FORÆLDRE- KURSUS AARHUS D. 3/
|
|
- Mikkel Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORÆLDRE- KURSUS AARHUS D. 3/
2 BETYDNING AF ERHVERVET HJERNESKADE SET I FORHOLD TIL DEN NORMALE UDVIKLING For barnet/den unge kan der være vanskeligheder med: Indlæring/kognitive følger. Opmærksomhed og hukommelse. Tempo. Sociale relationer - følger Adfærdsmæssige følger Personligheds- og følelsesmæssige Fysiske ændringer. Sansning: syn, hørelse, føle, lugt og smag. Motorik parese
3 SORG OG KRISE Kriseforløbet for familien: Ingen mennesker reagerer ens. Faserne er en guide, som måske, måske ikke træder i kraft. 1. Fase: chok-fasen. Varighed minutter, timer eller få dage. Kan ikke tro, hvad der er sket/handlingslammet/ondt i maven/hovedpine. 2. Fase: reaktions-fasen. Varighed uger, måneder der kan ikke sættes en grænse. Sorg/vrede/afmagt/fortvivlelse/fysiske smerter/søvnløshed. 3. Fase: bearbejdningsfasen. Indledes efter nogle måneder og kan vare år. Kan reagere med angst/sorg/vrede/søvnløshed. Kan komme igen ved belastningssituationer, vær opmærksom på det. Depression. Får mere fremadrettet syn. 4. Fase: nyorienteringsfasen: efter et års tid og resten af livet. Forskning viser, at ca. 20 % ikke reagerer intenst følelsesmæssigt.
4 SORGENS OG LIVETS RUM Sorgens-rum Livets-rum
5 SORG OG KRISE Tabet Nyorientering Tabets smerte Accept af tabet At tilpasse sig den nye virkelighed Ændret opfattelser af ens barn eller barnebarn Mestringsstrategier: - Udtrykke følelser i krop og sprog. - Dele erfaringer med andre mennesker i samme situation. At forholde sig til nye ting og gøre nye ting Finde nye roller Ny identitet Måske få nye venner At lade sig aflede af smerten. Der er meget andet godt! Mestringsstrategier: - Problemløsning - At det er ok ikke altid at sørge - Indøve nye roller og færdigheder - Modtage råd og vejledning
6 BRUG DIT NETVÆRK OG DE PROFESSIONELLE. Lad dine nærmeste være med. Tal med nogen. Fortæl. Det er ikke noget, som I selv skal klare. Brug de professionelle. Det er sundere at være ked af det, end at lade som ingenting Jeg klarer det selv! Du kan og skal ikke tage dig sammen! Du skal i rette sammenhænge vise dine følelser.
7 SORGREAKTION HOS BARNET OG SØSKENDE Børn reagerer også forskelligt. Hvis det er en erhvervet hjerneskade, kan skadens placering spille ind på, hvordan sorgen kommer til udtryk. Førskolealderens magiske tankegang årsalderen. Hjernen er nu så moden, så sorgen ligner de voksnes. Teenagerårene: løsrivelsesprocessen. Identitet, der måske forsvinder: ham fodbolddrengen. Søskendes sorg: afhængigt af alder. Der sker pludselig noget. En en søskende forsvinder. En eller begge forældre er væk. De er kede af det. Er der plads til søskendes sorg? Hvem passer på dem?
8 SØSKENDE Hele familien bliver berørt, når en i familien bliver ramt af en erhvervet hjerneskade. Som forældre (bedsteforældre) skal man rumme manges sorg (stor opgave og belastning) Den ramte Søskende Og sin egen sorg Samtidig med at hverdagen forsætter Afhængigt af, hvordan forældre/bedsteforældre tackler situationen, søskendes grundlæggende personlighed og oplevelse, kan der også være positive sider, der kommer i spil ved at være søskende til et barn, der erhverver en hjerneskade.
9 HVAD BØRN IKKE VED HAR DE ONDT AF! FORTIELSER KAN GØRE BØRNENE USYNLIGE OG SKABER FØLELSER AF SKYLD OG FORLADTHED.
10 SØSKENDES REAKTIONER Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet: Ikke holder barnet udenfor i uvidenhed. Søskende skal have besked på børneniveau ikke med i voksensamtaler. Tjek, at barnet forstår, hvad der er sagt. Forsøg at se og forstå søskendes situation, da børnene kan have tendens til at skåne forældrene for egne problemer. Søskende kan jo se, hvor pressede forældrene er og ønsker ikke at tilføje yderligere problemer. Hjælp barnet til at få sit rum i familien. at søskende kan blive drillet, mobbet eller sat i bås af kammeraterne pga. den søskende med handicap. Reager omgående på dette. Oplysning er bedste vej. Mobningen sker ofte på de sociale medier. Snap chat er den værste, da meddelelsen er væk efter sekunder. at søskende kan samtidig rummer bitterhed og fortvivlelse over det, der er sket, og kan føle sig overset, forbigået og have meget langvarige sorgreaktioner. Det gælder medfødte handicaps, og i høj grad ved erhvervede hjerneskader. Nogle søskende kan føle, det er pinligt og flovt, at deres bror måske pludselig råber underlige ting og opfører sig mærkeligt. Eller deres lillebror savler og spiser grimt. Nogle af dem tager ikke venner med hjem, fordi de ikke kan overskue, hvad de skal forklare vennerne.
11 POSITIVE FØLGER AF AT VÆRE SØSKENDE TIL ET HANDICAPPET BARN: Kærlighed og affektion Søskendebarnet vil udvikle empati, indlevelse i den hjerneskadet søskende. Følsomhed overfor forældrenes følelser. Empati overfor andre mennesker med problemer og en større medfølelse med mennesker, det møder i sit liv. Stolthed Over de milesten deres handicappede søskende når, og over deres egne positive egenskaber. Tålmodighed - med deres søskende, med dem selv og med andre. Søskendebørnene har ikke samme tendens til fordomme, og udviser større tolerance overfor menneskers forskelligheder.
12 POSITIVE FØLGER AF AT VÆRE SØSKENDE TIL ET HANDICAPPET BARN: Modenhed De fleste søskendebørn bliver meget udadvendte, og har stor selvtillid. De kender til livets "barske" realiteter. Ansvar Mange søskende til handicappede er klar over, at de er gode til at "nå ind" til andre. De hjælper mere til end deres jævnaldrende, og mange vil få karriere indenfor servicesektoren tit som ledere. Taknemmelighed For deres egne evner, og for den indsigt, deres erfaringer har givet dem.
13 REAKTIONER PÅ AT FØLE SIG OVERSET Nogle søskende tillægger sig: en tilbagetrukket, hensyntagende og uproblematisk adfærd, hvor de kan blive næsten usynlige og alt for hjælpsomme. at de færdes meget ude og bliver væk fra hjemmet. Når de er hjemme, er de mest på deres værelser. De er ikke til besvær og altså ikke længere en del af familien. Andre går ind og tager rollerne som mor 2 eller far 2, hvorved de modnes alt for hurtigt. De tager eller får et ansvar, som de ikke burde tage eller pålægges. Hos disse børn kan reaktionerne være, at de ikke længere tager kammerater med hjem, da de har travlt med at være hjælpsomme overfor den skadede søskende og forældrene. Helt andre kan tillægge sig en udadreagerende adfærd, hvorfor denne søskende fylder rigtig meget i familien. De kan endog tillægge sig det skadede barns adfærd, da de har opdaget, at det giver umiddelbar opmærksomhed.
14 FØLELSER BLIVER RÅDNE AF AT BLIVE GEMT! Søskende kan have brug for at bearbejde deres følelser over for dét at have fået en søster eller bror med hjerneskade medfødt eller erhvervet. Det går ikke over, og udvikling hos barnet og søskende skaber andre udfordringer. Følelser er sindstilstande, der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske. Følelser er vitale for vort sociale samliv og mentale sundhed. De påvirker og former til dels den måde, hvorpå vi forstår og omgås hinanden og virkeligheden i øvrigt. Billedlig talt udgør de det strømførende lag i menneskets psyke, jf. udtryk som passioner og lidenskaber. De er kilder eller ledsagetilstande til såvel rige og inderlige erfaringer, som til tunge problemer og forstyrrelser. Affekter Følelser som panik, raseri og begejstring indtræder pludseligt, har et stormfuldt forløb og afstedkommer en eller anden grad af kontroltab. Til gengæld klinger de hurtigt ud, fordi de ledsagende heftige legemsprocesser ikke kan opretholdes ret længe
15 ANERKEND FØLELSER Du skal opfordre barnet til at være ærlig omkring egne følelser, også overfor forældrene. Barnet skal vide, at såvel stærke som negative følelser, overfor barnet med handicap, er normale og endda forventelige. Lad barnet få luft og rum, også når følelserne kommer susende med 120 km i timen. Brug jer selv som rollemodeller. Fortæl, hvornår I har mærket ikke så pæne følelser og gjort noget ved det, da I var børn.
16 UDFORDRINGER I FAMILIEN Erkendelse og ambitioner Socialforvaltningen Søskende Familien Skolen Parforholdet Krisetiden kan vare op til 7 år, før forældrene begynder at ny-orientere sig. Louise Brüchner Wiwe Venner Bedsteforældre
17 Det kan være en god ide, at opfordre børnene til at tale om og skrive (tegne) om deres søskendes skade og deres egne følelser i forløbet.
18 URIMELIGHEDER FRA SØSKENDE. Hvorfor må Axel, når jeg ikke må? I kan meget bedre li` Axel end mig? Axel får sin vilje hver gang! Det er altid mig, der skal vaske op! Axel laver ingenting. Når Axel driller mig, og jeg driller igen. Skriger han, og I kommer løbende og skælder mig ud! Vi skal altid hjem fra noget sjovt, når Axel ikke gider mere! Jeg gider ikke slæbe rundt med Axel. Jeg vil selv afsted.
19 BEKYMRINGERNE FOR FREMTIDEN Børnene spekulerer meget over, hvordan det skal gå deres handicappede bror eller søster senere i livet. Ikke mindst når mor og far ikke er der længere. På den måde bliver bevidstheden om, at forældre ikke lever evigt, og som alle børn skal gennemleve, forstærket. For hér er det ikke kun et spørgsmål om selv, at skulle miste noget, men også om at skulle overtage et forældreansvar. Desuden ved børnene udmærket godt, at forældrene selv har de samme bekymringer. Vær åben overfor disse tanker. Læg en plan, så alle ved, hvad I ønsker for det skadede barn.
20 BRUG FOR AT HOLDE FRI FRA HANDICAPPET Alle i familien har behov for at holde fri fra Sorgens-hus : Alenetid Kærestetid Tid med søskende ved flere børn/alene og sammen Den handicappede har også brug for at opleve noget alene. At slippe ud af Sorgens Hus Aflastningsordninger er et tilbud, ikke et nederlag. Den bedste forældre er én, der har overskud. Der kan skabes oaser i hjemmet.
21
22 IGANGSÆTTER En eller flere personer fra neuroteamet.. Starter netværket SKRIVERKARL En person fra netværket. Personen som informationer fra alle tilflyder Ansvarlig for at informationerne spredes i hele netværket. Indkalder til møder Tager referater fra møderne. OVERSIDDERE Personer fra netværket. Personer, der lige nu af den ene eller anden årsag ikke kan deltage i netværket lige nu; men gerne senere FAGPERSONER En eller flere personer fra neuroteamet. Bedømmer barnets funktionsniveauer på aktuelle områder Overordnet målsætning GUIDER Personer fra netværket. Leger/øver/guider med barnet ud fra målsætningen MÅLSÆTTTER En eller flere personer fra neuroteamet Sætter mål sammen med netværket Sætter delmål sammen med netværket Foreslår pædagogiske metoder og materialer Udformer handleplaner Evaluerer sammen med guiderne, løbende Sætter nye delmål OMSORGSPERSON En person fra netværket. Er opmærksom på processerne i hele netværket HYGGETANTE/ -ONKEL Personer fra netværket. Aflaster familien ved at være sammen med barnet eftermiddage eller weekends. Følge barnet til aktiviteter.
23 DVD: MEN JEG VIL IKKE BYTTE Søskende til børn med forskellige handicaps. - kan fint bruges til søskende med erhvervet hjerneskade. Kan have en god samtale med dit barn det Filmen kan købes på: filmcomp@post3.tele.dk Pris moms og forsendelse. Et par forslag, der er meget at vælge imellem
24
Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereViby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og
Læs mereDel 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med
ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereSELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)
SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereUNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER
UNGE OG SORG - OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER MIDDELFART 27.-28.10.15 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES SORG OM REAKTIONER PÅ DØDSFALD OG SKILSMISSER Når livet viser sig fra sin
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)
. OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereWorkshop 33. Søskende
Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs mereDel 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07
ADHD og søskende Forord 04 Indledning 06 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 07 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD Søskende fortæller om at have en bror eller
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereDet er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.
Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig
Læs mereFORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -
FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereSorghandleplan for Østerbyskolen
Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale
Læs mereSORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf
Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens
Læs mereSøndag seksagesima 2015 Hurup
Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet.
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser
LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereFØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.
FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereHandlemuligheder i forbindelse med sorg
Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole
OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole revideret marts 2017 Indhold Indledning... 3 Omsorgsgruppe... 3 Kriser opstået uden for skoletiden... 3 Om sorg og krise
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.
Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereHANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN
Den aldersintegrerede institution Kaskelotten Ca. 90 børn Leder: Torben Andersen E-post: takas@esbjergkommune.dk Tlf. 76 16 77 99 HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER
Læs mereStress og kriser i livet
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereOmsorgsplan. Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald. Kirkeskovsskolen
Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald Kirkeskovsskolen 1 2 INDHOLD Indledning... 3 1. Alvorlig sygdom hos eleven eller i elevens nærmeste familie 4 2. Alvorlig ulykke hos eleven eller
Læs mereHvordan tager vi hånd om hinanden?
Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereSorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)
Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt mulig at holde eleverne væk fra ulykkesstedet Skolelederen underrettes
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereHvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...
Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereJeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese
Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold Søskende til et barn med cerebral parese... 3 Søskendes vilkår... 4 Den dårlige samvittighed... 6 Forklar hvad cerebral
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereSkolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.
OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs merePlanen er tænkt som en vejledning for skolens personale
T h y h o l m S k o l e O m S o r g - H a n d l e p l a n -ved skilsmisse, dødsfald eller ulykker Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale Omsorgsplanen er udarbejdet, så den er fleksibel,
Læs mereOM GRÆNSER TIL KLASSE
UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereHandleplan i forbindelse med dødsfald og ulykker
Handleplan i forbindelse med dødsfald og ulykker Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt muligt at holde
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereKAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET
KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs mere12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis
HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereSorgplan for Arden Skole
Sorgplan for Arden Skole Efteråret 2012 Indholdsfortegnelse: Forord Når en elev mister en af sine nærmeste 1. Tiden lige efter dødsfaldet 2. Begravelsen 3. Opfølgning Når en elev dør 4. Tiden lige efter
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereMOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie
MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til
Læs mereNår familien rammes af en demenssygdom
Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer
Læs mereDer kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.
Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mere