AT synopsis, april Fag: oldtidskundskab + naturgeografi. Rejser. Nilens gåder

Transkript

1 AT synopsis, april 2009 Fag: oldtidskundskab + naturgeografi Rejser Nilens gåder

2 1. Indledning og problemformulering: Denne synopsis handler om Nilen og kombinerer de to fag oldtidskundskab og naturgeografi og dermed de to fakulteter humaniora og naturvidenskab med deres respektive metoder. I undersøgelsen vil vi dels foretage en analyse af den antikke græske historiker Herodots rejseskildring af Nilen (oldtidskundskab) og sammenligne denne rejseskildring med en moderne naturvidenskabelig vurdering af Herodots betragtninger (naturgeografi). Rejseaspektet kommer til udtryk i det faktum, at Herodot er opdagelsesrejsende i Ægypten og beskriver Nilen og sine refleksioner over Nilen for samtidens grækere, der aldrig selv havde været i Ægypten eller nogensinde ville få mulighed for det. Herodot er altså opdagelsesrejsende i ordets egentlige forstand. For at uddybe problemformuleringen kan man supplere med følgende spørgsmål: Hvilke aspekter af Nilen er Herodot interesseret i og hvilke metoder benytter han sig af? (oldtidskundskab) Hvilke forklaringer giver moderne naturvidenskab på Herodots spørgsmål? (naturgeografi) Kan Herodots udforskning af Nilen supplere moderne naturvidenskabelig forskning om Nilen? (oldtidskundskab og naturgeografi) 2. Metoder Når sagen skal belyses med de to fag oldtidskundskab og naturgeografi, så må man beskæftige sig med de to fakulteter, det humanistiske og det naturvidenskabelige. - Humanioras to vigtigste metoder er fortolkning (hermeneutik) og kildekritik. Når man fortolker en tekst, et sprog, en bygning, etc., forsøger man at nå ind til produktets mening, det kan både være producentens oprindelige mening og den mening, som betragteren får ud af det. Man kan spore sig ind på meningen ved at bevæge sig i en spiral omkring f.eks. teksten, hvor man så kan slå ned på forskellige punkter for at få en forståelse. Når man benytter sig af kildekritik, vurderer man forskellige kilders syn på en sag. Man koncentrerer sig også om, under hvilke omstændigheder, hvilke begivenheder og hvilke udefrakommende mennesker, der påvirker en evt. tekst. - Den naturvidenskabelige metode beskæftiger sig (groft sagt) med det vi kalder for fakta/realia. Man koncentrerer sig om naturens fænomener og processer og man forsøger at opstille generelle love og teorier, som forklaring på disse strukturer. Det er altså den hypotetisk-deduktive metode,

3 man benytter sig af, da man må være i stand til at opstille hypoteser (på baggrund af matematisk logik) og den empirisk-induktive. 3. Herodots beskrivelse af Nilen Herodot er blevet kaldt historiens fader. Det er han ikke, for man interesserede sig også for historie før Herodot. Tilnavnet skyldes, at Herodot giver ordet historía en ny betydning, nl. forskning eller undersøgelse mere præcist skal hermed forstås: kildekritik. Dermed indfører han en ny metode og sætter en ny standard for historieskrivning, som senere tiders historikere har bygget videre på. Herodots beskrivelse af Nilen falder i 2. bog (kap ) af hans værk Historier og udgør en del af hans beskrivelse af Ægypten, der igen er en lang digression om hans egentlige emne, nemlig årsagen til at grækerne og perserne kom i krig med hinanden (Perserkrigene ). Herodot indleder sin beskrivelse af Nilen med nogle geografiske betragtninger. Nilen er med til at afgrænse Asien og Libyen (og dermed også Ægypten) og udgør én samlet strøm indtil byen Kerkasoros, hvorefter den deler sig i tre arme: den pelusiske munding (øst), den kanobiske munding (vest) og så den sebennytiske, som når ned til Deltaet, som den gennemløber inden den ud til havet. Der er grundlæggende tre ting ved Nilen, der undrer Herodot: 1) Hvorfor stiger Nilen og går over sine breder i netop 100 dage fra sommersolhverv og trækker sig så tilbage med synkende vandstand hele vinteren igennem indtil næste sommersolhverv; 2) Hvorfor er Nilen den eneste flod, der ikke fremkalder vinde? 3) Hvor er Nilens kilder? 3.1 Herodots undersøgelse af det første problem. Herodot har spurgt de ægyptiske præster, men de kunne ikke svare ham. Herodot fremlægger så tre forskellige teorier om Nilens løb. a) Han tror ikke på, at det er passatvindene, som forhindrer Nilen i at løbe ud i havet; b) Han tror heller ikke på, at Nilen kommer fra floden Okeanos, som løber hele vejen omkring jorden; han lader sig besnære (men overbevises dog ikke) af teorien om, at Nilens vand stammer fra smeltet sne (Hvordan skulle det kunne ske, når floden kommer fra de varmeste egne og løber ned i koldere egn

4 c) Herodots egen teori: Om vinteren drives solen af nordenstormene ud af sin vante bane og bevæger sig over det indre af Libyen 1. Han mener, at solen trækker vandet fra floderne til sig og fører det bort til de indre egne, hvor vindene overtager vandet og spreder det som regn. Solen beholder bare noget af det vand, den optager fra Nilen. Derfor får floden ikke samme mængde regnvand som de andre floder i løbet af vinteren og derfor er den så at sige i underskud i forhold til de andre floder. Solen tager mere end den giver tilbage! 3.2 Herodots undersøgelse af det andet spørgsmål: Er meget kort. Herodot slutter blot, at kølige vinde plejer at komme fra et koldt sted og der er meget varmt omkring Nilen 2. Altså er der ingen vinde ved Nilen Herodots undersøgelse af det tredje spørgsmål: Herodot konkluderer, at ingen ved, hvor Nilen udspringer, bortset fra skriveren ved Athenes tempelskat i den ægyptiske by Sais, der påstår, at Nilens kilder er bundløse og kommer fra mellemrummet mellem to bjerge, Krofi og Mofi, som ligger mellem to byer, Syene og Elefantine. Det er Herodot skeptisk over for. Det leder videre til skriverens anekdote om, hvordan man har fundet ud af, at kilderne er bundløse, som Herodot ikke tror på. Herodot konstaterer, at ingen ved, hvor langt Nilen løber, men gætter på ligeså langt som floden Istros (Istros = Donau). 3.4 Delkonklusion: Herodot spørger den lokale befolkning om svar på de ting, han undrer sig over og forhører sig gerne hos flere forskellige. Som pålidelige kilder benyttes præster eller skrivere, men vurderer personligt deres pålidelighed med skepsis. Hvis ingen kan svare på et spørgsmål, opkaster han selv en række teorier, som han vurderer efter bedste evne. 4. Naturgeografiens svar på Herodots spørgsmål For at kunne svare på Herodots tre spørgsmål benytter man i dag metoder som satellitbilleder og detaljerede manuelt optegnede topografiske atlaskort og med teorier indenfor pladetektonik, klimatologi, hydrologi og morfologi kan Nilens udformning, udvikling og placering forklares. Beskrivelsen af floder er en del af den videnskabsgren der kaldes fluvialmorfologien. 1 Herodots Historie, bind I, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, 1979, II, Herodots Historie, bind I, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, 1979, II, 27.

