Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012
|
|
- Rune Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for juni 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 4 Databasens formål... 5 Baggrund... 5 Antal standardtestede pr. år... 8 Da taindsamling og metode... 9 Antal standardtestede patienter fordelt efter klinisk enhed... 9 Datakomplethed...10 Re sultater...11 Indikatorudvikling...11 Indikator 1 Patienter udredt for arbejdsbetinget eksem...12 Indikator 2a Relevans besvaret for de 15 hyppigste allergener...13 Indikator 2b Eksposition besvaret for de 15 hyppigste allergener...14 Indikator 3 Udlevering af skriftlig information om allergi...15 Indikator 4 Udlevering af skriftlig information om håndeksem...16 Testresultater for allergener i standardserien...17 Karakteristika for patienter i databasen (MOAHLFA)...18 Forskning i relation til databasen...19 Kontaktadresser...19 Referencer...20 Side 2 af 20
3 Forord Den landsdækkende kliniske database for kontaktallergi har som formål at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning og behandling af patienter med kontaktallergi/eksem på hospitaler og i dermatologiske speciallægepraksis. I 2012 blev der registreret patientforløb i databasen, hvilket var en stigning på 8,7 % i forhold til Væksten skyldes både en øget aktivitet i de kliniske enheder, samt tilførslen af 2 speciallægepraksis, som i 2012 indberettede deres første komplette datasæt. I slutningen af 2012 blev de sidste to hospitalsafdelinger, Roskilde Sygehus og Bispebjerg Hospital, tilkoblet databasen, hvorved dækningen på hospitalsniveau er 100 % fra I henhold til anbefalingerne fra 2011, blev halvdelen af indikatorerne sammenlagt og bl.a. udvidet til at dække flere allergener. Dette havde ingen påvirkning på målopfyldelsen, som steg yderligere i 2012 og fortsat ligger højt for alle kvalitetsindikatorer. Foruden monitorering og kvalitetsforbedring, er databasen blevet anvendt i flere projekter. Disse har udmøntet sig i fire trykte artikler i 2012 og er basis for et ph.d. studie om kontaktallergi hos børn. Formanden for styregruppen har fungeret som redaktør for årsrapporten. Årsrapporten har været i høring i databasenetværket og forelagt styregruppen. Dato: 10. juni 2013 Formand for styregruppen: Jeanne Duus Johansen, professor Videncenter for Allergi Side 3 af 20
4 Konklusion Databasen har imellem 2003 og 2012 haft en relativ tilvækst i standardtestede patienter på 66,9 % og en stigning på 8,7 % i forhold til Væksten skyldes både en øget tilgang af patienter i de kliniske enheder, samt tilførslen af nye klinikker, senest i Der er 5 standardindikatorer inden for temaerne allergitest, ekspositionsanalyse og information. For alle 5 indikatorer opfylder netværket samlet standarden for den pågældende indikator og der har samlet set været en positiv udvikling i målopfyldelsen. De tidligere problemer med opfyldelse af indikatorstandarden for latexallergi ser således ud til at være løst, idet sammenlægningen af indikatorerne for latex og frisørtest har øget datagrundlaget. Endeligt er der udarbejdet yderligere patientinformationer i skriftlig form til brug i de kliniske enheder og på internettet. Anbefalinger I henhold til anbefalingerne i årsrapporten 2011 er der tilføjet to hospitalsafdelinger til databasen, som i slutningen af 2012 påbegyndte registreringen af de data som er nødvendige for at kunne opgøre indikatorerne. Samtidig er der foretaget ændringer i indikatorerne, således at indikatoren for udredning af arbejdsbetinget eksem (indikator 1) er en sammenlægning af en tidligere indikator for andelen af frisører som testes med frisørrelevante allergener, samt en indikator for andelen af patienter med håndeksem og handskebrug som testes for latexallergi. Endvidere er indikatorerne vedrørende ekspositionsanalyse (indikator 2a og 2b) blevet udvidet til at omfatte 15 af de hyppigste allergener i den europæiske standardserie. Konklu sionerne i årsrapporten for 2012 fører til følgende anbefalinger: Databasen søges fortsat udvidet. Der søges udarbejdet yderligere skriftlige patientinformationer. Følgende tiltag iværksættes til opfølgning af nuværende anbefalinger: Yderligere klinikker kontaktes med henblik på tilslutning til databasen. Udpegning af personer til udarbejdelse af nye patientinformationer. Side 4 af 20
