Komposteringsstalde til malkekøer
|
|
- Johan Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr LandbrugsInfo Komposteringsstalde til malkekøer Af Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Køer kan li kompost, men komposterings-måttens trivsel skal optimeres Et nyt staldsystem - komposteringsstald - er dukket op. Det tilbyder køerne samme komfort som dybstrøelsesstalde, men uden samme halmforbrug. Bygningen er stort set indrettet på samme måde som en dybstrøelsesstald, men strøelsesmaterialet er træflis. Træflis skal kompostere inde i stalden under daglig tilførsel af komøg og -ajle. Måtten harves/fræses dagligt for at indarbejde gødningen, fremme komposteringsprocessen og sikre et rent leje. Der udvikles varme under nedbrydningen, som medvirker til at fordampe noget af det vand, som tilføres måtten, men ventilering er også vigtig. Komposten lugter af fugtig skovbund. Et dansk projekt, som er under opstart, har til formål at udvikle komposteringsstalde under danske forhold. Det er nemlig en udfordring at få komposteringsprocessen til at forløbe optimalt. Seks danske mælkeproducenter har forsøgt sig med køer på kompostering i vinter de har gjort en række erfaringer, som der skal bygges videre på. Her er cm flis - et velfungerende underlag i sommermånederne. Flis, som er i gang med at kompostere. Seks mælkeproducenter startede, kun én har stadig køerne på komposteringsmåtte. Men stemningen er fin: Vi må prøve igen, det MÅ ku lade sig gøre, Når hollænderne ka, så ka vi også. Køer på komposteringsmåtte har et blødt, rent og eftergivende leje. De skrider aldrig ud som følge af et glat underlag, og de har alle muligheder for fri bevægelse, motion, hudpleje m.v. Desuden lugter komposten af skovbund, og der er ingen fluer. 1 S i d e
2 I marts 2011 startede den første komposterings-pioner, i juli den næste og i september og oktober fulgte fire mere. De fleste er økologiske mælkeproducenter og meget optaget af den nye mulighed og udfordring samt inspireret af fremtidens forbud mod brug af konventionelt halm som strøelse på økologiske bedrifter. Efter denne første vinter var der i maj 2012 kun én tilbage, som stadig havde køer på komposteringsmåtte. De øvrige har måtte kaste håndklædet i ringen undervejs, fordi omsætningen i måtten, af forskellige årsager, gik i stå, og måtten dermed ikke længere opfyldte kravene til et godt underlag for køerne. Tilpas porøst komposteringsmateriale Klæg komposteringsmateriale Klisteret komposteringsmateriale Komposteringsstald indrettes som dybstrøelsesstalde - næsten En stald med kompostering er typisk indrettet som en dybstrøelsesstald. Der er en ædeplads med spalter eller fast gulv, hvilearealet er en kumme, som fyldes med et organisk materiale i Danmark typisk flis som skal kompostere, mens det ligger i stalden. I modsætning til dybstrøelsesstalde kan man vælge at indbygge mulighed for at belufte komposteringsmåtten. I så fald lægges slanger til luft-indblæsning i bunden af kummen læs mere i afsnittet: Beluftning - indblæsning af luft. Komposteringsmåtten er omtrent samme højde hele tiden, så det er ikke nødvendigt at lave meget dyb kumme og trapper. 6 Fakta: Kompost og kompostering er to forskellige typer underlag: Kompost: Der udlægges et lag færdigt komposteret kompost. Komposten harves/fræses dagligt, og den skal kunne opsuge alt gødning og urin, som tilføres. Der udvikles ikke varme i måtten. Kompostering: Der udlægges et lag flis. Flisen komposteres i stalden, imens den tilføres/optager gødning og urin. I komposteringsprocessen udvikles varme, som medvirker til at fordampe fugt fra måtten. Krav til komposteringsmåtten som leje Komposteringsmåtten skal, som alle andre underlag, give køerne et rent, tørt, blødt og skridsikkert leje. Rent: For at lejet kan betegnes som rent, skal de gødningsklatter, som køerne afleverer på måtten, indarbejdes i måtten dagligt. Køerne afleverer cirka halvdelen af deres gødning på ædepladsen, så det er ikke alt 2 S i d e
3 gødning, der skal optages i komposteringsmåtten. Gødningen er uundværlig i komposteringsprocessen, da den bidrager med energi og næringsstoffer til omsætning af flisen. Tørt: For at lejet kan betegnes tørt, skal den fugt/ajle, som tilføres måtten, enten opsuges i måtten eller fordampes fra måtten. Blødt og skridsikkert: I modsætning til mange andre underlagstyper (dog ikke dybstrøelse) er kompost meget blødt. Måtten har en tykkelse på 0,5-1,0 meter og er meget eftergivende nærmest fjedrende at gå på for mennesker. Dens blødhed sikrer optimal komfort og skridsikkerhed. Det er umuligt at glide eller skride ud på en komposteringsmåtte. Opstart/etablering af komposteringsmåtte Komposteringsmåtterne er her i det første år ( ) opstartet ved at udlægge et 0,5-1,0 meter tykt lag flis i hele hvilearealet. De seks pionerer udi komposteringsstalde brugte træflis af forskellige typer (groft havepark-affald, rødgran, normansgran, pil og blandet løv). Noget var meget groft og andet finere. Indholdet af grønt og let nedbrydeligt materiale varierede også. Groft knust træ Have-park-affald tilsat granflis (siden dækket med halm) Flis af normannsgran (ikke færdigomsat) Belægning og belastning Alle køer i komposteringsstaldene var malkekøer. Der var både nykælvere, skånehold, golde og øvrige. Belægningsgraden varierede 7-13 m 2 /ko, med meget store individuelle udsving. Daglig harvning/fræsning For at holde måtten ren og fordele den gødning, som dyrene tilfører måtten, skal den bearbejdes dagligt. Det sker typisk med en harve eller en fræser, som blander gødningsklatterne ned i de øverste ca. 20 cm flis. Når flisen blandes rundt, frigøres fugt fra måtten, hvilket ses tydeligt som tåge efter fræseren/harven. Tågen lugter ikke af ammoniak. 3 S i d e
4 Dårlig omsætning og lav temperatur i kanten giver fugtig måtte. God omsætning og høj temperatur giver synlig fordampning ved fræsning. Komposterings-pionererne oplyser, at det tager den samme eller kortere tid at fræse komposteringsmåtten end at strø en tilsvarende dybstrøelsesmåtte. Indimellem kan det være nødvendigt at vende måtten rundt f.eks. med en gummiged eller at grubbe den for at få omsætningen i gang igen. Grubning kan gøres med en dyb harve eller grubber, som kan løsne og blande cm ned i måtten. Ombygget gyllenedfælder, som kan bearbejde komposten i 40 cm dybde. Dyb harve, som bearbejder komposten i cm dybde. Tilførsel af supplerende materiale I de første uger efter opstart synker måtten sammen, dels fordi flisen pakker som følge af, at dyrene går på den, og traktor med fræser køre på den og trykker den sammen. Dels fordi der starter en omsætnings- /nedbrydningsproces, som findeler partiklerne og dermed får dem til at fylde mindre. Alle pionererne har tilført ekstra komposteringsmateriale undervejs. Supplerende materiale er tilført for at hjælpe måtten videre. F.eks. når måtten var blevet for våd, eller temperaturen i måtten faldt hvilket betyder, at omsætningen er ved at gå i stå. 4 S i d e
5 Der er suppleret med cm flis af forskellige typer. Ingen har suppleret med præcist samme produkt, som de startede op med. Der blev suppleret med have-park-affald, flis af gran, blandet løv og poppel samt knust træ, alt sammen med forskellig partikelstørrelse, tørstofprocent og indhold af let-nedbrydeligt materiale. Beluftning - indblæsning af luft under måtten I bl.a. Holland praktiseres flere steder at tilføre/indblæse luft i måtten med det formål at tilføre ilt for at fremme komposteringsprocessen. Temperaturen i midten af måtten skal antageligt op over 50 grader for at sikre tilstrækkelig fordampning fra måtten i vinterperioden samt eliminere forekomsten af uønskede bakterier. Med et termometer kan temperaturændringer i måtten følges. Mindst 50 C er formentlig nødvendigt for at opnå tilstrækkelig fordampning samt eliminere forekomsten af uønskede bakterier. At kende temperaturen i måtten kan bruges som et af flere styringsredskaber, når det skal besluttes, om måtten trænger til at blive grubbet, eller der evt. skal tilføres supplerende materiale. Kendskab til temperaturen i måtte kan også bekræfte ejeren i, at måtten på dette tidspunkt er velfungerende. For at kunne blæse luft i måtten lægges der slanger i bunden af stalden (f.eks. vandingsslanger, Ø90), inden kompostmåtten etableres. Slangerne ligger med 1,2-2,0 meters afstand. Der er små huller i slangerne med varierende afstand (60 cm, 1 m) og diameter. Slangerne er alle forbundet til en blæser, f.eks. en kornblæser. Et forsøg med anvendelse af faste drænrør til beluftning af måtten var ingen succes. Måske fordi det store hulareal pr. meter rør gør det umuligt at opretholde en jævn luftfordeling. Fire af de seks pionere har lagt luftslanger ind i stalden. 5 S i d e
6 Nyetableret bund med slanger til beluftning. Slangerne er anbragt imellem rækker med to stk. 60x60 cm fliser, som beskytter slangerne mod skader ved fræsning og grubning. Her kørers den første flis ind på gulvet med indbygget beluftning. Vandingsrør (Ø90) anvendes til luftindblæsning. Efter ibrugtagning: Slangerne mellem fliserne har en hulafstand på 60 cm. Kornblæser (i trækasse) tilsluttet gl. vandingsslanger med huller i, som leder luften ind under komposteringsmåtten. Blæserens luft fordeles til slanger i hele stalden. 6 S i d e
7 Der blæses ofte i komposten samtidig med, at der harves/fræses. Det frigiver damp. Når der harves/fræses i komposten damper det, uanset om der blæses luft i samtidig eller ej. Komposterings-pionererne har afprøvet forskellige principper for indblæsning, bl.a.: 5 min./dag, imens der fræses 15 min./dag 4 x 15 min./dag (automatisk) 2 x 15 min./dag Det er ikke godt at blæse længe i frostvejr (måtten tåler ikke massiv nedkøling). Det er ikke entydigt hvilken frekvens og metode, som virker bedst. Pris Pionererne har her i første år haft følgende udgifter: Flis til opstart og supplerende opfyldning: Ca kr./m 3 inkl. transport. Pris pr. m 2 afhænger naturligvis af belægningen samt hvor tykt lag, der etableres Etablering af beluftning (slanger, blæser, fliser/stabilgrus, montage): Varierende Fræser: Indkøbt: kr. (anv. også til andre formål) Harve/grubber/fræser: Nogle har lånt/lejet maskiner Derudover er der udgifter til el og diesel. Sundhed Når køerne pludselig skal ligge i en blanding af kompost og gammel gødning, rejser der sig naturligt en hær af spørgsmål angående sundhed og hygiejne. Interview af de seks pionerer gav følgende meldinger: Mastitis: Én besætning stoppede med komposteringsmåtten, fordi der kom et stort udbrud af yverbetændelser. Blandt de øvrige har der været tilfælde af mastitis, nogle ret alvorlige, men det har ikke kunnet bevises, at der var en sammenhæng til komposteringsmåtten. Celletal: Generelt uændret i pionerbesætningerne. 7 S i d e
8 Ben og klove: Der tegner sig et billede af uændret eller bedre klovsundhed for køer på komposteringsmåtte, omend datagrundlaget er meget lille. Der har kun været enkelte tilfælde af klovskader forårsaget af flis. Renhed: Samlet set er køerne på komposteringsmåtten lige så rene eller renere, end da de lå i sengebåse. Det meddeles dog enstemmigt, at i den/de perioder, hvor måtten bliver fugtig, bliver køerne også beskidte. En pioner måtte lave storvask i malkegraven og er efterfølgende stoppet med forsøget. Adfærd: Nogle køer er indledningsvis skeptiske. De snuser/smager ikke på flisen, som de gør på halm. Nogle besætninger foretrækker halm frem for flis, andre er upåvirkede. Køerne foretrækker tør frem for våd komposteringsmåtte. Nogle havde observeret kortere liggetid på en våd komposteringsmåtte frem for en tør. Fluer: Der udklækkes ikke fluer i komposteringsmåtten så flueplagen er væsentlig mindre med komposteringsmåtte end halmdybstrøelse. Komposteringskoden - er endnu ikke knækket Som nævnt, var der i maj 2012 kun én pioner tilbage, som endnu havde gang i sin komposteringsmåtte. De øvrige er faldet fra i løbet af vinteren, fordi deres måtte ikke længere fungerede, dvs. den var blevet kold og våd, der var for lille eller ingen omsætning, og den manglende varmedannelse i måtten betød, at den til sidst blev for våd/mudderet/beskidt til at kunne udgøre et egnet leje for dyrene. Men der gøres løbende erfaringer, og mere viden og erfaring er hentet i Holland. Følgende faktorer kan have betydning for måttens trivsel: Opstart af måtten Måttens tykkelse Tilførsel af supplerende materiale Management af måtten Temperaturen i måtten Måttens fugtighed +/- tilførsel af ild (beluftning) Ventilation i stalden Belægningsgrad (køer/m 2 ). Afhængig af lagtykkelsen er der samlet fordelt 0,6-2,0 m 3 flis på hver m 2 i pionerstaldene. Tal fra fire besætninger viser, at forbruget pr. ko var hhv. 6,5; 9,4; 12,2 og 16,0 m 3 /ko. Dette fortæller os blandt andet, at vi endnu har tilgode at finde komposteringskoden. Israel og USA begyndte Komposteringsstalde findes i både Israel, USA og Holland. Forhold og betingelser for komposteringsstalde er dog ret forskellige fra de danske i både Israel og USA. F.eks. er temperaturen altid meget højere og luftfugtigheden meget lavere i Israel end i Danmark, og belægningsgraden er også meget lav dér. I USA tilføres der typisk store mængder savsmuld til komposteringsmåtten. Det er ikke en mulighed i Danmark, da det vil gøre systemet økonomisk urentabelt. Holland er derimod et land, som ligner Danmark forholdsvis meget rent klimamæssigt, og der anvendes ikke uforholdsmæssigt store mængder savsmuld. På nuværende tidspunkt (maj 2012) er der 15 fungerende komposteringsstalde i Holland. 8 S i d e
9 Dansk projekt er i opstart Selvom, eller måske netop fordi, komposteringsstalde er et pionerarbejde, er der nu startet et dansk projekt om komposteringsstalde til køer. Projektets deltagere er: KU-LIFE, VFL, Kvæg, ØLF, KomTek Miljø AS og en økologisk mælkeproducent. Projektet finansieres foreløbigt af Mælkeafgiftsfonden, men der søges ihærdigt flere midler, så projektets store 3-årige plan kan gennemføres. Læs mere om projektet og komposteringsstalde på projekthjemmesiden her: Miljøet Da konceptet jo er ganske nyt, er der p.t. kun begrænset viden om, hvor og hvordan næringsstofferne bindes og frigives. Der er ikke noget, der tyder på en specielt høj NH 3 -emmision fra komposteringsstalde. Danske forskere har i Israel og Holland udført pilotmålinger, som viste meget lave værdier over komposteringsarealet, mens målingerne over ædepladsen (spalter eller fastgulv med skraber) var væsentlig højere. 9 S i d e
Skovbund, vandslanger
Løsninger Komposteringsstald: Skovbund, vandslanger og velfærd til malkekøer Hos Mads Helms nær Ejstrupholm har der siden december 2012 gået 165 økologiske malkekøer i en helt ny komposteringsstald, hvor
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/byggeri/stalde/kvaegstalde/sider/2487-kompostering...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Byggeri > Stalde > Kvægstalde > Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde KvægInfo - 2487 Oprettet: 19-01-2016 Komposteringsstalde er dyrere end sengebåsestalde
Læs mereN O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer
November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet
Læs mereArbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen
Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi
Læs mereTEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014
TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereSundhed og velfærd i komposteringsstalden
Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013
Læs mereStaldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg
Staldsystemer til kvæg Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Dyrevelfærd - klovsundhed Gyllebeholder 2% 1½ % Normtal udarbejdes af Plantedirektoratet Bedste staldsystem - gylle 6% NHз Defineret
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereGulvtypens påvirkning af klovene
FarmTest Kvæg nr. 74 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Gulvtypens påvirkning af klovene FarmTest nr. 74 september 2010 Forfatter
Læs mereInspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse
Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:
Læs mereKlov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com
Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6
Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereBesætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler
Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer
Læs mereFærre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog
Læs mereNyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk
Nyt liv til sengene Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
Læs mereOrientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereH r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r
Beskyttede ædebåse? Har konceptet med ædebåse fungeret? Indlæg ved Løsdriftsforeningens forårsarrangement Onsdag den 13. marts 2013 i Tarm af Agronom Niels Rørbech AGRINOVA Hvad er effekten af installation
Læs mereBilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereForfatter: Konsulent, cand. agro. Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen,
Drivveje til køer Forfatter: Konsulent, cand. agro. Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereFuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen
Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!
Læs mereHvad skal køerne ligge på?
Hvad skal køerne ligge på? Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Dagens program Hvilke underlag vil køerne gerne ligge på? Hvad er forskellen på de mange muligheder? Hvordan er vurderingen af
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereKompost er havens guld
Kompost er havens guld - Vejledning i opstart og pasning af kompost i lukket kompostbeholder Ca. 1/3 af det affald vi producerer er grønt affald, der kan komposteres. 100 kg grønt affald giver 20-40 kg
Læs mereHjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ
Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads
Læs mereGribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside.
Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål eller til blandet
Læs mereTilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg
Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,
Læs mereSådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen
Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 6
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereVejledning om hestehold
Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereGode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereSARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter
SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,
Læs mereKompost Gode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereSWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x
SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle
Læs mereKlovsundhed i nye og ældre stalde
Klovsundhed i nye og ældre stalde Herning Kongres Center den 23. og 24. februar 2009 v/pia Nielsen Dansk Kvæg Peter Thomsen, 2004: 28 % af alle døde køer kan relateres til klovlidelser 40 % af aflivede
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereØvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene
Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mere230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam
1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel
Læs mereTeknik til afgræsning
Et projekt fra Aarhus Universitet og Økologisk Landsforening m.fl. Projekt: Teknik til afgræsning Arbejdspakke 1: Logistik i mark og stald Arbejdspakke 2: Drivveje Projektet er finansieret med tilskud
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereVejledning for ikkeerhvervsmæssigt
2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold
Læs mereBidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens Publication date: 2014
Læs mereFarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG
FarmTest Kvæg nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr Indretning og funktion KVÆG Sengebåse til ungdyr indretning og funktion FarmTest nr. 41 september 2009 Forfatter Anne Marcher Holm Anja Juul Freudendal, DLBR
Læs mereKomtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 6 fra Affald Plus med nedenstående resultater:
KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Holsted den 26. februar 2015 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret
Læs mereAKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI
AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereGasgrill - Model Midi Brugermanual
1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereK v a l i t e t s s t r ø e l s e
K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereVEJLEDNING OM HESTEHOLD
VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste
Læs mereKoster Crop Tester Tørstofmåler til foder
Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen
Læs mereGOD KOMPOST - GLAD HAVE
GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra
Læs mereOpstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.
J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,
Læs mereKvæg nr. 53 2007. FarmTest. Rilleskæring af gulve i kvægstalde
Kvæg nr. 53 2007 FarmTest Rilleskæring af gulve i kvægstalde Rilleskæring af gulve i kvægstalde Af Morten Lindgaard Jensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Rilleskæring af gulve
Læs mereAfgræsning og sundhed
Afgræsning og sundhed Torben W. Bennedsgaard Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undersøgelse vha. Kvægdatabasen 2002 af Bettina Ø. Mortensen og A. M. Kjeldsen Afgræsningens betydning
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd
Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd Hensyn til kvægets fysiologiske og sundhedsmæssige behov gennem lovgivning Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet
Læs mereFarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg
FarmTest - Kvæg nr. 7-2002 Indkøring af stalde til kvæg Indkøring af stalde til kvæg Udarbejdet af: Jan Brøgger Rasmussen og Inger Dalgaard Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Indlæg på Kvægkongressen 2018 Øg afkastet med renovering eller tilbyg renovering af sengebåse kalveopstaldning v/bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S rop@bk-nord.dk, mobil: 22 23 24 33 Herning,
Læs mereDYNAMISK KOMPOSTTROMLE. Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning
DYNAMISK KOMPOSTTROMLE Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning Indholdsfortegnelse Generelle anvisninger 2 Samlevejledning 3 Komposttromlens egenskaber 21 Komposteringsbeskrivelse
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereKURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren
KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end
Læs mereKvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser
Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Staldbeskrivelser Slutstalde til slagtekalve Staldbeskrivelser Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Øg afkastet med renovering eller tilbyg Kvægkongres 2018 bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S seniorkonsulent Jannik Toft Andersen, SEGES Renovering af sengebåsene - program Konklusion Sengekummer
Læs mereMinimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs
1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og
Læs mereLELY NEWS KÆRE LELY KUNDE. Vi håber, at I er kommet godt i gang med høsten og bjærgning af halmen. Og snart venter det sidste slæt græs og majshøsten.
LELY NEWS Nr. 3 - september 2015 www.lely.com KÆRE LELY KUNDE Vi håber, at I er kommet godt i gang med høsten og bjærgning af halmen. Og snart venter det sidste slæt græs og majshøsten. Længe ventet Lely
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereUndersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og
Læs mereFarmTest - Kvæg nr. 14-2004. Nye typer præfabrikerede, til kvægstalde
FarmTest - Kvæg nr. 14-2004 Nye typer præfabrikerede, drænede betongulve til kvægstalde Nye typer præfabrikerede, drænede betongulve til kvægstalde Af Jan Brøgger Rasmussen, Anja Juul Freudendal og Heidi
Læs mereVand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!
Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,
Læs mereLET OP!!! Lage resolutie!
Auping Superbox 2980.pdf - pag.1 LET OP!!! Lage resolutie! Komfort og design i ét Når Auping introducerer en seng, så er det aldrig nogen almindelig seng. Og denne her er virkelig speciel. Superbox er
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT
september 2018 PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT PasningsGuide DIY-SVAMPEKIT TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og
Læs merenr Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG Kælvningsafdeling Indledning Indhold Indledning...3 Placering af kælvningsafdelingen...3 Typer af fælles højdr.-områder...3 Med eller uden drivgang...4 Opdeling
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mere