De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger"

Transkript

1 i:\december 99\femer-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: december 1999 RESUMÈ GOD ØKONOMI I FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Den senest foreliggende rapport fra Trafikministeriet vedr. en fast Femer Bælt-forbindelse viser, at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Der er ingen negative virkninger på havmiljøet sammenholdt med fortsat færgedrift. Energiforbruget og CO-2-udledningen bliver mindre end ved fortsat færgedrift. I forbindelse med den dansk-svenske regeringsaftale om Øresundsforbindelsen fra 1991 erklærede Danmark sig samtidig "rede til at arbejde for, at en fast forbindelse over Femer Bælt bliver gennemført under forudsætning af, at hensyn til miljø og økonomi kan tilgodeses. De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger kan tilgodeses. Blandt de 8 anlægsløsninger er en tunnelløsning med reelt kun 2 vejspor og et jernbanespor mest rentabelt. Denne løsning er efter AE's opfattelse kapacitetsmæssig i underkanten og sikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssig, idet bilerne skal køre i en næsten 20 km lang tunnel, jf. sikkerhedsdiskussionen vedr. den 6-7 km lange jernbanetunnel under Storebælt. En biltogsløsning er direkte urentabel. Bedst blandt anlægsløsningerne med 4 vejbaner og 2 jernbanespor er en skråstagsbro, der både har den højeste samfundsøkonomiske forrentning samt de laveste anlægsomkostninger på i alt 22,5 mia.kr. Den finansielle analyse viser, at skråstagsbroen kan brugerfinansieres og at projektet sandsynligvis vil være attraktivt for private investorer. Hvad angår anlæggene på land, kan disse i givet fald udbygges i en noget langsommere takt, jf. analysen af en delvis udbygning af landinfrastrukturen, der på dansk side indebærer investeringer på i alt 1,5 mia.kr. frem til år 2010 hovedsagelig i jernbanen. Erfaringerne fra de tidligere store broprojekter viser, at samlet set forløb Øresundsprojektet bedre end Storebælt, både hvad angår byggeomkostninger og byggeperiodens længde. Det er vigtigt at udnytte den ekspertise, der er opsamlet med Storebælt og Øresund, før den spredes for alle vinde. Derfor bør der snarest muligt træffes en positiv principbeslutning, så arbejdet med projektet kan fortsætte.

2 2 GOD ØKONOMI I FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Med Trafikministeriets seneste rapport "Femer Bælt-forbindelsen økonomiske undersøgelser" er de omfattende danske/tyske undersøgelser vedr. en eventuel fast forbindelse afsluttet. De har været i gang siden 1992 og har kostet ca. 80 mill.kr., hvoraf EU har bidraget med halvdelen som led i programmet med de transeuropæiske transportnet (TEN). Rapporten omfatter: I. En samfundsøkonomisk analyse II. En finansiel analyse III. En regionaløkonomisk analyse I en rapport fra marts 1999 fremlagde Trafikministeriet resultaterne vedr. - tekniske undersøgelser - miljømæssige undersøgelser - trafikale undersøgelser. jf. AE-notat herom af 6. maj I nærværende rapport indgår resultaterne af disse undersøgelser, herunder overslagene vedr. anlægsomkostningerne samt analysen af trafikudviklingen. Analyse af fast forbindelse: 3 kapacitetsniveauer, 8 løsningsmodeller Man har undersøgt 3 mulige niveauer for trafikmæssig kapacitet vedr. en fast forbindelse over Femer Bælt (de samme som i marts 1999-rapporten): 0+2: ingen vejforbindelse, men 2-sporet jernbane med biltogsdrift, 3+1: 2-sporet motortrafikvej med et 3. spor, der kan anvendes til ekstraspor, nødspor m.v. samt enkeltsporet jernbane, 4+2: 4-sporet motorvej og 2-sporet jernbane. Jf. i øvrigt bilag 1. Som referenceniveau anvendes fortsat færgedrift.