5 Databasens formål Formålet med databasen er at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning og behandling af patienter med kontaktallergi/eksem i hospitalssektoren samt i dermatologisk speciallægepraksis. Via de indsamlede patientdata er formålet endvidere at registrere hyppigheden af allergi over for specifikke kemiske stoffer blandt patienter med henblik på at identificere nye betydende allergener, følge udviklingen i allergi og dokumentere eventuelle effekter af forebyggelse/intervention. Samarbejdet med udvalgte praktiserende speciallæger i dermatologi er tænkt som et modelprojekt for praksissektoren. Baggrund Kontaktallergi opstår som følge af hudkontakt med lavmolekylære kemiske stoffer. Der er mange tusinde kemiske stoffer, som kan forårsage kontaktallergi. De hyppigste årsager er metaller såsom nikkel og krom, parfumestoffer og konserveringsmidler. Incidensen af kontaktallergi, der fører til dermatologisk speciallægekontakt, er fire ud af personår (1). I alt ca. 20 % af voksne personer har en eller flere kontaktallergier (2,3), hvoraf ca. halvdelen har eller har haft eksemsymptomer. Håndeksem er det hyppigste symptom på kontaktallergi. 1 års periodeprævalensen af håndeksem (i Region Hovedstaden) er 14 % (4), heraf har ca. 66 % konsulteret deres praktiserende læge og 44 % en dermatolog. Eksemsygdom udgør samlet ca. 25 % af de dermatologiske konsultationer på hospitalerne. Eksem på hænderne debuterer ofte før 35 års alderen. Der er en betydelig risiko for kronicitet, ca. halvdelen af personer med håndeksem har vedvarende eller intermitterende symptomer, 20 % har sygefravær og 80 % har afficeret livskvalitet. Håndeksem er en af de hyppigste arbejdsbetingede sygdomme. De samfundsmæssige omkostninger ved de arbejdsbetingede tilfælde af håndeksem er beregnet til ca. 1 mia. kroner per år (5). Ud over kontaktallergi kan eksemsygdom opstå som følge af udsættelse for irritanter fx i form af vådt arbejde og/eller som en medfødt tendens i form af atopisk eksem. Ofte er der tale om en kombination af årsager. I flere undersøgelser er kontaktallergi forbundet med sværere og mere kronisk eksemsygdom (6), og en vigtig del af behandlingen er at kortlægge, om patienter med eksemsygdom har en kontaktallergi. Dette afklares ved en epikutantest, der planlægges efter de eksponeringer patienten har. Dette danner baggrund for konkrete informationer til patienten om, hvilke tiltag vedkommende skal tage i privatlivet eller på arbejdspladsen for at undgå de påviste allergener. Der er en tendens til, at jo længere der går før lægekontakt/udredning, desto dårligere er prognosen (7). Det anbefales derfor, at personer med eksem af mere end en måneds varighed udredes for kontaktallergi, og at udredningen afsluttes senest tre måneder efter første henvisning. Flere interventionsstudier har vist, at generel information om hudpleje og anvendelse af beskyttelsesmidler har betydning for helingsprocessen. De fleste patienter med eksemsygdom behandles med lokalsteroid i perioder, i meget svære tilfælde suppleret med systemisk immunsuppression. De fleste patienter med eksemsygdom/allergi undersøges og behandles i dermatologisk speciallægepraksis, men patienter som fx ikke responderer som forventet på gængs behandling, og hvor der er behov Side 5 af 20
6 for specialviden om kemi, testning med vanskeligt tilgængelige materialer, kortlægning af komplekse ekspositionsforhold eller diagnostik henvises til dermatologiske hospitalsafdelinger. I forbindelse med dannelse af Videncenter for Allergi på Gentofte hospital i 2001 blev det besluttet at etablere en database til overvågning af forekomsten af allergi over for kemiske stoffer. I den forbindelse blev det efter forslag fra Sundhedsstyrelsen besluttet at udbygge databasen med informationer om klinisk kvalitet. Baggrunden var, at der var tale om en hyppig sygdom, hvor mange patienter blev diagnosticeret og behandlet i speciallægepraksis, og hvor der derfor kun er få oplysninger via sundhedsregistrene. På baggrund af et mangeårigt samarbejde mellem praktiserende speciallæger i dermatologi og læger fra dermatologiske