MODULVOGNTOGSRUTE E45 - AARS. Notat vedrørende valg af rute for kørsel med modulvogntog mellem E45 og Aars

Transkript

1 MODULVOGNTOGSRUTE E45 - AARS Notat vedrørende valg af rute for kørsel med modulvogntog mellem E45 og Aars Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf , jan@luxenburger.dk CVR-nr d. 4. april 2014

2 INDHOLD INDLEDNING... 3 Resumé - konklusion... 4 VIDEN OG ERFARINGER OM KØRSEL MED MODULVOGNTOG... 5 Trafiksikkerhedsbetragtninger omkring modulvogntog... 5 RUTE 29 STRÆKNINGSBESKRIVELSE... 6 Trafiktal og hastigheder Rejsetid og fremkommelighed Trafiksikkerhed Grå strækningsanalyse og sorte pletter RUTE 535 STRÆKNINGSBESKRIVELSE Trafiktal og hastigheder Rejsetid og fremkommelighed Trafiksikkerhed KONKLUSION BILAG 1: EVALUERING AF FORSØG MED MODULVOGNTOG DANSKE ERFARINGER, OPSUMMERING Trafikafvikling og vejslid Andre trafikanters opfattelse af modulvogntog Modulvogntog og trafiksikkerhed Uheldsfrekvens Side 2 af 27

3 INDLEDNING Vejdirektoratet foretager løbende udvidelser af vejnettet for kørsel med modulvogntog på statsvejnettet. I den forbindelse projekteres i øjeblikket ombygninger for modulvogntog på rute 29 mellem motorvej E45 og rute 11. I den forbindelse skabes der adgang for modulvogntog mellem Aars i Vesthimmerlands Kommune og motorvej E45 via rute 29. Rute 535, som er en kommunevej i Vesthimmerlands Kommune, udgør imidlertid en alternativ mulighed for at skabe forbindelse for modulvogntog mellem Aars og E45. I dette notat foretages en vurdering af, hvilken rute der mest hensigtsmæssigt kan ombygges til kørsel med modulvogntog ud fra kriterier om fremkommelighed, trafiksikkerhed og rejsetid for modulvogntog. Notatet er baseret på en besigtigelse/opmåling foretaget den 18. februar 2014, uheldsudtræk og trafiktal fra vejman.dk / Mastra samt notatet Ruteanalyse for modulvogntog af 11. december 2013, udført af Niras for Vesthimmerlands Kommune. Figur 1: Rute 29 (tv) samt rute 535 (th) mellem E45 og Aars Side 3 af 27

4 Resumé - konklusion På baggrund af strækningsanalysen, sammenholdt med de evalueringsresultater og erfaringer fra det nuværende modulvogntogsvejnet, konkluderes det at ruten via E45 og 535 Roldvej er den mest hensigtsmæssige som fremtidig forbindelse for modulvogntog mellem Aars og E45, set ud fra en trafikteknisk vurdering med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og vejtekniske forhold. Strækningsanalysen af de to strækninger finder at: - Strækningen via rute 535 giver den korteste samlede rejsetid - Strækningen via rute 535 forløber via en kommunevej uden bygennemfarter - Antallet af vejtilslutninger på strækningen via rute 535 er mindre end for rute 29 - Flere kryds på rute 535 er kanaliserede i forhold til rute 29 - En stor del af strækningen via rute 535 tilbagelægges på motorvej, som er en sikker vejtype - Uheldsfrekvensen er lavere via rute Bedre cyklistforhold (mere cykelsti / alternative ruter) via rute Større sporbredde / belagt bredde på rute Strækningen via rute 535 er mere hensigtsmæssigt placeret i forhold til en planlagt omlæsningsplads for modulvogntog samt omfartsvej syd om Aars På denne baggrund konkluderes, at rute 535 er den mest velegnede for etablering af en modulvogntogsforbindelse mellem Aars og motorvej E45, set fra et trafikteknisk synspunkt. Side 4 af 27

5 VIDEN OG ERFARINGER OM KØRSEL MED MODULVOGNTOG For at foretage en trafikteknisk vurdering af de 2 ruters egnethed, er det hensigtsmæssigt at udpege en række kriterier for vurderingen inden for emnerne trafiksikkerhed og fremkommelighed. Generelt findes der endnu kun et sparsomt grundlag for at vurdere, hvordan modulvogntog påvirker trafiksikkerhed og fremkommelighed, men en evalueringsrapport af forsøgsordningen udgivet december 2011 peger alligevel på en række forhold. En opsummering af evalueringsresultaterne er vedlagt som bilag. Herudover har Transportministeriet udgivet en intern udredning, som også forholder sig til kørsel med modulvogntog (Transportministeriet, Modulvogntog intern udredning, marts 2004). En meget grov opsummering heraf er, at kørsel med modulvogntog på motorvejsnettet ikke giver anledning til en forværring af trafiksikkerheden, men at kørsel på det øvrige vejnet muligvis kan medføre trafiksikkerhedsproblemer. Dette er bl.a. begrundet i modulvogntogenes større bremselængde og deres generelt større agressivitet i tilfælde af en kollision. I udredningen henvises også til svenske undersøgelser, som konkluderer at overhaling af 25 meter lange køretøjer giver anledning til flere risikable overhalinger. Endelig er der sket en vis erfaringsopsamling i forbindelse med udførelse af modulvogntogsprojekter og trafiksikkerhedsrevision af disse. Erfaringerne herfra er dog af mere kvalitativ karakter. Trafiksikkerhedsbetragtninger omkring modulvogntog Der er ikke umiddelbart tegn på, at modulvogntogene i sig selv er farligere end andre lastbiler i trafikken. Men på grund af modulvogntogenes størrelse er det ofte nødvendigt at ombygge eksisterende vejanlæg, for at modulvogntog kan køre lovligt på strækningen. Disse ombygninger kan have en negativ effekt på trafiksikkerheden for øvrige trafikanter, som fx: - Øget dynamik i kryds og rundkørsler kan muliggøre højere hastigheder for øvrige trafikanter, hvilket kan øge utrygheden og sikkerheden for krydsende bløde trafikanter - Ombygning af hastighedsdæmpende foranstaltninger som fx byporte, forsætninger mv. kan reducere foranstaltningernes effekt - Flytning af vejinventar som fx tavler og signalmaster kan medføre forringet synlighed af disse Derudover kan modulvogntogets længde på 25 meter være overraskende i overhalingssituationer, hvor der kan være risiko for at den overhalende fejlbedømmer hvor lang tid der skal bruges på at overhale modulvogntoget, hvilket bekræftes af svenske undersøgelser (Transportministeriet, Modulvogntog intern udredning, marts 2004). Modulvogntogenes længde kan også skabe utryghed i situationer, hvor vejprofilet er smalt, og der er mange bløde trafikanter, som fx i bygennemfarter. I bygennemfarter er der også større sandsynlighed for at andre trafikanter krydser vejen, hvilket i sammenhæng med modulvogntogets større bremselængde kan udgøre en øget risiko for påkørsler. Side 5 af 27

6 RUTE 29 STRÆKNINGSBESKRIVELSE Den aktuelle strækning forløber fra tilslutningsanlæg nr. 34 Hobro N ved motorvej E45, og herfra i nordvestlig retning mod Års. Vejen starter omkring km 5,300 ved motorvejstilslutningen, og er her beliggende i Mariagerfjord Kommune. På strækningen mellem E45 og Aars er der på ortofoto optalt i alt ca. 60 sidevejstilslutninger og overkørsler, hvoraf de mest betydende er medtaget i strækningsbeskrivelsen nedenfor. Motorvejstilslutningen ved Hobro N er udformet som almindelige vigepligtsregulerede rampekryds. Der er desuden anlagt 2 bremseheller, men ingen kanalisering, ligesom der findes cykelfaciliteter på stedet. Omkring rampekrydsene er der skiltet overhalingsforbud samt lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Vejprofilet består af ca. 7,1 meter kørespor samt smalle kantbaner på ca. 45 centimeter inklusive 10 cm kantlinje. Der er desuden smalle sinusformede rumleriller i vejmidten. Figur 2: motorvejstilslutning mellem rute 29 og E45, Hobro Nord, set mod vest Fra motorvejstilslutningen fortsætter vejen gennem både horisontal- og vertikalkurver i nordvestlig retning. I km 6,5 passeres et forsat vigepligtsreguleret kryds med sidevejene Løgstørvej mod syd og Rosbjergvej mod nord. I km 6,100 passeres kommunegrænsen til Rebild Kommune, og vejprofilet ændres en smule til 6,5 meter kørespor samt smal kantbane på 45 centimeter afmærket med 10 cm kantlinje. I km 8,700 møder man Stenild, som er afmærket med blå stedtavler og en lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t. I Stenild er der anlagt busstoppesteder i hver vejside, og der findes 2 4-benede kryds i hver ende af byen uden egentlige krydsforanstaltninger. Side 6 af 27

7 Figur 3: Stenild km ca. 8,700 set mod nordvest Figur 4: kryds med sidevejene Præstevej og Borgergade i Stenild Fra Stenild forløber vejen videre gennem åbent land mod nordvest, og fra det nordlige kryds i Stenild starter en dobbeltrettet cykelsti i vejens vestside. I en moderat højrekurve omkring km 10,200 tilsluttes rute 561 Hvalpsundvej mod vest i et kanaliseret t-kryds med vejbelysning. Side 7 af 27

8 Figur 5: kanaliseret T-kryds med Hvalpsundvej km 10,200. Den dobbeltrettede sti ses til venstre i billedet Vejen fortsætter herfra gennem åbent land, og passerer undervejs det 4- benede vigepligtsregulerede kryds med de mindre sideveje Bratbjergvej og Museumsvej i km 11 samt et let forsat kryds med højresvingsbane og stiunderføring ved sidevejene Grynderupvejen / Sortebakken i km 12,800. I krydset er der lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t, som fortsætter til Nørager by. Vejen forløber fra krydset med Grynderupvejen / Sortebakken gennem en venstrekurve videre mod Nørager by, som man møder i km 13,600. Nørager er afmærket med E55 byzonetavle i begge ender, placeret sammen med en byporthelle, der i den sydlige ende af byen samtidig fungerer som krydsningshelle fra den dobbeltrettede sti. Gennem Nørager er der anlagt smalle cykelstier sammen med fortovet, og et enkelt sted er cykelsti og fortov slået sammen til en uafmærket fællessti på grund af pladsforholdene. Der er anlagt hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af 4 hævede flader i byen, ligesom der er anlagt parkeringsspor flere steder. Vejen gennem byen er præget af tæt bebyggelse, primært bestående af enfamiliehuse og forretninger. Køresporsbredden i Nørager er ca. 6,5 meter. Figur 6: Forsat kryds med Sortebakken / Grynderupvejen km 12,800 syd for Nørager Side 8 af 27

9 Figur 7: Byzonegrænse i den sydlige ende af Nørager, km 13,600. Foto: Vejen i billeder, 2013 Figur 8: Trange forhold for cyklister og fodgængere i Nørager by, km 13,800, set mod sydøst Figur 9: Vejprofil gennem Nørager, km 13,800 set mod nordvest Side 9 af 27

10 Figur 10: byporthelle i den nordvestlige ende af Nørager, km 14,500, set mod sydøst Fra Nørager fortsætter vejen mod nordvest i åbent land, med enkeltrettet cykelsti i begge vejsider. Kort efter Nørager passeres et forsat vigepligtsreguleret kryds med sidevejene Troldvej og Skjoldhøjvej i km 14,900 / 15,050. I km 16,300 tilsluttes sidevejen Skatskovvej mod vest, og i forbindelse med krydset ændres den enkeltrettede cykelsti i vejens østside til en bred kantbane afmærket med 30 cm kantlinje indtil km ca. 16,400. Der er samtidig anlagt busstoppesteder i begge vejsider nord for krydset. Figur 11: vejforløb med enkeltrettede cykelstier nordvest for Nørager Side 10 af 27

11 Figur 12: kryds med sidevejen Skatskovvej km 16,300, set mod sydøst Fra Skatskovvej fortsætter vejen mod nordvest med enkeltrettede stier og enkelte landejendomme som naboer til vejen. I km 16,900 passeres et 4-benet kryds med de mindre sideveje Stejlhøjvej og Gl. Nøragervej, og i km 17 17,140 ændres stien i vejens vestside til en bred kantbane på grund af en ejendom tæt på vejen. I km 19,900 tilsluttes sidevejen Gl. Landevej fra øst i et vigepligtsreguleret T-kryds, og den modsatte ende af Gl. Landevej tilsluttes tilsvarende i et vigepligtsreguleret T-kryds i km 19,420. Gl. Landevej forløber ind gennem det mindre bysamfund Kongens Thisted øst for rute 29. Sidevejen Rodhøjvej tilsluttes i km 20,400 i vejens østside, ligeledes i et vigepligtsreguleret T-kryds. I km 21,400 21,500 tilsluttes sidevejene Løgstørvej mod øst og Hulvejen mod vest, og i km 22,200 møder rute 29 rute 13 i en 4-benet rundkørsel uden cykelfaciliteter. Figur 13: rute 29 km 17,300 set mod nordvest Side 11 af 27

12 Figur 14: Rodhøjvejs tilslutning i km 20,400, set mod sydøst Figur 15: Rundkørsel med rute 13 i km 22,200, set mod nordvest Vejprofilet på rute 29 fortsætter efter rundkørslen som før med enkeltrettede stier, og gennem åbent land med enkelte ejendomme langs vejen. I km 22,475 tilsluttes sidevejen Aggersundvej fra vest i et vigepligtsreguleret T-kryds. Omkring krydset er stien i vejens østside ændret til en bred kantbane på grund af en ejendom tæt på vejen. Kommunegrænsen til Vesthimmerlands Kommune passeres i km 22,880. I km 23,830 tilsluttes sidevejen Mosevej mod øst i et vigepligtsreguleret t-kryds, og i km 24,120 møder man Sjøstrup, der er afmærket med blå stedtavler samt en 60 km/t hastighedsbegrænsning fra km 24,630 25,316. Her ligger en række enfamiliehuse med adgang til vejen i begge sider. Bebyggelsen er koncentreret om den nordlige ende af den hastighedsbegrænsede strækning, og der findes en række mindre vejtilslutninger (formentlig private fællesveje) samt busstoppested i Sjøstrup. I den nordlige ende af hastighedsbegrænsningen er der anlagt et kanaliseret T-kryds med Sjøstrup Allé mod vest. Sjøstrup Allé giver adgang til den sydlige del af Aars by, som er beliggende vest for rute 29 på den næste delstrækning op mod rundkørslen med Roldvej, rute 535. Side 12 af 27

13 Figur 16: foto mod sydøst fra stoppestedet i Sjøstrup Figur 17: Foto mod nordvest fra Sjøstrup Figur 18: Rundkørslen mellem rute 29 og rute 535, set fra rute 29 mod nordvest Side 13 af 27

14 Trafiktal og hastigheder Vejdirektoratet foretager løbende trafiktællinger på rute 29, og disse viser at årsdøgntrafikken varierer mellem køretøjer i døgnet på strækningen for perioden Lastbilprocenten ligger på omkring 9 10 % på strækningen (kilde: imastra). Fordeling af årsdøgntrafik på strækninger fremgår af figuren nedenfor. Figur 19: Årsdøgntrafik på H467 (rute 29) talt 2012 / Kilde: vejman.dk Gennemsnitshastigheden på strækningen for perioden ligger varierer mellem 36 km/t i Nørager by og 83 km/t i åbent land vest for Stenild. For både by og land gælder, at gennemsnitshastigheden synes lav i forhold til hvad man normalt kan forvente på landeveje i Jylland. Dette kan skyldes en begrænset køresporsbredde i forhold til trafikmængden, mange sidevejstilslutninger uden kanalisering eller andre forhold, som fx kørsel med landbrugsmaskiner, særtransporter mv. I Nørager by er 85 % hastighedsfraktilen således 48 km/t og dermed under den skiltede hastighed, hvilket er usædvanligt. I åbent land er 85 % fraktilen dog flere steder over 90 km/t, og øst for Stenild er 85% fraktilhastigheden oppe på 97 km/t. Rejsetid og fremkommelighed Strækningens længde fra motorvejstilslutningen og Aars er ca. 20,6 km, og den samlede rejsetid er af Niras beregnet til 16 minutter og 24 sekunder, hvor det er forudsat at den faktiske hastighed svarer til den skiltede hastighed. Samtidig er der indregnet 20 sekunders forsinkelse i forbindelse med 1 rundkørsel på strækningen. Som nævnt ovenfor, kan de relativt mange sidevejstilslutninger uden kanalisering give forsinkelser i rejsetiden, hvis der er meget svingende trafik til disse sideveje. Samtidig er der flere delstrækninger med både horisontal- og vertikalkurver hvor det ikke er muligt at overhale, hvilket i kombination med fx langsomtgående køretøjer kan give forsinkelser. Side 14 af 27

15 Trafiksikkerhed For perioden er der registreret i alt 27 uheld, heraf 12 personskadeuheld, 10 materielskadeuheld og 5 ekstrauheld. For 2013 d.d. er der registreret 4 uheld, heraf 2 personskadeuheld og 2 materielskadeuheld (uheldstal for denne periode er endnu ikke endelige). Herudover er der registreret 2 uheld i rundkørslen ved Aars, samt 3 uheld i rundkørslen med rute 13 for perioden Figur 20: uheld på H467 km Kilde: vejman.dk For strækningsuheldene gælder, at 6 af uheldene var sprituheld. 11 af uheldene er sket i kryds, og 2 af uheldene er registreret som kurveuheld. I 2 af uheldene var en cyklist involveret, 1 uheld er med en knallert, og 1 uheld med en traktor samt 1 uheld med en lastbil. Uheldene er overvejende sket med personbiler, og er generelt fordelt ud over strækningen. Der ses dog en ophobning af uheld i det forsatte kryds mellem rute 29 og sidevejene Rosbjergvej / Løgstørvej (5 uheld for perioden) samt i Nørager by (4 uheld for perioden). Uheldene i krydset Rosbjergvej / Løgstørvej består af 1 bagendekollision, 2 uheld med mistet herredømme på grund af for høj hastighed under svingning, 1 mødeuheld samt 1 vigepligtsuheld. Uheldene har ikke noget entydigt mønster, men det tyder på at krydset er svært at erkende, og at man ikke får bremset i tide inden svingning. I Nørager er 1 uheld sket i krydset med Grynderupvejen (bagendekollision), 1 uheld hvor en patruljevogn måtte påkøre et eftersat køretøj, 1 påkørsel af en parkeret bil samt en påkørsel af en lysmast. Uheldene i byen tyder ikke på noget konkret trafiksikkerhedsmæssigt problem, eftersom de er af meget forskellig karakter. Side 15 af 27

16 For rundkørslen mellem rute 29 og 535 er der fundet 2 registrerede uheld for perioden ; heraf 1 personskadeuheld med en cyklist der blev påkørt af en bil på vej ud af rundkørslen, samt et eneuheld (materielskade) med en spirituspåvirket bilist. For rundkørslen med rute 13 (H411) er der fundet 3 uheld i perioden ; heraf 2 personskadeuheld og 1 materielskadeuheld. 1 uheld var en personbil som ikke overholdt sin vigepligt og påkørte en bus i rundkørslen. 1 uheld var en dødsulykke hvor en personbil ikke overholdt sin vigepligt og påkørte en cirkulerende personbil. Det sidste uheld var ligeledes en vigepligtsulykke. Uheldsfrekvensen for perioden er i vejman.dk opgjort til 0,148 for strækningen. Ud over uheldene i det forsatte kryds tyder uheldsbilledet ikke på, at der er konkrete trafiksikkerhedsmæssige problemer ved vejens udformning. Der kan dog generelt være tale om for høje indkørselshastigheder i rundkørslen mellem rute 13 og 29. Grå strækningsanalyse og sorte pletter Vejcenter Nordjylland har i 2011 analyseret strækningen H467 km 5 11 som grå strækning, på baggrund af uheldsfrekvenser på statsvejnettet. Analysen har resulteret i udførelse af rumleriller i vejmidte på strækningen km 5,5 6,7, overhalingsforbud i det forsatte kryds med Rosbjergvej / Løgstørvej km 6 6,8 samt opsætning af vejbelysning i T-krydset med rute 561 Hvalpsundvej. Tiltagene skønnes at være udført i 2011 / 2012 (Grå strækningstiltag på statsveje, Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik 2012). Der er ikke foretaget strækningsanalyser af den resterende del af H467. For krydset med Rute 561 Hvalpsundvej er der i 2009 desuden udført et sortpletprojekt, hvor den dobbeltrettede sti blev trukket tilbage fra t-krydset, og stitrafikanterne blev pålagt vigepligt. Der er ikke udført andre sortpletanalyser på strækningen for perioden (Vejman.dk, sortpletregister). RUTE 535 STRÆKNINGSBESKRIVELSE Rute 535 Roldvej er en kommunevej, beliggende i henholdsvis Vesthimmerlands Kommune (km ca ) og Rebild Kommune (km ca. 7,500 12). Den analyserede strækning forløber mellem rundkørslen med rute 29 ved Aars og motorvejstilslutningen til E45 ved Haverslev, frakørsel nr. 33. På strækningen er der på ortofoto optalt i alt ca. 38 sideveje og overkørsler, hvoraf de mest betydende er medtaget i beskrivelsen nedenfor. Fra rundkørslen med rute 29 i km ca. 18 forløber Roldvej mod øst. Umiddelbart efter rundkørslen er der anlagt en parkeringslomme i vejens sydside, og der er samtidig anlagt smalle enkeltrettede cykelstier i begge vejsider. På den første del af strækningen ligger der enkelte enfamiliehuse med adgang til Roldvej. Vejprofilet består her af ca. 6,2 meter kørespor og smalle kantbaner på 30 cm inklusive 10 cm kantlinje. Der er lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t på denne del af strækningen. I km ca. 17,600 tilsluttes Dybvad Møllevej mod nord i et kanaliseret t-kryds. Efter t-krydset fortsætter vejen mod øst i åbent land, og hastighedsbegrænsningen på 60 km/t ophæves. Side 16 af 27

17 Figur 21: Roldvej set mod øst, fra parkeringslomme ved rundkørsel med rute 29, km ca. 17,900 Figur 22: Roldvej set mod vest fra km 17,300 fra den mindre sidevejstilslutning Sjøstrupbro Figur 23: Vejforløb set mod øst fra km 17,300 Side 17 af 27

18 Efterfølgende udvides sporbredden, og den samlede køresporsbredde øges til 7,2 meter med kantbaner på 70 cm inklusive 10 cm kantlinjer. Omkring km 16,700 tilsluttes Skivumvej mod nord i et kanaliseret T- kryds. Der tilsluttes generelt en del mindre sideveje og overkørsler på strækningen, og på en mindre delstrækning er cykelstien i vejens nordside ændret til en bred kantbane. I km ca. 12,900 tilsluttes Mosbækvej mod nord i et vigepligtsreguleret T-kryds. Herfra er der adgang til det mindre bysamfund Mosbæk, og der er anlagt et passagespor i forbindelse med krydset. Vejen fortsætter herfra med samme profil frem mod rundkørslen med rute 13 i km ca. 11,850, som er anlagt uden faciliteter for cyklister. Kommunegrænsen til Rebild Kommune mod øst passeres i km ca. 11,900. Figur 24: Bredere vejprofil, km 16,400 set mod øst Figur 25: T-kryds med Mosbækvej km ca. 12,900 set mod øst. Bemærk vigesporet. Side 18 af 27

19 Figur 26: Rundkørsel mellem rute 13 og 535, set mod vest Umiddelbart efter rundkørslen fortsætter vejen mod sydøst med en samlet køresporsbredde på 6,5 meter og en kantbane på 50 cm inklusive 10 cm kantlinjer. De enkeltrettede cykelstier fortsætter sammen med vejen gennem åbent land. Der er stort set ingen naboer til vejen, frem mod det kanaliserede T-kryds med Jyllandsgade i km 9,700, hvor cykelstierne ophører. Jyllandsgade giver adgang til den vestlige ende af den mindre by Haverslev. Fra Jyllandsgade fortsætter rute 535 mod sydøst i en blød kurve, og vejen er tydeligvis anlagt som omfartsvej omkring Haverslev som aflastning for det oprindelige vejforløb gennem byen via Jyllandsgade. I km ca. 7,700 når man frem til rundkørslen mellem Roldvej, Jyllandsgade og Industriparken mod Haverslev by samt Hvidkildevej mod syd. Der er anlagt enkelrettede cykelstier på en kort strækning op mod rundkørslen på Roldvej fra vest, og rundkørslen er afmærket med en cykelbane. Roldvej fortsætter gennem rundkørslen mod øst, og her er der anlagt enkeltrettede cykelstier samt skiltet med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Kort efter rundkørslen når man frem til tilslutningsanlægget til motorvejen, nr. 33 Haverslev, omkring km 7,500. Tilslutningen er udformet som almindeligt vigepligtsreguleret rampekryds uden kanalisering, og cykelstierne er ført over motorvejen som brede kantbaner. Side 19 af 27

20 Figur 27: Roldvej set mod sydøst fra rundkørslen med rute 13 Figur 28: Kryds med Jyllandsgade km 9,7 set mod vest. Cykelstien ophører i forbindelse med krydset. Figur 29: Vejprofil uden cykelstier, km 8,300 set mod øst Side 20 af 27

21 Figur 30: Rundkørsel ved Haverslev, med cykelbane i cirkulationsarealet Figur 31: Motorvejstilslutning km ca. 7,500 set mod vest, mod rundkørslen ved Haverslev. Trafiktal og hastigheder Der er fundet enkelte trafiktællinger i Mastra for Roldvej. Således er der i km 17,800 umiddelbart øst for rundkørslen med rute 29 ved Aars i 2013 talt en årsdøgntrafik på køretøjer, med en lastbilandel på ca. 7 %. Cirka samme sted er der i 2011 talt en årsdøgntrafik for cyklister på 23. Vejman.dk oplyser derudover en årsdøgntrafik på 3200 køretøjer i hhv. km 7,735 (øst for motorvejstilslutningen) og i km 11,765 ved rundkørslen med rute 13, begge opregnet i 2012 på baggrund af tællinger fra Trafikmængden er altså mere end dobbelt så stor på strækningen mellem Aars og rute 13 end på strækningen mellem Haverslev og rute 13. Side 21 af 27

22 Figur 32: Trafiktal (ÅDT) på rute 535, Roldvej (vejman.dk) Der er i Mastra kun fundet hastighedsmålinger i km 17,800 umiddelbart øst for rundkørslen med rute 29. Her er der i 2013 målt en gennemsnitshastighed på 57 km/t med en 85 % fraktilhastighed på 66 km/t. Det bemærkes, at hastighedsbegrænsningen på denne strækning er 60 km/t. Rejsetid og fremkommelighed For at sammenligne rejsetiden med den alternative rute 29, er rejstetiden af Niras opgjort for strækningen via motorvej E45 fra frakørsel 34 Hobro N til frakørsel 33 Haverslev, og herfra via rute 535 Roldvej til Aars. Den samlede længde for strækningen er 24,1 km (heraf 13,3 km på motorvej), og den samlede rejsetid 14 minutter og 56 sekunder. For rute 535 er den skiltede hastighed antaget som rejsehastighed, og der er indregnet forsinkelse på 20 sekunder for passage af 2 rundkørsler. For E45 er fremkommeligheden væsentligt større end for almindelig vej, idet motorvejens 2 spor muliggør overhaling og differentierede hastigheder mellem køretøjstyper. For rute 535 gælder, at der generelt er færre sidevejstilslutninger end på rute 29, og flere af disse er kanaliserede. Samtidig er der ingen bygennemfarter på strækningen, og på trods af den større trafikmængde på en del af strækningen, vurderes fremkommeligheden at være bedre. Trafiksikkerhed For perioden er der registreret i alt 14 uheld på strækningen km 7, Heraf var der 6 personskadeuheld, 7 materielskadeuheld og 1 ekstrauheld. 2 af uheldene var sprituheld, og 4 uheld er sket i kryds og 2 registreret som kurveuheld. Der er registreret et enkelt uheld med en knallert, 1 uheld med mc og 2 uheld med lastbil. Hertil kommer 4 uheld registreret i de 2 rundkørsler, heraf med en cyklist. For perioden 2013 d.d. hvor uheldstal endnu ikke er endelige, er der ikke registreret yderligere uheld. Side 22 af 27

23 Figur 33: Uheld registreret på rute 535 Roldvej for perioden (vejman.dk) Uheldene er fordelt på strækningen, men især i den vestlige ende mod rundkørslen ved rute 29 i Aars synes der at være en ophobning af uheld. Fra km 17, ,745 er der således registreret i alt 6 uheld. 1 uheld er vigepligtsuheld i t-krydset med Sjørupbro km 17, uheld er sket i forbindelse med kurver, heraf et af uheldene i glat føre. 1 uheld skete ved bakning ud fra indkørsel, hvorved en knallert på Roldvej blev ramt af den bakkende bils anhængertræk. Det sidste uheld er en bagendekollision mellem 4 biler i østgående retning tæt på rundkørslen årsagen til bagendekollisionen fremgår ikke af uheldsteksten. Uheldsbilledet på denne strækning tyder på at hastighedsniveauet er lidt for højt i forhold til vejens udformning på stedet (kurver og indkørsler). Det er uvist om den nuværende hastighedsbegrænsning har været opsat i hele uheldsperioden. For rundkørslerne ved hhv. rute 29 og 13 er der fundet 4 registrerede uheld for perioden : 2 uheldene skete i rundkørslen ved rute 29, heraf 1 personskadeuheld med en cyklist der blev påkørt af en bil på vej ud af rundkørslen, samt et eneuheld (materielskade) med en spirituspåvirket bilist. De øvrige 2 uheld skete i rundkørslen med rute 13. Heraf et vigepligtsuheld (personskade) mellem en bil og en lastbil, samt vigepligtsuheld (materielskade) mellem en personbil og en bus. Uheldsfrekvenserne på rute 535 for perioden er i vejman.dk opgjort til hhv. 0,118 for strækningen mellem Aars og rute 13, samt 0,07 for strækningen mellem E45 og rute 13. Ud over strækningen op mod rundkørslen ved Aars er der ikke noget der tyder på konkrete trafiksikkerhedsmæssige problemer ved vejens udformning. For strækningen på motorvejen er uheldsfrekvensen opgjort til 0,027. Side 23 af 27

24 KONKLUSION På baggrund af de tidligere beskrevne trafiksikkerhedsbetragtninger omkring modulvogntog samt strækningsbeskrivelserne, vurderes det at rute 535 sammen med strækningen på motorvej E45 mellem frakørsel 33 og 34 er den mest velegnede til kørsel med modulvogntog, set ud fra et trafikteknisk synspunkt med fokus på trafiksikkerhed, fremkommelighed og vejteknik. Denne konklusion er draget fordi: Strækningen giver den korteste samlede rejsetid Via rute 535 er rejsetiden ca. 15 minutter, hvorimod strækningen via rute 29 har en samlet rejsetid på ca. 16,5 minutter. Strækningen via rute 535 forløber via en kommunevej uden bygennemfarter Strækningen via rute 29 forløber derimod gennem Nørager by og gennem de blå byer Stenild og Sjøstrup. I Nørager er vejprofilet smalt, hvilket kan medføre utryghed, og et enkelt sted er cyklistforholdene så tvivlsomme, at man må forvente cyklister på kørebanen. Endelig kan ombygning af byporthellerne i Nørager medføre, at deres hastighedsdæmpende effekt reduceres, ligesom de hævede flader i Nørager tvinger modulvogntogene til at bremse og derpå accelerere igen, hvilket på grund af deres øgede vægt vil medføre øget støj og øgede emissioner. Endelig må man forvente mere krydsende trafik i bygennemfarter, hvilket i kombination med modulvogntogets større bremselængde kan have negativ effekt på trafiksikkerheden. Antallet af vejtilslutninger på strækningen via rute 535 er mindre end for rute 29 Det samlede antal vejtilslutninger på rute 535 er opgjort til ca. 38 sideveje / overkørsler, hvorimod rute 29 har ca. 60 sideveje / overkørsler. Flere kryds på kommunevejsdelen er kanaliserede Kanaliserede kryds muliggør et bedre trafikflow for de tunge modulvogntog, hvorimod de mange kryds uden kanalisering på rute 29 kan medføre nedsat fremkommelighed, idet modulvogntog accelererer langsommere end andre køretøjer efter nedbremsning på grund af deres vægt. En stor del af strækningen via rute 535 tilbagelægges på motorvej Motorveje er generelt sikre veje, hvor uheldsfrekvensen er lav, og hvor andre trafikanter nemt kan overhale, hvilket vurderes at være en fordel for både trafiksikkerhed og fremkommelighed. Lavere uheldsfrekvens via rute 535 Begge strækninger synes ikke at have konkrete trafiksikkerhedsmæssige problemer, der vil forværres af en ombygning til modulvogntog. Uheldsfrekvensen på rute 535 / E45 er dog lavere end for strækningen via rute 29. Bedre cyklistforhold via rute 535 Cyklister har enten cykelsti eller alternativ mulighed (gennem Haverslev) på rute 535, hvorimod cyklister på rute 29 mellem E45 og Stenild ikke har nogen cykelfaciliteter eller oplagte alternative ruter. Identiske tilslutningsanlæg ved motorvejen Tilslutningsanlæggene ved motorvejstilslutning nr. 33 og 34 er stort set identiske og vurderes ikke at udgøre nogen forskel i forhold til de to strækningers egnethed. Side 24 af 27

25 Større sporbredde / belagt bredde på rute 535 Sporbredden og den belagte bredde er på rute 535 generelt lidt større end for rute 29. Selvom kravet til fritrumsprofil for MVT ikke er større end for andre lastbiler, vurderes en større belagt bredde at være en fordel, eksempelvis i forbindelse med overhaling af et modulvogntog, eller hvis et modulvogntog fx skal passere en knallert 45. Endelig vurderes strækningen via rute 535 at være hensigtsmæssig i forhold til planlagt omlæsningsplads for modulvogntog samt omfartsvej syd om Aars, idet omlæsningspladsen tænkes placeret i forbindelse med rute 535 øst for Aars. Side 25 af 27

26 BILAG 1: EVALUERING AF FORSØG MED MODULVOGNTOG DANSKE ERFARINGER, OPSUMMERING I evalueringsrapporten for modulvogntogsordningen opsummeres en række forhold omkring kørsel med modulvogntog. Konklusionerne indenfor trafiksikkerhed og fremkommelighed er kort opsummeret nedenfor. Trafikafvikling og vejslid For selve kørslen med modulvogntog gælder, at de er lidt længere om at komme igennem kryds end andre lastbiler, hvilket kan have betydning for trafikafviklingen. Det skyldes at modulvogntog generelt accelerer lidt langsommere end andre lastvogne. Evalueringen viser desuden at man ikke kan konkludere noget entydigt om, hvorvidt modulvogntog forkorter eller forlænger levetiden på slidlag. Umiddelbart ser indførelsen af modulvogntog dog ikke ud til at have nogen væsentlig betydning for vejsliddet. På strækninger der ombygges til kørsel med modulvogntog kan der dog være afledte driftsomkostninger. Andre trafikanters opfattelse af modulvogntog I forbindelse med evaluering af forsøget med modulvogntog er der gennemført en Megafon-undersøgelse samt interviews med andre trafikanter. Undersøgelsen viste bl.a. at: - Cyklister føler sig mere utrygge end ved andre lastvogne (dog havde kun få adspurgte havde set et modulvogntog) - Bilister opfatter ikke modulvogntog som mere farlige - Der var enighed om at modulvogntog ikke skal køre på alle veje - 10 % finder at modulvogntog skal være forbudt i DK - 60 % har ikke savnet information om modulvogntog - 60 % og 75 % mener at der er hhv. trafiksikkerheds- og miljømæssige gevinster ved anvendelse af modulvogntog For chaufførernes vedkommende gælder, at mindre end halvdelen af de adspurgte chauffører havde modtaget særlig træning til kørsel med modulvogntog. Samtidig viser undersøgelsen dog at modulvogntog fortrinsvis køres af erfarne chauffører. De fleste adspurgte chauffører havde således mellem 10 og 20 års erfaring. Modulvogntog og trafiksikkerhed Evalueringsperioden for modulvogntog er vurderet i forhold til referenceperioden for trafiksikkerhed, hvor man normalt opererer med 5-års perioder. Uheldstallene er herefter omregnet til uheld pr. år. Generelt er det samlede uheldstal faldet i forsøgsperioden, sammenlignet med referenceperioden. Ser man alene på modulvogntogsvejnettet er uheldstallet dog kun faldet med 25 %, hvorimod uheldstallet for samtlige uheld i landzone er faldet med 32 %. Side 26 af 27

27 En analyse af de steder der er ombygget for kørsel med modulvogntog viser, at antal uheld i ombyggede kryds er faldet med 37 %, mens antallet af uheld i samtlige kryds er faldet med 44 %. For de ombyggede kryds er uheldstallet altså ikke faldet lige så meget som i øvrige kryds, samlet set. Uheldsfrekvens Hvis modulvogntog havde samme uheldsfrekvens som andre lastvogne, skulle der have været 16 uheld med modulvogntog i perioden Der er dog kun registreret 4 uheld, hvoraf de 2 uheld med stor sandsynlighed er fejlregistrerede, idet der ud fra uheldsteksten var tale om specialtransporter. Det tyder på, at politiet endnu ikke er helt fortrolige med, hvordan denne biltype skal registreres i uheldsstatistikken. Det kan derfor ikke afvises, at der er sket uheld med modulvogntog, som er registreret som almindelige lastbiler eller specialtransporter. Samtidig kendes uheldsfrekvensen for almindelige lastbiler på modulvogntogsnettet ikke, så en direkte sammenligning er ikke mulig. Generelt ser det ud til at trafiksikkerheden er forringet en smule på ombyggede lokaliteter, ligesom uheldstallet på hele modulvogntogsvejnettet ikke er faldet så meget som på det samlede vejnet. Evalueringsperioden på 2 år er dog også meget kort i forhold til en trafiksikkerhedsmæssig vurdering, og man kan på baggrund af denne korte periode ikke sige noget entydigt om påvirkning af trafiksikkerheden. Side 27 af 27