3 3 I. Samfundsøkonomisk analyse Formålet med denne analyse er at vurdere om en fast Femer Bælt-forbindelse er samfundsøkonomisk attraktiv, vurdere, hvilken af de 8 anlægsløsninger, der er bedst set i dette lys. I analysen indgår de samlede samfundsøkonomiske gevinster og tab vedr. bl.a. omkostninger til bygning og drift af kyst-til-kyst-anlægget omkostninger til bygning og drift af landanlæg: veje og jernbaner. Disse indgår ikke i den finansielle analyse, jf. næste afsnit. trafikantgevinster i form af sparet tid og rejseomkostninger. effekter på miljøet. beskæftigelseseffekter som følge af bygning af den nye transportinfrastruktur Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse er anført i tabel 1. Den faste Femer Bæltforbindelse antages at åbne i Byggetiden er 6-8 år, afhængig af anlægstype. Tabel 1. Anlægsomkostninger og samfundsøkonomisk forrentning Løsningsmodel 1 Trafikal udformning (kørebane + jernbanespor) 2 spor Beskrivelse af løsningsmodel boret jernbanetunnel Mia.kr., 1996-pris. Anlægsomkostn. incl. reserver 25,1 Intern forrentning (% realt) 2,2 2 med biltog sænketunnel for jernbane 26,2 2, vejbaner og boret tunnel for vej og jernbane 22,2 7, spor (3+1) sænketunnel for vej og jernbane 21,3 7,8 3 4 vejbaner skråstagsbro for vej og jernbane 22,5 5,9 3.1 og hængebro for vej og jernbane 26,4 5,2 4 2 spor boret tunnel for vej og jernbane 32,7 4,8 5 (4+2) sænketunnel for vej og jernbane 27,9 5,5 3+1 Anlægsløsning tilsyneladende bedst Det fremgår, at biltogsløsningen ikke er samfundsøkonomisk rentabel. Forrentningen er her nede på godt 2 procent. De samfundsmæssigt bedste resultater opnås ved 3+1 anlægsløsningerne med en forretning på 7-8 procent.

4 4 Også 4+2-anlægsløsningerne er under de valgte forudsætninger samfundsøkonomisk rentable. Bedst er her en skråstagsbro, jf. bilag 1, med en forrentning på knap 6 procent. Med en anlægsudgift på 22,5 mio.kr. er den væsentlig billigere end de øvrige 4+2 anlægsløsninger. Da der ikke er nogen trafikale fordele ved disse sammenholdt med skråstagsbroen og da der, jf. marts 1999-rapporten, reelt ikke for nogen af anlægsløsningerne er en nævneværdig påvirkning af havmiljøet sammenholdt med fortsat færgedrift, er det relevant at koncentrere opmærksomheden om skråstagsbroen som den bedste 4+2 anlægsløsning I relation til 3+1 anlægsløsningerne giver den som anført i tabel 1 et lidt lavere samfundsøkonomisk afkast. Samlet afvejning: 4+2 skråstagsbro bedst Alligevel vurderer AE en 4+2 skråstagsbro som en langt bedre løsning end 3+1 anlægsløsningerne udfra følgende synspunkter: 3+1anlægsløsning, som reelt kun er en 2-sporet vej med èt nødspor samt et enkelt jernbanespor, har en væsentlig lavere kapacitet end 4+2 anlægsløsningen. Dette indebærer ikke blot, at man - afhængig af trafikudviklingen - langt hurtigere vil nå kapacitetsgrænsen ved en 3+1 løsning end ved 4+2, men også at funktionsdueligheden generelt vil være lavere og anlægget langt mere sårbar overfor uheld, kødannelse m.v. Sikkerheden må blive et problem! Jf. debatten om sikkerheden i Storebæltstunnelen på 6-7 km, hvor der kun kører tog. Ved en 3+1 løsning på FemerBælt forudsættes bilerne både personbiler og lastbiler - selv at køre i en to-sporet tunnel på knap 20 km. Forskellen i anlægsomkostningerne mellem 3+1 løsning og 4+2 skråstagsbroen er kun 0,3-1,2 mia.kr.- jf. tabel 1. Hvis man beslutter sig for en investering på godt 20 mia.kr., bør man ofre den sidste mia. kr. og få en sikkerhedsmæssig forsvarlig og langtidsholdbar løsning. Det er derfor af særlig interesse at se på, hvordan rentabiliteten fra skråstagsbroen varierer med ændringer i forudsætningerne vedr. trafik, anlægsomkostninger etc.

5 5 Trafikprognoser Ved hjælp af en trafikmodel er der foretaget omfattende analyser ikke blot på Femer Bæltforbindelsen, men også mellem Norden (det vil her sige Sjælland, Sverige, Norge og Finland) og kontinentet trafikken over det såkaldte Østersøsnit. Beregningerne hviler på en række forudsætninger, herunder fortsat økonomisk vækst BNP i Danmark antages at stige 38,9 procent fra 1996 til 2010 samt øget bilejerskab etc. Ved etablering af en fast Femer Bælt-forbindelse antages den konkurrerende færgetrafik over Østersøen at fortsætte uændret, jf. rapporten fra marts 1999 og tidligere nævnt AE-notat herom. Her skal blot gengives hovedresultaterne, jf. tabel 2, der viser, at Passagertrafikken ved fortsat færgefart frem til 2010 kun vil vokse svagt. Ved en fast Femer Bæltforbindelse øges trafikken afhængig af den valgte anlægsløsning især som følge af overført trafik fra andre trafikformer : færger, fly. Antallet af jernbanepassagerer stiger fra 0,6 mill. pr. år ved fortsat færgefart i 2010 til 1,8 mill. ved en 4+2 anlægsløsning, mens antallet af bilpassagerer stiger fra 3,8 mill. til 5,8 mill. Godstrafikken antages derimod ved fortsat færgefart at stige stærkt både for vej og især jernbane, jf. at Øresundsforbindelsen åbner Ved en fast Femer Bælt-forbindelse kommer der en vis yderligere stigning som følge af overført trafik fra andre trafikformer især færgetrafik. Tabel 2. Prognose for trafikken over Femer Bælt år 2010 Basisåret: Passager: 1996 Reference Fortsat færgefart Scenariefremskrivning 2010 Gods: Passagertrafik, mill. passagerer i alt pr. år: 7,1 7,4 10,4 Godstrafik mill. tons pr. år: Gods på vej 3,2 5,0 5,5 Gods på jernbane 3,9 9,9* 10,8 Gods i alt 7,1 14,9 16,3 *) Ved fortsat færgedrift går denne trafik via Storebælt

6 6 Man har undersøgt følsomheden i beregningerne ved at antage, at person trafikken bliver 20 procent lavere end i hovedscenariet og godstrafikken 40 procent lavere. Selv i så tilfælde vil skråstagsbroen være samfundsøkonomisk rentabel. Værdisætning af rejsetid I forbindelse med trafikundersøgelsen vedr. en fast Femer Bælt-forbindelse har man undersøgt de rejsendes tidsværdi, som ifølge undersøgelsen er væsentligt højere end gennemsnittet, som befolkningen har ved rejse. Der er flere årsager hertil, bl.a. at de rejsende over Femer Bælt har en højere gennemsnitlig husstandsindkomst end befolkningen som helhed og dermed også en højere tidsværdi. Dette resultat gælder i øvrigt generelt ved sammenligning af internationalt rejsende med nationalt rejsende. De højere tidsværdier indgår i beregningerne. Man har også gennemført beregninger med en lavere gennemsnitsværdi svarende til befolkningen som helhed. Skråstagsbroen er i så fald fortsat samfundsøkonomisk rentabel. Landanlæg I de samfundsøkonomiske beregninger indgår udbygning af landanlæg på strækningen København- Hamborg. Et skøn herover er anført i tabel 3. Tabel 3. Landanlæg, 1995-priser ekskl. moms Udbygning ved etablering af fast Femer Bæltforbindelse Fuld udbygning Delvis udbygning Veje i Danmark 0,1 0,1 Veje i Tyskland 0,6 0,0 Veje i alt 0,7 0,1 Jernbaner i Danmark 3,7 1,4 Jernbaner i Tyskland 6,4 3,1 Jernbaner i alt 10,1 4,5 Danmark i alt 3,8 1,5 Tyskland i alt 7,1 3,1 Samlede anlægsudgifter 10,8 4,6 Anm.: Størrelsen afhænger bl.a. af hvilken kapacitetsløsning, man vælger på Femer Bælt

