Alexandra Instituttet A/S

Transkript

1 2007 ÅRSRAPPORT Alexandra Instituttet A/S Vi bygger bro med forskningsbaseret innovation

2 Vi bygger bro med forskningsbaseret innovation 1/ Indhold Indledning Året der gik Mission Vision og strategi Indsatsområder Pervasive positioning Forretningsforståelse for pervasive computing Software Pervasive healthcare New ways of working Interactive spaces It-sikkerhed Avanceret visualisering og interaktion Netværk Medarbejdere Ejerskab, organisering og medlemmer Alexandra Instituttets mission er at være brobygger mellem forskning, erhvervsliv, offentlige institutioner og borgere. Via forskningsbaseret innovation udvikler vi it-baserede produkter og services, der skaber samfundsmæssig værdi og bidrager til økonomisk vækst. Den forskningsbaserede innovation hviler på to søjler: 1. Forskning og Udvikling (FoU) Vi igangsætter, organiserer og gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter, hvor itforskere, virksomheder og brugere samarbejder om it-innovation. 2. Teknologiske Serviceydelser Vi leverer en række ydelser og produkter, som understøtter virksomheders innovation. De teknologiske serviceydelser er forskningsbaserede. Det vil sige, at de er baserede på den viden, som vi genererer i vores FoU-aktiviteter. Hovedfokus: Pervasive Computing betyder indlejret og kommunikerende it i produkter og omgivelser. It vil i stigende grad være til stede overalt, for alle og på ethvert tidspunkt. Vi er landets stærkeste leverandør inden for udvikling og anvendelse af pervasive computingteknologier. Kompetencer: Matchmaking - den gode matchmaking mellem offentlige og private miljøer baserer sig på dyb respekt for de deltagende parters interesser: Virksomheder deltager for at få innovationsløft og vækst, forskere for at kunne publicere og få ny inspiration. Forskningsbaseret viden - vi genererer og udvikler kontinuerligt viden via vores FoU-projekter, der kvalitetsmæssigt er i international topklasse. Det giver den slags cutting edge-viden, som er et vigtigt bidrag til at forbedre danske virksomheders innovationsprocesser og dermed give dem øget konkurrenceevne. Brugerdreven innovation - Alexandra Instituttet har en lang tradition for brugerdrevet innovation det vil sige, at brugere inddrages i alle innovationsforløbets faser. Dermed sikrer vi, at design og funktionalitet udspringer af reelle behov og udfordringer. Alexandra Instituttet beskæftigede pr. 31. december højt kvalificerede medarbejdere. Traditionelt har kernemedarbejderen været matchmaker, men vi er nu langt i processen med at ansætte vore egne it-forskere. Vi kalder dem FoU-specialister, og de er med til at sikre opbygning og forankring af viden og kompetencer i Alexandra Instituttet.

3 Større geografisk spredning Nyt indsatsområde: pervasive positioning Kraftig vækst i medarbejdere Omsætning: 37 mio. kr. Året 2007 Alexandra Instituttet har i 2007 oplevet en væsentlig forøgelse af aktivitetsniveauet inden for alle indsatsområder, primært på nye forsknings- og udviklingsprojekter, men også i form af kommercielle forskningsbaserede ydelser. Nyt indsatsområde: forretningsforståelse for pervasive computing 4/5 Godkendt som teknologisk service leverandør Fem vidennetværk ISIS Katrinebjerg afsluttet Instituttets faglige hovedfokus er fortsat pervasive computing - it i alting fordelt på en række faglige indsatsområder: Interactive spaces: indlejring af itprocessorkraft i omgivelserne. Pervasive healthcare: brug af it til levering af sundhedsydelser, herunder medicinsk teknologi. Software: udvikling og anvendelse af fremtidens komponentbaserede softwareteknologi. New ways of working: fremtidens videnbaserede arbejdspladser. Avanceret visualisering & interaktion: 3-dimensionel visualisering af computerskabte universer samt blandinger af disse med tv-optagelser. It-sikkerhed: sikkerhedsaspekter ved it-systemer. Pervasive positioning: med fokus på at opbygge viden omkring det kommende europæiske Galileo positioneringssystem Forretningsforståelse for pervasive computing: hvordan og hvornår inddrages forretningsforståelse i FoU-projekter inden for pervasive computing. De to sidstnævnte - pervasive positioning og forretningsforståelse er etableret som nye indsatsområder i Det har afstedkommet en betydelig vækst i antallet af medarbejdere og en tilsvarende stigning i omsætningen. Stigningen kommer bl.a. via medlemskontingenter men primært via andre aktiviteter. Indtjeningen er i stort omfang omsat til FoU-aktiviteter inden for instituttets indsatsområder. Forskningsbaseret innovation Vi har i 2007 haft fokus på at levere forskningsbaseret innovation i form af FoU-projekter med deltagelse af private virksomheder, offentlige forskere og brugere. Endvidere har instituttet udviklet og leveret forskningsbaserede kommercielle ydelser til kunder med behov for den nyeste viden og forskning i forbindelse med udviklingen af nye it-baserede produkter og services. Instituttet har også haft fokus på videnspredning, bl.a. i form af faglige netværk, forskningsformidling og markedsføring af ITbyen Katrinebjerg. ISIS Katrinebjerg afsluttet Det jysk-fynske it-kompetencecenter ISIS Katrinebjerg blev afsluttet i sommeren Siden etableringen i 2002 har ISIS udgjort en væsentlig del af instituttets aktiviteter. Der er gennemført 30 projekter med deltagelse af 49 virksomheder. Projekterne har indtil videre leveret 18 konkrete produktresultater, og der er publiceret ca. 220 videnskabelige artikler. 23 ph.d.-studerende har været tilknyttet ISIS Katrinebjerg. Det samlede budget for hele perioden endte på 122 mio. kr. med en virksomhedsandel på 61 mio. kr., fire gange mere end det oprindelige budget. ISIS Katrinebjerg videreføres for perio den som et regionalt ikt-kompetencecenter, finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation, RTI, og Region Midtjylland. Netværk, projekthotel og it-væksthus Instituttet er operatør på fem faglige netværk. Tre af disse er såkaldte højteknologiske netværk finansieret af RTI: KomIalt, sundshedsitnet og NFBi - netværk for forskningsbaseret brugerdreven innovation. Region Midtjylland og Århus Kommune finansierer desuden to netværk, hhv. NIAS - netværk for innovative administrative systemer og TEKNE - netværk for digital kunst og oplevelser. Instituttets projekthotel på Katrinebjerg er fortsat fuldt udlejet. Desuden har instituttet siden 2005 deltaget i et konsortium sammen med Symbion og Forskerpark Aarhus omkring driften af IT-væksthuset på 5te i IT-Universitetet i Ørestaden. IT-væksthuset melder fuldt udlejet og har udvidet med lokaler i en nabobygning ejet af Københavns Universitet. Instituttet fortsætter opbygningen af et bredt netværk af kontakter, bl.a. afdelinger og såkaldte konsulater, der repræsenterer instituttet i en række byer over hele landet. GTS-godkendt Instituttet har i december 2007 opnået status som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS). Det betyder, at instituttets formål som almennyttigt selskab er blevet yderligere styrket. Det centrale i instituttets virke er fortsat forskningsbaseret innovation i form af fælles FoU-projekter og forskningsbaserede kommercielle ydelser.

4 Nøgletal for /7 Instituttets overskud er akkumuleret i IT-foreningen Alexandra. Foreningen har pr en reserve på 9,2 mio. kr., som planlægges investeret i nye forsknings- og udviklingsprojekter. Alexandra Instituttet er bevillingshaver på projekter med et samlet budget på 150 mio. kr. Alexandra Instituttet er involveret i projekter med et samlet projektvolumen på 214 mio. kr. 6/7 1/ Medarbejdere Omsætning (mio. kr.) 28,1 30,6 37 Antal projekter Årets resultat efter skat (mio. kr.) 1,65 3,25 0,17 Alexandra Instituttets direktion: professor og direktør Ole Lehrmann Madsen (t.v.) og vicedirektør, ph.d. Martin Møller < Stærk og balanceret vækst Regnskabet for 2007 viser god vækst, både i omsætning og antal medarbejdere. Alexandra Instituttets overskud er fortsat beskedent og dermed helt i tråd med formålet. I modsætning til en gængs erhvervsvirksomhed skal Alexandra Instituttet nemlig ikke generere den størst mulige indtjening, men i stedet kanalisere overskuddet tilbage til nye forsknings- og udviklingsaktiviteter. I perioden har Alexandra Instituttet oplevet en bemærkelsesværdig vækst. Denne vækst vil fortsætte i de kommende år, ikke mindst på grund af den nye status som GTSinstitut. For regnskabsåret 2008 forventer vi derfor en væsentlig stigning i aktivitetsniveauet - både mht. FoU-aktiviteter og kommercielle forskningsbaserede serviceydelser - og en tilsvarende vækst i antallet af medarbejdere. Sådan læser du tallene Alexandra Instituttets omsætning afspejler ikke det samlede aktivitetsniveau i organisationen. Instituttet genererer forsknings- og udviklingsprojekter for et langt større beløb, end det fremgår af omsætningen: Et projekt har normalt et budget baseret på deltagernes egen indsats samt offentlige tilskud til deltagerne. For nogle projekter administrer Alexandra Instituttet hele tilskuddet. Det betyder, at de øvrige partneres tilskud optræder i instituttets omsætning men sendes videre til de øvrige deltagere. For andre projekter går tilskuddet direkte til de deltagende partnere. Dette kan betyde store udsving i instituttets omsætning fra år til år. For at få et retvisende indtryk af instituttets aktivitetsniveau skal man fokusere på den samlede projektomsætning. Denne omsætning deler vi i to: projekter, der har Alexandra Instituttet som bevillingshaver, og projekter, som instituttet er involveret i.

5 tidslinie 2007 GTS-institut sensobyg februar: Alexandra Instituttet deltager i Sensobyg, et innovationskonsortium der skal udvikle billige og driftssikre overvågningssystemer til byggeriet. Ved f.eks. at indstøbe trådløse sensorer i beton kan man følge fugtindholdet i byggeriet både under opførelsen og i det færdige byggeri. nye satsninger Århus festuge juni Århus Festuge indleder et samarbejde med Alexandra Instituttet. Sammen med instituttets Center for interactive spaces lancerer Festugen interaktive tags på de fem officielle Festugeplakater. Hver plakat bærer et lille sort/hvidt grafisk mønster i nederste højre hjørne. Publikum kan med deres mobiltelefon tage et billede af dette tag og få information via telefonens browser, som knytter sig til netop dette billede. Eksempelvis indeholder plakaten Musik i bevægelse informationer om koncerter i Festugen. Alexandra Instituttet tildeles en central rolle i to nye regionale innovationssatsninger: pervasive positioning og digital lifestyle. Satsningerne er udviklet i et samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder i Region Midtjylland. Instituttet etablerer pervasive positioning som nyt indsatsområde og ansætter innovationschef Andy Drysdale til at varetage de to satsninger. nyt mobilconcept juli Højteknologifonden støtter projektet Mobile Home Center, der skal udvikle et nyt mobilkoncept for Bang & Olufsen. Projektet ledes af Alexandra Instituttet, med deltagelse af Datalogisk Institut, Aarhus Universitet og Arkitektskolen Aarhus. Projektet stiler efter at skabe oplevelsen af det globale hjem. Det nye mobiltelefonkoncept skal være med til at sikre, at man til enhver tid har netadgang til familiens billeder, film og musik. Også på farten. interaktivitet april Projektet Det Interaktive Hospital udvikler sig fra forskning til produkt. Oprindelig igangsat via Alexandra Instituttets kompetencecenter ISIS Katrinebjerg, bliver systemet nu sat i drift på Horsens Sygehus. På basis af forskningsprojektet etableres også en virksomhed, C3A, der videreudvikler systemet. stor bevilling september Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet bevilger 8,5 mio. kr. til innovationskonsortiet Brugerdreven Sundhedsinnovation. Alexandra Instituttet er konsortiepartner sammen med bl.a. Ældre Sagen og forskere på Aarhus og Københavns Universiteter. Som navnet markerer, deltager brugerne aktivt, når konsortiet udvikler teknologi til forbedring af ældres livskvalitet. it-pris 2007 Alexandra Instituttet tildeles it-forum midtjyllands it-pris Prisen gives til instituttet for som Danmarks mest fremtrædende brobygger mellem offentlig it-forskning og erhvervsliv at have ydet et væsentligt bidrag til, at Danmark i dag er et af verdens førende højteknologiske lande. Alexandra Instituttet er desuden i høj grad årsagen til, at Katrinebjerg-bydelen overalt både i og uden for landets grænser opfattes som et internationalt kraftcenter på it-området. Galileo Alexandra Instituttet leder et forskningsprojekt, der skal udnytte den kommende europæiske positioneringsteknologi Galileo. Højteknologifonden støtter projektet, der har et budget på 48 mio. kr. Projektet skal udvikle en platform, der gør det nemt og hurtigt for danske virksomheder at udvikle produkter og services, der udnytter Galileo-systemet. ny indsats Alexandra Instituttet bliver GTS-institut. Videnskabsminister Helge Sander underskriver en resultatkontrakt med instituttet, der dermed bliver den nyeste af i alt ni leverandører af teknologisk service i Danmark. GTS står for godkendt teknologisk service, og GTS-organisationerne er med 2900 medarbejdere kernen i den danske teknologiske infrastruktur. ny innovation Der etableres et nyt indsatsområde: forretningsforståelse for pervasive computing. Til at varetage området ansættes Camilla Kølsen som innovationschef. Bedre hjælpemidler til handicappede er målet for nyt innovationsprojekt som Vækstforum Midtjylland står bag. Alexandra Instituttet leder projektet. Det treårige projekt finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsens satsning inden for brugerdreven innovation. red dot award MEDARBEJDERvækst Medarbejder nr. 39 (Rikke Koch) ansættes. To år forinden, i 2005, havde instituttet 10 medarbejdere. Fredag d. 30. november modtog skaberne af det interaktive gulv Vidensbrønden den prestigefyldte internationale designpris Red Dot Award. En forløber for Vidensbrønden det såkaldte ifloor - modtog i 2004 Den Danske Designpris. Konceptet er udviklet af Center for Interactive Spaces i regi af Alexandra Instituttets kompetencecenter ISIS Katrinebjerg. 8/9 januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december

6 sådan arbejder vi - to søjler - forskningsbaseret brugerdrevet innovation - alexandra-modellen Alexandra Instituttets to søjler Alexandra Instituttet hviler på to søjler, FoUsøjlen (Forskning og Udvikling) og TS-søjlen (Teknologisk service). I FoU-søjlen igangsætter og gennemfører vi projekter, hvor virksomheder, forskere og brugere samarbejder om at skabe it-innovation. Et FoUprojekt samfinansieres af offentlige og private midler. Et FoU-projekt genererer erhvervsmæssige resultater i form af viden og prototyper, der kan danne basis for nye produkter. Desuden indeholder det et væsentligt element af forskning. Det vil sige, at samarbejdet med virksomhederne skaber publikationer og inspiration til ny forskning. I TS-søjlen leverer vi ydelser og produkter, som understøtter virksomheders innovation. Det vil f.eks. sige idegenerering, rådgivning, konsulentydelser, kurser, programmeringsopgaver, Forskningsbaseret brugerdrevet innovation I vores FoU-søjle arbejder vi ud fra metoden forskningsbaseret brugerdrevet innovation. Det vil sige, at der i alle projekter deltager både it-forskere, virksomheder og brugere. Det foregår typisk på den måde, at de tre parter samles i workshops i alle innovationsforløbets faser. Her diskuterer og afprøver man ideer og prototyper. Responsen implementeres så i den videre udvikling af projektet. Det munder typisk ud i en eller flere prototyper, der er klar til produktmodning. Brugerinvolveringen sikrer, at design og funktionalitet tager udgangspunkt i slutbrugerens reelle behov snarere end det teknisk mulige. FoU-søjle Forsknings- og Udviklingsprojekter Med deltagelse af Forskere Private virksomheder / offentlige organisationer Brugere efteruddannelses-forløb og drift af vore fem netværk. Ydelserne er forskningsbaserede. Det betyder, at de har rod i den viden, vi genererer via vores FoU-aktiviteter. Der finder ikke organiseret forskning sted i TS-søjlen. Men den viden og erfaring, der opbygges, når vi leverer teknologisk service, kan ikke undgå at give inspiration tilbage til FoU-søjlen. Vores FoU-specialister arbejder inden for begge søjler, og det giver den videnmobilitet, som er nødvendig i en innovationsvirksomhed. Virksomheder Brugere Primær generator til Inspiration Forskning TS-søjle Kommercielle ydelser Udviklingsprojekter Konsulentydelser Idégenerering Efteruddannelse Netværksdrift Forskningsformidling Andre aktiviteter 2. dimension: Udviklingsprojekt Case 1 Case 2 Case 3 Case 1 Case 2 Case 3 1. dimension: Forskningsprojekt Forskningstema 1 Forskningstema 2 Forskningstema 3 Forskningsresultater F.eks. inspiration, videnskabelige artikler, teoriudvikling Forskningstema 1 Alexandra-modellen og dens tre dimensioner Alle FoU-projekter organiseres efter den såkaldte Alexandra-model. 1. dimension Her er projektet organiseret som et forskningsprojekt. Vi opstiller forskellige temaer, som er interessante fra et forskningsmæssigt synspunkt. Når de forskningsmæssige temaer i løbet af projektet bliver bragt i spil i forhold til Forskningstema 2 Forskningstema 3 Konkrete resultater F.eks. prototyper af it-systemer, design, kompetence udvikling 3. dimension: Teknologisk Service virksomhedernes behov, munder det ud i forskningsresultater som videnskabelige artikler og udvikling af teori og metode. 2. dimension Her er projektet organiseret som et udviklingsprojekt, hvor man med udgangspunkt i den enkelte virksomheds særlige udfordringer og behov opstiller en række relevante cases. I mødet med de forskningsmæssige temaer munder de forskellige cases i sidste ende ud i erhvervsresultater som analyse, prototype og design. 10/11 3. dimension Som noget nyt er vi begyndt at arbejde med en tredje dimension i vores model. Her handler det om at generere viden til vore teknologiske serviceydelser. Alexandra Instituttet har altid leveret kommercielle ydelser til interesserede samarbejdspartnere på baggrund af vores forskningsbaserede viden. Nu har vi skærpet vores strategiske fokus på at omsætte denne viden til teknologisk service, som kan understøtte virksomheders innovation. Dette fokus hænger nært sammen med vores godkendelse som GTS-institut.

7 mission Alexandra Instituttets fornemste opgave er at skabe it-innovation. At skabe innovation forpligter. Begrebet betyder ikke bare at skabe noget nyt, men også at sikre, at det nye bliver omsat til samfundsmæssig værdi. Og dette overordnede sigte kommer til udtryk i vores mission: at være brobygger imellem offentlig forskning, erhvervsliv, offentlige institutioner og borgere og via forskningsbaseret innovation at skabe it-baserede produkter og services, der genererer samfundsmæssig værdi og bidrager til økonomisk vækst. Værdi er for os et bredt begreb. Alexandra Instituttet skaber konkret økonomisk værdi for den enkelte virksomhed, der får et innovationsløft og kompetenceudvikling. Men vi skaber også værdi for samfundet, når innovationer er med til f.eks. at forbedre samarbejdet på hospitalerne og skabe nye former for læring i skolerne. Det almennyttige sigte er en bærende værdi for Alexandra Instituttet. Vi er ikke sat i verden for at skabe vækst og bundlinie. Alligevel har vi vækst som mål, fordi det skaber mulighed for at opfylde vores mission: at lave spændende og almennyttige innovationer. Det ses også på vores økonomiske konstruktion: det overskud, vi genererer ved at sælge teknologiske serviceydelser, går til at finansiere nye FoU-projekter, der igen genererer viden tilbage til ydelserne. Alexandra Instituttet yder således en form for public service inden for it-innovation. Vi ser det som vores opgave at tage ansvar i forhold til udvikling og modning af produkter og ydelser på et stadie, hvor det endnu er for risikofyldt for kommercielle aktører at gå ind. Et godt eksempel er vores indsatsområde pervasive positioning, der udvikler applikationer og services til det kommende europæiske positioneringssystem Galileo. Dermed bidrager vi til, at der er en velfungerende softwareplatform i drift, når Galileo går i luften i Det vil give danske virksomheder et solidt forspring, når der skal udvikles ydelser inden for positionering.

8 vision og strategi Alexandra Instituttets vision for fremtiden er at blive Nordeuropas førende private anvendelsesorienterede forskningsinstitut inden for pervasive computing. Alexandra Instituttet ligger i front også internationalt når det gælder forsknings baseret viden inden for pervasive computing. Også i fremtiden skal virksomheder kunne være sikre på, at vores viden er cutting edge. Derfor har vi i vores vision hævet overliggeren: For fortsat at kunne befinde os der, hvor den nyeste viden brydes, arbejder vi henimod at blive Nordeuropas førende private anvendelsesorienterede forskningsinstitution inden for pervasive computing. Inspirationen er internationale Research Labs som Frauenhofer Institutterne i Tyskland og SRI International. Det betyder ansættelsen af en ny type medarbejdere, som vi har valgt at kalde FoU-specialister. Det vil sige privatansatte forskere, der brænder for at lave almennyttig forskning, hvis formål er at blive kanaliseret ud i brug blandt borgere, brugere og virksomheder. Vi lægger vægt på, at FoU-specialisterne publicerer i internationale peer-reviewede tidsskrifter. Både for at skabe og fastholde viden, der er til gavn for videninstitutioner og samfund men også for at garantere, at Alexandra Instituttets viden er fuldt på højde med den, der skabes i universitetsregi. Med visionen følger et øget fokus på at tiltrække de mest udfordrende virksomheder, der vil være med til at lave spændende projekter. Det er forudsætningen for at skabe den mest avancerede viden, som igen er forudsætningen for, at vi kan betjene danske virksomheder med teknologiske serviceydelser af den højeste kvalitet. En udfordrende virksomhed er for os ikke lig med stor. Den er heller ikke nødvendigvis videntung. Vi går efter samarbejde med virksomheder, der har mod på udvikling og bevægelse. Strategiske virkemidler Disse strategiske virkemidler er fundamentet for bevægelsen mod vores vision: Gensidigt udbytte for virksomheder og forskere Vi kræver af vore FoU-projekter, at alle deltageres interesser bliver tilgodeset og respekteret. Forskere skal have inspiration og publikationsmateriale, og virksomheder skal innovationsløft og øget konkurrenceevne. Klare kriterier for FoU-projekter Vi går efter FoU-projekter, der er udfordrende, spændende, relevante og almennyttige. Det sikrer vores position på den videnmæssige frontlinie. Forskningsbaseret brugerdrevet innovation Vi anvender forskningsbaseret brugerdrevet innovation som optimal metode til at skabe almennyttige teknologier. FoU som videngenerator Vi skaber ny viden i FoU-projekterne for at kunne levere cutting edge-viden i vore ydelser. Balance mellem søjler Vi tilstræber balance mellem vores to søjler: FoUprojekterne og de teknologiske serviceydelser. Det gælder både aktivitetsniveau og strategisk fokus. Medarbejdere Vi arbejder målrettet på at tiltrække, fastholde og udvikle de dygtigste medarbejdere, som udvikler, forankrer og leverer den nyeste viden Organisationsudvikling Vi udvikler en velfungerende og fleksibel organisation for at skabe de optimale rammer for spændende projektaktiviteter og teknologiske ydelser af høj kvalitet. Relationer Vi opdyrker og styrker tætte partnerskaber med virksomheder, samtidig med at vi sikrer kontinuerlig dyb forankring i forskningsmiljøerne. Samfundsmæssigt ansvar Vi tager ansvar i forhold til udvikling og modning af produkter og ydelser på et stadie, hvor det endnu er for risikofyldt for private aktører at gå ind. Internationalt fokus Vi øger det internationale fokus, både ved systematisk at trække på den nyeste internationale viden i vores FoU-indsats og ved at eksportere vore produkter og ydelser. Markedsorientering Vi holder os tæt på markedets behov og bevægelser ved konstant at udvikle vore teknologiske serviceydelser. Landsdækkende Vi spreder vores aktiviteter geografisk ved at oprette afdelinger og konsulater. Derved opsøger vi virksomhederne, hvor de er, frem for at vente på, at de kommer til os.

9 indsats områder Alexandra Instituttet arbejder med pervasive computing ud fra otte forskellige faglige vinkler. Det kalder vi indsatsområder. Instituttets indsatsområder er baseret på et tæt samarbejde med et forskningsmiljø ved et eller flere universiteter. Formålet med samarbejdet er at sikre, at instituttets kompetencer inden for området altid er på niveau med den nyeste viden. Et område er organiseret med en forskningschef ansat på et universitet og en innovationschef ansat i Alexandra Instituttet disse to udgør tilsammen ledelsen af samarbejdet. 1/2 < < eva bjerrum Innovationschef, new ways of working < peter Andersen Innovationschef, software < kim halskov Innovationschef, avanceret visualisering og interaktion jakob pagter Innovationschef, it-sikkerhed < camilla kølsen Innovationschef, forretningsforståelse for pervasive computing < jane clemensen Innovationschef, pervasive healthcare < peter krogh Innovationschef, interactive spaces andy drysdale Innovationschef, pervasive positioning <

10 Pervasive positioning - positionering hvor som helst og når som helst Det europæiske navigationssystem Galileo går i luften i 2013, og den nye teknologi åbner nye muligheder for præcis positionering, bl.a. til anvendelse i landbruget. Galileo-systemet muliggør også indendørs positionering, f.eks. til hjælp for brandmænd. Indsatsområdet pervasive positioning udvikler kompetencer, værktøjer, software og services, som virksomheder kan udnytte til nye innovative produkter til positionering og lokationsbestemmelse. Galileo Indsatsområdet fokuserer især på opbyggelse af viden og kommerciel udnyttelse af Galileo, den europæiske pendant til det amerikanske GPSsystem. Når Galileo er fuldt udbygget i 2013 giver systemet både større nøjagtighed end GPS ned i decimeter og mulighed for indendørs lokalisering. Galileo åbner muligheder for at indbygge positioneringsbestemmelse i næsten alting, og meget tyder på, at positionsbestemmelse bliver en ny general purpose technology på linie med dampmaskinen eller internettet. Aktiviteter Indsatsområdet er helt nystartet, og aktiviteterne er derfor under udvikling. Det primære fokus er i øjeblikket udviklingen af en højteknologisk platform et application framework med basis-softwarekomponenter, som en bred vifte af virksomheder kan bruge til at udvikle eller videreudvikle applikationer, services og produkter. Hensigten er at komponenterne skal reducere virksomhedernes time-to-market og skabe muligheder for, at komponenter og applikationer kan kommunikere inden for samme standarder. Platformen har fået støtte fra Højteknologifonden og er et samarbejde mellem Aarhus og Aalborg Universitet og virksomhederne Terma, Systematic Software Engineering og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Alexandra Instituttet er projektleder. Indsatsområdet samarbejder med forskere på bl.a. Dansk GPS Center, Aalborg Universitet, Datalogisk Institut og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Forskningschef er professor Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet. Innovationschef er Andy Drysdale. Polfoto Forretningspotentialer Allerede nu er markedet for satellitbaseret positionering og navigation i eksponentiel vækst. Man regner med et salg på svimlende 230 millioner enheder i Europa i Galileos infrastruktur åbner op for et stort og nyt marked inden for pervasive positioning. Ifølge en rapport fra EU vil der i løbet af de næste år blive skabt jobs i Europa alene baseret på Galileos infrastruktur. Den danske erhvervsstruktur giver os meget gode muligheder for at byde ind. Det gælder f.eks. inden for transport, landbrug, energi, finans, håndtering af nødsituationer og krisestyring, miljøstyring og inden for ferie- og fritidsbranchen. Rådgivning og kurser Desuden tilbyder indsatsområdet: Rådgivning og undervisning inden for pervasive positioning, f.eks. teknologikurser for udviklere i virksomheder. Konsulentydelser og konkrete produktudviklingsprojekter for virksomheder, f.eks. idegenerering og konceptudvikling rettet mod specifikke anvendelsesområder såsom landbrug, logistik og oplevelsesindustri. Licensering af pervasive positioning framework-komponenter. Udviklingsprojekter i forbindelse med virksomheders produktudvikling. Brugerinddragelse, feltstudier og prototypeudvikling.

11 forretningsforståelse for Pervasive Computing - når innovation skal kommercialiseres Ny uddannelse for projektledere Alexandra Instituttet er en af initiativtagerne til en ny uddannelse med fokus på forretningsforståelse. Her uddannes projektledere, der har ansvar for at håndtere implementeringen af strategiske projekter i it-virksomheder. Uddannelsen skal lære virksomheder at få it og forretning til at gå op i en højere enhed, at håndtere grænseflader og tværfaglige projektteams, forandringsledelse og kompetenceudvikling, projektledelse i distribuerede organisationer mv. Det er planlagt, at uddannelsen begynder sommeren 2008 på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Forretningsforståelse for pervasive computing er et nyt indsatsområde for Alexandra Instituttet, oprettet i november Forretningsforståelse fokuserer på viden om f.eks. innovationsledelse, forretningsmodellering og effektmåling, der kan forankre den teknologiske innovation og sikre de optimale rammer for en succesrig innovationsproces. Fra ide til marked God innovation er, når den gode, kreative ide føres sikkert til markedet og skaber samfundsmæssig værdi og økonomisk vækst. Men for at det skal lykkes, er det nødvendigt at støtte den teknologiske innovation med de rette forretningsmodeller. Det gælder især pervasive computing, der har potentialet til både at skabe helt nye brancher og store forandringer i eksisterende brancher. Pervasive computing stiller også nye krav til design, distribution, markedsføring og salg. Derfor har det været oplagt for Alexandra Instituttet at udvide med indsatsområdet forretningsforståelse for at kunne tilbyde en tostrenget innovationsydelse med fokus på både teknologi og forretning. Opstart Da indsatsområdet er nyetableret er aktiviteterne endnu under opstart. Der satses især på: Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at sikre forretningsplaner og koncepter. Konsulentarbejde i form af tilpasning og bearbejdning af strategiske og forretningsmæssige modeller for kunder. Kurser, rådgivning og uddannelseselementer inden for forretningsforståelse oftest i samarbejde med konkrete virksomheder eller uddannelsesinstitutioner. Strategi Den samlende strategi for området er at sikre sammenhæng mellem videngenerering i de forskningsbaserede aktiviteter og anvendelse af denne viden indenfor konsulentarbejde og uddannelse. Det er et succeskriterium, at de aktiviteter, der startes inden for forretningsforståelse, knytter an til konkrete behov og fremtidige ydelser, som således kan serviceres forskningsbaseret. Indsatsområdet samarbejder med forskere på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Innovationchef er Camilla Kølsen. Forretningsforståelse i projektet Mobile Home Center Mobile Home Center er et nystartet FoU-projekt finansieret af Højteknologifonden. Indsatsområdets opgave er her at udvikle en metode, der kan planlægge og analysere projektdeltagernes potentielle forretningsmuligheder, når de når frem til innovative resultater. Den forskningsmæssige udfordring for indsatsområdet er at indkredse, hvordan man laver en forretningsplan for teknologiske innovationer, der ikke findes endnu. 20/21 It-parathedstjek Erhvervs ph.d. Simon Kabins er startet som erhvervs ph.d.-studerende inden for indsatsområdet forretningsforståelse. Simon skal arbejde med forretningsmodeller for teknologiske innovationer. Det endelige fokus for ph.d.-projektet er endnu ikke helt fastlagt. Men projektet kunne omfatte en kortlægning af de veje, som forretningsmodelleringen tager gennem innovationsprocessen, samt en analyse af kausalitetssammenhænge mellem forretningsmodellens elementer i beslutningsprocessen. Som en naturlig del af teamet i forretningsforståelse deltager Simon i FoU-projekter, hvor der indgår forretningsplanlægning og -modellering for teknologiske innovationer. Forretningsforståelse arbejder sammen med Teknologisk Institut, der også er GTS-institut, om at udvikle et koncept for tjek af en virksomheds modenhed og parathed til at optage og videreudvikle brugen af it i produkter og processer. Således har Alexandra Instituttet overtaget foreløbig 10 innovationstjek fra TI og udviklet dem til at have et klart fokus på it. De konkrete tjeks leverer viden og empiri om, hvilke pervasive computing-løsninger, der virker for hvilke virksomheder under hvilke omstændigheder. Denne viden omsættes til et koncept for it-parathedstjek, der i løbet af 2008 vil blive videreudviklet til en teknologisk serviceydelse. Den kommer til at bestå dels af software og dels af dialog og samarbejde med virksomheder, der ønsker at fremme deres it-anvendelse i produkter og processer.

12 Software - når der kommer it i alting Goalref Når it bliver allestedsnærværende stiller det nye og komplekse krav til software. I Alexandra Instituttets indsatsområde software samarbejder forskere fra bl.a. Datalogisk Institut, Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus med udviklere fra industrien om bl.a. indlejret software, trådløs kommunikation, RFID, ad hoc netværk, distribuerede systemer og virtuelle maskiner. Med fokus på brugerdrevet udvikling bringes de nyeste datalogiske principper i konkret anvendelse inden for områder som softwarearkitektur, software services, kommunikation og mobile apparater. Indsatsområdet arbejder tæt sammen med softwareområdet på Datalogisk Institut, med lektor Klaus Marius Hansen som områdeog forskningschef. Innovationschef er Peter Andersen. Den intelligente bold, der sender et signal til dommeren, når den passerer målstregen, er udviklet i et samarbejde mellem virksomheden Goalref, Alexandra Instituttet og Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og boldproducenten Select. Goalref er et projekt under Alexandra Instituttets kompetencecenter ISIS Katrinebjerg. Det Internationale Håndboldforbund, IHF, har besluttet at bruge intelligente Select-bolde ved VM i Kroatien i januar Teknologien vil i fremtiden også kunne bruges til bl.a. fodbold og ishockey, til både professsionel og fritidsbrug Palcom Det store EU-projekt PalCom ( ), som bl.a. har Alexandra Instituttet som partner, udvikler en softwareinfrastruktur til pervasive computing. PalCom-infrastrukturen har bl.a. dannet basis for et avanceret anvendelsesscenarie i forbindelse med store begivenheder og ulykker. Teknologien blev afprøvet ved Tall Ship s Races i Århus i juli Her leverede den et overblik over Århus Havn og relevante ressourcer (skibe, personel m.m.) til brug for politi og brandvæsen under arrangementet. Resulteterne fra PalCom skal nu indgå i den mængde af arkitekturer, hvorpå Alexandra Instituttet vil basere en kommende infrastruktur for pervasive computing. SA@Work Et nyt forskningsprojekt kigger en række virksomheders software-arkitekter over skulderen. Formålet er at få teori og praksis til at stemme bedre overens og at udvikle nye værktøjer til software-arkitektur. Projektet SA@Work tager udgangspunkt i, at der med den stadig stigende kompleksitet i softwareudviklingen kommer større fokus på softwarearkitektur. Der er udbredt enighed om, at arkitektur-konceptet er nyttigt, fordi man bliver opmærksom på kvalitet tidligt i udviklingsprocessen. Teorier og lærebøger er der mange af på området. Man ved til gengæld ikke særlig meget om, hvordan softwarearkitekter egentlig arbejder. Det undersøger SA@Work ved at tage ud i virksomhederne og observere arkitekternes arbejde. Med observationerne som grundlag udvikler forskerne både nye computerbaserede arkitekturværktøjer og en model for modenhed på arkitekturområdet. I projektet arbejder forskere fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, sammen med software-arkitekter fra Jyske Bank, Bang og Olufsen, Systematic Software Engineering og DSE. Projektet finansieres af ISIS Katrinebjerg. Åben digital bygningsmodel Projektet B-processor fornyer det digitale bygningsmodelkoncept ved at foreslå og implementere en ny redesignet systemkerne B-modellen til brug i byggeindustrien. Det nye og anderledes i B-modellen er, at den baseres på en opdeling af en bygnings projektrum i integrerede delrum, herunder konstruktions-rum og funktionsrum. Dette koncept giver en model med dynamiske egenskaber og effektiv mulighed for fuld 3D-detaljering. B-processoren udvikles i et open source miljø SourceForge - og baseres på en plug-in systemarkitektur. B-processor er et projekt finansieret af IKT-korridoren under Rådet for Teknologi og Innovation.

13 Pervasive Healthcare Simulator til øre-kirurgi - it i fremtidens sundhedssektor Indsatsområdet samarbejder med forskere på Ingeniørhøjskolen i Århus, Aarhus Universitet og en række hospitaler. Forskningschef for indsatsområdet og chef for Aarhus Universitets Center for Pervasive Healthcare er professor Morten Kyng, Datalogisk Institut. Innovationschef er Jane Clemensen. Formand for centrets forretningsudvalg er Leif vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør, region midt. SundtHjem Med gennembruddet af pervasive computing kan it modnes til et allestedsnærværende omsorgsværktøj, der hjælper direkte til en bedre, hurtigere og mere effektiv behandling af patienterne. Hovedtanken bag indsatsområdet pervasive healthcare eller allestedsnærværende sundheds-it er at skubbe computerkraften længere i alle led i sundhedsvæsenet både i primærog sekundærsektoren. Projektet SundtHjem udvikler teknologi til støtte af samspillet mellem gravide diabetikere og sundhedspersonale. Gravide diabetikere er ofte til kontrol på sygehuset. Den hyppige kontrol giver tryghed, men er også tidskrævende og ofte svær at forene med et aktivt familie- og arbejdsliv. Den teknologi, SundtHjem-projektet udvikler, skal gøre det mindre besværligt at være diabetiker og gravid. Blandt andet arbejder forskerne med to ideer: Indsatsområdet arbejder især med tre fokusområder: Fremtidens hospital: forskning i anvendelsen og udviklingen af pervasive computing-teknologier til brug i større hospitaler, og udvikling af teknologi til at binde hospitaler, primærsektor, f.eks. egen læge eller hjemmesygeplejen, og borgerens eget hjem sammen. Home care: brugen af pervasive computingteknologi til støtte af egenbehandling og pleje af den enkelte patient selv og eventuelt pårørende. Akut medicin og ulykker: it-støtte til Falckreddere og andet personel ved en ulykke. Polfoto Tindingebenets tætte koncentration af bl.a. nerver gør det vanskeligt at operere i mellemøret og det indre øre. Derfor har forskere ved Alexandra Instituttet og universiteterne i Århus og København og Rigshospitalet udviklet et simuleringsværktøj, der lader kirurgen øve sig grundigt før en operation. I 3D EarSim-systemet betjener kirurgen et naturtro bor under en virtuel operation. Billederne viser et kirurgisk udsnit af tindingebenet. Det, der er tegnet med en blå farve, er ansigtsnerven, som kirurgen skal undgå at berøre med sit bor, da dette kan forårsage permanente ansigtslammelser. På det højre billede kan man se, hvor meget knogle der egentlig fjernes under en standard øreoperation. 3D EarSim er under produktmodning og vil i løbet af 2008 blive tilgængelig for ørekirurger verden over. Sundhed til en aldrende befolkning Projektet brugerdrevet sundhedsinnovation skal udvikle nye it-baserede sundhedsservices til en aldrende befolkning. Sammen med brugere skal forskere og virksomheder skabe teknologi, der passer ind i de ældres dagligdag og som de har lyst til at bruge. Det er de ældres ønsker til et godt liv, der skal drive værket - ikke teknologien. Bl.a. vil projektet udvikle den personlige sundhedsjournal, som gør det muligt at sammensætte journalen som man vil. Den kan både rumme oplysninger, man selv lægger i, og data fra f.eks. fysioterapeut og læge. Innovationskonsortiet brugerdreven sundhedsinnovation har også spændende internationale perspektiver: projektet er led i et samarbejde med universiteterne i Berkeley, Californien, og Tampere, Finland. Projektet er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation. Deltagerne er Ældresagen, Logica, Århus Sygehus, Polycom, G4S, Region Midt og Århus Kommune. Det Interaktive Hospital Polfoto E-dagbogen, hvor familien kan samle sundhedsoplysninger (f.eks. blodsukker, vaccinationer), lægge billeder ind, og dele med fødselslægen på sygehuset eller veninden, hvis man har lyst eller brug for det. Tanken er, at bogen kan fungere som f.eks. huskeseddel om sygehusbesøg, opslagsværk, Barnets bog og give mulighed for at gense en videooptaget lægekonsultation eller læse information, som sygehuspersonalet har lagt ind. Det virtuelle hjemmebesøg, hvor den gravide kan udveksle sundhedsinformation og deltage i en videokonsultation med fx jordemoder/fødselslæge fra sit hjem eller arbejde vha. særlig teknologi. Uden at miste trygheden ved de hyppige besøg kan den gravide klare nogle af sine kontroller uden at forlade hjemmet eller arbejdspladsen. Partnerne i projektet er Aarhus Universitet, Skejby Sygehus, Århus Sygehus, Logica og Polycom. Sundthjem er et projekt under ISIS-Katrinebjerg. Det Interaktive Hospital er et innovativt system til hospitaler, som sparer både tid og letter arbejdet for personalet på sygehusets operationsgange. Interaktive skærme ophængt centrale steder bl.a. på sengeafdelingerne og på operationsstuerne viser tidsskemaer og liveoptagelser fra operationerne. Det gør det lettere for læger og sygeplejersker at følge med i eventuelle forsinkelser, reagere tidligt på dem og lave tilsvarende ændringer i tidsplanen. På den måde udnyttes ressourcerne bedst muligt, og patienterne får præcise informationer om, hvornår de skal opereres. Via skærmene kan personalet chatte og komme i kontakt med hinanden samt se, hvor kollegerne befinder sig. Derved undgås mange forstyrrende telefonopkald. Teknologien, der startede som et forskningssamarbejde mellem Horsens Sygehus, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og Alexandra Instituttet, er nu installeret permanent på sygehuset i Horsens, og forskerne i projektet har dannet en spin off-virksomhed - C3A Medical A/S - der arbejder på at kommercialisere ideerne bag Det Interaktive Hospital.

14 New ways of working - arbejde, teknologi og rum Arbejdsmetoder Arbejdsmetoderne i center for new ways of working baserer sig på åbenhed, nysgerrighed og ønsket om at lære noget nyt. Derfor mikses værktøjer på kryds og tværs, og nye indsigter dukker op i farten. I centret er det afgørende at undre sig. Intet er givet på forhånd. Spørgeskema Interviews Snapshots Workshop Inspirationsforedrag Metoder til at afdække erkendte og ikke-erkendte holdninger og behov Observationer af personer Observationer i rum Observationer af møder Episoder Arbejdsmønsteranalyse I disse år eksperimenterer mange virksomheder og organisationer med nye tværgående samarbejdsformer, nomadisk og virtuelt samarbejde og ikke mindst nyskabende fysiske og tekniske rammer for arbejdet. New ways of working er organiseret som et center. Man fokuserer på samspillet mellem organisation, teknologi og rum. Et centralt begreb er arbejdsopfattelsen og dens betydning for, hvordan ledere og medarbejdere trives og handler i moderne videnorganisationer. De centrale temaer i centrets rådgivning og forskning er: Hvordan arbejdsopfattelsen kan understøtte eller modarbejde samarbejde og videndeling. Balance mellem arbejdsliv/privatliv og grænseløst arbejde. Hvordan arbejdspladsindretning kan understøtte eller modarbejde samarbejde og videndeling. Hvordan it-løsninger kan understøtte videndeling og fleksibilitet. Center for new ways of working rådgiver offentlige og private virksomheder i omstillings- og forandringsprocesser, der sigter mod at skabe sammenhæng mellem organisation, arbejdsopfattelse, teknologi og fysisk kontorindretning. Center for new ways of working har et helhedssyn og et processyn på arbejdet: At arbejdsprocesserne løbende udvikler sig og ændres, og at organisation, indretning og teknologi skal afpasses efter hinanden i en fortløbende proces. Indsatsområdet samarbejder med forskere på Institut for Informationsog Medievidenskab og Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. innovationschef er eva bjerrum. Center for new ways of working har udviklet et metodehjul med forskellige metoder til at afdække erkendte og ikke-erkendte holdninger og behov i organisationer. Metoderne anvendes i forskellige kombinationer og udvikles løbende i forbindelse med centrets forsknings- og rådgivningsopgaver. Observationer er det trænede øje og det friske blik på indretningen af rum, anvendelsen af faciliteter, situationer og adfærd. I observationerne er der fokus på at undres og opdage det nye i det kendte. Episoder er en metode til at fastholde situationer og fungerer som små iscenesættelser af observationerne. Snapshots er øjebliksbilleder, som visualiserer arbejdsformerne i organisationen og bidrager med et kvantitativt perspektiv på observationer af arbejdsprocesser og rum. Registrering af arbejdsmønstre er et kvantitativt supplement til observationerne, som giver et indblik i, hvilke arbejdsformer, der fylder meget i den pågældende organisation. En rådgivningsopgave Center for new ways of working har udført en rådgivningsopgave for Mejeriforeningen. Mejeriforeningen fusionerede to afdelinger og flyttede sammen i et nyt kontormiljø. Inden flytningen holdt Center for new ways of working et inspirationsforedrag og forestod en workshop i form af et caféseminar med bl.a. billedassociationsøvelser. Et år senere har centret evalueret samspillet mellem arbejdsformer, arbejdsopfattelse, teknologi og rum i Mejeriforeningen. Evalueringen bestod bl.a. af etnografiske observationer, snapshots og episoder. Interviews bruges til at opnå mere detaljeret viden om baggrunde og holdninger til teknologi, indretning og nye arbejdsformer. Interviewene fungerer også som et procesværktøj. Spørgeskemaundersøgelserne fungerer som et supplement til de kvalitative metoder og bidrager med et kvantitativt perspektiv på de temaer og problemstillinger, der præger organisationen. Workshops er et vigtigt procesredskab i forbindelse med rådgivningsopgaver, som bruges til at give de involverede ejerskab til forandringerne i organisationen. Inspirationsforedrag anvendes både som procesværktøj og til provokation. Ingen af metoderne kan give det fulde billede af, hvad der foregår i en organisation. Men via forskellige kombinationer af metoderne dukker nye billeder og ny indsigt op Et spørgeskema blev udarbejdet på baggrund af observationerne, og alle iagttagelser og holdninger indgik herefter i en ny workshop med ledelse og medarbejdere. Hele denne brugerdrevne innovationsproces var både med til at afdække erkendte og ikkeerkendte behov, udfordre vaneforestillinger og skabe ejerskab til forandringerne. I Mejeriforeningen var der fokus på, at samspillet mellem organisation, teknologi og rum er en organisatorisk og mental forandringsproces, som kræver stort ledelsesmæssigt og procesmæssigt fokus.

15 Interactive Spaces - it i fysiske omgivelser Pervasive computing og integration af it i de fysiske omgivelser er et stærkt voksende FoUområde internationalt set. Alexandra Instituttets indsatsområde center for interactive spaces samler arkitekter, ingeniører og it-forskere om at skabe nye koncepter for fremtidens it-berigede omgivelser. Der arbejdes med en bred vifte af teknologier, f.eks. sensorer og displayteknologier, der kan gøre it-funktionalitet tilgængelig på nye måder i vores arbejds-, fritids- og uddannelsesomgivelser. Digitale tilbud i det fysiske rum InfoGalleri er et softwarekoncept for, hvordan digitalt indhold synliggøres i det fysiske rum. Målgruppen er primært biblioteker. Med dette medie kan man dels eksponere digitale tilbud andre steder end på internettet, og dels kan man bruge InfoGalleriet som et dynamisk alternativ til den fysiske plakat eller opslagstavle. Ved hjælp af et enkelt redaktionsværktøj kan bibliotekaren sende indhold til skærme i biblioteksrummet. På skærmene præsenteres indholdet i en anderledes og opsigtsvækkende grafik, som lånerne kan interagere med. InfoGalleri-softwarepakker er bl.a. solgt til Litteratursiden.dk, Det Kongelige Bibliotek, Silkeborg Bibliotek og Statsbiblioteket. InfoGalleri udspringer af et projekt under ISIS-Katrinebjerg. Byg en fisk Sammen med Kattegatcenteret har Alexandra Instituttet udviklet prototypen Byg en fisk. Den består af to elementer: Et højt rundt bord med et halvkugleformet display og en cirkelrund hylde med tre RFID tagreaders. Ved bordet kan man samle enkelte brikker til hele fisk. To digitale hydroskoper der giver mulighed for at undersøge fiskenes liv i vandet. Samlesættet er udviklet på basis af fem forskellige fiskearter. Til hver art er der fem forskellige brikker: krop, hoved, hale, svømmeblade og finner. Hver brik er via RFID linket til en tilsvarende virtuel brik i det runde display. I displayet vises fisken sammen med information om dens særlige styrker og svagheder. Mens man konstruerer den hurtigste, stærkeste eller sjoveste fisk, lærer man om dens anatomi, og hvordan dette påvirker dens liv og overlevelse. Man kan slippe sin digitale fisk løs i det store hav. Her er den usynlig, indtil man finder den med det digitale hydroskop, som man kan b ruge til at kigge ned igennem havets overflade. Byg en fisk er en prototype under IXP-projektet, et tværfagligt forskningsprojekt, som udvikler nye teknologiske koncepter og prototyper til fremtidige oplevelsesrum. Projektdeltagere er Kattegatcenteret, Aqua ferskvandsakvarium, Blip Systems, Am Production, Cordura, InnovationLab, Aarhus Universitet og Arkitektskolen Aarhus. Projektet er finansieret gennem IT-Korridoren under Rådet for Teknologi og Innovation Lydzoner og rum til fordybelse Indsatsområdet indgår som en del af center for Interactive Spaces, hvor de øvrige samarbejdspartnere er Datalogisk Institut, AU og Institut for Design, Arkitektskolen Aarhus. Professor Kaj Grønbæk er center- og forskningschef. Direktør, Ole Bech Jensen, Rambøll A/S, er formand for centerets advisory board. innovationschef er Peter Krogh. Alexandra Instituttet har udviklet en nyskabende interaktiv formidling til den japanske interaktionskunstner Mariko Moris udstilling Oneness på kunstmuseet ARoS. Formidlingstiltagene, kaldet The Sound & Contemplations of Art, præsenterer med den nyeste teknologi de besøgende for sammenhænge og baggrunde for kunstnerens værker. The Sound & Contemplations of Art består dels af lydzoner i selve udstillingen, hvor publikum selv aktiverer Mariko Moris stemme, der fortæller om tanker og ideer bag værkerne. Og dels af en række rum i særudstillingsfoyeren, hvor publikum via interaktion når dybere ind i Mariko Moris inspirationskilder fra ældgamle japanske riter til den nyeste teknologi.