5 4.1 Hvorfor opfører Nilens vand sig så specielt? (Herodots første spørgsmål) Teorien om vandets kredsløb: er med til at forklare den næsten konstante mængde vand, der flyder i floden. Årsagerne til flodernes udspring højere op i bjergene kan undersøges og forklares ved at se på typen af bjergartsmateriale, om der er sne på bjergtoppene, vegetation og nedbøren. Endvidere følger vandets bevægelse en naturlov: vand bevæger sig altid nedad via den kortest mulige vej. Heraf sluttes, at så længe som Nilen har eksisteret har der altid været en dal eller indsynkning, som floden har forstærket og udvidet til en bredere dal eller kløft /canyon. Undersøgelser har bekræftet, at Nilen er en flod, som får tilført sit vand fra nedbøren i de højere beliggende områder. Det kan forklare hvorfor vandmasserne i floden har varieret. Befolkningerne omkring floden har til alle tider været afhængige af floden, men været uvidne omkring, hvorfor vandtilførslen varierede som den gjorde. Stadig kan man læse fra nutidige rejsebeskrivelser i de nærliggende områder om befolkninger - tæt på kildeområderne - der ofrer til floden for at sikre, dens vandtilførsel. Offergaverne er i dag i form af en portion afgrøde, slagtede husdyr og spiritus. Klimatologi: Fordelingen af nedbøren er af stor betydning for hele området langs Nilen. Der falder mest nedbør i de bjergrige egne, hvor kilderne udspringer. Dette er en kombination af vindsystem og terræn. Fugtige luftmasser fra det Indiske ocean glider opad den østlige højderyg og under opstigningen falder fugten i form af regn, således, at den luft, der bevæger sig over bjergryggen er tør og landmasserne på den vestlige side af højderyggen er derfor domineret af ørken. Kun de landmasser, som er i berøring med flodsystemet er dækket med vegetation. Satellitbilleder kan følge dannelsen af de årlige regntider og således forudsige når Nilen stiger. I Ægypten rapporteres om stigninger med over 10 meter. Pyramiderne ligger næsten som et skel mellem byerne og den golde ørken. 4.2 Hvorfor fremkalder Nilen ikke vinde? (Herodots andet spørgsmål) Ægypten ligger tæt på geografisk ækvator og det vil sige i Kalmebæltet, hvor corioliskraften ikke har nogen effekt. Solen opvarmer vandet som fordamper og stiger opad. Men den luft, der stiger opad skal meget højt op før, at luften fortættes og skaber nedbør. Det vil sige, at luften bevæger sig opad og breder sig mod nord og syd og vil så falde som nedbør længere væk og altså i det her tilfælde ikke i Ægypten. Længere væk fra Ækvator har jordens rotation om sin egen akse indvirkning på vindenes bevægelser - hvilket man kalder corioliseffekten - og vindende vil blæse i vestlig retning.

6 4.3.Hvor kommer Nilens kilder fra? Det var først i forrige århundrede, det lykkedes geografer/forskere, som rejste til fods rundt i Ægypten (bl.a den berømte dr. Livingstone), at finde Nilens kilder. Den sydligste kilde findes vest for Victoriasøen i ca meter over havnivaeu i Uganda og altså næsten 7000 km (6680 km) afstand fra udløbet i Middelhavet. Men kilden, Kagera, er ikke hovedforsyningen til Nilens vand. Det største vandreservoir til Nilen ligger i Ethiopiens højland i over 3180 m. højde over havniveau tæt på Somalia. Bjerget, som kilden udspringer i kaldes Mt. Gishar. Der er flere kilder, men de er mindre. Vandet løber ned af bjerget i en spiral. 5.Konklusion: Kan Herodots forskning bruges i moderne videnskab Dateringen af vulkanerne parallelt med Nilsystemet i riftzonen kan give en relativ alder på Nilens flodsystem, eller hvor længe der har strømmet vand i det landområde, af øst-afrika, som kaldes Nilen. Nutidens beskrivelse af Nilen kan være med til at bekræfte eller afkræfte Herodots beskrivelser af Nilen. Eller netop sammenholdt med Herodots beskrivelser kan være medvirkende til at beskrive hvordan landskabet har set ud for ca år siden. Hermed bekræftes videnskaben om et landskabs udvikling - indenfor relativ kort tidsrum. 6. Litteraturliste Herodots Historie, bind I, pp. 9-18, , oversat af Thure Haastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal, 1979 Fri Mands Tale, Græsk Litteratur indtil Alexander den Stores tid, pp , Holger Friis Johansen, Centrum, Hellenere og Barbarer, Udvalg af Herodots historie, indledningen, pp. 7-14, ved Thure Haastrup, Leo Hjortsø og Finn Jorsal, Klassikerforeningen, 1987.