7 7 Man har antaget fuld udbygning ved en 4+2-anlægsløsning på Femer Bælt og en delvis udbygning ved en 3+1-anlægsløsning. Det fremgår, at udbygningsomkostningerne overvejende knytter sig til jernbanen. Dette gælder i særlig grad for Danmark, hvor man på vejområdet kun mangler at omdanne 14 km motortrafikvej på Lolland-Falster til motorvej til en pris af ca. 100 mill.kr. Man kunne forestille sig, at man af sparehensyn ønskede at gennemføre en langsommere udbygning af landanlæggene. Der er derfor gennemført en analyse af 4+2 skråstagsbroen kombineret med en kun delvis udbygning af infrastrukturen på land, svarende til den udbygning. På dansk side indebærer dette anlægsudgifter på 1,5 mia.kr., især til jernbanen, mod 3,8 mia.kr. ved fuld udbygning. Den samfundsøkonomiske rentabilitet ved en 4+2 skråstagsbro stiger fra 5,9 procent (ved fuld udbygning af landanlæg) til 6,5 procent ved en kun delvis udbygning. Kyst til kyst-anlæg De senest udarbejdede skøn over anlægsomkostningerne for de forskellige løsningsmodeller er anført i tabel 1. For broløsningen har en yderligere grundig vurdering af det foreliggende materiale ført til, at man har nedjusteret prisen i forhold til tidligere skøn. Skråstagsbroen skønnes nu incl. risikoreserver at koste 22,5 mia.kr., mens man i 1996 skønnede en anlægsudgift på 24,9 mia.kr. (begge tal i 1996-priser) et fald på ca. 10 procent. Ser man på erfaringerne fra det seneste store brobyggeri Øresundsforbindelsen havde kyst til kystdelen et relativt hurtigt udarbejdet anlægsbudget på 11,7 mia.kr. (1990-niveau). Det seneste skøn herover der ikke antages at ændre sig er 14,75 mia.kr. (1990-priser) en stigning på 26 procent. Heraf vedrører dog ca. halvdelen ændrede krav til linieføring, miljø etc. Den reelle overskridelse er derfor ca. 13 procent.

8 8 Vedr. Femer Bælt har man som nævnt langt mere gennemarbejdede budgetter, ligesom man har erfaringer fra tidligere broprojekter. Man har gennemført en analyse, hvor investeringsomkostningerne stiger/falder med 20 procent. Selv med en stigning på 20 procent er skråstagsbroen samfundsøkonomisk rentabel. Miljø De gennemførte undersøgelser har vist, at der på havmiljøet ikke er nogen negativ påvirkning fra en fast Femer Bælt-forbindelse sammenholdt med fortsat færgefart. Hvad angår CO-2-emissionerne antages disse at falde ved etablering af en fast Femer Bæltforbindelse, idet trafikken, jf trafikprognosen, især vil bestå af overført trafik fra mere forurenende trafikformer som færge og fly. En højere værdisætning af CO-2-emissionen vil derfor øge den samfundsøkonomiske rentabilitet af en fast forbindelse sammenholdt med fortsat færgefart. Øget trafik vil give støj. Der skal dog ikke anlægges nye motorveje i Danmark, jf. afsnittet om landanlæg. Hvad angår jernbanen passerer Femer Bælt-ruten relativt få bysamfund, mens Storebælt-ruten er betydeligt længere og passerer gennem mange bymæssige bebyggelser. II. Den finansielle analyse Formålet med den finansielle analyse er at vurdere, om bygning og drift af en fast Femer Bælt-forbindelse fuldt ud kan betales af brugerne, at vurdere, om projektet kan gennemføres af den private sektor på kommercielle betingelser. I den sammenhæng analyserer man forholdene vedr. de forskellige anlægsløsninger, idet man alene ser på kyst-til-kyst-delen, mens anlæggene på land antages bygget af det offentlige (jf. afsnittet om landanlæg vedr. den samfundsøkonomiske analyse).

9 9 Man antager, at investor bygger og derefter driver den faste forbindelse i en koncessionsperiode på 30 år. Investor fastsætter brugerafgifter for brugen af vejforbindelsen, mens jernbanebetaling sker efter forhandlet kontrakt. Analysen består af to dele: 1. Efter tysk ønske: en analyse, hvor projektet gennemføres som et såkaldt BOT-projekt Build- Operate-Transfer = bygge-drive-overdrage. I den type projekter får en operatør fra den private sektor koncession på at bygge og drive den faste forbindelse. Efter koncessionsperiodens udløb overdrages anlægget uden beregning til de to stater (Danmark og Tyskland). Det offentlige undgår herved at binde midler i udvikling og vedligeholdelse af infrastruktur. 2. Efter dansk ønske: en analyse, hvor projektet gennemføres på en måde svarende til den, som Storebælts- og Øresundsforbindelserne er blevet finansieret på. Denne organisationsform indebærer udstedelse af statslige lånegarantier og medfører, at kravet til egenkapital og til egenkapitalforrentning bortfalder, fordi hele anlægsudgiften incl. renter i byggeperioden forudsættes lånefinansieret med statsgaranti. Projektets rentabilitet vurderes ved tilbagebetalingstiden for lånene, d.v.s. på samme måde som for Storebælt- og Øresundsprojekterne. Alle beregninger er gennemført i faste 1996-priser og alle rentesatser er reale, d.v.s. fratrukket inflation. Resultaterne af beregningerne er vist i tabel 4 og i figur 1. Tabel 4. Resultaterne af den finansielle analyse Intern real rente Egenkapitalbehov Egenkapitalandel Anlægsløsning (% realt) (mia.kr.) (%) 3+1 sænketunnel 9,1 5, boret tunnel 7,9 5, skråstagsbro 7,3 5, hængebro 4,5 6, sænketunnel 4,6 6, boret tunnel 2,1 8, boret tunnel -1,6 15, sænketunnel -1,7 16,8 64

10 10 Den finansielle analyse viser, at tre af anlægsløsningerne formentlig kan gennemføres på normale kommercielle vilkår, d.v.s. med en real egenkapitalforrentning på mindst 7 procent + inflation og med et egenkapitalkrav på ikke over 30 procent af det samlede kapitalbehov. De kommercielt attraktive anlægsløsninger er de to 3+1 anlægsløsninger, og 4+2 skråstagsbroen. Denne giver en forrentning på 7,3 procent + inflation. Det er de samme anlægsløsninger, som også samfundsøkonomisk er mest rentable. Yderligere to anlægsløsninger: 4+2 hængebroen og 4+2 sænketunnelen kan formentlig finansieres af brugerbetalingerne, fordi den reale interne rente er højere end den reale markedsrente, som i basisanalysen er sat til 4 procent, men projektet kan ikke gennemføres på kommercielle vilkår, fordi profitabiliteten er lavere end den nedre grænse for operatører i den private sektor. (Min. krav 7 procent) + inflation. Forudsættes projektet gennemført på samme måde som Storebælts- og Øresundsforbindelserne, viser analyserne jf. figur 1,at de kommercielt attraktive anlægsløsninger 3+1 anlægsløsningerne samt 4+2 skråstagsbroen har tilbagebetalingstider i størrelsesordenen år, afhængig af anlægsløsning og forventet renteniveau, medens de øvrige 4+2 anlægsløsninger har tilbagebetalingstider i størrelsesordenen år. De to biltogsløsninger (0+2) kan kun tilbagebetale de optagne lån, hvis et langsigtet renteniveau på 3 procent realt forudsættes.

11 11 Figur 1. Beregnede lånetilbagebetalingstider for de forskellige anlægsløsninger forudsat organisation som Storebælt/Øresund 0+2: Sænketunnel 0+2: Boret tunnel 4+2: Boret tunnel 4+2: Hængebro 4+2: Sænketunnel 4+2: Skråstagsbro 3+1: Boret tunnel 3+1: Sænketunnel Bedste lånerente i markedet: 5% realt 4% realt 3% realt Tilbagebetalingstid for lån (år) Den finansielle analyse vurderer primært indtjeningspotentialet ved en fast Femer Bælt-forbindelse set fra operatørens side. Den hviler generelt på de samme forudsætninger som den samfundsøkonomiske analyse. Herudover har man indregnet en brugerbetaling, der for personbiler er fastsat til 435 kr. for en enkeltbillet. Dette er noget højere end den aktuelle færgepris på 299 kr. Baggrunden herfor er, at den kortere rejsetid, ingen ventetid etc. indebærer, at folk skønnes at ville betale mere for at køre via en fast forbindelse. Endvidere at en stor del af trafikken er langturstrafik i modsætning til Storebælt og Øresund hvorfor en lidt højere betaling vedr. Femer Bælt påvirker de samlede rejseomkostninger relativt lidt. I trafikundersøgelsen antages færgeoverfarternes priser i år 2010, alt efter rute, at være procent højere end i 1997 målt i faste priser. Denne stigning skyldes bortfald af tax-free-salget i I den finansielle analyse er brugerafgiften for busser og lastbiler ca. 20 procent lavere end forudsat i trafikanalysen. Dette skyldes, at der er taget hensyn til, at der på de konkurrerende færgeruter ofte gives rabatter.

12 12 Taksterne på Femer Bælt-forbindelsen har hidtil ligget klart højere end på Storebælt og Øresund og antages også at gøre det i fremtiden, jf. de forskellige typer af trafik på de faste forbindelser. På Storebælt og Øresund er prisen for en personbil kr., mens man på Femer Bælt regner med 435 kr. For lastbiler er tallet i gennemsnit ca kr., mens man på Femer Bælt regner med kr. Dette er en vigtig årsag til, at Femer Bælt-forbindelsen kan brugerfinansieres, selvom trafikken er mindre her end på Storebælt og Øresund. Størstedelen af indtægterne til de faste forbindelser antages at komme fra biltrafikken. Antal biler pr. døgn Personbiler Lastbiler Storebælt aktuelle tal ca ca Øresund skøn år 2000 ca ca Femer Bælt skøn år 2010 ca ca Anm.: Hertil kommer et mindre antal busser. Kilde: Sund og Bælt, Øresundskonsortiet samt Trafikministeriets rapport Medvirkende til, at skråstagsbroen ved en realrente på 4 procent kan tilbagebetales på kun 21 år er herudover anlægsprisen på kun 22,5 mia.kr. mens Storebæltsprojektets anlægsomkostninger (omregnet i 1996-priser) kom op på ca. 27 mia.kr. Følsomhed Der er gennemført forskellige beregninger med hensyn til ændringer i forudsætningerne. Udstedelse af statslige lånegarantier vil forbedre forrentningen af den investerede kapital betydeligt. Dette skyldes, at den private operatør (BOT-modellen) vil kunne få lavere låneomkostninger. Garantierne vil næppe komme til udbetaling som følge af den forbedrede rentabilitet (det bider sig selv i halen), jf. at Storebælt og Øresundsprojektet har kunnet finansieres til en lavere rente end tunnelprojektet ved den engelske kanal.

13 13 Analysen viser, at anlægsløsningerne er relativt ufølsomme overfor variationer i den fremtidige vækst i vejtrafikken. Derimod vil en reduktion i brugerbetaling på f.eks. 30 procent bevirke, at ingen af anlægsløsningerne er kommercielt attraktive (dette siger imidlertid intet om den samfundsøkonomiske værdi). En kun delvis udbygning af infrastrukturen på land for Danmarks indebærer dette investering i landanlæg på 1,4 mia.kr. i jernbane og 0,1 mia.kr. i veje medfører, at forrentningen af egenkapitalinvesteringen i 4+2 skråstagsbroen falder fra 7,3 procent (ved fuld udbygning på land) til 6,9 procent, altså kun et marginalt fald i forrentningen. Det er i beregningerne medtaget, at projektet i lighed med Øresundsforbindelsen vil modtage investeringsstøtte fra EU som et led i de transeuropæiske netværk. Støtten forventes at udgøre 5 procent af de totale anlægsomkostninger. De nyeste EU-regler muliggør en støtte på op til 10 procent, så der her ligger en mulighed for yderligere at forbedre projektets økonomi. III. Den regionaløkonomiske analyse Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt ved beskæftigelseseffekterne og deres geografiske fordeling. I de senere år er udført flere forskellige analyser af de regionaløkonomiske konsekvenser af en fast Femer Bælt-forbindelse. Undersøgelserne er forskellige m.h.t. metode og der er forskelle i resultaterne. Det er derfor svært at drage entydige konklusioner af de gennemførte analyser. I nærværende analyse, som primært bygger på resultater fra en undersøgelse udført af Kochs Consult for det danske og det tyske trafikministerium i 1999 og på en undersøgelse udført af AKF i 1994, opgøres de regionale beskæftigelsesmæssige gevinster og tab for hvert af de tre kapacitetsniveauer for den faste forbindelse. I de analyser regnes kun på virkningerne på beskæftigelsen, mens en mere omfattende regionaløkonomisk analyse en egentlig regional cost-benefit-analyse ikke er gennemført.

14 14 Alt efter hvilken anlægsløsning, der betragtes, vurderes anlægsfasen for en fast Femer Bæltforbindelse og den tilhørende infrastruktur på land at skabe nye direkte og afledte arbejdspladser i et område, der omfatter Østdanmark og Nordtyskland i en periode på 6-8 år. I driftsfasen vurderes den samlede årlige beskæftigelseseffekt at være overvejende positiv. Beskæftigelsen i Østdanmark forventes på mellemlangt sigt at vokse med ca. 900 ved 4+2-kapacitetsniveauet, og noget lavere ved 3+1 og 0+2 løsningen. Regionalt er der imidlertid betydelige forskelle, idet Storstrøms amt ved 4+2 kapacitetsniveauet taber ca. 100 arbejdspladser, mens hovedstadsområdet vinder ca arbejdspladser. En tilsvarende regional fordeling kan konstateres for de andre løsninger. Projektet har stort set ikke beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Jylland og Fyn. I rapporten udarbejdet af Kocks Consult m.fl. (juni 1999) for de danske og tyske trafikministerier fremgår det, at Storstrøms amt direkte kan forvente en positiv nettobeskæftigelse på mellem 220 og 325 arbejdspladser, hvis der etableres en fast forbindelse over Femer Bælt. Disse tal er uden afledte effekter. I alle tilfælde er ændringerne små sammenholdt med et samlet antal beskæftigede på i Storstrøms amt. På langt sigt er der dog udsigt til yderligere beskæftigelsesfordele blandt andet på grund af nyinvesteringer og nylokalisering, hvilket kan betyde, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser for Storstrøms amt forbedres. IV. Sammenfatning I forbindelse med den dansk-svenske regeringsaftale om Øresundsforbindelsen fra 1991 erklærede Danmark sig samtidig "rede til at arbejde for, at en fast forbindelse over Femer Bælt bliver gennemført under forudsætning af, at hensyn til miljø og økonomi kan tilgodeses." De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger kan tilgodeses.

15 15 Der er ingen negative virkninger på havmiljøet sammenholdt med fortsat færgedrift. Energiforbruget og CO-2-udledningen bliver mindre end ved fortsat færgefart. En fast forbindelse er samfundsøkonomisk rentabel. Blandt de 8 anlægsløsninger er en tunnelløsning med reelt kun 2 vejspor og èt jernbanespor mest rentabelt. Denne løsning er efter AE's opfattelse kapacitetsmæssig i underkanten og sikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssig, idet bilerne skal køre i en næsten 20 km langtunnel, jf. sikkerhedsdiskussionen vedr. den 6-7 km lange jernbanetunnel under Storebælt. En biltogsløsning er direkte urentabel. Man har ikke analyseret anlæg af en ren vejforbindelse. En sådan ville virke stærkt diskriminerende på jernbanetrafikken i forhold til vejtrafikken både for persontrafik og godstrafik. Det ville bl.a. indebære, at den betydelige mængde transitgods jf. trafikprognosen med vejforbindelse kunne køre den direkte vej København Hamborg på godt 300 km., mens jernbanegodset skulle køre en omvej via Storebælt på ekstra 150 km eller ca. 50 procent længere vej til Hamborg.' Dette ville tilskynde til at benytte lastbil i stedet for jernbanen i klar strid med målsætningen om at fremme de miljøvenlige lange godstransporter via jernbane. Blandt anlægsløsningerne med 4 vejbaner og 2 jernbanespor er skråstagsbro klart den bedst forrentede samt den billigste i anlægsomkostninger, i alt 22,5 mia.kr. Den finansielle analyse viser, at skråstagsbroen kan brugerfinansieres og at projektet sandsynligvis vil være attraktivt for private investorer. Dette kan få stor betydning, hvis projektet skal konkurrere med andre store trafikprojekter i Danmark og Tyskland, der typisk vil være offentligt finansieret. Hvad angår anlæggene på land, kan disse i givet fald udbygges i en noget langsommere takt, jf. analysen af en delvis udbygning af landinfrastrukturen, der på dansk side indebærer investeringer på i alt 1,5 mia.kr. frem til år 2010, hovedsagelig i jernbanen og især i Storstrøm amt, hvor man hidtil har nedprioriteret trafikinvesteringerne bl.a. med henvisning til den uafklarede situation vedr. en fast forbindelse.

16 16 Storebæltsforbindelsens økonomi vil kun blive marginalt påvirket af en fast Femer Bælt-forbindelse i form af skønsmæssigt 2 procent fald i biltrafikken og først efter år Modsat vil Øresundsforbindelsen få et øget trafikgrundlag og dermed bedre økonomi. Aktivitetsmæssigt er Storebælt færdigt for længst og Øresundsprojektet afsluttes om godt et halvt år. Erfaringerne fra de tidligere store broprojekter viser, at samlet set forløb Øresundsprojektet bedre end Storebælt, både hvad angår byggeomkostninger og byggeperiodens længde. Ved Øresundsprojektet kunne man trække på erfaringerne fra Storebælt. Ved bygningen af en fast Femer Bælt-forbindelse er man endnu en erfaring rigere. Det er vigtigt at udnytte den ekspertise, der er opsamlet med Storebælt og Øresund, før den spredes for alle vinde. Derfor bør der snarest muligt træffes en positiv principbeslutning, så arbejdet med projektet kan fortsætte. En egentlig lovbeslutning kommer næppe før 2003 og med en byggetid på 6 ½ år skulle skråstagsbroen kunne åbne i 2010.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE 9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Femer Bælt-forbindelsen. Startside Forrige Næste. Økonomiske undersøgelser. 1 Forord

Indholdsfortegnelse. Femer Bælt-forbindelsen. Startside Forrige Næste. Økonomiske undersøgelser. 1 Forord Startside Forrige Næste Femer Bælt-forbindelsen Økonomiske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, august 1999 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Sammenfatning Formålet med de økonomiske undersøgelser Den

Læs mere

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi 23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Mål og rammer for den samfundsøkonomiske analyse Hensigten med den samfundsøkonomiske analyse er 1. at vurdere om en fast forbindelse over Femer Bælt er et gode set fra et samfundsøkonomisk synspunkt,

Læs mere

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

FEMER BÆLT-FORBINDELSEN

FEMER BÆLT-FORBINDELSEN FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Forundersøgelser Resumérapport STATUS Januar 1999 Marts 1999 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD............................................................. 5 2 SAMMENFATNING..................................................

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING 01.11.2010 INDHOLD 01 02 03 04 Målsætning og metodiske overvejelser Den samfundsøkonomiske analyse Den regionaløkonomiske

Læs mere

Konsolideret anlægsoverslag

Konsolideret anlægsoverslag 1. november 2010 Konsolideret anlægsoverslag 1. Baggrund Dette notat sammenligner de to anlægsoverslag for henholdsvis en skråstagsbroløsning og en sænketunnelløsning, samt præsenterer rentabilitetsberegninger

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet 24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel.

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Finansiel analyse Juni 2004 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse Juni 2004 Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 DK-1220

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 206 Offentligt Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 9. marts 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson;

Læs mere

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul. i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

Når verdens længste sænketunnel banker på

Når verdens længste sænketunnel banker på Femern Bælt-forbindelsen Når verdens længste sænketunnel banker på Steen Lykke Teknisk direktør, Femern A/S Femern A/S En dansk statsejet virksomhed Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding

Læs mere

December 2007. Forventninger, vision, udfordringer og muligheder for. Mols-Linien A/S

December 2007. Forventninger, vision, udfordringer og muligheder for. Mols-Linien A/S December 2007 Forventninger, vision, udfordringer og muligheder for Mols-Linien A/S Storebæltsforlig Med udgangspunkt i Storebæltsforliget besluttede Mols-Linien at investere i det nye færgekoncept på

Læs mere

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Notat Januar 2015 Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Knud Erik Andersen har i januar 2015 publiceret endnu en debatbog om Femern-projektet - Analyse af nye trafikprognoser for Femern-forbindelsen,

Læs mere

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel

Læs mere

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør Kort om Skanska Stiftet i 1887 i Sverige International virksomhed siden 1897 Børsnoteret på Nasdaq Stockholm Indtjening

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 206 Offentligt Den Sjællandske Tværforbindelse Kalundborg Havn Frode Laursen P.K. Justesen Harboe Bryggeri Ardagh Glass Novenco Haribo Lakrids Royal Unibrew

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

Fehmarn Belt. Issues of Acountability

Fehmarn Belt. Issues of Acountability Startside Fehmarn Belt. Issues of Acountability Spørgsmål om ansvarlighed - erfaringer og anbefalinger vedrørende vurderingen af en fast forbindelse over Femer Belt Copyright Transportrådet, København

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Statusnotat vedrørende Fyn-Als-forbindelsen

Statusnotat vedrørende Fyn-Als-forbindelsen Statusnotat vedrørende Fyn-Als-forbindelsen Overblik over beslutninger og aktiviteter siden 2011 COWIs screeningrapport i 2011 samfundsøkonomisk rentabel forbindelse, men med behov for offentlige tilskud

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN 25. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN Regeringen har fremlagt sin investeringsplan for 2003-2012. På trafikområdet indeholder den samlede statslige

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Metroselskabet I/S (beretning nr. 11/2009) 8. marts 2011

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Fra statsejet virksomhed

Fra statsejet virksomhed Fra statsejet virksomhed til kommercielt aktieselskab Elisabeth Lindgren, Kommunikationsdirektør Jonas Nilsson, Chef Public Affairs 11. maj 2011 JERNBANEN i Sverige Flere og flere vil med toget 50% flere

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard Henrik Juul Nielsen

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere