ERHVERVSLIVET I KØBENHAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSLIVET I KØBENHAVN"

Transkript

1 ERHVERVSLIVET I KØBENHAVN Udarbejdet af Statistisk Kontor og 10. Kontor, Økonomiforvaltningen, januar KØBENHAVNS KOMMUNE BILAG TIL ERHVERVSPOLITISK STRATEGI

2 BILAG TIL ERHVERVSPOLITISK STRATEGI ERHVERVSLIVET I KØBENHAVN Udarbejdet af Statistisk Kontor og 10. Kontor, Økonomiforvaltningen, januar Tekst og redaktion: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Kommentarer kan indsendes til: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, 10. kontor Rådhuset København V Att. Jette V. Kristensen:

3 Disposition 1. Vision og strategi for Københavns Kommunes erhvervspolitik i Sammenfatning Generel erhvervsstatistik Antal arbejdspladser Antal virksomheder Omsætning Bruttoværditilvækst København som metropol København som kreativ by København som vidensby København som omdrejningspunkt København som driver for udviklingen Iværksætteri København og globaliseringen Private virksomheders eksport Udenlandske investeringer... 24

4 1. Vision og strategi for Københavns Kommunes erhvervspolitik i København vil i tæt samspil med private virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsog uddannelsesinstitutioner styrke og udbygge byens position som: Vidensbaseret, kreativ og mangfoldig metropol, omdrejningspunkt for vækst og udvikling i Danmark og Øresundsregionen, en aktør på den internationale scene, der udnytter globaliseringens muligheder. Styrkelse af København som metropol skal ske gennem: udvikling af Københavns kreative kvaliteter, rammebetingelser der gør det attraktivt for de kritiske vidensmedarbejdere at bosætte sig i København, rammebetingelser der understøtter vilkårene for de videns-, service-, kultur og handelsvirksomheder, som er karakteristiske for en metropol. Styrkelse af København som omdrejningspunkt for vækst skal ske gennem: bred politisk og folkelig accept af København som driver for udviklingen i hele landet, offentligt privat samarbejde om brugerdreven innovation, der tager afsæt i, at mange af de kommunale og statslige opgaver, der løses i København kan udvikles i samarbejde med innovative virksomheder fra hele landet, støtte til iværksætteri, udvidelse af Københavns Kommunes fokus fra udelukkende at omfatte københavnske virksomheder til også at fokusere på Hovedstadsregionens og Øresundsregionens vækstvirksomheder. Udnyttelse af globaliseringens muligheder gennem: tiltrækning af nye investeringer, arbejdspladser og turister til regionen, brugerdreven innovation, synliggørelse af København og danske virksomheder på den internationale scene. 4

5 2. Sammenfatning I København genereres de fleste arbejdspladser i ressourceområderne Øvrige erhverv samt Offentlig administration herunder statsadministrationen i landets ministerier og styrelser. Den største vækst skal findes inden for områder som Øvrige Erhverv, IT / Kommunikation, og. Med hensyn til antallet af virksomheder er det kendetegnende for København og den resterende Hovedstadsregion, at området Øvrige Erhverv fylder særdeles meget. Området rummer jo både rådgivningsbranchen som revisor- og advokatvirksomheder, men også mere traditionelle fremstillingserhverv er indeholdt. Derudover er de vigtigste sektorer i Hovedstadsregionen og. I det øvrige Danmark er det ligeledes Øvrige Erhverv fulgt af og som de mest centrale sektorer. Generelt viser omsætningstallene, at samtlige områder har haft en pæn omsætningsstigning i perioden 1999 og, hvor der ligeledes som bekendt var en generel konjunkturfremgang. I både København og den resterende Hovedstadsregion er det og, som har haft den største fremgang, mens det er og, der har haft størst fremgang i det øvrige Danmark. Tallene for bruttoværditilvæksten viser bl.a., at det er kendetegnende at Bygge/bolig skiller sig markant ud i det øvrige Danmark, hvor der er langt ned til det næste område, som er. I København er det, som genererer den største bruttoværditilvækst, og i Hovedstadsregionen er det, men billedet er mere broget i både København og Hovedstadsregionen, hvor flere ressourceområder spiller en vigtig rolle. Med hensyn til eksport er det område, som eksporterer langt mere i både København og det resterende Hovedstadsregionen, hvor det er, der skiller sig ud i det øvrige Danmark. Når det gælder opstart af nye virksomheder viser tallene dels, at der er væsentligt flere iværksættere i København og i Hovedstadsregionen end i det øvrige Danmark. I København udgør nye virksomheder godt 15 pct. af de eksisterende virksomheder, hvilket må vurderes at være højt. De vigtigste områder er:, Forretningsservice,,, Øvrige Erhverv samt. København topper med andre ord som den region i Danmark, hvor der er flest iværksættere i forhold til det eksisterende antal virksomheder. De generelle tal tyder dels på, at det stadig er de traditionelle erhverv som transport, der er vigtig for det københavnske erhvervsliv med hensyn til omsætning og eksport. Men samtidig tyder tallene på, at brancher som og spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til f.eks. beskæftigelsen og iværksættere. Tallene indikerer ligeledes, at vækst i områder som og tyder på, at den kreative branche i København er ved at slå igennem. Begge områder er i vækst på en række områder som beskæftigelse og nye virksomheder. 5

6 Virksomhederne i København kræver højere kvalifikationer hos deres medarbejdere, hvilket den tiltagende uddannelseskløft mellem Hovedstadsregionen og resten af landet vidner om. Det er København og Hovedstadsregionen, der tiltrækker de udenlandske investeringer i Danmark, hvilket tyder på, at regionen har potentialet til at styrke sin position som en metropol og den mest betydningsfulde metropol i Nord-Europa. København er sammen med Hovedstadsregionen og Øresundsregionen ved at indtage positionen som den vigtigste region i Nord-Europa. 3. Generel erhvervsstatistik Indledningsvist skal det bemærkes, at tallene i denne redegørelse er bygget op således: Dels tal/data for Københavns Kommune, Dels tal/data for Hovedstadsregionen (HUR), Dels tal/data for det øvrige Danmark minus Hovedstadsregionen (HUR). Denne opdeling gælder for langt den meste statistik i denne redegørelse. Hensigten er at understrege evt. forskelle mellem de forskellige regioner i Danmark. Det statistiske materiale baseres hovedsageligt på særkørsler fra Danmarks Statistik og på bearbejdede data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau. Der benyttes en brancheopdeling i ressourceområder, hvor hvert område omfatter alle de brancher, der medvirker i produktionen af beslægtede slutprodukter (varer eller tjenesteydelser). Det giver mulighed for at indfange de nyere brancher såsom og. Denne opdeling har kun vanskeligt kunnet foretages helt korrekt på basis af en fintmasket brancheopdeling, og bruttoværditilvækst, omsætning og eksport er derfor opgjort på tillempede grovere branchestrukturer Antal arbejdspladser Væksten i beskæftigelsen dækker fortsat over en væsentlig omstrukturering af arbejdspladstyper i København. I løbet af de seneste 20 år er der sket et markant fald i antallet af arbejdspladser inden for fremstillingserhvervene og modsat en vækst inden for brancher som forretningsservice, samt hotel- og restaurationsbranchen. Ser man på udviklingen i arbejdspladser fordelt på ressourceområder, som opdeler de enkelte brancher i erhvervstyper og dermed indfanger de nyere brancher såsom IT & Kommunikation samt, er det muligt at tegne et tydeligere billede af erhvervsudviklingen. Figur 1 viser antallet af arbejdspladser i Københavns Kommune fordelt på ressourceområderne i hhv og. To områder skiller sig markant ud fra de øvrige: både den 1 Denne opdeling i ressourceområder har kun vanskeligt kunne foretages helt korrekt på basis af en finmasket brancheopdeling. Således er bruttoværditilvækst, omsætning, eksport og antal ansatte opgjort på tillempede grovere branchestrukturer. Bruttoværditilvækst og antal ansatte er baseret på regionaliserede nationalregnskabstal, mens omsætning og eksport baseres på regnskabsstatistik for firmaer efter hovedkontorsadresse og branche. Tal for omsætning og eksport dækker kun den private sektor. 6

7 Offentlige administration (med statsadministrationen beliggende i kommunen) samt gruppen af Øvrige erhverv 2. Denne gruppe genererer de fleste arbejdspladser i København med ca , men er også vokset betragteligt i den 4-årige periode, hvorimod gruppen af Offentlig administration er faldet. Antallet af arbejdspladser er også vokset i den 4-årige periode i områder som IT/ kommunikation, Bygge/bolig,, Møbler/beklædning samt i mindre grad i områderne Sociale foranstaltninger, Engroshandel og. Virksomheder inden for områder som Offentlig administration,, Energi/miljø og har skabt færre jobs i end i Figur 1. Antal arbejdspladser i København (fuldtidsbeskæftigede). Øvrige Erhverv Engroshandel Finansiering og forsikring Offentlig administration Undervisning Sociale foranstaltninger Antal arbejdspladser (1.000) Figur 2 viser de tilsvarende tal fra Hovedstadsregionen, og her er billedet nogenlunde det samme. Gruppen af Øvrige erhverv er langt det største område, og det område der har været mest i vækst i den 4-årige periode. Andre områder i fremgang er: Bygge/bolig,, og Medico/sundhed. Flere af områderne har uændret antal arbejdspladser, og kun to områder skaber færre arbejdspladser i end i 1998: Offentlig administration og. 2 Øvrige erhverv dækker over en lang række erhverv ifølge Danmarks Statistik herunder kultur og fritid, renovation og personlig service m.v. Opdelingen i ressourceområder indfanger således ikke de nye tendenser inden for de kreative erhverv, der blandt andet er indeholdt i denne samlekategori øvrige erhverv, men også optræder på tværs i de øvrige kategorier, f.eks. computerspil i kategorien IT/kommunikation. 7

8 Figur 2. Antal arbejdspladser i Hovedstadsregionen (fuldtidsbeskæftigede). Øvrige Erhverv Engroshandel Finansiering og forsikring Offentlig administration Undervisning Sociale foranstaltninger Antal arbejdspladser (1.000) Figur 3. Antal arbejdspladser i hele landet ekskl. Hovedstadsreg. (fuldtidsbeskæftigede). Øvrige Erhverv Engroshandel Finansiering og forsikring Offentlig administration Undervisning Sociale foranstaltninger Antal arbejdspladser (1.000) Figur 3 viser antallet af arbejdspladser i hele landet ekskl. Hovedstadsregionen. Ligeledes her udgør gruppen af Øvrige erhverv det største område, men i markant mindre grad end i København og Hovedstadsregionen. Områderne Bygge/bolig og generer langt flere jobs i resten af landet end i Hovedstadsregionen. 8

9 Områder som har genereret flere jobs i den omtalte periode er: Sociale foranstaltninger, Øvrige erhverv, Medico/sundhed, IT/kommunikation samt Bygge/bolig. Områder i nedgang er Offentlig administration,, Møbler/beklædning og Energi/miljø. På baggrund af tallene om arbejdspladser kan det bl.a. påpeges, at tallene antyder, at den kreative branche er i vækst både i København og Hovedstadsregionen, idet både Bygge/ bolig og Møbler/beklædning generer flere arbejdspladser i end i 1998, mens Møbler/beklædning har haft et fald i beskæftigelsen og Bygge/bolig en meget lille beskæftigelsesfremgang i det øvrige Danmark. Ligeledes er det tydeligt, at har beskæftigelsesfremgang i både København og Hovedstadsregionen, hvor der er fald i beskæftigelses i det øvrige Danmark. Til slut kan der opsummeres, at de to ressourceområder og er i vækst med hensyn til beskæftigelsen i hele landet, men væksten er større i både København og Hovedstadsregionen især med hensyn til Antal virksomheder Det samme billede gør sig gældende, når antallet af virksomheder undersøges nærmere. Figur 4 viser, at langt de fleste virksomheder i København er under området Øvrige erhverv (næsten i ), og at antallet af virksomheder i denne gruppe stiger betragteligt. Derudover er Bygge/bolig og IT/kommunikation områder med flest virksomheder. Områder med stigende antal virksomheder er udover Øvrige erhverv, IT/kommunikation,, Medico/sundhed og. Områder med faldende antal virksomheder er Bygge/bolig, Energi/miljø og Møbler/beklædning. Figur 4. Antal virksomheder i København Øvrige erhverv Antal, ultimo november 9

10 Figur 5 viser et tilsvarende billede for Hovedstadsregionen. De tre områder med flest virksomheder er: Øvrige erhverv, Bygge/bolig og. Områder med stigende antal virksomheder er: Øvrige erhverv,, og Medico/sundhed. Områder med faldende antal virksomheder er: Bygge/bolig, og. Figur 5. Antal virksomheder i Hovedstadsregionen Øvrige erhverv Antal, ultimo november Figur 6. Antal virksomheder i hele landet ekskl. Hovedstadsregionen Øvrige erhverv Antal, ultimo november 10

11 Tallene fra hele landet minus Hovedstadsregionen afviger en del: Det er ligeledes her gruppen af virksomheder under Øvrige erhverv topper, men herefter er det og. Områder, som har et stigende antal virksomheder er især Bygge/bolig og i mindre grad og. Områder som rummer et faldende antal virksomheder er:, og. Med hensyn til antallet af virksomheder er det kendetegnende for København og den resterende Hovedstadsregion, at området Øvrige Erhverv fylder særdeles meget. Området rummer jo både rådgivningsbranchen som revisor- og advokatvirksomheder, men også mere traditionelle fremstillingserhverv er indeholdt. Derudover er de vigtigste sektorer i Hovedstadsregionen og. I det øvrige Danmark er det ligeledes Øvrige Erhverv fulgt af og som de mest centrale sektorer Omsætning Tal for virksomhedernes omsætning omfatter kun den private sektor og reelt kun aktive private virksomheder (over 0,5 årsværk i løbet af året). Virksomheder med flere filialer er placeret efter deres hovedkontors adresse, hvorfor især København og delvis Hovedstadsregionen er væsentligt overrepræsenteret. Figur 7 viser virksomhedernes omsætning i København, og her skiller tre områder sig markant ud:, og Øvrige erhverv. Således er det også disse tre områder, der har haft den største vækst i omsætning i den 3-årige periode Det skal dog bemærkes, at tallene for blandt andet er påvirket af væsentlige DSB-aktiviteter, der indgår i perioden på grund af overgang fra offentlig til privat virksomhed. Alle områder viser vækst i omsætningstallene herunder, og. Kun området har et mindre fald i omsætningen. 11

12 Figur 7. Omsætning i København Øvrige erhverv Mio. DKK, løbende priser Nedenstående figur 8 viser nogenlunde det samme billede for Hovedstadsregionen: Områderne,, og Øvrige Erhverv er både markant større end de øvrige områder, og de har en større fremgang i omsætningen. Områder som og Energi/miljø har ligeledes en pæn fremgang i omsætningen, mens har et svagt fald. Figur 8. Omsætning i Hovedstadsregionen Øvrige erhverv Mio. DKK, løbende priser 12

13 Tallene fra hele landet minus Hovedstadsregionen (figur 9) viser et markant anderledes billede: her er langt det største område, og det område med langt den største fremgang i omsætningen i perioden Derudover er der stigning i omsætningen i samtlige ressourceområde, med undtagelse af, hvor der tilsyneladende er en stagnation. Figur 9. Omsætning i hele landet minus Hovedstadsregionen. Øvrige erhverv Mio. DKK, løbende priser Generelt viser omsætningstallene, at samtlige områder har haft en pæn omsætningsstigning i perioden 1999 og, hvor der ligeledes som bekendt var en generel konjunkturfremgang. I både København og den resterende Hovedstadsregion er det og, som har haft den største fremgang, mens det er og, der har haft størst fremgang i det øvrige Danmark. Tallene skal selvfølgelig tages med forbehold i henhold ti, at omsætningen beregnes efter en virksomheds hovedkontor Bruttoværditilvækst Udviklingen i bruttoværditilvæksten viser, hvor meget de enkelte erhvervsområder bidrager til i samfundsmæssig vækst, idet det er udtryk for produktionsværdien fratrukket forbrug i produktionen. Nedenstående figur 10 viser udviklingen i bruttoværditilvæksten i København fordelt på de enkelte ressourceområder. Tallene viser, at adskiller sig markant fra de øvrige områder dels som det område med langt den største bruttoværditilvækst, dels som det område med langt den største stigning i den 4-årige periode Områder som, og Finansiering/Forsikring har ligeledes oplevet store stigninger i bruttoværditilvæksten. og har haft faldende bruttoværditilvækst. 13

14 Figur 10. Bruttoværditilvækst i virksomheder i København. Øvrige Erhverv Engroshandel Finansiering og forsikring Offentlig administration Undervisning Sociale foranstaltninger Mia. DKK Tallene for Hovedstadsregionen viser, at især 3 områder har en stor bruttoværditilvækst: Bygge/bolig, Engroshandel og. Ligeledes her områderne, Medico/sundhed og Finansiering/forsikring haft en relativ pæn stigning i bruttoværditilvæksten i den 4-årige periode. Områderne Offentlig administration samt har oplevet en mindre tilbagegang i bruttoværditilvæksten ifølge tallene. Figur 11. Bruttoværditilvækst i virksomheder i Hovedstadsregionen. Øvrige Erhverv Engroshandel Finansiering og forsikring Offentlig administration Undervisning Sociale foranstaltninger Mia. DKK 14

15 Tallene fra hele landet ekskl. Hovedstadsregionen viser, at Bygge/bolig er det altdominerende ressourceområde, og at området er i vækst. Derudover er mindre stigning i bruttoværditilvæksten især i områder som, Engroshandel og. Tilsvarende er der faldende bruttoværditilvækst i områderne, Møbler/beklædning og Offentlig administration. Figur 12. Bruttoværditilvækst i virksomheder i hele landet ekskl. Hovedstadsregionen. Øvrige Erhverv Engroshandel Finansiering og forsikring Offentlig administration Undervisning Sociale foranstaltninger Mia. DKK Tallene for bruttoværditilvæksten viser bl.a., at det er kendetegnede, at Bygge/bolig skiller sig markant ud i det øvrige Danmark, hvor der langt ned til det næste område, som er. I København er det, som genererer den største bruttoværditilvækst, og i Hovedstadsregionen er det, men billedet er mere brog-et i både København og Hovedstadsregionen. 15

16 4. København som metropol 4.1. København som kreativ by De kreative erhverv, som omfatter TV/radio, mode, bøger, reklame, musik, forlystelser, billedkunst, computerspil, arkitektur, design, teater og film, har de seneste år oplevet en enorm vækst, der forventes at fortsætte. For eksempel er omsætningen inden for de seneste 10 år inden for filmbranchen mere end fordoblet til 5,6 mia. kr. i, mens både omsætningen (2,2 mia. kr.) og eksporten (450 mio. kr.) inden for design er firedoblet inden for de sidste 10 år. Figur 13. Vækst i den kreative branche i København, Københavns Kommune Vækst i beskæftigelsen i den kreative branche i København Vækst i antal arbejdspladser Vækst i pct Musik ,8 Teater ,5 Bøger ,3 Kunsthandel ,5 Film/video ,6 Trykte medier ,5 Radio/TV ,4 Arkitektur ,9 Design ,6 Legetøj/forlystelser ,1 Den kreative branche samlet ,1 Tallene for den kreative branche viser ligeledes, at næsten hver 4. kreativ virksomhed i Danmark er beliggende i Københavns Kommune i. Der er i alt kreative virksomheder i København med i alt arbejdspladser dvs. 5,2 medarbejder i gennemsnit København som vidensby Udviklingen i sammensætningen af arbejdskraften i Hovedstadsregionen viser en stigning i anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft. Dette afspejler den specialisering, der er foregået i Hovedstadsregionen inden for de vidensbaserede erhverv. Nedenstående tabel viser stigningen i antallet af årige borgere i København med en videregående uddannelse igennem de sidste ti år: 16

17 Figur 14. Udviklingen i antallet af årige i København med en videregående Antal København Tallene viser, at københavnere med en videregående uddannelse er vokset betragteligt gennem 90 erne. Nedenstående tabel viser endvidere, at københavnere har fået et højere uddannelsesniveau end resten af landet gennem dette årti. Figur 15. Antal borgere med videregående uddannelse. Borgere år med videregående uddannelse, i pct København... 20,8 29,3 Hovedstadsregionen... 21,8 27,9 Hele landet... 17,9 22,8 Kilde: Københavns Statistiske Kontor. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser ligeledes, at de beskæftigedes uddannelse har ændret sig markant i årene fra 1993 til Således er der i Københavns Kommune blevet 6,4 pct. flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse i 2003 end i 1993, i Hovedstadsregionen er der blevet 3,6 pct. flere, og i landet som helhed ekskl. Hovedstadsregionen er der blevet 0,9 pct. flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse i 2003 end i Med andre ord er uddannelseskløften mellem Hovedstadsregionen og resten af landet blevet markant større igennem de seneste årti. 17

18 5. København som omdrejningspunkt 5.1. København som driver for udviklingen Nedenstående figurer 16 og 17 viser en benchmarking af Hovedstadsregionens præstationer inden for de fire nye vækstdrivere: Menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og informations- og kommunikationsteknologi 34. Figur 16 viser, at Hovedstadsregionen skiller sig markant ud fra de øvrige danske regioner, og der er langt til de regioner, som kommer nærmest på Hovedstadsregionen: Århus og Trekantsområdet. Figur 16. Hovedstadsregionens præstationer inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og informations- og kommunikationsteknologi. Indeksværdi Hovedstadsregionen Fyn Vest- og Sydsjælland Sønderjylland Trekantområdet Århus Midt- og- Vestjylland Nordjylland Derimod viser figur 17, at Hovedstadsregion ikke kan holde den flotte position sammenlignet med de øvrige nord-europæiske metropoler her er både Helsinki, Stockholm, Amsterdam og Oslo bedre. 3 På vej mod en erhvervsstrategi for København hvad viser eksisterende analyser om regionens udgangspunkt?, Inside Consulting,

19 Figur 17. Hovedstadsregionens internationale præstationer inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og informations- og kommunikationsteknologi. Indeksværdi Hovedstadsregionen Helsinki Stockholm Oslo Hamburg Berlin Amsterdam Tal fra Danmarks Turistråd viser 5, at en meromsætning på 100 mio. kr. har en spredningseffekt, uanset om merinvesteringen finder sted i Hovedstadsregionen eller det øvrige Danmark, men at der er stor forskel i den såkaldte spredningsfaktor. Figur 18. Spredningseffekter af en meromsætning på 100 mio. kr. Direkte effekt i antal nye job Afledt effekt i antal nye job Spredningsfaktor Hovedstadsregionens effekt på det øvrige Danmark ,30 Øvrige Danmarks effekt på Hovedstadsregionen ,07 Kilde: Beregning fra Danmarks Turistråd i Hovedstaden og globaliseringen, Copenhagen Economics, Således tyder tallene på, at Hovedstadsregionen klarer sig tilfredsstillende i et nationalt perspektiv, men ikke tilfredsstillende i et internationalt perspektiv. Hovedstadsregionen har forudsætningerne for at kunne være driveren bag den fremtidige udvikling af både regionen og Danmark som helhed, og investeringer i Hovedstaden kommer også det øvrige Danmark til gode. 5 Hovedstaden og globaliseringen Danmarks strategiske udfordring, Copenhagen Economics,

20 5.2. Iværksætteri Antallet af nye virksomheder er den vigtigste kilde til vækst ifølge analyser fra OECD. Det er derfor vigtigt løbende at følge antallet af nye virksomheder i København og regionen som helhed. Figur 19. Nye virksomheder efter ressourceområde Antal Hele landet ekskl. HUR og Kbh. Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. København Handel 10. Finansiering 11. Forretningsservice 12. Offentlig administration 13. Undervisning 14. Sociale institutioner 15. Uoplyst/øvrige erhverv Figur 19 viser antallet af nye virksomheder i hhv. København, Hovedstadsregionen og det øvrige Danmark. Det tyder på, at københavnerne etablerer flest virksomheder inden for Forretningsservice, Øvrige Erhverv, samt. I Hovedstadsregionen er det næsten de samme områder, der topper: Forretnings-service,, Øvrige Erhverv, Handel og Finansiering. I det øvrige Danmark er det, Øvrige Erhverv, og Finansiering. 20

21 Figur 20. Nye virksomheder i procent af bestand Pct. 25 København Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hele landet ekskl. HUR og Kbh Møbler/ Beklædning IT/Kom Medico/ Sundhed 9. Handel 10. Finansiering 11. Forretningsservice 12. Offentl. adm. 13. Undervisning 14. Sociale inst. 15. Uoplyst mv. Figur 20 viser de nye virksomheder i forhold til de eksisterende virksomheder i hhv. København, Hovedstadsregionen og det øvrige Danmark fordelt på ressourceområder. Generelt viser tallen, at der skabes forholdsvist langt flere virksomheder især i København, men også i Hovedstadsregionen sammenlignet med den eksisterende bestand. Kun på to områder, Finansiering og Sociale institutioner, ligger København med lavere vækstrater end de øvrige regioner med hensyn til at skabe nye virksomheder. Inden for alle de øvrige områder ligger København øverst med hensyn til vækstrater set i forhold til allerede eksisterende antal virksomheder over det resterende Hovedstadsregion og det øvrige Danmark. For København viser tallene, at nye virksomheder inden for ganske mange områder udgør tæt på 20 pct. af de eksisterende virksomheder, hvilket må vurderes at være højt. Disse områder er:, Forretningsservice,,, Øvrige Erhverv samt. I den resterende Hovedstadsregion er der ligeledes tale om pæn vækst, når det gælder nye virksomheder, men vækstraterne ligger ikke så højt som i København. De vigtigste områder i forbindelse med nye virksomheder er:, Forretningsservice,, Øvrige Erhverv, Handel og. I det øvrige Danmark genereres der ikke så mange nye virksomheder i forhold til det nuværende antal. Alle ressourceområder har vækstrater, der er lavere end 15 pct., så der altså en markant forskel på iværksætteri imellem især København og i mindre grad Hovedstadsregionen og så det øvrige Danmark. I det øvrige Danmark er det områderne Finansiering,, Handel og Forretningsservice, der genererer den største vækst med hensyn til nye virksomheder. 21

22 København topper med andre ord som den region i Danmark, hvor der er flest iværksættere i forhold til det eksisterende antal virksomheder. Men internationalt ligger København i bund i sammenligning med Berlin, Hamburg, Amsterdam, Helsinki, Stockholm og Oslo, når det handler om entrepreneurship, dvs. opstart og udvikling af nye virksomheder. Undersøgelsen viser videre, at der er en lav andel af vækstvirksomheder blandt de nye virksomheder i Hovedstadsregionen, dvs. virksomheder, der har en vis vækst og dermed bidrager til konkurrencen og dynamikken i regionerne. Figur 21. International Benchmarking af Hovedstadsregionen, HUR,. Vækstvirksomheder i nord-europæiske storbyer Index Oslo Stockholm Helsinki Hamburg Berlin Hovedstadsregionen Hovedstadsregionen har i forhold til resten af Danmark en højere etableringsrate for nye virksomheder (andelen af nye virksomheder i København og Frederiksberg udgør omkring 7 procent, mens den for resten af landet udgør omkring 4 procent), men samtidig at der er en lavere overlevelsesandel. 6. København og globaliseringen 6.1. Private virksomheders eksport Tal for virksomhedernes eksport udtrykker private virksomheders salg til udlandet. Tallene er genereret ud fra momslovgivningen, hvor indenlandsk salg er momspligtigt, mens eksport m.v. ikke er belagt med moms. Der er dog enkelte undtagelser, hvor indenlandsk salg er momsfrit, og dermed indgår i eksporttallene. Det gælder salg af aviser, brevporto, salg og udlejning af fly og skibe samt transport til og fra udlandet, hvorfor der på nogle områder vil være en skævvægtning. Figur 22 viser private virksomheders eksport i København i 1999 sammenlignet med. I denne tabel skiller sig ud med en meget stor eksport i forhold til de øvrige erhvervsområder. Tallene skal imidlertid tages med et stort forbehold, idet problemstillingen med momsfrit indenlandsk salg (eksempelvis transport til og fra udlandet) givetvis spiller ind her. Øvrige områder med en relativt stor men langtfra ligeså stor eksport er, samt. Stort set alle områder (undtagen samt ) har oplevet vækst de seneste år, herunder særligt, samt og Øvrige Erhverv. 22

23 Figur 22. Eksport (afgiftsfritaget omsætning) - København Øvrige erhverv Mia.DKK, løbende priser Ser man på Hovedstadsregionen (figur 23) gør samme pointe vedrørende sig også gældende her, om end knap så markant. Men herudover er det i Hovedstadsregionen, s samt Øvrige Erhverv, der har en særlig høj eksport. Områder, der har oplevet stor vækst er særligt samt også Øvrige Erhverv, samt. Figur 23. Eksport (afgiftsfritaget omsætning) - Hovedstadsregionen Øvrige erhverv Mia.DKK, løbende priser 23

24 Ser man på hele Danmark ekskl. Hovedstadsregionen (figur 24) tegner sig til gengæld et helt andet billede. Her er det gruppen, der har den markant største eksport. Det er samtidig den gruppe, der har oplevet størst fremgang i perioden, om end også her har oplevet en pæn fremgang. For de øvrige grupper placerer de sig jævnt med en eksport på omkring mio. kr., undtagen dog, som har en bemærkelsesværdig lille eksport i forhold til de øvrige grupper. Figur 24. Eksport (afgiftsfritaget omsætning) - hele landet ekskl. Hovedstadsregionen. Øvrige erhverv Mia.DKK, løbende priser Således viser tallene, at er det område, som eksporterer langt mere i både København og den resterende Hovedstadsregion, hvor det er, der skiller sig ud i det øvrige Danmark Udenlandske investeringer Udenlandske investeringer opgøres nedenfor i investeringsprojekter, hvilket dækker over, når udenlandske virksomheder etablerer sig i en region, og når udenlandske virksomheder, der allerede er etableret i en region, vælger at ekspandere med yderligere aktiviteter. Hovedstadsregionen (inkl. København) og Stockholm byregion er de storbyregioner i Skandinavien, der har tiltrukket flest udenlandske investeringer og placerer sig på en delt 6. plads i Europa med hver 34 investeringsprojekter i 2003, jf. som afspejlet i nedenstående figur

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 FORORD Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv lejre VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume 400 NYE PRIVATE JOB Som

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Konjunkturanalyse for Øresundsregionen, juni 2015

Konjunkturanalyse for Øresundsregionen, juni 2015 Konjunkturanalyse for Øresundsregionen, juni 2015 Erhvervslivet i Øresundsregionen har positive forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder, og en væsentlig overvægt af virksomheder

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. stevns. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv stevns VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume FØDEVARER OG BYGGERI

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST 30. august 2011 Væksthus Sjælland og Vækstfonden Arbejdsgruppens anbefalinger Dialog med de rette aktører om udbredelse af Vækstkaution og KIG-lån.

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. roskilde. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. roskilde. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv roskilde Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 videnservice 19 eksport 23 iværksætteri resume MINDRE TILBAGEGANG DETAILHANDLEN TRÆKKER

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. solrød. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv solrød VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL BESKÆFTIGELSESUDVIKLING

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere