NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Transkript

1 Bilag KB pkt. 06_01 Redegørelse omhandlende kommunens lån i Schweizerfranc Bilag til ØU pkt. 3, den 16. august 2010 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Centralforvaltningen Borgmesterkontoret Sagsbehandler: Gert Stephan Nelth /gsn Sag 10/ Indledning Henover sommeren har den høje Schweizerfranckurs medført en massiv medieomtale i pressen, herunder Hvidovre Avis. Hovedbudskabet har været, at kommunerne taber på Schweizerfranckursen. Jf. kommunens lånestrategi er det imidlertid ikke sikkert, at der tabes på de nuværende lån; det kan først endeligt vurderes, når lånet er tilbagebetalt. Dette forhold vil der blive redegjort nærmere for i nærværende notat. Herudover vil der kortfattet blive givet et historisk rids af kommunens politiske beslutninger om optagelse af lån i fremmed valuta, og endelig vil der blive redegjort for, hvordan kommunen håndterer den aktuelle høje kurs på Schweizerfrancen (CHF). Fakta: Den aktuelle restgæld i CHF er 49 mio. Heraf udløber de 39 mio. CHF i 2015, og De 10 mio. CHF udløber i 2035 Den vægtede optagelseskurs er på 4,99 I DKR udgør CHF lånet 262 mio. kr. i aktuel dagskurs (5,36) Ud af den samlede låneportefølje udgør CHF lånet 72 procent 2. Hjemmelsgrundlaget Kommunen har i regulativ for økonomistyring ikke en nedskrevet procedure for, hvordan der optages lån. Låneoptagelser skal godkendes af kommunalbestyrelsen jf. styrelseslovens 41, og Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunens låntagning, jf. styrelseslovens 58; disse regler konkretiseres nærmere i 1

2 lånebekendtgørelsen. En beslutning om, hvordan lånet optages fx i fremmed valuta kræver ikke en kommunalbestyrelsesbeslutning. Igennem årene har praksis i kommunen været, at beslutning om optagelse af lån i fremmed valuta er et anliggende for Borgmesteren, kommunaldirektøren og Centralforvaltningen. 3. Valutalåneoptagelse i tilbageblik I forbindelse med udarbejdelse af det foreliggende notat har administrationen fundet anledning til at gå tilbage i gamle Økonomiudvalgs- og Kommunalbestyrelsesreferater med henblik på at få et billede af den politiske beslutningsproces ved låneoptagelser, hvor der efterfølgende er optaget lån i fremmed valuta. Hvidovre Kommune optog lån i CHF tilbage i Her vedtog en enig Kommunalbestyrelse at optage lån på 28 mio. kr. gennem Kommunekredit, og endvidere give det daværende Økonomisk Forvaltning bemyndigelse til at forhandle om at opnå det bedst mulige tilbud. Lånets hovedstol på de 28 mio. kr. blev optaget i 50 procent CHF og 50 procent DEM, hvilket borgmesteren efterfølgende blev orienteret om. Inden behandlingen i Kommunalbestyrelsen den 24. marts 1998 havde Økonomiudvalget den 16. marts 1998 også enstemmigt vedtaget Økonomisk Forvaltnings indstilling. Gruppe V og C tilsluttede sig med den bemærkning, at det var en forudsætning, at kommunen opnåede en højere forrentning. Hvidovre Kommune har også tidligere end 1998 optaget lån i udenlandsk valuta. I 1997 optog Kommunen lån hos Kommunekredit, som delvist blev optaget i DEM. Ved denne lejlighed tog Kommunalbestyrelsen specifikt stiling til lån i europæisk valuta. Det var dog ikke en enig Kommunalbestyrelse, som godkendte beslutningen om optagelse af lån, idet kun grupperne A, F og T stemte for. Gruppe V, C og Z stemte imod, fordi de var modstandere af, at der overhovedet skulle optages lån; men havde dog ingen bemærkninger til, at lånet blev optaget i europæisk valuta. Kommunens lån i CHF har været forelagt for Kommunalbestyrelsen ved senere lejligheder. På Kommunalbestyrelsesmødet den 26. november 2002 fremgik det af sagsfremstillingen, at kommunen har lån for ca. 250 mio. kr. i CHF og EURO. Punktet som omfattede en godkendelse af, at budgetterede afdrag vedrørende kommunens lån kunne overføres til kommende år, blev enstemmigt vedtaget. I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen på sit møde den 23. februar, at lån vedrørende 2009 blev optaget i CHF. Senest har Økonomiudvalget den 14. juni bemyndiget Økonomisk Sekretariat til 2

3 at foretage omlægninger af kommunens lån i CHF, hvis det måtte vurderes at være gunstigt for kommunen. Økonomisk Sekretariat udsender hver måned et Økonomisk Nyhedsbrev, som dels giver en status på det faktiske forbrug, likviditeten, positionerne i CHF samt en tekstdel, hvor vigtige samfundsøkonomiske tendenser bliver omtalt. I budgettiden er der ikke tradition for, at nyhedsbrevet udsendes, idet en række økonomiske oplysninger bliver kommunikeret til politikere og administration på anden vis. 4. Den aktuelle kursudvikling i CHF Der er primært to årsager til, at Schweizerfranckursen er høj. Det er finanskrisen og uroen omkring Euroen. Specielt Euroen har været svækket overfor CHF, fordi Eurolandene har problemer med at overholde konvergenskravene, det vil sige reglen om, hvor store de offentlige finanser må være i forhold til det pågældende lands BNP (Bruttonationalproduktet). Kort fortalt er der en tendens til, når der er finansiel uro, som nu i Eurolandene, at store kapitalforvaltere flytter penge til Schweiz. Denne flytning af penge øger efterspørgselen efter Schweizerfranc, og dermed stiger kursen. Det er en sådan trafik, der i øjeblikket sker, og det er den aktuelle forklaring på, at Schweizerfrancen er høj over for Euro og Kroner, fordi kroner samvarierer med kursen i Euro. Traditionelt har den Schweiziske Centralbank i perioder med stor efterspørgsel efter CHF, nedsat renterne med henblik på at gøre det mindre attraktivt for udenlandske kapitalforvaltere at placere likviditet i Schweiziske banker. Dette er også sket i denne omgang, idet den Schweiziske rente er sænket 1. Disse handlinger tyder på, ud fra en alt andet lige betragtning, at der er et ønske om at normalisere Schweizerfrancen overfor udlandet. På den anden side vurderes det hos de toneangivende finansanalytikere, at schweizerne formentlig ikke vil arbejde hårdt for at normalisere kursen overfor udlandet. Disse udsagn er ikke bekræftet af den Schweiziske Centralbank. Men er vurderingen rigtig, vil det betyde, at Schweizerfrancen bliver en flydende valuta, og kursen vil da afhænge af udbuddet og efterspørgselen. På den anden side kan det ikke udelukkes, at Schweizerfrancen normaliseres; det er der aktuelt noget der tyder på, idet euroen og kronen i den seneste tid er styrket overfor CHF. Schweizerfrancen er i økonomisprog det man kalder en volatil valuta. Det betyder, at kursen er påvirkelig og dermed kan svinge relativt meget. Ses der historisk på CHF-kursen er den meget høj, når der er 1 Omvendt gør rentesænkningerne det særdeles lukrativt at have lån i CHF, da lånene rentemæssigt bliver billigere. 3

4 uro i verden, hvilket bekræfter, at det er en flugtvaluta. De seneste eksempler herpå er ved uroen omkring euroen, finanskrisen, Golfkrigene, da IT-boblen braste etc.. Men billedet har altid været, at kursen efterfølgende normaliserer sig igen, fordi en høj Schweizerfranckurs har været ødelæggende for landets interne økonomi. Og fordi kapitalforvalterne på et tidspunkt trækker likviditeten hjem igen. Det øger udbuddet af CHF og dermed falder kursen. Placering af lån i CHF kan være risikobetonet, hvis man går efter hurtige og korte gevinster. Er lånene derimod baseret på en langsigtet strategi, vil afvikling af lån i CHF ofte være en god forretning, og dette vil forvaltningen gerne demonstrere nedenfor. 5. Den økonomiske opgørelse For at samle tråden op fra det foregående afsnit har kommunen anlagt en langsigtet lånestrategi i CHF. Det betyder, at der kan være perioder, hvor kursen er gunstig, hvorved der opnås en kursgevinst, og der kan være perioder, hvor kursen er høj, hvorved der opnås et kurstab, som p.t. ikke kan opvejes af rentefordelene. En af strategierne går blandt andet ud på, at der kun optages lån i CHF, når kursen vurderes at være høj. Kommunens vægtede optagelseskurs er 4,99. Denne kurs har ligget markant over de aktuelle tidligere spotkurser, hvorved der er opnået betydelige kursgevinster ved afdrags- og rentebetalinger. Det har på den anden side også betydet, at i de perioder, hvor CHF kursen har været lav, og kommunen skulle optage lån, er disse lån blevet optaget i danske kroner, som er markant dyrere lån. Det har blot ikke været gunstigt, ud fra den langsigtede lånestrategi, at optage lån i CHF, fordi en meget lav CHF kurs ofte vil være tabsgivende på det lange sigt. Den samlede kursgevinst i perioden 2006 til 2010 er opgjort til 5,9 mio. kr. Den anden del af lånestrategien er renteoptimering. Optagelse af lån i CHF er billigt, fordi Schweiziske banker har rigelig kapital. Det faktum har kommunen nydt godt af. Aktuelt har rentespændet overfor kroner ligget i intervallet 0,8 2,0 procentpoint. Og det har givet kommunen større rentebesparelser end hvis lånet var optaget i danske kroner. Den samlede rentebesparelse i perioden 1998 til 2009 er netto beregnet til 36,9 mio. kr.. Den samlede gevinst i perioden 1998 indtil dato er beregnet til 42,8 mio. kr. Det interessante er om kursen fortsætter med at være høj. Det er der ingen der kan sige noget sikkert om, men forudsættes samme 4

5 kurssystematik, som i tidligere perioder, vil kursen normalisere sig igen, det vil sige falde markant. Nedenfor vises der en beregning, som viser, hvad kursen skal være, før vi sætter hele den økonomiske gevinst over styr. Beregningen forudsætter, at hele lånet straksindfries. Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på et par beregningsforudsætninger. Der er dokumentation for rentegevinsten og nettokursgevinsterne i perioden 2006 til Der kan findes dokumentation for perioden 1998 til 2006, men det er forbundet med et meget stort resurseforbrug. Derfor vil der for perioden 1998 til 2006, hvad angår renterne, ligge en gennemsnitsbetragtning 2 som grundlag for renterne i den nævnte periode. Den anden forudsætning er, at der ikke tages højde for nettokursgevinsten i perioden 1998 til Da der ikke er fuldstændighed i beregningsmaterialet for perioden 1998 til 2006, har forvaltningen valgt at vise to kursberegninger, hvor begge kurser er udtryk for hvornår de optjente kursgevinster er tabt. Forskellen i beregning A og B relaterer sig alene til forudsætningerne for renteberegningen og kursgevinstopgørelsen for perioden 1998 til Beregning A: Opgørelse af maksimal kurs inden gevinst sættes over styr for perioden 2006 til Rentegevinst: CIBOR 3 mdr. holdt op mod LIBOR 3 mdr. i alt 14,6 mio. kr. Kursgevinst 5,9 mio. kr. Samlet gevinst på fire år 20,5 mio. kr. Indfrielseskurs ved straksindfrielse 5,4893 Kommentar: i denne beregning ses der bort fra de tidligere års gevinster. Skulle lånet indfries fuldt ud, vil en kurs på 5,4893 medføre, at kommunen hverken har tjent eller tabt penge. Er kursen højere, vil det samlede lån være et tab, og er kursen lavere, vil der være en fortjeneste. Beregning B: Opgørelse af den maksimale kurs inden den optjente gevinst sættes over styr for perioden 1998 til Renteberegningsforudsætningerne er de samme som ovenfor. For perioden 1998 til 2006 er der kalkuleret med en gennemsnitlig beregning på baggrund af de optjente renter i 2 Gennemsnitsbetragtningen er beregnet ud fra renteindtægterne i perioden 2006 til

6 perioden 2006 til Den samlede rentegevinst er herefter beregnet til 36,9 mio. kr. Kursen er vanskeligere at kalkulere, idet den er meget volatil. Og det vil være forbundet med et stort detektivarbejde at foretage denne beregning. Derfor indregnes kun perioden 2006 til 2010, hvor der foreligger dokumentation. Nettokursgevinsten for denne periode er på 5,9 mio. kr. jf. beregning A. Samlet gevinst er 42,8 mio. kr. Indfrielseskurs ved straksindfrielse 5,8621 Forvaltningen anbefaler, at beregning B anvendes, idet den medtager hele perioden, nemlig fra 1998 til Der ligger en beregningsusikkerhed i forhold til renteopgørelsen og kursgevinsterne for perioden 1998 til Det er vurderingen, at den økonomiske gevinst ved CHF lånets løbetid overstiger den beregnede gevinst på 42,8 mio. kr. 5.1 Delkonklusion CHF kursen er i øjeblikket høj, men vurderingen er, at det vil være rationelt at følge udviklingen et stykke tid med henblik på at konstatere, om kursen atter normaliseres. Straksindfries lånet i dag, ved den aktuelle dagskurs 5,50 (den 12.08), vil tabet ved straksindfrielse være 25 mio. kr., og kommunen vil netto have en gevinst på 18 mio. kr Derivater Derivater er en fællesbetegnelse for en række forskellige finansielle instrumenter, hvor Swaps 4 er de mest benyttede. Kommunen har indgået swapforretninger med henblik på at stabilisere en kursudvikling eller omlægge variable renter til fast rente. Kommunen har anvendt swaps i forbindelse med CHF-lånet. Gevinster eller tab ved swapforretninger i relation til CHF-lånene er indregnet i rente- og kursgevinstberegningerne. Der er ikke anvendt swaps eller andre derivatprodukter 5 i de senere år. 3 Nettofortjenesten på de 18 mio. kr. fremkommer ved at fratrække tabet ved straksindfrielse på de 25 mio. kr. fra den akkumulerede gevinst jf. beregning B på 42,8 mio. kr. (afrundet til 43 mio. kr.) 4 Swap betyder at bytte. Finansielt bytter man rentesatser eller valutakurser med en modpart. 5 Derivater er en fællesbetegnelse for en række forskellige finansielle instrumenter, hvor swaps er det mest anvendte instrument. 6

7 Derivater indgår i administrationens overvejelser om sikring af valuta og rentesatser, og viser det sig gunstigt at foretage risikoafdækning vil disse blive foretaget, oftest ved hjælp af Swaps. 7. Lånepolitik Kommunen har i dag ikke en nedskrevet lånepolitik. I forbindelse med revisionen af regulativ for økonomistyring vil der som supplement hertil blive udarbejdet nogle retningslinjer for låneoptagelser. Fx kan det overvejes, om der er behov for at sætte et loft over, hvor meget valutalån må udgøre af den samlede låneportefølje etc.. 8. Forvaltning af kommunens lån Når en kommune er eksponeret i fremmed valuta, er det naturligvis vigtigt, at der er aftalt klare spilleregler for, hvordan forvaltningen kan agere. Hvis det politisk ønskes, at kommunen fortsat skal have valutalån i sin låneportefølje, er det vigtigt, at disse kan forvaltes, således at der kan opnås størst mulig økonomisk gevinst. Og det vil sige, at forvaltningen fortsat får mandat til at handle uden forudgående politisk forelæggelse, men efterfølgende orientering til Økonomiudvalget. Det er ligeledes en forudsætning, at Økonomiudvalget er bevidst om, at det kan være forbundet med risici, at være eksponeret i fremmed valuta. 9. Afrunding Schweizerfranclån udgør i dag broderparten af kommunens låneporteføjle. Igennem årene har lånene givet et væsentlig højere afkast end et traditionelt dansk forrentet lån. Schweizerfranclånet har derfor bidraget til en positiv kasseopbygning. Et Schweizerfranclån skal ikke vurderes i en periode, hvor kursen er stigende, men vurderes i lånets samlede løbetid. Det er først ved udløb den reelle fortjeneste kan gøres op. Dog opgøres den løbende fortjeneste, så en eventuel exitstrategi kan iværksættes. Den aktuelle kursudvikling i CHF en er bekymrende, men giver ikke anledning til at forlade Schweizerfrancen, idet det er vurderingen, at kursen atter vil falde til en ligevægtskurs omkring 4.80 eller 5,00. 7

8 10. Anbefalinger Følgende anbefales Økonomiudvalget, - at kommunen ikke indfrier Schweizerfranclånet. Men udviklingen i kursen følges tæt, med henblik på løbende at vurdere om lånet helt eller delvist skal indfries. - At der udarbejdes en lånepolitik, som er retningsgivende for forvaltningens arbejde med lån herunder lån i fremmed valuta. - at det meddelte mandat fra Økonomiudvalgsmødet den 14. juni 2010 fastholdes 6, indtil der foreligger en godkendt lånepolitik. 6 Økonomiudvalgssagen fra den 14. juni d.å. pkt. 6, hedder, bemyndigelse til eventuel omlægning af lån i CHF, 8