Almensygdomme i odontologisk perspektiv TEMA: Nr. 2 / professional dental care.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almensygdomme i odontologisk perspektiv TEMA: Nr. 2 / 2013. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se"

Transkript

1 Nr. 2 / 2013 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon Side 3 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården Side 5 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling Side 7 TEMA: Almensygdomme i odontologisk perspektiv professional dental care

2 2 Her træffes zendium i oktober Plandent Event, Aalborg, Aalborg Kongres & Kultur Center 20. september Nordenta Fair, Glostrup 26. september zendium Prisen, København, Hotel Tivoli 27. september Tandplejernes Fagkonference, Fredericia november Swedental, Stockholm 31. oktober - 2. november Nordental, Oslo 25. november Fagmesse Offentlige Tandlæger, København februar 2014 Svenska Tandsköterskeförbundets Möte, Stockholm Indhold Hyperbar oksygen og beinregenerasjon...3 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården...5 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling...7 Forord Kære læser, For et par år siden blev zendium Classic svanemærket og det har vist sig at være vigtigt for skandinavere. Lena Krok, Lene W. Heilskov og Torbjørn Wilhelmsen Svanen er et miljømærke, som viser, at der er sat grænser for uønskede, og usunde stoffer i produktet, samt at produktet er mindst muligt belastende for miljøet. Selvom de kemiske stoffer, vi møder i hverdagen, overholder loven og forekommer i lave koncentrationer, viser undersøgelser at kombinationen af forskellige stoffer, kan være hormonforstyrrende. Også selvom stofferne, hver for sig, ikke udgør en risiko. En svanemærket tandpasta må ikke indeholde detergenten natriumlaurylsulfat (NLS/ SLS), da stoffet kan binde sig til mundhulen og blandt andet virke lokalirriterende i mundslimhinden. Desuden skal tandpastaen være fri for ingredienser, der er kendt som miljøbelastende. Aromastoffer, farver og konserveringsmidler skal være godkendt til levnedsmidler. Det er redaktionens håb, at det nordiske tandplejeteam, i såvel privat som offentligt regi, kan have udbytte af Scannews. Vi gør os hver gang umage med at udvælge skribenter med et højt fagligt niveau og håber herved at bidrage til øget viden om nyere forskningsområder. Vi har denne gang valgt at fokusere på almensygdomme i odontologisk perspektiv. Der er ofte forespørgsler på zendium s gratis publikationer. De kan alle downloades på vore website. Med venlig hilsen Lena Krok, Torbjørn Wilhelmsen og Layout og produktion: liat hansen reklame Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/Clinical Consultant Oral Care Nordic Ansvarshavende redaktør zendium professional dental care

3 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon, av Torbjørn Pedersen, Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen. 3 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon Av post doc. Torbjørn Pedersen, Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen. En forskningsgruppe ved Det medisinsk-odontologiske fakultet ved Universitetet i Bergen arbeider med ulike tilnærminger for å rekonstruere defekter i bein. Ved å kombinere stamceller eller vekstfaktorer med biologisk, vennlige materialer og ved at pasienten får tilgang til et lukket miljø med sterkt forhøyet oksygennivå (Hyperbar-medisinsk metode), er siktemålet å stimulere kroppens evne til å regenerere tapt vev. Bein er etter blod, kroppens mest transplanterte vev, og i kjevene er mangel på beinvev en vanlig klinisk problemstilling. I tilfeller der større beinvolum kreves, for eksempel ved rekonstruktiv kirurgi, er dagens behandlingstilbud i stor grad basert på transplantater av pasientenes eget beinvev. Dette er omfattende behandling som i mange tilfeller fungerer godt, men kan være forbundet med tilhelingsvansker og smerter på donorstedet for enkelte pasienter. Det kan også være utfordrende å finne tilstrekkelige beinmengder for kompliserte kasus. Ulike donorsteder har fordeler og ulemper i forhold til beinvolum og praktisk håndtering av vaskulære beintransplantater. Eksempelvis kan fibulatransplantat anses som gullstandard for rekonstruksjon av mandibelsegmenter, og vil kunne gi adekvat beinhøyde for fremtidig implantatinnsetting. Karstilken er imidlertid relativt kort sammenlignet med for eksempel radius-transplantat der man har lengre karstilk men tynnere bein (1). Det ideelle transplantatet for rekonstruksjon av kjevebein er derfor ikke nødvendigvis lett tilgjengelig. En annen terapeutisk tilnærming Forskningsgruppen for styrt vevsbygging og regenerasjon ved Institutt for klinisk odontologi ved Universitet i Bergen, arbeider med ulike tilnærminger for å rekonstruere defekter i bein sammen med nasjonale og internasjonale samarbeidspartnere. Ved å kombinere stamceller eller vekstfaktorer med biologisk vennlige materialer, er siktemålet å stimulere kroppens evne til å regenerere tapt vev. Vanskeligheter med å sikre adekvat blodforsyning gjør imidlertid at den kliniske anvendelsen av disse tilnærmingene foreløpig er begrenset. Gjennom EU-prosjektet VascuBone som forskningsgruppen er en del av, søker man å etablere ulike strategier for beinregenerasjon for å kunne tilby en optimalisert behandling for hver enkelt pasient. I dette prosjektet ligger hovedfokuset på å stimulere blodsirkulasjonen for å sikre overlevelse og funksjon for regenerative celler. Ørsmå stillas eller støtteverk av plast som beinvevet vokser innenfor er viktige for å gi cellene et gunstig tredimensjonalt miljø å vokse i, i tillegg til at den mekaniske styrken til vevet opprettholdes under tilhelingen. Slike biomaterialer brukes til å frakte celler eller vekstfaktorer inn i vevsdefektene, og det arbeides i tillegg med å utvikle spesialtilpassede materialer som kan tilføre beincellene signalstoffer som trigger veksten. Behovet for beinvolum, i tillegg til bakenforliggende patologiske prosesser og andre komorbiditeter vil åpenbart påvirke behandlingsplanleggingen. Kommersielle produkt som kombinerer det beinstimulerende proteinet BMP-2 og biomaterialer laget av kollagen er eksempelvis tilgjengelig for klinisk bruk, og kan være velegnet for periodontale defekter eller i forkant av implantatinnseting med riktig dosering av proteinet. For andre indikasjoner kan imidlertid andre tilnærminger være mer hensiktsmessig. Hyperbar oksygenbehandling etter stråleterapi Haukeland Universitetssykehus har en landsfunksjon i Norge for elektiv hyperbarmedisin. Denne behandlingen brukes i utstrakt grad for å forebygge nekrose i bein ved kirurgiske inngrep i munnhulen for pasienter som har gjennomgått stråleterapi mot kjeveregionen. Denne pasientgruppen har nedsatt blodsirkulasjon i bestrålt bein og bløtvev, og dermed også redusert evne til å forsyne cellene i vevet med oksygen, frakte nye celler og biologisk aktive faktorer til vevet, samt å bekjempe infeksjoner. I verste fall kan dette føre til at biter av dødt vev blir liggende i kjevene og kan danne attraktive skjulesteder for mikroorganismer hvor de kan gjemme seg for kroppens forsvarsmekanismer som fraktes med blodbanen. Pasienter som har gjennomgått cancerbehandling i munnhulen har i varierende grad behov for rekonstruksjon av kjevebein. Den hyppigste typen oral cancer er plateepitelcarcinom, men spredning til underliggende beinvev kan også føre til behov for reseksjon av kjevesegmenter (2), i tillegg til metastaser fra andre tumores med sitt opphav andre steder i kroppen. Maligne primærtumores i kjevebein forekommer også, men er relativt sjeldne. Fjerning av segmenter av kjevebeinet har åpenbart stor innvirkning på pasientens livskvalitet ved å vanskeliggjøre tygging, svelging og tale, i tillegg til å medføre estetiske og sosiale handikap. Denne pasientgruppen er ikke den største i Skandinavia, men behandlingen er omfattende og belastende for pasienten og krever høy grad av tverrfaglighet og samarbeid (1). Rekonstruktiv kirurgi for denne pasientgruppen etter reseksjon og strålebehandling vil naturlig nok være assosiert med forhøyet risiko for osteoradionekrose. Hyperbar oksygenering (HBO) er ressurskrevende og kostbar behandling som bør være forbeholdt klare indikasjoner. I likhet med andre kirurgiske inngrep i munnhulen, vil man imidlertid kunne anta at profylaktisk HBO bør vurderes som en del av behandlingsregimet også ved rekonstruksjon av kjevesegmenter. Stimulering av mikrosirkulasjonen Ved at pasienten gjennomgår et behandlingsregime der man puster inn ren oksygen under forhøyet atmosfærisk trykk, oppnår man økt konsentrasjon av oksygen i blodplasma samt perifert i vevet. Dette viser seg å øke innveksten av blodkar til steder med redusert sirkulasjon. Dyreforsøk har vist at ved å følge en standard profylaktisk protokoll med HBO, som man ville brukt i forkant av mindre kirurgiske inngrep i munnhulen, ble det oppnådd større innvekst av blodkar i området med beindefekter (3). Disse resultatene må kunne sies å være i tråd med indikasjonene for å bruke HBO til å stimulere blodforsyningen i bestrålt vev. Dersom stamcelleterapi skal vurderes som et alternativ til beintransplantasjoner for denne pasientgruppen, er adekvat mikrosirkulasjon en forutsetning for tilfredsstillende overlevelse av celler og påfølgende regenerasjon av det tapte vevet. Denne studien viser også assosiasjonen mellom økt vaskulær tetthet og tilhørende økt beintilheling, ettersom den eksperimentelle gruppen som gjennomgikk HBO hadde høyere innvekst av beinvev i defektene senere i eksperimentet.

4 4 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon, av Torbjørn Pedersen, Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen. Resultatene fra denne prekliniske modellen er oppmuntrende for forskningsmiljø innenfor styrt vevsbygging med fokus på blodsirkulasjon, da økt vaskulær tetthet vi kunne transportere flere celler og biologiske faktorer til vevsdefektene og således stimulere til økt vevsregenerasjon. Utvikling av beinvev Blodkarsinnvekst er et sentralt steg i dannelsen av bein også i den embryologiske utviklingen, både gjennom direkte og indirekte forbeining som begge er involvert i dannelsen av kjeve- og ansiktsskjelettet. Omdannelsen av brusk til bein under indirekte forbeining påbegynnes først når de døende bruskcellene produserer vekstfaktorer som stimulerer omkringliggende blodkar til å vokse inn i den ellers avaskulære brusken. Ved å bruke bruskmatrixen som stillas, ikke ulikt biomaterialene vi anvender i vår forskning, frakter de nyetablerte blodkarene beinceller som produserer ekstracellulære beinproteiner og mineraler utenpå den etter hvert acellulære brusken. Etter hvert som monocytter fraktes med blodbanen og slår seg sammen til beinspisende osteoklaster, starter også remodelleringen av vevet - en prosess som fortsetter livet ut. Beinvevets rigide struktur gjør at blodforsyningen i kompakt eller kortikalt bein er organisert på en elegant men komplisert måte i det som kan sammenlignes med underjordiske gangsystemer som sikrer at alle beincellene har tilstrekkelig tilgang på næringsstoffer og oksygen inne i den nærmest ugjennomtrengelige beinmatrixen. Kroppens egne mekanismer for vevsutvikling og remodellering er således åpenbart mer sofistikerte enn det er mulig for mennesket å reprodusere i ett laboratorium. Forskningsmiljø som arbeider med styrt vevsbygging og regenerasjon, tilstreber imidlertid å levere de riktige signalene til riktig tid for å stimulere kroppen til selv å igangsette disse mekanismene. Celler for beinregenerasjon Stamcelleterapi for vevsregenerasjon er et omfattende forskningsområde på verdensbasis. Stamceller er udifferensierte celler som kan styres til ulike vevsspesifikke celler avhengig av signalene fra det omkringliggende miljøet. Kroppens kilder til stamceller kan inndeles i embryonale, indusert pluripotente og voksne stamceller. Embryonale stamceller er etisk kontroversielle, selv om deres evne til å produsere samtlige av kroppens vev er udiskutabel. Indusert pluripotente stamceller ble aktualisert av fjorårets Nobelpris til Yamanaka, og det satses stort på å bringe disse cellene inn i kliniske studier i vinnerens hjemland Japan. Disse cellene er stamceller generert ved å reprogrammere modne bindevevsceller tilbake til et udifferensiert stadium som kan sammenlignes med embryonale stamceller. Bruk av stamceller fra voksent vev eller ferdigdannede organer er en strategi som omgår etiske kontroverser og bruk av genetiske manipuleringer. Også voksent vev er avhengig av stamceller for å kunne fornye seg og opprettholde sin funksjon etter som celler faller bort. Overhuden er et godt eksempel på et vev som stadig fornyes ved hjelp av stamceller. Disse cellene er unipotente - de kan kun bli til en celletype: epitelceller. Det finnes imidlertid multipotente celler i mange vevstyper som har sitt embryologiske opphav fra mesoderm, såkalte mesenchymale stamceller. Standardiserte evalueringsmetoder karakteriserer disse cellene basert på tilstedeværelsen av et definert sett av overflatemarkører i kombinasjon med fraværet av overflatemarkører fra andre celletyper. I tillegg skal cellene kunne differensieres til ulike bindevevsceller ved hjelp av standardiserte laboratoriemetoder. Selv om deres evne til å bli både brusk og fettceller er med på å definere dem som multipotente stamceller, finnes det god evidens for at mesenchymale stamceller hentet fra pasientens beinmarg langt på vei foretrekker å differensieres til beinceller (4). Det er derfor naturlig å forvente at med tilstrekkelig stimulering av mikrosirkulasjonen, er dette en celle som egner seg svært godt for å regenerere beinvev hos pasienter som har gjennomgått reseksjoner av kjevesegmenter. Fortsatt fokus på blodsirkulasjon og økt forståelse for mekanismene bak hyperbar oksygenering kan således være et viktig steg på veien mot et utvidet behandlingstilbud for denne pasientgruppen. For mer informasjon, kontakt Torbjorn. Referanser 1. Løes S, Tornes K. Reconstructions of the mandible. Nor Tannlegeforen Tid. 2011; 121: Basu D, Siegel BA, McDonald DJ, Nussenbaum B. Detection of occult bone metastases from head and neck squamous cell carcinoma: impact of positron emission tomography computed tomography with fluorodeoxyglucose F 18. Arch Otolaryngol Head Neck Surg Aug;133(8): Pedersen TO, Xing Z, Finne-Wistrand A, Hellem S, Mustafa K. Hyperbaric oxygen stimulates vascularization and bone formation in rat calvarial defects. Int J Oral Maxillofac Surg Jul;42(7): Bianco P, Cao X, Frenette PS, Mao JJ, Robey PG, Simmons PJ, et al. The meaning, the sense and the significance: translating the science of mesenchymal stem cells into medicine. Nat Med Jan;19(1):35-42.

5 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården, av Tord Berglundh, Professor, övertandläkare Avdelningen för parodontologisahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet. 5 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården Tord Berglundh, Professor, övertandläkare Avdelningen för parodontologisahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet. Nästan alla kliniskt verksamma inom tandvården möter patienter som behandlats med implantat. Vid varje kontrollbesök skall vävnaderna som omger implantat undersökas på samma sätt som görs vid kontroll av parodontalvävnaderna vid tänder. Den kliniska undersökningen måste alltid inkludera sondering. Även om fynd med ökat sonderingsdjup kan ge viss indikation om patologi är det framförallt blödning i samband med sondering som ger oss möjlighet att identifiera områden med inflammation. Tandläkaren och tandhygienisten skall tillämpa samma undersökningskriterier vid implantat som vid tänder. Inom parodontalsjukdomar skiljer vi mellan gingivit och parodontit. I båda fall gäller fyndet blödning vid sondering men vid parodontit skall det även kunna säkerställas att stödjevävnadsförlust inträffat. Detta görs i allmänhet med analys av marginal bennivå i relation till emalj-cementgräns i röntgenbilder. Inflammationstillstånd i slemhinnan runt implantat delas in i mukosit och peri-implantit. Även här gäller kriteriet blödning vid sondering för båda tillstånd medan vid peri-implantit krävs dessutom identifierad stödjevävnadsförlust. Således har mukosit och peri-implantit sina motsvarigheter i gingivit och parodontit vid tänder. Det som skiljer sig till viss del för implantat är att det krävs röntgenunderlag med utgångssituation som referens för att kunna fastställa att stödjevävnadsförlust inträffat. Diagnostik av peri-implantit Peri-implantit var länge ett omdiskuterat tillstånd. I många år förnekades dess existens eller hävdades att tillståndet var mycket sällsynt. Ofta byggde dessa missuppfattningar på teorier att benförlust vid implantat berodde på överbelastning. Flera studier har visat att marginal benförlust vid implantat inte beror på belastning. En annan anledning till missuppfattningen att peri-implantit inte existerade eller var mycket sällsynt var att diagnosen / benämningen endast skulle användas när benförlusten var mycket omfattande och där det var mycket tydliga kliniska symptom. Idag råder enighet i frågan om peri-implantitens existens. Det som fortfarande diskuteras är i vilken omfattning sjukdomsprocessen förekommer. För att bringa klarhet i detta måste vi arbeta med klara definitioner och tydliga kriterier för diagnostik. Vid ett konsensusmöte tidigare i år (European Workshop on Periodontology; Lindhe & Meyle 2008) konstaterades att peri-implantit och mukosit är infektionssjukdomar och att definitionen av tillstånden bygger på dels identifiering av inflammation i slemhinnan runt implantat (peri-implantatmukosan) dels förekomst respektive avsaknad av tecken på stödjevävnadsförlust. Definitionen av peri-implantit är således enkel och står helt och hållet i paritet med motsvarande definition för parodontit. Kritiken som framförts mot denna definition gör gällande att även mycket liten benförlust, t.ex. 0,1 mm, skulle i teorin tillsammans med blödning vid sondering ge underlag för diagnosen peri-implantit. Denna kritik är inte kliniskt relevant då det inte är praktiskt möjligt att identifiera så små benförluster. I den kliniska tillämpningen av definitionerna skall benförlust säkerställas genom att använda kriterier som även hjälper oss att skilja på gingivit och parodontit vid tänder. Kliniska och röntgenologiska tecken på peri-implantit illustreras i Fig. 1 och Fig. 2. Fig. 1, Klinisk bild från område med peri-implantit. Notera blödning vid sondering. Förekomst av peri-implantit Vid tidigare litteraturgenomgångar har det konstaterats att informationen om peri-implantit har varit bristfällig (Berglundh et al. 2002). Få studier har rapporterat data om blödning vid sondering och information om benförlust har huvudsakligen presenterats i form av procent av antalet inkluderade implantat i olika studier. För att erhålla information om hur vanligt en sjukdom förkommer Fig. 2, Röntgenbild från implantatområdet i Fig. 1. Notera den kraterformade bendefekten. krävs att studierna görs på ett annat sätt än tidigare. I första hand fordras studier av tvärsnittskaraktär, d.v.s. en analys vid en viss tidpunkt av en tillräckligt stor patientgrupp som behandlats med implantat. Vidare bör informationen presenteras på individnivå och inte på implantatnivå. I en nyligen genomförd översikt på förekomst av mukosit och peri-implantit redovisade Zitzmann & Berglundh (2008) data från två större studier av tvärsnittskaraktär. I den ena studien från Göteborg visade 28 % av 662 implantatbehandlade patienter förekomst av peri-implantit vid ett eller flera implantat (Fransson et al. 2005, 2008). Bland de identifierade patienterna varierade omfattningen och svårighetsgraden av sjukdomen och c:a en tredjedel av denna patientgrupp hade flera drabbade implantat med påtaglig benförlust. I en annan studie som genomfördes i Skåne rapporterade Roos-Jansåker et al. (2006) att peri-implantit var ännu vanligare. Om definitionen som beskrivits ovan tillämpades (blödning vid sondering och säkerställd benförlust) hade minst 56 % av de 218 undersökta patienterna peri-implantit vid ett eller flera implantat. Även i denna studie varierade utbredningen och svårighetsgraden mellan patienterna. Det kan konstateras att peri-implantit är ett vanligt sjukdomsproblem bland implantatbehandlade patienter och att förekomsten påverkas av hur uppföljning och kontroller genomförts. Patienterna i Göteborgsstudien kontrollerades inom specialisttandvården medan allmäntandvården huvudsakligen ansvarade för patienterna i studien från Skåne. I båda patientkategorierna hade samma implantatsystem (Brånemark) med traditionell svarvad implantatyta använts. Vi saknar idag information om förekomst av peri-implantit vid andra implantsystem med modifierade implantatytor. Risk för peri-implantit Implantatytans struktur är sannolikt en viktig riskfaktor för peri-implantit. Även om vi idag saknar kliniska data på jämförelser mellan olika system och ytor beträffande peri-implantit har nya experimentella studier kunnat visa viktiga skillnader. I en experimentell peri-implantitstudie på hund jämfördes sjukdomsutvecklingen vid implantat med antingen en polerad, slät yta eller en yta som modifierats genom sandblästring och syrabehandling (SLA) (Berglundh et al. (2007). Implantaten hade i övrigt samma

6 6 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården, av Tord Berglundh, Professor, övertandläkare Avdelningen för parodontologisahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet. geometri och dimensioner. Under en period av 5 månader efter etablerad peri-implantit förlorade implantat med den råare ytan (SLA) ytterligare benstöd medan sjukdomssituationen vid implantaten med den polerade ytan var stabil och utan tecken på ytterligare benförlust. Det skall framhållas att de ytor som användes i denna studie inte motsvarar de ytor som finns på marknaden. Den polerade ytan var väsentligt slätare än traditionella svarvade ytor och den experimentella SLA-ytan var betydligt mer rå än den vanliga SLA-ytan. En studie med liknade utförande och med kommersiellt tillgängliga implantattyper presenterades nyligen från vår grupp (Albouy et al. 2008). Implantaten som användes var (A) svarvad yta (Biomet 3i), (B) TiOblast (Astra Tech), (C) SLA (Straummann) och (D) TiUnite (Nobel Biocare). I sjukdomsutvecklingsfasen efter etablering av peri-implantit kunde fortsatt progression konstateras vid samtliga implantat. Sjukdomsutvecklingen var mer uttalad vid implantattypen (D) (TiUnite) än vid övriga typer. Implantatytan är således en viktig del i värderingen av risker för peri-implantit. Det finns även övertygande dokumentation som visar att parodontitkänsliga individer har ökad risk för peri-implantit (Heitz-Mayfield 2008). En annan och lika viktig risk för infektionssjukdom vid implantat är utförandet av den protetiska konstruktionen. Även om hänsyn måste tas till estetik, funktion med läppstöd och fonetik tycks värderingen av åtkomlighet för rengöring inte betraktas med samma angelägenhet. Det kan inte nog poängteras hur viktigt det är att utforma implantatstödd protetik på sådant sätt att patienten klarar att hålla implantatytor fria från plack och därigenom förhindra sjukdomsutveckling. Behandling av peri-implantit Peri-implantit är en infektionssjukdom och följaktligen skall behandlingen vara riktad mot infektionsproblemet. Det är därför svårförklarat varför mycket av diskussionen kring behandlingen av denna sjukdom kretsar kring kirurgisk benregenerativ teknik. Peri-implantit kan inte behandlas med benersättningsmaterial eller membran. Det är viktigt att förstå skillnader mellan sjukdomsbehandling och rekonstruktiv behandling av bendefekter. Dokumentationen av resultat från olika behandlingstekniker är bristfällig (Renvert at al. 2008, Clarke et al. 2008). Djurexperimentella studier har visat att det är möjligt att rengöra implantatytor och uppnå utläkning av peri-implantitläsionen. Det har ännu inte redovisats data från sådana studier utan användning av systemiskt administrerad antibiotika. Det finns inte heller underlag som visar att någon typ av antibiotika eller lokal antiseptika som är att föredra framför andra. Rekommendationen vi ger idag beträffande behandling av peri-implantit bygger på den erfarenhet vi etablerat inom parodontitbehandlingsområdet. Inledningsvis måste alltid infektionskontroll skapas hos patienten. Tandhygienistens roll är således inte bara viktig vad gäller kontroller och uppföljning av implantatpatienter i allmänhet utan även avgörande när det gäller behandling av infektionssjukdomar vid implantat. Infektionskontroll, dvs den professionella rengöringen av implantat med polerpasta och försiktig scaling över mukosakanten tillsammans med en optimal nivå av självutförd rengöring av implantat av patienten, är en förutsättning för att kunna gå vidare i behandlingen av peri-implantit. Kirurgisk behandling är vanlig men inte alltid en nödvändighet vid peri-implantit. Utvärdering av den initiala insatsen ger anvisning om valet av fortsatt terapi. Vid den kirurgiska behandlingen skapas åtkomlighet för mekanisk rengöring av implantatytorna (Fig. 3). Inflammerad bindväv avlägsnas och i de flesta fall omkontureras benkanter för att underlätta återanpassning av lambåer. Härigenom skapas fickeliminering. Beroende på bendefektens morfologi kan i vissa situationer alternativt en rekonstruktiv teknik övervägas. Detta är emellertid en relativt ovanlig företeelse då den peri-implantit-associerade bendefekten ofta saknar både buccalt och lingualt ben. Rekonstruktiv teknik har inte bra prognos i dessa fall. Djurexperimentella studier har dessutom visat att även om benutfyllnad kan uppnås i väl definierade bendefekter, är re-osseointegration med nytt benstöd mycket svårt att uppnå. Fig. 3, Klinisk bild från kirurgisk behandling av periimplantit området presenterat i Fig. 1 och 2. Notera avsaknad av buccalt ben. Sammanfattning Peri-implantit är relativt vanligt förekommande och inom tandvården måste vi tydligt informera patienter om risken för att drabbas av denna infektionssjukdom. Den kliniska undersökningen vid uppföljningskontroller måste alltid inkludera sondering. Blödning vid sondering är en indikation på inflammation i slemhinnan runt implantatet. Vi behöver mer kunskap om risker för peri-implantit med avseende på implantat med modifierade ytor och speciella patientkategorier. Det behövs kontrollerade studier inom området behandling av peri- implantit. Denna artikel har tidigare publicerats i Scannews 2008/2 Referenser 1. Albouy, J.P., Abrahamsson, I., Persson, L.G. & Berglundh, T. (2008). Spontaneous progression of peri-implantitis at implants with different surface characteristics. An experimental study in dogs. Clinical and radiographic observations. Clinical Oral Implants Research, accepted for publication. 2. Berglundh, T., Persson, L. & Klinge, B. (2002) A systematic review on the incidence of biological and technical complications in implant dentistry reported in prospective longitudinal studies of at least 5 years. Proceedings from the 4th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, 29 (Suppl), Berglundh, T., Gotfredsen, K., Zitzmann, N. U., Lang, N. P. & Lindhe, J. (2007). Spontaneous progression of ligature induced peri-implantitis at implants with different surface roughness: an experimental study in dogs. Clinical Oral Implants Research 18: Clarke E, Poluzois I, Renvert S & Claffey N. (2008). Surgical treatment of periimplantitis. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication. 5. Fransson, C., Lekholm, U., Jemt, T. & Berglundh T. (2005). Prevalence of subjects with progressive loss at implants. Clinical Oral Implants Research, 16, Fransson, C, Wennström, J & Berglundh T (2008) Clinical characteristics at implants with a history of progressive bone loss. Clinical Oral Implants Research, 19, Heitz-Mayfield, L. (2008). Diagnosis and risk factors for peri-implant disease. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication. 8. Lindhe, J. & Meyle, J. (2008). Peri-implant diseases. Consensus report group D from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology accepted for publication. 9. Renvert S, Roos-Jansåker A-M & Claffey N. (2008). Non-surgical treatment of periimplant mucositis and peri-implantitis. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication. 10. Roos-Jansåker, A. M., Lindahl, C., Renvert, H. & Renvert, S. (2006b) Nine- to fourteen-year follow-up of implant treatment. Part II: presence of peri-implant lesions. Journal of Clinical Periodontology 33, Zitzmann, NU & Berglundh, T. (2008) Definition and prevalence of peri-implant diseases. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication.

7 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling, ved Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD. Fagområde for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi. 7 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD. Fagområde for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi. Odontologisk Institut (Tandlægeskolen), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Introduktion Kræftbehandling, herunder strålebehandling i hoved-halsregionen, kemoterapi og nyere målrettede biologiske behandlingsformer, kan medføre bivirkninger i mundhulen. Disse kan optræde akut under selve kræftbehandlingen eller som senfølger efter afsluttet kræftbehandling, hvor det i udtalt grad kan påvirke ernæringsindtag, hæmme sociale interaktioner og forringe livskvaliteten. 1 Bivirkningerne kan eksempelvis omfatte inflammation og ulceration i mundslimhinden (mucositis), smerte, svært nedsat spytsekretion (hyposalivation) og xerostomi (subjektiv følelse af mundtørhed), øget risiko for infektion i mundslimhinden, samt hurtigt progredierende caries. I nogen grad kan bivirkningerne forebygges og lindres, og det er i denne sammenhæng af stor vigtighed med et velfungerende interdisciplinært samarbejde og vidensdeling. Denne artikel vil omhandle retningslinjer for forebyggelse og lindring af senfølgerne spytkirteldysfunktion, kronisk mucositis, infektion i mundslimhinden og caries hos kræftoverlevere. Baggrund Hvilespytsekretionen har afgørende betydning for befugtning af mundslimhinde og tænder, og nedsat spytsekretion vil derfor medføre generelt ubehag i dagtimerne, taleproblemer og forstyrrelse af nattesøvnen. Når kirtelvævet er alvorligt beskadiget, vil kirtlerne heller ikke være i stand til at øge sekretionen ved spisning, og det vil være svært at udføre normale funktioner som tygning og synkning. Patienter med hoved-halskræft, som får deres spytkirtler bestrålet, vil under strålebehandlingen og efterfølgende livslangt have nedsat funktion af deres spytkirtler afhængig af total stråledosis til kirtelvævet. Patienter i højdosis eller moderat dosis kemoterapi kan også midlertidigt opleve nedsat spytsekretion. 2 Hæmatologiske kræftpatienter, som har gennemgået allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation, vil i nogle tilfælde udvikle kronisk graft versus host sygdom, hvilket kan manifestere sig som lichenoide forandringer i mundslimhinden og nedsat spytsekretion. 3 Mundslimhindens primære funktioner er at dække og beskytte underliggende væv og organer med en tæt epitelial barriere mod bakterier, svampe og vira, samt kunne tolerere store temperaturudsving, ph-ændringer og mekanisk påvirkning ved tygning, synkning og tale. Ved kemoterapi og strålebehandling med inklusion af mundhulen vil mundslimhinden undergå inflammatoriske forandringer, der kan resultere i omfattende ulcerationer og smerte. 4 Ved kronisk stråleskade fremstår mundslimhinden tynd, skrøbelig, smertende (særlig ved indtagelse af hårde fødeemner, syrlige eller krydrede fødevarer) og modtagelig for infektion. I disse tilfælde indtager spyttets virkning som smøremiddel eller tilførsel af en fugtende spyterstatning ved hyposalivation derfor en særlig vigtig rolle for at opretholde en intakt mundslimhinde. Nedsat spytsekretion og xerostomi Behandlingen af xerostomi og nedsat spytsekretion består i at befugte mundhulen enten ved stimulation af residualkapacitet i spytkirtelvævet eller ved tilførsel af fugtende spyterstatningsmidler. For at diagnosticere omfanget af spytkirtelskade udføres sialometri for både den ustimulerede og den stimulerede helspytsekretion (retningslinjer for sialometri, se Pedersen AML et al. 5 ), ligeledes for at afgøre om patienten er i stand til at øge spytsekretionen ved stimulation. 5 Patienten informeres indgående om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og risiko for oral sygdom. Som motivation til at inkorporere hyppig og regelmæssig stimulation af spytsekretionen i de daglige vaner kan patienten forevises spytmålingerne (både ustimuleret og stimuleret helspytsekretion), så det er anskueliggjort, hvor stor stigning i spytmængden det er muligt at opnå. Endvidere gives generelle råd om at rygning, samt indtagelse af kaffe, te og alkohol i større mængder kan forværre mundtørhedsfølelsen, og patienten rådes til at drikke ca. to liter væske i døgnet, så dehydrering ikke bidrager til mundtørheden. 6 Det er af stor betydning for bestrålede hoved-halskræftpatienter at være forberedt på, at der kan opleves en fortsat nedgang i spytsekretionen i op til et halvt år efter afsluttet stråleterapi, og at spytkirtelfunktionen derefter potentielt kan regenerere i op til 2 år efter afsluttet stråleterapi, afhængig af stråledosis til spytkirtelvævet. 2 Ved let til moderat grad af nedsat spytsekretion/xerostomi vil patienten typisk have gavn af stimulation af spytkirtlerne (sukkerog syrefrit tyggegummi/pastiller/bolcher eller sugetabletter/vingummi med æblesyre og fluor, håndkøb), eventuelt suppleret med spyterstatningsmidler. 6 Ved svær grad af nedsat spytsekretion (hyposalivation)/xerostomi, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke er mulig eller ikke er sufficient til opretholdelse af befugtningen i mundhulen, vil der ofte kun være gavn af spyterstatningsmidler. 6 Generelt er den lindrende effekt af spyterstatningsmidler dog kortvarig, hvilket nødvendiggør at de sprayes eller på smøres mundhulen hyppigt. For at opnå en optimal lindrende virkning af spyterstatningsmidlerne kræves der en grundig instruktion i anvendelsen. Instruktionen skal omfatte hvilken konsistens af spyterstatningen, der er mest velegnet i forhold til døgnrytme i spytsekretionen og orale funktioner. Generelt vil spyterstatningsmidler som spray/mundskyl have bedst lindrende effekt i dagtimerne, mens gel vil have god effekt om natten eller i perioder med udtalt tørhed i dagtimerne. Instruktionen bør endvidere indeholde information om, at den viskøse konsistens og hyppigt let sødlige smag kræver tilvænning, og at spyterstatningerne bør benyttes i minimum en uge, før en lindrende effekt kan forventes. Ligeledes er det værd at afprøve forskellige spyterstatningsmidler, da der er stor variation i hvilken smag og konsistens, den enkelte patient foretrækker, særlig hvis der er smagsforstyrrelser på grund af stråle behandling. Oftest vil vand blive foretrukket som lindring (kan sprayes på mundslimhinden med lille forstøverflaske, hvis der ikke ønskes stort

8 8 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling, ved Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD. Fagområde for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi. væskeindtag, eksempelvis ved aftentide for at undgå hyppig vandladning om natten). Kronisk mucositis (Figur 1) Ved smertende mundslimhinde efter strålebehandling kan der eventuelt benyttes lokal bedøvende viskøs lidokain mixtur (www.medicin.dk). Lidokain mixtur kan anvendes før måltider i kortere perioder, maximalt få måneder (eksempelvis svarende til varigheden af strålebehandlingen og det akutte efterforløb). Da lokalbedøvelsen kan medføre, at man ikke mærker skoldning/ forbrænding, bør der udvises stor forsigtighed ved indtagelse af varm mad og drikke. På grund af sart og skrøbelig mundslimhinde vil mange strålebehandlede hovedhalskræftpatienter have vanskeligt ved at indtage fødevarer og drikke som vanligt. Der er derfor behov for en kost, som er skånsom for mundslimhinden. Figur 1. Kronisk mucositis (stråle-induceret), venstre kindslimhinde. Infektion i mundslimhinden Oral candidose (Figur 2A og 2B) er en hyppig infektion i mundslimhinden ved nedsat spytsekretion og stråleskadet mundslimhinde. Ved oral candidose kan lokalt antimykotisk præparatvalg være nystatin (Mycostatin ) som oral suspension (www.medicin.dk). 7 Nystatin har ingen kendte interaktioner, og nystatin vil derfor være at foretrække, Figur 2A. Tør, erytematøs, depapilleret og fissureret tungeryg grundet stråleinduceret hyposalivation. hvis patienten er multimedicineret. Dog bør nystatin og klorhexidin ikke anvendes samtidig, da de gensidigt hæmmer hinanden. Da hovedparten af de orale nystatin-suspensioner indeholder sukker, vil det ved betandede patienter være nødvendigt at anføre på recepten, at det skal være den sukkerfri formulering (f.eks. med tydelig angivelse af varenummer for det sukkerfri produkt), og at den ikke må substitueres. En anden lokal behandlingsmulighed er miconazol (Brentan ) som gel (www.medicin.dk), hvilket er særlig velegnet til protese bærere. 7 Det kan dog være svært at overholde forskriften for lokal antimykotisk behandling, da denne strækker sig over minimum fire uger med oral applikation 4 gange dagligt. Alternativt kan der her benyttes systemisk behandling med eksempelvis fluconazol som tablet (eller oral suspension ved synkebesvær) i 7-14 dage (www.medicin.dk). 7 Vær opmærksom på at der for miconazol og fluconazol er omfattende interaktioner med andre lægemidler (www.interaktionsdatabasen.dk). Generelt modvirkes antimykotisk behandling af tobaksrygning og højt sukkerindtag. Ved manglende effekt af den antimykotiske behandling bør der undersøges for resistensudvikling. Caries Hoved-halskræftpatienter, hvor spytkirtlerne har været inkluderet i strålefeltet med deraf følgende nedsat spytsekretion, udgør en højrisikogruppe for udvikling af hurtigt progredierende caries. Ved nedsat spytsekretion bør der iværksættes forebyggende højdosis fluorbehandling, eksempelvis 5000 ppm fluortandpasta 3 gange dagligt fra strålebehandlingen påbegyndes. 6 Alternativt kan intensiv fluorbehandling med neutral fluorgel 1% i individuel skinne i 5 Figur 2B. I tungefissurerne ses gærsvampe-kolonier (samme tunge som i Figur 2A), oral pseudomembranøs candidose. min. 1 gang dagligt være indiceret. 6 Optimal mundhygiejne er altafgørende, og ved ringe compliance kræves vedholdende motivation, reinstruktion og hyppig opfølgning på mund- og evt. protesehygiejne. Da nedsat spytsekretion kompromitterer oral clearance, bør fokus ligeledes være på en non-cariogen og non-erosiv kost, som samtidig sikrer adækvat energi-indtag. Sikring af rettidig forebyggelse og lindring Ansvaret for kræftpatientens orale sundhed skal sikres varetaget i tandplejefagligt regi straks efter afsluttet kræftbehandling. Her har et tæt interdisciplinært samarbejde og vidensdeling stor betydning for, at der bygges bro mellem de onkologiske og odontologiske fagområder. Dette for at sikre, at patienten systematisk og livslangt får vurderet, forebygget og behandlet orale senfølger, samt vedholdende bliver motiveret og instrueret i hvordan der opretholdes optimal mundpleje. Referencer 1. Vissink A, Burlage FR, Spijkervet FK, Jansma J, Coppes RP. Prevention and treatment of the consequences of head and neck radiotherapy. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14: Jensen SB, Pedersen AML, Vissink A, Andersen E, Brown CG, Davies AN, Dutilh J, Fulton JS, Jankovic L, Lopes NNF, Mello ALS, Muniz LV, Murdoch-Kinch CA, Nair RG, Napeñas JJ, Nogueira-Rodrigues A, Saunders D, Stirling B, von Bültzingslöwen I, Weikel DS, Elting LS, Spijkervet FKL, Brennan MT. A systematic review of salivary gland hypofunction and xerostomia induced by cancer therapies: prevalence, severity and impact on quality of life. Support Care Cancer 2010;18: Meier JK, Wolff D, Pavletic S, Greinix H, Gosau M, Bertz H, Lee SJ, Lawitschka A, Elad S. Oral chronic graft-versus-host disease: report from the International Consensus Conference on clinical practice in cgvhd. Clin Oral Investig 2011;15: Al-Dasooqi N, Sonis ST, Bowen JM, Bateman E, Blijlevens N, Gibson RJ, Logan RM, Nair RG, Stringer AM, Yazbeck R, Elad S, Lalla RV. Emerging evidence on the pathobiology of mucositis. Support Care Cancer 2013;21: Pedersen AML, Dynesen AW, Jensen SB. Udredning af xerostomi og nedsat spytsekretion. Tandlægebladet 2011;115: Jensen SB, Dynesen AW, Pedersen AML. Behandlingsmuligheder ved xerostomi og nedsat spytsekretion. Tandlægebladet 2011;115: Kragelund C, Larsen HL, Futtrup TB. Anvendelse af antimykotika i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2013;117: Unilever Danmark A/S Ørestads Boulevard København S Tlf CCS HEALTHCARE AB Box 50208, SE Malmö Tlf , Unilever Sverige AB Svetsarvägen Solna Tlf Unilever HPC Norge A/S Martin Linges Vei 25, 1364 Fornebu, Norge Postboks 1, 1330 Fornebu, Norge Tlf:

Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling

Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling www.zendium.dk Særtryk i anledning af Siri Beier Jensens modtagelse af zendium prisen 2013 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD Fagområde for

Læs mere

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft 16. april 2013 Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Tandlægeskolen

Læs mere

Mundhulekomplikationer under og efter kræftbehandling Siri Beier Jensen Lektor, tandlæge, PhD

Mundhulekomplikationer under og efter kræftbehandling Siri Beier Jensen Lektor, tandlæge, PhD Department of Odontology/School of Dentistry - Oral Pathology & Medicine Mundhulekomplikationer under og efter kræftbehandling Siri Beier Jensen Lektor, tandlæge, PhD 2 Hvilke typer af kræftbehandling

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

Mundpleje under og efter strålebehandling

Mundpleje under og efter strålebehandling Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse

Læs mere

Dine tænder når du bruger psykofarmaka

Dine tænder når du bruger psykofarmaka Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

Diagnostik, konsekvenser og behandling af mundtørhed

Diagnostik, konsekvenser og behandling af mundtørhed Diagnostik, konsekvenser og behandling af mundtørhed Anne Marie Lynge Pedersen Lektor, ph.d., tandlæge Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Odontologisk Institut,

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Informationspjece Svampeinfektioner Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst af svampe i kroppen

Læs mere

patienter med betydelig

patienter med betydelig Særlige tilskudsmuligheder li d til patienter med betydelig mundtørhed Regionshospitalet Viborg Ole Hovgaard Overtandlæge Afd. for regional specialtandpleje Regionhospitalet Viborg 1 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010 Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold EROSIONER Birthe Krabbe Afd.tandlæge Århus kommunale tandpleje Definition: Tab af tandsubstans som følge af kemisk påvirkning, der ikke stammer fra bakterielle aktiviteter Kemiske faktorer ph -emaljeopløseligheden

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Behandlingen af xerostomi og nedsat spytsekretion sigter

Behandlingen af xerostomi og nedsat spytsekretion sigter 384 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Behandlingsmuligheder ved nedsat spytsekretion og xerostomi For at kunne iværksætte adækvat lindring og behandling af nedsat spytsekretion og xerostomi

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger

Mundtørhed Rødme Ødem Belægninger 1 af 7 Definition på: 1. mundtørhed Mål: 2. stomatitis Årsager: Symptomer: Interventioner: Mundtørhed er en subjektiv følelse af tørhed i munden. Stomatitis: er en samlet betegnelse for slimhindeforandringer

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Parodontitis de løse tænders sygdom

Parodontitis de løse tænders sygdom Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken Til nybagte mødre Svampeinfektion Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst

Læs mere

Kliniske retningslinjer for mundpleje

Kliniske retningslinjer for mundpleje KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Dato: 10/10 2013 Godkendt af: Niels Brunsgaard Side 1 5 Bilag 1 Udarbejdet af: Annette Petersen Lisbeth Halager Kliniske retningslinjer for mundpleje

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder Makramé SV Makramé är en gammal teknik som använts i flera tusen år. Tekniken att knyta makraméknutar kräver nästan inga redskap alls förutom fingrarna och en makramékrok. Du kan knyta makramé med vilket

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

Elektronisk Lægehåndbog - det nye opslagsværk for praktiserende læger?

Elektronisk Lægehåndbog - det nye opslagsværk for praktiserende læger? Elektronisk Lægehåndbog - det nye opslagsværk for praktiserende læger? Torben V Schroeder, Chefredaktør, ø, Lægeforeningens g Forlag Professor i kirurgi, Københavns Universitet Overlæge karkirurgisk klinik,

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev marts 2008 Nyheder fra LYLE Indlæg uden underskrift er skrevet af Louise Aagaard Nielsen. Du kan i dette nummer læse om: Foredraget d. 28. februar Foredraget d. 28. februar 2008 Kantinen i Kræftens

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

- Den komplette vejledning

- Den komplette vejledning - Den komplette vejledning Af Berit Kildegaard & Majbritt Sønderskov Nykøbing Apotek Indhold Baggrund for projektet... 3 Problemformulering... 4 Problemstillinger... 4 Projektets forløb... 4 Resultater...

Læs mere

Periimplantitis. Et stort klinisk problem?

Periimplantitis. Et stort klinisk problem? Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for

Læs mere

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Bivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING

Bivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING Bivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING Almindelige bivirkninger ved strålebehandling Fatigue Hudreaktioner Slimhindereaktioner Mund og svælg Tarm Urinvejer Vagina Kvalme og opkast Håraffald

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Treatment Of Chronic Anal fissure (TOCA): a Randomized Clinical trial on Levorag Emulgel versus Diltiazem gel 2% Forsøgets danske titel: Behandling

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Merete Aaboe 26.2.2014 Implantat undervisning Forelæsninger uge 9 Visitation af implantatpatient uge 10 Forelæsninger uge 12 Forelæsning

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Tips & Idéer Nunofilt

Tips & Idéer Nunofilt 600306 Tips & Idéer Nunofilt SE Vägledning till tyger som är filtade med hjälp av en torktumlare Du behöver Blankt, syntetiskt fodertyg Merinoull Siden, ponge 5, eller gasväv Gammal handuk Plastbalja Varmt

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand

Læs mere