Almensygdomme i odontologisk perspektiv TEMA: Nr. 2 / professional dental care.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almensygdomme i odontologisk perspektiv TEMA: Nr. 2 / 2013. professional dental care. www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se"

Transkript

1 Nr. 2 / 2013 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon Side 3 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården Side 5 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling Side 7 TEMA: Almensygdomme i odontologisk perspektiv professional dental care

2 2 Her træffes zendium i oktober Plandent Event, Aalborg, Aalborg Kongres & Kultur Center 20. september Nordenta Fair, Glostrup 26. september zendium Prisen, København, Hotel Tivoli 27. september Tandplejernes Fagkonference, Fredericia november Swedental, Stockholm 31. oktober - 2. november Nordental, Oslo 25. november Fagmesse Offentlige Tandlæger, København februar 2014 Svenska Tandsköterskeförbundets Möte, Stockholm Indhold Hyperbar oksygen og beinregenerasjon...3 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården...5 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling...7 Forord Kære læser, For et par år siden blev zendium Classic svanemærket og det har vist sig at være vigtigt for skandinavere. Lena Krok, Lene W. Heilskov og Torbjørn Wilhelmsen Svanen er et miljømærke, som viser, at der er sat grænser for uønskede, og usunde stoffer i produktet, samt at produktet er mindst muligt belastende for miljøet. Selvom de kemiske stoffer, vi møder i hverdagen, overholder loven og forekommer i lave koncentrationer, viser undersøgelser at kombinationen af forskellige stoffer, kan være hormonforstyrrende. Også selvom stofferne, hver for sig, ikke udgør en risiko. En svanemærket tandpasta må ikke indeholde detergenten natriumlaurylsulfat (NLS/ SLS), da stoffet kan binde sig til mundhulen og blandt andet virke lokalirriterende i mundslimhinden. Desuden skal tandpastaen være fri for ingredienser, der er kendt som miljøbelastende. Aromastoffer, farver og konserveringsmidler skal være godkendt til levnedsmidler. Det er redaktionens håb, at det nordiske tandplejeteam, i såvel privat som offentligt regi, kan have udbytte af Scannews. Vi gør os hver gang umage med at udvælge skribenter med et højt fagligt niveau og håber herved at bidrage til øget viden om nyere forskningsområder. Vi har denne gang valgt at fokusere på almensygdomme i odontologisk perspektiv. Der er ofte forespørgsler på zendium s gratis publikationer. De kan alle downloades på vore website. Med venlig hilsen Lena Krok, Torbjørn Wilhelmsen og Layout og produktion: liat hansen reklame Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/Clinical Consultant Oral Care Nordic Ansvarshavende redaktør zendium professional dental care

