Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi."

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi. Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 17. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i molekylærbiologi og [andet kombinationsfag] Bachelor of Science (BSc) in Molecular Biology and [andet kombinationsfag på engelsk] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i [andet kombinationsfag] og molekylærbiologi Bachelor of Arts (BA) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Molecular Biology Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og molekylærbiologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Molecular Biology Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og molekylærbiologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Molecular Biology Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B og Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 9 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6101 AUDD 8158 (det humanistiske hovedområde) AUDD 8159 (det samfundsvidenskabelige hovedområde) AUDD 8161 (det naturvidenskabelige hovedområde) AUDD 8162 (det teknisk videnskabelige hovedområde) KOT: og Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes også på Aarhus Universitet 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i molekylærbiologi Roskilde Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for molekylærbiologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for molekylærbiologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, Norge. Jan Øivind Moskaug er uddannet cand.scient. fra Afdeling for cellebiologi, Universitetet i Oslo og Det Norske Radium Hospital samt ph.d. fra Matematisk-Naturvitenskaplig Fakultet, Universitetet i Oslo. Han er ansat som professor og afdelingsleder på Afdeling for biokemi på Institutt for medisinske basalfag, Medisinsk Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er desuden ekstern lektor på Atlantis Medical Highschool i Oslo og ekstern censor for medicinsk uddannelse ved Universitetet i Tromsø. Han underviser på uddannelserne i medicin, ernæring og odontologi og hans hovedforskningsområde er karakterisering og funktion af mesenchymale stamceller fra adipost væv. Aftagerrepræsentant Funktionschef, Nanna Kristensen Soni, Novozymes A/S, Danmark. Nanna Kristensen Soni er uddannet cand.scient. i eksperimentel biologi fra Syddansk Universitet og har en ph.d. i biologi fra Imperial College of Science, Technology and Medicine, London, begge dele med fokus på T celle immunologi. Efter en post doc på Panum Instituttet har hun været ansat i forskningen i ALK-Abello og derefter Novozymes, dels som forsker og dels som leder. Som Funktionschef for Organisations Udvikling arbejder hun med at udvikle og uddanne organisationen og medarbejderne så de er rustede til at løse opgaverne i dag og fremover. Studerende Stud.polyt., Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studie været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. januar Supplerende dokumentation modtaget vedr. sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofil, samt studieophold i udlandet. 14. februar 2012 Supplerende dokumentation modtaget vedr. universitetets kvalitetssikringssystem. 22. februar Supplerende dokumentation modtaget vedr. monitorering og tiltag i forhold til lave beståelsesprocenter på udvalgte fag. 5

10 21. marts Supplerende dokumentation modtaget vedr. uddannelsens sprog. 29. marts Supplerende dokumentation modtaget vedr. mangler i studieordningerne. 13. april 2012 Supplerende dokumentation ang. adgangskrav på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. og 2. februar 2012 Akkrediteringspanelet holdt et møde med uddannelsesledelsen d. 1. februar, hvor både medicinalbiologi og molekylærbiologi blev drøftet. Det skyldes, at personkredsen i ledelsen er identisk for medicinalbiologi og molekylærbiologi. Udover ledelsesniveauet er der også stort sammenfald mellem de VIP er, som står bag medicinalbiologi, og de VIP er, der står bag molekylærbiologi. Og der er samtidigt mange studerende, som vælger fagkombinationen medicinalbiologi og molekylærbiologi. Møderne med studerende og VIP fra medicinalbiologi fandt sted d. 1. februar, mens møderne med studerende og VIP fra molekylærbiologi fandt sted 2. februar. Som det også vil fremgå af rapporten kan der være emner, som er blevet diskuteret 2. februar, som også har relevans for medicinalbiologi, da de to uddannelser som sagt har overlap i ledelse, VIP er og studerende. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 27. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

11 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere endnu ikke er løbende og endnu ikke anvendes systematisk i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samtidigt, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med de bachelordimittender, som forlader uddannelsen. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i molekylærbiologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagere endnu ikke er løbende og endnu ikke anvendes systematisk i udviklingen af uddannelsen. 8

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Universitet, Roskilde Sprog Engelsk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 9

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun udfra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når molekylærbiologi indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (BSc), opnås der gennem studier på Det Naturvidenskabelige Basisstudium kompetencer til at kunne: Beskrive og analysere fænomener og problemstillinger i natur og teknik Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring Anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering Skelne og se sammenhængen imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer Reflektere over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk Alle bachelorer med molekylærbiologi opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Definere og afgrænse en biokemisk eller genetisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese Læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor biokemi, mikrobiologi og genetik Udføre biokemiske, mikrobiologiske og genetiske laboratorieanalyser efter forskrift Foretage grundlæggende behandling af og beregninger på biokemiske, mikrobiologiske og genetiske data Analysere og vurdere videnskabelige resultater indenfor biokemi eller genetik i relation til de anvendte metoder Bidrage med grundlæggende biokemisk og genetisk viden til samarbejdsprojekter Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi eller andre beslægtede kandidatuddannelser. Derudover opnår en bachelor med molekylærbiologi også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet overbygningsfag. (Bilag 3.1 Studieordning for molekylærbiologi - Appendiks 1) 10

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Frembringe ny videnskabelig baseret viden Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstiller selvstændigt Foretage analyser ved hjælp at en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdet videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder Formulere, formidle og diskutere problemstiller og resultater inden for akademiske krav og normer Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt om mundtligt. Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning Fortsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Alle kandidater i molekylærbiologi (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: Forstå og anvende viden og analytiske metoder indenfor centrale områder af biokemi, genetik, molekylær bioteknologi og cellebiologi Kritisk læse og vurdere originallitteratur indenfor flere centrale områder af molekylærbiologien Benytte molekylærbiologiens essentielle databaser og litteratursøgemaskiner Analysere og formulere molekylærbiologiske problemstillinger i molekylærbiologisk terminologi Selvstændigt planlægge og udføre videnskabelige eksperimenter eller bioinformatiske analyser indenfor et afgrænset område af molekylærbiologien Vurdere resultaterne af egne analyser i relation til central viden indenfor det afgrænsede område Behandle og processere molekylærbiologiske data samt formidle disse grafisk Bidrage med avanceret molekylærbiologisk viden til samarbejdsprojekter. Derudover opnår en kandidat i molekylærbiologi en række kompetencer i kraft af sine individuelle valg af projektemner inden for faget og i kraft af sit øvrige studieforløb på det andet fag, som indgår i kandidatuddannelsen. (Bilag 3.1 Studieordning for molekylærbiologi Appendix 2) 11

16 Bacheloruddannelsens struktur Uddannelsesstrukturen på Roskilde Universitet (RUC). Bacheloruddannelserne er opbygget af et 2- års basisstudium, efterfulgt af et 3. bachelorår, hvor de studerende typisk læser to fag sideløbende (Dokumentationsrapport, s. 2). De to basisår: I løbet af de første 2 studieår gennemføres otte kurser (á 7,5 ECTS-point) med følgende bindinger: - Mindst to kurser fra pulje M-kurser (matematik eller matematikbaserede kurser) - De to specialkurser, som er forudsætning for at starte på den studerendes to bachelorfag. Specialkurset for molekylærbiologi er Livets molekyler - Funktionel biologi og evolution samt Organisk kemi eller Uorganisk kemi er anbefalede fag før de studerende påbegynder kandidatmodulet i molekylærbiologi (Studieordning for nat-bas Appendix, s og Bilag 4.1 Nat-bas kalenderen s. 16). De øvrige 7,5 ECTS-points kurser kan vælges fra de udbudte kurser på Nat-bas, og der er mulighed for at to af kurserne ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde På det Naturvidenskabelige Basisstudium findes 5 kurser (valgfri) tilhørende den biologiske faggruppe (Funktionel Biologi og Evolution, Cellebiologi, Environmental Studies, Molecules of Life og Elements of Ecology & Ecotoxicology), og derudover findes en række kurser fra andre faggrupper, der har særlig relevans for studerende med interesse for Biologi (f.eks. Almen kemi, Organisk Kemi, Uorganisk Kemi, Statistiske Modeller, Grundkursus i Matematisk Modellering, Matematisk Modellering af Dynamiske Systemer, og Introduction to Programming) (Dokumentationsrapport, s. 2). I løbet af de første 2 studieår gennemføres samtidigt 4 projekter (á 15 ECTS-point). Projektarbejdet foregår i grupper á 3-6 studerende. Emnerne for disse projekter vælges ofte indenfor de(t) fagområde(r), som har den studerendes særlige interesse (f.eks. Biologi og Kemi), men projekterne har, uanset fagområde, følgende temaer: 1. semester: Anvendelse af naturvidenskab i teknik og samfund. 2. semester: Modeller, teorier og eksperimenter i naturvidenskab. 3. semester: Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling. 4. semester: Valgfrit. En fuld oversigt over kurserne på Nat-bas findes i dokumentationsmaterialets s Bachelormoduler i molekylærbiologi: Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi består af et toårigt basisstudium, efterfulgt af en etårig overbygning bestående af to bachelormoduler, hvor de studerende læser halvdelen af tiden på molekylærbiologi og halvdelen af tiden på et andet fag. Næsten alle de studerende på molekylærbiologi kommer fra det naturvidenskabelige basisstudium (herfra Nat-Bas). 12

17 For at kunne starte på bachelormodulet i molekylærbiologi skal de studerende have gennemført specialkurset `Livets Molekyler på 7,5 ECTS-point som en del af Nat-Bas (Dokumentationsrapporten s. 22) Bachelormodulet i molekylærbiologi består af følgende kurser: - Biokemi 7,5 ECTS-point - Genetik 7,5 ECTS-point Derudover gennemføres et projektforløb på 15 ECTS-point, der omhandler en molekylærbiologisk problemstilling. Projektet kan udgøre den studerendes bachelorprojekt (Bilag 3.1 Studieordning for medicinalbiologi s. 3). 13

18 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 2) Kandidatuddannelsen i medicinalbiologi udgøres af et 2-årigt forløb, hvor medicinalbiologi og et andet fag læses sideløbende. De studerende gennemfører således kurser og fag på medicinalbiologi svarende til 60 ECTS-point. 1. kandidatmodul: Videregående molekylærbiologi Der kan vælges mellem to linjer: Molekylær cellebiologilinjen - Basal eukarot cellebiologi (7,5 ECTS-point) - Eksperimentel bioteknologi (5 ECTS-point) - Valgkurser (17,5 ECTS-point) Bioinformatiklinien - Bioinformatics (12,5 ECTS-point) - Basal eukarot cellebiologi (7,5 ECTS-point) - Valgkurser (10 ECTS-point) 2. kandidatmodul: Det andet kandidatmodul tilrettelægges efter én af de fire modeller, der fremgår nedenfor: 1. `Fordybelse i molekylærbiologi : der udarbejdes et projekt på 30 ECTS-point. Det er modulets formål at tilvejebringe en videnskabelig fordybelse inden for et område med tilknytning til molekylærbiologi eller bioinformatik. Den studerende skriver speciale i det andet fag. 2. Specialemodul: der skrives speciale svarende til 30 ECTS point inden for et emne med tilknytning til molekylærbiologi eller bioinformatik. 3. Integreret specialemodul: der udarbejdes et integreret speciale, der er normeret til 15 ECTS point for henholdsvis molekylærbiologi og det andet fag. Derudover skrives et projekt i molekylærbiologi normeret til 15 ECTS point. 4. Integreret eksperimentelt speciale: Specialet er normeret til 30 ECTS point for henholdsvis molekylærbiologi og det andet fag, dvs. i alt 60 ECTS (Bilag 3.1 Studieordning molekylærbiologi, s. 7-11). Universitetet oplyser, at 2/3 af de studerende inden for de seneste år har skrevet integreret speciale (Dokumentationsrapport, s. 3). På besøget d. 1. og 2. februar havde panelet møde med i alt 24 forskellige studerende, hvor det fremgik, at den altovervejende kombination for de studerende er molekylærbiologi og medicinalbiologi, men der var også en del, som kombinerer med kemi og der var eksempler på kombination med miljøbiologi. 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen Den formaliserede dialog med aftagere finder iflg. universitetets dokumentationsrapport dels sted gennem aftagerpanelet for Institut for Natur, Systemer og Modeller, og dels gennem censorsamarbejdet. Aftagerpanelet Aftagerpanelet for Institut for Natur, Systemer og Modeller blev oprettet i 2007 og dækker instituttets seks uddannelser. Aftagerpanelet blev iflg. universitetet aldrig indkaldt til møder pga. ledelsessituationen på instituttet med tre ordinære og to konstituerede institutledere i perioden Aftagerpanelet blev i slutningen af 2010 fornyet og består aktuelt af 8 medlemmer: Johnny Vinkel, rektor, Himmelev Gymnasium Susanne Stubgaard, rektor, Næstved Gymnasium Keld Nielsen, fagkonsulent i Kemi og Bioteknologi, Undervisningsministeriet Simon Bolvig, afdelingsleder, LEO Pharma Kristoffer Almdal, professor, DTU-Nanotech Erling Hansen, Rockwool International Claus Behrens, forskningsleder, Herlev Hospital, Stråleterapien Michael Pedersen, institutdirektør, DTU Matematik (Dokumentationsrapport, s. 4) Dialogen med uddannelsernes aftagere sikres gennem halvårlige møder mellem institutledelse, studieledere og aftagerpanelet. Der er foreløbig afholdt 3 møder i løbet af I januar blev akkrediteringsrapporterne for almen biologi og fysik drøftet, mens rapporterne for kemi og matematik blev drøftet i juni. Det er således kun det sidste aftagerpanel møde, d. 15. november, som har relevans for molekylærbiologi, idet aftagerpanelet drøftede akkrediteringsrapporten for medicinalbiologi og molekylærbiologi. Ledelsen orienterede på besøget d. 1. februar 2012 om, at det næste aftagerpanelmøde vil finde sted i april 2012 (Dokumentationsrapport, s. 4). Ifølge RUC udtrykte aftagerpanelet stor tilfredshed med RUC s kombinationsstruktur og de generelle faglige kompetencer hos RUC kandidater. Panelet var imponeret over overgangsfrekvensen til Ph.d. for NSM s (Institut for Natur, Systemer og Modeller, svarende til det naturvidenskabelige fakultet på RUC, red.) kandidater (50 % for de seneste 3 årgange på alle NSM s fag) og opfordrede os til at gøre det mere klart i informationen om Molekylærbiologi at dette er en uddannelse der primært sigter mod en karriere indenfor forskning og udvikling. Derudover havde panelet ingen bemærkninger til uddannelsen eller rapporten (se bilag 1.2) (Dokumentationsrapport, s. 4). Af akkrediteringspanelets møde med uddannelsesledelsen d. 1. februar 2012 fremgik det i øvrigt, at det centrale aftagerpanel, som har rådgivet RUC s ledelse om uddannelsesspørgsmål af overordnet og strategisk 15

20 karakter (Dokumentationsrapport, s. 4), er blevet nedlagt. Dets medlemmer er blevet udfaset i de eksisterende, fagnære aftagerpaneler. Dialog med censorer RUC nævner endvidere, at censorerne i forbindelse med alle eksaminer udarbejder en skriftlig evaluering af eksamensforløbet. Derudover nævner RUC, at der er en frugtbar dialog i forbindelse med det censorarbejde VIP erne på medicinalbiologi gennemfører på andre institutioner og de censorer, som bedømmer de studerendes arbejde på RUC (Dokumentationsrapport, s. 5). Som et eksempel på tilbagemeldinger fra censorerne nævnes, at underviserne på specialkurset for molekylærbiologi Molecules of Life (se Tabel 2.1) d. 14. december 2010 havde et møde med censoren på kurset, hvor principper for udformningen af eksamensopgaverne blev ændret. Censor mente, at opgaverne ikke var i overensstemmelse med målbeskrivelsen, at der blev lagt for stor vægt på udenadslære, og at de i øvrigt var for ambitiøse og lavede for omfattende opgavesæt. Som resultat af mødet blev beskrivelsen i kursuskompendiet ændret, således at de studerende lægger vægt på at forstå og anvende begreber og termer i stedet for at fokusere på, at de skal lære noget udenad (Dokumentationsrapport, s. 5). På besøget d. 2. februar 2012 fremgik det, at enkelte VIP er har dialog med deres censorer om det faglige niveau og fagets tilrettelæggelse, samt at de fleste VIP er indgår i det nationale censorkorps. Herigennem får de input om niveau, indhold og tilrettelæggelse for beslægtede uddannelser. Underviserne gav dog ikke eksempler på, at det at deltage i censorkorps havde fået konkrete konsekvenser for uddannelsens tilrettelæggelse og indhold. Underviserne fremhævede samtidigt at der, gennem eksterne kandidatspecialer (ca % af alle specialer) og de formaliserede Ph.d.-samarbejder med virksomheder, er en dialog med virksomheder som eks. Novozymes. Akkrediteringspanelet vurderer, at instituttet har haft et aftagerpanel siden 2007, som dog i en lang periode ikke mødtes. I 2011 blev der, foranlediget af akkrediteringerne på Institut for Natur, Systemer og Modeller (herefter NSM), holdt tre møder i aftagerpanelet. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerpanelet endnu ikke kan siges at være løbende, da der ud af disse tre møder kun var et møde med relevans for molekylærbiologi. Dette møde blev holdt tre måneder før akkrediteringspanelets besøg. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er planlagt halvårlige møder med aftagerpanelet og næste møde er sat til april. Derudover bemærkes det positivt, at der er eksempler på aktiv inddragelse af censorkorpset, og at dette har bidraget til at udvikle eksamensformen på specialkurset Molecules of Life. Det er dog samtidigt panelets vurdering at denne dialog ikke kan karakteriseres som systematisk, samt at censordialogen, som den er nu, ikke sikrer inddragelse af paletten af forskellige aftagere af uddannelsens dimittender. I høringssvaret modtaget d. 27. april 2012 skriver universitetet: Der gøres opmærksom på, at over halvdelen af dimittender aftages af andre universiteter, og at vi derfor mener, det er rimeligt, at vi hovedsageligt anvender universitetsansatte som censor. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring i vurderingen, idet dialogen fortsat ikke er systematisk, og at der kun er dialog med akademiske aftagere. Akkrediteringspanelet fik på besøget samtidigt det indtryk, at de studerende faciliteret af forskningsmiljøet var særdeles opsøgende i forhold til at skabe kontakter til og projekter med relevante virksomheder. Det er dog også akkrediteringspanelets vurdering, at feedbacken fra denne kontakt ikke bliver opsamlet og diskuteret systematisk med henblik på at anvende informationen i udviklingen af uddannelsen. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerdialogen er etableret, men den er endnu ikke løbende og anvendes endnu ikke systematisk i udviklingen af uddannelsen. 16

21 Dialog med dimittender Gælder for bacheloruddannelsen Der fremgik af mødet med ledelsen d. 1. februar 2012, at en væsentlig andel af uddannelsens bachelordimittender fortsætter på kandidatuddannelser på andre uddannelsesinstitutioner. En del studerende fra molekylærbiologi, hvor de fleste har medicinalbiologi som andet kombinationsfag, søger videre på kandidatuddannelsen humanbiologi på KU. Således var der også enkelte studerende, der på mødet d. 1. februar gav udtryk for, at de overvejer at tage overbygningen på humanbiologi, men ikke havde besluttet sig endeligt. På besøget d. 1. februar 2012 fortalte uddannelsesledelsen endvidere, at de ikke løbende monitorerer, hvor bachelordimittenderne fortsætter efter endt bacheloruddannelse, omfanget af bachelordimittender som stopper på RUC, og hvorledes deres uddannelse fagligt set passer sammen med kandidatuddannelser på andre institutioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen ikke følger disse studerende med henblik på at afklare omfanget af skift til andre institutioner eller beskæftigelse, samt hvorledes deres bacheloruddannelse fagligt set har rustet dem til evt. videreuddannelse på andre institutioners kandidatuddannelser. Samtidigt vurderer akkrediteringspanelet, at de bachelordimittender, som fortsætter på kandidatuddannelsen i molekylærbiologi på RUC dækkes ind af dimittendundersøgelsen, som gennemføres hvert femte år. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har til hensigt at starte en alumneforening for de tre biologifag i 2012 (Dokumentationsrapport, s. 5). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med de bachelordimittender, som forlader uddannelsen. Gælder for kandidatuddannelsen RUC gennemførte i 2007 en kandidatundersøgelse, hvor 2879 dimittender fra RUC i perioden , blev udspurgt om deres erhvervsmæssige aktiviteter efter endt uddannelse. Dimittendundersøgelsen finder sted hvert femte år og næste undersøgelse vil således finde sted i RUC s kandidatundersøgelse omfatter de 72 kandidater fra perioden , der har læst Molekylærbiologi som det ene af deres to fag (Bilag 1.1). Disse 72 kandidater har fået tilsendt spørgeskemaet, og 53 har besvaret det, hvilket giver en svarprocent på 73,6 % (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at 26 % angav at der blev efterspurgt andre kompetencer, som de gerne ville have tilegnet sig gennem deres studium (bilag 1.2 Tabel 4.6). Blandt de kompetencer der blev efterspurgt var bedre skriftlig formidling på engelsk og bedre kompetencer i statistik. I forhold til engelsk fremhæver universitetet, at der siden undersøgelsen er sket ændringer i molekylærbiologiuddannelsen, så det meste af undervisningen foregår på engelsk. Det bliver også fremhævet, at for at fremme de studerendes kompetencer i skriftligt engelsk, opfordres de danske studerende til at blande sig med de internationale studerende ved dannelse af hold til laboratorieøvelser og formering af projektgrupper på bachelormodulet, så de får træning i at skrive rapporter på engelsk. Det fremgik dog på mødet med de studerende og VIP er på besøget d. 2. februar 2012, at der sjældent finder integration sted i forbindelse med bachelorprojektet. Det blev nævnt, at en årsag er, at der er sket en adskillelse af de danske og internationale studerende på de første år, idet de internationale studerende følger det internationale naturvidenskabelige basisstudium (NIB) de to første år, mens de danske studerende følger det naturvidenskabelige basisstudium (NAB). Et andet udtryk for mere engelsk på uddannelsen er, langt de fleste specialerapporter nu bliver skrevet på engelsk (12 af de seneste 14 specialer) (Dokumentationsrapport, s. 6). I forhold til de studerendes tilbagemelding om mere statistik, så blev kurset Statistiske Modeller på basisstudiet oprettet for at imødekomme et generelt ønske om bedre kompetencer indenfor dette område (Dokumentationsrapport, s. 6). 17

22 Endelig var der nogle dimittender der efterspurgte kompetencer indenfor GMP/GLP (Good Manufactoring Practice/Good Laboratory Practice). Universitetet beskriver i rapporten, at de ikke har mulighed for at udbyde et kursus indenfor dette område. Men i den pt. gældende studieordning er der til gengæld mulighed for at få merit for et kandidatkursus på et andet universitet (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, da der gennemføres en dimittendundersøgelse hvert femte år på RUC. En høj svarprocent for molekylærbiologer understøtter, at denne undersøgelse kan anvendes i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen konkret har taget stilling til en række udviklingspunkter for uddannelsen (statistik, engelsk og GMP) og at den med udgangspunkt i disse resultater har foretaget konkrete ændringer i uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har til hensigt at starte en alumneforening for de tre biologifag op i 2012 (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Tabel 1.1. Bachelorstuderendes erhvervsmæssige situation 4-19 måneder efter fuldført bacheloruddannelse. Data for naturvidenskabelige bachelorer på RUC sammenlignet med landsgennemsnittet for samme i perioden (kilde: UBST Naturvidenskab Detaljer Universitets- og Bygningsstyrelsen). (Dokumentationsrapport, s. 6) Over 90 % af dimittenderne fra de naturvidenskabelige bacheloruddannelser fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. 18 % af bachelordimittenderne fortsatte i 2009 til udlandet. Universitetet forklarer denne udvikling med at RUC i 2005 oprettede de Naturvidenskabelige internationale basisstudier, og fra 2008 er der derfor en ret stor del af bachelorerne fra RUC der er internationale studerende, som øjensynligt forlader Danmark efter fuldført bacheloruddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 6) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan uddannelsesledelsen monitorerer, hvor bachelordimittenderne fortsætter hen efter endt bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ledigheden for det naturvidenskabelige område er i 2006 på 6 %, i 2007 på 7 %, i 2008 på 3 % og i 2009 på 7 % ( Beskæftigelsestallene fra Styrelsen for Uddannelse og Innovation, der er relevante for molekylærbiologi indeholder hele bio/geo området, dvs. dækker også over beskæftigelsen for andre uddannelser end molekylærbiologi, såsom almen biologi og miljøbiologi. For denne gruppe ligger ledigheden væsentligt over gennemsnittet for naturfagene i 2006 og Det drejer sig om en ledighed på 11 % på bio/geo fagene i disse 18

23 år, men da antallet af dimittender er lille, svarer 11 % ledighed til at 5 dimittender er ledige for de respektive år ( Uddannelsesledelsen har to kilder til viden om dimittendernes beskæftigelse; den løbende dimittendundersøgelse fra 2007 og en nyligere minikandidatundersøgelse som dækker dimittender fra medicinalbiologi fra 2011 (medicinalbiologi er det mest hyppigt forekommende kombinationsfag for molekylærbiologistuderende). I tillæg til den universitært baserede dimittendundersøgelse, blev der gennemført en mini kandidatundersøgelse for Medicinalbiologi i sommeren 2011, da dette fag er for nyt til at der var nogen kandidater ved den store kandidatundersøgelse. Ud af de 29 besvarelser kombinerede 23 dimittender medicinalbiologi og molekylærbiologi, hvorfor denne undersøgelse også indeholdt relevant information for molekylærbiologi (Bilag 1.3). Dimittendundersøgelsen viser beskæftigelsen for molekylærbiologer, som er dimitteret i perioden Her fremgår det, at ledigheden for dimittenderne er på 11 % og dette dækker over 6 personer, som er uddannet i perioden : (Bilag 1.2) Minikandidatundersøgelsen fra 2011 viser beskæftigelsen for dimittender fra medicinalbiologi, men da 23 af de 29 besvarelser inkluderer molekylærbiologi, er det med til at give et billede af beskæftigelsen for molekylærbiologer. Minikandidatundersøgelsen viste følgende beskæftigelse: 19

24 (Bilag 1.3 Minikandidatundersøgelse) Ledigheden for dimittender indtil 2009/10 er på 0 1 person. Derimod er ledigheden på 4 personer (50 %) for årgangen 2010/11. På besøget d. 1. februar 2012 oplyste studieleder, at ledigheden for årgang 2010/11 på 50 % afspejler, at de lige er blevet færdige, og dermed netop er begyndt jobsøgningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at beskæftigelsen for dimittender med molekylærbiologi er tilfredsstillende. Der er enkelte år, hvor beskæftigelsen er højere end hovedområdet, men det dækker over nogle små tal. De mere præcise beskæftigelsesundersøgelser viser, at ledigheden ikke giver anledning til bekymring, da det er et forholdsvist beskedent antal personer, det drejer sig om. Sammenfattende vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Resultaterne af dimittendundersøgelsen for dimittender fra viser, at for dimittender med molekylærbiologi som det ene fag var det første job for 48 % i privat virksomhed, 40 % i staten og 12 % i amter/kommuner. For 70 % var det første job indenfor uddannelsens traditionelle fagområde, for knap halvdelen i direkte forlængelse af specialet (Bilag 1.1 Dimittendundersøgelse, s. 4). Deres nuværende jobs er som følger, her illustreret ved de personer, som har givet tilsagn om, at deres stillingsbetegnelse må offentliggøres: 20

25 (Bilag 1.1) Det fremgår af minikandidatundersøgelsen, som nævnt i forrige vurderingspunkt, at de 29 dimittender (hvoraf 23 kombinerer med medicinalbiologi), som indgår i undersøgelsen, er endt i følgende jobfunktioner: De 14 Ph.d.-studerende fordelte sig med fire på hospitaler (Rigshospitalet, Glostrup hospital og Roskilde sygehus), tre på DTU, to på Københavns Universitet, to på RUC, en på RUC/Næstved sygehus, en på RUC/Seruminstituttet samt en på Kræftens Bekæmpelse. Af de fastansatte var en gymnasielærer på HF, en forsker på Bavarian Nordic, en Molekylær patolog på Hillerød Hospital, en i kvalitetssikring på NOVO Nordisk og en fuldmægtig i økonomiforvaltning i Københavns kommune. Blandt de ansatte i tidsbegrænsede stillinger var fire forskningsassistenter på KU, RUC eller Seruminstituttet, og en sundhedskonsulent i Hillerød kommune. (Bilag 1.3 Minikandidatundersøgelse medicinalbiologi, s. 1) Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at for ni personer ligger jobbet i forlængelse af specialet/afgangsprojektet og for 13 ligger jobbet inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Der er to, som svarer at jobbet ligger udenfor uddannelsens traditionelle fagområde, og ingen der svarer, at der ikke er faglig sammenhæng mellem jobbet og vedkommendes uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i høj grad retter sig mod forskning, og panelet bemærker positivt, at uddannelsen udmøntet sig i, at dimittenderne ender i Ph.d.-uddannelser og forskningsrelaterede stillinger. Det er positivt, at de studerende også opnår Ph.d.-ansættelse på andre uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende fra RUC er i konkurrence med den pågældende institutions og andre institutioners dimittender. Det er samlet set akkrediteringspanelets vurdering, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerdialogen er etableret, men den er endnu ikke løbende og endnu ikke anvendes systematisk i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samtidigt, at uddannelsesledelsen ikke er i dialog med de bachelordimittender, som forlader uddannelsen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at de dimittender, som fortsætter på kandidatuddannelsen i molekylærbiologi omfattes af dimittendundersøgelsen, som gennemføres hvert femte år. Endeligt er det akkrediteringspanelets vurdering, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. 21

26 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at aftagerdialogen er etableret, men den er endnu ikke løbende og anvendes endnu ikke systematisk i udviklingen af uddannelsen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er en løbende og systematisk kontakt til uddannelsens dimittender gennem dimittendundersøgelsen, som er anvendt i udviklingen af uddannelsen. Endeligt er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsernes dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1 RUC kandidatundersøgelse 2007 delrapport for Molekylærbiologi Bilag 1.2 Referat fra møde med NSM aftagerpanel (15. november 2011). Bilag 1.3 NSM s mini Medicinalbiologi kandidatundersøgelse juni 2011 Høringssvar modtaget d. 27. april

27 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen RUC beskriver de primære forskningsgrupper bag uddannelserne i molekylærbiologi således: Forskningsgruppen Eukaryot cellebiologi, Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM): gruppen omfatter pr 1. december 2011 seks fastansatte VIP, en barsels-adjunktvikar, og fire Ph.d.-studerende. Gruppen forsker i eukaryote celler ved brug af komplementære genetiske, cellebiologiske, molekylærbiologiske og toksikologiske metoder. Hensigten er at øge forståelsen af de cellulære processer, som er involveret i følgende aspekter: DNA nukleotid metabolisme og enzymerne heri, calcium signalering, hormonel regulering af vækst og reproduktion, bugspytkirtels funktion i diabetes, neurodegenerative processer i Alzheimers, genregulation i tarmen ved colon cancer og inflammation, persistente miljøforureningers molekylære effekter og metabolisme, samt afdækning af de mekanismer der skyldes den sundhedsfremmende virkning af kemiske komponenter fra frugt og grønsager. Denne forståelse kan anvendes i udviklingen af nye stoffer til brug i medicinal- og fødevareindustri samt bidrage til at belyse de molekylære mekanismer bag udviklingen af ovennævnte sygdomme med henblik på udvikling af nye metoder til diagnose og behandling. Gruppens medlemmer bidrager til biologiundervisningen på det Naturvidenskabelige Basisstudium, og til alle tre biologiuddannelser på NSM, Almen Biologi, Molekylærbiologi og Medicinalbiologi (Dokumentationsrapport, s. 14). Forskningsgruppen Molekylær og Generel Fysiologi, Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM): Gruppen omfatter pr 1. december 2011 seks fastansatte VIP, fire PostDoc s, og ni Ph.d.-studerende. Forskningsgruppens medlemmer har alle en stærk interesse i dyrs og cellers fysiologi og studierne inkluderer en bred vifte af organismer - fra bakterier til vertebrater. Interessen for fysiologi anvendes endvidere i et antal anvendte projekter bl.a. kommerciel anvendelse af antifryseproteiner og udvikling af nye medikamenter, især nye antimikrobielle stoffer, der kan lede til nye antibiotika. Spredningen i emner afspejler sig i baggrunden for gruppens medlemmer, der spænder fra egentlige biologer over molekylærgenetikere til specialiserede biokemikere. Gruppens medlemmer bidrager til biologiundervisningen på det Naturvidenskabelige Basisstudium, og til alle tre biologiuddannelser på NSM, Almen Biologi, Molekylærbiologi og Medicinalbiologi (Dokumentationsrapport, s. 14f). Følgende tabeller illustrerer sammenhængen mellem fagelementer, tilrettelæggere og deres tilknytning til forskningsgrupper for hhv. basisstudium, bachelormodulet og kandidatuddannelsen. 23

28 (Dokumentationsrapport, s. 11) På tredje år skal den studerende følge de to molekylærbiologiske fag på bachelormodulet, som fremgår af tabellen herunder. (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet illustrerer sammenhængen mellem de obligatoriske fagelementer på kandidatuddannelsen og de tilknyttede VIP er i nedenstående tabel. 24

29 (Obligatoriske fag på kandidatuddannelsen, dokumentationsrapport, s. 13) Universitetet informerer i øvrigt, at uddannelsens VIP også deltager i undervisningen på basisstudiet (Høringssvar modtaget d. 27. april 2012). Projektvejlederne dækker både molekylær- og medicinalbiologi, idet der ved allokering til basisstudierne ikke differentieres mellem medicinal- og molekylærbiologi (Dokumentationsrapport, s. 11). En studerende fortalte på mødet d. 2. februar, at man i forbindelse med projekterne og specialet indgår i en forskningsgruppe, hvilket, især for specialet, kan resultere i en publikation. Generelt beskrev de studerende forskningsmiljøet som åbent og tilgængeligt. RUC udbyder desuden en række valgfag til kandidatstuderende. Valgkurserne fremgår af tabellen herunder. 25

30 (Valgfag på kandidatuddannelsen, dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til kandidatuddannelsen og uddannelsens fagelementer. Alle fagelementer varetages af aktive VIP er i forskningsmiljøet. Den eneste undtagelse er valgfaget i Immunologi, hvor undervisningen varetages af en barselsvikar, som har publiceret løbende inden for området og har undervist i immunologi på SDU og KU LIFE. Forskningens samvirke med praksis Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen Institutionen har vurderet, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede, idet de ikke har dokumenteret dette måle- og vurderingspunkt i deres dokumentationsrapport. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen Tilrettelæggelse af basisstudiet Det naturvidenskabelige basisstudium bliver tilrettelagt af det Naturvidenskabelige Basisstudienævn, der består af fire VIP er og fire studenterrepræsentanter. De fire VIP er er: - Morten Blomhøj (Studieleder for Nat-Bas), lektor i matematik ved NSM, Ph.d. - Gary Banta, lektor i marinøkologi ved ENSPAC, Ph.d. - Ole Skovgaard, lektor i molekylærbiologi ved NSM, Ph.d. - Torben Braüner, lektor i datalogi ved CBIT, Ph.d., dr.scient (Bilag 4.5 Dokumentationsrapport Nat- Bas s. 7). De hus-koordinerende vejledere (husklærere) bidrager også til tilrettelæggelsen af Nat-Bas, da de er ansvarlige for organiseringen af projektarbejdet, de semesterintroducerende kurser, samarbejdet med vejledergruppen i forhold til midtvejsevaluering og slutevaluering af kurser samt planlægning af det afsluttende fremlæggelsesseminar, hvor alle husets projekter præsenteres og diskuteres blandt alle vejledere og studerende i huset. Husklærerne og studielederen for Nat-Bas mødes én gang om måneden, og i den forbindelse sker der tilbagemeldinger angående de studerendes faglige niveau mv. (Bilag 4.5 Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 4). Tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatstudiet i molekylærbiologi Bachelor- og kandidatstudierne i molekylærbiologi tilrettelægges af Biologistudienævnet, hvori der sidder 2 VIP- og 2 studenterrepræsentanter + 1 VIP- og 1 studenterobservatør. Biologistudienævnet står for alle tre Biologifag (medicinalbiologi, molekylærbiologi og almen biologi) under Institut for Natur, Systemer og Modeller og er ansvarlig for indhold og form af Specialkurset Molecules Of Life på basisstudierne. Repræsentanterne i studienævnet er: - Studielederen lektor Tove Atlung (MGF) - Lektor Henning F. Bjerregård (EC) - Samt suppleanten Lektor Louise Torp Dalgaard (EC), der deltager i alle møderne som observatør, pt. erstattet af Professor Jesper Troelsen pga. barselsorlov. - Sylvester Larsen (studerende molekylær- og medicinalbiologi) - Daar Kristian Sarusie (studerende molekylær- og medicinalbiologi) - Johanne Gudmand-Høyer (studerende medicinalbiologi og matematik). Studienævnet holder møde en gang om måneden og har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne og undervisningen. Større ændringer i uddannelsens tilrettelæggelse, samt væsentlige studieordningsændringer, bliver dog diskuteret på møder med alle NSM biologiunderviserne (Dokumentationsrapport, s. 15). 26

31 Hvert kursus har en af studielederen udpeget kursusansvarlig, som står for den detaljerede planlægning af indhold og tilrettelæggelse. Den kursusansvarlige står for fordeling af undervisning mellem kursets lærere, tilrettelægge af prøver og eksaminer, og for at udføre studenterevaluering af kurset. Kursusansvarlige er med enkelte undtagelser (ekstraordinær situation i 2011 pga. barsel) ansatte i adjunkt/lektor/professor stillinger. For de fleste kurser deltager de kursusansvarlige også selv i undervisningen på kurset (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Den eneste undtagelse er Immunologi, der varetages af en DVIP (barselsvikar for VIP). VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen For basisstudiet gælder, at den gennemsnitlige VIP/DVIP ratio for perioden er 9,47. Der er væsentlige fluktuationer, idet ratioen i 2007/2008 var 2,08, mens ratioen i 2008/2009 var 16,67 som det fremgår af Tabel 2.5 herunder. (Dokumentationsrapport, s. 16) VIP/DVIP ratioen på bachelormodulet i molekylærbiologi er i gennemsnit 15,6 med et minimum på 4,7 i 2008/2009 og to år uden DVIP. (Dokumentationsrapport, s. 16) Landsgennemsnittet for naturfaglige bacheloruddannelser, som uddannelsen i molekylærbiologi sammenlignes med, er en VIP/DVIP ratio mellem 6,8 og 7,22 i årene Dvs. at basisstudiet og bachelormodulet i molekylærbiologi ligger over gennemsnittet fra På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at forholdet mellem VIP og DVIP på bacheloruddannelsen er tilfredsstillende. 27

32 Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen er den gennemsnitlige VIP/DVIP ratio meget høj, idet der ikke har været anvendt DVIP i andre år end 2007/08. (Dokumentationsrapport, s. 16) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder for bachelor- og kandidatuddannelsen Forholdet mellem antallet af studerende og VIP på det naturvidenskabelige basisstudium (stud/vip ratioen) er vist i tabel 2.7 herunder. Tabel 2.7: Studerende og VIP på Nat-Bas (Bilag 4.5 Dokumentationsrapport Nat-Bas s. 8f) Det fremgår, at stud/vip ratioen på basisstudiet i perioden har varieret mellem 3 og 4,2. RUC angiver endvidere i dokumentationsrapporten for Nat-Bas, at alle projektvejledere på Nat-Bas er aktive forskere, og at de studerende i forbindelse med projektarbejdet har mulighed for en tæt kontakt til deres vejleder (Bilag 4.4 Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på Nat-Bas har mulighed for en tæt kontakt VIP er. Stud/VIP-ratioen for bachelor- og kandidatmodulet i molekylærbiologi fremgår af Tabel 2.8 herunder. Tabel 2.8 Forholdet mellem studenterårsværk og VIP årsværk på bachelormodulet og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi 28

33 (Dokumentationsrapport, s. 17) Det fremgår af tabellen, at stud/ VIP ratioen i perioden har varieret mellem 9,8 og 11,9. RUC angiver, at de studerende har gode muligheder for kontakt til VIP, da Teorilokaler og undervisningslaboratorier for medicinalbiologi, og VIP ernes kontorer og forskningslaboratorier ligger placeret i de samme bygninger. Derudover foregår en betydelig del af projektundervisningen i vejledernes forskningslaboratorier, ofte i tæt kontakt med vejlederen selv og de tilknyttede laboranter (Dokumentationsrapport, s. 17). På besøget d. 2. februar gav de studerende udtryk for, at de oplevede en god kontakt til forskningsmiljøet, særligt i forbindelse med projektarbejdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Tabel 2.10 viser forskningspublikationer fra forskningsgruppen Eukarot Cellebiologi, der pr 1. december 2011 omfatter seks fastansatte VIP, en barsels-adjunktvikar, og fire Ph.d.-studerende. (Dokumentationsrapport, s. 18) Tabel 2.11 viser forskningspublikationer fra forskningsgruppen Molekylær og Generel Fysiologi, der udover forskningsgruppen i Eukarot Cellebiologi, er det bærende forskningsmiljø for medicinalbiologiuddannelserne. 29

34 (Dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelormodulet og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1 CV for faste VIP på molekylærbiologi Bilag 2.2 CV for ekstern lektor Bilag 2.3 CV for Ph.d.-studerende og PostDocs Bilag 4.5 Dokumentationsrapport for det naturvidenskabelige basisår Nat-Bas 30

35 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap Uddannelsen giver ret til forskellige titler afhængigt af, hvilket hovedområde den studerende har som baggrund fra basisstudiet: - Studerende med det naturvidenskabelige basisstudium (Nat-Bas) og samfundsvidenskabelige basisstudium (Sam-Bas) opnår titlen: Bachelor (BSc) i molekylærbiologi og et andet fag. - Studerende med det humanistiske basisstudium (Hum-Bas) opnår titlen Bachelor (BA) i molekylærbiologi og et andet fag. (Bilag 3.1 Studieordning for molekylærbiologi, s. 2, samt Grundoplysninger til akkrediteringsrapporten). RUC oplyser, at næsten alle bachelordimittender er kommet fra det naturvidenskabelige basisstudium (Dokumentationsrapport, s. 19). Dette billede blev bekræftet på besøget d. 1. februar 2012, hvor VIP og ledelsen oplyste, at det er yderst sjældent, der er studerende fra andre basisstudier. Ifølge studieordningen er målet med bacheloruddannelsen i molekylærbiologi at give den studerende grundlæggende viden og basale færdigheder inden for molekylærbiologi, således at dimittenden inden for molekylærbiologiens kerneområder kan følge med i den faglige/videnskabelige litteratur, opstille relevante problemstillinger samt analysere og præsentere eksperimentelle data (Bilag 3.1 Studieordning for molekylærbiologi, s.1). Af kompetenceprofilen fremgår det derudover, at de studerende blandt andet opnår kompetencerne; at definere og afgrænse en biokemisk eller genetisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese og læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor biokemi, mikrobiologi og genetik (Studieordning for molekylærbiologi s. 24). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i molekylærbiologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap Uddannelsen giver ret til forskellige titler afhængigt af den fagkombination, som den studerende har valgt, den studerendes basisstudium og slutteligt den faglige tyngde i uddannelsen: - Bachelorer med molekylærbiologi opnår titlen cand.scient. (MSc) i molekylærbiologi og det andet fag - Molekylærbiologi med baggrund i det humanistiske basisstudium opnår titlen cand.mag. i molekylærbiologi og det andet fag 31

36 - Molekylærbiologi med baggrund i det samfundsvidenskabelige basisstudium opnår titlen cand.soc. i molekylærbiologi og det andet fag (Dokumentationsrapport, s. 19) For en mere præcis beskrivelse af specialets betydning for titlen, se legalitetsdelen af denne rapport. Ifølge studieordningen har kandidatuddannelsen i molekylærbiologi til formål at give den studerende et indgående kendskab til væsentlige molekylærbiologiske emneområder, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger inden for disse områder og præsentation af resultater på internationalt videnskabeligt niveau. (Bilag 3.1 Studieordning for molekylærbiologi, s. 4). Af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen fremgår det bl.a., at dimittenderne kan foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning (Bilag 3.2 Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetets analyse af sammenhængen mellem niveauet i kvalifikationsrammen og bacheloruddannelsens kompetenceprofil fremgår af Tabel 3.1 herunder. (Uddrag fra Tabel 3.1, dokumentationsrapport, s. 20) Akkrediteringspanelet vurderer eksempelvis at følgende færdighed i kvalifikationsrammen skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller understøttes af følgende færdigheder i uddannelsens kompetenceprofil: Definere og afgrænse en biokemisk eller genetisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese og anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering. Derudover vurderer panelet eksempelvis at følgende kompetence i kvalifikationsrammen: Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge kan indeholdes af følgende kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt og tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetets analyse af sammenhængen mellem niveauet i kvalifikationsrammen og kandidatuddannelsens kompetenceprofil fremgår af Tabel 3.2 herunder. 32

37 (Uddrag fra Tabel 3.2, dokumentationsrapport, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer eksempelvis, at følgende færdighed i kvalifikationsrammen Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister modsvares af følgende færdigheder i uddannelsens kompetenceprofil; formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer og formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt. Derudover vurderer akkrediteringspanelet eksempelvis, at følgende kompetence Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering modsvares af følgende kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil: Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1 Studieordning for molekylærbiologi Bilag 3.2 Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i molekylærbiologi 33

38 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til optagelse på bachelorstudiet i molekylærbiologi er: Studentereksamen (stx), Højere teknisk eksamen (htx), Højere forberedelseseksamen (hf) eller Højere handelseksamen (hhx). Herunder skal de studerende leve op til følgende område- og fagspecifikke krav: Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau, Matematik på A-niveau, Fysik og Kemi på B-niveau eller Fysik på B-niveau og Bioteknologi på A-niveau (Dokumentationsrapport, s. 22) Universitetet beskriver sammenhængen mellem det gymnasiale niveau og de to år på basisuddannelsen således: Det Naturvidenskabelige Basisstudium tager udgangspunkt i den viden, som den studerende har opnået gennem sin gymnasiale uddannelse. Kursusudbud og emnevalg i projekterne sikrer en bred indgang til de forskellige naturvidenskabelige fagområder, hvor den studerende dels får kendskab til naturvidenskabelige teorier og forskning, dels introduceres til videnskabsteoretiske og metodiske forudsætninger for at skabe ny viden. Endelig stimuleres den studerende til at finde løsninger på naturvidenskabelige problemstillinger på tværs af de naturvidenskabelige fagområder. I løbet af 2. studieår øges fokus mod de to fag, som den studerende ønsker at tage en bachelorgrad i. Som følge heraf vælger de fleste studerende at følge kurser og udarbejde projekter indenfor bestemte fagområder (f.eks. Biologi), ligesom de på 2. studieår følger specialkurserne i de to fag, der skal læses på bachelorniveau. Specialkurset i Molekylærbiologi skal kvalificere den studerende til at læse Molekylærbiologi på bachelorniveau. Kurset omfatter en række centrale emner og færdigheder indenfor Molekylærbiologi, der danner baggrund for kurserne på bachelormodulet og er en forudsætning for mange af kurserne på kandidatstudiet. (Dokumentationsrapport, s. 22) Afsnittet Bacheloruddannelsens struktur i begyndelsen af denne rapport beskriver forløbet og bindinger for valg af fag i de to basisår. Akkrediteringspanelet besøgte medicinalbiologi d. 1. februar 2012 og molekylærbiologi d. 2. februar Alle medicinalbiologistuderende, på nær en, havde valgt molekylærbiologi som kombinationsfag, hvorfor mødet d. 1. februar også havde relevans for akkrediteringen af molekylærbiologi. På besøget d. 1. februar 2012 fortalte de studerende, at valgfriheden mellem alle fag på 1. semester håndteres gennem vejledning. De studerende fortalte, at de ved uddannelsens start får en folder udleveret, hvor det fremgår hvilke fag, der anbefales til de forskellige overbygninger. Derudover er de nye studerende tilknyttet en rusvejledergruppe, som er behjælpelig med at rådgive i forhold til valg af fag. Derudover er der tilknyttet en fast huskoordinator til den enkelte Nat-Bas årgang. Det naturvidenskabelige basisstudium og medicinalbiologi har de samme adgangskrav. Dermed opfylder alle, der påbegynder det naturvidenskabelige basisstudium, adgangskravene til optagelse på bacheloruddannelsen i molekylærbiologi. Akkrediteringspanelets vurderer, at der er forskellige vejledningstiltag til at sikre 34

39 en god overgang fra det gymnasiale niveau til basisuddannelsens start. Det er akkrediteringspanelet vurdering, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har sammenfattet progressionen for både bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi i figuren nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 24) For bacheloruddannelsen gælder: - Kurserne i nederste linje på Nat-Bas er valgfrie, dog er Funktionel biologi og evolution, samt Organisk kemi og Uorganisk kemi anbefalede kurser. - Molecules of Life er det obligatoriske specialkursus. - Biokemi og Genetik er obligatoriske kurser på bachelormodulet. Pilene i tegningen viser de vigtigste forudsætningsveje mellem kurser, hvor tykke linjer angiver vigtige forudsætninger, og tynde linjer mindre væsentlige forudsætninger. Universitetet beskriver progressionen på bacheloruddannelsen således: På bachelormodulet i Molekylærbiologi bygges der videre på det faglige niveau og de projektkompetencer den studerende har opnået på basisstudiet. Studerende der vil være bachelorer i Molekylærbiologi skal på basis have taget Specialkurset Molecules of Life, hvor de introduceres til cellers grundlæggende kemiske og molekylære egenskaber med fokus på de informationsbærende makromolekyler, deres struktur, funktion og syntese. Specialkurset er også specialkursus for studerende der vil læse Almen Biologi eller Medicinalbiologi. De fleste studerende på Molekylærbiologi har på basis taget kurserne Organisk Kemi, Cellebiologi og Funktionel Biologi og Evolution, hvor især to første giver direkte forudsætninger for Specialkurset. Bachelormodulet består af 2 kurser og et projekt: to kombinerede forelæsnings- og laboratoriekurser i henholdsvis Biokemi og Genetik. Begge kurser bygger direkte videre på de kompetencer de studerende har fået i Specialkurset, både teoretisk og i laboratoriet. I Genetikkurset bliver der lagt vægt på at træne de studerende i at analysere både klassiske og molekylære genetiske data og at uddrage simple gen regulatoriske mekanismer fra forsøgsresultater. 35

40 Bachelormodulets projektarbejde skal være baseret på en molekylærbiologisk problemstilling, og kan være enten teoretisk eller eksperimentelt. (Dokumentationsrapport, s. 23) På besøget d. 1. februar 2012 fremgik det, at alle de studerende havde fulgt de anbefalede fag. Ud af de 14 studerende til mødet havde 13 studerende molekylærbiologi som kombinationsfag, mens en havde matematik. Dagen efter mødte panelet yderligere 14 studerende på molekylærbiologi, hvoraf otte kombinerede med medicinalbiologi. De studerende oplevede overordnet set en god progression i uddannelsen. Dog fortalte de også, at de oplever en lavere beståelsesprocent på basisfaget Molecules of Life end de øvrige basisfag. De studerende fortalte, at de synes, der var et niveauspring fra faget Cellebiologi til Molecules of Life. Derudover er det også det første fag, hvor de studerende til eksamen bliver mødt med kravet om en del udenadslære. Akkrediteringspanelet har efterfølgende indhentet supplerende oplysninger vedr. beståelsesprocenten på dette fag samt bachelormodulfagene Biokemi og Genetik med henblik på at afklare, om uddannelsesledelsen systematisk tager hånd om en evt. lav beståelsesprocent (Supplerende oplysninger, d. 22. februar 2012). Dette emne behandles yderligere i kriterium 5 under målepunkt Ledelsen fortalte ved mødet samme dag, d. 1. februar 2012, at problemstillingen vedr. niveauspring ville blive overvejet og evt. adresseret i forbindelse med den forestående uddannelsesreform af den naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at de studerende oplever et niveauspring mellem Cellebiologi og Molecules of Life. I høringssvaret modtaget d. 27. april 2012 skriver universitetet: Det bemærkes, at det ene kursus ligger på 1. semester, mens det andet ligger på 4. semester. Af hensyn til den faglige progression på uddannelsen menes det derfor aldeles rimeligt, at der er en meget tydelig niveauforskel mellem de to kurser. Akkrediteringspanelet er opmærksom på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men fastholder den kritiske bemærkning, idet den dels henviser til de studerende oplevelse og dels fordi kurset i Molecules of Life progressionsmæssigt bygger oven på kurset i cellebiologi (jf. figuren ovenfor). Akkrediteringspanelet vurderer, at studienævnet har identificeret et problem med beståelsesprocenten på Molecules of Life. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at studieledelsen er opmærksom på problemet og forsøger at iværksætte tiltag for undgå for lave beståelsesprocenter, som det også fremgår af kriterium 5. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der i tilstrækkelig grad er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet opstiller forholdet mellem de specifikke molekylærbiologiske kompetencer, som den studerende opnår i forhold til fagelementernes læringsmål: Uddannelsens kompetenceprofil Foretage grundlæggende behandling af og beregninger på biokemiske, mikrobiologiske og genetiske data Fagelementer Kurserne Molecules of Life, Biochemistry og Genetics samt projektet på 3. år Kurset Genetics er et teoretisk og eksperimentelt kursus der har til formål at give de studerende kendskab til grundlæggende principper inden for almen og molekylær genetik i både pro- og eukaryote organismer, og at give en introduktion til de eksperimentelle metoder der anvendes i nutidens genetiske forskning. Læringsmål at kunne analysere og behandle data fra simple genetiske forsøg. 36

41 Udføre biokemiske, mikrobiologiske og genetiske laboratorieanalyser efter forskrift Definere og afgrænse en biokemisk eller genetisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese Læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor biokemi, mikrobiologi og genetik Analysere og vurdere videnskabelige resultater indenfor biokemi eller genetik i relation til de anvendte metoder (Supplerende oplysninger, d. 18. januar 2012) at kunne kortlægge gener på grundlag af data fra molekylærgenetiske forsøg Molecules of Life indsigt i hvorledes man arbejder sikkert og forsvarligt i et molekylærbiologisk laboratorium Biochemistry basal rutine i praktisk biokemisk laboratoriearbejde og anvendelse af eksperimentelle biokemiske metoder Genetics basal rutine i praktisk genetisk laboratoriearbejde og anvendelse af eksperimentelle metoder at kunne arbejde med genetiske analysemetoder efter forskrift Projektet på 3. år om en molekylærbiologisk problemstilling. Målet med projektet er at den studerende bliver i stand til at: 1. definere en molekylærbiologisk problemstilling indenfor et afgrænset emne og opstille en testbar hypotese 2. udføre en søgning i relevante litteratur databaser og sammenfatte baggrundslitteraturen for det eksperimentelle projekt 3. designe og udføre eksperimenter eller bioinformatiske analyser til test af hypotesen 4. redegøre for principperne i de anvendte metoder og i andre metoder der kan anvendes i forbindelse med problemstillingen 5. udarbejde fyldestgørende og præcise forskrifter og journaler for det eksperimentelle eller bioinformatiske arbejde 6. analysere og tolke de opnåede data i relation til simple modeller og data fra litteraturen 7. formidle og diskutere projektet på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Af tabellen kan eksempelvis uddrages, at den studerende opnår færdigheden at udføre biokemiske, mikrobiologiske og genetiske laboratorieanalyser efter forskrift i forbindelse med specialkurset og de molekylærbiologiske bachelormodulfag, bl.a. Genetik, hvor de studerende skal have basal rutine i praktisk genetisk laboratoriearbejde og anvendelse af eksperimentelle metoder og kunne arbejde med genetiske analysemetoder efter forskrift. Derudover skal den studerende opnå kompetence til at læse og forstå videnskabelig litteratur indenfor biokemi, mikrobiologi og genetik, hvilket blandt andet opnås på 3. år, hvor den studerende i forbindelse med projektet skal udføre en søgning i relevante litteratur databaser og sammenfatte baggrundslitteraturen for det eksperimentelle projekt. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Tabellen nedenfor viser frafaldet på 1. år af det naturvidenskabelige basisår for årgang

42 (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 15) Frafaldet på det på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan var i 2007 på 18 %, i 2008 på 16 % og i 2009 på 15 %. Frafaldet på Nat-Bas i 2007 var således mere end 33 % højere end frafaldet på det naturvidenskabelige hovedområde. I 2008 og 2009 var frafaldet reduceret væsentligt og dermed på niveau med hovedområdet. Om årsagerne til frafaldet skriver universitetet: Frafaldet i 2007 var ekstraordinært højt. Det skyldes hovedsageligt, at det forud for optaget blev annonceret kraftigt, at der som noget nyt var mulighed for at studere medicinalbiologi som led i en bacheloruddannelse med Nat-Bas. Mange af de studerende der startede på Nat- Bas i 2007 havde derfor en forventning om, at de fra starten kunne arbejde med medicinalbiologi ikke mindst i projekterne. Allokering af vejledningsressource inden for medicinalbiologi gjorde det imidlertid ikke muligt at imødekomme behovet. Det skuffede mange studerende og bidrog væsentligt til det store frafald. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 16) Universitetet påpeger desuden, at et lavt optag på Nat-Bas i sig selv kan bidrage til at øge frafaldet, da det kan være svært at danne projektgrupper, hvor de studerende deler faglige interesser. Universitetet opfatter derfor øget rekruttering til Nat-Bas som et væsentlig tiltag til på sigt at mindske frafaldet, og der er derfor igangsat konkrete initiativer til at øge rekrutteringen. Derudover er studievejledning på Nat-Bas blevet styrket, så den nu varetages af en fuldtidsansat medarbejder. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 16) Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet i 2007 var væsentlig højere end på hovedområdet på landsplan, men at årsagerne til det høje frafald kendes. Frafaldet i 2008 og 2009 lå under hovedområdet på landsplan og det vurderes derfor, at det ikke giver anledning til bekymring. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der arbejdes med at afdække årsager til frafald på Nat-Bas, og at der er iværksat tiltag, som kan bidrage til at reducere frafaldet. Prøveformer Universitet har opsummeret prøveformerne på uddannelsen. De fremgår herunder 38

43 (Dokumentationsrapport, s. 33) Akkrediteringspanelet vurderer, at der anvendes forskellige prøveformer, såsom interne øvelsesopgaver, mundtlige prøver, skriftlige prøver med og uden hjælpemidler, som udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau En bachelor i molekylærbiologi og et andet fag fra RUC giver direkte adgang til kandidatuddannelsen, og på Roskilde Universitets hjemmeside fremgår de øvrige adgangsgivende (professions-) bacheloruddannelser med evt. særlige krav i parentes. Adgangsgivende universitetsbacheloruddannelser fra andre uddannelsesinstitutioner: Uddannelsesinstitution Bacheloruddannelse DTU KU SDU AU AAU Bioteknologi (Krav om Medicinsk og molekylær bioteknologi) Biokemi, Molekylær, Biomedicin, Biologi-Bioteknologi, Biologi (Krav om specialisering i molekylærbiologi) Biokemi og Molekylærbiologi Biomedicin Molekylærbiologi Bioteknologi Molekylær Medicin Biologi Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser: Bacheloruddannelse Faglig supplering Bioanalytiker Kurserne Biokemi (7,5 ECTS) og Genetik (7,5 ECTS) samt et projektarbejde i enten Molekylærbiologi eller det andet kandidatfag (15 ECTS) Kilde: 39

44 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Det vurderes, at der er en række adgangsgivende uddannelser, som mødes med krav om yderligere faglig supplering, hvor det er relevant. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetets grafiske illustration over progressionen fra bachelor- til kandidatuddannelsen, og inden for kandidatuddannelsen, fremgår i vurderingspunktet vedr. progressionen på bacheloruddannelsen. Der kan vælges mellem to linjer: Molekylær cellebiologilinjen - Basal eukarot cellebiologi (7,5 ECTS-point) - Eksperimentel bioteknologi (5 ECTS-point) - Valgkurser (17,5 ECTS-point) Bioinformatiklinjen - Bioinformatics (12,5 ECTS-point) - Basal eukarot cellebiologi (7,5 ECTS-point) - Valgkurser (10 ECTS-point) Derudover beskriver universitetet progressionen fra fagelementerne på bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen således: Det obligatoriske kursus Experimental Biotechnology bygger direkte videre på den viden og de færdigheder og kompetencer de studerende har opnået på bachelorkurserne Biochemistry og Genetics, både på laboratoriearbejdet og på teorien. I dette rent eksperimentelle kandidatkursus udfører de studerende en række genteknologiske forsøg omfattende avanceret molekylær genetik, hvorefter de oprenser og karakteriserer de modificerede proteiner. Der lægges stor vægt på selvstændig planlægning og udførelse af eksperimenterne, idet der udleveres en synopsis og generelle opskrifter på eksperimentelle procedurer, ikke en kogebogsopskrift som i bachelorkurserne. Kurset i Eukaryotic Cell Biology bygger indholdsmæssigt videre på basiskurset i Cellebiologi samt dele af bachelorkurserne i Biochemistry og Genetics, men her gås der langt mere i dybden med forskellige aspekter af eukaryoters molekylærbiologi og cellebiologi f. eks. funktion af organeller og signaltransduktion mellem forskellige celler, og der ses på de mere komplekse eukaryote molekylære systemer for genregulering og cellecyklus, hvor der i Genetik-kurset er fokus på generelle principper og bakterielle systemer. (Dokumentationsrapport, s. 25) Om de studerendes mulighed for progression herefter skriver universitetet, at valgkurserne bygger videre på forskellige kompetencer fra bachelorkurserne og fra projektarbejderne på bacheloruddannelsen samt for visse kursers vedkommende på viden fra de obligatoriske kurser på kandidatstudiet. Blandt valgkurser der primært bygger på bacheloruddannelsen kan nævnes Bacterial Physiology og Introductory Bioinformatics samt Medical Microbiology og Immunologi kurser fra Medicinalbiologi der kan vælges af studerende der kombinerer med andre fag end Medicinalbiologi. Som et eksempel på progression indenfor kandidatkurserne kan nævnes Eksperimentel Cell Biology, der forudsætter Eukaryotic Cell Biologi og hvor kun studerende der har bestået dette kursus optages. (Dokumentationsrapport, s. 25f) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet opstiller forholdet mellem de specifikke molekylærbiologiske kompetencer, som den studerende opnår i forhold til fagelementernes læringsmål. Uddannelsens tabel præsenteres i uddrag: 40

45 Uddannelsens kompetenceprofil Forstå og anvende viden og analytiske metoder indenfor centrale områder af biokemi, genetik, molekylær bioteknologi og cellebiologi Fagelementer (kurser er med kursiv) Experimental Biotechnology Planning and performance of independent experimental work and keeping of proper laboratory records Eukaryotic Cell Biology opnå indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om cellulære mekanismer Experimental enzyme kinetics udføre selvstændig eksperimentel planlægning og arbejde Experimental Drug development Understanding the possibilities for production and purification of peptide drug candidates Advanced Eukaryotic Cell Biology opnå indsigt i hvordan cellebiologisk eksperimenter har bidraget til nuværende viden om cellulære og molekylære mekanismer reflektere over principperne i molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelser Experimental Cell Biology Kursets formål er at give de studerende en introduktion til relevante teknikker, som anvendes indenfor moderne cellebiologi. Desuden er det målet at træne deltagerne i eksperimentel planlægning og fortolkning af resultater i forbindelse med arbejde med mammale celler Projektarbejdet og eller/specialet 3. designe og udføre relevante eksperimenter og/eller bioinformatiske analyser til test af hypoteserne 4. redegøre for principperne i de valgte metoder og argumentere for dette valg i forhold andre metoder der kan anvendes i forbindelse med problemstillingen Kritisk læse og vurdere originallitteratur indenfor flere centrale områder af molekylærbiologien Human- and Animal Physiology (Supplerende oplysninger, d. 18. januar 2012) opnå indsigt i hvordan eksperimenter kan bidrage til forståelse af menneskets organer og dyrs virkemåde Bacterial Physiology at diskutere validiteten af fortolkninger og konklusioner i en bakteriefysiologisk artikel Host Defense Peptides diskutere validiteten af fortolkninger og konklusioner i en peptide drug artikel Projektarbejdet og eller/specialet 6. kritisk analysere, tolke, og diskutere egne data i relation til modeller, teorier og data fra litteraturen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Af det øvrige materiale fremgår eksempelvis, at uddannelsens mål om at de studerende opnår færdigheder til Selvstændigt [at] planlægge og udføre videnskabelige eksperimenter eller bioinfor- 41

46 matiske analyser indenfor et afgrænset område af molekylærbiologien understøttes af valgfagene Experimental Biotechnology, Experimental enzyme kinetics og Experimental Drug development, der alle har læringsmålet Planning and performance of independent experimental work and keeping of proper laboratory records (Supplerende oplysninger, d. 18. januar 2012). Frafald Frafaldet på kandidatuddannelsen er sammenfattet i tabellen herunder. (Dokumentationsrapport, s. 32) Frafaldet på hovedområdet for naturvidenskab og teknisk videnskab er 7 % for den årgang, der dimitterede i 2008, 15 % i 2009 og 10 % i Med undtagelse af 2005/2006 ligger frafaldet på niveau med landsgennemsnittet for de naturvidenskabelige uddannelser i samme periode. Universitetet forklarer frafaldet for 2005/2006 således: Frekvensen af afbrud var specielt stor for kohorten 2005/2006 og hænger formentlig sammen med at der det år blev optaget et større antal end normalt af internationale studerende fra ikke EU/EØS lande (det var sidste år hvor disse borgere ikke skulle betale for uddannelsen) og ca. halvdelen af disse studerende afbrød uddannelsen, enten fordi den ikke svarede til deres forventninger (to-fags strukturen på RUC) eller fordi de egentlig primært brugte indskrivningen til at komme ind i landet. Et par af de studerende er siden blevet kandidater fra Höjskolan i Skôvde, hvortil de fik meritoverført deres beståede molekylærbiologi aktiviteter fra RUC. På grundlag af erfaringerne fra optaget 2005/2006 blev der udnævnt en International koordinator på Instituttet (lektor Ole Skovgaard) og der blev strammet op på vurderingen af og kravene til de internationale ansøgere til direkte optag på kandidatuddannelsen. Siden da har ingen af de direkte optagne internationale studerende afbrudt kandidatuddannelsen i Molekylærbiologi. (Dokumentationsrapport, s. 32) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har redegjort for årsagen til et højere frafald i 2005/2006. Derudover er det vurderingen, at de har forsøgt at imødekomme problemet i relation til internationale ansøgere med en International koordinator. For det følgende år giver frafaldet ikke anledning til bemærkninger. Prøveformer Universitet har opsummeret prøveformerne på kandidatuddannelsen. De fremgår herunder i uddrag. 42

47 (Dokumentationsrapport, s. 33) Universitetet nævner i øvrigt prøveformer i form af skriftlig prøve med ekstern censur, intern prøve på basis af mundtlige præstationer, opgaveløsninger og rapporter samt aktiv deltagelse og godkendte mundtlige præstationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Pædagogisk kompetenceudvikling af VIP Om pædagogisk kompetenceudvikling skriver universitetet i dokumentationsrapporten s. 35: Adjunktuddannelse: Alle undervisere, som er ansat inden for de seneste 15 år, har gennemgået RUC s adjunktuddannelse, som omfatter kurser i kursusundervisning og projektvejledning. Efteruddannelse: Alle undervisere har mulighed for at følge RUC s pædagogiske efteruddannelsesforløb (Kurser for alle VIP på RUC - Roskilde Universitet og bilag 4.7). Undervisere der følger pædagogiske kurser får godskrevet tiden til deltagelse i den pædagogiske efteruddannelse i undervisningsbelastningsregnskabet. Lærerteams og kollegial sparring: I de fleste tilfælde er der mindst to lærere på et kursus. Kursuslærerne holder normalt møder både før og efter kurset for at planlægge undervisningen, for at udarbejde eksamensopgaver, hvis dette er relevant, og for at evaluere forløbet. Ved allokering af lærere til kurserne sikres der normalt kontinuitet, ved at mindst en af lærerne tidligere har undervist på kurset, således at erfaringer kan videreføres og forslag til forbedringer huskes og implementeres. Projektkoordination: Før hvert semester allokerer studielederen en projektkoordinator for hvert fag og et antal projektvejledere, og BioSN udpeger en studerende som med-koordinator. Før semesterstart holder projektkoordinatoren et møde med de allokerede projektvejledere for at koordinere deres projektudbud og orientere nye vejledere om praksis og procedurer i forbindelse med projektvejledning. Ph.d.-vejledere indsluses i vejledningsopgaven først som uformel medvejleder/bisidder, derefter som ansvarlig for vejledningen. 43

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalbiologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalbiologi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalbiologi.

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i molekylærbiologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i molekylærbiologi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i molekylærbiologi.

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicinalbiologi.

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i biokemi. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i miljøbiologi

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Sendt pr. e-mail: mrr@ubst.dk ubst@ubst.dk Indstilling om titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumrammer for

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi. Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi (herefter

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forvaltning

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylær biomedicin.

Læs mere

Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende.

Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i matematik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk, Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i molekylær biomedicin

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AU s ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kemi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kemi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i biokemi og molekylær biologi. Kandidatuddannelsen i biokemi

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse Aarhus Universitet au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU) ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Aalborg Universitet E-mail: aau@aau.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AAU s ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet.   Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)

Læs mere

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogik og

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2011-1 Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2015

Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2015 Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Afgørelse. Copenhagen Business School Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelse. Copenhagen Business School   Godkendelse af ny uddannelse Afgørelse Copenhagen Business School E-mail: cbs@cbs.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Copenhagen Business Schools (herefter:

Læs mere

- Det er problematisk, at den studerende ikke med valg af alle kombinationsfag

- Det er problematisk, at den studerende ikke med valg af alle kombinationsfag Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail til: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i fysik og andet fag Kombinationskandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Afgørelsesbrev. Aalborg Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelsesbrev. Aalborg Universitet Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Aalborg Universitet aau@aau.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets (AAU) ansøgning om

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. email: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Program for universiteternes møde med panelet Hermed fremsendes det endelige program

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad. Sendt pr.

Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad. Sendt pr. Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i biomedicin. Bacheloruddannelsen i biomedicin (herefter

Læs mere

bache- Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. april 2013 Sprog: Udbudssted: Roskilde versiteter. Dansk titel: Engelsk titel: 31.

bache- Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. april 2013 Sprog: Udbudssted: Roskilde versiteter. Dansk titel: Engelsk titel: 31. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ @ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bache- loruddannelse

Læs mere

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse) ACE Denmark Københavns Universitet Att. Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7102.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7102. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i samfundsfag. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi. Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk rektor@adm.dtu.dk lkb@adm.dtu.dk. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 5. september 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 5. september 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i bioinformatik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.)

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik (cand.scient.techn.) Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i optik og elektronik

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere