Støjbekæmpelse langs statsvejene. Tilskud til støjisolering af boligfacader Vejledning for boligejere

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjbekæmpelse langs statsvejene. Tilskud til støjisolering af boligfacader Vejledning for boligejere"

Transkript

1 Støjbekæmpelse langs statsvejene Tilskud til støjisolering af boligfacader Vejledning for boligejere Rapport nr. 225 Marts 2001

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox København K Telefon: Telefax: Titel Støjbekæmpelse langs statsvejene Tilskud til støjisolering af facader Vejledning for boligejere Rapport nr. 225 Marts 2001 Forfattere Christian Sauer, Vejdirektoratet Jens Christian Probst, Vejdirektoratet Birger Grenaae Jeppesen, Acoustica - Carl Bro Søren Damgaard Kristensen, Acoustica - Carl Bro Layout Møller & Grønborg AS Foto og illustrationer Vejdirektoratet Acoustica - Carl Bro Møller & Grønborg AS Berith Culmsee Tryk EJ-GRAPICH Oplag stk Udgiver Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Copyright Vejdirektoratet ISBN ISSN Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse

3 Tilskud til støjisolering af boligfacader Forord Gener fra vejtrafikstøj kan nedsættes ved at støjisolere boligens facader. Boligejere kan opnå tilskud til støjisolering gennem Vejdirektoratets støjisoleringsordning for boliger langs statsvejene. I denne vejledning kan De læse om: - Vejtrafikstøj. Når det drejer sig om vejtrafikstøj bruges ord og begreber, man skal kende. Bl.a. kortlægningsmetoder, støjdæmpende foranstaltninger m.v. - Tilskud til støjisolering. Kriterier for tilskudsberettigede boliger, tilskudsfordeling og dets størrelse gennemgås. - Forløbet fra start til slut. Herunder beskrives ordningens forløb, fra tilmelding til udbetaling af tilskuddet. - Tekniske løsninger. Der gives eksempler på støjisolering af ejendommens facade. Denne vejledning er tænkt som information til alle interesserede. Vejledningen kan derfor også være omdelt til beboere og ejere af ejendomme, som ikke er væsentligt generet af vejtrafikstøj, eller som ikke vil kunne opnå tilskud til støjisolering af boligfacader efter de retningslinier, der fastsættes af Vejdirektoratet. Baggrund Trafikstøj er et miljøproblem, der ofte er til stor gene for beboerne langs trafikerede veje. Af den nationale opgørelse over støjbelastede boliger fra 1995 var der langs hele det danske vejnet ca boliger med en støjbelastning på mere end 65 db. Antallet af støjbelastede boliger er stort. På denne baggrund opstillede regeringen i sin Transporthandlingsplan 1990 en målsætning om, at støjniveauet i boliger, der er belastet med mere end 55 db, så vidt muligt skal nedbringes, så højst boliger i år 2010 er belastet med lydtrykniveauer over 65 db. I 1993 fremlagde regeringen en trafikpolitiske redegørelse Trafik Heri står blandt andet om støjbekæmpelse, at målsætningen skal skærpes, så højst boliger er belastet med et støjniveau på over 65 db i år Langs de nuværende statsveje fandtes der pr. 1. januar 1998 i alt boliger belastet med over 65 db. Med den samme målsætning betyder det, at dette tal skal mindskes til boliger i år Den hidtidige indsats til afhjælpning af støjgener langs eksisterende veje er hovedsagelig sket i form af opsætning af støjskærme og anlæg af støjvolde. Afskærmning er effektive løsninger for de fleste parcelhuse, rækkehuse og andre lave boligbebyggelser, når de ligger samlet i boligområder langs vejene, uden direkte adgang hertil. Afskærmning er dog ikke tilstrækkelig effektiv støjbeskyttelse af boliger i alle situationer. Derfor er det i visse situationer aktuelt med støjisolering af boligernes facader. 3

4 Støjisolering Støjisolering af boligfacaden dæmper kun vejtrafikstøjen indendørs. Da det i almindelighed også er ønskeligt at dæmpe det udendørs støjniveau, anvendes støjisolering først og fremmest, hvor - det ikke er fysisk muligt eller hensigtsmæssigt at etablere en støjskærm eller støjvold, samt hvor - støjisoleringen supplerer støjskærme eller støjvolde for at opnå den ønskede støjdæmpning. Statsveje Skattefrit tilskud Med vedtagelse af lov nr. 946 af 20. december 1999 er ligningsloven ændret således, at offentlige tilskud til begrænsning af vejtrafikstøj er fritaget for beskatning. Bispeengbuen. Billedet viser, at der bag en støjskærm kan være behov for supplerende støjdæmpning i form af støjisolering af boligfacader ( Foto: Berith Culmsee ) 4

5 Vejtrafikstøj Det er karakteristisk for støj fra vejtrafik, at støjniveauet ikke er konstant i døgnets timer og i løbet af året. Derfor anvendes en gennemsnitsværdi af lydens energi over tid. Støj fra vejtrafik betragtes i forhold til vejledende grænseværdier, og ved sammenligninger betragtes en tidsperiode på 24 timer, en slags døgnets middelværdi. Støjniveauet omkring veje angives med en teknisk betegnelse som L Aeq,24h. I beregningen af støjniveauet indgår en række forhold, som beskrives i det følgende. Styrken af vejtrafikstøj angives som et lydtrykniveau. Enheden er decibel (db). Vejtrafiktrafikstøj kommer af bilernes motorstøj, dækstøj og vindstøjen. Der er taget initiativ til at reducere disse støjkilder ved EU-krav til bilers maksimalt tilladte støjudsendelse. Vejtrafikstøj er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke opfatter lige kraftigt. Derfor indkobles ved målinger et filter, der modsvarer menneskets opfattelse af støjen. Ved beregning af støjniveauer tages tilsvarende hensyn til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen. Kortlægningsmetode Vejdirektoratet har gennemført en støjkortlægning, som danner grundlag for en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger langs statsvejene. Til brug for støjkortlægninger er den foretrukne metode at beregne støjen. Målinger tager relativt lang tid at udfører og kræver meget veldefinerede meteorologiske forhold. Ved kontrol af målte og beregnede resultater er der fundet god overenstemmelse. Billedet viser, hvordan bilerne passerer i tilfældig orden. Resultatet af en støjmåling i vejkanten er illustreret grafisk nedenfor 6W MQLYHDX LG% /DVWELO 90 Tunge lastvogne fremstår typisk som 80 3HUVRQELO høje enkeltstående støjspidser. Det gennemsnitlige 70 støjni- veau er den vandrette linie benævnt L Aeq,T 60 7LG7 L Aeq,T 5

6 Til beregning af vejtrafikstøj er der opbygget en beregningsmodel, udviklet af en fælles nordisk støjgruppe. Modellen er udviklet på basis af en lang række samhørende støjmålinger. Ved kombination af målinger og akustisk teori kan støjen beregnes i forskellige positioner ved en vej. Ved støjkortlægningen tages der blandt andet hensyn til antallet af køretøjer, hastigheden og trafikkens sammensætning af tunge lastvogne og lette køretøjer. Resultaterne er desuden afhængige af støjens udbredelse fra vejen, idet afstand og terrænforhold giver en vis dæmpning. Dæmpning af vejtrafikstøj For at dæmpe vejtrafikstøjens udbredelse etableres typisk støjskærme langs vejanlægget og så tæt på vejen som praktisk muligt. Ud fra et lydteknisk synspunkt har denne form for støjdæmpning den fordel, at støjgenerne reduceres både i selve boligen og ved dens nære udendørs opholdsarealer, f.eks. haven. Ofte vil opsætning af støjskærme ikke være praktisk eller økonomisk mulig. Det kan være tilfældet, når det drejer sig om at støjbeskytte de øverste lejligheder i etageejendomme, enkeltliggende ejendomme, bebyggelse med facade lige ud til gaden eller bebyggelse med direkte adgang til vejen. Når afskærmning ikke er aktuel eller ikke kan forbedre støjforholdene tilstrækkelig, er det muligt at reducere støjgenerne ved en lydmæssig isolering af selve boligfacaden. I det følgende vil mulighederne for støjisolering blive uddybet nærmere. I Vejdirektoratets rapport Vejtrafik og støj en grundbog kan der findes yderligere information om grundbegreber, lovgrundlag, støjkortlægning mv. Den elektroniske udgave af rapporten kan læses på Vejdirektoratets hjemmeside under publikationer. Støjbelastning uden skærm >75 db 6 Opsætning af støjskærme nedsætter sædvanligvis vejtrafikstøj effektivt ved bagved liggende bebyggelse. Hvis bebyggelsen er høj, vil støjen dog stadig være generende for de af ejendommens beboere som bor øverst. De vil evt. kunne hjælpes med supplerende facadeisolering Støjbelastning med skærm >75 db Boliger Støjskærm Vej

7 Hvordan opnås tilskud til støjisolering Vejdirektoratet tilbyder, at yde tilskud til støjisolering af boliger langs statsvejene, når visse kriterier er opfyldt. Tilbud om tilskud gives boligejere, efterhånden som der afsættes de nødvendige midler hertil på finansloven. På baggrund af Vejdirektoratets støjkortlægning gennemføres prioritering af de mest støjbelastede strækninger. Tilskud til helårsboliger For at en bebyggelse kan få tilskud til støjisolering, skal der langs den pågældende strækning være helårsbeboelser, der er udsat for vejtrafikstøj på mere end 65 db i døgngennemsnit. Når boliger i et boligområde er tilskudsberettigede, tilbydes tilskud til alle de ejere, hvis helårsboliger i området har en udendørs støjbelastning på mere end 60 db i døgngennemsnit. En detaljeret støjkortlægning fastsætter den udendørs støjbelastning ved facaden. Hensigten med støjisoleringen er, at forbedre det indendørs støjniveau i boligerne til et acceptabelt niveau. Det tilstræbes derfor, med støjisolering af facaden, at det indendørs støjniveau reduceres til under 30 db. Tilskud til beboelsesrum Der tilbydes tilskud til støjisolering af beboelsesrum, som har behov for det. For at afgøre, om et rum har behov for støjisolering, foretager Vejdirektoratets støjkonsulent beregning af den indendørs 55dB 60dB 65 db 70 db Eksempel på beliggenhed af et hus i et støjramt parcelhusområde. Rum, der støjisoleres, ses nedenfor Bryggers Bad Entre Værelse Eksempel på planopdeling af et typisk parcelhus Værelse Køkken/alrum Stue Rum, der kan gives tilskud til, er makeret med en mørk farve Facade mod vej 7

8 støjbelastning af rummet. Der gives tilbud om tilskud til støjisolering af beboelsesrum: - Stuer - Soverum - Værelser og kamre - Køkkenalrum / Spisekøkken Køkkenalrum / Spisekøkken er kun omfattet, hvis de har en sådan størrelse, at det af Vejdirektoratet vurderes at kunne bruges til længerevarende ophold ud over madlavning. Der kan i særlige tilfælde gives tilskud til inddækning af altaner, når disse ligger ud for beboelsesrum. Der vil ikke samtidig kunne ydes tilskud til isolering af bagvedliggende facader, og tilskudet kan ikke blive større end et tilskud til isolering af facaden bagved. Der gives ikke tilskud til støjisolering af: - Badeværelser - Bryggers - Køkken - Kælderrum og loftsrum - Forstuer, gang og entrè - Altan/terrasse/havestue Beboelsesrum, der vender ud mod vejen, er almindeligvis de mest støjbelastede. Beboelsesrum, der vender bort fra vejen, er normalt så godt afskærmede af bygningen, at yderligere støjisolering ikke er nødvendig. Støjisolering af facaden vil typisk omfatte forbedring eller udskiftning af vinduer. Se nærmere herom under tekniske løsninger side 15. Tilskud og egenbetaling Tilskud kan opnås uafhængigt af, om De som boligejer eventuelt tidligere har modtaget tilskud fra andre tilskudsordninger. Der er fastsat et maksimalt tilskudsberettiget beløb pr. bolig på kr ,- inkl. moms. (Gældende pr. 1. januar 2000). Beløbet reguleres i takt med prisudviklingen efter byggereguleringsindekset, der pr. 1. januar 2000 var på 155. De tilskudsberettigede boliger er inddelt i tre grupper afhængig af den beregnede udendørs støjbelastning på boligfacaden: Gruppe I Boliger med en støjbelastning på mere end 70 db tilbydes et tilskud på 90 % af udgifterne indenfor det maximale tilskudsberettigede beløb. Gruppe II Boliger med en støjbelastning på mellem 65 og 70 db tilbydes et tilskud på 75% af udgifterne indenfor det maximale tilskudsberettigede beløb. Gruppe III Boliger med støjbelastning på mellem 60 og 65 db tilbydes et tilskud på 50 % af udgifterne indenfor det maximale tilskudsberettigede beløb. For at opnå tilskud skal arbejdet foretages af boligejerens momsregistrerede håndværkere. Boligejere afholder selv udgifter i forbindelse med støjisoleringsarbejdet idet tilskuddet først vil blive udbetalt, når arbejdet er færdigt og godkendt af Vejdirektoratets støjkonsulent. Tilskud beregnes ud fra håndværkertilbud/faktura og eventuel udgift til arkitekt eller rådgivende ingeniør. Arbejdet må først sættes i gang, når Vejdirektoratet har godkendt håndværkerens tilbud og givet skriftligt tilsagn om betaling af tilskud. Der kan ikke ydes tilskud til allerede udført arbejde. Tilskuddet er ikke skattepligtigt Tilskud til støjisolering er ikke skattepligtigt. Se omtalen side 4. 8

9 Forløbet fra start til slut Forløbet starter normalt med at ejeren modtager et brev med tilmeldingsblanket fra Vejdirektoratet, som oplyser nærmere om tilskudsgruppe og tidsfrister. Forløbet, fra start og frem til udbetaling af et eventuelt tilskud, kan strække sig over en periode på op til 20 måneder. Sådan kommer boligejeren i gang Hvis en boligejer uforpligtende vil deltage i de indledende undersøgelser i støjisoleringsordningen, skal tilmeldingsblanketten fra Vejdirektoratet udfyldes og indsendes. Tilmeldingsblanketten er en anmodning om besøg af Vejdirektoratets støjkonsulent. Tilmeldingsblanketten indsendes til støjkonsulenten, som vil følge sagen fra start til slut. Indenfor 14 dage efter indsendelse af tilmeldingsblanketten vil støjkonsulenten kontakte boligejeren for en aftale om besigtigelse af ejendommen. Fristen for boligejerens tilmelding er 3 måneder fra det tidspunkt, tilmeldingsblanketten er modtaget. Såfremt der er tale om etageboliger i form af lejeboliger, andels- eller ejerboligforeninger, kan fristen forlænges begrundet i en længere beslutningsproces med inddragelse af beboerrepræsentanter, administration mv. Boligejeren binder sig ikke økonomisk eller på anden vis i forhold til sin ejendom. Der er alene tale om et tilbud om besøg af Vejdirektoratets støjkonsulent. Støjkonsulentens besøg er gratis. Tidsfrister gennem forløbet af støjisoleringsordningen Antal måneder Boligejeren modtager brev med vejledning og tilmeldingsblanket Sidste frist for boligejere for tilmelding til indledende undersøgelser Sidste frist for boligejernes ansøgning om tilskud Sidste frist for færdigmelding Sidste frist for indsendelse af betalte håndværkerregninger. Udbetaling af tilskud Støjkonsulentens besøg Støjkonsulentens besøg på ejendommen vil sædvanligvis vare 1 time. Besøget vil som hovedregel finde sted på hverdage mandag til fredag inden for tidsrummet kl til kl efter nærmere aftale. Sammen med boligejeren eller dennes repræsentant, f.eks. administrator eller vicevært, vil støjkonsulenten gå ejendommen igennem rum for rum. Gennemgangen danner grundlag for støjkonsulentens beregninger og vurdering af den nødvendige støjisolering, som vil være påkrævet, for at tilskud kan opnås. Der vil normalt være flere måder, hvorpå den ønskede forbedring kan opnås. Støjkonsulenten vil under besøget beskrive mulighederne for støjisolering og kan fortælle, hvad de erfaringsmæssigt koster. Således kan boligejeren vælge den løsning, der passer bedst til ejendommen. 9

10 Endvidere vil støjkonsulenten fortælle nærmere om det videre sagsforløb og besvare spørgsmål fra boligejeren. Støjkonsulenten beskriver arbejdet Når støjkonsulenten har besigtiget ejendommens beboelsesrum, beregnes og vurderes det indendørs støjniveau. Det sker populært sagt, ved at der fra det udendørs vejtrafikstøjniveau trækkes den dæmpning, som eksisterende vinduer, døre, vægge, tag og ventilationsåbninger yder. Når støjberegningen er foretaget, kan støjkonsulenten for det enkelte beboelsesrum se, om der er behov for den foreslåede støjisolering, og hvilke bygningsdele der er de vigtigste at få støjisoleret. 10 Vinduesudskiftning. I mange tilfælde vil støjisoleringen indebære renovering eller udskiftning af vinduerne med lydruder

11 Støjrapport På baggrund af beregningerne, samt de oplysninger og ønsker som kom frem under besøget hos boligejeren, udarbejder støjkonsulenten en beskrivelse af støjisoleringen i form af en lille rapport. Heraf vil det fremgå, hvor og hvordan der kan støjisoleres. Af støjrapporten vil det ligeledes fremgå, hvilke beboelsesrum i ejendommen der har behov for støjisolering. I visse tilfælde er ejendommen eller enkelte beboelsesrum måske af en så god lydmæssig kvalitet, at kravet om et indendørs støjniveau på højst 30 db allerede er overholdt. Boligejeren vil modtage støjrapporten i tre eksemplarer kort tid efter besøget. To eksemplarer kan benyttes til indhentning af tilbud på udførelse af det beskrevne støjisoleringsarbejde. Boligejeren beholder det tredje eksemplar. Hvis boligejeren har brug for flere eksemplarer af støjrapporten, kan de rekvireres hos støjkonsulenten. Støjrapporten er udformet, så der er én side for hvert beboelsesrum, som kan få tilskud til støjisolering. Denne opdeling er praktisk, fordi det giver boligejeren mulighed for at fravælge eventuelle beboelsesrum, som ikke ønskes støjisoleret. Der er sammen med støjrapporten vedlagt et ansøgningsskema, som i udfyldt stand skal sendes tilbage til støjkonsulenten sammen med de indhentede skriftlig tilbud. Denne ansøgning med indhentede tilbud vil være det bindende grundlag for tilskud. Indhentning af tilbud Normalt skal der bruges flere forskellige håndværkere til at udføre støjisoleringsarbejde, nemlig tømrere, snedkere, murere, malere mv. Boligejeren står for støjisoleringsarbejdet og kan vælge at indhente tilbud fra Ejendomsfacade med renoveret og lydisoleret palævindue. Æstetisk kvalitet ved facaden bevares forskellige faghåndværkere, eller lade ét firma stå for hele arbejdet, en såkaldt hovedentreprise. Uanset hvilken form der vælges, skal der indhentes mindst to tilbud på hver arbejdsopgave. Tilbuddene skal være bindende og henvise til de enkelte arbejdsopgaver beskrevet i støjrapporten. Hvis der ønskes mere end to tilbud på en arbejdsopgave, skal der i følge loven afholdes licitation, jf. Lov nr. 216 af 8. juni 1966 samt ændringer som følge af Lov nr. 818 af 19. december Støjkonsulenten må ikke rådgive boligejeren om valg af bestemte entreprenører eller håndværkere. Føler boligejeren behov for hjælp ved indhentning af tilbud mv., må der rettes henvendelse til en arkitekt eller rådgivende ingeniør, der også vil kunne bistå med tilsyn under arbejdets udførelse. Arkitekt/ingeniør honorar kan medregnes i de samlede udgifter til støjisolering, men tilskudet gives kun hvis støjisoleringsarbejdet gennemføres. 11

