunen. Generelt anbefales det altid at tæthedsmåle, uanset om kommunen stiller krav om det eller ej. Det er en del af den gode kvalitet, at man kan dokumentere tætheden. til det dimensionerende For nybyggeri er der også krav til det dimensionerende. Dette krav skal sikre velisolerede konstruktioner. Det sikrer desuden, at man ikke kan opfylde energirammen hovedsageligt med vedvarende energi; uanset niveauet af vedvarende energi skal konstruktionerne altid være velisolerede. BR-krav til dimensionerende i W pr. m2 klimaskærm eksklusiv vinduer og døre etage 5,0 4,0 3,7 2 etager 6,0 5,0 4,7 3 eller flere etager 7,0 6,0 5,7 til mindste varmeisolering De enkelte bygningsdele skal isoleres, sådan at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i figur 6 på næste side. Af figur 6 fremgår også, hvor U-værdierne er skærpet i forhold til BR10. Figur 5 7

8 Energikravene i BR15 Nybyggeri (og evt. tilbygning). Kapitel Ydervægge og kældervægge mod jord Skillevægge og etageadskillelser (mod rum, der er uopvarmede eller kun let opvarmede*) Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Etageadskillelser med gulvvarme mod rum, der er uopvarmede Loft og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tage Yderdøre uden glas Yderdøre med glas Porte Lemme mod det fri eller rum, der er uopvarmede eller kun let opvarmede* U-værdi W/m 2 K 0,30 0,40 0,20 0,50 0,20 1,80 1,40 1,80 1,50 1,80 1,80 Omtrentlige isoleringstykkelser mm Ovenlyskupler Glasvægge og vinduer mod rum, der er let opvarmede* Isolerede partier i glasydervægge og vinduer Etageadskillelser og vægge mod fryserum Etageadskillelser og vægge Nybyggeri mod kølerum (og evt. tilbygning) Kap. til linjetab for samling mellem bygningsdele 1,80 1,40-1,80 0,60 Ψ-værdi W/m K 0,15 0, Figur 7 Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,20 Samling mellem ydervægge og vinduer, yderdøre, glasvægge, porte og lemme Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler *Let opvarmede = 5 C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum 0,06 0,20 Figur 6 Ændret i forhold til BR10 Typisk vil U-værdierne skulle ligge langt under kravene til mindste varmeisolering for at kunne opfylde energirammen og kravene til det dimensionerende. Værdiernes formål i relation til nybyggeri er altså primært at sikre, at alle bygningsdele - fx også små arealer - opføres med et isoleringsniveau, der ikke giver problemer med kondens og fugt. De angivne maksimale U-værdier gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418, Beregning af bygningers varmetab, indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet. 8

9 Energikravene i BR15 Ændrede krav for vinduer og glasydervægge BR10 BR15 Andel af vedvarende energi Som noget nyt er der i BR15 indført et krav om at skulle benytte vedvarende energi i nye bygninger og ved væsentlige ombygninger, hvis det er rentabelt (læs mere på side 14 om rentabilitet). BR20 Eref -33 kwh/m2 Eref -17 kwh/m2 Eref 0 kwh/m2 pr. år pr. år pr. år Energimærke C Energimærke B Energimærke A U 1,4 W/m2 K U 1,1 W/m2 K U 0,8 W/m2 K Begrebet væsentlige ombygninger og forandringer anvendes i BR15 alene i denne sammenhæng og defineres som renoveringer, der involverer en stor andel af klimaskærmen i bygninger og samtidig udskiftning af en kedel. Tilsvarende gælder ved ombygning af bygninger med elvarme. Eref = 196,4 x gw 90,36 x Uw Referencevindue 1,23 x 1,48 m Energimærker på Den vedvarende energiandel i elforsyningen kan ikke medregnes i energirammen. Ændrede krav til ovenlysvinduer BR10 BR15 BR20 Eref -10 kwh/m² Eref 0 kwh/m² Eref 10 kwh/m² Eref = 345 x gw 90,36 x Uw Referencevindue 1,23 x 1,48 m Taghældning 45 Hvad kan opfylde kravet om vedvarende energi? Opvarmning med fjernvarme, varmepumper og biobrændselskedler Vindkraft og solenergi på egen matrikel Figur 8 Bygningsklasse 2020 Der er fortsat en frivillig bygningsklasse 2020 i BR15. Ud over det skærpede krav til dimensionerende, som fremgår af figur 5, indebærer den en række specifikke krav. Disse fremgår af BR15 s kapitel og skal overholdes, hvis man vil kalde sit byggeri for opført efter Bygningsklasse

10 Ændret anvendelse Energiramme til lufttæthed til dimensionerende til mindste varmeisolering stk. 4 Energikravene i BR stk. 8 Ændret anvendelse Ændret anvendelse: Når du bygger rum om til nyt formål med et væsentligt højere energiforbrug fx at et udhus eller en udnyttelig tagetage inddrages til beboelse, eller et pakhus eller en stald bygges om til kontorer. Energikravene ved ændret anvendelse kan opfyldes med to forskellige metoder, som det fremgår af figuren t.h. 1. Energiramme Den første metode er at overholde energirammen for nybyggeri kombineret med krav til mindste varmeisolering i BR15 s kapitel. Læs om energirammen på side 6, og se krav til mindste varmeisolering i figur 6 (som for nybyggeri). Ved beregning af energirammen er det arealet i m 2 for hele bygningen, der skal bruges. Energirammen bruges dog sjældent ved ændret anvendelse. Ved ændret anvendelse er der ikke krav til lufttæthed eller andel af vedvarende energi. Ændret anvendelse og tilbygning. Kapitel Ydervægge og kældervægge mod jord Skillevægge og etageadskillelser (mod rum, der er uopvarmede eller kun let opvarmede*) Eller Energiramme som for nybyggeri til dimensionerende til mindste varmeisolering til vinduer, døre og ovenlysvinduer til varmeisolering til vinduer, døre og ovenlysvinduer stk. 8 stk stk. 1 stk til varmeisolering og vinduer mv. Det anden metode er at overholde krav til varmeisolering i BR15 s kapitel Ombygning (se figur 9) og kombineret med krav til vinduer, døre og andre ovenlysvinduer forandringer i kapitel (se figur 6 og 8). til varmeisolering for rentable stk. 1 energiforbedringer (rentabilitetsberegning Omtrentlige udføres, hvis krav U-værdi ikke overholdes) isoleringstykkelser W/m 2 K mm Eller 0, Energiramme for eksisterende bygninger kaldet renoveringsklasser 0,40 75 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Loft og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tage 0,10 0,10 0, Porte Lemme mod det fri eller rum, der er uopvarmede eller kun let opvarmede* Ovenlyskupler Ændret anvendelse og tilbygning. Kap til linjetab for samling mellem bygningsdele 1,40 1,80 Ψ-værdi W/m K 1,40 1,70 1,40 Figur 10 Fundamenter 0,12 Samling mellem ydervægge og vinduer, yderdøre, glasvægge, porte og lemme Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler *Let opvarmede = 5 C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum 0,03 0,10 Figur 9 Ændret i forhold til BR10 10

11 Energiramme til lufttæthed til dimensionerende Tilbygning til mindste varmeisolering stk stk. 8 ALTID KRAV INSTALLATIONER -når komponenter udskiftes/ændres Tilbygning Energikravene i BR15 Tilbygning: Ændret anvendelse Når du opfører flere kvadratmeter i tilknytning til en eksisterende bygning. Fx en ny fløj, ny tagetage eller ny kvist, der giver ekstra Kapitel areal. i BR Energiramme som for nybyggeri 7.2 til dimensionerende stk. 8 Energikravene til tilbygning kan opfyldes med tre forskellige metoder, som det fremgår af figuren t.h. til mindste varmeisolering til vinduer, døre og ovenlysvinduer stk. 2-3 De to første metoder er som for ændret anvendelse og fremgår Eller af forrige side. Ved beregning af energirammen er det arealet til varmeisolering i m 2 for hele bygningen, der skal stk. bruges. 1 Energirammen bruges dog sjældent for tilbygninger. til vinduer, døre og ovenlysvinduer stk. 2-3 Den tredje metode er at benytte en varmetabsramme. Hvis man bruger denne metode, skal man holde sig inden for en ramme, som ikke gør tilbygningens varmetab større, end hvis varmeisoleringskravene Ombygning og i kapitel (se figur 9) var opfyldt. andre forandringer Desuden skal krav til mindste varmeisolering Kapitel for i bygningsdele i kapitel overholdes (se figur 6). BR til varmeisolering for rentable stk. 1 energiforbedringer Hvad er varmetabsramme? (rentabilitetsberegning udføres, En varmetabsrammeberegning hvis krav ikke overholdes) kan sammen med overholdelse af mindste varmeisolering benyttes til at sikre, Eller at man opfylder energikravene for tilbygninger til en Energiramme eksisterende for bygning eksisterende og for bygninger nye sommerhuse samt tilbygninger kaldet renoveringsklasser til sommerhuse. Varmetabsrammen angiver et maksimalt tilladt varme. Den maksimale ramme varierer fra byggeri til byggeri, da den udregnes ud fra oplysninger om kvadratmeter for den aktuelle tilbygning. Eller (højst 22 % vinduer og døre) til varmeisolering til vinduer, døre og ovenlysvinduer Eller (fx over 22 % vinduer og døre) Energiramme som for nybyggeri til dimensionerende til mindste varmeisolering Varmetabsramme svarende til U-værdier og linjetab til mindste varmeisolering De to beregninger adskiller sig på to måder: Udskiftning af stk stk. 1 stk For det første kan U-værdierne og linjetabene i den faktiske beregning variere bygningsdele i forhold til U-værdierne og linjetabene i kapitel (figur 9); nogle U-værdier er måske højere og andre lavere. For det andet til varmeisolering kan der i den faktiske beregning modregnes - uanset 50 % af rentabilitet det varmetab, som tilbygningen dækker stk. 1 af den eksisterende til vinduer, bygning døre og ovenlysvinduer dog ikke - uanset for tagboliger rentabilitetog førstesale. stk. (mod 100 % i BR10) Dette stk. 3 gælder 2-3 Der er desuden et krav om, at vinduesareal m.m. i varmetabsrammen sættes til 22 % af det opvarmede etageareal i tilbygningen. I den faktiske bygning kan der godt være et større areal af vinduer m.m., blot man samlet set holder sig inden for varmetabsrammen. Bygningsreglementet er derfor overholdt, når det faktiske varmetab er mindre end det maksimalt tilladelige i varmetabsrammen samtidig med at man overholder kravene til mindste varmeisolering i BR15 s kapitel (se figur 6). For at eftervise om det faktiske varmetab er mindre end varmetabsrammen, kræves to separate beregninger: Beregning af varmetabsrammen Beregning af tilbygningens faktiske varmetab 11

12 Energikravene i BR15 Eksempel Forudsætninger I varmetabsrammen skal vinduesog dørareal dermed være: Vinduesarealet antages at være ét større vinduesparti på 6 meter fra gulv til loft Tilbygningen kommer til at dække følgende af den eksisterende bygning: Ny tilbygning på 36,0 m² til et eksisterende 60 er-parcelhus. Tilbygningen er i en etage med terrændæk og gulvvarme samt 25 tag med isolering på loft. 22 % af 36 m² = 7,9 m² Længde af samling mellem ydervæg og vindue for sider og top: 2 x 7,9/6 6 = 8,6 m Ydervæg 9,8 m² Vinduesparti med termoruder 12,6 m² Samlinger omkring vinduer 10,2 m Figur 11 Varmetabsramme Areal / længde U-værdi og linjetab (Ψ-værdi) (Kap.7.3.2) Temperaturforskel Varmetab Tag i tilbygning 36,0 m² 0,12 W/m²K 138 W Terrændæk i tilbygning 30,3 m² 0,10 W/m²K 20 K 61 W Fundament i tilbygning 17,0 m 0,12 W/mK 42 K 86 W Ydervæg i tilbygning 39,7 m² 0,15 W/m²K 191 W Vinduesparti i tilbygning (6 m x 1,32 m) 7,9 m² 1,20 W/m²K 303 W Samling om vinduer 8,6 m 0,03 W/mK 8 W Resultat for varmetabsramme 787 W Faktisk varmetab Areal / længde U-værdi og linjetab (Ψ-værdi) Temperaturforskel Varmetab Tag i tilbygning 36,0 m² 0,13 W/m²K 150 W Terrændæk i tilbygning 30,3 m² 0,12 W/m²K 20 K 73 W Fundament i tilbygning 17,0 m 0,14 W/mK 42 K 100 W Ydervæg i tilbygning 14,1 m² 0,25 W/m²K 113 W Vinduesparti i tilbygning 33,5 m² 0,85 W/m²K 911 W Samling om vinduer og ydervægge 28,5 m 0,05 W/mK 46 W Ydervæg i eksisterende bygning (50 %) - 4,9 m² 0,4 W/m²K - 63 W Vinduesparti i eksisterende bygning (50 %) - 6,3 m² 2,7 W/m²K W Samling om vinduer (50 %) - 5,1 m 0,05 W/mK - 8 W Resultat for faktisk varmetab 778 W Figur 12 Konklusion I eksemplet er resultatet af beregningen af varmetabet for den faktiske bygning 778 W. Det ligger lavere end de 787 W, som er resultatet af varmetabsberegningen i eksemplet. Dermed ligger eksempelbygningen inden for varmetabsrammen og overholder BR15. 12

13 vinduer Eller til varmeisolering til vinduer, døre og ovenlysvinduer Energikravene i BR stk. 1 stk. 2-3 Ombygning og andre forandringer Ombygning og andre forandringer Ombygning og andre forandringer: Når noget bygges om, renoveres eller forandres, som ikke falder ind under ændret anvendelse og tilbygning. Fx ny tagbelægning, ny regnskærm på en let ydervæg eller pudsning af facade, som ikke tidligere har været pudset. På findes flere eksempler på byggeprojekter, der kræver, at man energieffektiviserer. til varmeisolering for rentable energiforbedringer (rentabilitetsberegning udføres, hvis krav ikke overholdes) Eller Energiramme for eksisterende bygninger kaldet renoveringsklasser stk Ombygninger og andre forandringer (rentabilitet) samt udskiftninger. Kapitel Ydervægge og kældervægge mod jord Skillevægge og etageadskillelser (mod rum, der er uopvarmede eller kun let opvarmede*) Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Loft og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag Porte Lemme mod det fri eller rum, der er uopvarmede eller kun let opvarmede* U-værdi W/m 2 K 0,20 0,18 0,40 0,12 0,10 0,15 0,12 1,65 1,80 1,65 1,40 Omtrentlige isoleringstykkelser mm 200 (tung) / 250 (let) Figur 14 Nye forsatsvinduer 1,65 1,40 Renoverede forsatsvinduer - 1,65 Ombygninger Ovenlyskupler og andre forandringer (hvis rentabelt) samt udskiftninger. 1,65 Kap. 1, til linjetab for samling mellem bygningsdele Ψ-værdi W/m K Fundamenter 0,12 Samling mellem ydervægge og vinduer, yderdøre, glasvægge, porte og lemme Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler *Let opvarmede = 5 C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum 0,03 0,10 Figur 13 Ændret i forhold til BR10 13

14 Energikravene i BR15 Der er lovkrav om at gennemføre energibesparende tiltag i forbindelse med ombygning og forandring af eksisterende bygninger til det niveau, hvor investeringen er rentabel og i forbindelse med deciderede udskiftninger (læs om udskiftning på side 16). Måske kan du ikke gå hele vejen til kravene i kapitel (se figur 13) men du skal alligevel forbedre til et lavere muligt og rentabelt niveau. Fx kan udgravning af et eksisterende terrændæk kræve en dybde, der ligger under fundamentet, for at kunne opfylde U-værdi kravet. Dette kan medføre, at fundamentet skal understøbes med store omkostninger til følge. I det tilfælde efterisoleres kun til det niveau, som det er byggeteknisk forsvarligt at udgrave til. Hvad er rentabilitet? Rentabiliteten er et udtryk for, hvor lønsomt et energibesparende tiltag er. Eller med andre ord: Sparer bygningsejeren på lang sigt flere penge på energiregningen, end det koster at investere i tiltaget? Rentabilitet beregnes på følgende måde: Levetid i år x årlig besparelse i kr. Ekstra investering i kr. 1,33 Hvis rentabiliteten er større eller lig med 1,33, anses investeringen for at være rentabel for bygningsejeren. Det svarer til, at foranstaltningen er tilbagebetalt inden for 3/4 af den forventede levetid. Investeringssummen i beregningen skal kun omfatte prisen på ekstra arbejde og vareforbrug ved selve energiforbedringen fx isoleringen og evt. følgearbejder herved. Ofte er det sådan, at fx et efterisoleringsarbejde er mere rentabelt, når man alligevel er i gang med andet renoveringsarbejde. Til at bestemme levetiden kan bruges figur 15, som fremgår af BR15 s bilag 6. Hvis en investering er rentabel, skal du overholde krav til varmeisolering og linjetab i BR15 s kapitel (se figur 13). Nye installationer skal leve op til kravene i BR15 s kapitel 8, som regulerer, hvilken type anlæg der er lovlige (læs mere på side 18). Levetider, der kan anvendes ved beregning af rentabilitet: Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., fx kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme- og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 Nyttigt værktøj til vurdering af rentabiliteten En vejledning fra Trafik- og Byggestyrelsen er under udarbejdelse. Den vil vise en række af de ofte rentable efterisoleringstiltag ved ombygning og andre forandringer. Fugtteknisk og energimæssigt forsvarligt Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kapitel ikke kan opfyldes på en rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være mulighed for at gennemføre et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal laves. Eksempel: Du skal renovere en ydervæg. Der er hulmur, hvor der ikke er plads til at opfylde U-værdi kravet i figur 13. Du udfører derfor rentabilitetsberegninger på udvendig og indvendig efterisolering. Men ingen af delene er rentable. Det betyder, at du ved at udføre hulmursisoleringen til det mulige niveau har opfyldt energikravene. År Figur 15 14

15 Energikravene i BR15 Energirammer for eksisterende bygninger Alternativt til at opfylde U-værdier og linjetab i BR15 s kapitel (figur 13) kan man ved større bygningsrenoveringer vælge at bruge energirammer for eksisterende bygninger også kaldet renoveringsklasser. For at opfylde renoveringsklasserne skal man overholde en energiramme, og behovet for energi skal mindst reduceres med 30 kwh/m² pr. år. Desuden skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen. For Renoveringsklasse 1 skal kravene om et tilfredsstillende indeklima i BR15 s kapitel 6 desuden også være opfyldt. Denne nye metode til at opfylde energikravene ved større ombygninger og andre forandringer er frivillig og er introduceret for at give bygherrerne større fleksibilitet. Læs vejledning og case for at få mere at vide Der er en uddybende vejledning om energirammen for eksisterende bygninger og caseeksempler under udarbejdelse. Det vil sige, at i stedet for at stille krav til, at der skal opnås en varmebesparelse ved efterisolering på bygningsdelsniveau og tilhørende rentabilitetsberegninger, giver energirammerne frihed til at gennemføre andre energibesparende tiltag, der samlet bringer bygningens energibehov ned på et fremtidssikret niveau. Praktisk besparelsesberegner Til at beregne den forventede besparelse kan du for enfamiliehuse, rækkehuse og etageejendomme benytte besparelsesberegneren fra Videncenter for energibesparelser i bygninger på Bemærk, at ved en total udskiftning af en bygningsdel - fx en hel tagkonstruktion inkl. nye spær mv. eller en installation - skal kravene i figur 13 dog altid overholdes. Energirammen i BR15 for eksisterende byggeri Boliger, kollegier, hoteller o.l. Energimærke Renoveringsklasse 1 52,5 Renoveringsklasse kwh/m² pr. år opvarmet areal 3200 kwh/m² pr. år opvarmet areal Kontorer, skoler og institutioner o.l. Renoveringsklasse 1 71,3 Renoveringsklasse Energimærke 1650 kwh/m² pr. år opvarmet areal 3200 kwh/m² pr. år opvarmet areal Figur 16 15

16 vinduer Eller (fx over 22 % vinduer og døre) Eller til varmeisolering stk. 1 til vinduer, døre og ovenlysvinduer stk. 2-3 Udskiftning af Varmetabsramme svarende til U-værdier og linjetab til mindste varmeisolering Energikravene i BR bygningsdele og installationer Ombygning og Udskiftning af bygningsdele andre forandringer Udskiftning: varmeisolering rentable Nårtilen bygningsdel for tages ud af bygningen og stk. 1 energiforbedringer (rentabilitetsberegning erstattes af en ny uden øvrige ændringer af bygudføres, hvis krav ikke overholdes) ningen. Fx udskiftning af kedel, vinduer eller en hel tagkonstruktion inkl. nye spær m.v. Eller Energiramme for eksisterende bygninger kaldet renoveringsklasser til varmeisolering - uanset rentabilitet stk. 1 til vinduer, døre og ovenlysvinduer - uanset rentabilitet stk. 3 stk Bygningsdelen eller installationen skal i alle tilfælde erstattes af en mere energirigtig komponent. Ved udskiftning af en bygningsdel eller en installation spiller rentabilitet altså ikke ind men det er oftest rentabelt at få et mere moderne varmeanlæg eller bedre isolerende vinduer, når installationer eller byningsdele alligevel skal udskiftes. Nye installationer skal leve op til kravene i BR15 s kapitel 8, som regulerer, hvilken type anlæg der er lovlige (læs mere på side 18). Husk, at kravene til ventilationen ikke må forringes ved udskiftninger af fx vinduer og døre. I mange tilfælde kan det løses med udeluftventiler. De nye bygningsdele skal leve op til krav til varmeisolering i BR15 s kapitel (figur 13) og krav til vinduer, døre m.v. i kapitel (figur 6 og 8). 16

17 Energikravene i BR15 Sommerhuse Sommerhuse 7.5 Her gælder ingen krav til en energiramme men kun krav til U-værdierne og linjetab i figur 17. Det er dog under betingelse af, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri højst udgør 30 % af det opvarmede etageareal. Der er fleksibilitet indbygget, sådan at man kan fravige U-værdier og linjetab, hvis man kan dokumentere, at det dimensionerende ikke bliver større, end hvis man overholdt værdierne i figur 17. Hvis man fx vil have mere vinduesareal, skal man kunne opfylde en varmetabsramme. Se side om varmetabsramme. Omtrentlig isolering i mm 0, ,40 75 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum 0, Loft og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag 0, Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede 1,80 Ydervægge og kældervægge mod jord Nybyggeri af sommerhuse er ikke omfattet af de samme bestemmelser som øvrigt nybyggeri. U-værdi W/m2 K Skillevægge og etageadskillelser (mod rum, der er uopvarmede eller kun let opvarmede*) til linjetab for samling mellem bygningsdele Figur 18 Ψ-værdi W/m K Fundamenter 0,15 Samling mellem ydervægge og vinduer, yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag 0,10 *Let opvarmede = 5 C eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum Figur 17 17

18 Energikravene i BR15 til installationer Energikrav til anlæggene Der er i BR15 energikrav til forskellige typer af anlæg. Det er producenterne, der skal sikre, at deres anlæg lever op til kravene. Disse krav gælder på tværs af EU og kaldes ecodesignkrav. I BR15 er der henvisninger til de EU-forordninger, der beskriver ecodesignkravene. Det betyder, at en række af de specifikke energikrav til installationer ikke længere er beskrevet direkte i Bygningsreglementet. Da der er kommet nye ecodesignkrav siden BR10, er kravene til en række af de tekniske anlæg skærpet i BR15. Skærpelserne er dog ikke markante i Danmark, og visse steder er de endda blevet lempet, fordi der i BR10 i forvejen var høje krav til anlæggene. Ingen oliekedler i nye bygninger, men stadig i eksisterende I BR15 er der forbud mod centralvarmekedler beregnet til fyring med naturgas eller fossil olie i ny bebyggelse. Det medfører bl.a., at der i nye bygninger ikke må anvendes oliekedler. I eksisterende bygninger er det fortsat muligt at anvende oliekedler. Gælder nu både varme- og køleanlæg Ifølge BR15 skal både varmeanlæg og køleanlæg udføres energimæssigt forsvarligt. Begge typer af anlæg skal dimensioneres, udformes, styres, udføres og driftes som anvist i DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (i daglig tale kaldet varmenormen ). Nye informationskrav til entreprenører og installatører For entreprenører og installatører er der som følge af nye regler om energimærkning af opvarmningsanlæg informationskrav over for bygningsejeren, når entreprenører og installatører sælger et opvarmningsanlæg på op til 70 kw gennem deres virksomheder. Disse krav fremgår ikke af Bygningsreglementet, men er beskrevet på Energistyrelsens hjemmeside: Altid individuel regulering Der er nu krav om, at der skal være individuel regulering af rumtemperaturen i nybyggeri. Det regulerer BR15 ved at henvise til DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger, som inkluderer dette krav. Alt skal isoleres Med hensyn til installationer præciserer BR15 (kapitel 8.1, stk. 9), at alle dele af et anlæg skal være isoleret det vil sige også fx fordelerrør, shunte og fjernvarmeunits. Tidligere har det været muligt at undlade isolering af visse dele. Varmegenvinding skal forvarme indblæsningsluften Tilførsel af udeluft, der tilvejebringes med ventilationsanlæg med indblæsning, kræver ifølge BR15 varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften. EU-forordninger, som regulerer energikravene til tekniske anlæg, og som BR15 henviser til Produkter EU-forordning Ikrafttræden Skærpelse/udvidelse Cirkulationspumper Nr. 641/2009/EF 22/ / Opvarmningsanlæg op til 70 kw inkl. varmepumper og kedler mv., temperaturstyringer samt varmtvandsbeholder og vandvarmere Nr. 813/2013/EU Nr. 819/2013/EU 26/ / Ventilationsaggregater Nr. 1253/2014 opvarmede etageareal 01/ / Klimaanlæg og komfortventilatorer Nr. 206/2012/EU 06/ / / Figur 19 18

