PO-bladet N R. 9 S E P T E M B E R Å R G A N G

Transkript

1 PO-bladet N R. 9 S E P T E M B E R Å R G A N G

2 P R Æ L U D I U M Fagre nye verden... er titlen på en fremtidsroman skrevet af Aldous Huxley skrevet i 1932, og det kunne også sagtens være overskriften på alt det nye, der vil møde de fleste organister og menighedsråd efter den 1. september i år, hvor den nye overenskomst, det nye optællingssystem og de nye arbejdstidsregler træder i kraft. I kølvandet på så mange nye ting rejser der sig sikkert mange spørgsmål om overenskomsten og dens konsekvenser: Hvad betyder det for min hverdag? Hvilken lønindplacering kommer jeg på? Hvordan laves et skema til arbejdstidsplanlægning? Hvordan skal det forstås med den nye fem-dages uge? Hovedpunkterne for det hele blev gennemgået i augustbladet, men det vil sikkert vise sig, at når først tingene bliver aktuelle for den enkelte organist og det enkelte menighedsråd, så vil der opstå en del spørgsmål. Tillidsmændene og bestyrelsen var på et rigtig godt kursus i juni måned, hvor de i fællesskab gennemarbejdede alle de nye regler og forskrifter, og de er nu rustede til at hjælpe med at besvare medlemmernes spørgsmål, når de opstår. Der er ganske vidst mange nye ting at sætte sig ind i, men det er også rigtig spændende. Den enkelte organist får dog også mulighed for at få mere oplysning om overenskomstens detaljer ved flere lejligheder her i efteråret. I oktober og november vil der blive arrangeret møder over hele landet ét møde i hvert stift - hvor repræsentanter fra kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, DOKS og FPO kommer rundt og fortæller om overenskomsten. Disse møder vil være henvendt til alle organister og menighedsråd. Endelig vil der også ved efterårets tillidsmandsvalgmøder i november måned blive arrangeret lokale spørgetimer, hvor de lokale tillidsmænd sammen med repræsentanter fra bestyrelsen efter bedste evne vil besvare spørgsmål. Helle Zederkof, bestyrelsesmedlem, FPO 354

3 I N D H O L D & K O L O F O N PO-bladet Udkommer 12 gange årligt og udgives af Foreningen af Præliminære Organister, FPO Oplag: eksemplarer ISSN: Redaktion og DTP Ansvarshavende redaktør Bo Nygaard Larsen, journalist Søndre Byvej Solrød Strand Tlf / Mobil po-bladet@fpo.dk Deadline Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på birthe@fpo.dk senest den 5. klokken 13 i måneden før. Tryk BUCHS AS, Kertemindevej 15, 8900 Randers, Tid for høstgudstjenester. Foto: Istockphoto. Efter Fladmose PO-bladet satte dagsordenen i medierne efter Daniel Fladmoses indlæg om rytmisk musik i kirken i sidste nummer. Læs her to modreaktioner. Side Interview med Ole Brinth Det er en særdeles kompentent herre, der er blevet ny rektor for Sjællands Kirkemusikskole. PO-bladet har mødt Ole Brinth Side Gode kurser på vej Søger du et kursus i det kommende efterår, så se nærmere her. Side 394 Foto: Bo Nygaard Larsen Forsiden Mads Granum tager i dette nummer til genmæle mod Daniel Fladmose. Foto: Johan Rosenmunthe.

4 K I R K E M U S I K Da PO-bladet skabte overskrifter i medierne Det er ikke hver dag, at PO-bladet nærmest rydder overskrifter i de landsdækkende medier. Men torsdag den 6. august blev en undtagelse. Daniel Fladmoses indlæg om den rytmiske musik i kirken i sidste nummer af bladet medførte en sand mediestorm. Kristeligt Dagblads kirkeredaktør, Morten Thomsen Højsgaard, fortæller her, hvorfor hans avis fulgte op på historien. Tekst: Bo Nygaard Larsen Det blev langt mere end det, det var tænkt som. Da undertegnede bad komponist Daniel Fladmose om at skrive et debatindlæg om den rytmiske musik i kirken kontra den traditionelle, havde jeg ikke forventet andet end en intern debat her i PO-bladet. Men næppe var bladets augustnummer med Daniel Fladmoses indlæg landet på Kristeligt Dagblads kirkeredaktion, før den store mediemølle begyndte at køre rundt. Fra Kristeligt Dagblad kom historien til TV 2 Nyhederne og Radioavisen, og derfra spredte den sig til andre medier - både herhjemme og i udlandet. For Kristeligt Dagblad var det ganske naturligt at følge op på PO-bladets historie. Det fortæller avisens kirkeredaktør, Morten Thomsen Højsgaard: Debatten om musikken i folkekirken er vigtig, og spørgsmål om kirkemusik udgør et reelt dilemma for mange af vores læsere. Hvordan kan kirken forny sig musikalsk uden at give køb på sine idealer om kvalitet? Det spørgsmål sætter Fladmoses debatindlæg tydeligt fokus på.," siger Morten Thomsen Højsgaard til PO-bladet. Debatten vedkommer alle Han mener, at debatten om kirkens musik derfor også vedkommer andre, end de, der fremfører den, som for eksempel organister. Musikken sætter lyd på gudstjenesten, og den påvirker kirkegængerens opfattelse af kirken langt mere, end mange tror. Vi er vant til at tænke, at prædiken og 356

5 Morten Thomsen Højsgaard er kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad. Avisen var det første medie til at følge op på det i PO-bladet bragte indlæg af Daniel Fladmose. Siden rullede medielavinen. Foto: Kristian Juul Pedersen/Scanpix. altergang er højmessens kerne. Men forestil dig gudstjenesten uden velfungerende musik. Det vil være en jammer for de fleste at deltage i. Som kirke har vi bare det problem, at afstanden mellem kirkens velfungerende musik og befolkningens opfattelse af samme sag bliver større og større. Og derfor får vi den helt nødvendige og uundgåelige debat om, hvad god kirkemusik er eller skal være," siger Morten Thomsen Højsgaard. Folkekirken skal rumme begge dele Daniel Fladmose satte gang i en kirkemusikalsk debat, der med sin eksponering nåede ind i stuerne hos selv kirkefremmede folk. Men det er kun sundt, mener kirkeredaktøren. Alt for ofte er det præsterne, der må stå for skud. Det vigtige er så bare, at organister og andre med viden om og interesse for kirkemusik nu udnytter chancen for at debattere, også lokalt. Heldigvis har stort set alle indslag om emnet i medierne efter Fladmoses indlæg vist, at der er flere holdninger til kirkens musik. Det, mener jeg, er en styrke. Folkekirken må og skal med mere end 80 procent af danskerne som medlemmer kunne rumme begge dele," siger Morten Thomsen Højsgaard. 357

6 K I R K E M U S I K En provokation for provokationens skyld Tekst Dan Frunza, organist i Ormslev-Kolt kirker Tillad mig at indlede med en definition på begrebet trolling, sakset fra den danske Wikipedia: En troll er et fænomen, der huserer på internettets forskellige debatfora, særligt på nyhedsgrupperne (også benævnt USENET), hvor vedkommende skriver indlæg egnet til at provokere folk og fremkalde en hidsig diskussion." Jeg vil straks tilstå, at jeg ikke havde hørt om Daniel Fladmose før. Men det tager ikke lang tid at google på hans navn før det fremgår, at her drejer det sig om en komponist, der tager sine aversioner alvorligt. Vi har her at gøre med en musiker, der kæmper en hård kamp mod populærmusikkens alt for store opmærksomhed i medierne på bekostning af den højere kunst. Dette udtrykkes bedst i et citat fra et læserbrev i Jyllands-Posten: Populærmusikken er ikke - og kan aldrig gøres til - en fin kunstart". Men mener Daniel Fladmose, at han har god føling med musiklivet i kirkerne og med menighedslivet, siden han pludselig dukker op med disse håbløse argumenter? Og ja, de er håbløse, fordi artiklen bærer præg af generaliseringer, forudindtagethed og manglende research. Det er ikke munter læsning at se så fundamentalistiske meninger i vores blad, og især savner jeg at se standardsætningen forrest i bladet: Synspunkterne, der kommer til udtryk i bladet, deles ikke nødvendigvis af foreningen eller redaktionen." Et problem synes jeg især er den lilla tekst på side 325: som læser kunne man godt blive i tvivl, om det er komponistens meninger eller redaktionens. Men det kunne også bare være trolling, provokation for provokationens skyld. Vi skal bare ruskes lidt i agurketiden, derfor får man fat i en modstander af rytmisk musik og bringer ham i bladet. Men der eksisterer ikke nogen konflikt med den rytmiske musik i dag. Som organist kan man vælge at lade den indgå i ens kirkes musikliv eller ej alt efter ens uddannelse og præferencer (og rummets akustik!) Desuden har talrige jazzmusikere højnet niveauet ganske betragteligt med kirkekoncerter og gæsteoptrædender til gudstjenester. Men det spiller ingen rolle for Daniel Fladmose: Jazz, rock, pop og gospel er et fedt, og al rytmisk taler til kødet, ergo skal det ud. Så må vi endelig huske at tage Sorrig Og Glæde med. P.S. Jeg lukker selv ørerne, hvis der er rappende præster i farvandet. Redaktøren svarer! I sit indlæg rejser Dan Frunza nogle spørgsmål, der er rettet mod redaktionen af dette blad. Hvad jeg som redaktør mener, 358

7 K I R K E M U S I K er sagen uvedkommende. Min opgave er at lave et fagblad, som afspejler den kirkemusikalske mangfoldighed, der er i folkekirken. Hvis man ser på de godt 60 numre, jeg har haft ansvaret for de seneste fem år, vil man se, at jeg ikke har favoriseret ét bestemt kirkemusikalsk synspunkt frem for et andet. Derfor søger PO-bladet ikke provokationen for provokationens egen skyld. Derimod går bladet ikke af vejen for at fremmane en debat om det virkefelt, der er organistens. Det er naturligvis beklageligt, hvis Dan Frunza tolker de farvede linjer som et udtryk for redaktionens holdning. Jeg tror dog, at de fleste godt kan læse, at det hører til i Daniel Fladmoses egen tekst. Det har ikke været til overvejelse, om der forrest i bladet skal være en bemærkning om, at de i bladet fremsatte synspunkter ikke nødvendigvis er foreningens eller bladets. Det kan naturligvis let indføjes, men man risikerer så at komme ud i et gætteri om, hvad foreningen så mener. Jeg tror, at de forskellige indlæg er skrevet med så tydelig afsender, at læserne ved, hvem der har fremsat synspunktet. På FPOs og kirkemusikkens vegne vil jeg tillade mig at være stolt over, at det er lykkedes os at få en ofte snæver debat ud i det offentlige rum. Det handler derfor ikke om, at PO-bladet tør, hvor andre tier - men at vi gør, hvor andre ikke gider. > Bo Nygaard Larsen Musik i Danmark fra barok til nutid Se programforslag pâ Honorar kr Kontakt Hanne Tolb ll pâ eller hn@doks.dk Helene Jerg cello Jette Rosendal sopran Hanne Tolb ll blokfl jte Nicolai Nielsen cembalo 359

8 Mads Granum svarer Daniel Fladmose Lad dog kroppen få lov til at rokke til gospel og dans i kirken så kroppen (og dermed faktisk også ånden!) ikke visner. Sådan skriver Mads Granum i denne replik til Daniel Fladmoses indlæg i sidste nummer af bladet. Tekst: Mads Granum, organist i Lindevang Kirke på Frederiksberg og jazzpianist Foto: Johan Rosenmunthe Jeg må jo indrømme, at jeg ikke kunne undgå at sidde og smile lidt inden i af Daniel Fladmoses indlæg Rytmisk musik i kirken er et problem, da jeg sad og læste det i PO-Bladet forleden over morgenkaffen. Gennem alle tider og inden for alle kunstarter har der fra tid til anden været dundertale imod fornyelse. Jeg mindes min undervisning i kirkehistorie, hvor jeg læste om den katolske kirkes modstand mod indførelsen af flerstemmig sang, da udviklingen gik fra Gregoriansk kirkesang til polyfon vokalmusik startende omkring det 9. århundrede. Den fjernede fokus fra det kristne budskab, lød kritikken. Op gennem tiden har man sunget masser af salmer på datidens populære melodier, og i midten af forrige århundrede rasede debatten om rytmisk musik ligeledes i de amerikanske frikirker. Jeg hilser dog debatten velkommen så længe den er på et sagligt grundlag. Derfor Fladmose - drop værdiladninger, 360

9 K I R K E M U S I K hvor rytmisk musik over én kam kaldes primitiv musik, og undlad at afspore dine argumenter ved at sige, at fornyelsen af musikken skal blot ske inden for vor kristendoms rammer. Biblen selv er ikke så forskrækket over for musik, der inkluderer kroppen: Lovpris ham med pauker og dans (Sl. 150), og hvad er det i grunden for kristendomsrammer, du helt præcist hentyder til? Folkekirken er under stadig udvikling (eller skulle i hvert fald gerne være det). Selv det at have et orgel i kirkerne er noget, der er blevet tilføjet, som historien er skredet frem. Godt med kødeligt musik Rytmisk musik findes i alle kvalitetsklasser og er ikke nødvendigvis popmusik. Det kan have dybe intense lag, ligesom meget af den klassisk musik har det. Selv er jeg meget inspireret af den måde Mogens Jensen fra Hasseris Kirke i Aalborg formår at sammenkæde rytmisk og klassisk musik på i højmessen. Willy Egmose fra Skjern er et andet godt og smagfuldt bud på samme. Meget rytmisk musik er kødelig", og det er vældig godt, for det kødelige har længe nok været fortrængt fra den måde, vi praktiserer kristendom på. Lad dog kroppen få lov til at rokke til gospel og dans i kirken så kroppen (og dermed faktisk også ånden!) ikke visner - og så kan den måske endda des bedre slappe af og være stille, mens den lytter til nogle af eksempelvis Bachs dybe orgelværker. Musikalsk inspiration fra andre dele af verden bør være velkommen især ved koncerter - mere forsigtigt selvfølgelig ved gudstjenester, hvor der er brug for indføling i vores nationale traditioner. Selv er jeg i øjeblikket optaget af at sammenkoble dyb kristen arabisk påskemusik med nordisk jazz. Kærlighed til klassisk og rytmisk For mit eget vedkommende har jeg med en baggrund som kirkeorganist og jazzpianist en stor kærlighed til både den klassiske og til den rytmiske musik. Det er min helt klare overbevisning, at begge musikalske verdener har noget meget værdifuldt at byde på, for sjæl, legeme og intellekt. Jeg nyder afvekslingen. Det er fantastisk at svømme væk til Bachs Ich Ruf zu dir, eller til hans rytmisk spændstige Toccata og Fuga i D-mol, men det er også en stor oplevelse at høre 500 børn synge med af fulde hals på Willy Egmoses Menneske, din egen magt til pinsegudstjeneste i Ulkebøl Kirke. Begge dele tjener en funktion, og de skal have lov at være der på deres egne præmisser. Jeg ønsker mig en folkekirke med tryk på både folk og på kirke med plads til meditative gudstjenester, gospelkor, jazz i kirken og flotte orgelkoncerter. Jeg mener sagtens, vi kan være inkluderende uden at smide barnet ud med badevandet. Du skriver i dit indlæg, at rytmiske salmer forlanger en vis præcis pulsering af musikken, som kirkerummet ikke er egnet til. Nu kender jeg jo ikke dit salmespil, men jeg vil tro - og håber på - at du i dit 361

10 K I R K E M U S I K klassiske" salmespil også har en vis præcis pulsering af musikken. Ellers kan jeg på det varmeste anbefale dig at udforske den side af dit spil, det vil i øvrigt gøre det nemmere og sjovere at synge til. Jens E Christensen fra Vor Frelsers Kirke har lært mig meget i den henseende. Når det er sagt, er det selvfølgelig rigtigt, at rytmisk musik med for eksempel trommesæt i en kirke kan være en giftig cocktail i kombination med lang efterklang. Men, jeg har spillet omkring 100 jazzkoncerter med nye fortolkninger af gamle salmer i kirker over hele landet med min kvartet, og det handler altså bare om at finde den rigtige trommeslager til at honorere opgaven. Når rytmisk musik ved orglet ind imellem fungerer mindre heldigt, tror jeg det til dels hænger sammen med vores uddannelser. Både for POerne og DOKSerne er der sørgelig lidt fokus på de rytmiske krav, som bliver stillet til organister i De organister som formår at swinge (i forhold til rytmisk musik), har typisk lært det andre steder. Jeg kunne ønske mig et større fokus på det i fremtidens uddannelser. Rettelse I forbindelse med sidste blads to fotos af Daniel Fladmose skrev vi, at billederne var taget af Kasper Dalmose. Fotografen hedder Kasper Fladmose. Vi beklager fejlen. 362

11 363

12 Hør musikeksempler på kunstnere i alle genrer og prisklasser... Sinne Eeg Den Danske Salmeduo Claes Wegener Vocal Line Kim Sjøgren Palle Mikkelborg INMUSIC Århusvej 22, Stilling 8660 Skanderborg Tlf mail@inmusic.dk 364

13 Hjarnø kirke, Marcussen & Reuter 1939, 4 stemmer, anhangspedal. Restaurering/Rekonstruktion, herunder nye kassebælge med trædeanordning, nyt facadegitter. MARCUSSEN & SØN ORGELBYGGERI Storegade Aabenraa Tlf Fax info@marcussen-son.dk 365

14 Interview Manden i midten af så meget

15 Ole Brinth, ny rektor for Sjællands Kirkemusikskole Tekst og foto: Bo Nygaard Larsen Stendertorvet og Algade er gået i udsalg. Sine steder gives der op til 70 procent, hvilket i disse alvorlige tider godt kunne have været mere. Defilerende sjæle kaster blikke mod forretningernes skilte, stativer og udstillingsvinduer, mens Roskilde Domkirkes to tårne våger over de levende og den afdøde kongerække. Det er kirkeligheden i virkeligheden, og skal folkekirken have en mulighed for at fortsat begå sig i sidstnævnte, er der behov for evig nytænkning. Det mener Ole Brinth, der siden 1. juni har været rektor for Sjællands Kirkemusikskole. Han står midt i udsalgsvrimlen, snart trækker han sig tilbage, går ned i Allehelgensgade, der kiler sig ind mellem Stendertorvet og Algade, ind i nummer 8, hvor kirkemusikskolen er ved at forberede den kommende sæson. En fornyende kirkemusik Det er vigtigt, at vi i folkekirken hele tiden tænker nyt og tilpasser os tiden i respekt for traditionen," siger Ole Brinth og fortsætter Det gælder også på det kirkemusikalske område, hvor opga-

16 O L E B R I N T H ven fremover bliver at give uddannelsen som PO-organist et eftersyn. Det gælder ikke mindst den rytmiske musik. Den er blevet en del af mange stillinger, men på kirkemusiksko-lerne er den ikke en tilsvarende del af uddannelsen. Derfor arbejder vi sammen med de andre kirkemusikskoler på at lave en studieplan, der på afbalanceret vis ta-ger højde for såvel traditionens som situationens krav og derigennem bliver mere tidssvarende, siger han og fortsætter. En af de store udfordringer bliver at få PO-uddannelsen indordnet efter de retningslinier for uddannelser, der er givet i europæisk sammenhæng med den såkaldte Bologna-model. Som det er i dag, er uddannelsen vanskelig at passe ind i systemet, og blandt andet derfor er uddannelsen svær at sammenligne med organistuddannelser i andre EU-lande. Ingen venteliste Vi sidder med rundstykker, snegle og kaffe i det store mødelokale, mens Ole Brinth opridser kirkemusikskolens aktuelle situation. Når vi ser på eksamenslinjerne, løser vi de opgaver, vi skal. Vi har en lille venteliste, og næsten alle ansøgere, der er kvalificeret, kommer ind. Alligevel er vi skåret så meget ind til benet, at vi ikke kan opfylde vores forpligtelse til at tilbyde den rette efteruddannelse. Faktisk kan vi kun udbyde kurser, der er udgiftsneutrale for skolen, og det er langt fra tilfredsstillende, Sådan har det været siden Det var det år, hvor daværende kirkeminister Tove Fergo (V) med ét slag reducerede kraftigt i kirkemusikskolernes bevillinger. I 2002 havde Sjællands Kirkemusikskole et budget på 5,4 millioner kroner, men året efter satte Tove Fergo det uden varsel ned til 4,9 millioner kroner. Selvom vi siden har fået en jævn stigning i tilskuddet, så vi nu har flere penge, har vi aldrig fået det store hug tilbage. Det betyder, at vi stadig har et efterslæb og ikke har mulighed for at tænke strategisk, siger Ole Brinth. Mere skarphed i kirkemusikken Han siger det ikke uden ærgrelse. Han er overbevist om, at skolen med flere midler kan gøre både uddannelsen og efteruddannelsen så tilpas mere god, at den vil komme hele folkekirken til gavn. Ikke mindst fordi han mener, at kirkemusikken har en god fremtid foran sig. For ti-femten år siden så jeg en fare for at kirkemusikken ville udvikle sig uden kant, profil og kvalitet. Men idag ser vi, at de PO-studerende er fagligt stærke, at de konservatorieuddannede kommer ud som overordentlig skarpe faglige profiler, samtidigt med at der er vækst og kvalitativ grøde i den del af den kirkemusikalske udvikling, der henter inspiration fra den rytmiske musik, fra verdensmusikken, fra gospelgenren o.s.v. Den udvikling finder jeg spændende og inspirerende." siger han. Samtidigt ser jeg kirkemusikskolerne som en mulig fødekæde til konservatorierne, og det vil jeg gerne give vækstmuligheder gennem samarbejde med både konservatorierne og de musikalske 368 Foto: Kasper Dalmose

17 O L E B R I N T H grundkurser på de lokale kommunale musikskoler, siger Ole Brinth. Bach over alle Vi forlader formiddagsbrødet, Ole Brinth går forrest og viser skolen frem. Han taler om en pladsmangel, der snart kan blive aktuel, om skolens instrumenter, der lige har gennemgået det årlige tjek, og om det samlende bibliotek, han så brændende ønsker sig. Og så taler han om administration og et nyt arbejdsliv, der ligger så langt fra de 35 år, han har haft som organist i folkekirken, senest ved Haderslev Domkirke. Vi når det store og lyse musikværelse på øverste etage. Ole Brinth sætter sig ved det nyindkøbte Yahama-flygel og improviserer tonerne frem. Som organist hørte fingrenes ageren på tangenterne hverdagen til, som rektor er det allerede kommet i baggrunden. Man mister aldrig fornemmelse for at spille, men den sidste måneds tid har jeg ikke spillet så meget, og det kan jeg godt mærke. Jeg mødte engang Jørgen Berg, der sagde, at hvis en musiker springer én øvedag over, kan han selv høre det. Springer man to over, kan familien høre det, og springer man tre dage over, kan publikum høre det, siger han og fastholder, at han trods nye arbejdsopgaver vil finde tid til selv at spille. Det gælder ikke mindst Johann Sebastian Bach, hvis musik han til stadighed kan finde ny inspiration i. Jeg har altid spillet Bach og har svært ved at undvære det. Bach fascinerer mig, blandt andet fordi hans syntese mellem musik og teologi er fascinerende. Det kan godt være, at der er dem, der finder hans musik for gammel og et udtryk for, at kirkemusikken står stille. Men det gør kirkemusikken langt fra, og når vi stadig spiller Bach, skyldes det i høj grad, at det ganske enkelt ikke findes bedre, og at Bach årene til trods - stadig taler ind i tiden, siger Ole Brinth. Laub og salmesang Vi er dermed tilbage ved samtalens udgangspunkt. Kirkemusikken skal røre i den altid eksisterende nutid, og derfor mener Ole Brinth, at den bevægelse, Thomas Laub satte i gang i begyndelsen af 1900tallet nok var væsentlig og nødvendig på dens tid, men ikke kan udstrækkes til almen gyldighed for alle tider. Laub fik formuleret, at kirkemusik er musik i en bestemt stil. En stil, der er kirkens. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener, man må opfatte kirkemusikken som en genre, der har flere stilarter under sig. Det ser vi også i andre genrer, som for eksempel i opera. Men genren sætter nogle rammer, som stilarterne så arbejder indenfor, siger han. Det samme gælder salmesangen. Ole Brinth havde plads i den kommission, der bestemte indholdet af salmebogen fra 2002, og trods stærk kritik af manglende fornyelse, mener han ikke, at det kunne have været anderledes. En ny salmebog vil altid være et let konservativt projekt. Man må holde sig for øje, at salmebogen er et af folkekirkens 'funktionelle bekendelsesskrifter', og derfor er det vigtigt, at den udvikler sig 369

18 O L E B R I N T H med besindighed. Kommer der for stor en fornyelse på én gang, vil dens succes være i fare, fordi mange af dem, der holder af de gamle salmer, vil føle sig uden for kirken, siger Ole Brinth og fortsætter: Men det betyder ikke, at der ikke skal være fornyelse i salmebogen. Det skal der bestemt, men man fornemmer, at genren sætter grænser, hvorfor det til tider er svært at se den reelle fornyelse. Hos Simon Grotrian møder man en markant sproglig fornyelse. En fornyelse som nogle af de nykomponerede melodier til hans salmer har svært ved at matche, siger Ole Brinth og kommer selv med en forklaring. Vi har en større tolerance for stærkere tekstudtryk, mens vi har det sværere med fornyelse af musikken. Det skyldes, at det er melodien, vi synger efter, og i den skal der derfor være noget meget genkendeligt. Forudgående aftale I Algade er der stadig udsalg. De mange forretninger frister det, de kan, for at holde kreditorerne stangen. På Sjællands Kirkemusikskole får man ikke den slags gæster. Her kommer man kun ind mod forudgående godkendt ansøgning, og holder bevillingerne, vil skolen også fremover have et studentertal på 100 organister og 50 kirkesangere. Om få år kan de meget vel gå ind ad døren til en ny studieordning, hvis det går, som den fremsynede rektor vil. Kirkekoncerter Cellist Anker Sigfusson Jeg er uddannet cellist ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus med diplomeksamen i 1990 og har siden 1996 haft kirkekoncerter som mit speciale. I dag er jeg bl.a. involveret i kammermusik, solovirksomhed med professionelt orkester, samt arbejde med amatørorkestre. Læs mere på min hjemmeside hvor du også vil kunne lytte til eksempler fra mit repertoire samt bestille en demo CD. Anker Sigfusson Solsikkevej 11, Vivild 8961 Allingåbro tlf: sigfusson@churchconcert.dk 370

19 Fløjte & orgelprogram Bach, Händel & Vivaldi & fransk musik Händel The Arrival of the Queen of Sheba J.S. Bach Koncert fløjte & orgel a-mol BWV 1041 Louis Vierne Pièces en style libre Jean Langlais Theème et Variations fløjte & orgel Mogens Friis, fløjte Flemming Dreisig, orgel Mogens Friis Langs Hegnet Kgs. Lyngby Tlf./fax

20 danskere så Kongelig Dåb fra Møgeltønder Kirke i TV og lige så mange hørte ROYAL GUITARS spille Händel s smukke arie Lascia che Pianga for Den lille Prins Henrik for D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie for Den kongelige Familie Royal Guitars tilbyder nu et underholdende og afvekslende kirke-koncert-program bestående af musik fra renaissance og barok samt egne kompositioner tilegnet medlemmerne af Den kongelige Familie!!!! Castle Music Se eller gen-se klippet fra Prins Henrik s barnedåb i Møgeltønder Kirke Se det på: Forespørgsel om koncert på royalguitars@royalguitars.com evt. telefon

21 Jutlandia Saxofonkvartet Claus Olesen Henriette Jensen Trine Jensen-Gadegaard Kasper Hemmer Pihl

22 Rönnerdahl Kvartetten Patric Rebbelstam Eva Brow Simonsen Steen Jørgensen Birte Flethøj Ege Guitar & vokal Vokal Keyboard, klarinet & vokal Vokal & saxofon Nordiske toner Lyrisk, velklingende og overraskende Kammermusikalsk fremført Enkelte nænsomme stænk af jazz Herre Jemini, hvor var det smukt og poetisk! Jeg har aldrig hørt Evert Taube bedre, mere lydhørt og elegant fremført end her! Peer Sibast, oversætter Rönnerdahl Kvartetten spiller en stemningsfuld blanding af kirkelig og folkelig musik fra den nordiske musiktradition og svenske Evert Taube: koraler, svenske låtar og visor og ballader. Elegant musikalsk variation med vekslende instrumentering, acappellasang, duet, trio og solo. Kontakt & information Steen Jørgensen Ryesgade Ry Tlf Yderligere info: 374

23 Bagatell 1 Bagatell 2 Bagatell 3 Från kr En vagn kommer lastad Med världens mest sålda notställ Liten vagn + 12 notställ 7500 kr (exkl. moms) Stor vagn + 18 notställ kr (exkl. moms) Marknadens mest praktiska och prisvärda vagn och notställ Läs mer på Bagatell 2 Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax: Köp 6 betala för 5 TELESKOPET Världsledande med bl.a. 85 % Teleskop av den amerikanska marknaden och lättvikt transport 75 % av den franska. Teleskop standard Inga skruvar - bara att dra upp och ner. Snygg design som passar i alla miljöer. Finns i 5 olika modeller från 495 kr (exkl. moms) Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax: KLAVERNOTSTÄLL Nothajen slukar alla dina notblad, böcker och pärmar. Köp 4 betala för 3. Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax: Bagatell 4 Sitt rätt Bagatell 5 Bagatell 6 ORKESTER/ KÖRSTOL 595: (exkl moms) Prova Bagatells sittriktiga orkester/körstol Sittra finns med 3 olika fasta lutningar från 595 kr och två varianter med steglös inställning av bak- och framben från 695 kr. Stapelbar, stoppad och klädd, hårdtestad med toppbetyg. Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax: Bagatell 7 Flygel- och pianomedar Passar till alla pianon och flyglar. Kullagrade dubbelhjul av hög kvalitet. Mycket enkelt att montera för den som är lite händig (bruksanvisning medföljer). Instrumenten kan sedan lätt flyttas av en enda person. Medar flygel Medar piano Pris: 1895 kr till en flygel (exkl. moms) Pris: 695 kr till ett piano (exkl. moms) Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax: Akustikskärmar Skydda elevernas hörsel i tid! Möblera om på några sekunder med vårt flexibla plexiglassystem. - Akustikskärm för orkester, slagverk, brass, etc kr (exkl. moms) - Paketpris: 3 set för 6900 kr (exkl. moms) - Akustikskärm på notställsfot 1080 kr (exkl. moms) Bagatell 8 Lyran: ( utmärkt som gåva till musikanter ) Ett nytt vackert notställ i bokträ för finsmakaren. Pris: 1450 kr (exkl moms) Grieg: Det populära Norska stålnotstället. Stabilt, tåligt. Passar även att stapla i vår vagn. Se Bagatell 1. Pris: 575 kr (exkl moms ) Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax: :- (exkl moms) PIANO-GASPALLEN standard Sluta skruva! Pianopall med dubbla gasfjädrar höjer och sänker stolen som vilken kontorsstol som helst. Stabil stryktålig stålkonstruktion med stoppad sits. Nyhet: GASPALLEN ERGO 2500: (exkl moms) Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax: Bagatell 9 Orkester/ körpodier Flexibelt lättvikts podie-system i aluminium för scénbyggeri med obegränsade möjligheter. Alla benlängder med snabbkoppling. Stage Bagatell musikprodukter mail@bagatell.se Tel: , fax:

24 ASYL!KONCERT - ET VÆRK MED NOGET PÅ HJERTE Fem forfattere med flygtningebaggrund, fem komponister, tre musikere og en interaktiv mediedesigner har skabt værket ASYL!Koncert, der giver et anderledes bud på tilværelsen som flygtning i Danmark. ASYL!Koncert præsenterer 5 herboende forfattere fra Iran, Irak, Afghanistan og Bosnien, der behandler den særlige dobbelthed flygtninge oplever: mellem det nye og det gamle land, mellem tryghed og frygt, mellem glæder og afsavn. Med ny kompositionsmusik, der er særligt komponeret til digtene af 5 toneangivende klassiske komponister, opføres en koncert af en klassisk trio bestående af sang, guitar og slagtøj. Værkerne bliver, ved hjælpe af nye interaktive teknologier, fortolket i billedforløb der projiceres op på forskellige baggrunde under koncerten. Koncerten har en varighed på 60 min. Koncertrummet skal helst kunne mørklægges. Medvirkende: Mikkel Ib Rasmussen: slagtøj, Niels Jørgen Tranberg: sang, Thea Vesti Pedersen: klassisk guitar. Signe Klejs: Visuelt design. Tekst og Musik af: Alen Meskovic, Edina Hadziselimovic, Asef Soltanzadeh, Shadi Angelina Bazeghi, Duna Gahli, Juliana Hodkinson, Kasper Jarnum, Eblis Alvarez og Morten Ladehoff. ASYL!Koncert er skabt i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp arbejder for at skabe en bedre fremtid for flygtninge i hele verden. I den forbindelse er vores kulturarbejde et vigtigt element, der kan være med til at skabe en bredere forståelse for flygtninges vilkår; og det må man sige, at ASYLKoncert gør på kunstnerisk interessant måde og med noget på hjerte. Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp 376

25 377

26 A N M E L D E L S E R Jacob Køhn Andersen (tekst) og Bjarne Haahr (musik): Herrens Himmel - 12 salmer. Illustrationer: Kirsten Dissing Overgaard. Forlag NIM. Kontakt bjarnehaahr@energimail.dk eller praesten@paradis.dk. Tekst: Poul Lumbye Skal man læse og synge nye salmer, kan man roligt begynde her!! Et meget fint hefte med 12 nye salmer af sognepræsten i Hørning ved Århus, Jacob Køhn Andersen. Salmerne tager deres udgangspunkt i skaberværket, i pejlepunkter i kirkeåret (jul og trinitatis), i årstiden og i begivenheder i den almindelige tilværelse (dåb, begravelse). Der er tale om digtning på et højt plan, men med den gode formidlers lethed i sprog og tanke, der netop gør budskabet klart uden banaliteter. Her er ikke kun tale om en ferm rimsmed, men der er tale om en præst, der digter med en næsten Ingemannsk lethed, og med den samme billedskabende kraft, så man frydes derved. Lyset og solen er et næsten anmasende element i mange af salmerne, og selv i begravelsessalmen Mange blomster farver lyset trænger påskemorgens lys og håb sig på i en optimisme, der formidler troen på håbet og kærligheden. I hele samlingen formemmer man en poet, der er i stand til at begejstre ved at pege på skaberens kraft og den skønhed, vi omsluttes af hele tiden. Vi skal bare have det at vide en gang imellem og det får vi her i nogle af de smukkeste digte, jeg længe har læst. Til disse skønne 12 salmer har Bjarne Haahr skrevet melodierne, og her fornemmer man straks det åndelige slægtskab med digteren. Alle salmerne er i en let, sangbar og ligefrem stil, der knytter sig tæt op ad teksternes indhold. Den næsten viseagtige naturlighed er kendetegnet for disse salmer, og det er ikke nogen overraskelse, at Bjarne Haahr er blevet kendt for sin fine sans for sangbare melodier hvilket jo også i 1999 anerkendtes med overrækkelsen af Den folkelige sangs pris. Når man så har frydet sig over en salmesamling, der i den grad er glædens, håbets og lysets salmer, skal de storartede vignetter sandelig også nævnes. De er medvirkende til at give samlingen et skønhedens løft, men er som teksterne og melodierne også medfortolkende og stemningsskabende. Det er en meget flot samling. 378

27 Kursus for kirkesangere - 3 lørdage 1. Kroppens holdning: lørdag d. 3. oktober. Sted: Vestervig Kirkemusikskole 2. Åndedrættet: lørdag d. 14. november. Sted: Aalborg 3. Støttemuskulaturen: lørdag d. 16. januar Sted: Århus Undervisere: Pia Fog, Karen Stranddorf Salmevalg og gudstjenestemusik til Advent, Jul og Hellig Tre Konger Mandag tirsdag 27. oktober - Temakursus for præster og organister Undervisere: rektor Ivar Mæland, lektor Jørgen Kjærgaard, organist Erling Lindgren Sted: Vestervig Kirkemusikskole Kursus for kirkesangere og organister - lørdag d. 31. oktober Salmeledsagelse og repertoire til advent og jul Undervisere: Pia Fog, Erling Lindgren, Ivar Mæland Sted: Nørrelandskirken, Holstebro Kurset arrangeres i samarbejde med Dansk Kirkemusikerforening Salmedag - lørdag d.. 7. november Valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen: Grundtvig Redaktør Henrik Wiwel: Ingemann Sted: Vestervig Kirkemusikskole og Vestervig Kirke Orgelmusik til koncert og gudstjenestebrug november Kursus for PO-organister - Temaer: Advent/jul og amerikansk orgelmusik Undervisere: Preben N. Christensen, Ivar Mæland Sted: Vestervig Kirkemusikskole og Vestervig Kirke Babysalmesang børn og salmer - lørdag d. 30. januar 2010 Inspirationsdag v. lektor i musikpædagogik Anne-Mette Riis Sted: Vestervig Kirkemusikskole og Agger Kirke Arrangement for kor/instrument/akkompagnement marts 2010 Underviser: komponist og organist Henning Sommerro, Norge Sted: Vestervig Kirkemusikskole og Vestervig Kirke Tilmelding: brochurer kan rekvireres via hjemmesiden: Vestervig Kirkemusikskole Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig Tlf vvkms@km.dk 379

28 SE FILMEN En stemme for livet i biografen i september En stemme for livet er en dokumentarfilm af høj klasse. KirkeogFilm.dk Der er bestemt grund til at tage en tur i biografen, for det er en imponerende oplevelse. Herning Folkeblad Filmen handler om dirigent og organist Mads Billes arbejde med Herning Kirkes Drengekor. En film om ledelse, social arv, fantastiske stemmer og vilje af stål. Den tredje mest sete dokumentarfilm i biograferne de seneste to år i Danmark. MIDT&VESTJYSK MEDIEFOND BioCity i Aarhus, Aalborg, Odense & Esbjerg, Nyborg Kino 1 + 2, Sønderborg Kinorama, Grenaa Kino 1 & 2, Haderslev Kosmorama, Toftlund Biograf, Ikast Bio, Slangerup Bio, Ry Biograf, Farum Grafen, Biografen Stege, Nykøbing Falster Scala Bio, Frederikshavn Palads Teatret, Panorama i Fredericia & Middelfart, Kerteminde Kino, Hillerød Café Slotsbio, Odder Bio, Gudhjem Scala, Varde Bio, Vordingborg Biograf-Cafeen, Haslev Bio, København Vester Vov Vov. Flere følger. Se opdateret spilleplan på Se også MIDT&VESTJYSK MEDIEFOND 380 MIDT&VESTJYSK MEDIEFOND

29 Ny inspiration fra Kirkefondet Må din vej gå dig i møde Kirkefondet har i samarbejde med»i Mesterens Lys«udgivet en cd og bog med sange og liturgier fra Iona Community og den keltiske tradition. Bogen indeholder 40 sange med noder samt forslag til en række liturgier med bønner og velsignelser. Materialet er fortrinsvis fra Wild Goose Resource Group/Iona Community, men der er også en række ældre, keltiske tekster med nye danske melodier. Cd en med 15 sange fra bogen er indspillet af»vindens vej«(læs mere på Cd - kr. 150,-. Bog - kr. 168,-. Sæt med 20 bøger og 1 cd - kr. 3000,- Gospelhåndbogen»Gospelhåndbogen«er en inspirations- og håndbog fyldt med spændende forslag til, hvordan man kan undervisningen, eller hvordan man starter et gospelkor i kirken. De mange konkrete eksempler på gospelliturgier, workshopskabeloner og koncertformer er gode redskaber, der gør det let for organister, præster, gospel- Bogen er skrevet af Lars Jochimsen, der er gospelinstruktør og underviser med stor erfaring i at arbejde med gospelmusik i folkekirkeligt regi. 96 sider - kr. 149,- Læs mere på Peter Bangs Vej 1F, 2000 Frederiksberg Tlf , Fax , kirkefondet@kirkefondet.dk 381

30 Koncerter af alle slags og i alle prislag - vælg i ro og mag! udbydere med 341 koncertforslag - alle oplysninger gratis til rådighed! Kom på siden eet år m/foto, præsentation af dig selv og max 5 koncertforslag for kun 625 kr. Kontakt: Esben Andersen tlf eller skriv til: postmaster@ kirkekoncert.dk 382

31 NY CD: Between Traditions Nordisk lyrisk jazz kombineret med danske salmer, kristen arabisk kulturarv og jødisk klezmermusik Musikken er inspireret af kulturer og religiøse traditioner fra det meste af kloden BOOKING AF KIRKEKONCERTER MED MEDVIRKENDE: Mads Granum tlf KØB OG BESTILLING AF CD: Bethesdas Boghandel Rømersgade 17, 1362 København K Se musikvideo på YouTube. Søg: Mads Granum Fotograf: Johan Rosenmunthe PO SEP 2009.indd 1 07/08/

32 S T I L L I N G E R Generelt om de opslåede stillinger Opslået 1. september Udløber 22. september 2009 med mindre andet fremgår af stil lings op slaget. FPO s medlemmer må kun søge organiststillinger, der opslås i PO-bladet. Ved ansættelse i en kirkefunktionærstilling skal menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdige regulativ for stillingen. Organister bør, inden de underskriver et sådant regulativ, sende dette til FPO for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til kontoret, men i alle tilfælde bør en kopi af det færdigforhandlede regulativ indsendes hertil, in den organisten skriver under. Gældende for PO-stillinger Ansøgere skal have bestået Præliminær Orgelprøve. Ansættelsesvilkår Pr. 1. juli 2005 har Kirkeministeriet fjernet muligheden for at ansætte organister som tjenestemænd. Alle PO-stillinger besættes herefter på tjenestemandslignende vilkår. Hvis en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, uanset at den opslående stilling er på tjenestemandslignende vilkår. Der kan på et senere tidspunkt ske ændringer i aflønnings- og ansættelsesformerne. PO-stillinger indplaceres alt efter stillingsindhold i én af de følgende løngrupper: Lønramme med et rådighedstillæg på p.t. kr ,44. Lønramme med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr ,97 samt rådighedstillæg på kr ,44. Lønramme med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr ,97 samt rådighedstillæg på kr ,44. Tjenestemandslignende stillinger Der tages forbehold for senere ændring af aflønnings- eller ansættelsesform. Tjenestemandsstillinger Ansættelse vil finde sted med folkekirken som ansættelsesområde. 384

33 S T I L L I N G E R Lønramme Organist ved Ferslev, Dall og Volsted kirker Stillingen som organist ved pastoratet Ferslev, Dall, Volsted kirker (cirka 10 kilometer fra Aalborg) bliver ledig og ønskes besat pr. 1. oktober Ansættelsen sker på tjenestemandslignende vilkår og aflønnes efter lønramme for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Der ydes et årligt rådighedstillæg og PO-tillæg. Stillingen er en 100%-stilling. Ansøgeren skal have bestået Præliminær Orgelprøve eller tilsvarende uddannelse i udlandet. Pastoratet har et børne- og ungdomskor på p.t.13 medlemmer, som ledes af organisten. Nærmere oplysning om stillingens indhold fås ved henvendelse til formanden for Ferslev Menighedsråd, tlf Ansøgningen skal være formanden for Ferslev Menighedsråd, Kjeld Fruensgaard, Hestehaven 20, Ferslev, 9230 Svenstrup J, i hænde senest den 20. september Organist ved Hornbæk og Tånum Stillingen som organist ved Hornbæk og Tånum kirker opslås hermed. Stillingen ønskes besat hurtigst mulig. Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår og aflønnes efter lønramme for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken Aflønning finder sted med en kvote på for tiden 85% af lønnen ifølge lønrammen. Der ydes et årligt rådighedstillæg med et grundbeløb på (pr. 1. oktober 1997) kr ,00., reguleret til kr ,38 samt et årligt PO-tillæg med et grundbeløb på (pr. 1. oktober 1997) kr ,00., reguleret til kr ,97. PO-tillægget er kvoteret og vil således udgøre kr ,07, svarende til 85%. Ansøgere skal have bestået Præliminær Orgelprøve eller have tilsvarende uddannelse i udlandet. 385

34 S T I L L I N G E R Vores nye organist vil blive en del af et team, som består af præster og betjening ved pastoratets 5 kirker. Ansættelsen lyder på Hornbæk og Tånum kirker; men vi forudsætter at pastoratets 2 organister har et godt og frugtbart samarbejde, hvilket også betyder fleksible arbejdsvilkår for organisterne. Vi lægger vægt på, at vores nye organist prioriterer såvel den musikalske kvalitet, som de nye arbejdsformer og musikalske vilkår, der skal til for at komme den moderne menighed i møde. Vi benytter os meget af nye salmer og vil gerne udvide vores musiske muligheder yderligere. Det er vigtigt, at du er åben og engageret i at gøre vores kirker til levende og imødekommende rum, hvor kristendomsforkyndelsen er nutidig og vedkommende. Vi har en ansvarlig, positiv og humoristisk tone og arbejdsfacon i pastoratet, og vi forventer, at det også er en del af din arbejdsmetode. Reglerne om indhentelse af børneattest vil finde anvendelse ved ansættelse i stillingen. Ansøgninger sendes til Hornbæk Menighedsråd, Kirkekontoret, Niels Ebbesens Vej 4, 8920 Randers NV eller bjjo@post3.tele.dk. Ansøgningen skal være modtaget senest den 22. september 2009 kl Samtaler med udvalgte ansøgere vil blive afholdt den 27. september Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Sognepræst Dorthe Jørgensen, tlf , formand for Hornbæk Menighedsråd Bent Olufsen, tlf eller for Tånum Menighedsråd Niels Erik Nielsen, tlf Organistassistent i Vejle Sct. Nicolai Sogn En stilling som organistassistent i Vejle Sct. Nicolai Sogn, Vejle Provsti, Haderslev Stift, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2009 eller snarest derefter. Kvote 100%. Ansættelsen vil efter omstændighederne kunne finde sted efter den nye overenskomst. Aflønning efter gældende regler m.h.t. kvalifikationer. Sct. Nicolai Sogn er Vejles centrale og sydlige bysogn med Sct. Nicolai Kirke fra 1250, Søndermarkskirken fra 1943 og Løget Kirke fra I sognet er ansat 3 organister med fuldtidsbeskæftigelse. 386

35 S T I L L I N G E R Organisterne betjener sognets 3 kirker samt 3 kapeller, 3 plejehjem og Vejle Sygehus. Organiststillingen er fortrinsvis tilknyttet Søndermarkskirken hvor der er et orgel, bygget af Bruno Christensen i 1986 på 12 stemmer, 2 manualer og pedal. I Løget Kirke, er der et midlertidigt orgel med 5 stemmer, 1 manual., bygget af Carsten Lund. Et nyt orgel på cirka 14 stemmer, 2 manualer og pedal forventes inden for en overskuelig fremtid. Sct. Nicolai Kirke har et orgel på 30 stemmer, 3 man. og ped. bygget af Frobenius i Sct. Nicolai Kirke har desuden et stort koncertklokkespil med 48 klokker støbt af Eijsbouts i Holland. I sognet er der korarbejde med korskole for børn og unge i alderen 8-25 år, opdelt i et aspirantkor, forskolekor, drengekor, pigekor og ungdomskor. Der er i alt cirka 60 kormedlemmer. Vi ønsker os en person, som kan samarbejde om gudstjenester og kirkelige handlinger med sognets 4 præster og øvrige personale. Samt en, der positivt vil gå ind i opgaver som korleder, koncertarrangør, koncertgiver med kor, orgel og klokkespil i samarbejde med sognets to øvrige organister. Organisten kan forvente selvstændige opgaver inden for alle områder af det samlede organistembede. Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til organist Lene Christiansen, tlf eller organist Erik Kure, tlf Regulativet kan rekvireres hos kordegnen på Kirkekontoret, tlf Skriftlig ansøgning sendes til Sct. Nicolai Sogns menighedsrådsformand Kurt Bech Rasmussen, Polarvej 36, 7100 Vejle. Ansøgningsfrist er den 22. september Organistassistent ved Skt. Nikolai kirke i Holbæk Stillingen som organistassistent ved Skt. Nikolai Kirke i Holbæk er ledig og ønskes besat snarest muligt. Kvote 85%. Vi søger en organist, som er indstillet på at arbejde i et aktivt sogn med mange tjenester og stor aktivitet. Til gengæld tilbyder vi et spændende miljø med mange musikalske udfordringer. Organistassistenten skal spille til bisættelser og begravelser på Margrethekapellet. Margrethekapellet er et moderne kapel med gode faciliteter, og assistentens kontor er placeret her. 387

36 S T I L L I N G E R Orglet har 14 stemmer og er bygget af orgelbygger Gunnar Husted i Der lægges vægt på, at ansøgeren har korerfaring, idet der ved Skt. Nikolai Kirke er stor koraktivitet. Der er børnekor, ungdomskor, voksenkor samt korskole i alt cirka 80 personer, som er tilknyttet korarbejdet. Herudover er der et hverdagskor på tre sangere, som er fast tilknyttet ved bisættelser/begravelser og bryllupper. Organistassistenten leder børnekor og korskole og medvirker som akkompagnatør for ungdomskor og voksenkor. Korarbejdet varetages og tilrettelægges i samarbejde med hovedorganisten. Det påhviler assistenten at vikariere på hovedorganistens ferie-og fridage. Stillingen omfatter desuden plejehjemsgudstjenester og konfirmandundervisning. Skt. Nikolai Kirkes hovedorgel er bygget af Th. Frobenius og har 41 stemmer. Kirkens kororgel på 5 stemmer er bygget af Carsten Lund. Ansøgningen sendes til Skt. Nikolai menighedsråd i Holbæk v/ formand Hanne Korsby, Anders Larsensvej 6, 4300 Holbæk. Nærmere oplysninger samt stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til organist Jytte Lundbak på telefon Ansøgningsfrist den 22. september Ansættelsessamtaler snarest herefter. Honorarlønnede stillinger Organist ved Kastrup Kirke ved Vordingborg Vi søger en honorarlønnet organist, da vores nuværende organist flytter fra området. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2009 eller snarest derefter. Oplysninger om stillingens indhold og aflønning kan hentes hos regnskabsfører Jette Lorentsen, tlf Sidste frist for ansøgning er den 11. september 2009 Ansøgningen sendes til Birgit Larsen, Damvænget 3, 4760 Vordingborg, tlf Yderligere oplysninger kan hentes hos sognepræst Anna Birgit Thyssen, tlf

37 S T I L L I N G E R Organist ved Almind og Viuf kirker Stillingen som organist ved Almind og Viuf sogne, Kolding Provsti, er ledig til besættelse den 1. oktober Ansættelse sker på overenskomstvilkår. Der er i øjeblikket en ny overenskomst på vej med forventet ikrafttræden den 1. september Lønindplacering sker forventeligt efter uddannelse og principperne for Ny-Løn. Stillingen indeholder blandt andet børnekor med korskole. Organisten medvirker ved undervisning af minikonfirmander og alle øvrige kirkelige handlinger Stillingens omfang er opgjort til 18,5 timer pr. uge (svarende til 50%). Vi ønsker en dygtig og fleksibel organist, der vil medvirke til at skabe udvikling i menighedslivet i sognene og gerne bidrage med ideer hertil Reglerne om indhentelse af børneattest vil finde anvendelse ved ansættelse i stillingen. Ansøgninger skal være formand for Viuf Menighedsråd, Bent E. Nielsen, Hovedvejen 7, 6052 Viuf, i hænde senest 22. september 2009 kl Nærmere oplysninger om stillingen samt stillingsbeskrivelse kan fås hos Bent E. Nielsen, Hovedvejen 7, 6052 Viuf, tlf / Ansøgningsfrist: 22. september DOKS-stillinger Genopslag Organistassistent ved Haderslev Domsogn Stillingen som organistassistent i Haderslev Domsogn er ledig til besættelse. Ansættelsen er i kvote 80% + rådighedstillæg. Menighedsrådet er indstillet på eventuelt at hæve kvoten til 90%. Aflønning vil ske efter forhandling i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af ansøgerens uddannelse og kvalifikationer. Tjenesten omfatter gudstjenester og kirkelige handlinger i Domkirken, Hertug Hans 389

38 S T I L L I N G E R Kirke og Assistenskirkegårdens kapel. Organisten deltager i domsognets korarbejde, koncertvirksomhed og kirkelige aktiviteter - herunder babysalmesang - i et omfang, der fastsættes i stillingens regulativ. Haderslev domsogn har rige kirkemusikalske traditioner, både hvad angår gudstjeneste og koncertvirksomhed. Der er fremragende musikrum og instrumenter til disposition, og der udfoldes en vidtforgrenet korvirksomhed bestående af korskole, ungdomskor, drengekor, kantori samt lønnet domkor. Organistassistenten forventes at kunne indgå i alle disse områder og i den forbindelse at have solide og alsidige kvalifikationer som repetitør og akkompagnatør samt at kunne varetage selvstændig ledelse af korskolen. Stillingen ønskes besat med en organist, der lever op til vore forventninger om et højt fagligt niveau, en bred musikalsk interesse og vilje til samarbejde med organistkolleger, præster og menighedsråd omkring videreudvikling af det musikalske arbejde i domsognet. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til domorganist Svend Prip, tlf / , og menighedsrådets formand, Ingrid Vilslev, tlf Se endvidere Ansøgningen sendes til Haderslev Domsogns Menighedsråd, Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev. Ansøgningsfrist 22. September Organist ved Nørrevangskirken i Slagelse Stillingsoplysninger: Barselsvikariat, lønramme Stillingsstørrelse: 60%. Status: Tjenestemandslignende. Ansøgningsfrist: 15. september Nørrevangs Sogn, Slagelse Provsti, Roskilde Stift, søger en barselsvikar for organisten pr. 8. oktober 2009 og et halvt år frem med mulighed for forlængelse. Nørrevangskirken er et bysogn med cirka indbyggere. Der er udover organisten ansat en organistassistent, 2 præster, kordegn, og 2 kirketjenere. Der hersker en god samarbejdsånd mellem de ansatte, og der afholdes ugentligt kalendermøde. Kirkens orgel er fra 1991 og er bygget af P.G. Andersen og er på 21 stemmer fordelt på to manualer og pedal. 390