12 Det kan forekomme, at håndværkeren foreslår en anden løsning end den, der står i støjrapportens beskrivelse. Dette er tilladt, såfremt den alternative løsning lydmæssigt er dokumenteret at være lige så god og ikke forøger prisen. Støjkonsulenten skal godkende den alternative løsning, inden arbejdet påbegyndes. Viser det sig at, indhentede tilbud overstiger boligejerens forventede omkostninger, kan projektet indskrænkes. Boligejeren kan skære ned på antallet af beboelsesrum, der skal støjisoleres. Dog kan der ikke skæres ned på omfanget og kvaliteten af det arbejde, der skal udføres i det enkelte beboelsesrum. Boligejeren skal være opmærksom på, at ændringer i projektets omfang bør meddeles tilbudsgiver. Større ændringer i omfang kan medfører, at tilbudsgiver skal fremsende revideret tilbud. Tilbudene indsendes til støjkonsulenten Hvis boligejeren beslutter sig for at få udført støjisoleringsarbejderne, indsendes ansøgningsskemaet til støjkonsulenten sammen med de indhentede tilbud. På ansøgningsskemaet kan boligejeren angive, hvilket tilbud der foretrækkes. Er det foretrukne tilbud det dyreste, vil merudgifterne i forhold til det billigere tilbud ikke være tilskudsberettigede. Støjkonsulenten vil gennemgå de indsendte tilbud nøje. Kontrollen skal klarlægge, dels at det tilbudte arbejde svarer til det krævede, dels at priserne er rimelige. Tilsagn om tilskud Boligejeren vil modtage et brev med tilsagn fra støjkonsulenten, når tilbudene er kontrollerede. Af brevet fremgår det, 12 Billedet til venstre: Ældre ventilåbning som ikke er lyddæmpet Billede til højre: Ny lyddæmpet friskluftventil

13 hvor meget boligejeren kan opnå i tilskud, hvis støjisoleringsarbejdet gennemføres. Brevet er den formelle sikkerhed for, at boligejeren vil modtage tilskud efter godkendelse af det færdige arbejde. Det er samtidig tilladelse til, at støjisoleringsarbejdet fysisk må sættes i gang. I brevet vil sidste frist for arbejdets afslutning og godkendelse være anført. En særlig blanket til færdigmelding af arbejdet er vedlagt brevet. Øverste etage er støjisoleret Ejendommens eksisterende udseende kan bibeholdes selvom facaden støjisoleres 13

14 Støjisoleringens gennemførelse Efter at have modtaget tilsagnet skal boligejeren træffe den endelige beslutning om at igangsætte arbejdet. Opgives projektet på dette tidspunkt, har det været udgiftsfrit for boligejeren med undtagelse af eventuelt honorar til egen arkitekt eller rådgivende ingeniør. Besluttes at fortsætte, skal boligejeren acceptere det valgte tilbud og bede tilbudsgiver om at starte støjisoleringsarbejdet til færdiggørelse indenfor tidsfristen i tilsagnet. Når boligejeren har accepteret tilbudet, er der indgået en aftale mellem tilbudsgiver og boligejer. Boligejeren er hermed selv ansvarlig for støjisoleringsarbejdets udførelse og afslutning. Støjkonsulentens og Vejdirektoratets opgave er herefter alene at vurdere og godkende, at det færdige arbejde er udført i overenstemmelse med det aftalte og på baggrund heraf give tilskud. Boligejeren skal være opmærksom på, at arbejdet med støjisoleringen ofte kan være omfattende og give gener. Beboelsesrum skal i visse tilfælde ryddes for møbler, og tekniske installationer skal måske flyttes, før støjisoleringsarbejdet kan igangsættes. Færdigmelding Boligejeren skal meddele støjkonsulenten, når støjisoleringsarbejdet er afsluttet. Boligejeren skal benytte den særlige blanket til færdigmelding. Kontrolbesøg Støjkonsulenten kontakter boligejeren efter modtagelse af færdigmeldingen, og der aftales nærmere om tidspunkt for kontrol af det færdige støjisoleringsarbejde. Ved sit kontrolbesøg skal støjkonsulenten konstatere, om arbejdet er tilfredsstillende udført i forhold til de lydtekniske krav. Hvis arbejdet ikke kan godkendes, fordi det er mangelfuldt i den henseende, udarbejder støjkonsulenten en mangelliste. Manglerne skal da udbedres, før der på ny kan tages stilling til, om arbejdet er lydteknisk tilfredsstillende udført. Når manglerne er udbedret, skal støjkonsulenten atter kontaktes for fornyet kontrol. Godkendelse Når det færdige arbejde godkendes, modtager boligejeren et brev fra støjkonsulenten. Af brevet fremgår det tilskudsberettigede beløb i forhold til det udførte og godkendte arbejde. Boligejeren kan herefter afregne endeligt med håndværkerne og samtidig kende det præcise tilskudsbeløb. Kvitterede regninger indsendes til Vejdirektoratet. Boligejeren skal således betale alle omkostninger til støjisoleringsarbejderne i første omgang. Udlæg til á conto beløb eller slutregningen kan i givet fald finansieres gennem oprettelse af et byggefinansieringslån ved henvendelse i et pengeinstitut. Finansiering og omkostninger til byggefinansieringslån er ikke tilskudsberettiget. Udbetaling Vejdirektoratet kontrollerer de indsendte regninger. Der vil normalt gå ca. 4 uger fra regningerne er indsendt, til boligejeren får udbetalt tilskudsbeløbet fra Vejdirektoratet. 14