19 Energikravene i BR15 Energiløsninger og BR15 værktøj hjælper dig på vej Videncenter for energibesparelser i bygninger tilbyder gratis viden og værktøjer til at opfylde BR15. Blandt andet energiløsninger, der konkret og praktisk beskriver, hvordan man energirenoverer bygningsdele og installationer, og BR15 værktøjet, der hjælper dig med at få svar på, om dit renoveringsprojekt udløser krav om energiforbedringer. Nyttige links Bygningsreglementet: SBi-anvisning nr. 213, Bygningers Energibehov: anvisning-213-bygningers-energibehov Nyttige eksempler på Bygningsreglementet i praksis: Energiløsninger og besparelsesberegner: Informationskrav for opvarmningsanlæg til og med 70 kw: Erfaringsblade med bygbare løsninger: 19

20 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008 og videreført i aftalen for Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Udgivet november 2015 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Tlf Udarbejdet i samarbejde med:

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima... 5 Nybyggeri... 6 Ændret

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

BR15. Bygningsreglement 2015. Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger

BR15. Bygningsreglement 2015. Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger Bygningsreglement 2015 Ikrafttræden 1. januar 2016 Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger BR15 18-01-2016 1 Hvem er Videncenter for energibesparelser i bygninger?

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010 Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fjordvej 7 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. november 2014 Til den 28. november 2024. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bistrupgårdsvej 25 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-013397 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorstensvej 28 2640 Hedehusene Bygningens energimærke: Gyldig fra den 3. februar 2011 til den 3. februar 2021. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE?

BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE? BR 2015 (HØRINGSUDGAVE) HVORDAN BLIVER KRAVENE? IDA BYGNINGSFYSIK 9. MARTS 2015 SØREN AGGERHOLM SBI Indlæggets indhold Proces og tidsplan for BR15 Energirammer for nybyggeri Energirammer for eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gefionsvej 24 7480 Vildbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. april 2011 til den 20. april 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT 2010. EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold BYGNINGSREGLEMENT 2010 KAPITEL 7. ENERGIFORBRUG + KAPITEL 8. INSTALLATIONER MED FOKUS PÅ ENERGIFORHOLD KIM B. WITTCHEN SBI, AFDELINGEN FOR ENERGI OG MILJØ 1 Indhold Baggrund for Bygningsreglementets energikrav

Læs mere

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING

VELKOMMEN. Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING VELKOMMEN Til tredje møde i netværksgruppen ETAGEBOLIGER (EJER, LEJER), ANDELSBOLIGER OG ALMENE BOLIGER - EN DEL AF NETVÆRK FOR ENERGIRENOVERING DAGENS PROGRAM 12.00 12.10 Velkomst Opsamling fra sidst:

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bodil Støvring og Claes Dyrbye Tornevænget 6 3460 Birkerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. december 2015 Til den 4.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent

Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på! Poul Pedersen. Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig Beskikket Energikonsulent Har desuden følgende arbejdsopgaver for Energistyrelsen: Indgår i Energistyrelsens Ekspertpanel Indgår i kursusudvalget

Læs mere