Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering
|
|
- Sten Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering
2 Mød Inge Bech Hansen Lene Fogh Karlsbjerg Louise Bloch Kærby Karina Ruby Signe Ergoterapeuter er 100 procent skolet i at se det hele menneske med dets fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Så jeg er også opmærksom på, hvordan fritidslivet og det personlige liv ser ud. Har borgerne for eksempel et netværk, eller er de ensomme? Annette Sandvig, fastholdelsesergoterapeut Annette Sandvig 2 / Ergoterapeutforeningen
3 Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering Depression, angst, skizofreni og misbrug er blandt de seks sygdomme, der oftest sender danskerne ud af arbejdsmarkedet, mens de fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive personer er lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og artrose. Der er nu og vil fremadrettet være flere borgere med komplekse (sammensætninger af) udfordringer både fysiske, psykiske og sociale på jobcentrene. Mange borgere med komplekse problemstillinger er kendetegnet ved, at de har brug for (rehabiliterings)forløb med et længerevarende udviklingsperspektiv. Ergoterapeuter arbejder systematisk med målsætning på baggrund af en grundig udredning af borgeren og i et tæt samarbejde med borgeren. Målene sættes med både et kort og et lang sigte. Faggruppen er uddannet til at analysere og beskrive borgerens ressourcer med fokus på både de fysiske, psykiske og sociale aspekter. Ergoterapeuters beskrivelse af borgerens ressourcer afstemmes med borgerens egne oplevelser og forventninger, også når det gælder afklaring og inklusion af de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Analyser og beskrivelser af borgerens ressourcer vil være et godt supplement til det arbejde, der allerede udføres i både jobcentre og kommunale rehabiliteringsteam. Ergoterapeuter kan, ud over analyser og beskrivelser, bidrage med systematisk målsætning og individuelt tilrettelagte handlingsplaner, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers hverdag både hjemme og på arbejdet. Faggruppen kan gå i dialog med borgeren om vaner, vilje, interesser, relationer, roller og tilgængelighed, og kan via disse samtaler motivere til forandring af hverdagen og tilpasning af omgivelserne. På den måde øges tilgængeligheden for den enkelte i at blive fastholdt eller komme tilbage på arbejdsmarkede. Reformerne af førtidspensions- og fleksjobordningerne har betydet, at der på jobcentre og i de kommunale beskæftigelsesforvaltninger er et voksende behov for medarbejdere, som har kompetencer i forhold til borgere med komplekse problemstillinger og særlige behov. Som et led i reformerne, er der nu også lovkrav om, at kommunerne skal have ansat medarbejdere med kompetencer i forhold til borgernes sundhedsmæssige udfordringer. Det kan være ergoterapeuter. Ergoterapeutforeningen har i efteråret 2015 lave en rundspørge til alle landets jobcentre. Den viser, at i oktober 2015 har 29 jobcentre ansat ergoterapeuter, mens 24 jobcentre, der ikke har ansat ergoterapeuter på jobcenteret, henter ergoterapeutiske kompetencer andet sted fra. Ergoterapeuter er ikke en stor faggruppe på jobcentrene, men over halvdelen af landets jobcentre bruger allerede ergoterapeuters kompetencer. Ergoterapeutforeningen anbefaler derfor, at kommunerne ansætter flere ergoterapeuter ind i arbejdet med arbejdsrettet rehabilitering af borgere med komplekse problemstillinger og særligt udsatte borgere, Målet er, at flest mulige borgere får mulighed for at bidrage til samfundet via arbejde på hel- eller deltid og med udgangspunkt i de nødvendige kompensatoriske tiltag, som fx hjælpemidler og mentor-støtte. Ergoterapeutforeningen 2015 Ergoterapeutforeningen / 3
4 Arbejdsrehabilitering Inges forløb beskriver rigtig fint, hvordan TRIV-faktorerne er afgørende... Lene Fogh Karlsbjerg, ergoterapeut Tilgængelighed er det vigtigste I januar i år fik Inge Bech Hansen amputeret sit ene ben. Før hun igen kunne genoptage arbejdet, skulle tilgængeligheden på arbejdspladsen ændres, så den blev kørestolsegnet. Ergoterapeut Lene Fogh Karlsbjerg fra jobcentret i Vejle stod for indretningen, og i dag er Inge Bech Hansen tilbage på jobbet i samme antal timer som før. Efter få måneder som kørestolsbruger er Inge Bech Hansen klar til næste skridt. Hun fik i januar amputeret sit ene ben fra under knæet og er nu i gang med at afprøve en benprotese, så hun fremover kan lade kørestolen stå. Men mangeårig leddegigt har også sat sine spor, så hvornår kørestolen kan blive fortid for Inge Bech Hansen er endnu for tidligt at sige. Siden januar har jeg været under intensiv genoptræning, og den protese, jeg lige har fået lavet afstøbning til, vil jeg selvfølgelig meget gerne lære at gå med. Men indtil videre sidder jeg i en kørestol, når jeg er på jobbet, og det er ergoterapeutens indsats, der har hjulpet mig hurtigt tilbage, siger Inge Bech Hansen. Tilgængeligheden var ergoterapeut Lene Fogh Karlsbjergs store indsatsområde, da hun skulle hjælpe Inge Bech H ansen igennem sygeperioden og ud på arbejdsmarkedet igen. Den 52-årige sekretariatsmedarbejder i Organistforeningen fik mulighed for at arbejde i nye lokaler i hjembyen Vejle i stedet for at køre til Billund, hvor hun havde arbejdet hidtil. Så da hun tre måneder efter sygemeldingen begyndte på deltid, havde ergoterapeut Lene Fogh Karlsbjerg været ude i de nye lokaler sammen med Inge Bech Hansen for at få gjort dem klar, så de blev kørestolsvenlige. Inges nye arbejdsplads ligger i stueetagen, men der var stadig problemer med tilgængeligheden. Blandt andet skulle der sættes dørtrinsram- 4 / Ergoterapeutforeningen
5 Inge Bech Hansen l Inge er efter en sygemelding tilbage på sit job som sekretariatsmedarbejder 30 timer om ugen. Hun har fået sit ben amputeret fra under knæet. Det er hensigten, at hun skal have en benprotese, så hun fremover kan lade kørestolen stå. Men mangeårig leddegigt har sat sine spor, så hvornår kørestolen kan blive fortid, er endnu for tidligt at sige. Inges arbejdsplads er tilpasset, så hun kan færdes rundt i kørestolen og igen udføre sit arbejde. Ergoterapeutforeningen / 5
6 Arbejdsrehabilitering per op flere steder, og det var også nødvendigt at iværksætte automatisk døråbning samt ændre en række andre detaljer i ejendommen. Både på grund af kørestolen, men også fordi Inge skal skåne sine hænder og arme, som er plaget af gigten, siger Lene Fogh Karlsbjerg. TRIV som værktøj Ergoterapeutforeningen har skabt konceptet TRIV-faktorerne, som har fokus på, hvad der er vigtigt, for at mennesker med funktionsbegrænsninger, handicap eller sygdom kan have en aktiv hverdag. T et i TRIV står netop for tilgængelighed. R står for relationer og roller. I står for interesser, og V står for vaner og vilje. Faktorerne er pejlemærker for ergoterapeuter, når de skal vurdere borgernes ressourcer og de omstændigheder, de er sat i ved en sygemelding. Inges forløb beskriver rigtig fint, hvordan TRIV-faktorerne er afgørende for, at mennesker med for eksempel et handicap efter en sygemelding kan komme tilbage og deltage aktivt på arbejdspladsen. Tilgængeligheden var en forudsætning for, at hun kunne varetage jobbet. Og den gode relation, Inge har til sin arbejdsgiver, som har været meget indstillet på at fastholde hende, understreger, hvor vigtigt samspillet med andre er. Inges interesse for arbejdet er kolossal. Hun er god til at bide smerten i sig og yde en stærk arbejdsindsats. Og endelig er hendes vaner og vilje et udtryk for, hvad hun tror på, og hvordan hun agerer i hverdagen, siger Lene Fogh Karlsbjerg. Da hun skulle sætte arbejdsrehabiliteringen i gang, var TRIV-faktorerne altså værktøjet, som Lene Fogh Karlsbjerg brugte til at vurdere Inge Bech Hansens ressourcer, og hvor ergoterapeuten skulle sætte sin indsats ind. I mine coachende samtaler med Inge så jeg på, hvor hendes motivation var, så jeg kunne forstærke den. Efter hun begyndte på deltid i april, havde vi nogle snakke over telefonen, hvor jeg tog temperaturen på hendes vilje. Her lyttede jeg til, hvordan hun tacklede at komme rundt i de nye lokaler, for at finde ud af om noget skulle ændres, siger Lene Fogh Karlsbjerg. Selv om Inges håndtering af sin situation ifølge ergoterapeuten har været sund og stærk, og hendes ressourcer undervejs har været store, har det været vigtigt for Inge, at Lene Fogh Karlsbjerg havde overblikket til at gøre rehabiliteringen så hurtig og smertefri som mulig. Effektiv hjælp Før jeg begyndte på deltid, mødtes vi i de nye arbejdslokaler en formiddag, og inden vi gik derfra et par timer efter, havde hun taget kontakt til udlejer, arbejdsgiver og elektriker for at sætte dem ind i, hvad der skulle laves om. Hun havde et blik for alle de store og små detaljer, der skulle ændres, så jeg kunne komme rundt, og hun var meget effektiv med at få det ordnet. Det betød rigtig meget, fordi det fjernede den usikkerhed, jeg havde, siger Inge Bech Hansen. Den 1. juli kom hun tilbage på jobbet i 30 timer om ugen. Det samme antal, som hun havde, før hun fik amputeret sit ben. Forhåbentlig kan hun snart slippe kørestolen og nøjes med at bruge en ergonomisk korrekt kontorstol. Og hun har en aftale om at tage fat i ergoterapeuten igen, hvis der den kommende tid dukker nye udfordringer op. Hvis der fremadrettet er praktiske ting, der skal ordnes på arbejdspladsen, og jeg skal have nye hjælpemidler, ved jeg, at Lene er klar til at gøre det, der skal til, for at tingene er i orden, siger Inge Bech Hansen. Ergoterapeuten l Lene Fogh Karlsbjerg, ergoterapeut på jobcentret i Vejle. Lene har haft ansvaret for Inge Bech Hansens arbejdsrehabilitering tilbage på arbejdsmarkedet. Hun har benyttet TRIV-faktorer som værktøj til at vurdere Inges ressourcer, og hvor hun som fagperson skulle sætte sin indsats ind. Lene har gennem samtaler med Inge vurderet, hvordan hun tacklede at komme rundt på arbejdspladsen, og Lene har lyttet til Inges tanker om egen formåen. Lene har gjort arbejdspladsen tilgængelig, så den kan rumme en medarbejder med særlige behov. Som ergoterapeut har hun haft overblikket over rehabiliteringsforløbet og vurderet, hvilke hjælpemidler der er nødvendige for, at Inge kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet. 6 / Ergoterapeutforeningen
7 Ergoterapeutisk intervention Ergoterapeuter er oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene i relation til arbejdsfastholdelse, tilbagevenden til arbejde eller arbejdsrehabilitering. Egoterapeuter arbejder systematisk med målsætning på baggrund af grundig udredning, hvor det er en ergoterapeutisk spidskompetence at fokusere på den enkelte borgers muligheder og ressourcer. En stor andel af den ergoterapeutiske grunduddannelse, der har en længde på 3 ½ år, fokuserer på psykiatri og udvikling blandt udsatte borgere, men også kernekompetencer inden for ergonomi og hjælpemiddelformidling giver ergoterapeuter en unik kompetenceprofil i forhold til opgaven med arbejdsrehabilitering. Derfor kan ergoterapeuter med fordel indgå i udarbejdelsen af vurderingen af arbejdsevne og igangsætte arbejdsrehabilitering ud fra standardiserede undersøgelsesredskaber. Ergoterapeuter har grundlæggende viden og kompetencer i forhold til at analysere den langtidssyges funktionsniveau og aktivitetsformåen i den samlede livssituation. Når disse kompetencer samtidig kombineres med erfaringer inden for ergonomi og rehabilitering udgør ergoterapeuter oplagte samarbejdspartnere på jobcentre, i rehabiliteringsteams og i forbindelse med ressourceforløb. Funktionsvurdering ved sygefravær, rehabilitering og førtidspension er en vurdering af misforholdet mellem arbejdstagerens personlige forudsætninger og de opgavekrav, som arbejdet stiller. Ergoterapeuter sætter aktivitet, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfremme i fokus i en klientcentreret praksis. Fremme af aktivitet sætter borgerne i stand til at vælge, tilrettelægge og udføre de aktiviteter, de finder nyttige eller meningsfulde i deres egne omgivelser. Midler og muligheder for involvering i egen problemløsning opnås bl.a. gennem støtte, vejledning, træning og undervisning. De ergoterapeutiske arbejdsprocesser er målrettet: 1 Vejledning af og sparring med kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere 1 Vurdering af arbejdsmiljøkrav 1 Indretning af arbejdsplads ud fra en ergonomisk tilgang 1 Vejledning af arbejdsgiver vedr. omkostninger i forbindelse med eventuelle arbejdspladsændringer 1 Ansøgning og bevilling, samt vejledning og afprøvning af hjælpemidler og arbejdsredskaber 1 Beskrivelse af borgers funktionsniveau og skånebehov 1 Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger 1 Sundhedsfremmende tiltag Sygdomsbilledet i Danmark Sundhedsstyrelsen har i september 2015 offentliggjort rapporten Sygdomsbyrden i Danmark om, hvordan 21 udvalgte sygdomme belaster samfundet og den enkelte. Kort fortalt viser rapporten en lang række sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren, førtidspensioner, sygedage, sundhedsøkonomi og produktionstab belyst for 21 udvalgte sygdomme. Rapporten viser følgende om sammenhæng mellem sygdomme og fravær fra arbejdsmarkedet: 1 Lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og artrose er de fire hyppigste årsager til sygedage blandt erhvervsaktive personer. Disse fire sygdomme er årligt årsag til 3,3-5,5 mio. sygedage 1 Lænderygsmerter er den mest udbredte sygdom i Danmark, idet personer lever med lænderygsmerter 1 Angst er klart den betydeligste årsag til førtidspensioner med godt årlige nytilkendelser 1 De fem sygdomme med størst omkostninger ved produktionstab er angst, skizofreni, lænderygsmerter, misbrug og depression. Disse fem sygdomme er årligt årsag til omkostninger ved tabt produktion på mio. kr. hver. Produktionstabet er opgjort som omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død. UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED VED SDU. Ergoterapeutforeningen / 7
8 Arbejdsrehabilitering I gang efter en diskusprolaps Louise Bloch Kærby blev sygemeldt med rygsmerter fra en diskusprolaps i august Hun blev henvist til RegionsRygCentret i Silkeborg, hvor ergoterapeut Karina Ruby koordinerede arbejdsrehabiliteringen. Tre måneder senere begyndte Louise Bloch Kærby på deltid, og hun arbejder nu igen 30 timer om ugen. 8 / Ergoterapeutforeningen
9 Louise Bloch Kærby l Louise havde været sygemeldt med rygsmerter fra en diskusprolaps. Under sin sygemelding havde Louise Bloch Kærby tilknyttet en ergoterapeut som bindeled mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. Formålet var at få Louise rehabiliteret til at vende tilbage til arbejdet med de hjælpemidler til rådighed, som hun grundet sine rygsmerter havde brug for i det daglige arbejde som børnehavepædagog. Hun er nu tilbage på deltid i sit pædagogjob i en børnehave efter en tre måneder lang sygemelding. Ergoterapeutforeningen / 9
10 Arbejdsrehabilitering Ergoterapeuten l Karina Ruby, ergoterapeut på RegionsRygCentret, Forskningsenhed for Sygemeldte i Silkeborg. Hendes opgave som ergoterapeut er at binde det helbredsmæssige sammen med det beskæftigelsesmæssige for den sygemeldte borger. Karina Ruby analyserede Louises sygdomsforløb og vurderede, hvordan arbejdspladsen kunne indrettes, så Louise igen kunne komme tilbage på jobbet i det tempo, genoptræningen tillod det. Som ergoterapeut deltog Karina i samtaler med arbejdsgiveren, sagsbehandleren fra kommunen og Louise. Da Karina var tovholder på det individuelt tilrettelagte patientforløb og dagligt er tæt på både speciallæge og fysioterapeut, var det naturligt, at hun også fungerede som bindeled til de andre fagligheder, der var inde over Louises sygemelding. Da jeg blev sygemeldt, kunne jeg hverken gå eller stå. En måned efter blev jeg sendt til rygcentret, hvor jeg mødte Karina. Og for første gang oplevede jeg, at der var én, der for alvor spurgte ind til mine smerter. Hun tog sig tid til at samle hele min sygehistorie med ryggen, som havde stået på i årevis. Da jeg gik derfra tænkte jeg, at nu var jeg blevet hørt, siger Louise Bloch Kærby, som i dag er tilbage som pædagog i en børnehave. Ergoterapeut Karina Ruby er ansat på Regionshospitalet Silkeborg i RegionsRygcentret i afdelingen Forskningsenhed for Sygemeldte, som yder en tværfaglig indsats for sygemeldte rygpatienter. Hun blev koordinator for Louise Bloch Kærby og var bindeleddet imellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, som har et nært samarbejde på beskæftigelsesområdet. Min opgave som ergoterapeut er at binde det helbredsmæssige sammen med det beskæftigelsesmæssige for den sygemeldte borger. Jeg analyserede Louises sygdomsforløb og så på, hvordan hendes arbejdsplads kunne indrettes, så hun kunne komme tilbage på jobbet, i det tempo genoptræningen tillod det, siger Karina Ruby. Råd til at lette hverdagen Da Louise Bloch Kærby tre måneder efter sygemeldingen var klar til at begynde på deltid i første omgang seks timer om ugen tilbød ergoterapeuten at komme ud i børnehaven, hvor Louise Bloch Kærby arbejder. Sammen skulle de finde ud af, hvilke hjælpemidler der skulle anskaffes, og hvilke rutiner den 40-årige pædagog skulle ændre på for at skåne ryggen så meget som muligt. Jeg observerede blandt andet, hvordan hun sad, når hun skulle hjælpe børnene med at få flyverdragten på, hvordan hun arbejdede med dem ude på legepladsen, og hvilke opgaver hun måtte sige fra overfor, siger Karina Ruby. Og besøget kastede en række råd af sig, som Louise Bloch Kærby hurtigt kunne bruge til at lette hverdagen med mange små aktive unger omkring sig. Det var de helt lavpraktiske ting, Karina havde et godt blik for. Som at få børnene op at stå på bænken, når jeg skulle binde deres snørebånd, og at få hjulpet dem hensigtsmæssigt ned fra legetårnet. Det betyder meget, når man har ondt, så det var nemt for mig at tage rådene til mig, siger Louise Bloch Kærby. Mindst lige så vigtigt ved besøget var den stol, som Karina Ruby foreslog pædagogen at bruge på arbejdspladsen. En stol, som kommunen efterfølgende bevilgede som et fastholdelsestiltag. Hvis ikke den stol var der, kunne jeg ikke arbejde. Det er alfa omega, at jeg har en ergonomisk korrekt stol med et stærkt, blødt sæde, som kan indstilles på flere måder. For jeg har stadig smerter, men som det ser ud lige nu, får vi det til at fungere ved hjælp af Karinas råd, forklarer Louise Bloch Kærby. De følgende måneder tog ergoterapeut Karina Ruby flere samtaler med Louise Bloch Kærby for at støtte op om genoptræningen og vejlede hende i, hvor hurtigt hun kunne lægge flere timer på sin arbejdsuge. Realistiske mål Nogle gange skulle jeg få Louise til at holde igen, andre gange skulle jeg presse lidt på. Oftest kunne hun lægge to timer mere til timetallet hver fjortende dag. Men generelt er det svært for en sygemeldt borger selv at have overblikket over træningen og vide, hvornår man er klar til at arbejde flere timer uden at risikere tilbagefald, siger Karina Ruby. Derudover var hun med til rundbordssamtaler med arbejdsgiveren, sagsbehandleren fra kommunen og Louise Bloch Kærby selv. Da hun var tovholder på det individuelt tilrettelagte patientforløb og dagligt er tæt på både speciallæge og fysioterapeut, var det naturligt, at Karina Ruby gav sine vurderinger videre til de andre parter. En arbejdsgiver og en sagsbehandler kan selvfølgelig være i tvivl om, hvad der er bedst for Louise. Så jeg kunne forklare, at det var realistisk, at hun kunne komme tilbage i arbejde, selvom hun måske på det tidspunkt havde stærke smerter. Og forklare, at hun derfor ikke behøvede omskoling indtil videre. Louise Bloch Kærby var glad for, at hun valgte at tage ergoterapeuten med til samtalen som bisidder. Ikke i tvivl om indsatsen Selvom jeg havde min leders opbakning, er der jo regler, der skal overholdes. Jeg kunne have valgt at tage en med fra min fagforening. Men vedkommende ville ikke vide, hvor endepunktet for min sygemelding var, siger Louise Bloch Kærby. Så selvom hun i sin tid undrede sig over, hvad en ergoterapeut kunne bruges til, da hun første gang mødte Karina Ruby, er hun i dag ikke i tvivl om betydningen af indsatsen. Jeg er virkelig glad for at have haft Karina som koordinator, fordi hun har haft det store overblik. Og jeg har også snakket med hende om, hvordan familielivet blev påvirket af mine rygproblemer. Det betyder, at jeg undervejs har haft et liv, der har fungeret, uden at jeg skulle bruge masser af kræfter på dårlig samvittighed over for familie og arbejdsgiver. Jeg arbejder igen 30 timer om ugen. Det kunne jeg ikke, hvis ikke Karina havde været der til at holde styr på processen, siger Louise Bloch Kærby. 10 / Ergoterapeutforeningen
11 Redskaber AWP og AWC I Sverige har ergoterapeut og forsker Jan Sandquist udviklet redskaberne AWP og AWC til vurdering af arbejdsevne og analyse af, hvilke færdigheder det kræver at udføre en arbejdsopgave. De danske ergoterapeuter Susanne Rosenkvist og Anne Gram har oversat både AWP og AWC fra svensk til dansk. Redskaberne er dog ikke blevet valideret i dansk kontekst, men der forhandles i øjeblikket med Jan Sandqvist, om de danske oversættelser af redskaberne kan blive tilgængelige på SPETSA portalen, der findes på spetsa.se AWP Assessment of Work Performance Vurdering af personens færdigheder inden for tre områder i forhold til udførelse af en arbejdsopgave: 1 Motoriske færdigheder 1 Procesfærdigheder 1 Kommunikations- og interaktionsfærdigheder AWC Assessment of Work Characteristics Formålet er at beskrive en arbejdsopgaves karakteristika og de færdigheder, der kræves for at udføre den effektivt og hensigtsmæssigt. Færdighedsbegreberne er de samme som i AWP, så de to redskaber supplerer hinanden, men AWC har fokus på arbejdsopgaven og ikke individet. WEIS og WRI WRI og WEIS er to interviewredskaber, der knytter sig til arbejdsrehabilitering. Redskaberne er baseret på Gary Kielhofners model for menneskelig aktivitet (MOHO). Ergoterapeutforeningens Praksispulje har støttet oversættelse og validering af WRI og WEIS i WEIS Work Environment Impact Scale Er et semistruktureret interview og vurderingsskema udarbejdet til at identificere omgivelsesmæssige faktorer, som kan fremme en succesfuld arbejdsoplevelse for borgere med fysiske og psykosociale funktionsnedsættelser. Redskabet er anvendeligt i samarbejde med borgere, der oplever vanskeligheder med at varetage en jobfunktion eller hvis arbejdsliv er blevet ændret som følge af eksempelvis sygefravær. WRI Worker Role Interview Er et semistruktureret interviewredskab, udarbejdet til at vurdere psykosociale og omgivelsesmæssige faktorers betydning for en borgeres mulighed for tilbagevenden til arbejde (TTA) WRI består af tre interviewdele. En til borgere med nyligt opstået handicaps, en for borgere med kroniske handicaps og en kombineret WRI og OCAIRS interview (The Occupational Circumstances Assessment Interview and Rating Scale). Ergoterapeutforeningen / 11
12 Arbejdsrehabilitering Tilbage efter stress Signe blev deltidssygemeldt med stress og depression i julen På jobcentret i Viborg gav ergoterapeut Annette Sandvig hende værktøjerne til at håndtere de situationer, der førhen gav stress. Efter et halvt år kom Signe tilbage på fuld tid som lærer. 12 / Ergoterapeutforeningen
13 Signe l Signe blev deltidssygemeldt med stress og depression i julen Da hun vendte tilbage til sin arbejdsplads på nedsat tid foreslog kommunen hende at tale med jobcentrets ergoterapeut. Ergoterapeuten hjalp Signe med at tilrettelægge hverdagen og tage de beslutninger, som fungerede for hende i praksis. Signe oplevede, at hun igen fik fokus på, hvad det var vigtigt for hende i hverdagen, og hun benytter fortsat de værktøjer, som ergoterapeuten gav hende i processen. Ergoterapeutforeningen / 13
14 Arbejdsrehabilitering Ergoterapeuten l Annette Sandvig, fastholdelsesergoterapeut på jobcenteret i Viborg Kommune. I den konkrete situation med Signe, benyttede Annette Sandvig det ergoterapeutiske redskab ADL. Ud fra ADL-vurderingen kunne hun måle Signes aktivitetsniveau. ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse, og ergoterapeuten vurderer de praktiske færdigheder, der er nødvendige for, at man kan klare sig i hverdagen. Det er nødvendigt at se det hele menneske og være opmærksom også på fritidslivet og det personlige liv i forhold til fastholdelsesproblematikken til arbejdsmarkedet. Med sin ergoterapeutiske faglighed var Annette i stand til at vurdere og beskrive Signes fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Min depression er helt væk. Og det skyldes, at stressen er væk. Jeg er blevet bedre til at formulere, hvad jeg har brug for i dagligdagen for at holde stressen på afstand. Og det er Annette, der har hjulpet mig i den proces, fordi hun har været med til at gøre mig bevidst om, hvad der stresser mig og har givet mig værktøjerne til at håndtere spidsbelastninger. Signe fortæller om sine oplevelser sidste forår, hvor hun fik hjælp på jobcentret i Viborg Kommune af fastholdelsesergoterapeut Annette Sandvig. Ved juletid i 2013 blev Signe deltidssygemeldt med stress og depression. Efter juleferien begyndte hun at undervise på nedsat tid på sin arbejdsplads en skole i Viborg og det var på det tidspunkt, at kommunen foreslog hende at tale med jobcentrets ergoterapeut, Annette Sandvig. Jeg var dybt forundret, da de foreslog det. For jeg troede kun, at ergoterapeuter arbejder med de fysiske sider af en sygemelding. Men jeg fandt hurtigt ud af, at Annette også kunne noget andet, og hendes fokus var ikke, at jeg skulle lave om på mig selv for at blive rask. Hvilket stod i modsætning til det, psykologen, jeg gik hos dengang, sagde. Annette snakkede i stedet meget mere lavpraktisk om, hvordan jeg bedst kunne tilrettelægge hverdagen og dermed tage de rette beslutninger, siger Signe. Netop ordet lavpraktisk er et nøgleord for ergoterapeut Annette Sandvig, når hun møder sygemeldte borgere i Viborg Kommune. Både når det handler om fysiske og om psykiske udfordringer i forbindelse med en arbejdsrehabilitering. Det er sjældent, at der er nogen, der er stressede i alle døgnets 24 timer. Der er oftest noget, man får energi fra, og noget, man kan på trods af, at man oplever stress. Det allervigtigste i min indsats med Signe var, at jeg hjalp hende med at synliggøre hendes adfærd. At finde ud af, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede, siger Annette Sandvig. Overskud til at sige fra ADL var min platform til at vurdere, hvornår Signe blev stresset, og hvornår hun trivedes. Den bevidstgørelse hjalp hende med at få de rette proportioner på sin situation. Jeg gav hende skriftlige hjemmeopgaver, hvor hun skulle have et helt lavpraktisk fokus på alle dagligdagssituationer som at købe ind og vaske tøj, samt se på de omgivelser, hun var i på arbejdspladsen, siger Annette Sandvig. Den øgede opmærksomhed på, hvordan dagligdagen påvirkede Signe, gav hende efterhånden overskuddet til at sige fra, når hun kom i situationer, der stressede hende. Og gjorde hende bedre i stand til at prioritere det lystbetonede, hvor batterierne kunne blive ladet op. Der var mange, der havde meninger om årsagen til min sygemelding. Men Anette var i den proces den eneste, der forstod, hvad der var galt, og hvordan der kunne rettes op på det. I samtalerne med hende fik jeg fokus på, hvor vigtigt det er at beskæftige mig med de ting i min hverdag, der giver mening for mig. Og gør mig glad. Det 14 / Ergoterapeutforeningen
15 Det allervigtigste med min indsats med Signe var, at jeg hjalp hende med at synliggøre hendes adfærd. Annette Sandvig, fastholdelsesergoterapeut lyder måske banalt, men det er svært at have det overblik selv, når man har et stort tankemylder, siger Signe. Det hele menneske Når Anette Sandvig har samtaler med borgere, der er sygemeldt på grund af stress, angst eller depression, er der en vigtig pointe i, at samtalerne ikke finder sted på arbejdspladsen, forklarer fastholdelsesergoterapeuten. Mange borgere kan ikke rumme at komme ud på arbejdspladsen, når de er sygemeldt. Så det er vigtigt, at man rent fysisk kan mødes på neutral grund på jobcentret, siger Annette Sandvig. Under samtalerne spørger hun ind til andre områder end blot arbejdslivet. Ergoterapeuter er 100 procent skolet i at se det hele menneske med dets fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Så jeg er også opmærksom på, hvordan fritidslivet og det personlige liv ser ud. Har borgerne for eksempel et netværk, eller er de ensomme? Signe var god, intellektuel og ærlig at arbejde sammen med, og hun tog hurtigt imod mine forslag og åbnede op for egen motivation og handling, som derfor skabte fremgang for hende, siger Annette Sandvig. Tiltro til ergoterapeuten Andre gange tager det længere tid for ergoterapeuten at nå ind til borgerens egen oplevelse af ressourcer, end det gjorde hos Signe. Men kollegerne på jobcentret har tiltro til Annette Sandvig, for det er altid på hendes eller de to ergoterapeutkollegers bord, sager om borgere, der har store problematikker omkring fastholdelse på det psykosociale område, ender. Fordi kollegerne har fået erfaring med, at sagerne trods dårlige odds ofte ender godt alligevel. Som det også gjorde for Signe. Jeg kan stadig mærke symptomerne på stress med det samme, når de dukker op. Men de samtaler, jeg har haft med Annette samt de værktøjer, hun har givet mig undervejs, har lært mig, at jeg har lov til at være den, jeg er i processen. Den erfaring har været vigtig for mig, siger Signe. Ergoterapeutforeningen / 15
16 Ergoterapeutforeningen organiserer ca ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter analyserer og identificerer det enkelte menneskes ressourcer og bidrager på den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderet, aktive borgere i deres hverdag, uanset hvor og hvordan den foregår. Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade København K etf@etf.dk etf.dk Læs mere på etf.dk 1. udgave 2015 Design og grafisk produktion: Datagraf Communications Foto: Lisbeth Holten Tekst: Per Bøjgaard Sørensen
Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 169 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 169 Offentligt Ergoterapeutforeningen organiserer ca. 9.000 ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereIntroduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist
Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale
Læs mereUndersøgelsesredskaberne. WEIS og WRI
Undersøgelsesredskaberne WEIS og WRI 08-05-2012 Susanne Rosenkvist, Ergoterapeut i 1 Indhold Praksisafprøvning af WEIS og WRI WEIS WRI 08-05-2012 Susanne Rosenkvist, Ergoterapeut i 2 Praksisafprøvning
Læs mereKursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance
Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013 AWP 2.0 Assessment of Work Performance AWC 1.1 Assessment of Work Characteristics Link til Linköping universitet http://www.isv.liu.se/work-assessment?l=sv
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereErgoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag
Ergoterapi får hverdagen til at fungere etf.dk /hverdag Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at tænke
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereMedarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom
Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereAnsøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser
Det lokale Beskæftigelsesråd Job & Velfærd Fælledvej 3 8800 Viborg Ansøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser 1. Projektets titel: Projekt psykosociale lidelser arbejdsfastholdelse
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereErgoterapi. - får din hverdag til at fungere. etf.dk /hverdag
Ergoterapi - får din hverdag til at fungere etf.dk /hverdag Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereSherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Læs mereFokus på job og motivation
Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus
Læs merePust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder
Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereEKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs mereStressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs merePå tværs af dialogmøderne har deltagerne tilkendegivet en stor glæde over at være inviteret.
Maj 2019 Ref.: Karina Winther Sagsnummer: 19-1346 Dokumentnummer: 72948/19 OPSAMLING PÅ DIALOGMØDER I JOBCENTER VARDE Jobcenter Varde har gennemført 7 dialogmøder i marts og april 2019. Dialogmøderne har
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereErgoterapeuten i psykiatrien
Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereGlostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR GOD HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Forord God håndtering af sygefravær handler om at give de bedste betingelser
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereHelbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!
Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal
Læs mereProjekt Sammen om fastholdelse
Ansøgningsskema for Projekt Sammen om fastholdelse Finanslovskonto 17.46.66.10 og 17.59.21.10 Projektets navn Sammen om fastholdelse Ansøger Kommune Allerød Kommune CVR-nr. 60183112 Projekt- og tilskudsansvarlig
Læs mereFastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats
Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder
Læs mereOpfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereIndsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed
Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Job- og borgerservicechef Michael Maaløe Silkeborg Kommune 1 Krav til alle niveauer Niveau Politisk Organisation Ledelse Faglig Drift vilje og investering
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mereAMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats
AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade
Læs mereFÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereSygedagpengereformen
På Preben Thomsen 4199 8456 Sygedagpengereformen 2014-2015 Beskæftigelsesudvalget d. 24.03.15 Anni Martens Hovedpunkter Ændring af varighedsbegrænsningen Indførelse af jobafklaringsforløb Fast Track Mestringskursus
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereAnsøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor
Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor
Læs mereErgoterapi og velfærdsteknologi
Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet
Læs mereRehabilitering. Kom videre efter en ulykke
Rehabilitering Kom videre efter en ulykke Ingen kan sikre sig mod livets små og store udsving. Men vi kan hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage til din hverdag. Når tingene ikke går som planlagt En
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereUdmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereSTA for fagpersoner. Et særligt tilrettelagt afklaringsforløb (STA)
STA for fagpersoner Et særligt tilrettelagt afklaringsforløb (STA) Forløbet er fleksibelt, aftales individuelt og kan strække sig fra 13 uger og fremefter. I forløbet indgår følgende: Vejleder Intern praktik
Læs mereTilbudskatalog til borgere i ressourceforløb. Kompetencecentret
Tilbudskatalog til borgere i ressourceforløb Kompetencecentret Forord Indhold Forord 2 Samarbejdsevner 3 Netværksgrupper 4 ACT 5 Kropslig sundhed 6 Krop, erkendelse og handling 7 Motion og bevægelse 8
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereIndholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,
Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse
Læs mereSTV for fagpersoner. Et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb (STV)
STV for fagpersoner Et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb (STV) Forløbet er modulopbygget og fordelt på 13 ugers afklaring og intern praktik i Regnbuehuset og 13 uger i virksomhedspraktik med løbende
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs merePsykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose
Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse
Læs mereFastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mere