15 Tekniske løsninger Tekniske løsninger, der kan forbedre de indendørs støjforhold, omfatter alle bygningsdele i boligfacaden. Det er dog ikke sikkert, at alle de beskrevne foranstaltninger er nødvendige i den enkelte ejendom. Vejtrafikstøj kan trænge ind i ejendommen via vinduer, døre, ydervægge, tag/ loft og ventilationsåbninger. Bygningsdelenes lydisolation er bestemmende for det samlede indendørs støjniveau. Har bygningsdelen en høj lydisolation, f.eks. som tunge ydervægge af tegl, skal der normalt ikke foretages yderligere støjisolation af væggen. Lav lydisolation, f.eks. utætte vinduer med et enkelt lag glas, vil betyde, at det er nødvendigt at forbedre vinduet. Støjisolering kræver faglig indsigt. Vejdirektoratet samarbejder med rådgivende støjkonsulenter med speciale i lydteknik i forbindelse med tilskudsordningen. Støjkonsulentens besøg er således afgørende for, at boligejeren kan få tilskud, da der ikke gives tilskud til arbejder, der ikke er udført efter støjkonsulentens anvisninger eller mangler godkendelse. Vinduer Vinduerne er normalt det svage led i ejendommen, når det drejer sig om transmission af vejtrafikstøj. Under støjkonsulentens besigtigelse vil vinduernes almindelige tilstand blive undersøgt. Trænger de til at blive istandsat? Slutter rammer tæt til? Er der utætte fuger mellem ramme og karm? Samtidig vurderes, om den eksisterende vindueskonstruktion kan forbedres eller må udskiftes. Hvis tilstanden af de eksisterende vinduer er ringe, eller de ikke kan bære en tungere rude, vil en mere omfattende udskiftning være nødvendig. Eksempelvis udskiftes til nye vinduer med lydruder. Vinduers lydisolation afhænger hovedsageligt af glaslagenes tykkelse og vinduets karm/rammekonstruktion. Standardruder, opbygget som 2- eller 3- lags termorude med ens glastykkelse, har en relativ dårlig lydisolationsevne. Ændres rudens glastykkelser asymmetrisk, opnås en væsentlig forbedret lydisolation. Dette kan gøres simpelt ved at forøge tykkelsen af det ene glaslag. Bedre lydisolation opnås f.eks. ved kombination af laminerede glaslag. Større ændringer, hvor både rudetykkelse og glaslagenes afstand ændres, kan give endnu bedre lydisolation. Transmission af lyd ind i en bygning 15

16 Vinduer, der er udført med koblede rammer, kan kombinere forskellige glastykkelser og -afstande og giver derfor god lydisolering. Vinduer med forsatsrammer isolerer også godt mod vejtrafikstøj, idet der normalt er stor indbyrdes afstand mellem glaslagene. Glaslagene kan vælges, så de har forskellig glastykkelse for at forbedre lydisoleringen. Montering af forsatsrammer på ældre vinduer er en forholdsvis enkel og billig løsning med god lydisoleringsevne, der samtidig kan fastholde ejendommens udseende udadtil. Døre Ofte vil terrasse- eller altandøre med store glasflader, skulle støjisoleres. Disse døre betragtes på samme måde som vinduerne. Det vil ofte være nødvendigt at udskifte hele dørpartiet. Lydruder er nemlig i de fleste tilfælde tungere end de eksisterende ruder. Det betyder, at dørens bæreevne ofte er for lille. Når døren derefter sætter sig, opstår nye utætheder, og lydisoleringen bliver dårlig. Hæve-skydedøre, der har et fast parti og et forskydeligt parti, består typisk af store glaspartier, med en betydelig lydtransmission. Desuden er tætningslisten mellem det faste parti og den bevægelig dør mange gange utæt eller ødelagt. Det anbefales ofte at fjerne hæve-skydedørspartiet og erstatte det med en almindelig sidehængt havedør med lydruder samt et parti med faste vinduer og brystningsvæg. Ydervægge Tunge ydervægge, f.eks. hulmure af tegl, har normalt ikke behov for yderligere støjisolering. Derimod kan lette vægge opbygget af f.eks. bræddebeklædning, isolering og indvendig gipsbeklædning have relativ dårlig lydisolation i forhold til den samlede facade. Lette ydervægge kan forbedres med en for-satsvæg med gipsbeklædning på stålskelet og isolering af hulrummet. 16 Eksempel på lydisolerende vinduer: Til venstre er vist et vindue med 2-lags asymetrisk lydrude Til højre er vist et vindue med 2-lags lydrude yderst og påkoblet ramme med 1-lagsglas mod stuen

17 En forsatsvæg kan udføres adskilt fra den eksisterende ydervæg for at opnås den bedste lydisolation. Bygningsdelen bliver tungere og er lydteknisk udført som en dobbeltkonstruktion. Loft og tag Loft- og tagkonstruktioner har ofte en dårlig lydisolationsevne i forhold til tunge ydervægge af f.eks. tegl. Da arealet samtidigt kan være stort, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at forbedre lydisolationen for at opnå et tilfredsstillende lavt indendørs støjniveau. Udgangspunktet kan være en løsning med supplerende loftsbeklædning indvendigt i beboelsesrummet. Dog kan loftsbeklædning ikke komme på tale, hvis det indebærer at rumhøjden nedsættes til under den tilladelige højde, jf. Bygningsreglementet. Der kan også opstå brugsmæssige gener i små beboelsesrum på loftetager. På uudnyttede lofter kan der placeres gipsplader som indskud mellem spærfødderne. Eventuelt suppleres med isoleringsbats eller lignende over gipspladerne. Altan Har ejendommen altaner mod gaden med bagvedliggende beboelsesrum, kan der i særlige tilfælde støjisoleres med en glasinddækning af altanåbningen. Denne løsning har som hovedformål at støjisolere de bagvedliggende beboelsesrum, men kan samtidig forbedre udnyttelsen af altanen. Ventilation Når det indendørs støjniveau beregnes, er det forudsat, at friskluftventiler er åbne, jf. Bygningsreglementet. Ejendommens ventilationsåbninger skal derfor normalt støjisoleres. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at lydisolerende foranstaltninger i beboelsesrum i mange tilfælde gør rummene meget tætte. Hvis der ikke sørges for den nødvendige ventilation, kan dette give anledning til alvorlige fugtproblemer. Det indgår derfor som en del af støjisoleringen, at der monteres lyddæmpede friskluftventiler. Ved omfattende støjisoleringsarbejder kan mekanisk ventilation installeres om nødvendigt. Gipsindskud mellem spærfødder i tagkonstruktionen Gipslaget bliver placeret på den eksisterende isolering og påføres ovenliggende ekstra isolering 17

18 Vælges placeringen af friskluftsventiler hensigtsmæssigt i forhold til vejen, kan dette medvirke til yderligere at reducere støjbelastningen. Hvor det er muligt at montere friskluftventilen på siden eller bagsiden af ejendommen i forhold til vejen, kan bygningen skærme for en del af vejtrafikstøjen. Snit i en lyddæmpet friskluftsventil. Den lyddæmpende isolering ses indvendigt i røret og på bagsiden af ventilklappen til venstre 18 Glasinddækning af altaner Støjisolering af bagvedliggende beboelsesrum er med fordel udført som glasinddækning af altanerne

19

20 Udgivet af: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks Roskilde Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon: Telefax: e-post: hjemmeside:

