Optimal udskiftning af malkekøer
|
|
- Joachim Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema: Kvægproduktion, 1993 Optimal udskiftning af malkekøer Anders Ringgaard Kristensen Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed Indhold: 1. Indledning Marginalprincippet Teoretisk beskrivelse Anvendelse Dynamisk programmering Forhold af betydning for det optimale udskiftningstidspunkt Tekniske og økonomiske forudsætninger Forventet mælkeydelse Drægtighedsstatus Sundhed Forventet tilvækst Priser Besætningsbegrænsninger Begrænset staldkapacitet Mælkekvota Begrænset antal kælvekvier Systemer til information om udskiftning i praksis Litteraturliste... 18
2 2 1. Indledning Ved udskiftning forstås i driftsøkonomisk betydning, at et eksisterende "anlæg" erstattes af et nyt med i det væsentlige samme funktion. Betegnelsen anlæg skal i sammenhængen forstås meget bredt og kan dække over så forskellige goder som en maskine, en bygning eller en malkeko. I reglen opfattes det eksisterende anlæg som et enkelt led i en kæde af anlæg, der successivt erstatter hinanden. Hvis der kun skal produceres i et på forhånd kendt tidsinterval, vil antallet af led i kæden af anlæg være endeligt. Ofte er det imidlertid sådan, at tidspunktet for produktionens ophør ikke kendes - blot vides at det i det mindste ligger "langt" fremme i tiden. I så fald kan det være rimeligt som abstraktion at opfatte det eksisterende anlæg som et led i en uendelig kæde af anlæg, hvilket giver visse beregningstekniske fordele, specielt hvis de fremtidige anlæg kan antages at være teknisk (eller biologisk) identiske med det eksisterende. Tidspunktet for udskiftning kan være bestemt af, at anlægget rent teknisk ikke mere er i stand til at producere (jvf. f.eks. elektriske pærer), men oftere ville anlægget ved udskiftningen stadig være i stand til at producere i et vist omfang. Det udskiftes i så fald, fordi det nye anlæg forventes i højere grad at kunne bidrage til opnåelsen af det overordnede mål med produktionen. Heraf følger, at en behandling af udskiftningsproblemet forudsætter, at dette mål er fastlagt og klart formuleret. En optimal løsning på udskiftningsproblemet består i en bestemmelse af levetiderne (og dermed udskiftningstidspunkterne) for de enkelte anlæg i kæden på en sådan måde, at målet i videst muligt omfang tilgodeses. Det er i vid udstrækning muligt at behandle udskiftningsproblemet generelt (se f.eks. Rasmussen, 1976), idet principperne er de samme, uanset hvilken type anlæg der er tale om. Dog er der i forbindelse med malkekøer en række særlige forhold, der gør sig gældende og som sjældent behandles i generelle fremstillinger. På grundlag af primært Ben-Ari et al. (1983) kan følgende særlige forhold identificeres (tilsvarende forhold gør sig også gældende for andre dyrearter, f.eks. søer): - malkekoens produktion er cyklisk, hvilket giver anledning til såvel langsigtede beslutninger (skal koen udskiftes i indeværende laktation) som kortsigtede (hvornår skal
3 3 koen udskiftes inden for laktationen). - en malkekos egenskaber er vanskelige at definere og måle. Hermed tænkes på, at når udskiftning overvejes for en ko, er det vigtigt at vide i hvor sort et omfang de observerede præstationer (f. eks. mælkeydelsen) er udtryk for en permanent egenskab, der også vil komme til udtryk i fremtiden. Den del af det observerede der skyldes tilfældige midlertidige påvirkninger er derimod uinteressant. - den stokastiske variation mellem individerne er stor både for køer og kælvekvier. Endvidere er prædikterede præstationer behæftet med en betydelig usikkerhed. - mælkeproduktion finder sted i besætninger, som er underlagt en række begrænsninger på tværs af de enkelte individer. Eksempler på sådanne besætningsbegrænsninger er staldanlæggets kapacitet, mælkekvoten, den maksimale arbejdstid i henhold til målsætningen samt opdrættets antal og sammensætning (hvis der ikke købes kælvekvier på markedet). I nærværende fremstilling vil vi søge at belyse udskiftningsproblemet med særlig vægt på de forhold, der er specielle for malkekøer. Vi vil antage, at målet kan udtrykkes som "størst muligt dækningsbidrag fra mælkeproduktionen". Afhængigt af hvad der er mest begrænsende for produktionen - enten staldkapaciteten, mælkekvoten eller arbejdstiden - vil dette mål være ækvivalent med maksimering af dækningsbidraget pr. årsko, pr. kg mælk eller pr. mandtime. Hensigten med fremstillingen er - At beskrive de generelle principper for bestemmelsen af det optimale udskiftningstidspunkt for en malkeko både på kort og langt sigt. - At redegøre for hvilke forhold (priser, besætningsbegrænsninger m.v.), der har størst betydning for udskiftningstidspunktet. - At omtale modeller og metoder, der kan finde anvendelse til bestemmelse af det optimale udskiftningstidspunkt. 2. Marginalprincippet 2.1. Teoretisk beskrivelse Som en række andre driftsøkonomiske optimeringsproblemer kan også udskiftningsproblemet anskues ud fra marginalbetragtninger. Kriteriet er i så fald, at den aktuelle ko beholdes
4 4 yderligere en tidsenhed, så længe det marginale udbytte, den giver anledning til, overstiger det gennemsnitlige udbytte, der kan forventes fra den nye ko og dennes fremtidige efterfølgere. Den præcise definition af det marginale udbytte og gennemsnitsudbyttet afhænger af, hvad der er mest begrænsende for produktionen. I det følgende betegnes variable, der refererer til den aktuelle ko, med små bogstaver, hvorimod variable, der vedrører den fremtidige kæde af køer, betegnes med store bogstaver. Lad således u(t) ogu(t) betegne dækningsbidraget i periode t, og lad endvidere b(t) ogb(t) betegne mængden af den begrænsende faktor (plads, mælk, arbejde etc.) i samme periode. Når vi ved begyndelsen af periode t skal tage stilling til, om koen skal beholdes til begyndelsen af periode t+1, eller den skal udskiftes straks, beregnes det marginale udbytte m(t) som (1) og det forventede gennemsnitlige dækningsbidrag i fremtiden som (2) Kriteriet bliver da, at der beholdes,hvis (3) og udskiftes i modsat fald. Hvis staldkapaciteten er den mest begrænsende faktor ønskes udbyttet på hver enkelt staldplads maksimeret pr. tidsenhed. I så fald er b(t) længden af tidsintervallet t. Hvis udbyttet ønskes maksimeret pr. kg mælk (kvotasituationen) sættes b(t) og B(t) lig med mælkeydelsen i periode t for henholdsvis den aktuelle ko og for den kælvekvie, der overvejes indsat. Endelig kan b(t) ogb(t) betegne arbejdstidsforbruget i perioden, hvis arbejdskapaciteten er den mest begrænsende faktor. Kriteriet (3) kan udledes rent matematisk ved differentiation, men kan også let begrundes intuitivt. Princippet er blot, at den aktuelle ko beholdes, så længe dækningsbidraget m(t) i den kommende periode "trækker gennemsnittet op", idet g jo netop udtrykker det forventede gennemsnit i fremtiden, hvis der udskiftes. For en grundig gennemgang af marginal princippet i forbindelse med
5 generelle udskiftningsproblemer henvises til Rasmussen (1976). 5 For at kriteriet (3) éntydigt fastlægger udskiftningstidspunktet, forudsættes imidlertid, at m(t) er en aftagende funktion af t, så det marginale udbytte bliver stadig mindre, og på et entydigt bestemt tidspunkt bliver mindre end g. På dette tidspunkt foretages så udskiftningen. Hos en malkeko er produktionen imidlertid cyklisk, hvilket bevirker, at m(t) er en skiftevis voksende og aftagende funktion af t. Kriteriet (3) er således ikke éntydigt, hvilket dog ikke betyder, at det er uanvendeligt. Vi kan således splitte problemet op i en langsigtet og en kortsigtet beslutning. Den langsigtede beslutning vedrører bestemmelsen af den mest hensigtsmæssige laktation for udskiftning, hvorimod den kortsigtede beslutning vedrører bestemmelsen af det optimale tidspunkt inden for en laktation. Det vil være rimeligt at antage, at m(t) inden for samme laktation i de fleste tilfælde er en aftagende funktion af t. Ved at vælge en passende lille enhed for t (f.eks. en uge eller en måned) fastlægges så ud fra kriteriet (3) det optimale udskiftningstidspunkt inden for den aktuelle og de følgende laktationer. For de følgende laktationer samt for den resterende del af den aktuelle benyttes forventede værdier af funktionen m(t) prædikteret ud fra den hidtidige produktion. Tilbage er så spørgsmålet om, hvorvidt koen skal udskiftes på det mest fordelagtige tidspunkt t n i indeværende laktation, eller der skal ventes til det mest fordelagtige tidspunkt t n+i i en senere laktation. Også til dette formål kan kriteriet (3) benyttes. Den betragtede periode, for hvilken m(t n ) skal beregnes, er nu blot hele tidsintervallet fra t n til t n+i. Hidtil er det implicit forudsat, at der på et hvilket som helst tidspunkt er en kælvekvie klar til indsætning i stedet for den aktuelle ko. I en selvsupplerende besætning er det naturligvis ikke altid tilfældet. Kriteriet (3) er dog stadig gyldigt, såfremt der ikke produceres under kvota; blot skal g i så fald sættes lig nul, idet den aktuelle ko da konkurrerer med en tom plads, hvis dækningsbidrag er nul. I tilfælde af kvotering bliver det mere kompliceret, da køerne i denne situation ikke konkurrerer om pladsen, men derimod om at bidrage billigst muligt til opfyldelse af kvoten. Beslutningen om at udsætte en ko uden at have en kælvekvie til erstatning bliver i så fald et spørgsmål om at reducere besætningsstørrelsen for at undgå overskridelse af kvoten.
6 Anvendelse Der findes i litteraturen adskillige eksempler på, at marginalprincippet har været anvendt som grundlag for optimering af malkekoens udskiftning. En oversigt over sådanne arbejder er givet af van Arendonk (1984), hvorfra tabel 1 er hentet. Ved anvendelse af princippet i en konkret situation, må m(t) prædikteres ud fra koens hidtidige præstation. Inden for samme laktation kan ydelsen f.eks. prædikteres ud fra en forudsætning om konstant hældning på laktationskurven. Også andre metoder kan dog komme på tale. En grundig diskussion af sådanne metoder er givet af Pedersen (1980). Også Thysen et al. (1988) har beskrevet en metode til prædiktion af ydelsen inden for laktationen. Ved prædiktion af ydelsen i næste laktation kan der benyttes estimater for fænotypiske korrelationer mellem ydelsen i på hinanden følgende laktationer. Endvidere har Kristensen (1986) præsenteret en model til prædiktion af malkekoens produktion og foderforbrug både inden for laktationen og mellem laktationer. Hvad angår bestemmelsen af g, er sagen teoretisk set mere kompliceret. Variablen udtrykker jo det forventede gennemsnitlige udbytte efter en fremtidig udskiftning. Sagen kompliceres dog af, at g bl.a. vil afhænge af, hvilken udskiftningspolitik der føres i fremtiden. En mulighed er at opstille data for en tænkt "standard"- eller "gennemsnits"-kvie og beregne det gennemsnitlige udbytte fra indsættelsen (incl. købspris) til en række mulige udskiftningstidspunkter. Værdien af g sættes så lig med det højest opnåelige gennemsnitsudbytte. Et eksempel på beregning af g er vist i tabel 2. En sådan beregning, hvor der ikke tages hensyn til risikoen for at koen bliver syg/dør og derfor må udskiftes ufrivilligt, leder dog uundgåeligt til en for høj bestemmelse af g. Tabellen illustrerer dog på en udmærket måde princippet i, hvad g står for. En enklere metode til bestemmelse af g, er at benytte bidragsregnskabet og evt. kontrolforeningsdata til en direkte beregning af g på grundlag af den faktisk opnåede værdi i besætningen i eksempelvis det foregående år. Denne metode fører omvendt ofte til en for lav bestemmelse af g. Hvis der således ikke er udskiftet optimalt det foregående år, ligger det gennemsnitlige dækningsbidrag jo lavere, end hvad der alt andet lige ville kunne opnås i tilfælde af en optimal udskiftningspolitik. Ved at benytte denne lave værdi af g, låses udskiftningspolitikken fast på det ikke optimale niveau.
7 7 Tabel 1. Karakteristik af anvendelser af marginalprincippet til optimering af malkekoens udskiftning (efter van Arendonk, 1984). Anvendelse Beslutnings- Kælvnings- Variation i Ufrivillig Diskon- Genetisk (Reference) tidspunkt 1 interval produktion udskiftning tering fremgang Zeddies (1972) ja nej ja ja Renkema og Stelwagen (1979) ja ja nej ja Korver og Renkema (1979) / ja ja nej nej Dijkhuizen (1980) ja ja nej nej Kuipers (1982) Variabel Variabel ja ja nej - Dijkhuizen (1983) / /365 2 ja ja ja ja 1) Dage efter kælvning 2) Variabel i indeværende laktation/fast værdi i fremtidige laktationer.
8 8 Tabel 2. Eksempel på beregning af g i (3) ved udregning af det gennemsnitlige udbytte pr. tidsenhed og pr. kg. mælk for en "standard"-kvie Lakt. Pe- Dage Melk Vegt Til- Kalv Gr.Prod. Udb. Udb. Melk Udb.pr. Udb.pr. nr. riode Akk. Kg 4% Kg. vekst Stk. foder Kr. Akk. Akk. dag kg melk Prisforudsaetninger: Maelkepris=2.40 kr. pr. kg. 4%; grundfoderpris=1.30 kr. pr. FE; produktionsfoderpris=1.45 kr. pr. FE; kalvepris=1400. kr. pr. stk; kaelvekviepris=9000. kr. pr. stk.; ung udsaetterko=11.50 kr. pr. kg. levende vaegt; aeldre udsaetterko=11.00 kr. pr. kg.levende vaegt
9 9 En korrekt bestemmelse af g er således nok det største problem i forbindelse med praktisk anvendelse af marginalprincippet. 3. Dynamisk programmering Marginalprincippet repræsenteret ved (3) er et teoretisk udledt udskiftningskriterium, der udsiger, at hvis en bestemt betingelse er opfyldt, kan der med fordel udskiftes. Kriteriet, som repræsenterer en analytisk løsning, skal kun udledes én gang for alle og er alment gyldigt. Ved praktisk anvendelse giver det derimod visse problemer, fordi det er vanskeligt præcist at bestemme g. Et andet problem er, at der ikke er mulighed for at tage højde for den stokastiske variation ved prædiktion af m(t+i), i=1, 2, 3..., idet der blot regnes med den forventede værdi af m(t+i), hvorimod spredningen ignoreres. Endelig er kriteriet på grund af den cykliske produktion ikke entydigt. For at komme ud over disse problemer, har dynamisk programmering ofte været anvendt til optimering af malkekoens udskiftning. Denne teknik adskiller sig fra marginalprincippet ved at give numeriske løsninger på konkrete udskiftningsproblemer. Der udledes således ingen generelle kriterier for udskiftning. Metoden er især velegnet, når den stokastiske variation ønskes inddraget ved optimeringen. I litteraturen er beskrevet en række modeller, hvor optimeringsmetoden har været dynamisk programmering. En oversigt over sådanne arbejder er givet af van Arendonk (1984). Af nyere anvendelser kan nævnes van Arendonk (1985a, 1986), van Arendonk og Dijkhuizen (1985), Ben-Ari og Gal (1986) og Kristensen (1987; 1989a; 1992). Dijkhuizen og Stelwagen (1988) har ved hjælp af stokastisk simulering undersøgt nytteværdien af en sådan model under forskellige forudsætninger vedrørende styringsniveauet for brunstobservation og ikælvning. Det konkluderedes, at der især er noget at hente, når styringsniveauet er højt. I en tilsvarende undersøgelse konstaterede Kristensen og Thysen (1991a) ved hjælp af en probabilistisk metode, at når der produceres under kvota er nytteværdien forsvindende. Princippet i modellerne er, at en ko på et hvilket som helst tidspunkt kan henføres til netop én af en række på forhånd beskrevne tilstande. En tilstand er defineret ved værdien af en række tilstandsvariable, der hver især udtrykker en egenskab ved koen. Eksempler på tilstandsvariable er mælkeydelsen, laktationsnummeret, kælvningsintervallet etc. Antallet af
10 10 tilstande er ofte meget stort. Der er således beskrevet modeller med langt over tilstande (jvf. tabel 3), hvorved en ko kan karakteriseres meget præcist. I et endnu ikke publiceret arbejde har Houben (1992) endog nået en modelstørrelse på over 6 millioner tilstande ved anvendelse af en særlig hierarkisk teknik udviklet af Kristensen (1988a). Skift mellem forskellige tilstande forudsættes at kunne ske med visse mellemrum og styres af overgangssandsynligheder, hvorved det stokastiske element inddrages. Optimeringen består i til hver enkelt tilstand at bestemme den beslutning, der i det lange løb maksimerer en nøjere specificeret objektfunktion. De mulige beslutninger (f.eks. "udskift straks" eller "behold") må ligesom objektfunktionen være fastlagt på forhånd. Formen af objektfunktionen afhænger af, hvilken "faktor" (plads, mælkemængde eller arbejde), der er mest begrænsende for produktionen. Metoden finder derfor også anvendelse i situationer med mælkekvota (se f.eks. Kristensen 1989a; 1991). En række mulige objektfunktioner er omtalt i Kristensen (1988b). Hvad angår selve optimeringsalgoritmen, vil der i regelen være flere muligheder, der hver især har fordele og ulemper. For en nærmere diskussion heraf henvises til Kristensen (1988b). Ud over de optimale beslutninger giver sådanne modeller også mulighed for at beregne den enkelte kos fremtidige lønsomhed defineret som den økonomiske fordel ved at beholde koen frem for at udskifte den straks. Ud fra lønsomheden kan køerne i en besætning rangeres op fra den med det dårligste indtjeningspotentiale til den med det bedste. Denne oprangering må betragtes som det væsentligste resultat fra optimeringen, idet følsomhedsanalyser har vist (Kristensen og Østergaard, 1982), at den indbyrdes rangering på listen er meget stabil over for ændrede priser. Via rangeringen bliver det også muligt indirekte at tage højde for en evt. mangel på kælvekvier. I en sådan situation vil det typisk være en kvies kælvning, der fremtvinger en udsætning af en ældre ko, hvor blot den lavest rangerende vælges. Sammenfattende kan det umiddelbart konstateres, at metoden tilgodeser de fleste af de i afsnit 1 nævnte specielle forhold: cyklisk produktion, stokastisk variation og visse besætningsbegrænsninger. Tilbage er problemet med at definere og måle dyrets egenskaber (éntydighed) samt den besætningsbegrænsning der ligger i en begrænset tilgang af kælvekvier. Begge
11 11 Tabel 3. Kort karakteristik af en række udskiftningsmodeller baseret på dynamisk programmering (delvist efter van Arendonk, 1984). Tilstandsvariable 1 Mælkeydelse Antal Skridt Gene- Plan Hens. Optim. Hens. Lakt. Lakt. Kælvn. Foreg. Indev. Kælvn. Afstam- til- længde tisk læg. til metode til Reference nr. stad. int. lakt. lakt. måned ning stande (mdr.) frmg. hor. kvote 3 kvier Giaever (1966) nej nej val. nej Smith (1971) ja 15 år nej val. nej McArthur (1973) nej 15 år nej val. nej Killen og Kearney (1978) nej 20 år nej val. nej Reenberg (1979) nej nej pol. nej Kristensen og Østergaard (1982) nej nej pol. nej van Arend. (1985a) ja 20 år nej val. nej van Arend. og Dijkhuizen (1985) ja 20 år nej val. nej Ben-Ari og Gal (1986) (Millioner)? nej? nej par. ja van Arend. (1986) ja 20 år nej val. nej Kristensen (1987) nej nej hir. nej Kristensen (1989a) nej ja hir. nej Kristensen (1992) (Millioner) 1 nej nej par. ja 1) Tallet angiver antallet af niveauer. 2) Vægtet gennemsnit af alle gennemførte laktationer. 3) val. = value iteration pol. = policy iteration par. = parameter iteration (approximativ metode) hir. = hierarkisk Markov proces. 4) Kovægt inddraget på 2 niveauer.
12 12 problemer kan dog løses mere eller mindre ved forskellige modifikationer af den basale metode. Således har såvel Ben-Ari og Gal (1986) som Kristensen (1992) behandlet problemet med inddragelse af den aktuelle kvie-beholdning, og Kristensen (1993) har diskuteret éntydighedsproblemet. I tabel 3 er givet en kort karakteristik af nogle udskiftningsmodeller baseret på dynamisk programmering. 4. Forhold af betydning for det optimale udskiftningstidspunkt 4.1. Tekniske og økonomiske forudsætninger De i foregående afsnit omtalte modeller er også nyttige til klarlæggelse af, hvilke tekniske og økonomiske forudsætninger der især øver indflydelse ved bestemmelse af det optimale udskiftningstidspunkt. Sådanne følsomhedsanalyser er udført af Kristensen og Østergaard (1982), van Arendonk (1985a,b, 1986) og van Arendonk og Dijkhuizen (1985) Forventet mælkeydelse At mælkeydelsen spiller en stor rolle for udskiftningstidspunktet er oplagt, idet en højtydende ko alt andet lige skal beholdes længere end en lavtydende. Da det imidlertid er forventningen til den fremtidige ydelse, der er afgørende, må der fokuseres på hvilke egenskaber, der er nyttige ved prædiktion af den fremtidige ydelse. Da ydelsen som bekendt afhænger stærkt af laktationsnummeret og i endnu højere grad af laktationsstadiet, vil kendskab til disse størrelser være absolut nødvendig. Endvidere kan besætningens generelle ydelsesniveau samt koens afstamning være nyttige oplysninger. Også koens drægtighedsstatus spiller en væsentlig rolle i sidste del af laktationen. Ud over disse lidt banale oplysninger er den hidtidige ydelse det væsentligste grundlag for prædiktion af den fremtidige ydelse. Især ydelsen i indeværende laktation er væsentlig, hvorimod ydelsen i foregående laktation ofte kan lades ude af betragtning (Kristensen, 1987; 1989a). En matematisk model, der kvantificerer værdien af de ovennævnte egenskaber ved prædiktion af den fremtidige ydelse, er beskrevet af Kristensen (1986). Der er også en sammenhæng mellem koens vægt og mælkeydelsen; men dens betydning er
13 13 så vidt vides ikke blevet undersøgt i relation til udskiftning. Derimod har van Arendonk (1986) fastslået, at kælvningsårstiden spiller en væsentlig rolle for beslutningen om udskiftning. Det skal dog i denne sammenhæng påpeges, at sæsonvariationens størrelse er stærkt afhængig af driftsform og derfor må antages at være forskellig fra land til land, hvorfor de hollandske resultater ikke uden videre kan overføres til danske forhold Drægtighedsstatus Den indflydelse, som koens drægtighedsstatus har for ydelsen, er allerede behandlet i foregående afsnit. Der er dog også en selvstændig virkning af denne egenskab, idet kalvenes værdi hos de tunge racer repræsenterer et væsentligt bidrag til det samlede dækningsbidrag. Ved korte kælvningsintervaller fødes der jo flere kalve pr. tidsenhed end ved lange intervaller. Den samlede virkning af drægtighedsstatus på udskiftningsbeslutningen og køernes indbyrdes rangering er meget stor (Kristensen, 1987) Sundhed En dårlig sundhedstilstand giver sig naturligvis især udtryk gennem nedsat produktion, hvorfor emnet også kunne have været behandlet under 4.1. og 4.2. Indvirkningen på produktionen er dog i de fleste tilfælde meget vanskelig at forudsige. Sygdomstilfælde vil ofte fremtræde som tilsyneladende tilfældige enten/eller-hændelser, der er væsensforskellige fra øvrige forhold, der har indflydelse på produktionen. I forbindelse med udskiftningsbeslutninger bør det overvejes om den aktuelle ko er særligt disponeret for bestemte sygdomme (f.eks. kælvningsfeber). Hvis koen på betragtningstidspunktet er syg, må udsigterne for hel eller delvis helbredelse samt risikoen for tilbagefald vurderes. Endvidere må produktionstabets størrelse skønnes. Betydningen af mastitis undersøges for tiden af Houben (1992) Forventet tilvækst Da tilvæksten også repræsenterer en værdi, må der tages højde for dette ved beslutning om udskiftning. Ud fra koens alder og laktationsstadium kan den forventede tilvækst skønnes ud fra en standardvækstkurve, hvilket er den sædvanligt anvendte fremgangsmåde i modeller. I teorien ville der dog ikke være noget i vejen for at opstille en detaljeret stokastisk model for væksten på samme måde, som det er gjort for mælkeydelsen i Kristensen (1986).
14 14 Ved den kortsigtede beslutning om udskiftning (inden for laktationen) kan der være grund til at ofre muligheden for tilvækst særlig opmærksomhed. Hvis koen er i dårligt huld, kan der ved en særlig fodring opnås både en tilvækst og en forbedring af huldet. Således bliver resultatet en bedre klassificering ved slagtning, hvilket betyder, at den marginale værdi af tilvæksten bliver meget høj. For at opnå en stor tilvækst bør der fodres med en kombination af højt energiniveau og lavt protein- og fedtniveau (Henneberg og Hermansen, 1984) Priser I tabel 4 er vist resultaterne fra en prisfølsomhedsanalyse udført af Kristensen og Østergaard (1982). Resultaterne er senere i alt væsentligt blevet bekræftet af en undersøgelse af van Arendonk (1985a). Tabellen viser også indflydelsen på køernes indbyrdes rangering. Tabel 4. Summarisk præsentation af resultater fra følsomhedsanalyser (Kristensen og Østergaard, 1982). Betydning for: Ændret forudsætning Optimale beslutninger Indbyrdes rangering Alle priser + 60% ingen ingen Slagtepris + 10% nogen meget lille Slagtepris + 20% stor meget lille Pris på kælvekvie + 10% nogen meget lille Pris på kælvekvie + 20% stor lille Pris på kalv + 10% meget lille meget lille Priser på alle dyr +10% meget lille meget lille Pris på mælk + 10% meget lille meget lille Pris på basisfoder +10% meget lille meget lille Pris på prod.foder +10% meget lille meget lille Pris på alt foder + 10% meget lille meget lille Den sammenfattende konklusion af prisfølsomhedsanalyserne er, at den altdominerende
15 15 indflydelse forårsages af en ændring af prisforskellen mellem en kælvekvie og en udsætterko. Øvrige moderate prisudsving har minimal betydning. Den indbyrdes rangering påvirkes generelt mindre end de optimale beslutninger. Selv en væsentlig forøgelse af prisen på kælvekvier uden en samtidig øgning af prisen på udsætterkøer har kun lille indflydelse på rangeringen Besætningsbegrænsniger Begrænset staldkapacitet Hvis staldkapacitetet er den eneste eller den væsentligste besætningsbegrænsning, har vi en situation, hvor køer og kælvekvier konkurrerer om et begrænset antal pladser. Udskiftningsproblemet reduceres da til en simpel sammenligning af hver enkelt ko med en kælvekvie. Da der ikke er mangel på kælvekvier, er beslutningerne vedrørende de enkelte køer uafhængige, svarende til, at besætningsbegrænsningen er uden betydning i det enkelte tilfælde. I den beskrevne situation, kan det normalt betale sig at udskifte så meget som muligt, hvilket vil sige så meget som tilgangen af kælvekvier af eget opdræt tillader Mælkekvota Hvis en mælkekvota er mest begrænsende for produktionen er antallet af køer variabelt. Populært sagt kan den samme mængde mælk produceres med mange lavt ydende køer eller få højtydende. Allerede denne konstatering giver et fingerpeg om, at mælkeydelsen som kriterium for udskiftning i en kvota situation må være af relativt mindre betydning i forhold til en situation uden kvota. Dette bekræftes da også af undersøgelser af Kristensen (1989a) samt Kristensen og Thysen (1991a). Da en væsentlig del af betydningen af drægtighedsstatus hidrører fra påvirkningen af mælkeydelsen pr. ko, kan det ikke overraske, at også denne egenskab fandtes at være af relativt mindre betydning under kvota. Sammenfattende kan det konkluderes, at under kvota bør der udskiftes væsentligt mindre intensivt, end når der ikke er kvota. Således fandt Kristensen og Thysen (1991a), at restbeløbet til stald og arbejde kun forøgedes med 0,6 øre pr. kg. mælk, hvis der udskiftedes optimalt sammenlignet med en situation, hvor der kun udskiftes frivilligt, hvis en ko ikke bliver drægtig inden for 238 dage efter kælvning.
16 Begrænset antal kælvekvier Mange danske mælkeproducenter undgår helst at indkøbe kælvekvier af frygt for indslæbning af smitte (f.eks. paratuberkulose). I så fald er der kun kvier af eget opdræt til rådighed for udskiftningen. Idet det antages, at også antallet af staldpladser er begrænset, har vi da en situation, hvor populationen af køer og kvier i besætningen konkurrerer om de samme pladser og udskiftningskandidater blandt køerne konkurrerer om de samme kælvekvier. Det er derfor ikke muligt at udskifte én ko uden at det samtidigt forringer muligheden for at udskifte de øvrige køer. Kristensen (1992) har studeret dette problem og fundet at det økonomiske resultat kan forbedres, hvis der ved beslutningen om udskiftning tages hensyn til hele besætningens sammensætning (både køernes kvalitet og antallet af kvier i forskellige aldersgrupper). Effekten er naturligvis størst, når tilgangen af kælvekvier er mindst i forhold til behovet for udskiftning. Det er ikke muligt at uddrage generelle retningslinjer af undersøgelsen, ligesom effekten af begrænset tilgang af kvier ikke har været undersøgt i en situation med kvota. 5. Systemer til information om udskiftning i praksis Ved Helårsforsøg med kvæg er der som led i det større projekt "Udvikling og demonstration af systemer til produktionsstyring i mælkeproduktionen, K-2" udviklet en forenklet model til vurdering af køer med henblik på udskiftning. Der skelnes mellem A. Udsætning i indeværende laktation eller senere. B. Udsætningstidspunkt inden for laktationen. Thysen (1987) begrunder opdelingen således (citat): 1. Beslutning A afhænger væsentligst af koens forventede ydelse og kælvningsinterval, og beslutningsgrundlaget kan derfor i en høj grad beregnes ud fra registrerede data. Beslutning B afhænger af koens dagsydelse og huld, tilgang af kælvekvier, korttidsvariationer i prisen på udsætterkøer, behov for justeringer i forhold til mælkekvote samt evt. likviditetsmangel. Beslutningsgrundlaget for beslutning B kan derfor kun i mindre grad beregnes fra registrerede data. 2. En tidlig beslutning angående udsætning af koen i indeværende laktation kan udnyttes til at ophøre med brunstobservation af koen samt til at fodre koen specielt m.h.p. forbedring af slagteværdien (jf. 571.ber. fra SH, kap.8)." (citat slut). I den udviklede forenklede model forudsættes, at den mest begrænsende faktor er pladsen, således at dækningsbidraget pr. ko maksimeres. Ved beslutning A vurderes hver ko én gang pr. laktation. Det forudsættes, at der udsættes en fast procentdel pr. laktation. Den fremtidige
17 17 lønsomhed beregnes under forudsætning af en kendt terminalværdi, der udtrykker det diskonterede nettoudbytte af den kæde af køer, der successivt tænkes at afløse den aktuelle ko. Ved prædiktion af ydelsen tages inden for samme laktation samt i den nærmest følgende udgangspunkt i den hidtidige ydelse. For senere laktationer anvendes besætningsgennemsnit. Ved beslutning B anvendes marginalprincippet direkte, idet der tages højde for ydelse, daglig tilvækst, foderpriser og foderforbrug, slagteklassificering samt slagteafregning (Kristensen, 1987). Muligheden for at fodre med henblik på bedre klassificering inddrages ligeledes i beregningerne. Kristensen (1988c) har sammenlignet resultaterne fra den forenklede model til løsning af beslutning A med tilsvarende resultater fra den detaljerede stokastiske udskiftningsmodel, som er opstillet af Kristensen (1989a). Ved sammenligningen konstateredes væsentlige afvigelser mellem de to modeller, både hvad angår de optimale beslutninger og den indbyrdes rangering af køerne. I forhold til den detaljerede model lægger den forenklede mere vægt på mælkeydelsen og mindre vægt på drægtighedsstatus. Det kan dog ikke afvises, at justering af visse parametre i den forenklede model vil kunne medføre større overensstemmelse. Den forenklede model er en del af det styringssystem, som er publiceret af Thysen et al. (1988). Systemet er afprøvet i en række kvægbesætninger i praksis, hvor formålet er at undersøge, i hvor høj grad mælkeproducenterne er i stand til (og ønsker) at benytte et sådant system. Hvad angår udskiftningsmodellens resultater, har producenterne vist interesse for de pågældende informationer (Hindhede et al. 1988). Da behovet således synes at være til stede, er der på initiativ af Landsudvalget for Kvæg i samarbejde med Helårsforsøg med Kvæg og Husdyrbrugsinstituttet ved KVL iværksat et arbejde med henblik på at finde en egnet metode til at tilvejebringe information til mælkeproducenten om hvilke køer, der kan være kandidater til udskiftning. Et oplæg til dette arbejde er givet af Thysen og Kristensen (1989). Forskellige beregningsmetoder og kriterier blev overvejet og er senere blevet testet ved hjælp af en stokastisk simuleringsmodel. På grundlag af undersøgelserne konkluderedes det (Kristensen, 1989b; Kristensen og Thysen, 1991b), at det forventede dækningsbidrag de næste 12 måneder er et udmærket kriterium for
18 18 oprangering af køerne i en besætning. Uden mælkekvota benyttes dækningsbidraget pr. dyr direkte, og under kvota benyttes dækningsbidraget pr. kg. mælk. I styringslisten "Egen udskrift", som kan rekvireres fra den centrale kvægdatabase, er det muligt at få udskrevet et beregnet forventet dækningsbidrag de næste 12 måneder både pr. dyr og pr. kg. mælk med henblik på at udpege relevante dyr til udsætning. 6. Litteraturliste Ben-Ari,Y. og S.Gal Optimal replacement policy for multicomponent systems: An application to a dairy herd. European Journal of Operational Research, 23: Ben-Ari,Y., I.Amir og S.Sharar Operational Replacement Decision Model for Dairy Herds. Journal of Dairy Science 66: Dijkhuizen,A.A De economische Betekenis van Gezondheidsstoornissen bij Melkvee. I. Voortijdige Afvoer. Publ.no.4, Vakgroep Zoötechniek, Veterinary Faculty, Utrecht. Dijkhuizen,A.A Economische Aspecten van Ziekten en Ziektebestrijding bij Melkve. Economic Aspects of Diseases and Diseas Control among Dairy Cattle. (With a Summary in English). Ph.D. afhandling, Utrecht. Dijkhuizen,A.A. og J.Stelwagen An economic comparison of four insemination and culling policies in dairy herds, by method of stochastic simulation. Livestock Production Science, 18: Giaever,H.B Optimal Dairy Cow Replacement Policies. Ph.D. afhandling. University Microfilms, Inc.Ann Arbor, Michigan. Henneberg,U. og J.E.Hermansen Fodring af udsætterkoen i forbindelse med tilpasning til mælkekvoten. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 571: Hindhede,J., C.Enevoldsen, J.T.Sørensen, I.Thysen og T.Kristensen, Udvikling af et styringssystem til malkekvægbesætningen. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg 649: Houben, E.H.P. Department of Farm Management, Wageningen Agricultural University. Personlig meddelelse. Killen,L. og B.Kearney Optimal Dairy Cow Replacement Policy. Irish Journal of Agricultural Economics and Rural Sociology, 7: Korver,S. og J.A.Renkema Economic Evaluation of Replacement Rates in Dairy Herds. II. Selection of Cows During the first Lactation. Livestock Production Science, 6:29-37.
19 19 Kristensen,A.R A model to describe and predict the production and food intake of the dairy cow. Acta Agriculturæ Scandinavica, 36: Kristensen,A.R Optimal replacement and ranking of dairy cows determined by a hierarchic Markov process. Livestock Production Science, 16: Kristensen,A.R. 1988a. Hierarchic Markov processes and their applications in replacement models. European Journal of Operational Research. 35: Kristensen,A.R. 1988b. Optimization techniques in replacement models. I: Korver,S. og J.A.M.van Arendonk (red.): Modelling of Livestock Production Systems. Kluwer Academic Publishers for EF-kommissionen. Doordrecht. Kristensen,A.R. 1988c. Sammenligning af resultater fra en detaljeret og en forenklet udskiftningsmodel for malkekoen. Intern rapport, Husdyrbrugsinstituttet, KVL. Kristensen,A.R. 1989a. Optimal replacement and ranking of dairy cows under milk quotas. Acta Agriculturæ Scandinavica, 39: Kristensen,A.R. 1989b. Rangering af malkekøer med henblik på udskiftning. Test af forskellige beregningsmetoder ved stokastisk simulering. I & II. Internal Report. Department of Animal Science. No.1&2,1989. Kristensen,A.R Maximization of net revenue per unit of physical output in Markov decission processes. European Review of Agricultural Economics, 18: Kristensen,A.R Optimal replacement in the dairy herd: A multi-component system. Agricultural Systems, 39:1-24. Kristensen,A.R Bayesian updating in hierarchic Markov processes applied to the animal replacement problem. European Review of Agricultural Economics, 20: Under trykning. Kristensen,A.R. og I. Thysen. 1991a. Economic value of culling information in the presence and absence of a milk quota. Acta Agriculturæ Scandinavica, 41: Kristensen,A.R. og I. Thysen. 1991b. Ranking of dairy cows for replacement. Alternative methods tested by stochastic simulation. Acta Agriculturæ Scandinavica, 41: Kristensen,A.R. og V.Østergaard Optimalt udskiftningstidspunkt for malkekoen fastlagt ved en stokastisk model. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 533. Kristensen,T Hvornår skal udsætterkoen sættes ud? Bilag til seminar Helårsforsøg med kvæg. Kuipers,A Development and Economic Comparison of Selection Criteria for Cows and Bulls with a Dairy Herd Simulation Model. Agricultural Research Report 913, Wageningen.
20 20 McArthur,A.T.G Application of Dymamic Programming to the Culling Decision in Dairy Cattle. Proceedings of the New Zealand Society of Animal Production, 33: Pedersen,J Forlængelse af dellaktationer. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 5O3. Rasmussen,S Udskiftningskalkulens teori og anvendelse. Landbrugsøkonomiske studier. 6. Økonomisk Institut, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København. Reenberg,H Udskiftning af malkekøer. En stokastisk udskiftningsmodel. Memorandum. 6, Jordbrugsøkonomisk Institut, København. Renkema,J.A. og J.Stelwagen Economic Evaluation of Replacement Rates in Dairy Herds. I. Reduction of Replacement Rates Through Improved Health. Livestock Production Science, 6: Smith,B.J The Dairy Cow Replacement Problem. - An Application of Dynamic Programming. Bulletin 745. Florida Agricultural Experiment Station. Gainesville, Florida. Thysen,I Styring i mælke- og kødproduktion. Udsætning af malkekøer. Bilag til seminar den Helårsforsøg med kvæg. Thysen,I. og O.Kristensen Information til kvægbrugeren vedrørende udskiftning af malkekøer. Oplæg. Landskontoret for kvæg. (Fodring og Produktion). Thysen,I., C.Enevoldsen, J.Hindhede, T.Kristensen og J.T.Sørensen Et system til styring af mælkeproduktion og reproduktion i kvægbesætningen. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 649: van Arendonk,J.A.M Studies on the replacement policies in dairy cattle. I. Evaluation of techniques to determine the optimum time for replacement and to rank cows on future profitability. Zeitschrift für Tierzüchtung und Züchtungsbiologie, 101: van Arendonk,J.A.M. 1985a. Studies on the replacement policies in dairy cattle. II. Optimum policy and influence of changes in production and prices. Livestock Production Science, 13: van Arendonk,J.A.M. 1985b. Studies on the replacement policies in dairy cattle. Ph.D. afhandling, departments of Animal Breeding and Farm Economics. Wageningen. van Arendonk,J.A.M Studies on the replacement policies in dairy cattle. IV. Influence of seasonal variation in performance and prices. Livestock Production Science, 14: van Arendonk,J.A.M Optimum replacement policies and their consequences determined by dynamic programming. I: Korver,S. og J.A.M.van Arendonk (red.): Modellling of Livestock Production Systems. Kluwer Academic Publishers for EF-kommissionen. Dordrecht.
21 21 van Arendonk,J.A.M. and A.A.Dijkhuizen Studies on the replacement policies in dairy cattle. III. Influence of variation in reproduction and production. Livestock Production Science, 13: Zeddies,J Ökonomische Entscheidungshilfen für die Selektion in Milchviehherden. Züchtungskunde 44:
Hvilke overvejelser ligger bag valg af udsætterkøer? Hvilken indflydelse har forskellige forhold på udsætningen af køer?
Boologisk Selskabs Seminar, september 998 Hvilke overvejelser ligger bag valg af udsætterkøer? Hvilken indflydelse har forskellige forhold på udsætningen af køer? Lektor, dr. agro. Anders Ringgaard Kristensen,
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereForlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Læs mereCase example: Simulation of dairy herds
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse
Læs mereCase example: Simulation of dairy herds
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling
Læs mereBrug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereFremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo
Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition
Læs mereMarkov decision programming techniques applied to the animal replacement problem
Markov decision programming techniques applied to the animal replacement problem Anvendelse af teknikker for Markov beslutnings programmering til løsning af udskiftningsproblemet vedrørende husdyr Anders
Læs mereBlending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.
Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Bilag til konsulentmøde om avlsmæssige aktiviteter på Landskontoret d. 16. maj 2002 Af Trine Villumsen
Læs mereNTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo
NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret
Læs mereTeknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereKødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs mereAfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger
AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs merePersistens. 1. Generelt
Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mere1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereTestdagsmodel for ydelse
Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereBidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens Publication date: 2014
Læs mereNTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs merev/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereTestdagsmodeller for ydelse
Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres
Læs mereHøj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark
Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark Hvad vil jeg sige noget om? Lidt generelt om dyrevelfærd Dødelighed blandt kalve
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereØkonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg
Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd
Læs mereKVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019
ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER Kannikegården den 28. marts 2019 Program Velkomst og kaffe v. Jens-Axel Hjorth-Larsen og Marianne Dyreholt Opfølgning på strategi i dansk kvæg v. Thomas Bay & Jens-Axel Hjorth-Larsen
Læs mereUdvidelse af besætningen. Table of Contents
Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan
Læs mereGodt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Læs mereDe vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Læs merePRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR. Niels Bastian Kristensen
PRÆCISIONSFODRING MED DIGITAL FODERSTYRING OG IN-LINE NIR Niels Bastian Kristensen Digital foderstyring 2.. Mark Lager Stald Proces/ forbruger Indkøb Realisering af potentialet i digital foderstyring er
Læs mereResultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Læs mereScenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse
r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier
Læs mereTOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011
TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger
Læs mereKrydsning et stærkt alternativ
Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed
Læs mereHvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?
Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed
Læs mereRangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereFremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen
Læs mereFoderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Læs mereOpgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 3. maj 02 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs merev./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereUdvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereHolstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen
Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning
AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereHvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg
Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereVMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM
FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
Læs mereIndhold. Postkort fra. Der ses nærmere på. Opsamling. Argentina USA Californien New Zealand
Postkort fra verden Postkort fra Argentina USA Californien New Zealand Der ses nærmere på Bedrifter - produktion Priser økonomi - fremtid Rammebetingelser - miljøregulering Opsamling Indhold Argentina
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereTrim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening
Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mere