Kommuneplan 2013 er udarbejdet af Center for Kultur, Plan og Erhverv.

Transkript

1

2 Kommuneplan 2013 er udarbejdet af Center for Kultur, Plan og Erhverv. Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade Helsingør På kan forslaget ses i en digital version.

3 Indhold INDLEDNING OG STRATEGI... 5 I NÆRKONTAKT MED VERDEN... 6 Global til alle tider... 6 Fra Værftsby til Værtsby... 6 To lande én by... 6 EN FLERSTRENGET ERHVERVSUDVIKLING... 7 TÆND LYS I FYRTÅRNET... 8 TÆT BY - MERE NATUR... 9 EN SUND INVESTERING Fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse Social ulighed i sundhed RETNINGSLINJER...13 RETNINGSLINJER FOR BYZONE OG SOMMERHUSOMRÅDER Redegørelse for Byzone og sommerhusområder RETNINGSLINJER FOR KYSTNÆRHEDSZONEN Redegørelse for Kystnærhedszonen og beskyttelse af Kronborgs omgivelser RETNINGSLINJER FOR FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING, HERUNDER LANDSPLANDIREKTIVER Redegørelse for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver RETNINGSLINJER FOR BELIGGENHEDEN AF OMRÅDER TIL FORSKELLIGE BYFORMÅL Redegørelse for Beliggenheden af områder til forskellige byformål RETNINGSLINJER FOR DETAILHANDELSSTRUKTUR Redegørelse for Detailhandelsstruktur RETNINGSLINJER FOR TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Redegørelse for Trafik og infrastruktur RETNINGSLINJER FOR TEKNISKE OG VVM-PLIGTIGE ANLÆG Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Redegørelse for Tekniske og VVM-pligtige anlæg RETNINGSLINJER FOR AREALER TIL FRITIDSFORMÅL Friluftsnetværket Regionale friluftsområder Redegørelse for Arealer til fritidsformål RETNINGSLINJER FOR JORDBRUGSINTERESSER Redegørelse for Jordbrugsinteresser RETNINGSLINJER FOR SKOVREJSNING Redegørelse for Skovrejsning RETNINGSLINJER FOR KLIMA OG ENERGI Redegørelse for Klima og energi RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE Redegørelse for Anvendelse af vandløb, søer og kystvande RETNINGSLINJER FOR STØJ Redegørelse for Støj FÆLLES RETNINGSLINJER FOR BESKYTTELSE AF LANDOMRÅDET Redegørelse for Overordnet beskyttelse af landområdet RETNINGSLINJER FOR NATURBESKYTTELSESINTERESSER

4 Redegørelse for Naturbeskyttelsesinteresser RETNINGSLINJER FOR KULTURHISTORISKE BEVARINGSVÆRDIER Redegørelse for Kulturhistoriske bevaringsværdier RETNINGSLINJER FOR LANDSKABELIGE BEVARINGSVÆRDIER Redegørelse for Landskabelige bevaringsværdier RETNINGSLINJER FOR GEOLOGISKE BEVARINGSVÆRDIER Redegørelse for Geologiske bevaringsværdier RETNINGSLINJER FOR LAVBUNDSAREALER Redegørelse for Lavbundsarealer KOMMUNEPLANRAMMER...83 GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER FOR HELE KOMMUNEN GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Boligområder (B) Blandet bolig og erhverv (BE) Centerområder (C) Offentlige formål (D) Erhvervsområder (E) Rekreative formål (F) Sommerhusområder (S) Tekniske anlæg (T) VEDTAGNE LOKALPLANER OG BYPLANVEDTÆGTER SPECIELLE RAMMEBESTEMMELSER Grundstørrelser Bevaringsværdige bygninger Bebyggelsesprocenter Detailhandel - bruttoetageareal Hvad er en butik Privat service og liberalt erhverv Parkeringsnormer Energikrav til nye bebyggelser Klimatilpasning Visioner for Strandvejen og Øresundskysten HELSINGØR CENTRAL BYDEL Helsingør Centrale Bydel - Kommuneplanrammer B Boligområder BE Blandet bolig og erhverv C Centerområder D Offentlige formål F Byområdernes rekreative arealer T - Tekniske Anlæg HELSINGØR NORDLIGE BYDEL Helsingør Nordlige bydel - Kommuneplanrammer B - Boligområder BE Blandet bolig og erhverv C Centerområder D Offentlige formål E - Erhvervsområder

5 F Byområdernes rekreative arealer T - Tekniske Anlæg HELSINGØR SYDLIGE BYDEL Helsingør Sydlige bydel - Kommuneplanrammer B - Boligområder BE Bolig og Erhverv C Centerområder D Offentlig og privat service E Erhvervsområder F Byområdernes rekreative arealer T Tekniske anlæg KVISTGÅRD Kvistgård - Kommuneplanrammer B Boligområder D Offentlige formål E Erhvervsområder F Byområdernes rekreative arealer T - Tekniske anlæg ESPERGÆRDE Espergærde - Kommuneplanrammer B - Boligområder BE Blandet Bolig og Erhverv C Centerområder D Offentlig og privat service E Erhvervsområder F Byområdernes rekreative arealer T Tekniske anlæg HELLEBÆK-ÅLSGÅRDE Hellebæk Ålsgårde - Kommuneplanrammer B Boligområder C Centerområder D Offentlig og privat service E Erhvervsområder F Byområdernes rekreative arealer T Tekniske anlæg HORNBÆK Hornbæk - Kommuneplanrammer B Boligområder C Centerområder D Offentlige formål og privat service E Erhvervsområder F Byområdernes rekreative arealer S Sommerhusområder T Tekniske anlæg TIKØB - LANGESØ Tikøb Langesø - Kommuneplanrammer B Boligområder

6 C Centerområder D Offentlige formål og privat service E Erhvervsområder F Byområdernes rekreative arealer S Sommerhusområder NYGÅRD- GURRE Nygård Gurre - Kommuneplanrammer B Boligområder D Offentlige formål E Erhvervsområder F Byområdernes rekreative arealer BILAG BILAG 1 FOTOS TIL BUFFERZONER FOR KRONBORG

7 Indledning og strategi 5

8 I nærkontakt med verden Global til alle tider Helsingør er født af en grænseflade, hvor havet og kontakten til omverdenen gennem århundreder har drevet udviklingen. Færdsel til alle sider via veje, skinner og vand er det, vi har levet af. Og sådan vil det fortsat være: Helsingørs plads i verden er i høj grad bestemt af beliggenheden ved Øresund, og de samarbejdspartnere vi vælger. Helsingør by har gennem århundreder haft et internationalt virke som handels- og sundtoldby, senere som værftsby med leverancer af skibe til hele verden og som overfartsby til Sverige. Helsingør har derfor gennem århundreder fået nyt blod og ny inspiration fra hele verden. Senest i 1970 erne, hvor nye borgere fra andre dele af Europa og Mellemøsten slog sig ned i Helsingør. Med afsæt i byens internationale historie, det globale perspektiv og med en aktiv medborgerskabsindsats kan denne mangfoldighed blive en styrke i udviklingen af Helsingør Kommune. Fra Værftsby til Værtsby Den vækst, vi skal leve af fremover, skal vi skabe gennem samarbejde, kommunikation og handel med verden omkring os. Det vil både være i en regional sammenhæng med Nordsjællands og Hovedstadsregionens kommuner og gennem en internationalt toneangivende Øresundsregion. I dag står Kronborg som UNESCO verdensarvsmonument for et internationalt udsyn og for en attraktionsværdi der går på tværs af kontinenter. Shakespeares Kronborg og Elsinore står som et stærkt brand i udenlandske turisters erindring. Det ligger derfor i naturlig forlængelse af Helsingørs lange internationale traditioner at satse på, at de stedbundne kvaliteter og attraktioner bruges som drivkraft til at tiltrække endnu flere besøgende fra både ind- og udland. Og her står Kronborg og Helsingør langt fra alene som turistattraktioner; kommunen er fyldt med steder, der med deres historie, landskab eller rekreative udfoldelsesmuligheder kan spille en aktiv rolle i kommunens satsning på oplevelser og turisme. To lande én by På det regionale plan udgør Helsingør og Helsingborg tilsammen tyngden i den nordlige del af Øresundsregionen, som et stærkt supplement til København-Malmø-aksen. En større tyngde i den nordlige del af Øresundsregionen vil skabe en mere balanceret og sammenhængende Øresundsregion. Derfor vil Helsingør og Helsingborg i de kommende år intensivere samarbejdet yderligere på en lang række områder. Det kræver en stærk og smidig infrastruktur, hvor mennesker, varer og tjenesteydelser kan flytte sig hurtigt og ubesværet. Helsingør Kommune arbejder derfor målrettet for at optimere trafikforbindelserne. Det handler både om kystbanen og lokalbanerne. Indtil en fast forbindelse er etableret vil Helsingør Kommune arbejde for at understøtte den sejlende trafik. 6

9 En flerstrenget erhvervsudvikling Helsingør Kommune har i 2012 vedtaget en ny Erhvervs- og Vækstpolitik, hvor det konkretiseres, hvordan kommunen vil arbejde for en flerstrenget erhvervsudvikling baseret på det eksisterende erhvervsliv og på nye forretningsområder indenfor kreativitet, kultur og turisme. Det vil vi gøre ved at sikre, at lokale virksomheder både de små og de større har gode rammer for at udvikle sig og ved at tiltrække nye virksomhedstyper med højtuddannet personale. Nye virksomheder etablerer sig der, hvor den rette arbejdskraft er. Derfor satser Helsingør Kommune i den kommende planperiode på dels at tiltrække nye familier og dels at hæve uddannelsesniveauet i alle aldersklasser. Kommunen vil gennem samarbejdet med Vækst & Videns aktører indenfor detailhandel, erhverv, turisme og kultur sikre netværksdannelse og handling, der understøtter fortsat erhvervsudvikling med udgangspunkt i kommunens styrker. Eksempelvis giver et Helsingørkendetegn som de mange gamle og fredede huse lokale håndværksvirksomheder mulighed for at blive førende på et marked i vækst, hvis de specialiserer sig i skånsom klima- og energirenovering af netop den type bygninger. For at understøtte udnyttelsen af den type muligheder har Helsingør Kommune iværksat et efteruddannelsesforløb for håndværkere i netop denne type renovering. Turisme og kulturoplevelser er to vigtige områder, hvor Helsingør Kommune har en styrkeposition, og hvor globaliseringen er en medspiller i forhold til at skabe erhvervsudvikling. Vi skal formidle historien og kulturen nutidigt og samtidig arbejde målrettet for at gøre historien, kulturen og naturen til en god forretning, uden at gå på kompromis med indholdet. For at imødekomme turisters og besøgendes behov, vil vi sammen med VisitNordsjælland arbejde for at Helsingør Kommune og Nordsjælland bliver kendt for det gode værtsskab. Helsingør Kommune vil pleje og udbygge netværk mellem kulturlivet, foreningslivet, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, så satsningen på kultur og oplevelser smitter af på turisme, detailhandel, service, restauranter, caféer m.v. Helsingør Kommune vil arbejde for både at skabe attraktive erhvervsområder til nye virksomhedstyper og revitalisere de eksisterende områder. I Kommuneplan 2013 gøres dette konkret ved udlæg af et nyt byudviklingsområde nord for Mørdrup, ved udvidelse af mulighederne for erhvervsanvendelse omkring stationerne Mørdrup, Kvistgård, Grønnehave, Marienlyst og Højstrup, samt ved implementering af de udvidede muligheder for byggeri og forskellige anvendelser i Masterplan for Helsingør Erhvervsområde i kommuneplanen. Andre områder vil på kortere eller længere sigt blive aktiveret ved omdannelse og udvikling af en række arealer. Der drejer sig om Svingelport, området ved Cinema Centret, samt området omkring Helsingør Hospital og Rasmus Knudsens Vej og på meget lang sigt de arealer, der udlægges eller omdannes når en fast HH-forbindelse etableres. 7

10 Tænd lys i fyrtårnet Helsingør har fået et nyt fyrtårn Kulturområdet ved havnen. Der er fra mange sider investeret store ressourcer i et visionært projekt bestående af Kulturværftet, Søfartsmuseet og restaureringen af Inderhavnen og Kronborg. Sammen udgør disse initiativer et enestående kulturelt fyrtårn. I en tid, hvor alle kommuner er i konkurrence om at tiltrække ressourcestærke borgere og virksomheder, skruer Helsingør med Kulturværftet op for kultur og innovation og for synligheden. Vi tænder lys i fyrtårnet, så det kan ses fra alle verdenshjørner. Helsingør sætter kulturen for bordenden, når der skal skabes innovation og udvikling indenfor kultur, uddannelse og erhverv. Med Kulturområdet er udsynet internationalt og forankringen lokal, som dengang der blev bygget skibe på stedet. En af Helsingør Kommunes vigtige planlægningsopgaver i de kommende år bliver udformningen af Kulturværftets fase 2: Hvad skal de store værftsbygninger bag Kulturværftet bruges til i fremtiden? Fra kommunens overtagelse af arealerne er der en række bindinger på områdets benyttelse. Som hovedregel må der kun være byggeri inden for det område, hvor der i dag findes bygninger og området må kun anvendes til offentlige formål (f.eks. museer, udstillinger, faciliteter for turisme), samt privat service til kulturelle og turistmæssige formål i tilknytning hertil. Den videre planlægning af værftsområdet bliver en spændende opgave, hvor Helsingør Kommune sammen med borgere, foreninger og erhvervsliv skal have fyldt rammerne ud, så de understøtter og videreudvikler områdets kvaliteter for både besøgende og kommunens egne borgere. Kulturhavnen skal også være en integreret del af bykernen. Derfor vil vi skabe bedre sammenhæng, både hvad angår aktiviteter og fysiske rammer. Det skal sikre en bykerne, hvor historien og arkitekturen bliver rammen om liv, oplevelser, bedre byrum og færre biler, til gengæld for bedre forhold for cyklister, bus- og togpassagerer samt fodgængere. Havnegade bliver omdannet, så den ikke længere opleves som en barriere mellem by og havn, men som en del af byrummet, hvor de skarpe linjer udviskes og de forskellige trafikformer deles om pladsen. Projektet i Havnegade er et af en række tiltag i de kommende år. Flere af bykernens byrum og gader skal have et kvalitetsløft, så de indbyder til ophold og aktivitet. Byrådet vedtog i september 2011 Byrumsplan for Helsingør Bykerne. Med den som en del af grundlaget, vil kommunen i de kommende år arbejde for at gøre byens rum og sammenhænge mere tilgængelige og spændende. 8

11 Tæt by - mere natur Helsingør Kommune er rig på natur - smukke landskaber, en lang kyststrækning og store skovområder. Det er med til at give Hornbæk, Espergærde, Tikøb og de andre bysamfund i kommunen deres helt specielle kvaliteter. Det er derfor en del af kommunens landområder er udpeget som en del af den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Og det er en af årsagerne til, at staten har besluttet at lægge de meget synlige højspændingskabler mellem Kvistgård og Hornbæk Plantage i jorden. Helsingør Kommune er bevidst om de værdier vi har i det åbne land og vil arbejde aktivt for at beskytte naturen og kulturarven, øge biodiversiteten og forbedre vandkvaliteten i åer, søer og kystvande. Men de store værdifulde landskaber og naturområder sætter samtidig grænsen for, hvor meget byerne fysisk kan udvide sig. Derfor findes Helsingørs aktuelle byudviklingsmuligheder i byområderne. Der skal skabes mere by på den samme plads, hvor klimarigtige løsninger og nye og anderledes boligtyper skal være med til at skabe bedre bymiljø for alle aldersgrupper. Den nemme adgang til et veludviklet bynært rekreativt net af skove, strande, stier, parker og idrætsarealer er med til at gøre byfortætning til en realistisk mulighed. Med projektet Tæt by - Tættere på fra 2009 begyndte Helsingør Kommune at arbejde med omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Principperne vil blive videreført, når Helsingør Kommune lægger planer for fremtidens boligområder og når vi samarbejder med boligselskaber og private udlejere om at udvikle og forbedre eksisterende områder. Fortætning skal tilføre et område liv og variation. Flere mennesker i byen giver mere liv og mulighed for mere dynamik og en høj grad af inddragelse. Derfor skal fortætningen tage udgangspunkt i den eksisterende bystruktur og have fokus på at øge kvaliteten af den eksisterende by, dens bygninger, byrum, liv og sammenhænge. Den gode fortætning sker ikke på bekostning af byernes arkitektoniske kvaliteter, men skal øge folks følelse af nærvær og tryghed og lysten til at deltage aktivt i bylivet. I visse af erhvervsområderne vil der være fokus på at bruge arealerne mere intensivt ved at give mulighed for at bygge tættere og højere. Boligsammensætningen i Helsingør Kommune afviger fra det øvrige Nordsjælland, blandt andet ved en højere andel af etageboliger, 45 % i Helsingør mod 28 % i Nordsjælland. 34 % af boligerne er stue- og parcelhuse mod 50 % i Nordsjælland og landet som helhed. Rækkehuseog dobbelthuse udgør 16 % i Helsingør og 21 % i Nordsjælland. 30 % af boligerne i Helsingør Kommune er relativt små boliger (under 80 m 2 ). Boliger på under 100 m 2 udgør i Helsingør Kommune 56 % mod 50 % på landsplan. Det slår igennem i befolkningssammensætningen, hvor Helsingør har relativt få familier i forhold til andre kommuner i Nordsjælland. Derfor vil der i de kommende år være særligt fokus på, at skabe flere attraktive familieboliger, både når der planlægges for nye boliger og når der sker omdannelse og sammenlægning af eksisterende boliger. Helsingør Kommune har som mål at tiltrække 800 nye familier til kommunen inden for planperioden. Boligmassen i Helsingør Kommune er gennemsnitligt ældre end i det øvrige Nordsjælland. Det skyldes dels en høj andel af historiske og velbevarede huse, hvoraf mange er bevaringsværdige og fredede og dels, at der blev bygget rigtig mange boliger (omkring 45 % af den samlede boligmasse) mellem 1960 og I Helsingør Kommune er der en række udlagte boligområder, der endnu ikke er bebygget. Alene i Hornbæk og ved Skibstrup er der plads til 360 boliger. Der er derudover uudnyttede 9

12 boligudlæg ved Espergærde og Rørtang. I resten af kommunen er det vurderet, at det inden for bygrænserne er muligt at bygge op til 1000 nye boliger. 10

13 En sund investering Helsingør Kommune vil foretage sunde investeringer. Investeringer i sundhed, der betaler sig både i forhold til kommunens sundhedsudgifter og i forhold til livskvaliteten for Helsingør Kommunes borgere. Fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse Helsingør Kommune vil igangsætte en række initiativer der skal gøre det lettere for borgerne at foretage de sunde valg og dyrke motion hele livet. Kommunen præsenterede derfor i 2012 en ny idræts og fritidspolitik med fokus på bevægelse for alle befolkningsgrupper og aldersklasser. Et af målene i politikken er at understøtte og styrke de fysiske rammer for såvel forenings- og institutionslivet som selvorganiserede brugere. En decentral idrætsstruktur skal sikre, at alle borgere har let tilgængelighed til at dyrke idræt i hverdagen. Den decentrale struktur skal suppleres af mere specialiserede anlæg, hvor Multiparken i Helsingør er et mønstereksempel på et anlæg, der kombinerer faciliteter, der kan bruges af skatere på internationalt niveau, med etableringen af en idrætslegeplads for alle. Mulighederne i multiparken tiltrækker ikke kun lokale fra Vapnagård og resten af Helsingør, men også brugere fra hele hovedstadsområdet og Helsingborg. Helsingør Kommune arbejder målrettet for at få flere til at benytte cyklen som en naturlig del af den daglige transport. Arbejdet blev konkretiseret i Cyklistplan Det gjorde Helsingør til Årets Cykelby 2010 og arbejdet videreføres i de kommende år. Helsingør Kommune vil derfor etablere nye og forbedre eksisterende cykelruter, øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter samt skabe bedre cykelparkering og sikrere skoleveje. I 2013 forventer Helsingør Kommune at udarbejde en rekreativ kystplan, der skal fokusere på at øge kystens og strandenes betydning i forbindelse med fritid og oplevelser. Social ulighed i sundhed Statistikkerne viser, at uddannelsesniveau, social status og sund levevis hænger sammen. Derfor er det en god investering at højne borgernes generelle uddannelsesniveau på alle niveauer og for alle aldre. Helsingør Kommune vil samarbejde bredt om at skabe muligheder for uddannelsesforløb for borgere uden eller med en kort uddannelse. Kommunen vil fortsætte arbejdet med at forbedre og modernisere folkeskolen et arbejde der i 2012 rummede en nytænkning og omorganisering af kommunens skolestruktur. Et godt socialt netværk giver også bedre sundhed. Derfor vil kommunen skabe gode og trygge rammer for at mennesker kan mødes på offentlige steder. Helsingør Kommune vil gøre sundhed og bevægelse til centrale emner, når vi planlægger og bygger nyt. Kommunen vil også have fokus på at borgerne skal have mulighed for fysisk udfoldelse der, hvor de færdes og bor. Det skal være let at vælge det sunde alternativ og alle befolkningsgrupper skal have gode muligheder for at være fysisk aktive hele livet. Med Kommuneplan 2013 angiver Helsingør Kommunes byråd, hvor og hvordan kommunens Vision 2020, Planstrategi og byrådets politiske mål kan føres ud i livet. 11

14 Kommuneplanen sætter de fysiske og planlægningsmæssige rammer for, hvor der kan byudvikles og bygges, hvordan vi skaber det bedste grundlag for at erhvervslivet kan udvikle sig og hvordan kommunens stedbundne styrker og potentialer kan bruges til at opfylde Helsingør Kommunes Vision 2020: At være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Helsingør Kommunes mange kvaliteter er ikke kun attraktive for familier; muligheden for at opleve kulturelle tilbud af internationalt format, tilgængelig og rig natur, samt en levende historie på begge sider af Øresund, tiltrækker et stadig stigende antal besøgende. Det skaber grundlag for vækst i detailhandel og serviceerhverv. Derfor hænger det godt sammen, når visionen har fokus på både familier og besøgende; det styrker både kommunens sociale og økonomiske balance. Fokus på familier og besøgende spiller godt sammen med et aktivt erhvervsliv på flere områder: For det første lokaliserer og udvikler virksomheder sig, der hvor den kvalificerede arbejdskraft bor. Og for det andet er der i Kommuneplan 2013 fokus på, at optimere forudsætningerne for at kommunens eksisterende erhverv kan udvikle sig og blandt andet udnytte de markedsmuligheder, der knytter sig til kultur, turisme og oplevelser. I Kommuneplan 2013 udvides erhvervslivets muligheder for vækst og nye aktiviteter på en række områder: Omkring lokalbanestationerne Grønnehave, Marienlyst, Højstrup, Mørdrup og Kvistgård lægges der nye muligheder ind, mellem Mørdrup og motorvejen udlægges et nyt byudviklingsområde og kommuneplanrammerne i flere af de eksisterende erhvervsområder er moderniseret. Kommuneplanen sætter rammerne for, hvordan kommunens forskellige erhvervsområder kan udvikle sig med hver deres styrker i en attraktiv og dynamisk retning. Kommuneplanen sikrer rammer til både små nye virksomheder, til handel og håndværk og til fortsat udvikling af eksisterende virksomheder Helsingør Kommune vedtog i 2009 en klimaplan, der skal sikre at kommunen gennem en lang række tiltag reducerer kommunens C0 2 -udslip i de kommende år. Dette er udmøntet i en lang række konkrete indsatser, blandt andet et succesfuldt samarbejde med lokale håndværksvirksomheder om uddannelse i klimarenovering af bygninger. Senest har kommunen som en del af grundlaget for denne kommuneplan udarbejdet en klimatilpasningsplan, der skal sikre, at arealanvendelse, regnvandsafledning m.v. tager højde for effekterne af ændringer i klimaet. Ikke alle planer kan realiseres med denne kommuneplan. På mange områder vil der være behov for, at kommunen aktivt er med til at præge udviklingen og løbende tilpasser og fornyer planlægningen i de kommende år. Det sker både via udarbejdelse af lokalplaner og i visse tilfælde kommuneplantillæg. 12

15 Retningslinjer 13

16 Retningslinjer for Byzone og sommerhusområder Retningslinjer for byzone Byudvikling skal foregå i byzone, med mindre det er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. På nedenstående retningslinjekort fremgår de arealer i Helsingør Kommune, der er hhv. 1. Byzone 2. Sommerhusområder 3. Landzonearealer, der er en del af byområdet og som ved lokalplan kan overføres til byzone Øvrige arealer er beliggende i landzone. Arealer der kan overføres til byzone fremgår af retningslinjekortet. Retningslinjer for sommerhusområder Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder i Helsingør Kommune. Sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Redegørelse for Byzone og sommerhusområder I Kommuneplanens rammedel er der formuleret rammer for lokalplanlægningen for alle områder, der ikke er landzone, samt for landzoneområder, der er eller forventes at ville blive omfattet af lokalplaner inden for planperioden. Byzoneområderne i Helsingør Kommune er især knyttet til Øresundskysten (Hornbæk, Hellebæk-Ålsgårde, Helsingør, Snekkersten og Espergærde). Derudover er Kvistgård og Tikøb byzone. Sommerhusområderne er beliggende hhv. vest for Hornbæk, nord for Saunte og nord for Tikøb (Langesøområdet). Naturstyrelsen har i 2012 vurderet Langesøområdets fremtidige status som del af en registrering af Hovedstadsområdets ikke kystnære sommerhusområder. Naturstyrelsens konklusion var, at der ikke umiddelbart er basis for at overføre hele området eller dele af det til byzone. I det gældende landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2007) er det desuden fastlagt, at den kommunale planlægning skal sikre, at eksisterende sommerhusområder fastholdes som rekreative områder til ferieformål. Uagtet Naturstyrelsens vurdering i 2012 finder Helsingør Kommune, at der fortsat skal arbejdes på at Langesøområdet ændrer status fra sommerhusområde til byzone, således at helårsbeboelse kan ske på helt legale vilkår. Det bør betænkes, at det var en tidligere regering der lempede adgangen til helårsbeboelse i sommerhusområder for pensionister, der havde været ejere af sommerhuse i en nærmere fastsat periode. Områder der ikke er byzone eller sommerhusområder, er landzone. 14

17 Nye udlæg af byudviklingsområder. I denne kommuneplan udlægges i overensstemmelse med Planstrategi ét nyt område, der kan overføres til byzone. Det drejer sig om arealet vest for Mørdrupvej, nord for LilleNord-banen og syd for motorvejen. Området har hidtil været omfattet at de bestemmelser, der gælder for transportkorridoren. Området er OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). På den baggrund har det været vurderet, om der var mulighed for at lokalisere det ønskede byudlæg andre steder. Konklusionen på baggrund heraf er, at der ikke er områder i Helsingør Kommune, der ikke er OSD-omfattede, hvor der vil kunne byudvikles inden for de gældende rammer i Fingerplan Områderne i Helsingør Kommune der ikke er OSD-udpegede er enten fuldt udbyggede by- og sommerhusområder, eller beliggende i landområder uden for fingerbyen, i skove eller i kystområder. For at sikre grundvandsressourcen mod forurening, er det i rammerne for det pågældende areal udlagt til anvendelser, der ikke indebærer risiko for forurening af grundvandet. Da lerlaget over grundvandsressourcen i området er relativt tykt (10-30) meter, vurderes det, at anvendelsen er i overensstemmelse med de grundvandsbeskyttelsesinteresser, der er knyttet til områdets OSD-status. 15

18 Retningslinjekort for Byzone og sommerhusområder 16

19 Retningslinjer for Kystnærhedszonen Retningslinjer for kystnærhedszonen 1. Kystnærhedszonen omfatter de kystnære dele af kommunen landzone- og sommerhusområder og er afgrænset på nedenstående retningslinjekort. 2. I kystnærhedszonen må 2.1. Der kun planlægges for anlæg og byggeri, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den konkrete kystnære lokalisering Der ikke udlægges nye sommerhusområder Eksisterende sommerhusområder eller dele heraf ikke overføres til byzone. Retningslinjer for kystnære dele af byzonen 1. De kystnære dele af byområdet omfatter de byzonearealer, der fremgår af retningslinjekortet. 2. I de kystnære dele af byområdet skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på: at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, At offentligheden sikres adgang til kysten. 3. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Redegørelse for Kystnærhedszonen og beskyttelse af Kronborgs omgivelser Kystnærhedszonen i landzone og sommerhusområder. Kystnærhedszonen er udlagt efter planlovens 5a, stk. 3 og omfatter landzonen og sommerhusområderne i et bælte på op til 3 kilometers bredde langs kysten. Kystnærhedszonen omfatter forbud mod udlæg af nye sommerhusområder og mod omdannelse af eksisterende sommerhusområder til andre anvendelser. For øvrige forhold er der ikke forbud mod at planlægge indenfor kystnærhedszonen, men der skal foreligge en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, ligesom der skal redegøres for den visuelle påvirkning på omgivelserne. Endelig skal det ved planlægning for projekter i kystnærhedszonen indgå, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. 17

20 Kystnære byzonearealer. For kystnære byzoneområder skal kommunen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at varetage: at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at offentligheden sikres adgang til kysten. I kommuneplanen er dette gjort i forbindelse med udformning af rammerne for de enkelte områder. Ved lokalplanlægning, skal dette suppleres med konkrete redegørelser for bygninger og anlægs betydning for omgivelserne. Såfremt bebyggelsen er over 8,5 meter høj eller afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse herfor. Den kystnære del af byzonen er i Helsingør og Espergærde afgrænset således, at grænsen følger Kystbanen fra Espergærde til Stubbedamsvej, videre langs Trækbanen og hen til toppen af kystskrænten langs Nordkysten til Teglstrup Hegn og herefter tilbage til 3 km-linjen inde i landet. De kystnære områder er tillige omfattet af kystbeskyttelsesloven og ved opførelse af byggeri skal byggeriets placering vurderes i forhold til risikoen for oversvømmelse eller erosion fra havet. Ved planlægning af bebyggelse i kystnærhedszonen kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse, der forudsætter inddragelse af søareal eller etablering af kystbeskyttelse. Helsingør Kommune ønsker at arbejde for fastholdelse og forbedring af Strandvejsmiljøets karakter, herunder Forbedring af eksisterende strande og forbedrede trafikale adgangsmuligheder Forbedret adgang til strandene og forbedret passage langs kysten Naturgenopretning langs kysten Sikring og forbedring af grønne områder på begge sider af strandvejen Bedre udsigtsmuligheder over Øresund Bedre trafikale forhold på strandvejen Byrådet vil vurdere mulighederne for at arbejde med kystbeskyttelse gennem sandfodring. Det betyder dog ikke, at eksisterende bølgebrydere og høfder skal fjernes. Bådvrag, forfaldne trapper, forfaldne badebroer, uvirksomme og nedslidte kystsikringsanlæg og andre faste, men udtjente installationer bør dog fjernes. Byrådet ønsker en kystbeskyttelse, som både sikrer kysten og er miljøvenlig. 18

21 Retningslinjekort for Kystnærhedszonen 19

22 Retningslinjer for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver Retningslinjer for beliggenhed og udstrækning af stationsnærhedsområder Følgende stationer afkaster stationsnærhed: Langs Kystbanen: Espergærde, Snekkersten og Helsingør Langs LilleNord: Mørdrup og Kvistgård Langs HHGB: Grønnehave, Marienlyst og Højstrup Beliggenhed og udstrækning af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder fremgår af nedenstående kort. Retningslinjer for transportkorridoren Der er udlagt arealreservation til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg. Se nedenstående kort. Landzonearealer i transportkorridoren skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg som er nødvendige for driften af landbrugsejendomme. Fremtidige trafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorridoren skal placeres og udformes med størst mulig hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdier. Redegørelse for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver Andre kommuner Helsingør Kommuner grænser op til Gribskov og Fredensborg kommuner. Kommunegrænsen til Gribskov Kommune er præget af større sammenhængende naturområder og dyrkningsflader. Mod Fredensborg løber kommunegrænsen dels gennem skovområder og dels langs kanterne af en række mindre bysamfund. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen har der været afholdt møder på teknikerplan med de to nabokommuner. I forbindelse hermed er snitfladerne koordineret, så der ikke i denne kommuneplan er arealdispositioner, der strider mod nabokommunernes gældende kommuneplaner. Der udlægges i denne kommuneplan ikke muligheder for nye udlæg eller ændrede arealanvendelser, der vurderes at kunne have betydning for nabokommunernes planlægning. Regional Udviklingsplan 2012 og Region Hovedstadens Råstofplan 2007 Region Hovedstaden fokuserer i den regionale udviklingsplan på fire centrale temaer, som grundlag for vækst og udvikling i Hovedstadsområdet: Erhverv, uddannelse, klima og trafik. Temaerne stemmer overens med de overordnede udviklingsspor Helsingør Kommune lagde ud med Planstrategi og som konkretiseres med denne kommuneplan. Der er ikke planer eller dispositioner i Kommuneplan 2013, der er i strid med Råstofplan Region Hovedstaden forventer, at den gældende Råstofplan revideres ultimo

23 Statslige interesser Kommuneplanen må ikke stride mod de statslige vand- og naturplaner, Natura skovplaner eller handleplaner for realisering af disse planer. Kommuneplan 2013 rummer ikke nye bestemmelser eller arealudlæg, der vurderes at kunne stride mod de nævnte planers bestemmelser og intentioner. I forhold til Natura2000-området Teglstrup Hegn indgår dog planerne om jordlægning af 132 kv-kabler, der i dag som luftledninger passerer områdets sydlige del. Projektet er VVM-pligtigt og skal i den forbindelse gennemgå en detaljeret konsekvensvurdering i forhold til anden lovgivning og planlægning. Den overordnede skitsering af linjeføringen i Kommuneplan 2013 som et VVM-pligtigt teknisk anlæg rummer således ikke rammer eller retningslinjer, der i sig selv muliggør tiltag, der påvirker Natura beskyttelsesinteresser. Kommuneplanens forhold til emnerne i Miljøministeriets publikation Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fremgår af de enkelte emneafsnit. Landsplandirektiver Kommuneplanen må heller ikke være i strid med gældende landsplandirektiver eller offentliggjorte forslag hertil. Helsingør Kommune er omfattet af to landsplandirektiver: Fingerplan 2007 og Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. Fingerplan 2007 Med Fingerplan 2007 fortsættes udviklingen af hovedstadsområdet gennem fingerplanstrukturen, hvor princippet om, at byudviklingen skal ske i de fem byfingre omkring Hovedstaden fastholdes. Byområderne langs kysten fra Helsingør til kommunegrænsen mod syd er i et to km bredt bælte omkring Kystbanen en del af Helsingørfingeren. Det er i dette område Fingerplanen muliggør egentlig byudvikling. I praksis er mulighederne begrænset af, at området stort set er fuldt udbygget. Den øvrige del af kommunen ligger i det øvrige hovedstadsområde, hvor der alene kan ske byudvikling af lokal karakter. Der foretages i Kommuneplan 2013 ikke ændringer i arealanvendelsen, der er i strid med Fingerplanens intentioner. Efter aftale med Naturstyrelsen udlægges der et nyt byudviklingsområde nord for Mørdrup, ligesom fem lokalbanestationer inden for byfingerafgrænsningen bliver omfattet af bestemmelserne om stationsnær lokalisering af publikumsintensive funktioner. Den principielle afgrænsning af de stationsnære områder er et cirkelslag på m omkring en station, mens den principielle afgrænsning af de stationsnære kerneområder ligger 600 m fra en station. Ud fra og 600 m cirklerne er de konkrete stationsnære områder fastsat. Såfremt der planlægges for etablering af kontorbyggeri over m 2 i det stationsnære område uden for kerneområderne, skal der jfr. Fingerplanens bestemmelser redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Helsingør Erhvervsområde er i Fingerplan 2007 omtalt som Rørtang. En del af erhvervsområdet er, jf. Fingerplan 2007, 11 stk. 5, udlagt som areal til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav (klasse 7 virksomheder, f.eks. pesticidproduktion og stålværker) med en anbefalet afstand på 500 meter til forureningsfølsom anvendelse. 21

24 I praksis findes der i dag indenfor 500 m fra udlægget funktioner som hotel, menighedshus, Danmarks nationale Tekniske Museum, boliger, auktionshus, bilforhandlere og mindre hånsværksvirksomheder. Flere af disse anvendelser er vanskeligt forenelige med udlæg til virksomheder i klasse 7. Det forventes, at restrummeligheden indenfor udlægget bliver opbrugt i planperiodens første del med planlægning for et biomassebaseret kraftvarmeværk (60 MW) og en ny genbrugsplads. Da området i sin helhed ydermere har OSD-status, planlægges der i Kommuneplan 2013 ikke for lokalisering af virksomheder med særlige krav til beliggenhed. Det forventes, at Fingerplan 2007 ultimo 2012 afløses af Fingerplan Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet. Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet har lagt de overordnede rammer for detailhandelsstrukturen. Helsingør by er af Danmarks Statistik registreret som en by over indbyggere, og ønsker i forlængelse heraf at kunne gøre brug af de bestemmelser i planloven om detailhandel, som er knyttet hertil. Det handler primært om muligheden for at planlægge for udvalgsvarebutikker på over m 2. Dette forudsætter imidlertid en ændring af landsplandirektivet. Kommuneplan 2013 rummer ikke dispositioner, der er i strid med landsplandirektivet, men Helsingør Kommune vil - når et revideret landsplandirektiv foreligger -, udarbejde et kommuneplantillæg til realisering af planlovens muligheder. Det forventes, at landsplandirektivet revideres i

25 Retningslinjekort for Forholdet til anden planlægning, herunder landsplandirektiver 23

26 Retningslinjer for Beliggenheden af områder til forskellige byformål Retningslinjer for forskellige byformål Områder til boliger, erhverv, tekniske anlæg, offentlige formål, fritidsformål og blandede byfunktioner (bolig + erhverv) fremgår af nedenstående kort. Områder til blandede byfunktioner ( BE-områderne til blandet bolig og erhverv), må ud over boliger kun rumme ikke forurenende og ikke støjende erhverv og småbutikker til områdets daglige forsyning. Anvendelserne skal være forenelige med boliganvendelse. Redegørelse for Beliggenheden af områder til forskellige byformål Beskrivelse af kommunens hovedstruktur. Boligområderne er centreret i byzoneområderne langs kysten, samt i Tikøb og Kvistgård. Erhvervsområderne er udlagt omkring byerne i Helsingør, Hornbæk (Saunte), Espergærde og Kvistgård. Centerområder findes i bymidterne (Helsingør, Hornbæk, Espergærde, Ålsgårde og Tikøb), i lokal- og bydelscentre i Helsingør (Gefionscentret, Meretecentret og Borupgårdcentret) og i aflastningscentret på Prøvestenen. Herudover ligger der arealer til blandede byfunktioner langs Kongevejen i Helsingør, i Cinema Karéen ved Rønnebær Allé, samt omkring Grønnehave Station. Kommunens samlede rekreative netværk omfatter skove, parker, stier, offentlige idrætsanlæg, golfbaner, strande m.v. I kommunens hovedby, Helsingør, placeres de funktioner, som hele kommunen har brug for, f.eks. rådhus, større kulturelle institutioner, hovedbibliotek, større idrætsanlæg, biograf og større udvalgsvarebutikker. Helsingør by er gennem det 20. århundrede udbygget primært med boligområder, der som lag er lagt uden på bykernen, med store ensartede etagebyggerier og større villaområder. Det er også i Helsingør, at det største ønske om og behov for fortætning af eksisterende byområder findes. Det gælder både boligområder, som f.eks. Blichersvej/Kingosvej-kvarteret og Helsingør Erhvervsområde. I kommunens mindre byområder, Hornbæk-Saunte, Hellebæk-Ålsgårde, Espergærde og Tikøb, er det naturligt også at sikre en forsyning af service tættere på borgerne såsom skoler, lokale biblioteker og idrætsanlæg, samt dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker. De mindre byområder er typisk præget af parcelhuse og tæt-lav-byggeri. I de mindste landsbysamfund er der ingen, eller kun i begrænset omfang, funktioner som f.eks. børneinstitutioner og butikker. I stedet bistår de nærmere liggende større bysamfund med privat og offentlig service. Således rummer Kvistgård boliger og et større erhvervsområde, men er i forhold til en række tilbud, herunder skoler, bibliotek m.v. koblet op på mulighederne i Espergærde. 24

27 I denne kommuneplan udlægges et nyt byudviklingsområde til erhvervsformål på ca. 5,5 ha mellem LilleNord-banen og motorvejen øst for Mørdrupvej. Derudover fastholdes den bymæssige struktur i Helsingør Kommune. 25

28 Retningslinjekort for Beliggenheden af områder til forskellige byformål 26

29 Retningslinjer for Detailhandelsstruktur Retningslinjer for detailhandelsstruktur Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, aflastningscentre mv. fremgår af nedenstående kort. Retningslinjer for bruttoetagearealer til butikker og maksimale bruttoetagearealer til nye butikker i bymidter og centre. Lokalitet Detailhandelsstatus Maks. ramme for samlet bruttoetageareal (m 2 ) Maksimum størrelse af butikker (m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer Helsingør Bykerne Bymidte Prøvestenscentret Aflastningscenter Gefionscentret Bydelscenter Meretecentret Lokalcenter Borupgårdcentret Lokalcenter Espergærdecentret Bymidte Ålsgårdecentret Bymidte Hornbæk Bymidte Tikøb Lokalcenter Kvistgård Én dagligvarebutik til lokalområdets forsyning Hornebyvej ved Hornbæk Én dagligvarebutik til lokalområdets forsyning Hovvej, Espergærde Cinemakarréen ved Rønnebær Allé Kommunen i øvrigt Én dagligvarebutik til lokalområdets forsyning Én dagligvarebutik til lokalområdets forsyning Butikker til lokalområdets forsyning Redegørelse for Detailhandelsstruktur Mål Helsingør Kommunes mål for detailhandlen er, 27

30 at sikre velfungerende detailhandelsområder tæt på borgerne, med god og sikker trafikal tilgængelighed for alle og med gode parkeringsforhold, at det levende og attraktive butiksmiljø i Helsingørs bykerne styrkes, at bidrage til i sammenhæng med kulturlivet at skabe oplevelser for byens borgere og besøgende, at sikre en hensigtsmæssig funktionsdeling mellem kommunens detailhandelscentre og at øge Helsingør Kommunes andel af udvalgsvarebutikker. Detailhandelsstruktur Helsingør Kommune har ni detailhandelscentre. Centrenes placering kan ses på kort XX. For centrene er fastlagt retningslinjer for bruttoetageareal og butiksstørrelser (retningslinje YY). Der planlægges ikke for nye centre eller udvidelse af de eksisterende i denne kommuneplan. Derudover kan der i visse boligområder placeres dagligvarebutikker på op til 200 m 2 til lokalområdets forsyning. Muligheder for at lokalisere denne butikstype fremgår af rammerne for de pågældende lokalområder. Ingen nye udlæg til dagligvarehandel I Kommuneplan blev der udlagt tre dagligvarebutikker på op til m 2, som supplement til de eksisterende centre og dagligvarebutikker. Derudover blev rammen for det samlede butiksareal i de eksisterende centre udvidet. Efterfølgende er der ved kommuneplantillæg suppleret med mulighed for endnu to dagligvarebutikker i samme størrelse på hhv. Jernbanevej i Helsingør og Hornebyvej ved Hornbæk. Hovedparten af disse nye muligheder er endnu ikke fuldt udnyttet i praksis og dermed er de praktiske og målbare konsekvenser for kommunens samlede detailhandelsmønstre ikke slået igennem. På den baggrund har Helsingør kommune ikke foretaget en detailhandelsundersøgelse forud for Kommuneplan Undersøgelsen afventer, at effekten af de tidligere udlæg i højere grad er slået igennem. Det vurderes, at de allerede udlagte arealer til butiksformål i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og i aflastningscentret på Prøvestenen dækker det behov for detailhandelsudvikling, der kan dækkes indenfor den gældende lovgivning. Der udlægges derfor ikke rammer til nye dagligvarebutikker eller andre supplerende detailhandelsmuligheder i Kommuneplan Store udvalgsvarebutikker Helsingør Kommune skal planlægge i overensstemmelse med landsplandirektiv Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet. I landsplandirektivet har Folketinget bl.a. fastlagt detailhandelsstrukturen for Hovedstadsområdet, herunder placering af bymidter i fingerbystrukturen og placering af store udvalgsvarebutikker over m 2. På trods af, at Helsingør Kommune er registreret af Danmarks Statistik som en by over indbyggere, og dermed ifølge planloven bør kunne placere op til tre udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidten i Helsingør, udelukkes dette af landsplandirektivets bestemmelser. Der skal i givet fald ændres i landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet før muligheden for udlæg af udvalgsvarebutikker på over m 2 kan udnyttes. Når direktivet 28

31 ændres har Helsingør Kommune ønske om, at muligheden for etablering af store udvalgsvarebutikker ikke er knyttet til Helsingør bymidte, hvor det i givet fald skal ske på bekostning af eksisterende parkeringspladser eller som indhug i den velbevarede bygningsmasse, men at butikkerne i stedet kan etableres i Prøvestenscentret. Særligt pladskrævende varegrupper De særligt pladskrævende varegrupper omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, samt sten- og betonvarer. Når der alene forhandles ovennævnte varegrupper, kan disse placeres uden for udpegede detailhandelsområder, typisk i erhvervsområder. Møbler vil i ganske særlige tilfælde kunne placeres i områder til butikker for særligt pladskrævende varegrupper, dog kun hvis det kan dokumenteres, at der ikke er plads i bymidten, aflastningsområde eller bydelscenter Butikker til særlig pladskrævende varegrupper kan placeres i Helsingør Erhvervsområde (primært langs hovedtrafikårerne) og Kvistgård erhvervsområde med et bruttoetageareal hvert sted på op til m 2. Ligeledes er der mulighed for placering af en møbelbutik i Helsingør bymidte på op til m 2. 29

32 Retningslinjekort for Detailhandelsstruktur 30

33 Retningslinjer for Trafik og infrastruktur Retningslinjer for mobilitet Byrådet ønsker en mobilitetsstrategi. Strategien skal sætte retningen for, hvordan kommunen arbejder med og forankrer bæredygtig transportadfærd og mobility management. Strategien skal efterfølges af en handlingsplan. I kommune- og lokalplanlægningen skal kollektiv trafik, cykeltrafik og gang have et væsentligt fokus i byudviklingen. Retningslinjer for trafiksikkerhed Kommunen lægger sig op ad EU s og den landsdækkende målsætning om, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal halveres fra Byrådet har desuden en hensigt om at arbejde for: at antallet af tilskadekomne reduceres yderligere at der skal være en 0-tolerance for antallet af dødsfald i trafikken. Retningslinjer for cykeltrafik Det er kommunens ønske at fremme cyklismen for at skabe en mere miljø- og klimavenlig transport og et aktivt, livsfyldt og sikkert bymiljø, som fører til sundere borgere. Der er blandt andet et fokus på følgende: At øge antallet af cykelture under 5 km. Dette skal blandt andet opnås ved at udbygge det prioriterede hovedrutenet og gennem kampagneindsatser. At øge antallet af cykelture over 5 km. Dette skal blandt andet opnås ved, at en del af de primære cykelruter udbygges til egentlige cykelsuperstier. At skabe en bedre sammenhæng i cykeltrafikken på tværs af Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Retningslinjer for veje For at sikre god fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed på kommunens veje arbejdes der ud fra en klassificering af vejnettet. Det overordnede vejnet udgøres af trafikveje, som skal håndtere gennemkørende trafik. Fordelingsveje skal fordele trafikken fra lokalveje til og fra trafikvejene. Vejklassificeringen fremgår af nedenstående kort. Der udlægges følgende nye vejanlæg i kommunen, som kan ses af nedenstående kort: Carl Bødker Nielsensvejs forlængelse til Sauntevej og Hornbækvej. Udlægget af Ellekildehavevejs forlængelse til Sauntevej. Arealreservation, der muliggør en forlægning af Mørdrupvej uden om Mørdrup landsby med viadukt under Lille Nord banen Retningslinje om vejadgange og tilslutninger til statsvejnettet Vejadgange og tilslutninger til statsvejnettet skal afklares i samarbejde med Vejdirektoratet. 31

34 Retningslinjer for kollektiv trafik Ved etablering, ombygning eller udbygning af kollektive trafikanlæg skal der sikres gode parkeringsforhold og god tilgængelighed for cykler samt gode skiftemuligheder mellem forskellige transportformer (bus, tog og cykel), så muligheden for kombinationsrejser understøttes bedst muligt. En ombygning af Helsingør Trafikterminal skal sikre, at Lokalbanens tog kan være gennemkørende fra Hillerød over Helsingør til Gribskov, så HHG-banen og LilleNord-banen omdannes til én sammenhængende loop-bane. En ombygning af Helsingør Trafikterminal skal også sikre bedre skiftemuligheder mellem cykel, bus, tog og færge. Som et led i at opretholde kommunens gode tilgængelighed med et højklasset transportsystem ønsker Byrådet at fastholde kystbanen som en del af et udbygget regionaltogssystem, der strækker sig længere ud på Sjælland bl.a. via en kommende Ring 5 og under sundet til Helsingborg. På samme tid ønskes den gode korrespondance mellem Kystbanen og Lokalbanen opretholdt. Lokalbanen skal også på længere sigt sikre borgerne i Helsingør Kommune en god tilgængelighed til det kommende superhospital ved Hillerød. Den rammelagte erhvervshavn i Helsingør kan benyttes til færgerelaterede aktiviteter til en evt. fast HH-forbindelse er etableret. Retningslinjer for parkering Byrådet ønsker at skabe en parkeringsfri bykerne i Helsingør. Det vil sige en bykerne uden kantstensparkering. Formålet med dette er at fredeliggøre den gamle bykerne for biltrafik, så den knappe arealressource i bykernen kan anvendes til et varieret, attraktivt og æstetisk byliv. Kommunen arbejder derfor med, hvad potentialet er for, at bymidtens mål effektivt og attraktivt kan betjenes på andre måder end med bilparkering lige til døren. Kommunen planlægger at udarbejde en parkeringsstrategi. Strategien skal sætte en retning for, hvordan der arbejdes med parkering i hele kommunen og særligt i Helsingør bykerne og i Kulturhavnsområdet. Strategien skal endvidere revidere de nuværende parkeringsnormer og vurdere behovet for at arbejde med både minimums- og maksimumsnormer. Ved etablering af handicapparkeringspladser i tilknytning til sundhedsklinikker og lignende skal det vurderes, om den pågældende parkeringsplads kan anvendes til almindelig parkering udenfor klinikkens åbningstid. Ved lokalplanlægning i boligområder skal et forbud mod lastbilparkering vurderes, idet lastbilerne optager plads på vejene, skaber trafiksikkerhedsproblemer og støj. Derfor arbejder Byrådet hen mod, at lastbilparkering ikke forekommer i boligområder men i stedet henvises til arealer, som kan anvendes til formålet. Bådopbevaringsarealet i Helsingør Nordhavn skal, som en del af en større planlægning omkring Nordhavnen og museumsområdet, omdannes til parkeringsplads i sommerhalvåret. Dette skal understøtte parkeringsbehovet for besøgende til Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet. Der skal tilstræbes ensartede parkeringsregler for arealerne på Nordhavnen og ved Kronborg. 32

35 Redegørelse for Trafik og infrastruktur Den løbende byudvikling og byomdannelse skaber trafikale udfordringer, som der fortsat skal ske en planlægning for. Trafikplanlægning er en væsentlig forudsætning for at sikre en bæredygtig byudvikling. Fremtidens trafiksystem skal indrettes, så ønsker om god tilgængelighed, høj grad af mobilitet og forbedret trafiksikkerhed kan forenes med et reduceret energiforbrug med mindre CO 2 udslip, færre forurenende partikler og mindre støj. Trafikplanlægningen skal overordnet set bidrage til at ændre transportvaner, så flere vælger cykel og gang eller den kollektive trafik frem for bilen. Tankegangen for dette kaldes Mobility Management, og kommunens rolle er her: At sikre en mere effektiv og intelligent udnyttelse af den eksisterende trafikinfrastruktur og brugen af transportmidler At fremme bæredygtige transportformer som cykel, gang og kollektiv transport At skabe gode muligheder for kombinationsrejser, hvor flere transportmidler anvendes på en rejse, fx cykel i kombination med tog/bus. At have fokus på sundhedsfremmende transport. Jo flere der vælger cykel og gang - eventuelt i kombination med tog og bus - som alternativ til bilen, jo sundere bliver kommunens borgere. Det gælder i alle sammenhænge: daglig pendling, børn til og fra skole, på indkøb, til fritidsaktiviteter eller i naturen i det åbne land. En sundere livsstil sparer samfundet for mange udgifter på social- og sundhedsområdet. At skabe tryghed, sikkerhed og god fremkommelighed i trafikken, hvad enten man færdes til fods, på cykel, i bil, tog, bus eller færge. At udarbejde en strategi for anvendelsen af Helsingør bykernes knappe arealressource, herunder en prioritering af transportmidlerne. Dermed bliver opgaven at skabe et spændende og attraktivt bymiljø med byrum, der opfordrer til aktivitet, kreativitet og udfoldelse for mennesker i alle aldre. Kommunen planlægger at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan i En ny trafiksikkerhedsplan skal sikre, at der fortsat arbejdes effektivt med forebyggelse af trafikulykker. En målrettet indsats for at undgå alvorligt tilskadekomne i trafikken kan spare social- og sundhedsområdet for mange omkostninger til blandt andet sygebehandling og sygedagpenge. Cykeltrafik For at sikre et attraktivt og sammenhængende stisystem i kommunen er der udpeget et prioriteret hovedrutenet, som gør det muligt at færdes rundt på cykel i hele kommunen. Det er dette prioriterede hovedrutenet som skal være i fokus ved investeringer i cykeltrafik. 33

36 Hovedrutenettet klassificerer stierne efter følgende princip: Primære cykelruter: Ruter der primært betjener den kommunale og regionale stitrafik, og som sammenbinder oplandsbyerne med hinanden og med Helsingør by Sekundære cykleruter: Ruter der primært betjener den lokale stitrafik i oplandsbyerne og i Helsingør by. Vejklassificering Vejklassificeringen opdeler vejnettet i trafikveje, fordelingsveje og lokalveje efter følgende princip: Trafikveje betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved at være veje med god fremkommelighed og sikkerhed for trafikanterne. Det betyder veje med få kryds og tilslutninger og få langsomme køretøjer. Fordelingsveje forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed. Det betyder veje med en del kryds og tilslutninger og også en del langsomkørende trafik. Lokalveje omfatter alle øvrige veje. De betjener lokaltrafikken og er karakteriseret ved god tilgængelighed og sikkerhed for alle trafikanter, især de lette trafikanter. Det betyder veje med mange kryds og tilslutninger samt lave hastigheder af hensyn til trafiksikkerheden. 34

37 Retningslinjekort for veje 35

38 Retningslinjekort for Cykel- og trafikstier 36

39 Retningslinjekort for Kollektive trafikanlæg 37

40 Retningslinjer for Tekniske og VVM-pligtige anlæg Retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg Anlæg til modtagelse og håndtering af genbrugeligt og behandlingskrævende affald kan kun placeres på de udpegede områder ved Energivej i Helsingør og det udpegede område i Skibstrup, som fremgår af nedenstående retningslinjekort. Anlæg til behandling og deponi af affald kan kun placeres på det udpegede område ved Skibstrup Affaldscenter, som fremgår af nedenstående retningslinjekort. Retningslinjer for VVM-pligtige anlæg; jordlægning af højspændingsledninger Luftbårne højspændingsledninger kan nedgraves i det udpegede kabeltrace, som fremgår af nedenstående retningslinjekort. Efter jordlægning af kablerne skal landskabet retableres. Retningslinjer for etablering af gastransmissionsledninger En transmissionsledning til transmission af gas kan placeres som vist på nedenstående retningslinjekort. Retningslinjer for spildevandsanlæg Der udlægges ikke nye arealer til rensning af spildevand. Det er kun de eksisterende spildevandsrensningsanlæg der kan anvendes til rensning af spildevand. De eksisterende anlæg til spildevandsrensning fremgår af nedenstående retningslinjekort. Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 m fra renseanlæg, og nye anlæg må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Eksisterende anlæg, der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom anvendelse, må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget, med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Retningslinjer for store kraftværker Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, medmindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m. 38

41 Redegørelse for Tekniske og VVM-pligtige anlæg Affaldshåndteringsanlæg Helsingør Kommune ønsker at planlægge for en ny genbrugsplads for private kunder ved Energivej i Helsingør. Pladsen etableres og drives af Forsyning Helsingør og skal supplere den nuværende genbrugsplads på Skibstrup Affaldscenter. Den ekstra, bynære genbrugsplads forventes at øge andelen af affald der genbruges og at mindske borgernes bilkørsel og dermed mindske udledningen af partikler, NO x og CO 2 fra transporten. Kommunens eneste udlagte anlæg til egentlig affaldsbehandling er Skibstrup Affaldscenter. Et areal syd for Affaldscentret har tidligere været udlagt i kommuneplanlægningen til udvidelse af centret. Såfremt Skibstrup Affaldscenter skal udvides, bør det være mod syd. En sådan udvidelse kræver, at der skal udarbejdes VVM-redegørelse og et dertil hørende kommuneplantillæg. Gastransmissionsledninger I og langs transportkorridoren vest om Espergærde og Helsingør er der reserveret areal til en gastransmissionsledning. Efter nedgravning af en evt. rørledning ønsker Byrådet, at landskabet så vidt muligt retableres. Spildevandsanlæg Byrådet skønner ikke at der er behov for alternative placeringer af vandrenseanlæg. Derfor udlægges ikke nye arealer til formålet. Energiproduktionsanlæg For energiforsyningsanlæg henvises til afsnittet om klima og energi. VVM-pligtige anlæg VVM-reglerne omfatter vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Det fremgår af bilag 1 og 2 til VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.1510 af 15/12/2010), hvilke anlæg/projekter, der er VVM-pligtige. Det er oftest kommunen, der er VVM myndighed. I visse sager er staten VVM-myndighed, f.eks. ved store offentlige infrastrukturanlæg. Bygherren skal anmelde anlægsprojekter til kommunen, der herefter vurderer, hvem der er VVM-myndighed på projektet. På nuværende tidspunkt har Helsingør Kommune kendskab til ét projekt i planperioden, der er VVM-pligtigt. Projektet omfatter jordlægning af højspændingsledninger på strækningen fra Skibstrupgård syd for Hornbæk Plantage til Kvistgård. På strækningen hænger to 400 kv luftledninger på én masterække, og på en del af strækningen er der desuden en parallel masterække med to 132 kv luftledninger. 39

42 Linjeføringen går igennem den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland og krydser en meget vigtig trækkorridor for bl.a. forårstrækkende rovfugle. Desuden løber linjeføringen mellem to Natura 2000 områder ved Teglstrup Hegn og Gurre Sø. Projektet foreslås af energinet.dk realiseret ved følgende løsning: 2 gange 11 km landkabellægning fra den eksisterende Skibstrupgård koblingsstation ved Hornbæk Hegn til en kommende ny station ved Kvistgård. En mindre ændring af Skibstrupgård koblingsstation, hvor landkabler forbindes med søkabler til Sverige. En andel af en ny 400/132 kv station ved Kvistgård. Master fjernes over en strækning på 11 km. Staten v/naturstyrelsen er VVM-myndighed og har ansvar for udarbejdelse af VVMredegørelse. 40

43 Redegørelseskort for Tekniske- og VVM-pligtige anlæg 41

44 Retningslinjer for Arealer til fritidsformål Friluftsnetværket Retningslinjer for friluftsnetværket 1. Friluftsnetværket i Helsingør Kommune består af følgende offentligt tilgængelige arealer og forbindelser: Skove, stier, strande, parker, kolonihaveområder, idrætsarealer, fredede arealer med offentlig adgang, samt visse andre områder. 2. Områder der er en del af Helsingør Kommunes friluftsnetværk skal bevares og styrkes. 3. De steder hvor de rekreative forbindelser er svage, skal de udbygges så der sikres sammenhæng mellem byerne og de rekreative områder i landområdet og ved kysten, samt til nabokommunerne. Retningslinjer for planlægning og lokalisering af fritidsanlæg Zonerne fastlægger hvor der kan placeres fritidsanlæg, samt hvilken type fritidsanlæg der kan tillades. Retningslinjen gælder ikke tiltag, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug. Fritidsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige fritidsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, ridehaller og lignende, der ikke indgår i dokumenteret landbrugsdrift, eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende fritidsanlæg. Eksisterende anlæg kan ikke udvides. På Hellebæk Avlsgård, der er beliggende i zone 1, kan der etableres et besøgscenter i forbindelse med nationalparken Kongernes Nordsjælland. Råstofområder overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at de er efterbehandlet. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger. Nye golfbaner, ridehaller og lignende til rideskoler, hestepensioner eller lignende, samt andre arealkrævende fritidsanlæg, der kræver bygninger, kan anlægges, og eksisterende kan udvides. Al anlæg og udvidelse kan dog kun ske når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader kommuneplanens beskyttelsesinteresser. I områder uden beskyttelsesinteresser i zone 2 kan eksisterende anlæg udvides, og der kan etableres arealkrævende anlæg hvis det kan indpasses i landskabet. Retningslinjer for støjende fritidsanlæg I zone A kan støjende fritidsanlæg ikke placeres eller udvides. I zone B kan støjende fritidsanlæg placeres og udvides, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. Anlæggene skal overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg. 42

45 Retningslinjer for støttepunkter for friluftslivet Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang, i forbindelse med det øvrige friluftsnetværk. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, som eks. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker, der støtter det almene friluftsliv. Støttepunkter, og støttepunkter med begrænsede anlæg skal placeres så det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Retningslinjer for overnatningsmuligheder Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m 2 pr. enhed, når ejeren selv bor på ejendommen. Nye vandrerhjem kan etableres inden for byzone samt indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs, natur og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne. Retningslinjer for kolonihaver Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Varige kolonihaver kan kun nedlægges hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Væsentlige samfundsmæssige hensyn omfatter ikke opførelse af boliger eller bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder. Samtidig skal der inden området ryddes tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område som nedlægges. Kommunerne skal ved lokalplan sikre, at nye havelodder i gennemsnit ikke er større end 400 m 2, samt at de ikke anvendes til helårsbosætning. Retningslinjer for landskabshensyn Golfbaner, ridehaller og lignende, der ikke indgår i dokumenteret landbrugsdrift, samt andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udearealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. 43

46 Regionale friluftsområder Retningslinjer for regionale friluftsområder Regionale friluftsområder i Helsingør Kommune omfatter: Fingerbyens grønne kiler Kystlinjen åbne kystkiler mellem by og sommerhusbebyggelse Ovenstående omtales i det følgende som regionale friluftsområder. Retningslinjer for anvendelse af regionale friluftsområder Grønne kiler og kystkiler skal fungere som regionale friluftsområder og forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Retningslinjer for beskyttelse af regionale friluftsområder De regionale friluftsområder skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse. Grønne kiler og kystkiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Åbne, ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, der indgår som regionale friluftsområder, skal friholdes for by og sommerhusbebyggelse. Befolkningens adgang til de regionale friluftsområder skal opretholdes og forbedres, fx ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. Redegørelse for Arealer til fritidsformål Helsingør Kommune vedtog i 2012 Turismepolitik og Handlingsplan Heraf fremgår, at turismen er et vigtigt udviklingsområde for Helsingør Kommune. Indsatsen baseres dog i vid udstrækning på eksisterende strukturer og attraktioner og forudsætter ikke nyanlæg af ferieog fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Helsingør Kommunes mål for arealer til fritidsformål er at kommunens grønne og blå rekreative arealer bindes sammen med byområderne via friluftsnetværket, for at sikre gode muligheder for friluftsaktiviteter for borgere og besøgende at udnytte og udvikle de rekreative værdier i kommunen, og koble dem til nabokommunerne at placere fritidsanlæg så de understøtter friluftsnetværket, under hensyn til beskyttelsesområdernes landskabs, natur og kulturværdier 44

47 at fritidsanlæg gøres offentligt tilgængelige og anvendes til flere former for friluftsaktivitet Friluftsnetværket Friluftsnetværket består af grønne og blå rekreative arealer der er offentligt tilgængelige: Skove, stier, strande, parker, kolonihaveområder, idrætsområder, fredede arealer med offentlig adgang, samt visse andre områder. I Friluftsnetværket indgår også de regionale friluftområder, der er udpeget i Fingerplan Friluftsnetværket holdes sammen af de rekreative forbindelser, der skal sikre sammenhæng mellem byområderne, de lokale friluftsområder og nabokommunerne og give mulighed for alt fra daglige friluftsoplevelser til heldagsudflugter. Helsingør Kommune har en decentral idrætsstruktur, hvilket øger vigtigheden af et sammenhængende stinetværk. Trafikstier er stier der er velegnede til cykling og anden færdsel der kræver fast belægning. Retningslinjer for trafikstier findes i afsnit Trafik. De rekreative forbindelser er en kombination af forskellige sti og vejtyper: trafikstier, grusstier bl.a. i skovene, samt mindre landeveje. Nogle strækninger er blot trampestier i det åbne land der på sigt kan opgraderes. Friluftsnetværket skal sikre beskyttelse af de friluftsområder, hvor der kan være risiko for at friluftslivet bliver forringet eller ikke kan udvikles, og som ikke er beskyttet tilstrækkeligt på anden måde i kommuneplanen. Samtidig skal friluftsnetværket sikre gode forbindelser gennem en styrkelse af stinettet, så der opnås bedre forbindelser mellem de centrale byområder, kysten og landområdet. Ligeledes arbejdes der for at muliggøre gennemførelse af de overordnede rekreative stiforbindelser der forbinder Helsingør med vores nabokommuner. Lokalisering af fritidsanlæg Fritidsanlæg omfatter arealkrævende anlæg som golfbaner, ridebaner og feriecentre og andre anlæg som centre og støttepunkter til formidling af viden og oplevelser, lystbådehavne, teltpladser m.m. Udpegning af områder til fritidsanlæg sker ved at inddele kommunen i to zoner, med de strengeste restriktioner i zone 1. Retningslinjen gælder ikke tiltag, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug. Støjende fritidsanlæg I forhold til lokalisering af støjende fritidsanlæg inddeles kommunen i to zoner zone A og B med de strengeste restriktioner i zone A. I Helsingør Kommune er de primære muligheder for støjende friluftsanlæg knyttet til de i forvejen støjbelastede arealer langs Helsingørmotorvejen. Støjende fritidsanlæg opdeles i flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner og andre støjende fritidsanlæg. Andre støjende fritidsanlæg omfatter f.eks. letvægtsfly/modelflyklubber, vandskibaner og festivalpladser. Støj og andre miljøforhold omkring en del af de støjende fritidsanlæg reguleres igennem miljøgodkendelser. 45

48 Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af VVM-vurdering og kommuneplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg. Privat flyvning i eget fly fra en mark på egen ejendom er ikke omfattet af retningslinjerne, men reguleres via planlovens 35, stk. 1. Rekreative støttepunkter Støttepunkter for den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. Dette er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012, der bl.a. har som målsætning at synliggøre og fremme de selvorganiseredes adgang til faciliteter og anlæg i nærmiljøer, byrummet og naturen. Hovedstadsregionens regionale friluftsområder Hovedstadsregionens regionale friluftsområder omfatter i Helsingør Kommune Fingerbyens grønne kiler, kystlinjen samt åbne kystkiler mellem byer og sommerhusbebyggelse. De regionale friluftsområder i Helsingør Kommune er en del af friluftsnetværket, og retningslinjerne for friluftsnetværket gælder således også i disse områder. Der er herudover en række specifikke retningslinjer for de regionale friluftsområder der relaterer sig til bestemmelserne i Fingerplan

49 Retningslinjekort for Arealer til fritidsformål 47