hospitalsafdelinger med speciel interesse i kontaktallergi samlet i Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe, var der en enestående mulighed for at etablere en database på tværs af sektorerne. Der er blevet vedtaget retningslinjer og standarder for diagnosticering af kontaktallergi i 2003 på baggrund af en evidensgennemgang (8) svarende til retningslinjerne for Det Nationale Indikatorprojekt. Klinikkerne har arbejdet efter disse retningslinjer siden Den tekniske løsning for databasen baseredes på et system, som havde været i drift i to af hospitalsafdelingerne og i en klinik fra starten af 1990 erne og som var udviklet af IT funktionen på Odense Universitetshospital. Langtved Data a/s, Odense, overtog opgaven med at vedligeholde og udvikle databasen, og der blev i 2006 skabt en mindre og web baseret version af databasen til de praktiserende speciallæger. Databasen er siden starten blevet udvidet med seks speciallægepraksis og tre hospitalsafdelinger, og yderligere udvidelser planlægges. Databasen har i de forløbne år også været udnyttet til videnskabelige undersøgelser, blandt andet betydningen af patientforløb for prognosen af håndeksem samt udvikling i forskellige allergier og deres årsager. Databasen er organiseret som et netværk bestående af medlemmerne af Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe (tabel 1), der omfatter repræsentanter fra speciallægepraksis og hospitalsafdelinger med interesse i kontaktallergi. Netværket mødes to gange årligt og diskuterer resultater fra databasen vedrørende klinisk kvalitet, forskningsresultater relateret hertil samt planer for udvikling af databasen. Møderne holdes på skift på de dermatologiske hospitalsafdelinger. Data indberettes via nettet og samles på en server i Herlev. Hver enhed har adgang til egne data og mulighed for løbende at foretage opgørelser vedrørende kvalitetsindikatorer, men får også løbende tilsendt opgørelser fra Videncentret. Praktiserende speciallæge og professor Niels Veien fungerer som koordinator for praksis, er repræsentant for speciallægepraksis i styregruppen og foretager løbende kvalitetscheck af data fra speciallægepraksis. Side 6 af 20
7 Tabel 1 Kliniske enheder i databasen Speciallægeklinikker Amagerbro Hørsholm 1 Rødovre Herning Aalborg Vejle Bagsværd Hørsholm 2 Kalundborg København Svendborg Jens Sindrup, Jens Thomsen og Louise Villadsen* Rikke Cvetkovski* og Dorrit Stahl Christian Avnstorp*, Bent Staberg og Anne Hjorther Aksel Otkjær og Morten Østerballe* Anne Funding*, Grete Laurberg, Hans Lomholt, Henrik Sølvsten og Niels Veien* Jens Thormann* Niels Henrik Nielsen* Susanne Vissing* Berit og Ove Kristensen* Anne Danielsen*, Rune Lindskov, Mads Nielsen og Gitte Strauss Bo Lasthein Andersen* Hospitalsafdelinger Bispebjerg Roskilde Odense Gentofte Århus Prof. Tove Agner* Prof. Gregor Jemec* Prof. Klaus Andersen*, samt overlægerne Evy Paulsen* og Charlotte Mørtz* Prof. Torkil Menné* og prof. Jeanne Duus Johansen* Overlæge Mette Sommerlund* * Ansvarlig for klinikken/afdelingen Styregruppen for den kliniske database for kontaktallergi fremgår af tabel 2. Styregruppen består af udvalgte repræsentanter for forskellige institutioner og interessenter. Sundhedsstyrelsen har siden oprettelsen af databasen været repræsenteret i Styregruppen dels via enheden for Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud og i en årrække (frem til 2008) repræsentanter for Informatik i Sundhedsstyrelsen. Styregruppen består af relativt få personer, da der i forvejen holdes flere weekendmøder årligt med hele netværket. Tabel 2 Databasens styregruppe Jeanne Duus Johansen, professor, overlæge, formand, Videncenter for Allergi Lasse Nørgaard, Chef konsulent, Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst Jette Blands, læge, MPH, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud, Sundhedsstyrelsen Niels Veien, Praktiserende speciallæge, Aalborg (koordinator for praksis) Lone Skov, Professor, overlæge, Hud og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital (f. DDS) Gregor Jemec, professor, overlæge, Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Jens Tranholm Olesen, civilingeniør, databaseadministrator, Videncenter for Allergi Databasen har været drevet som led i en række kvalitetsudviklings og forskningsprojekter med blandt andet midler fra Fonden fra Faglig Udvikling af Speciallægepraksis og basismidler til Videncenter fra Allergi. Hovedparten af aktiviteten er baseret på frivillig indsats. Side 7 af 20
8 Antal standardtestede pr. år Databasen har siden 2003 haft en relativ tilvækst i standardtestede patienter på 66,9 % og en stigning på 8,7 % i forhold til 2011 (figur 1). Figur n=3467 n=3689 n=4189 n=4098 n=3836 n=3746 n=4853 n=5111 n=5325 n= Databasen har en geografisk fordeling, således at de forskellige dele af landet er rimeligt repræsenteret. Data omfatter alle de patienter, som allergitestes med den europæiske standardserie i netværket, da det er en integreret del af allergitestningen. Den europæiske standardserie er sammensat af en række allergifremkaldende stoffer, der er hyppigt forekommende i enten forbrugerprodukter, på arbejdspladsen eller i behandlingsmidler. Stofferne er fx metaller som nikkel, kobolt og krom, parfumestoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, limstoffer, corticosteroider eller antiinfektiva. På baggrund af antal solgte allergitests er det beregnet, at der testes ca patienter årligt i Danmark for kontaktallergi. Der findes ikke nogle officielle registre ud over den herværende kliniske database. Sygesikringens register over ydelser vil ikke kunne bruges, da allergitestning ikke kodes specifikt. Det er ligeledes tvivlsomt, om det vil give et mere præcist tal end antal af solgte allergitests, som er videnskabeligt publiceret af Videncenter for Allergi (9), og som i metode lægger sig op ad DUR (Drug Utilization Research). Da databasen i 2012 inkluderer data for patienter, anslås dækningsgraden til godt 23 %. Dækningsgraden af patienter på hospitalsniveau er ca. 72 %, idet de tre tilsluttede hospitalsafdelinger udgør ud af patientforløb på landets 5 afdelinger. Databasen er led i de tilsluttede afdelingers journalsystem, og dækningsgraden er derfor 100 % for hospitalsafdelingerne, og indgår også i den kliniske rutine i klinikkerne, hvorfor dette også er tilfældet her. Side 8 af 20
9 Dataindsamling og metode I 2012 blev patientdata indrapporteret fra 11 speciallægepraksis og fra 3 hospitalsafdelinger. Datamængden forventes at øges yderligere i 2013 grundet tilkoblingen af Roskilde Sygehus og Bispebjerg Hospital, som ved årsskiftet påbegyndte registreringen af alle data som anvendes i indikatorerne. Antal standardtestede patienter fordelt efter klinisk enhed I 2012 blev i alt patienter testet med den europæiske standardserie (figur 2), hvoraf 21 patienter var gengangere på én eller flere af klinikkerne. Figur Amagerbro n=533 Hørsholm (1) n=199 Rødovre n=593 Herning n=717 Aalborg n=707 Vejle n=168 Bagsværd n=84 Hørsholm (2) n=139 Kalundborg n=26 København n=365 Svendborg n=455 Odense Universitetshospital n=515 Gentofte Hospital, KU n=1015 Aarhus Universitetshospital n=270 Side 9 af 20
10 Datakomplethed I figur 3 er datakompletheden angivet i forhold til hvor stor en andel af det komplette antal variable man i gennemsnit har pr. patient pr. klinik. Figur 3 90% 91% 92% 93% 94% 95% 96% 97% 98% 99% 100% Amagerbro 100,0% Hørsholm (1) 100,0% Rødovre 100,0% Herning 100,0% Aalborg 99,8% Vejle 100,0% Bagsværd 99,6% Hørsholm (2) 99,9% Kalundborg 100,0% København 99,9% Svendborg 100,0% Odense Universitetshospital 98,8% Gentofte Hospital, KU 100,0% Aarhus Universitetshospital 99,7% Side 10 af 20
11 Resultater Indikatorerne og standarderne (tabel 3) er i 2012 blevet fornyet i henhold til konklusionerne fra årsrapporten Tabel 3 Indikatorer og standarder Indikator Beskrivelse Standar d 1 Patienter udredt for arbejdsbetinget eksem 90 % 2a Patienter med positiv allergitest som undergår ekspositionsanalyse 80 % 2 b Patienter som får påvist allergenkilden igennem ekspositionsanalysen 50 % 3 Patienter som skriftligt vejledes om deres allergier 95 % 4 Patienter med håndeksem som skriftligt vejledes om hudpleje m.m. 90 % Indikatoren for udredning af arbejdsbetinget eksem (indikator 1) er således en sammenlægning af en tidligere indikator for andelen af frisører som testes med frisørrelevante allergener, samt en indikator for andelen af patienter med håndeksem og handskebrug som testes for latexallergi. Samtidig er indikatorerne vedrørende ekspositionsanalyse (indikator 2a og 2b) blevet udvidet til at omfatte 15 af de hyppigste allergener i den europæiske standardserie. Indikatorudvikling I tabel 4 er udviklingen i opfyldelse af standarden for de enkelte indikatorer præsenteret med angivelse af stigning eller fald i forhold til året før. Idet indikator 1 og 2ab ikke er opgjort tidligere, er der lavet en retrospektiv opgørelse af deres præstation i årene før deres fornyelse i Tabel 4 Indikatorudvikling i perioden Indikator Standar d 1 48,1 % 66,0 % 80,6 % 87,2 % 89,8 % 88,3 % 91,1 % 90 % 2a 87,5 % 86,8 % 90,4 % 94,1 % 96,6 % 97,4 % 99,4 % 80 % 2 b 79,7 % 85,5 % 73,2 % 67,8 % 77,3 % 76,8 % 95,8 % 50 % 3 71,2 % 82,7 % 86,9 % 96,7 % 96,2 % 97,1 % 98,5 % 95 % 4 68,2 % 90,3 % 93,0 % 95,3 % 94,6 % 96,1 % 97,4 % 90 % Som der fremgår af tabellen har alle indikatorer undergået en positiv udvikling i 2012 og opfylder deres respektive standarder. Side 11 af 20
12 Indikator 1 Patienter udredt for arbejdsbetinget eksem I alt 303 patienter med formodet handskebrug eller kontakt til frisørallergener, blev udredt for arbejdsbetinget eksem i Patienterne er udvalgt ift. om de bestrider en stilling som læge, tandlæge, veterinær, jordemoder (overordnet sygepleje), sygeplejearbejde, omsorgs og plejearbejde, rengørings og køkkenarbejde, samt frisør. Figur 4 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Amagerbro n=17 Hørsholm (1) n=8 Rødovre n=20 Herning n=28 Aalborg n=18 Vejle n=12 Bagsværd n=9 Hørsholm (2) n=7 Kalundborg n=1 København n=12 Svendborg n=24 Odense Universitetshospital n=35 Gentofte Hospital, KU n=90 Aarhus Universitetshospital n=22 Standard Som det fremgår af figur 4, opfylder alle klinikker indikatorstandarden inden for konfidensintervallet. Side 12 af 20
13 Indikator 2a Relevans besvaret for de 15 hyppigste allergener Der blev i alt registreret positive reaktioner over for et af de hyppigste allergener i standardserien. Af disse havde fået bedømt relevans i forhold til diagnosticeringen. Som det fremgår af figur 5, opfylder alle klinikker standarden for indikatoren. Figur 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Amagerbro n=123 Hørsholm (1) n=98 Rødovre n=467 Herning n=399 Aalborg n=379 Vejle n=81 Bagsværd n=36 Hørsholm (2) n=125 Kalundborg n=29 København n=181 Svendborg n=270 Odense Universitetshospital n=484 Gentofte Hospital, KU n=544 Aarhus Universitetshospital n=150 Standard De 15 hyppigste allergener er Kaliumdichromat, Epoxy resin, Fragrance mix, Nikkelsulfat, Methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone (MCl/MI), Neomycin sulfate, Thiuram mix, Lyral, p Phenylenediamine, Methyldibromo glutaronitrile (Euxyl K 400), Fragrance Mix II, Koboltklorid, Formaldehyde, Kolofonium og Balsam of Peru. Side 13 af 20
14 Indikator 2b Eksposition besvaret for de 15 hyppigste allergener Ud af de bedømte tilfælde blev fundet relevante for forløbet og af disse blev kilden til allergenet (produkt eller anden miljøeksponering) lokaliseret i 968 af tilfældene. Figur 6 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Amagerbro n=33 Hørsholm (1) n=43 Rødovre n=106 Herning n=32 Aalborg n=82 Vejle n=63 Bagsværd n=11 Hørsholm (2) n=53 Kalundborg n=6 København n=34 Svendborg n=178 Odense Universitetshospital n=103 Gentofte Hospital, KU n=231 Aarhus Universitetshospital n=35 Standard Som det fremgår af figur 6, opfyldes standarden af alle klinikker undtagen Kalundborg, hvilket formodes at skyldes praksisoverdragelse i forbindelse med årsskiftet. Der er rettet henvendelse til klinikken om fortsat samarbejde under ny ejer. Side 14 af 20
15 Indikator 3 Udlevering af skriftlig information om allergi Ved konstatering af allergi, informeres patienten skriftlig om de allergener som der er reageret positivt for. I 2012 blev der udleveret information til ud af patienter. Figur 7 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Amagerbro n=118 Hørsholm (1) n=73 Rødovre n=272 Herning n=251 Aalborg n=244 Vejle n=54 Bagsværd n=30 Hørsholm (2) n=72 Kalundborg n=25 København n=122 Svendborg n=173 Odense Universitetshospital n=243 Gentofte Hospital, KU n=349 Aarhus Universitetshospital n=110 Standard Som det fremgår af figur 7, opfylder alle klinikkerne standarden indenfor konfidensintervallet. Side 15 af 20
16 Indikator 4 Udlevering af skriftlig information om håndeksem Der blev i 2012 udleveret skriftlig information om forebyggelse og hudpleje til ud af håndeksemspatienter. Alle kliniske enheder opfylder standarden på 90 % (figur 8). Figur 8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Amagerbro n=130 Hørsholm (1) n=73 Rødovre n=141 Herning n=292 Aalborg n=257 Vejle n=54 Bagsværd n=39 Hørsholm (2) n=44 Kalundborg n=10 København n=110 Svendborg n=189 Odense Universitetshospital n=239 Gentofte Hospital, KU n=403 Aarhus Universitetshospital n=158 Standard Side 16 af 20
17 Testresultater for allergener i standardserien I tabel 5 præsenteres testresultaterne for den europæiske standardserie og udvalgte ekstra allergener (*) som gruppen anbefaler at der altid testes med, da de er hyppige allergener. Tabel 5 Reaktioner over for allergener i standardserien Allergennavn Antal tes tede Antal positive reakti oner (+/+ + /+++) Total M K Total % M M% K K% Krom ,8 54 2, ,2 PPD ,7 26 1,4 73 1,9 Thiuram ,8 54 2, ,2 Neomycin ,3 22 1,2 54 1,4 Kobolt ,5 49 2, ,4 Benzocaine/ Caine mix ,6 8 0,4 27 0,7 Nikkel , , ,6 Clioquinol/quinolin ,6 24 1,3 10 0,3 Kolofonium ,5 34 1, ,9 Paraben mix ,4 13 0,7 10 0,3 IPPD/BR Mix ,4 13 0,7 8 0,2 Lanolin (wa) ,0 23 1,2 35 0,9 Mercapto mix ,5 10 0,5 17 0,4 HICC ,0 29 1,6 87 2,2 Epoxy resin ,4 29 1,6 54 1,4 Perubalsam ,5 59 3, ,7 PTBFR ,8 6 0,3 41 1,0 MBT ,5 11 0,6 16 0,4 Formaldehyde ,2 23 1,2 47 1,2 Fragrance mix , , ,4 SL mix ,9 15 0,9 36 1,0 Quaternium ,8 12 0,6 33 0,8 Primin ,3 4 0,2 13 0,3 MCI/MI ,8 45 2, ,0 Budesonide ,7 15 0,8 28 0,7 Tixocortol 21 piv ,7 10 0,6 30 0,8 Methyldibromo glutaro ,0 54 2, ,0 Fragrance Mix II ,5 67 3, ,8 Bronopol ,1 3 0,3 1 0,0 Imidaz. urea ,5 7 0,5 14 0,5 Diaz. urea ,8 11 0,7 26 0,9 Methylisothiazolinone ,8 31 2, ,2 Side 17 af 20
18 Karakteristika for patienter i databasen (MOAHLFA) Karakteristik af de patienter der indgår i databasen, er præsenteret i tabel 6. Karakteristika er angivet i form af MOAHLFA indekset, der internationalt anvendes til at karakterisere patienter med kontaktallergi. Det ses at ca. 1/3 af de testede er mænd og 57,6 % af patienterne over 40 år. Dette er den normale alder og kønsfordeling for kontaktallergi/eksemsygdom, og den er uændret over årene. Tabel 6 Karakteristika for patienter i databasen (MOAHLFA) Antal testede Male 35,2% 33,5% 34,9% 35,3% 33,1% 33,8% 34,7% 33,4% 32,2% 32,2% Occupational 6,9% 9,9% 12,0% 10,7% 13,0% 12,0% 8,2% 12,0% 11,6% 12,6% Atopic 14,6% 13,9% 17,4% 17,2% 17,0% 18,4% 18,0% 18,0% 19,1% 21,0% Hands 33,6% 34,4% 36,7% 37,8% 36,8% 39,3% 36,8% 37,6% 36,2% 37,0% Legs 8,1% 6,6% 6,2% 5,7% 4,1% 3,2% 2,4% 2,1% 1,7% 2,2% Face 18,0% 17,6% 20,2% 18,3% 18,0% 19,6% 18,9% 19,5% 22,7% 27,2% Age 57,5% 58,7% 59,5% 59,0% 58,0% 59,4% 57,8% 58,2% 58,2% 57,6% I 12,6 % af tilfældene havde patienten en arbejdsbetinget sygdom, og hos 21 % var der tale om atopisk eksem i sygehistorien. I alt 37 % havde håndeksem og 2,2 % staseeksem (eksem på underben som følge af hævelse). Mest interessant var stigningen på 4,5 procentpoint i antallet af ansigtseksemer som i 2012 nåede sit højeste niveau med 27,1 % af patienterne. Side 18 af 20
19 Forskning i relation til databasen Foruden et ph.d. studie om kontakteksem hos børn er der i 2012 udgivet 4 artikler hvor data fra databasen har indgået. Uter et al. Current patch test results with the European baseline series and extensions to it from the 'European Surveillance System on Contact Allergy' network, Contact Dermatitis 2012, 67(1) :9 19. Mose et al. Occupational contact dermatitis in painters an analysis of patch test data from the Danish Contact Dermatitis Group. Contact Dermatitis 2012, 67(5): Heisterberg et al. Prevalence of allergic contact dermatitis caused by hydroxyisohexyl 3 cyclohexene carboxaldehyde has not changed in Denmark. Contact Dermatitis 2012, 67(1): Thyssen et al. The association between contact sensitization and atopic disease by linkage of a clinical database and a nationwide patient registry. Allergy 2012, 67(9): Kontaktadresser Jeanne Duus Johansen Centerleder, professor Videncenter for Allergi Hud og Allergiafdelingen Gentofte Hospital Niels Andersens 2900 Hellerup tlf: Vej 65 jeanne.duus.johansen@regionh.dk Side 19 af 20
20 Referencer 1. Thyssen JP, Uter W, Schnuch A, Linneberg A, Johansen JD. Contact Dermatitis Oct; 57(4): Thyssen JP, Linneberg A, Menné T, Johansen JD. Contact Dermatitis Nov;5 3. Thyssen JP, Johansen JD, Menné T, Nielsen NH, Linneberg A. N Engl J Med May 21;360(21): Hald M, Berg ND, Elberling J, Johansen JD. Br J Dermatol Apr;158 (4): Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af kontakteksemer. Forebyggelse og Sundhedsfremme 1998/ Meding B, Wrangsjö K, Järvholm B. J Invest Dermatol May; 124(5): Hald M. Hand eczema severity and medical attendance in relation to prognosis. Ph.d. thesis. Forsvaret findes på 8. Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe. Kvalitetsindikatorer for diagnose og behandling af kon taktallergi. Findes på 9. Thyssen JP, Menné T, Schnuch A, Uter W, White I, White JM, Johansen JD. Acceptable risk of contact allergy in the general population assessed by CE DUR a method to detect and categorize contact allergy epidemics based on patient data. Regul Toxicol Pharmacol Jul;54(2): Epub 2009 Apr Dansk Kontaktdermatitis Gruppe. Referenceprogram for Kontakteksem. Ugeskrift for Læger 1997 nr. 6. Side 20 af 20
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2013 1. maj 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2014 28. maj 2015 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2015 18. april 2016 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2017 09. april 2018 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2006 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009 20. august 2010 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2018
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2018 UDKAST 25. april 2019/rev 10.07. 2019 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion...
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2016
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2016 16.maj 2017 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2010 29. april 2011 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2008 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereArbejdsbetinget hudsygdom
AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs mereINFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN
INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret
Læs mereHoveduddannelse i dermato-venerologi
September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen
Læs mereMetode: Projektet bestod af to dele
1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem
Læs mereIndikatoren inkluderes i databasen med henblik på at afklare dens betydning.
Evidensgennemgang Kvalitetsindikatorer for diagnose og behandling af kontaktallergi Udarbejdet november 2003 af Jeanne Duus Johansen, Centerleder i Videncenter for Allergi. Forelagt styregruppen for den
Læs mereKontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler. Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital
Landskursus Kontaktallergi Hårfarver, parfume, konserveringsmidler Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi Gentofte Hospital Kontaktallergener Lav-molekylære Organiske stoffer Metaller ca. 3000 beskrevet
Læs mereÅrsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital
Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereEkstern evaluering af Videncenter for Allergi
Ekstern evaluering af Videncenter for Allergi Evalueringen vedrører perioden fra oktober 2001 til oktober 2011 (10 år) På opdrag af Kemikalier, Miljøstyrelsen Evalueringen er foretaget af en international
Læs mereDen europæiske basisserie. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Den europæiske basisserie Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Basisserien =European standard lappetest (ESL): 30 stoffer (2016) Metal: Nikkel, Kobolt og krom Parfume: Fragrance
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereQuizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 26. januar 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereNyt fra DID - Dansk Intensiv Database
Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand
Læs mereRisiko over for allergi i frisørfaget?
Risiko over for allergi i frisørfaget? ph.d. er Tel. 39 77 73 03 E-mail:hesos@geh.regionh.dk Forskning, overvågning, information og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer. Miljø- og Sundhedsstyrelsen.
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,
Læs mereTanker om 2015. - Ulrik Fischer Friis, April 2015. www.vffk.dk 1
Årsrapport 2015 Tanker om 2015 2015 fortsætte hvor 2014 slap 2015 har også været præget af forandringer! Videncentrets hjemmeside har fået nyt design. Erhvervsskolereformen er blevet indført og derfor
Læs mereIndhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status...
Indhold Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2004... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling 2004... 4 - Evaluering og fremtid... 4
Læs mereEr det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem?
P r æ s e n t a t i Tanja Korfitsen Carøe Læge, Ph.d. 31.01.2019 Er det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem? Læge Tanja Korfitsen Carøe Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø?
Læs mereIndholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i 2005... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling
Indholdsfortegnelse Indledning og kort opsummering... 3 - Om Videncentret... 3 - Status for forskning i... 3 - Overvågning og kvalitetsudvikling status... 4 - Formidling... 4 Kort beskrivelse af de enkelte
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereARBEJDSBETINGET EKSEM
Rapport nr. 2 / 2013 RAPPORT OM ARBEJDSBETINGET EKSEM Af Tanja Korfitsen Carøe læge, Niels Ebbehøj overlæge dr. med, Tove Agner professor, overlæge dr. med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Dermatologisk
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereTidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital
Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Læs mereArbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk
Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der
Læs mereKontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet
Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereAkut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012
Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereDansk Intensiv Database
Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs mereKort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.
Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken,
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereKontaktdermatitis Klinik
Kntaktdermatitis Klinik Patientfrløbsbeskrivelse Målsætning Kntaktdermatitis klinikken på Dermat-allerglgisk afdeling K, varetager undersøgelse, behandling, patientinfrmatin, kvalitetssikring g frskning
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereÅrsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital
Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2009 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.
Læs mereJournal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719
Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING
Læs mereHvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider
Læs mereDansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom
Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb
Læs mereUGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION
UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereOversigt over nationale kvalitetsindikatorer Regionernes Bio- og GenomBank
Oversigt over nationale kvalitetsindikatorer Regionernes Bio- og GenomBank Formål: Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) er et nationalt tiltag. Infrastrukturen i RBGB skal bidrage til optimal og ensartet
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereStatus for DPCG & DPCD 2013
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereÅrsrapport 2008. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital
Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2008 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.
Læs mereDOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3
Læs mereFælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet
Fælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet Professor Peter Rossing, formand for Dansk Voksen Diabetes Database Peter Rossing 1 Historie Optur 2004-2005 Opstart af NIP-diabetes, formandskab
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereDet oftalmologiske speciale
76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.
Læs mereNational Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens peter.johannsen.01@rh.regionh.dk
Læs mereSygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereAfsluttende rapport for projektet:
Afsluttende rapport for projektet: Redskaber til standardiseret kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende kemiske stoffer på danske arbejdspladser Arbejdsmiljøforskningsfondens bevilling med
Læs mereDer er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.
NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken
Læs merePatientvejledning. Lappetest (epikutantest ) Test for kontaktallergi
Patientvejledning Lappetest (epikutantest ) Test for kontaktallergi Hvad er kontaktallergi? Kontaktallergi opstår ved hudkontakt med visse almindeligt forekommende stoffer såsom nikkel, gummi og parfume.
Læs mereHåndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem
Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste
Læs mereDen gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger
Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 Sundhedsfaglige anbefalinger MedCom Den gode teledermatologiske konsultation juli 2003 1 Indholdsfortegnelse: 1. BAGGRUND... 3 2. BILLEDFORSENDELSE...
Læs mereOverlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereHudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her.
Notat med uddrag af vejledning om erhvervssygdomme Kapitel 10. Hudsygdomme Opdateret den 13. december 2017. Dette kapitel erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede
Læs mereAllergifremkaldende stoffer kilder til information
Det klør stadig! Eksem og hudlidelser i arbejdsmiljøet 28.01.2016 Allergifremkaldende stoffer kilder til information Resultater fra et phd-studie Ulrik Fischer Friis Cand.polyt, phd 1 Arbejdsbetinget kontakteksem
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereDSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Læs mereRet til hurtig udredning også for demenspatienter
Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030
Læs mere