21 Støjbekæmpelse langs statsvejene Tilskud til støjisolering af boligfacader Informationspjece Marts

22 Tilskud til støjisolering af boligfacader Forord Gener fra vejtrafikstøj kan nedsættes ved at støjisolere boligens facader. Boligejere kan opnå tilskud til støjisolering gennem Vejdirektoratets støjisoleringsordning for boliger langs statsvejene. I denne informationspjece kan De læse om: - Vejtrafikstøj. Når det drejer sig om vejtrafikstøj bruges ord og begreber, man skal kende. Bl.a. kortlægningsmetoder, støjdæmpende foranstaltninger m.v. - Tilskud til støjisolering. Kriterier for tilskudsberettigede boliger, tilskudsfordeling og dets størrelse gennemgås. Baggrund Trafikstøj er et miljøproblem, der ofte er til stor gene for beboerne langs trafikerede veje. Af den nationale opgørelse over støjbelastede boliger fra 1995 var der langs hele det danske vejnet ca boliger med en støjbelastning på mere end 65 db. Antallet af støjbelastede boliger er stort. På denne baggrund opstillede regeringen i sin Transporthandlingsplan 1990 en målsætning om, at støjniveauet i boliger, der er belastet med mere end 55 db, så vidt muligt skal nedbringes, så højst boliger i år 2010 er belastet med lydtrykniveauer over 65 db. I 1993 fremlagde regeringen en trafikpolitiske redegørelse Trafik Heri står blandt andet om støjbekæmpelse, at målsætningen skal skærpes, så højst boliger er belastet med et støjniveau på over 65 db i år Langs de nuværende statsveje fandtes der pr. 1. januar 1998 i alt boliger belastet med over 65 db. Med den samme målsætning betyder det, at dette tal skal mindskes til boliger i år Den hidtidige indsats til afhjælpning af støjgener langs eksisterende veje er hovedsagelig sket i form af opsætning af støjskærme og anlæg af støjvolde. Afskærmning er effektive løsninger for de fleste parcelhuse, rækkehuse og andre lave boligbebyggelser, når de ligger samlet i boligområder langs vejene, uden direkte adgang hertil. Afskærmning er dog ikke tilstrækkelig effektiv støjbeskyttelse af boliger i alle situationer. Derfor er det i visse situationer aktuelt med støjisolering af boligernes facader. 2 Statsveje

23 Støjisolering Støjisolering af boligfacaden dæmper kun vejtrafikstøjen indendørs. Da det i almindelighed også er ønskeligt at dæmpe det udendørs støjniveau, anvendes støjisolering først og fremmest, hvor Skattefrit tilskud Med vedtagelse af lov nr. 946 af 20. december 1999 er ligningsloven ændret således, at offentlige tilskud til begrænsning af vejtrafikstøj er fritaget for beskatning. - det ikke er fysisk muligt eller hensigtsmæssigt at etablere en støjskærm eller støjvold, samt hvor - støjisoleringen supplerer støjskærme eller støjvolde for at opnå den ønskede støjdæmpning. Bispeengbuen. Billedet viser, at der bag en støjskærm kan være behov for supplerende støjdæmpning i form af støjisolering af boligfacader. ( Foto: Berith Culmsee ) 3

24 Vejtrafikstøj Det er karakteristisk for støj fra vejtrafik, at støjniveauet ikke er konstant i døgnets timer og i løber af året. Derfor anvendes en gennemsnitsværdi af lydens energi over tid. Støj fra vejtrafik betragtes i forhold til vejledende grænseværdier, og ved sammenligninger betragtes en tidsperiode på 24 timer, en slags døgnets middelværdi. Støjniveauet omkring veje angives med en teknisk betegnelse som L Aeq,24h. I beregningen af støjniveauet indgår en række forhold, som beskrives i det følgende. Styrken af vejtrafikstøj angives som et lydtrykniveau. Enheden er decibel (db). Vejtrafikstøj kommer af bilernes motorstøj, dækstøjen og vindstøjen. Der er taget initiativ til at reducere disse støjkilder ved EU-krav til bilernes maksimalt tilladte støjudbredelse. Vejtrafikstøj er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke opfatter lige kraftigt. Derfor indkobles ved målinger et filter, der modsvarer menneskets opfattelse af støjen. Ved beregning af støjniveauer tages tilsvarende hensyn til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen. Kortlægningsmetode Vejdirektoratet har gennemført en støjkortlægning, som danner grundlag for en opgørelse af antallet af støjbelastede boliger langs statsvejene. Til brug for støjkortlægninger er den foretrukne metode at beregne støjen. Billedet viser, hvordan bilerne passerer i tilfældig orden. Resultatet af en støjmåling i vejkanten er illustreret grafisk nedenfor 4 Tunge lastvogne fremstår typisk som høje enkeltstående støjspidser. Det gennemsnitlige støjniveau er den vandrette linie benævnt L Aeq,T. 6W MQLYHDX LG% /DVWELO 3HUVRQELO L Aeq,T 7LG7

25 Målinger tager relativt lang tid at udfører og kræver meget veldefinerede meteorologiske forhold. Ved kontrol af målte og beregnede resultater er der fundet god overenstemmelse. Til beregning af vejtrafikstøj er der opbygget en beregningsmodel, udviklet af en fælles nordisk støjgruppe. Modellen er udviklet på basis af en lang række samhørende støjmålinger. Ved kombination af målinger og akustisk teori kan støjen beregnes i forskellige positioner ved en vej. Ved støjkortlægningen tages der blandt andet hensyn til antallet af køretøjer, hastigheden og trafikkens sammensætning af tunge lastvogne og lette køretøjer. Resultaterne er desuden afhængige af støjens udbredelse fra vejen, idet afstand og terrænforhold giver en vis dæmpning. Dæmpning af vejtrafikstøj For at dæmpe vejtrafikstøjens udbredelse etableres typisk støjskærme langs vejanlægget og så tæt på vejen som praktisk muligt. Støjbelastning uden skærm Ud fra et lydteknisk synspunkt har denne form for støjdæmpning den fordel, at støjgenerne reduceres både i selve boligen og ved dens nære udendørs opholdsarealer, f.eks. haven. Ofte vil opsætning af støjskærme ikke være praktisk eller økonomisk mulig. Det kan være tilfældet, når det drejer sig om at støjbeskytte de øverste lejligheder i etageejendomme, enkeltliggende ejendomme, bebyggelse med facade lige ud til gaden, eller bebyggelse med direkte adgang til vejen. Når afskærmning ikke er aktuel eller ikke kan forbedre støjforholdene tilstrækkelig, er det muligt at reducere støjgenerne ved en lydmæssig isolering af selve boligfacaden. I det følgende vil mulighederne for støjisolering blive uddybet nærmere. I Vejdirektoratets rapport Vejtrafik og støj en grundbog kan der findes yderligere information om grundbegreber, lovgrundlag, støjkortlægning mv. Den elektroniske udgave af rapporten kan læses på Vejdirektoratets hjemmeside under publikationer. >75 db Opsætning af støjskærme nedsætter sædvanligvis vejtrafikstøj effektivt ved bagved liggende bebyggelse. Hvis bebyggelsen er høj, vil støjen dog stadig være generende for de af ejendommens beboere som bor øverst. De vil evt. kunne hjælpes med supplerende facadeisolering Støjbelastning med skærm >75 db Boliger Støjskærm Vej 5

26 Hvordan opnås tilskud til støjisolering Vejdirektoratet tilbyder, at yde tilskud til støjisolering af boliger langs statsvejene, når visse kriterier er opfyldt. Tilbud om tilskud gives boligejere, efterhånden som der afsættes de nødvendige midler hertil på finansloven. På baggrund af Vejdirektoratets støjkortlægning gennemføres prioritering af de mest støjbelastede strækninger. Tilskud til helårsboliger For at en bebyggelse kan få tilskud til støjisolering, skal der langs den pågældende strækning være helårsbeboelser, der er udsat for vejtrafikstøj på mere end 65 db i døgngennemsnit. Når boliger i et boligområde er tilskudsberettigede, tilbydes tilskud til alle de ejere, hvis helårsboliger i området har en udendørs støjbelastning på mere end 60 db i døgngennemsnit. En detaljeret støjkortlægning fastsætter den udendørs støjbelastning ved facaden. Hensigten med støjisoleringen er, at forbedre det indendørs støjniveau i boligerne til et acceptabelt niveau. Det tilstræbes derfor, med støjisolering af facaden, at det indendørs støjniveau reduceres til under 30 db. Tilskud til beboelsesrum Der tilbydes tilskud til støjisolering af beboelsesrum, som har behov for det. For at afgøre, om et rum har behov for støjisolering, foretager Vejdirektoratets støj- 55dB 60dB 65 db 70 db Eksempel på beliggenhed af et hus i et støjramt parcelhusområde. Rum, der støjisoleres, ses nedenfor Bryggers Bad Entre Værelse Eksempel på planopdeling af et typisk parcelhus Værelse Køkken/alrum Stue 6 Rum, der kan gives tilskud til, er makeret med en mørk farve Facade mod vej

27 konsulent beregning af den indendørs støjbelastning af rummet. Der gives tilbud om tilskud til støjisolering af beboelsesrum: - Stuer - Soverum - Værelser og kamre - Køkkenalrum / Spisekøkken Køkkenalrum / Spisekøkken er kun omfattet, hvis de har en sådan størrelse, at det af Vejdirektoratet vurderes at kunne bruges til længerevarende ophold ud over madlavning. Der kan i særlige tilfælde gives tilskud til inddækning af altaner, når disse ligger ud for beboelsesrum. Der vil ikke samtidig kunne ydes tilskud til isolering af bagvedliggende facader, og tilskudet kan ikke blive større end et tilskud til isolering af facaden bagved. Der gives ikke tilskud til støjisolering af: - Badeværelser - Bryggers - Køkken - Kælderrum og loftsrum - Forstuer, gang og entrè - Altan/terrasse/havestue Beboelsesrum, der vender ud mod vejen, er almindeligvis de mest støjbelastede. Beboelsesrum, der vender bort fra vejen, er normalt så godt afskærmede af bygningen, at yderligere støjisolering ikke er nødvendig. Støjisolering af facaden vil typisk omfatte forbedring eller udskiftning af vinduer. Tilskud og egenbetaling Tilskud kan opnås uafhængigt af, om De som boligejer eventuelt tidligere har modtaget tilskud fra andre tilskudsordninger. Der er fastsat et maksimalt tilskudsberettiget beløb pr. bolig på kr ,- inkl. moms. (Gældende pr. 1. januar 2000). Beløbet reguleres i takt med prisudviklingen efter byggereguleringsindekset, der pr. 1. januar 2000 var på 155. De tilskudsberettigede boliger er inddelt i tre grupper afhængig af den beregnede udendørs støjbelastning på boligfacaden: Gruppe I Boliger med en støjbelastning på mere end 70 db tilbydes et tilskud på 90 % af udgifterne indenfor det maximale tilskudsberettigede beløb. Gruppe II Boliger med en støjbelastning på mellem 65 og 70 db tilbydes et tilskud på 75% af udgifterne indenfor det maximale tilskudsberettigede beløb. Gruppe III Boliger med støjbelastning på mellem 60 og 65 db tilbydes et tilskud på 50 % af udgifterne indenfor det maximale tilskudsberettigede beløb. For at opnå tilskud skal arbejdet foretages af boligejerens momsregistrerede håndværkere. Boligejere afholder selv udgifter i forbindelse med støjisoleringsarbejdet idet tilskuddet først vil blive udbetalt, når arbejdet er færdigt og godkendt af Vejdirektoratets støjkonsulent. Tilskud beregnes ud fra håndværkertilbud/faktura og eventuel udgift til arkitekt eller rådgivende ingeniør. Arbejdet må først sættes i gang, når Vejdirektoratet har godkendt håndværkerens tilbud og givet skriftligt tilsagn om betaling af tilskud. Der kan ikke ydes tilskud til allerede udført arbejde. Tilskuddet er ikke skattepligtigt Tilskud til støjisolering er ikke skattepligtigt. Se omtalen side 3. 7

28 Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks Roskilde Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon: Telefax: e-post: hjemmeside:

En støjkonsulent besigtiger boligerne og beskriver de tekniske løsninger, der kan opnå tilskud.

En støjkonsulent besigtiger boligerne og beskriver de tekniske løsninger, der kan opnå tilskud. NOTAT Projekt Kunde Ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2016-08-12 Til Paula Meldgaard Fra Rambøll, Rói Hansen Administrative retningslinjer for ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune

Læs mere

STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE

STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE TILSKUD TIL STØJISOLERING AF BOLIGFACADER STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE VEJLEDNING FOR BOLIGEJERE RAPPORT 366-2010 TILSKUD TIL STØJISOLERING AF BOLIGFACADER STØJBEKÆMPELSE LANGS STATSVEJENE VEJLEDNING

Læs mere

NOTAT - UDKAST. 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje

NOTAT - UDKAST. 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje NOTAT - UDKAST Projekt Kunde Støjpulje i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10 Til Fra Allan Jensen 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje i Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10

Læs mere

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering INDHOLD GØR NOGET VED TOGSTØJEN 5 STØJ OG TILSKUD 6 Hvad er togstøj? Hvem får tilskud? Forskel på tilskud Tilskud til opholdsrum Målsætning TIDSPLANEN

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering INDHOLD GØR NOGET VED TOGSTØJEN 5 STØJ OG TILSKUD 6 Hvad er togstøj? Hvem får tilskud? Forskel på tilskud Tilskud til opholdsrum Målsætning TIDSPLANEN BEGYNDER

Læs mere

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering

Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk. Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 7328 E-mail: jeas@bane.dk Gør noget ved togstøjen få tilskud til lydisolering 1 2 Gør noget ved togstøjen Banedanmark arbejder på at gøre jernbanen

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering

Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering Gør noget ved togstøjen få tilskud til støjisolering Facadeisolering Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning

Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning Støjisolering af boliger mod trafikstøj Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon: 33 41 33

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende forbedringer (Revideret udgave 1998)

Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende forbedringer (Revideret udgave 1998) Lev livet lunere Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende forbedringer (Revideret udgave 1998) Pensionister og ejere af udlejningsejendomme kan få tilskud til energibesparende

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016)

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016) Teknisk notat N2.138.15 (revideret 29/1/2016) Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning

Støjisolering af boliger mod trafikstøj. Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning Støjisolering af boliger mod trafikstøj Projektvejledning for administration af Vejdirektoratets tilskudsordning 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 P0stboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax.

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011 Indhold SAMMENFATNING... 3 1. BAGGRUND... 5 2. VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

: Britt Tang Sørensen Københavns Kommune, Miljøkontrollen. : Søren Bo Hansen / Søren Damgaard Kristensen

: Britt Tang Sørensen Københavns Kommune, Miljøkontrollen. : Søren Bo Hansen / Søren Damgaard Kristensen Notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 N2.078.07 Københavns Kommune støjhandlingsplan Støjhandlingsplan

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

LEV LIVET LUNERE TIL HÅNDVÆRKERE, DER LAVER VEDLIGEHOLDELSE OG FORBEDRINGER HOS PENSIONISTER

LEV LIVET LUNERE TIL HÅNDVÆRKERE, DER LAVER VEDLIGEHOLDELSE OG FORBEDRINGER HOS PENSIONISTER LEV LIVET LUNERE TIL HÅNDVÆRKERE, DER LAVER VEDLIGEHOLDELSE OG FORBEDRINGER HOS PENSIONISTER Statstilskud giver bedre varme Hver fjerde pensionist i Danmark får varmetillæg. Pensionister, der modtager

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Principperne bag råderetten. RÅDERETTEN Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D. Efterisolering af gavle. Marts 2017

Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D. Efterisolering af gavle. Marts 2017 Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D Gaihede ingeniører og arkitekter, har efter aftale med AB Frederikssundsvej 180 A-D indledt en undersøgelse af energimæssige tiltag for ejendommen. Undersøgelsen

Læs mere

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109.

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109. Råderetsregler 2006 Afd. 13 Præsteskoven 1-109. Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Stejlepladsen 2. Administreret af

Humlebæk Boligselskab. Råderetskatalog Stejlepladsen 2. Administreret af Humlebæk Boligselskab Råderetskatalog Stejlepladsen 2 Administreret af Indhold RÅDERETTEN Lejet men helt dit eget!... 3 Forbedringer og forandringer... 3 Udenfor eller indenfor boligen... 3 Hvidevarer

Læs mere

Støjbekæmpelse langs statsvejene

Støjbekæmpelse langs statsvejene SKAGEN HIRTSHALS HJØRRING FREDERIKSHAVN SÆBY BRØNDERSLEV HANSTHOLM NØRRESUNDBY NYK. MORS THISTED SKIVE STRUER HOBRO RANDERS VIBORG LEMVIG HOLSTEBRO RINGKØBING HERNING SILKEBORG SKANDERBORG BILLUND FREDERICIA

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 46 Adresse: Bøgeparken 1 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-010249-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Januar 2016 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Du må lave forandringsarbejde og forbedringsarbejde. nogle af dem

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Baggrund På baggrund af den nuværende økonomiske situation er det

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9. Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Din bolig - dit hjem

Din bolig - dit hjem Din bolig - dit hjem brug råderetten Juli 2005 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men med den nye lov om råderet, der trådte

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør (projekt)

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N Trafikstøj Rapport nr./ antal sider BE-01-040614. Sider inkl. denne: 8 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken i Århus. Nydamsparken,

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

RÅDERET. Hvis du vil ændre din bolig! Ekspedition Beboerservice Telefax Postgiro

RÅDERET. Hvis du vil ændre din bolig! Ekspedition Beboerservice Telefax Postgiro Afdeling Kildemarken Ringsted Boligselskab RÅDERET Hvis du vil ændre din bolig! Ekspedition Beboerservice Telefax Postgiro Mandag - fredag 10.00-15.00 Mandag - onsdag 10.00-15.00 77 32 00 01 2 06 22 40

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

K01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02

K01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02 STØJ FRA TEKN. INSTALLATIONER PÅ ALTAN 40 db K0_H_E_N0 LEJLIGHED LEJLIGHED TRAPPERUM LEJLIGHED 30 db FRA TEKN. INSTALLATIONER Analyse - Snit K0_H_E_N0 DØR MOD FÆLLESRUM 3 db UP TRAPPERUM EFTERKLANG, T

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Svar på Spørgsmål 1164 Offentligt Vejdirektoratet Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax

Læs mere

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København

Læs mere

SORGENFRIVANG I Side 26 af 33 Lyngby almennyttige Boligselskab RÅDERET. Hvis du vil ændre din bolig!

SORGENFRIVANG I Side 26 af 33 Lyngby almennyttige Boligselskab RÅDERET. Hvis du vil ændre din bolig! SORGENFRIVANG I Side 26 af 33 RÅDERET Hvis du vil ændre din bolig! SORGENFRIVANG I Side 27 af 33 Råderet Tilpas din bolig til dine behov! Du har gode muligheder for at ændre din bolig, så den passer til

Læs mere

Teknisk notat N Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj. 13. november 2015 Vores reference: : Søren Damgaard Kristensen.

Teknisk notat N Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj. 13. november 2015 Vores reference: : Søren Damgaard Kristensen. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 N2.106.15 Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj 13. november 2015 Vores reference: 27.2323.02

Læs mere

Ballerup Boligselskab. Råderetskatalog Egebjerggård. Administreret af

Ballerup Boligselskab. Råderetskatalog Egebjerggård. Administreret af Ballerup Boligselskab Råderetskatalog Egebjerggård Administreret af Indhold RÅDERETTEN Lejet men helt dit eget!... 3 Forbedringer og forandringer... 3 Udenfor eller indenfor boligen... 3 Hvidevarer er

Læs mere

RÅDERETSKATALOG I. LEJET MEN HELT DIT EGET... 2 II. FORANDRINGER OG FORBEDRINGER... 2 III. UDEN FOR ELLER INDEN FOR BOLIGEN... 2

RÅDERETSKATALOG I. LEJET MEN HELT DIT EGET... 2 II. FORANDRINGER OG FORBEDRINGER... 2 III. UDEN FOR ELLER INDEN FOR BOLIGEN... 2 DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKB KLOSTERGÅRDEN II KLOSTERGÅRDEN 70-112 3550 SLANGERUP RÅDERETSKATALOG INDHOLDSFORTEGNELSE I. LEJET MEN HELT DIT EGET... 2 II. FORANDRINGER OG FORBEDRINGER.... 2 III. UDEN

Læs mere