TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 1 - Tillæg til miljøgodkendelse Hører til journalnummer: P TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget Asfergvej 28 Hvidsten 8981 Spentrup 1

2 Registreringsblad - Miljøgodkendelse Hovedmatrikel nr. 10c Hvidsten By, Gassum Cvr. nr Ejer af landbruget og driftsansvarlig Godkendelsesbetegnelse Tilsynsmyndighed Sagsnummer Charlotte Grarup Lykkemark 12 kvægbrug for mere end 250 DE Randers Kommune P Godkendelsens dato 9. december 2015 Anni Nielsen 2

3 Indhold RESUMÉ...4 GENERELLE FORHOLD...4 VILKÅR FOR GODKENDELSE...5 ANLÆG...5 Husdyrproduktion...5 Staldindretning...6 Foder...6 Gødningsopbevaring...6 Energiforbrug...6 AREALER...6 Kvælstof og fosfortilførsel...6 Bræmmer...7 Egenkontrol...7 KOMMUNENS VURDERING...9 KLAGEVEJLEDNING...21 BILAG:

4 Resumé Husdyrbruget er omfattet af miljøgodkendelse fra den 28. oktober Med dette tillæg til miljøgodkendelse tillades husdyrbruget at foretage en mindre udvidelse / ændring af besætningen fra 214 malkekøer med opdræt svarende til 383 dyreenheder(de) til 215 malkekøer med opdræt svarende til 384 DE. Der etableres ingen nye driftsbygninger. Husdyrbrugets indretning fremgår af situationsplanen (bilag 1). Desuden inddrages yderligere 120 ha, således der i alt er 293 ha udbringningsarealer (bilag 2). Randers Kommune vurderer, at der kan meddeles miljøgodkendelse på nærmere fastsatte krav til husdyrbrugets drift og indretning. Der er af hensyn til natur og miljø bl.a. stillet krav om at der skal være skrabere på spaltegulv i løsdriftsstalden, og i foderet til malkekøerne skal der være et reduceret indhold af råprotein. Generelle forhold Randers Kommune godkender i henhold til 12 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 ændring / udvidelse af husdyrbruget, Asfergvej 28, Hvidsten, 8981 Spentrup på betingelse af, at de nærmere fastsatte vilkår i miljøgodkendelsen overholdes. Ud over miljøgodkendelsens vilkår skal driftsansvarlige være særlig opmærksom på følgende: at grundlaget for godkendelsen er den sidst indsendte ansøgning, skema nr , version 3. at ændring i forhold til sidst indsendte ansøgning skal anmeldes til kommunen, herunder: - ændring, etablering, eller renovering af bygninger, pladser, siloer, opbevaringstanke. m.v. ændringer i udbringningsarealerne, herunder bl.a. tilkøb, frasalg, tilforpagtning, bortforpagtning, forpagtningsophør og anvendelse af markarealer hos tredjemand til udbringning af gødning. Anmeldelse af ændringer af husdyrbrugets udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august, jf. 25 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 2. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. 1 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2 Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 4

5 at øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser skal indhentes separat, herunder byggetilladelse samt udlednings- og nedsivningstilladelse til regnvand. at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses vilkår, skal overholdes - f.eks. den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. at tillæg til godkendelse betragtes som udnyttet ved enhver ændring af dyreholdet ud over det oplyste i nudriften dvs. både ved hel og delvis udnyttelse af godkendelsen. at alle vilkår er gældende fra det tidspunkt, godkendelsen er udnyttet, medmindre andet er angivet. at tillæg til godkendelse eller dele heraf til hver en tid kan bortfalde, hvis den ikke har været udnyttet i en sammenhængende periode på 3 år. Vilkår for godkendelse Anlæg Husdyrproduktion 1. Den maksimale produktionstilladelse omfatter en årsproduktion på 215 malkekøer af tung race med en gennemsnitlig mælkeydelse på 9517 kg mælk pr. år. Endvidere tillades, at der er årsopdræt på ejendommen med følgende fordeling: Dyretype Antal Vægt eller alder DE 3 Malkekøer 215 stk ,54 Kvier/stude, tung race 90 stk mdr. 36,66 Kvier/stude, tung race 70 stk mdr. 39,11 Kvier/stude, tung race 2 stk mdr. 1,24 Småkalve, tung race 14 stk. 0-1,5 mdr. 3,26 Småkalve, tung race 40 stk. 1,5-6 mdr. 11,3 Tyrekalve, tung race 108 stk kg 1,41 Dyreholdet i DE 384,47 3 Beregnet efter Bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 5

6 Dyreholdets sammensætning må ikke ændres væsentligt. Mælkeydelsen må gerne øges, såfremt det samlede dyrehold ikke overskrider de godkendte 384,47 DE, og øvrige vilkår i miljøgodkendelsen overholdes. Staldindretning 2. Staldsystemerne skal være: - Sengestald med spalter (kanal og bagskyl) hos 184 stk. malkekøer. - Sengestald med fast gulv hos 29 stk. malkekøer. - Dybstrøelse (hele arealet) hos 2 stk. malkekøer. - Dybstrøelse (hele arealet) hos 90 stk. opdræt (6-16 mdr.) - Sengestald med fast gulv hos 72 stk. opdræt (16 24 mdr.) - Dybstrøelse (hele arealet) hos alle småkalve (0 6 mdr.) - Dybstrøelse (hele arealet) hos alle tyrekalve (40 60 kg) 3. I løsdriftsstalden (kostalden) skal der være et automatisk skrabeanlæg, der skraber gangarealet fri for husdyrgødning minimum hver 4. time. 4. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2 gange. 5. Skraberen skal være forsynet med timer. 6. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 7. Kommunen skal orienteres ved driftsstop, der har en varighed på mere end 1 uge. Foder 8. Den samlede foderration til malkekøerne må i gennemsnit maksimalt indeholde 171,1 g total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis. Gødningsopbevaring 9. Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret på markerne 8-0, 9-0 og Energiforbrug 10. Husdyrbruget skal minimum hvert 5. år lade udarbejde en energirapport med forslag til energibesparelser af en autoriseret energikonsulent. Første energirapport skal foreligge i

7 Arealer Kvælstof og fosfortilførsel 11. På husdyrbrugets udbringningsarealer (292,53 ha) må der pr. planår (1/8 til 31/7) udbringes husdyrgødning fra det godkendte dyrehold på 384,47 DE og husdyrgødning fra 88,70 DE fra anden ejendom svarende til maksimalt 473,17 DE eller 1,63 DE/ha. Dette omfatter kvæggylle fra 328,18 DE, svinegylle fra 88,70 DE og dybstrøelse fra 56,28 DE. 12. I tilfælde af ophør eller delvis udnyttelse af godkendelsen kan husdyrgødningen helt eller delvis erstattes af andre typer husdyrgødning, organisk gødning eller slam, hvis mængden af kvælstof, som ikke indgår i gødningsregnskabet (uudnyttet N) ikke overstiger kg og fosformængden ikke overstiger kg P. 13. Såfremt der sker en væsentlig ændring i gødningssammensætningen eller ændring i sædskiftet i forhold til det ansøgte, kan kommunen forlange, at der foretages en beregning i ansøgningssystemet til dokumentation af, at udvaskningen af kvælstof ikke er øget. 14. Der må ikke tilføres anden organisk gødning, herunder affald. Bræmmer 15. a. På de dele af mark 9-0 og 10-0, der grænser op til moseparcellen (m mo). Jf. bilag 5 må der ikke udbringes husdyrgødning i en bræmme på minimum 10 m. Randers Kommune skal varsles senest 2 dage inden, udbringningen på markerne 9-0 og 10-0 påbegyndes. Varslingen skal ske i kommunens åbningstid og udbringningstidspunktet oplyses (dag og klokkeslæt). eller b. udbringning af husdyrgødning på hele mark 9-0 og 10-0 skal ske ved nedfældning eller ved anvendelse af en teknik eller teknologi, hvorved husdyrgødningen behandles inden eller i forbindelse med udbringning. Metoden skal være opført på Miljøstyrelsens teknologiliste over teknikker, der giver samme effekt på ammoniakfordampning som nedfældning. Ved anvendelse af nedfældning skal nedfældningsrenderne være tildækkede efter nedfældning. 7

8 Egenkontrol 16. Til kontrol af driftsvilkårene og forudsætningerne for godkendelsen skal der årligt føres journal med nedenstående oplysninger: a. Driftsstop af skrabeanlæg med oplysning om driftsstop og varighed. b. Kvittering for serviceeftersyn af skrabeanlæg. c. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. d. Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette gælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. e. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. f. Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. g. Dokumentation for nedfældningen enten i form af faktura fra maskinstation, hvoraf husdyrbrugets udbringningsarealer fremgår, eller i form af en logbog over husdyrbrugets udbringningsarealer, hvis eget nedfældningsudstyr er anvendt skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ved anvendelse af en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste skal driftsherren opbevare dokumentation for at have opnået en effekt svarende til nedfældning. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år og forevises på kommunens forlangende. Ved udnyttelse af denne godkendelse bortfalder følgende vilkår i miljøgodkendelsen fra den 28. oktober 2009: Vilkårene 5 7. Vilkår Vilkårene Alle øvrige vilkår i miljøgodkendelsen er fortsat gældende. 8

9 KOMMUNENS VURDERING Der er ansøgt om at fortage en mindre ændring af husdyrholdet i eksisterende driftsbygninger. Desuden er der inddraget 120 ha ekstra udbringningsarealer. Randers Kommune har den 28. oktober 2009 meddelt godkendelse til udvidelse af dyreholdet på kvægbruget til 383,35 DE bestående af 214 malkekøer med småkalve og kvier i eksisterende driftsbygninger. Den 3. juli 2013 er der meddelt miljøgodkendelsen til udvidelse af husdyrholdet til ca DE bestående af 550 malkekøer med småkalve og kvier. Ved denne udvidelse skulle der opføres ny kostald, plansiloanlæg og nye gyllebeholdere. Denne miljøgodkendelse fra den 3. juli 2013 er ikke udnyttet. Husdyrbruget er således godkendt første gang efter Husdyrloven den 28. oktober Da der er forløbet mindre end 8 år fra første godkendelse, har kommunen foretaget en samlet vurdering af den tidligere og nuværende ansøgning om udvidelse, jf. Husdyrlovens 26 stk. 2. Ændring af dyreholdet er beskrevet i tabel 1. Nudrift Ansøgt Antal DE Antal DE Malkeko , ,54 Småkalv (0-6 mdr.) 36 9, ,56 Kvie/stud (6 mdr. kælvning) , ,96 Tyrekalv (0-6 mdr.) 80 1, ,41 I alt 292,3 384,47 Tabel 1 I forhold til godkendelsen meddelt den 28. oktober 2009 er der på flere parametre sket ændring i vurderingsgrundlaget (enten pga. ændring af bekendtgørelse eller pga. klagenævnsafgørelse). Med de ekstra udbringningsarealer og visse ændringer af vurderingsgrundlaget er der foretaget nye vurderinger af bedste tilgængelige teknik (BAT), ammoniakemission, udvaskning af næringsstoffer til overfladevand og drikkevand og lugt. Med hensyn til vurdering af ejendommens placering, støj, transport / vejforhold, lys, fluer og skadedyr, opbevaring og håndtering af husdyrgødning, restvand, affald, olie og kemikalier, uheld og virksomhedens ophør henvises til den tidligere meddelte godkendelse, da disse forhold ikke vurderes at være ændret i det ansøgte projekt. Randers Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget med de stillede vilkår i øvrigt kan drives 9

10 på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Miljøgodkendelsen er vedlagt ansøgers redegørelse for anvendelse af bedst tilgængelig teknik (bilag 3). Kommunens vurderinger og bemærkninger Ammoniak Randers Kommune har foretaget en beregning af det emissionsniveau for ammoniak, der som udgangspunkt vurderes at være opnåeligt ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, jf. vejledninger fra Miljøstyrelsen I den forbindelse har Randers Kommune for de nuværende stalde anvendt vejledningens emissionsgrænseværdi for eksisterende stalde, da det vurderes, at staldbygningerne, som skal anvendes fremover, ikke skal renoveres i perioden frem til revurderingen af miljøgodkendelsen. Emissionsniveauet er beregnet til kg N/år med udgangspunkt i de vejledninger, der gælder for eksisterende stalde, som ikke renoveres. Husdyrbruget vurderes at leve op til det beregnede BAT-niveau, da ammoniakfordampningen fra husdyrbrugets samlede anlæg er beregnet til 3220 kg N/år, jf. ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk. Husdyrbruget har valgt, at nedbringe protein i foderet til malkekøerne fra 172,0 g pr. FE til 171,1 g pr. FE og bibeholde spalteskraber i eksisterende løsdriftsstald. Da disse tiltag er en forudsætning for den beregnede ammoniakemission, er der stillet vilkår, som fastholder forudsætningen. Fosfor Ifølge BAT-vejledningen, der gælder for konventionel produktion af malkekvæg er der ikke grundlag for at fastsætte en emissionsgrænseværdi for fosfor. Randers Kommune vurderer derfor, at husdyrbruger på dette punkt lever op til bedst tilgængelig teknik. Opbevaring af husdyrgødning Randers Kommune vurderer, at de generelle regler vedrørende opbevaring af husdyrgødning svarer til den bedst tilgængelige opbevaringsteknik. Således er gyllebeholdere bl.a. omfattet af beholderkontrol hver 10. år og oplag af kompost i marken er omfattet af krav om overdækning. Udbringning af husdyrgødning Ved udbringning af husdyrgødning gælder ifølge dansk lovgivning, at der skal laves mark- og gødningsplanlægning for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til grundvandet. I den forbindelse afstemmes gødningsmængden i forhold til afgrødens 10

11 næringsstofkrav og forhold som forfrugtsværdi, jordbundstype og kunstvanding inddrages. Herudover gælder, at der i perioder, hvor risikoen for udvaskning er stor, ikke må ske udbringning af husdyrgødning. Randers Kommune vurderer, at disse regler sikrer, at udbringningen sker i overensstemmelse med bedst tilgængelige udbringningsteknologi. For så vidt angår risici for afstrømning af næringsstoffer til overfladevand gælder tillige en række generelle regler, herunder krav om udlæg af bræmmer langs vandløb, forbud mod udbringning under vejrlig, hvor der er risiko for overfladisk afstrømning og forbud mod udbringning på stærkt skrånende arealer mod overfladevand. Randers Kommune vurderer, at disse regler sikrer, at udbringningen sker i overensstemmelse med bedst tilgængelig udbringningsteknologi. Endelig gælder en række generelle regler, der minimerer ammoniakfordampningen ved udbringning af husdyrgødning, herunder krav om at udbringning af gylle som minimum skal ske ved slangeudlægning og krav om, at husdyrgødning på sort jord skal nedbringes senest 6 timer efter udbringning. Endvidere skal gylle nedfældes på alle marker med sort jord og græs, eller der skal anvendes anden teknik eller teknologi i henhold til bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28. Energiforbrug Der foreligger pt. ingen retningslinjer vedrørende anvendelse af bedst tilgængelig energiteknologi for husdyrbrug. Randers Kommune vurderer imidlertid, at husdyrbruget har fokus på at reducere energiforbruget bl.a. ved varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes bl.a. til at opvarme vand til rengøring af malkemaskiner og mælketank. Desuden anvendes så vidt muligt lavenergibelysning i staldene. Randers Kommune har for at sikre virksomhedens fortsatte fokus på mulige energibesparelser og for løbende at kunne vurdere om husdyrbrugets elforbrug er tidssvarende stillet vilkår om, at virksomheden minimum hver 5. år skal lade udarbejde en energirapport. Første energirapport skal foreligge i 2017, hvor miljøgodkendelsen fra den 28. oktober 2009 skal revurderes. Vandforbrug Der foreligger pt. ingen retningslinjer vedrørende anvendelse af bedst tilgængelig teknologi til reduktion af vandforbrug for husdyrbrug. Randers Kommune vurderer imidlertid, at husdyrbruget har fokus på at reducere vandforbruget bl.a. ved at der er opsat flydere i vandkarrene, der sikrer, at de ikke flyder over. Desuden identificeres eventuelle lækager og repareres hurtigst muligt. Management Ejer har redegjort for en række ledelses- og kontrolrutiner, der vurderes at medføre mindst mulig miljøbelastning og færrest muligt gener for omgivelserne. Randers Kommune har sikret, at en række af disse ledelses- og kontrolrutiner opretholdes via vilkår i miljøgodkendelsen. 11

12 Herudover har Randers Kommune for at sikre hensigtsmæssige og systematiske reaktioner i tilfælde af uforudsete hændelser stillet vilkår om udarbejdelse af en beredskabsplan, der skal imødegå væsentlig konsekvenser for det eksterne miljø. Natur For projektet gælder følgende: Ammoniakemissionen fra det samlede anlæg, herunder lagre af husdyrgødning, øges fra kg N/år til kg N/år. Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal af typen kategori 1-natur, jf. Husdyrlovens 7, ligger ca. 4,7 km fra staldanlægget, jf. bilag 4. Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal af typen kategori 2-natur, jf. Husdyrlovens 7, ligger ca. 3,7 km fra staldanlægget, jf. bilag 4. Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal af typen kategori 3-natur, jf. Husdyrlovens 7, ligger ca. 800 m fra staldanlægget, jf. bilag 4. Udbringningsarealerne grænser enkelte steder op til naturarealer, som er registreret beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, jf. bilag 5. Kommunens vurderinger og bemærkninger Det generelle beskyttelsesniveau Det generelle beskyttelsesniveau for ammoniak i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt. Husdyrloven fastlægger således, at alle husdyrbrug, der har søgt om miljøgodkendelse i 2014, skal reducere ammoniakfordampningen med 30 % i forhold til de bedste staldsystemer, jf. 05/06 normer. Kravet gælder for udvidelsen af dyreholdet. Dette indebærer en maksimal tilladt ammoniakfordampning fra stald og lager på ca kg N pr. år. Med de valgte staldsystemer, staldteknologi m.v. giver produktionen anledning til en ammoniakfordampning på ca kg N pr. år. Husdyrbruget lever således op til kravet om 30 % reduktion af ammoniakfordampningen. Husdyrloven fastlægger desuden, at husdyrbrug maksimalt må totalbelaste kortlagte habitatnaturtyper i internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1-natur) med 0,7 kg N pr. ha år, 0,4 kg N pr. ha år eller 0,2 kg N pr. ha år, afhængig af kumulation med andre husdyrbrug i nærområdet. Randers Kommune vurderer på baggrund af beregninger ved forskellige ammoniakemissioner i husdyrgodkendelse.dk (se bilag 6), at der i en afstand af ca. 1,3 km fra anlægget ikke kan forekomme totaldepositioner fra anlægget større end 0,2 kg N/ha år. Da afstanden til nærmeste naturtype i kategori 1 er ca. 4,7 km, vurderer Randers Kommune, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning af kategori 1-natur. 12

13 For højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha, som ligger udenfor internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 2-natur) er beskyttelsesniveauet en totaldeposition på 1,0 kg N/ha år. Med udgangspunkt i bilag 6 vurderer Randers Kommune, at der ikke at kan forekomme totaldepositioner større end 1,0 kg i en afstand af ca. 650 meter fra anlægget. Da afstanden til nærmeste naturtype i kategori 2 er ca. 3,7 km, vurderer Randers Kommune, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning af kategori 2-natur. For øvrige heder, og overdrev samt moser og ammoniakfølsomme skove uden for internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 3-natur) er beskyttelsesniveauet en merdeposition på 1,0 kg N/ha år. Sidstnævnte beskyttelsesniveau kan dog ud fra en konkret vurdering fastsættes højere. Nærmeste kategori 3-natur (mose) ligger i en afstand af ca. 800 meter fra anlægget. I denne afstand kan der ved store udvidelser af husdyrproduktioner forekomme merdepositioner større end 1,0 kg N/ha år. En beregning i Husdyrgodkendelse.dk viser imidlertid en merdeposition på 0,2 kg N/ha år. Da merdepositionen således er langt mindre end 1,0 kg N/ha år, vurderes projektet ikke at give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning af kategori 3-natur. I beregningen er det forudsat, at markstakke med kompostlignende dybstrøelse placeres i stor afstand fra mosen. Randers Kommune har derfor stillet vilkår om, at der ikke må placeres markstakke på markerne 8-0, 9-0 og Vilkåret er en videreførelse af et vilkår fra kvægbrugets miljøgodkendelse af 28. oktober dog med ændrede marknumre. Skærpet beskyttelsesniveau Påvirkninger fra staldanlægget: Randers Kommune vurderer, at ammoniakdepositioner, som er lavere end Husdyrlovens beskyttelsesniveau ikke giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe Husdyrlovens afskæringskriterier for kvælstofbelastning af naturarealer. Med hensyn til arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, vurderer Randers Kommune, at der fra staldanlægget ikke vil ske en væsentlig påvirkning af disse arters levesteder, yngle- eller rastepladser. Det tillægges vægt, at Randers Kommune med undtagelse af Odderen ikke har kendskab til forekomst af disse arter indenfor en afstand af 1,3 km fra staldanlægget, og at merpåvirkningen af potentielle levesteder (vandhuller mv.) med ammoniak indenfor denne afstand er begrænset, jf. ovenstående. Endvidere tillægges vægt, at Odderen, der potentielt kan være tilknyttet Tronkær Bæk ikke vurderes nævneværdigt påvirket af næringsstofbelastning. 13

14 Påvirkning fra udbringningsarealerne: Randers Kommune vurderer, at der normalt ikke vil være væsentlige påvirkninger af naturarealer, hvis disse ligger mere end ca. 30 meter fra markarealet. Til grund for denne vurdering ligger Natur- og Miljøklagenævnets anvendte væsentlighedskriterium (1 kg-reglen), Bufferzonerapporten (2004) og Miljøstyrelsens elektroniske vejledning. Flere udbringningsarealer ligger indenfor 30 m af naturområder. Terrænhældningen fra udbringningsareal mod naturområder er alle steder under 6 grader og der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for overfladisk afstrømning af næringsstoffer. Der er inddraget 120 ha ekstra i forhold til godkendelse fra Inddragelsen af mere areal betyder at gødskningstrykket reduceres fra 2,3 DE/ha til 1,63 DE/ha. Der er taget højde for det reducerede gødskningstryk i nedenstående vurderinger. Mark 9-0 og 10-0 ligger på hver sin side af en mose (m mo), jf. bilag 5. Ved besigtigelsen den 27. juni 2008 blev der konstateret en tydelig randpåvirkning af mosen som følge af markdriften. Da terrænet i området er fladt og der ikke er dræn mellem markerne og naturområdet, vurderer Randers Kommune, at påvirkningen af naturområdet hovedsageligt kan tilskrives ammoniakemission i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på de to marker. Ved et gødskningstryk på 1,63 DE/ha er depositionen af ammoniak, ud fra figur 6 i bilag 10 til Bufferzonerapporten, estimeret til ca. 1,8 kg N/ha/år. Dermed vurderes udbringning af husdyrgødning på mark 9-0 og 10-0 at kunne medføre en væsentlig påvirkning af mosen. Baggrundsbelastningen i området er 13,5 kg N/ha/år (Danmarks Miljøportal). Den samlede belastning overskrider dermed naturområdets tålegrænse (15 kg N/ha/år). Da der samtidig ses en tydelige påvirkning fra markdriften, stilles der vilkår om, at der skal etableres minimum 10 m husdyrgødningsfri bræmme på de dele af mark 9-0 og 10-0, der grænser op til moseparcellen. Vilkåret er en videreførelse af et vilkår fra kvægbrugets miljøgodkendelse af 28. oktober dog med ændrede marknumre. Som alternativ til vilkåret åbnes mulighed for, at der kan nedfældes eller anvendes andre teknologier med en ammoniakfordampning, svarende til nedfældning. Mark 21-0 grænser op til en lille slugt. På skrænten er et overdrev, der har begrænset botanisk interesse. Området er B-målsat i kommuneplanen, men har en aktuel C- værdi. Da overdrevets naturmæssige værdi er begrænset, vurderes ammoniaknedfald ved udbringning ikke at medføre tilstandsændringer. Marken har samtidig en lav terrænhældning mod slugten, hvorfor der ikke vurderes at være væsentlig risiko for tilledning af næringsstoffer via overfladisk afstrømning. 14

15 Mark 31-0 grænser op til en mose. Mosen er B-målsat i kommuneplanen. Mosen er senest besigtiget i 2010, hvor mosen er beskrevet som en højstaudemose med dominans af dunhammer. Mosen er uden større botanisk interesse og vurderes ikke at være særlig følsom overfor kvælstofpåvirkning. Ammoniaknedfald ved udbringning af husdyrgødning på mark 31-0 vurderes derfor ikke at forringe det aktuelle naturindhold. Da marken samtidig har en lav terrænhældning mod slugten, vurderes der ikke at være væsentlig risiko for tilledning af næringsstoffer via overfladisk afstrømning. Mark 10-0, og grænser op til en fersk eng. Fersk eng er ifølge Husdyrloven ikke en ammoniakfølsom naturtype og er ikke omfattet af Husdyrlovens beskyttelsesniveau. Med hensyn til arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, vurderer Randers Kommune, at disse er sikret mod negative påvirkninger fra udbringning af husdyrgødning via generelle regler, herunder Husdyrgødningsbekendtgørelsen, Naturbeskyttelsesloven og Lov om randzoner. Samlet vurdering Samlet vurderes husdyrbruget ikke at give anledning til væsentlige skadevirkninger, der kan begrunde skærpede vilkår efter Godkendelsesbekendtgørelsen 11 stk. 4 eller afslag, jf. Godkendelsesbekendtgørelsens 11 stk. 5 og 6. Fjorde/kystvande/søer m.v. For projektet gælder følgende: Ca. 286 ha af udbringningsarealerne ligger i kystvandoplandet til Hjarbæk Fjord og ca. 6 ha i kystvandoplandet til Randers Fjord fra Randers til Mellerup. Hjarbæk Fjord indgår i EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk) og EUfuglebeskyttelsesområde nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Fjord). Udpegningsgrundlaget kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( Randers Fjord fra Randers til Mellerup indgår i EF-habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariagerfjord). Udpegningsgrundlaget kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( Ifølge Miljøstyrelsens nitratklassekort er 6,09 ha omfattet af nitratklasse ,44 ha er ikke omfattet af nitratklasser. Ifølge Miljøstyrelsens fosforklassekort er 18,15 ha omfattet af fosforklasse 2 og 33,99 ha af fosforklasse ,39 ha er ikke omfattet af nitratklasser. Kommunens vurderinger og bemærkninger 15

16 Det generelle beskyttelsesniveau Det generelle beskyttelsesniveau for kvælstof- og fosforbelastning af overfladevand i Husdyrloven er overholdt: Husdyrloven fastlægger således krav til udvaskning af nitrat i områder, der ligger i nitratklasse 1-3. Da der forekommer arealer i nitratklasser, er der krav om, at der maksimalt må udbringes 1,62 DE/ha, eller at bedriften maksimalt må give anledning til en udvaskning på 55,3 kg N/ha. Husdyrbruget har valgt at nedbringe kvælstofudvaskningen til 55,3 kg N/ha ved udbringning af max. 1,62 DE/ha. Der er således stillet vilkår i overensstemmelse hermed. Husdyrloven fastlægger desuden krav til maksimalt fosforoverskud på husdyrbrug afhængig af, hvilke fosforklasser (1-3) udbringningsarealerne er omfattet af. Da der forekommer arealer i fosforklasser, er det maksimalt tilladte fosforoverskud beregnet til ca. 6,0 kg P/ha år. På udbringningsarealerne tilføres ca. 25,6 kg P/ha år med husdyrgødning og fraføres ca. 19,6 kg P/ha år med afgrøderne. På udbringningsarealerne er der således et fosforoverskud på ca. 6,0 kg P/ha år, hvilket lever op til Husdyrlovens fosforkrav. Skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune har vurderet, om der er særlige forhold ud over det generelle beskyttelsesniveau, der taler for, at der skal fastsættes yderligere vilkår til beskyttelse af overfladevand. Risikoarealer: Ingen af udbringningsarealerne har hældninger > 6 grader direkte mod vandløb eller søer. På den baggrund vurderer Randers Kommune, at der ikke er væsentlig risiko for tab af næringsstoffer til vandmiljøet via overfladisk afstrømning. Søer: Ingen af udbringningsarealerne ligger i oplande til større søer. Natura 2000-områder: Hjarbæk Fjord Hjarbæk Fjord indgår i EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk) og EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Fjord). Landsplandirektivets målsætning for Hjarbæk Fjord er ikke opfyldt bl.a. på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Projektets kvælstofpåvirkning af Natura 2000-området: Der er beregnet en udvaskning fra husdyrgødning på ca. 127 kg N/år fra de ansøgte arealer til Hjarbæk Fjord. Det svarer til ca. 0,008 % af den samlede beregnede udvaskning fra oplandet på ca tons N/år. 16

17 Hjarbæk Fjord vurderes at være et meget sårbart vandområde. Da det ansøgte i sig selv påvirker med mindre end 1 %, vurderes det imidlertid, at projektet ikke vil skade eller være en hindring for at opnå gunstig bevaringsstatus i området. Udviklingen i dyreholdet i oplandet til Hjarbæk Fjord er på baggrund af CHRdata opgjort til et fald på ca. 3,7 % i perioden (ved lineær regression på data for alle år i perioden er faldet opgjort til 3,8 %, R 2 = 0,6155). Da der er sket et fald i husdyrtrykket, og Randers Kommune ikke har kendskab til øvrige kilder i oplandet, der netto har medført øget kvælstoftilførsel til fjorden, vurderes projektet heller ikke i kumulation med andre projekter at være til skade for eller være en hindring for at opnå gunstig bevaringsstatus i Hjarbæk Fjord. Projektets fosforpåvirkning af Natura 2000-området: Som allerede nævnt lever bedriften op til Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau vedrørende fosfor. Det generelle beskyttelsesniveau sikrer som udgangspunkt, at marine Natura-2000-recipienter, der er overbelastet med fosfor, ikke påvirkes væsentligt fra projektet i sig selv og i kumulation med andre projekter. En væsentlig forudsætning for beskyttelsesniveauet er dog, at husdyrtrykket ikke har været stigende i oplandet siden 1. januar Da udbringningsarealerne i oplandet samtidig ligger udenfor oplande til fosforfølsomme Natura 2000 søer, vurderer Randers Kommune, at projektet ikke skader Natura 2000-området eller hindrer opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Randers Fjord fra Randers til Mellerup Randers Fjord fra Randers til Mellerup indgår i EF-habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariagerfjord). Landsplandirektivets målsætning for Randers Fjord fra Randers til Mellerup er ikke opfyldt bl.a. på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Projektets kvælstofpåvirkning af Natura 2000-området: Der er beregnet en udvaskning fra husdyrgødning på ca. 8 kg N/år fra de ansøgte arealer til Randers Fjord fra Randers til Mellerup. Det svarer til ca. 0,0004 % af den samlede beregnede udvaskning fra oplandet på ca tons N/år. Randers Fjord fra Randers til Mellerup vurderes at være et meget sårbart vandområde. Da det ansøgte i sig selv påvirker med mindre end 1 %, vurderes det imidlertid, at projektet ikke vil skade eller være en hindring for at opnå gunstig bevaringsstatus i området. 17

18 Udviklingen i dyreholdet i oplandet til Randers Fjord fra Randers til Mellerup er på baggrund af CHR-data opgjort til et fald på ca. 8,6 % i perioden (ved lineær regression på data for alle år i perioden er faldet opgjort til 6,5 %, R 2 = 0,7781). Da der er sket et fald i husdyrtrykket, og Randers Kommune ikke har kendskab til øvrige kilder i oplandet, der netto har medført øget kvælstoftilførsel til fjorden, vurderes projektet heller ikke i kumulation med andre projekter at være til skade for eller være en hindring for at opnå gunstig bevaringsstatus i Randers Fjord fra Randers til Mellerup. Projektets fosforpåvirkning af Natura 2000-området: Som anført ovenfor har udviklingen i dyreholdet i oplandet til Randers Fjord fra Randers til Mellerup været faldende i perioden Da udbringningsarealerne i oplandet samtidig ligger udenfor oplande til fosforfølsomme Natura 2000 søer, vurderer Randers Kommune, at projektet ikke skader Natura 2000-området eller hindrer opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Randers Kommune har af hensyn til miljøgodkendelsens fleksibilitet åbnet mulighed for, at husdyrgødningen fra husdyrbruget kan erstattes af andre typer husdyrgødning eller anden organisk gødning (vilkår 11-12). Det forudsættes dog, at mængden af fosfor ikke overstiger den mængde, der indgår i husdyrgødningen fra det godkendte husdyrhold dvs kg P. Endvidere forudsættes, at mængden af uudnyttet kvælstof ikke overstiger den mængde, der indgår i husdyrgødningen fra det godkendte husdyrhold dvs kg N (31.196,78 kg N i kvæggylle x 30 % ,94 i dybstrøelse x 55 % ,65 kg N i svinegylle x 25 %). Drikkevand For projektet gælder følgende: Hovedparten af markerne i alt 280,11 ha ligger i område, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, jf. Vandplan De øvrige udbringningsarealer, i alt 12,42 ha ligger i område, der er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD), jf. Vandplan Ingen af arealerne er omfattet af indsatsplaner, og der er ikke foretaget zonering af områderne. Kommunens vurderinger og bemærkninger Det generelle beskyttelsesniveau 18

19 Husdyrloven fastlægger, at der i nitratfølsomme områder ikke må ske en merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i nudriften. Udvaskningsberegningerne via FarmN viser, at udvaskningen fra markerne i ansøgt drift ikke ændres i forhold til udvaskningen i nudrift. Det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til grundvand i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er således overholdt. Ansøger har valgt at nedbringe kvælstofudvaskningen ved udbringning af maksimalt 1,63 DE/ha, og der er således stillet vilkår i overensstemmelse hermed. Skærpet beskyttelsesniveau Randers Kommune har vurderet, om der er særlige forhold ud over det generelle beskyttelsesniveau, der taler for, at der skal fastsættes yderligere vilkår til beskyttelse af grundvand. Da der ikke er foretaget en geologisk detailkortlægning (zonering), og der ikke foreligger indsatsplaner for området, vurderer Randers Kommune, at der ikke er grundlag for at stille vilkår, der skærper det generelle beskyttelsesniveau. Lugt Ansøgningssystemet beregner, ud fra Husdyrlovens afskæringskriterier, en nødvendig minimumsafstand til byzone, beboelse i samlet bebyggelse og til beboelse udenfor samlet bebyggelse (lugtgeneafstande). Kun beboelser uden landbrugspligt er omfattet af Husdyrlovens beskyttelsesniveau. Samtidig beregnes en vægtet gennemsnitsafstand, hvor afstanden fra de enkelte stalde/staldafsnit til de før nævnte boligområder vægtes i forhold til lugtafgivelsen. Se tabel 2. Lugtgeneafstand (m) Vægtet gennemsnitsafstand 1 (m) Byzoneområde: 271 m. >1,2 x geneafstand Beboelse i samlet bebyggelse 186 m. >1,2 x geneafstand Beboelse uden for samlet bebyggelse 86 m. >1,2 x geneafstand Tabel 2: Lugtgeneafstand sammenholdt med vægtet gennemsnitsafstand. 1 Stalde/staldafsnit beliggende længere væk end 1,2 x lugtgeneafstand udgår af beregningen Kommunens vurderinger og bemærkninger Nærmeste byzone (Asferg), nærmeste beboelse i samlet bebyggelse (Mariagervej 447) og nærmeste beboelse udenfor samlet bebyggelse (Asfergvej 19) er beliggende 19

20 længere væk end 1,2 x geneafstanden. Dermed er Husdyrlovens beskyttelsesniveau for lugt overholdt. Husdyrbrugets øvrige aktiviteter vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Det er Randers Kommunes samlede vurdering, at der ikke vil forekomme væsentlige lugtgener hos naboerne. Offentliggørelse Offentliggørelse af ansøgningen Ansøgningen har ikke været foroffentliggjort, idet der er tale om en godkendelse efter Husdyrlovens 12 stk. 3, og ændringen vurderes at være uden væsentlig påvirkning på miljøet. Partshøring Orientering om udkast til miljøgodkendelse har været fremsendt til følgende ejer af forpagtede arealer og vandværker: Jens Peter Dahl, Egelundvej 14, 4600 Køge Lars Henrik Nielsen, Guldbærvænget 7, 2650 Hvidovre Birgitte Pedersen, Cortesvej 1, 9000 Aalborg Else Bundgaard Haun, Vindingholmvej 16, 8920 Randers NV Erik Træholt Frederiksen, Balgårdsvej 53, 8990 Fårup Tue Peder Hededal Theil, Asfergvej 37, 8990 Fårup Marianne Hededal Theil, Asfergvej 37, 8990 Fårup Svend Roed Nielsen, Falkonergårdsvej 10, 1959 Frederiksberg C Inge Margit Mikkelstrup, Asfergvej 38, 8990 Fårup Niels Christian H Mikkelstrup, Asfergvej 38, 8990 Fårup Lars Juul Jespersen, Asfergvej 32, 8990 Fårup Peter Bacher, Asfergvej 31, 8990 Fårup Inge Greve Bacher, Asfergvej 31, 8990 Fårup Niels Christensen, Mariagervej 486, 8981 Spentrup Bianca Franchi, Søndergade 27, 8990 Fårup Jakob Bolther, Søndergade 27, 8990 Fårup Asferg Vandværk A.M.B.A, Hobrovej 399, 8920 Randers NV Hvidsten Vandværk A.m.b.a, Alsikevej 15, 8920 Randers NV Naboerne, bortset fra dem som har bortforpagtet arealer til bedriften er ikke orienteret om udkast til miljøgodkendelse, da det er vurderet, at ændringerne på anlægget er af underordnet betydning for dem. Orienteringen blev fremsendt den 10. november Fristen til at kommentere udkastet var den 2. december. Der er ikke modtaget bemærkninger. Offentliggørelse af godkendelsen 20

21 Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Randers Onsdag den 9. december 2015, som er godkendelsens dato. Annoncen er endvidere lagt på hvor godkendelsen også kan ses. Følgende er underrettet om godkendelsen: Charlotte Grarup Lykkemark LandboSyd v Ulla Pallesen, UPA@landbosyd.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnranders-sager@dn.dk DN lokalafdeling v. Christian Halgreen, christian@halgreen.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, lokalafdeling, ta@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Lokalafdelingen Dansk Ornitologisk Forening, randers@dof.dk Sundhedsstyrelsen, senord@sst.dk Klagevejledning Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato - senest den 6. januar Klageberettiget er ovennævnte samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen kan også findes på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette betyder, at afgørelsen straks kan tages i brug, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve afgørelsen. Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. 21

22 Bilag: Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Kort over udbringningsarealer Bilag 3: BAT-redegørelse Bilag 4: Naturarealer i forhold til anlæg Bilag 5: Naturarealer i forhold til udbringningsarealer Bilag 6: Worst case beregning af kvælstofdeposition 22

23 2 - Bilag 1 Situationsplan Hører til journalnummer: P Gyllebeholder m³ Ensilagesiloer Foderlade Ensilagesilo Gyllebeholder m³ Foderlade Kornsilo Kornsilo 2 Stald til opdræt 3 Stald til opdræt 5 Stald til goldkøer 4 Stald til nykælvere 6 Kalvestald Maskinhus Værksted 7 Kalvestald til de mindste dyr 8 Kælvningsbokse og sygebokse Forrum Stuehus 1 Løsdriftsstald Depot Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf meter meter Copyright COWI COWI DDO DDO Copyright Bygninger mv. Asfergvej 28, 8981 Spentrup Dato: / 08:33:47 J.Nr. Målforhold: 1:1000 Init.: UPA

24 3 - Bilag 2 Udbringningsarealer Hører til journalnummer: P Randers Kommune Bilag 2 Udbringningsarealer Målforhold 1:50000 Dato Udskrevet af Anni Nielsen 24 Signaturforklaring Egne arealer Aftale Staldafsnit Asfergvej 28 tillæg 2014 Opbevaringslagre

25 4 - Bilag 3 Bat-redegørelse Hører til journalnummer: P BAT-redegørelse, - renere teknologi og ressourcebesparende tiltag i kvægbruget Management Den daglige drift er tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Bedriften er med i kvalitetsprogrammet Arlagården, hvor der er fokus på dyrevelfærd, god hygiejne og miljø. Konceptet er nærmere beskrevet på Arlas hjemmeside. Ejer deltager i ERFA-gruppe med andre malkekvægsproducenter for at sikre et højt fagligt niveau Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier og brændstof. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. Alle oplysninger findes i miljømappen på bedriften. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Der udarbejdes foderplaner og foderkontrol på bedriften, så der løbende kan optimeres på foderforbruget og dermed forbruget af næringsstoffer. Der føres journal over udbringning af handelsgødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning. Der udarbejdes gødningsregnskab, hvor forbruget af husdyrgødning og handelsgødning dokumenteres. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer. Markdriften tilrettelægges, således den giver anledning til mindst mulig udvaskning af næringsstoffer og så overfladisk afstrømning undgås. Der er leverandørservice på malkeanlægget. Herudover er der løbende vedligehold af ejendommens maskiner. Ca 11 gange pr år udføres der mælkekontrol, hvor hver enkelt ko kontrolleres for mælkeydelse og kvalitet. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning med dyrlæge. Der er besøg af dyrlægen hver anden uge, hvor besætningens generelle sundhed vurderes og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Der er løbende kontrol med brunst, da hurtig og nøjagtig registrering af brunstige dyr reducere antallet af spildfoderdage. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer, at der ikke opstår ressourcespild eller uhygiejniske forhold. Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Der føres logbog over flydelaget på de gyllebeholderne. Døde dyr afhentes hurtigst muligt. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Miljøteknologi for staldindretning Bedriftens ansvarlige har fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelige i relation til miljø, og dermed tab af ammoniak til omgivelserne, samt til dyrenes velfærd. Bedriften og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket medfører en lavere koncentration af ammoniak og lugt fra husdyrproduktionen. Til malkekvæg er der følgende relevante teknologiblade for staldsystemer og foder: Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb 1. udgave 25 1

26 Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer 1. udgave Skrabere på gangarealer i stalde til malkekøer 1. udgave Fast overdækning af gyllebeholder 1. udgave Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer AAT-PBV-teknologi Svovlsyrebehandling af gylle 3. udgave Revideret Oprettet Der er tale om eksisterende staldanlæg bestående af staldafsnit med hhv. sengestald med spaltegulv med kanal og bagskyl, plane faste gulve samt dybstrøelse. Der er skrabere på alle spaltegulve og faste gulve. Der er foretaget en BAT-beregning, der viser, at BAT-emissionsniveauet for udvidelse i eksisterende stalde overholdes når gangarealet i løsdriftsstalden med spaltegulv skrabes og der reduceres i råprotein tildelt malkekøerne. Pumpning og håndtering af gylle foregår i lukket rørsystem. Pumpning og håndtering af gylle i øvrigt vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid. BAT og miljøteknologi fravalgt Natur- og Miljøklagenævnet har fastlagt den praksis, at når det vejledende BAT-emissionsniveau er overholdt, så skal der ikke udarbejdes økonomiske fravalgsberegninger. Der er derfor ikke udarbejdet økonomiske fravalgsberegninger for fx svovlsyrebehandling af gylle i stalden, fast overdækning af gyllebeholder mv. Fodring Foderet er, ved hjælp af foderplaner, tilpasset de enkelte dyregruppers aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Proteinindholdet i foderet søges løbende reduceret. Dette medfører at mængden af overskudsprotein i urinen reduceres og der vil dermed være en lavere ammoniakemission fra staldanlægget og mindre kvælstof i den samlede mængde af husdyrgødning. Der er benyttet korrektioner af AAT og PBV (nedsat protein i foderet til malkekøerne) for opfyldelse af de vejledende emissionsniveauer. Vand Der er opsat flydere i vandkarrene, der sikrer at vandkarrerne ikke flyder over. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Energi Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes for så vidt muligt lavenergibelysning i stalden. Belysningen rengøres jævnligt, så lysstyrken er optimal. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes dels til at opvarme vand til rengøring af malkemaskiner og mælketank. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. 26 2

27 Opbevaring af husdyrgødning Gyllebeholderne er stabile beholdere, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. En gang årligt tømmes gyllebeholderne, i forbindelse med den normale udbringning af gylle, hvorved gyllebeholderne visuelt kan kontrolleres for evt. skader. Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder at beholderen hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er ingen stationære pumper, hvilket fjerner risikoen for tab af gylle til miljøet. Der er konstant flydelag på gyllebeholderne, og efter omrøring/udbringning kontrolleres det, at der senest 7/14 dage efter, at der igen er gylle i tanken er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget, så det sikres, at det lever op til kravene. Udbringning af husdyrgødning Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, så mængden af handels- og husdyrgødning er tilpasset afgrødens behov. I planen tages der hensyn til bonitet, sædskifte, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gyllen udbringes med slæbeslager i afgrøderne eller nedfældes i sort jord forud for etablering af vårsæd og i græs. P.t. forsures gylle i forbindelse med udbringningen med slæbeslanger (syretank monteret på traktoren). Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt husdyrgødning. Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Eftersom gylle udbringes på veletablerede afgrøder med slæbeslanger eller nedfældes, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Når der udbringes husdyrgødning og efterfølgende suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt pct. mindre kvælstof end den økonomisk optimale mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering af sædskifte og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. 27 3