3 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon, av Torbjørn Pedersen, Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen. 3 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon Av post doc. Torbjørn Pedersen, Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen. En forskningsgruppe ved Det medisinsk-odontologiske fakultet ved Universitetet i Bergen arbeider med ulike tilnærminger for å rekonstruere defekter i bein. Ved å kombinere stamceller eller vekstfaktorer med biologisk, vennlige materialer og ved at pasienten får tilgang til et lukket miljø med sterkt forhøyet oksygennivå (Hyperbar-medisinsk metode), er siktemålet å stimulere kroppens evne til å regenerere tapt vev. Bein er etter blod, kroppens mest transplanterte vev, og i kjevene er mangel på beinvev en vanlig klinisk problemstilling. I tilfeller der større beinvolum kreves, for eksempel ved rekonstruktiv kirurgi, er dagens behandlingstilbud i stor grad basert på transplantater av pasientenes eget beinvev. Dette er omfattende behandling som i mange tilfeller fungerer godt, men kan være forbundet med tilhelingsvansker og smerter på donorstedet for enkelte pasienter. Det kan også være utfordrende å finne tilstrekkelige beinmengder for kompliserte kasus. Ulike donorsteder har fordeler og ulemper i forhold til beinvolum og praktisk håndtering av vaskulære beintransplantater. Eksempelvis kan fibulatransplantat anses som gullstandard for rekonstruksjon av mandibelsegmenter, og vil kunne gi adekvat beinhøyde for fremtidig implantatinnsetting. Karstilken er imidlertid relativt kort sammenlignet med for eksempel radius-transplantat der man har lengre karstilk men tynnere bein (1). Det ideelle transplantatet for rekonstruksjon av kjevebein er derfor ikke nødvendigvis lett tilgjengelig. En annen terapeutisk tilnærming Forskningsgruppen for styrt vevsbygging og regenerasjon ved Institutt for klinisk odontologi ved Universitet i Bergen, arbeider med ulike tilnærminger for å rekonstruere defekter i bein sammen med nasjonale og internasjonale samarbeidspartnere. Ved å kombinere stamceller eller vekstfaktorer med biologisk vennlige materialer, er siktemålet å stimulere kroppens evne til å regenerere tapt vev. Vanskeligheter med å sikre adekvat blodforsyning gjør imidlertid at den kliniske anvendelsen av disse tilnærmingene foreløpig er begrenset. Gjennom EU-prosjektet VascuBone som forskningsgruppen er en del av, søker man å etablere ulike strategier for beinregenerasjon for å kunne tilby en optimalisert behandling for hver enkelt pasient. I dette prosjektet ligger hovedfokuset på å stimulere blodsirkulasjonen for å sikre overlevelse og funksjon for regenerative celler. Ørsmå stillas eller støtteverk av plast som beinvevet vokser innenfor er viktige for å gi cellene et gunstig tredimensjonalt miljø å vokse i, i tillegg til at den mekaniske styrken til vevet opprettholdes under tilhelingen. Slike biomaterialer brukes til å frakte celler eller vekstfaktorer inn i vevsdefektene, og det arbeides i tillegg med å utvikle spesialtilpassede materialer som kan tilføre beincellene signalstoffer som trigger veksten. Behovet for beinvolum, i tillegg til bakenforliggende patologiske prosesser og andre komorbiditeter vil åpenbart påvirke behandlingsplanleggingen. Kommersielle produkt som kombinerer det beinstimulerende proteinet BMP-2 og biomaterialer laget av kollagen er eksempelvis tilgjengelig for klinisk bruk, og kan være velegnet for periodontale defekter eller i forkant av implantatinnseting med riktig dosering av proteinet. For andre indikasjoner kan imidlertid andre tilnærminger være mer hensiktsmessig. Hyperbar oksygenbehandling etter stråleterapi Haukeland Universitetssykehus har en landsfunksjon i Norge for elektiv hyperbarmedisin. Denne behandlingen brukes i utstrakt grad for å forebygge nekrose i bein ved kirurgiske inngrep i munnhulen for pasienter som har gjennomgått stråleterapi mot kjeveregionen. Denne pasientgruppen har nedsatt blodsirkulasjon i bestrålt bein og bløtvev, og dermed også redusert evne til å forsyne cellene i vevet med oksygen, frakte nye celler og biologisk aktive faktorer til vevet, samt å bekjempe infeksjoner. I verste fall kan dette føre til at biter av dødt vev blir liggende i kjevene og kan danne attraktive skjulesteder for mikroorganismer hvor de kan gjemme seg for kroppens forsvarsmekanismer som fraktes med blodbanen. Pasienter som har gjennomgått cancerbehandling i munnhulen har i varierende grad behov for rekonstruksjon av kjevebein. Den hyppigste typen oral cancer er plateepitelcarcinom, men spredning til underliggende beinvev kan også føre til behov for reseksjon av kjevesegmenter (2), i tillegg til metastaser fra andre tumores med sitt opphav andre steder i kroppen. Maligne primærtumores i kjevebein forekommer også, men er relativt sjeldne. Fjerning av segmenter av kjevebeinet har åpenbart stor innvirkning på pasientens livskvalitet ved å vanskeliggjøre tygging, svelging og tale, i tillegg til å medføre estetiske og sosiale handikap. Denne pasientgruppen er ikke den største i Skandinavia, men behandlingen er omfattende og belastende for pasienten og krever høy grad av tverrfaglighet og samarbeid (1). Rekonstruktiv kirurgi for denne pasientgruppen etter reseksjon og strålebehandling vil naturlig nok være assosiert med forhøyet risiko for osteoradionekrose. Hyperbar oksygenering (HBO) er ressurskrevende og kostbar behandling som bør være forbeholdt klare indikasjoner. I likhet med andre kirurgiske inngrep i munnhulen, vil man imidlertid kunne anta at profylaktisk HBO bør vurderes som en del av behandlingsregimet også ved rekonstruksjon av kjevesegmenter. Stimulering av mikrosirkulasjonen Ved at pasienten gjennomgår et behandlingsregime der man puster inn ren oksygen under forhøyet atmosfærisk trykk, oppnår man økt konsentrasjon av oksygen i blodplasma samt perifert i vevet. Dette viser seg å øke innveksten av blodkar til steder med redusert sirkulasjon. Dyreforsøk har vist at ved å følge en standard profylaktisk protokoll med HBO, som man ville brukt i forkant av mindre kirurgiske inngrep i munnhulen, ble det oppnådd større innvekst av blodkar i området med beindefekter (3). Disse resultatene må kunne sies å være i tråd med indikasjonene for å bruke HBO til å stimulere blodforsyningen i bestrålt vev. Dersom stamcelleterapi skal vurderes som et alternativ til beintransplantasjoner for denne pasientgruppen, er adekvat mikrosirkulasjon en forutsetning for tilfredsstillende overlevelse av celler og påfølgende regenerasjon av det tapte vevet. Denne studien viser også assosiasjonen mellom økt vaskulær tetthet og tilhørende økt beintilheling, ettersom den eksperimentelle gruppen som gjennomgikk HBO hadde høyere innvekst av beinvev i defektene senere i eksperimentet.

4 4 Hyperbar oksygen og beinregenerasjon, av Torbjørn Pedersen, Institutt for Klinisk Odontologi, Universitetet i Bergen. Resultatene fra denne prekliniske modellen er oppmuntrende for forskningsmiljø innenfor styrt vevsbygging med fokus på blodsirkulasjon, da økt vaskulær tetthet vi kunne transportere flere celler og biologiske faktorer til vevsdefektene og således stimulere til økt vevsregenerasjon. Utvikling av beinvev Blodkarsinnvekst er et sentralt steg i dannelsen av bein også i den embryologiske utviklingen, både gjennom direkte og indirekte forbeining som begge er involvert i dannelsen av kjeve- og ansiktsskjelettet. Omdannelsen av brusk til bein under indirekte forbeining påbegynnes først når de døende bruskcellene produserer vekstfaktorer som stimulerer omkringliggende blodkar til å vokse inn i den ellers avaskulære brusken. Ved å bruke bruskmatrixen som stillas, ikke ulikt biomaterialene vi anvender i vår forskning, frakter de nyetablerte blodkarene beinceller som produserer ekstracellulære beinproteiner og mineraler utenpå den etter hvert acellulære brusken. Etter hvert som monocytter fraktes med blodbanen og slår seg sammen til beinspisende osteoklaster, starter også remodelleringen av vevet - en prosess som fortsetter livet ut. Beinvevets rigide struktur gjør at blodforsyningen i kompakt eller kortikalt bein er organisert på en elegant men komplisert måte i det som kan sammenlignes med underjordiske gangsystemer som sikrer at alle beincellene har tilstrekkelig tilgang på næringsstoffer og oksygen inne i den nærmest ugjennomtrengelige beinmatrixen. Kroppens egne mekanismer for vevsutvikling og remodellering er således åpenbart mer sofistikerte enn det er mulig for mennesket å reprodusere i ett laboratorium. Forskningsmiljø som arbeider med styrt vevsbygging og regenerasjon, tilstreber imidlertid å levere de riktige signalene til riktig tid for å stimulere kroppen til selv å igangsette disse mekanismene. Celler for beinregenerasjon Stamcelleterapi for vevsregenerasjon er et omfattende forskningsområde på verdensbasis. Stamceller er udifferensierte celler som kan styres til ulike vevsspesifikke celler avhengig av signalene fra det omkringliggende miljøet. Kroppens kilder til stamceller kan inndeles i embryonale, indusert pluripotente og voksne stamceller. Embryonale stamceller er etisk kontroversielle, selv om deres evne til å produsere samtlige av kroppens vev er udiskutabel. Indusert pluripotente stamceller ble aktualisert av fjorårets Nobelpris til Yamanaka, og det satses stort på å bringe disse cellene inn i kliniske studier i vinnerens hjemland Japan. Disse cellene er stamceller generert ved å reprogrammere modne bindevevsceller tilbake til et udifferensiert stadium som kan sammenlignes med embryonale stamceller. Bruk av stamceller fra voksent vev eller ferdigdannede organer er en strategi som omgår etiske kontroverser og bruk av genetiske manipuleringer. Også voksent vev er avhengig av stamceller for å kunne fornye seg og opprettholde sin funksjon etter som celler faller bort. Overhuden er et godt eksempel på et vev som stadig fornyes ved hjelp av stamceller. Disse cellene er unipotente - de kan kun bli til en celletype: epitelceller. Det finnes imidlertid multipotente celler i mange vevstyper som har sitt embryologiske opphav fra mesoderm, såkalte mesenchymale stamceller. Standardiserte evalueringsmetoder karakteriserer disse cellene basert på tilstedeværelsen av et definert sett av overflatemarkører i kombinasjon med fraværet av overflatemarkører fra andre celletyper. I tillegg skal cellene kunne differensieres til ulike bindevevsceller ved hjelp av standardiserte laboratoriemetoder. Selv om deres evne til å bli både brusk og fettceller er med på å definere dem som multipotente stamceller, finnes det god evidens for at mesenchymale stamceller hentet fra pasientens beinmarg langt på vei foretrekker å differensieres til beinceller (4). Det er derfor naturlig å forvente at med tilstrekkelig stimulering av mikrosirkulasjonen, er dette en celle som egner seg svært godt for å regenerere beinvev hos pasienter som har gjennomgått reseksjoner av kjevesegmenter. Fortsatt fokus på blodsirkulasjon og økt forståelse for mekanismene bak hyperbar oksygenering kan således være et viktig steg på veien mot et utvidet behandlingstilbud for denne pasientgruppen. For mer informasjon, kontakt Torbjorn. Referanser 1. Løes S, Tornes K. Reconstructions of the mandible. Nor Tannlegeforen Tid. 2011; 121: Basu D, Siegel BA, McDonald DJ, Nussenbaum B. Detection of occult bone metastases from head and neck squamous cell carcinoma: impact of positron emission tomography computed tomography with fluorodeoxyglucose F 18. Arch Otolaryngol Head Neck Surg Aug;133(8): Pedersen TO, Xing Z, Finne-Wistrand A, Hellem S, Mustafa K. Hyperbaric oxygen stimulates vascularization and bone formation in rat calvarial defects. Int J Oral Maxillofac Surg Jul;42(7): Bianco P, Cao X, Frenette PS, Mao JJ, Robey PG, Simmons PJ, et al. The meaning, the sense and the significance: translating the science of mesenchymal stem cells into medicine. Nat Med Jan;19(1):35-42.

5 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården, av Tord Berglundh, Professor, övertandläkare Avdelningen för parodontologisahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet. 5 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården Tord Berglundh, Professor, övertandläkare Avdelningen för parodontologisahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet. Nästan alla kliniskt verksamma inom tandvården möter patienter som behandlats med implantat. Vid varje kontrollbesök skall vävnaderna som omger implantat undersökas på samma sätt som görs vid kontroll av parodontalvävnaderna vid tänder. Den kliniska undersökningen måste alltid inkludera sondering. Även om fynd med ökat sonderingsdjup kan ge viss indikation om patologi är det framförallt blödning i samband med sondering som ger oss möjlighet att identifiera områden med inflammation. Tandläkaren och tandhygienisten skall tillämpa samma undersökningskriterier vid implantat som vid tänder. Inom parodontalsjukdomar skiljer vi mellan gingivit och parodontit. I båda fall gäller fyndet blödning vid sondering men vid parodontit skall det även kunna säkerställas att stödjevävnadsförlust inträffat. Detta görs i allmänhet med analys av marginal bennivå i relation till emalj-cementgräns i röntgenbilder. Inflammationstillstånd i slemhinnan runt implantat delas in i mukosit och peri-implantit. Även här gäller kriteriet blödning vid sondering för båda tillstånd medan vid peri-implantit krävs dessutom identifierad stödjevävnadsförlust. Således har mukosit och peri-implantit sina motsvarigheter i gingivit och parodontit vid tänder. Det som skiljer sig till viss del för implantat är att det krävs röntgenunderlag med utgångssituation som referens för att kunna fastställa att stödjevävnadsförlust inträffat. Diagnostik av peri-implantit Peri-implantit var länge ett omdiskuterat tillstånd. I många år förnekades dess existens eller hävdades att tillståndet var mycket sällsynt. Ofta byggde dessa missuppfattningar på teorier att benförlust vid implantat berodde på överbelastning. Flera studier har visat att marginal benförlust vid implantat inte beror på belastning. En annan anledning till missuppfattningen att peri-implantit inte existerade eller var mycket sällsynt var att diagnosen / benämningen endast skulle användas när benförlusten var mycket omfattande och där det var mycket tydliga kliniska symptom. Idag råder enighet i frågan om peri-implantitens existens. Det som fortfarande diskuteras är i vilken omfattning sjukdomsprocessen förekommer. För att bringa klarhet i detta måste vi arbeta med klara definitioner och tydliga kriterier för diagnostik. Vid ett konsensusmöte tidigare i år (European Workshop on Periodontology; Lindhe & Meyle 2008) konstaterades att peri-implantit och mukosit är infektionssjukdomar och att definitionen av tillstånden bygger på dels identifiering av inflammation i slemhinnan runt implantat (peri-implantatmukosan) dels förekomst respektive avsaknad av tecken på stödjevävnadsförlust. Definitionen av peri-implantit är således enkel och står helt och hållet i paritet med motsvarande definition för parodontit. Kritiken som framförts mot denna definition gör gällande att även mycket liten benförlust, t.ex. 0,1 mm, skulle i teorin tillsammans med blödning vid sondering ge underlag för diagnosen peri-implantit. Denna kritik är inte kliniskt relevant då det inte är praktiskt möjligt att identifiera så små benförluster. I den kliniska tillämpningen av definitionerna skall benförlust säkerställas genom att använda kriterier som även hjälper oss att skilja på gingivit och parodontit vid tänder. Kliniska och röntgenologiska tecken på peri-implantit illustreras i Fig. 1 och Fig. 2. Fig. 1, Klinisk bild från område med peri-implantit. Notera blödning vid sondering. Förekomst av peri-implantit Vid tidigare litteraturgenomgångar har det konstaterats att informationen om peri-implantit har varit bristfällig (Berglundh et al. 2002). Få studier har rapporterat data om blödning vid sondering och information om benförlust har huvudsakligen presenterats i form av procent av antalet inkluderade implantat i olika studier. För att erhålla information om hur vanligt en sjukdom förkommer Fig. 2, Röntgenbild från implantatområdet i Fig. 1. Notera den kraterformade bendefekten. krävs att studierna görs på ett annat sätt än tidigare. I första hand fordras studier av tvärsnittskaraktär, d.v.s. en analys vid en viss tidpunkt av en tillräckligt stor patientgrupp som behandlats med implantat. Vidare bör informationen presenteras på individnivå och inte på implantatnivå. I en nyligen genomförd översikt på förekomst av mukosit och peri-implantit redovisade Zitzmann & Berglundh (2008) data från två större studier av tvärsnittskaraktär. I den ena studien från Göteborg visade 28 % av 662 implantatbehandlade patienter förekomst av peri-implantit vid ett eller flera implantat (Fransson et al. 2005, 2008). Bland de identifierade patienterna varierade omfattningen och svårighetsgraden av sjukdomen och c:a en tredjedel av denna patientgrupp hade flera drabbade implantat med påtaglig benförlust. I en annan studie som genomfördes i Skåne rapporterade Roos-Jansåker et al. (2006) att peri-implantit var ännu vanligare. Om definitionen som beskrivits ovan tillämpades (blödning vid sondering och säkerställd benförlust) hade minst 56 % av de 218 undersökta patienterna peri-implantit vid ett eller flera implantat. Även i denna studie varierade utbredningen och svårighetsgraden mellan patienterna. Det kan konstateras att peri-implantit är ett vanligt sjukdomsproblem bland implantatbehandlade patienter och att förekomsten påverkas av hur uppföljning och kontroller genomförts. Patienterna i Göteborgsstudien kontrollerades inom specialisttandvården medan allmäntandvården huvudsakligen ansvarade för patienterna i studien från Skåne. I båda patientkategorierna hade samma implantatsystem (Brånemark) med traditionell svarvad implantatyta använts. Vi saknar idag information om förekomst av peri-implantit vid andra implantsystem med modifierade implantatytor. Risk för peri-implantit Implantatytans struktur är sannolikt en viktig riskfaktor för peri-implantit. Även om vi idag saknar kliniska data på jämförelser mellan olika system och ytor beträffande peri-implantit har nya experimentella studier kunnat visa viktiga skillnader. I en experimentell peri-implantitstudie på hund jämfördes sjukdomsutvecklingen vid implantat med antingen en polerad, slät yta eller en yta som modifierats genom sandblästring och syrabehandling (SLA) (Berglundh et al. (2007). Implantaten hade i övrigt samma

6 6 Peri-implantit ett vanligt problem inom tandvården, av Tord Berglundh, Professor, övertandläkare Avdelningen för parodontologisahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet. geometri och dimensioner. Under en period av 5 månader efter etablerad peri-implantit förlorade implantat med den råare ytan (SLA) ytterligare benstöd medan sjukdomssituationen vid implantaten med den polerade ytan var stabil och utan tecken på ytterligare benförlust. Det skall framhållas att de ytor som användes i denna studie inte motsvarar de ytor som finns på marknaden. Den polerade ytan var väsentligt slätare än traditionella svarvade ytor och den experimentella SLA-ytan var betydligt mer rå än den vanliga SLA-ytan. En studie med liknade utförande och med kommersiellt tillgängliga implantattyper presenterades nyligen från vår grupp (Albouy et al. 2008). Implantaten som användes var (A) svarvad yta (Biomet 3i), (B) TiOblast (Astra Tech), (C) SLA (Straummann) och (D) TiUnite (Nobel Biocare). I sjukdomsutvecklingsfasen efter etablering av peri-implantit kunde fortsatt progression konstateras vid samtliga implantat. Sjukdomsutvecklingen var mer uttalad vid implantattypen (D) (TiUnite) än vid övriga typer. Implantatytan är således en viktig del i värderingen av risker för peri-implantit. Det finns även övertygande dokumentation som visar att parodontitkänsliga individer har ökad risk för peri-implantit (Heitz-Mayfield 2008). En annan och lika viktig risk för infektionssjukdom vid implantat är utförandet av den protetiska konstruktionen. Även om hänsyn måste tas till estetik, funktion med läppstöd och fonetik tycks värderingen av åtkomlighet för rengöring inte betraktas med samma angelägenhet. Det kan inte nog poängteras hur viktigt det är att utforma implantatstödd protetik på sådant sätt att patienten klarar att hålla implantatytor fria från plack och därigenom förhindra sjukdomsutveckling. Behandling av peri-implantit Peri-implantit är en infektionssjukdom och följaktligen skall behandlingen vara riktad mot infektionsproblemet. Det är därför svårförklarat varför mycket av diskussionen kring behandlingen av denna sjukdom kretsar kring kirurgisk benregenerativ teknik. Peri-implantit kan inte behandlas med benersättningsmaterial eller membran. Det är viktigt att förstå skillnader mellan sjukdomsbehandling och rekonstruktiv behandling av bendefekter. Dokumentationen av resultat från olika behandlingstekniker är bristfällig (Renvert at al. 2008, Clarke et al. 2008). Djurexperimentella studier har visat att det är möjligt att rengöra implantatytor och uppnå utläkning av peri-implantitläsionen. Det har ännu inte redovisats data från sådana studier utan användning av systemiskt administrerad antibiotika. Det finns inte heller underlag som visar att någon typ av antibiotika eller lokal antiseptika som är att föredra framför andra. Rekommendationen vi ger idag beträffande behandling av peri-implantit bygger på den erfarenhet vi etablerat inom parodontitbehandlingsområdet. Inledningsvis måste alltid infektionskontroll skapas hos patienten. Tandhygienistens roll är således inte bara viktig vad gäller kontroller och uppföljning av implantatpatienter i allmänhet utan även avgörande när det gäller behandling av infektionssjukdomar vid implantat. Infektionskontroll, dvs den professionella rengöringen av implantat med polerpasta och försiktig scaling över mukosakanten tillsammans med en optimal nivå av självutförd rengöring av implantat av patienten, är en förutsättning för att kunna gå vidare i behandlingen av peri-implantit. Kirurgisk behandling är vanlig men inte alltid en nödvändighet vid peri-implantit. Utvärdering av den initiala insatsen ger anvisning om valet av fortsatt terapi. Vid den kirurgiska behandlingen skapas åtkomlighet för mekanisk rengöring av implantatytorna (Fig. 3). Inflammerad bindväv avlägsnas och i de flesta fall omkontureras benkanter för att underlätta återanpassning av lambåer. Härigenom skapas fickeliminering. Beroende på bendefektens morfologi kan i vissa situationer alternativt en rekonstruktiv teknik övervägas. Detta är emellertid en relativt ovanlig företeelse då den peri-implantit-associerade bendefekten ofta saknar både buccalt och lingualt ben. Rekonstruktiv teknik har inte bra prognos i dessa fall. Djurexperimentella studier har dessutom visat att även om benutfyllnad kan uppnås i väl definierade bendefekter, är re-osseointegration med nytt benstöd mycket svårt att uppnå. Fig. 3, Klinisk bild från kirurgisk behandling av periimplantit området presenterat i Fig. 1 och 2. Notera avsaknad av buccalt ben. Sammanfattning Peri-implantit är relativt vanligt förekommande och inom tandvården måste vi tydligt informera patienter om risken för att drabbas av denna infektionssjukdom. Den kliniska undersökningen vid uppföljningskontroller måste alltid inkludera sondering. Blödning vid sondering är en indikation på inflammation i slemhinnan runt implantatet. Vi behöver mer kunskap om risker för peri-implantit med avseende på implantat med modifierade ytor och speciella patientkategorier. Det behövs kontrollerade studier inom området behandling av peri- implantit. Denna artikel har tidigare publicerats i Scannews 2008/2 Referenser 1. Albouy, J.P., Abrahamsson, I., Persson, L.G. & Berglundh, T. (2008). Spontaneous progression of peri-implantitis at implants with different surface characteristics. An experimental study in dogs. Clinical and radiographic observations. Clinical Oral Implants Research, accepted for publication. 2. Berglundh, T., Persson, L. & Klinge, B. (2002) A systematic review on the incidence of biological and technical complications in implant dentistry reported in prospective longitudinal studies of at least 5 years. Proceedings from the 4th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, 29 (Suppl), Berglundh, T., Gotfredsen, K., Zitzmann, N. U., Lang, N. P. & Lindhe, J. (2007). Spontaneous progression of ligature induced peri-implantitis at implants with different surface roughness: an experimental study in dogs. Clinical Oral Implants Research 18: Clarke E, Poluzois I, Renvert S & Claffey N. (2008). Surgical treatment of periimplantitis. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication. 5. Fransson, C., Lekholm, U., Jemt, T. & Berglundh T. (2005). Prevalence of subjects with progressive loss at implants. Clinical Oral Implants Research, 16, Fransson, C, Wennström, J & Berglundh T (2008) Clinical characteristics at implants with a history of progressive bone loss. Clinical Oral Implants Research, 19, Heitz-Mayfield, L. (2008). Diagnosis and risk factors for peri-implant disease. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication. 8. Lindhe, J. & Meyle, J. (2008). Peri-implant diseases. Consensus report group D from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology accepted for publication. 9. Renvert S, Roos-Jansåker A-M & Claffey N. (2008). Non-surgical treatment of periimplant mucositis and peri-implantitis. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication. 10. Roos-Jansåker, A. M., Lindahl, C., Renvert, H. & Renvert, S. (2006b) Nine- to fourteen-year follow-up of implant treatment. Part II: presence of peri-implant lesions. Journal of Clinical Periodontology 33, Zitzmann, NU & Berglundh, T. (2008) Definition and prevalence of peri-implant diseases. Proceedings from the 6th European Workshop on Periodontology. Journal of Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for publication.

7 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling, ved Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD. Fagområde for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi. 7 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD. Fagområde for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi. Odontologisk Institut (Tandlægeskolen), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Introduktion Kræftbehandling, herunder strålebehandling i hoved-halsregionen, kemoterapi og nyere målrettede biologiske behandlingsformer, kan medføre bivirkninger i mundhulen. Disse kan optræde akut under selve kræftbehandlingen eller som senfølger efter afsluttet kræftbehandling, hvor det i udtalt grad kan påvirke ernæringsindtag, hæmme sociale interaktioner og forringe livskvaliteten. 1 Bivirkningerne kan eksempelvis omfatte inflammation og ulceration i mundslimhinden (mucositis), smerte, svært nedsat spytsekretion (hyposalivation) og xerostomi (subjektiv følelse af mundtørhed), øget risiko for infektion i mundslimhinden, samt hurtigt progredierende caries. I nogen grad kan bivirkningerne forebygges og lindres, og det er i denne sammenhæng af stor vigtighed med et velfungerende interdisciplinært samarbejde og vidensdeling. Denne artikel vil omhandle retningslinjer for forebyggelse og lindring af senfølgerne spytkirteldysfunktion, kronisk mucositis, infektion i mundslimhinden og caries hos kræftoverlevere. Baggrund Hvilespytsekretionen har afgørende betydning for befugtning af mundslimhinde og tænder, og nedsat spytsekretion vil derfor medføre generelt ubehag i dagtimerne, taleproblemer og forstyrrelse af nattesøvnen. Når kirtelvævet er alvorligt beskadiget, vil kirtlerne heller ikke være i stand til at øge sekretionen ved spisning, og det vil være svært at udføre normale funktioner som tygning og synkning. Patienter med hoved-halskræft, som får deres spytkirtler bestrålet, vil under strålebehandlingen og efterfølgende livslangt have nedsat funktion af deres spytkirtler afhængig af total stråledosis til kirtelvævet. Patienter i højdosis eller moderat dosis kemoterapi kan også midlertidigt opleve nedsat spytsekretion. 2 Hæmatologiske kræftpatienter, som har gennemgået allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation, vil i nogle tilfælde udvikle kronisk graft versus host sygdom, hvilket kan manifestere sig som lichenoide forandringer i mundslimhinden og nedsat spytsekretion. 3 Mundslimhindens primære funktioner er at dække og beskytte underliggende væv og organer med en tæt epitelial barriere mod bakterier, svampe og vira, samt kunne tolerere store temperaturudsving, ph-ændringer og mekanisk påvirkning ved tygning, synkning og tale. Ved kemoterapi og strålebehandling med inklusion af mundhulen vil mundslimhinden undergå inflammatoriske forandringer, der kan resultere i omfattende ulcerationer og smerte. 4 Ved kronisk stråleskade fremstår mundslimhinden tynd, skrøbelig, smertende (særlig ved indtagelse af hårde fødeemner, syrlige eller krydrede fødevarer) og modtagelig for infektion. I disse tilfælde indtager spyttets virkning som smøremiddel eller tilførsel af en fugtende spyterstatning ved hyposalivation derfor en særlig vigtig rolle for at opretholde en intakt mundslimhinde. Nedsat spytsekretion og xerostomi Behandlingen af xerostomi og nedsat spytsekretion består i at befugte mundhulen enten ved stimulation af residualkapacitet i spytkirtelvævet eller ved tilførsel af fugtende spyterstatningsmidler. For at diagnosticere omfanget af spytkirtelskade udføres sialometri for både den ustimulerede og den stimulerede helspytsekretion (retningslinjer for sialometri, se Pedersen AML et al. 5 ), ligeledes for at afgøre om patienten er i stand til at øge spytsekretionen ved stimulation. 5 Patienten informeres indgående om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og risiko for oral sygdom. Som motivation til at inkorporere hyppig og regelmæssig stimulation af spytsekretionen i de daglige vaner kan patienten forevises spytmålingerne (både ustimuleret og stimuleret helspytsekretion), så det er anskueliggjort, hvor stor stigning i spytmængden det er muligt at opnå. Endvidere gives generelle råd om at rygning, samt indtagelse af kaffe, te og alkohol i større mængder kan forværre mundtørhedsfølelsen, og patienten rådes til at drikke ca. to liter væske i døgnet, så dehydrering ikke bidrager til mundtørheden. 6 Det er af stor betydning for bestrålede hoved-halskræftpatienter at være forberedt på, at der kan opleves en fortsat nedgang i spytsekretionen i op til et halvt år efter afsluttet stråleterapi, og at spytkirtelfunktionen derefter potentielt kan regenerere i op til 2 år efter afsluttet stråleterapi, afhængig af stråledosis til spytkirtelvævet. 2 Ved let til moderat grad af nedsat spytsekretion/xerostomi vil patienten typisk have gavn af stimulation af spytkirtlerne (sukkerog syrefrit tyggegummi/pastiller/bolcher eller sugetabletter/vingummi med æblesyre og fluor, håndkøb), eventuelt suppleret med spyterstatningsmidler. 6 Ved svær grad af nedsat spytsekretion (hyposalivation)/xerostomi, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke er mulig eller ikke er sufficient til opretholdelse af befugtningen i mundhulen, vil der ofte kun være gavn af spyterstatningsmidler. 6 Generelt er den lindrende effekt af spyterstatningsmidler dog kortvarig, hvilket nødvendiggør at de sprayes eller på smøres mundhulen hyppigt. For at opnå en optimal lindrende virkning af spyterstatningsmidlerne kræves der en grundig instruktion i anvendelsen. Instruktionen skal omfatte hvilken konsistens af spyterstatningen, der er mest velegnet i forhold til døgnrytme i spytsekretionen og orale funktioner. Generelt vil spyterstatningsmidler som spray/mundskyl have bedst lindrende effekt i dagtimerne, mens gel vil have god effekt om natten eller i perioder med udtalt tørhed i dagtimerne. Instruktionen bør endvidere indeholde information om, at den viskøse konsistens og hyppigt let sødlige smag kræver tilvænning, og at spyterstatningerne bør benyttes i minimum en uge, før en lindrende effekt kan forventes. Ligeledes er det værd at afprøve forskellige spyterstatningsmidler, da der er stor variation i hvilken smag og konsistens, den enkelte patient foretrækker, særlig hvis der er smagsforstyrrelser på grund af stråle behandling. Oftest vil vand blive foretrukket som lindring (kan sprayes på mundslimhinden med lille forstøverflaske, hvis der ikke ønskes stort

8 8 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling, ved Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD. Fagområde for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi. væskeindtag, eksempelvis ved aftentide for at undgå hyppig vandladning om natten). Kronisk mucositis (Figur 1) Ved smertende mundslimhinde efter strålebehandling kan der eventuelt benyttes lokal bedøvende viskøs lidokain mixtur (www.medicin.dk). Lidokain mixtur kan anvendes før måltider i kortere perioder, maximalt få måneder (eksempelvis svarende til varigheden af strålebehandlingen og det akutte efterforløb). Da lokalbedøvelsen kan medføre, at man ikke mærker skoldning/ forbrænding, bør der udvises stor forsigtighed ved indtagelse af varm mad og drikke. På grund af sart og skrøbelig mundslimhinde vil mange strålebehandlede hovedhalskræftpatienter have vanskeligt ved at indtage fødevarer og drikke som vanligt. Der er derfor behov for en kost, som er skånsom for mundslimhinden. Figur 1. Kronisk mucositis (stråle-induceret), venstre kindslimhinde. Infektion i mundslimhinden Oral candidose (Figur 2A og 2B) er en hyppig infektion i mundslimhinden ved nedsat spytsekretion og stråleskadet mundslimhinde. Ved oral candidose kan lokalt antimykotisk præparatvalg være nystatin (Mycostatin ) som oral suspension (www.medicin.dk). 7 Nystatin har ingen kendte interaktioner, og nystatin vil derfor være at foretrække, Figur 2A. Tør, erytematøs, depapilleret og fissureret tungeryg grundet stråleinduceret hyposalivation. hvis patienten er multimedicineret. Dog bør nystatin og klorhexidin ikke anvendes samtidig, da de gensidigt hæmmer hinanden. Da hovedparten af de orale nystatin-suspensioner indeholder sukker, vil det ved betandede patienter være nødvendigt at anføre på recepten, at det skal være den sukkerfri formulering (f.eks. med tydelig angivelse af varenummer for det sukkerfri produkt), og at den ikke må substitueres. En anden lokal behandlingsmulighed er miconazol (Brentan ) som gel (www.medicin.dk), hvilket er særlig velegnet til protese bærere. 7 Det kan dog være svært at overholde forskriften for lokal antimykotisk behandling, da denne strækker sig over minimum fire uger med oral applikation 4 gange dagligt. Alternativt kan der her benyttes systemisk behandling med eksempelvis fluconazol som tablet (eller oral suspension ved synkebesvær) i 7-14 dage (www.medicin.dk). 7 Vær opmærksom på at der for miconazol og fluconazol er omfattende interaktioner med andre lægemidler (www.interaktionsdatabasen.dk). Generelt modvirkes antimykotisk behandling af tobaksrygning og højt sukkerindtag. Ved manglende effekt af den antimykotiske behandling bør der undersøges for resistensudvikling. Caries Hoved-halskræftpatienter, hvor spytkirtlerne har været inkluderet i strålefeltet med deraf følgende nedsat spytsekretion, udgør en højrisikogruppe for udvikling af hurtigt progredierende caries. Ved nedsat spytsekretion bør der iværksættes forebyggende højdosis fluorbehandling, eksempelvis 5000 ppm fluortandpasta 3 gange dagligt fra strålebehandlingen påbegyndes. 6 Alternativt kan intensiv fluorbehandling med neutral fluorgel 1% i individuel skinne i 5 Figur 2B. I tungefissurerne ses gærsvampe-kolonier (samme tunge som i Figur 2A), oral pseudomembranøs candidose. min. 1 gang dagligt være indiceret. 6 Optimal mundhygiejne er altafgørende, og ved ringe compliance kræves vedholdende motivation, reinstruktion og hyppig opfølgning på mund- og evt. protesehygiejne. Da nedsat spytsekretion kompromitterer oral clearance, bør fokus ligeledes være på en non-cariogen og non-erosiv kost, som samtidig sikrer adækvat energi-indtag. Sikring af rettidig forebyggelse og lindring Ansvaret for kræftpatientens orale sundhed skal sikres varetaget i tandplejefagligt regi straks efter afsluttet kræftbehandling. Her har et tæt interdisciplinært samarbejde og vidensdeling stor betydning for, at der bygges bro mellem de onkologiske og odontologiske fagområder. Dette for at sikre, at patienten systematisk og livslangt får vurderet, forebygget og behandlet orale senfølger, samt vedholdende bliver motiveret og instrueret i hvordan der opretholdes optimal mundpleje. Referencer 1. Vissink A, Burlage FR, Spijkervet FK, Jansma J, Coppes RP. Prevention and treatment of the consequences of head and neck radiotherapy. Crit Rev Oral Biol Med 2003;14: Jensen SB, Pedersen AML, Vissink A, Andersen E, Brown CG, Davies AN, Dutilh J, Fulton JS, Jankovic L, Lopes NNF, Mello ALS, Muniz LV, Murdoch-Kinch CA, Nair RG, Napeñas JJ, Nogueira-Rodrigues A, Saunders D, Stirling B, von Bültzingslöwen I, Weikel DS, Elting LS, Spijkervet FKL, Brennan MT. A systematic review of salivary gland hypofunction and xerostomia induced by cancer therapies: prevalence, severity and impact on quality of life. Support Care Cancer 2010;18: Meier JK, Wolff D, Pavletic S, Greinix H, Gosau M, Bertz H, Lee SJ, Lawitschka A, Elad S. Oral chronic graft-versus-host disease: report from the International Consensus Conference on clinical practice in cgvhd. Clin Oral Investig 2011;15: Al-Dasooqi N, Sonis ST, Bowen JM, Bateman E, Blijlevens N, Gibson RJ, Logan RM, Nair RG, Stringer AM, Yazbeck R, Elad S, Lalla RV. Emerging evidence on the pathobiology of mucositis. Support Care Cancer 2013;21: Pedersen AML, Dynesen AW, Jensen SB. Udredning af xerostomi og nedsat spytsekretion. Tandlægebladet 2011;115: Jensen SB, Dynesen AW, Pedersen AML. Behandlingsmuligheder ved xerostomi og nedsat spytsekretion. Tandlægebladet 2011;115: Kragelund C, Larsen HL, Futtrup TB. Anvendelse af antimykotika i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2013;117: Unilever Danmark A/S Ørestads Boulevard København S Tlf CCS HEALTHCARE AB Box 50208, SE Malmö Tlf , Unilever Sverige AB Svetsarvägen Solna Tlf Unilever HPC Norge A/S Martin Linges Vei 25, 1364 Fornebu, Norge Postboks 1, 1330 Fornebu, Norge Tlf:

Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling

Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling www.zendium.dk Særtryk i anledning af Siri Beier Jensens modtagelse af zendium prisen 2013 Forebyggelse og lindring af orale senfølger af kræftbehandling Siri Beier Jensen, tandlæge, PhD Fagområde for

Læs mere

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft

Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft Mundhulekomplikationer hos patienter med hoved-halskræft 16. april 2013 Siri Beier Jensen, lektor, tandlæge, PhD Afdeling for Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi & Anatomi Tandlægeskolen

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Periimplantitis. Et stort klinisk problem?

Periimplantitis. Et stort klinisk problem? Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

mundslimhindeforandringer

mundslimhindeforandringer Trepartsinterview LARS LØNSTRUP, journalist, NANA REIMERS, fotograf Brug udelukkelsesmetoden over for mundslimhindeforandringer NR.7: JUli:2010 Tandlægernes nye tidsskrift Symptombilledet er ofte det samme

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kort videnskabeligt nyt om probiotika

Kort videnskabeligt nyt om probiotika September 2014 GRATIS MAGASIN Fokus på diabetes Kort videnskabeligt nyt om probiotika 30-40% af prediabetikere udvikler diabetes 2 indenfor 3,5 år Probiotika forebygger halsbetændelse Mundhuleproblemer

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Kontrol efter implantatbehandling

Kontrol efter implantatbehandling Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014

af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland TANDPLEJEREN JUNI 2014 DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 KEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

INDHOLD: Mundpleje for patienter med mundtørhed 2

INDHOLD: Mundpleje for patienter med mundtørhed 2 INDHOLD: 1. Mundpleje - et overset problem 4 2. Hvorfor Mundplejesæt: 5 2.1 Mundplejesættet består af 5 3. Hvem kan bruge Mundplejesættet? 6 4. Andre tiltag til hjælp ved mundtørhed 6 4.1 Ved mundtørhed

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

Information om tandblegning legning

Information om tandblegning legning Information om tandblegning Metode: Hjemme blegning med skinner. Før blegningen kan begynde, tages aftryk til 2 gips modeller. Med hjælp af disse fremstilles der to skinner. Skinnerne er individuelle og

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Til stede: Holdrepræsentanter: Farah Abdulkader (hold 5), Annelie Bolldén (hold 7), Christian (hold 9)

Til stede: Holdrepræsentanter: Farah Abdulkader (hold 5), Annelie Bolldén (hold 7), Christian (hold 9) D E P A R T M EN T O F E D U C A T I O N A N D S T U D E N T S E R V I C E S K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 6. JUNI 2014 Forum Semestermøde for 4. sem. KA AFDELING FOR Møde

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Mundtørhed og nedsat spytsekretion

Mundtørhed og nedsat spytsekretion Mundtørhed og nedsat spytsekretion ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN OG SIRI BEIER JENSEN Indledning Patienter med mundtørhed udgør et velkendt problem i den odontologiske klinik og kan være en udfordring hvad

Læs mere

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred GRATIS Prøvenummer Sund mund i sund krop Tag gerne ét med hjem september 2013 NR. 1 Samarbejd med dine positive bakterier og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning

Læs mere

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Mundpleje, hvor der er specielt behov

Mundpleje, hvor der er specielt behov Mundpleje, hvor der er specielt behov professional dental care Forord Denne pjece er udarbejdet af Gunhild Langballe og Margrethe Skov. Begge er autoriserede tandplejere og har en lang og bred klinisk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere