Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik"

Transkript

1 Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét skridt ad gangen klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med faktastof og øvelser, testark og ark med særligt tilrettelagte ekstraopgaver det hele på to niveauer. Desuden er der bagest i mappen træningsark med bøjningsskemaer til navneord, udsagnsord og tillægsord samt særligt oversigtsark med sætningsled sider, der kan inddrages efterhånden, som arbejdet med grammatikmappen skrider fremad. Hertil kommer grammatikleksikon med opslagsord, der refererer til øvearkene, samt en grammatisk oversigt med betegnelser fra dansk til latin og fra latin til dansk. en rummer anvisninger, kommentarer og grammatisk baggrundsstof. I tilknytning hertil findes Lærerens oversigtsark, der giver overblik og mulighed for fastholdelse af individuelle iagttagelser af eleverne bl.a. til brug ved lærer-elev-samtaler, elevplaner og skole-hjem-samtaler. Materialet er udarbejdet med afsæt i Fælles Mål. Materialet indeholder således grammatikstof og opgaver, som det forventes, at eleven erhverver sig viden om og indsigt i ifølge Fælles Mål, men også andre lettere grammatiske forhold og problemstillinger af generel interesse er repræsenteret. Kopimappen består af 10 tematisk opbyggede faglige forløb. Materialets struktur og inddeling i faglige forløb er udtryk for en hensigtsmæssig progression ind i grammatikkens verden: Elementære sprogregler for bogstaver, lyd og ord, regler for, hvordan ord kombineres til sætninger samt regler for tegnsætning. De 10 faglige forløb centrerer sig således om bogstaver og lyd, ordklasser, syntaks og tegnsætning og findes på to niveauer, som hvert består af: - et varieret antal øveark (fra 1-11) med faktastof og øvelser - et testark ( Test dig selv ), der følger op og afrunder det faglige område - et ekstraark med mere frie og anderledes opgaver og opgavetyper. Man vil kunne se, at de grammatiske forløb, der er behandlet i materialet, er varierede i antal opgaver og opgaveark. Det skyldes, at visse grammatiske forhold er mere komplekse og fx har mere omfattende bøjningsmønstre, fx navneordene og udsagnsordene. Dette forhold afspejles således i materialet. Testarkene Test dig selv er dels udarbejdet i forhold til forventninger til elevens færdigheder inden for det faglige område, som det kan tolkes ud fra Fælles Mål, dels ud fra en forventning om elevens færdigheder ud fra det netop gennemgåede stofområde typisk enkle problemstillinger inden for den aktuelle ordklasse/det aktuelle grammatikforløb, som eleven har arbejdet med på øvearkene. Eleven afprøver altså sig selv i det grammatiske stof, han/hun netop har beskæftiget sig med. For testarkene gælder overordnet, at de er udarbejdet for at tilskynde eleven til egen refleksion over arbejdet, processen og resultatet men er også tænkt som dialogside mellem lærer og elev, der giver anledning til at drøfte elevens arbejde og udbytte af det. Meningen er, at lærer og elev vurderer, i hvilket omfang eleven udviser sikkerhed. Der opereres ikke med karaktergivning udtrykt i tal eller evalueringstermer som særdeles god, god eller mindre god, hvis eleven ikke kan leve op til forventningerne, selvom en sådan vurdering naturligvis ville være nem at arbejde med for både lærer og elev. Det er derimod i dialogen mellem lærer og elev, den nuancerede vurdering finder sin plads og bliver til et brugbart redskab for det videre arbejde. Testarkene er med andre ord i al deres enkelhed og med den usikkerhed, der altid vil være omkring en testsituation, hvor mere komplekse fremstillinger omsættes til enkle forhold et personligt redskab for elev og lærer. Dialogen og ikke mindst fortolkningen af resultatet bygger på lærerens kendskab til den enkelte elev! Lærerens oversigtsark, der findes bagest i denne lærervejledning, er tænkt som lærerens arbejdspapir, hvorpå vurdering af den enkelte elevs niveau m.v. kan noteres i stikordsform. Det er et brugbart arbejdspapir ikke mindst i tilknytning til lærer-elev-samtaler, elevplaner og skole-hjem-samtaler. Ekstraarkene bringer det faglige stof ind i nye sammenhænge og anskuer det fra lidt andre vinkler. Et fast element på ekstraarkene på begge niveauer er Professoropgaven, hvor eleven møder anderledes udfordringer. Hensigten er at give eleven mulighed for at gøre sig erfaringer med den danske grammatik samt at give viden og overblik tilpasset niveau og klassetrin. Såvel øveark, testark og ekstraopgaver er tilrettelagt, så de imødekommer forskellige læringsbehov hos eleverne og giver den enkelte elev mulighed for i kortere eller længere perioder at arbejde målrettet med dansk grammatik. Materialets opbygning og indhold lægger op til, at læreren kan tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser den enkelte elevs muligheder, udfordrer den enkeltes potentialer og tilgodeser klassens øvrige danskarbejde, aktiviteter og faglige fællesskab. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 1 af 8

2 Forløb på to niveauer Differentiering og niveauer Hvert af de 10 faglige forløb findes på to niveauer. Indholdet i hvert niveau består hovedsageligt af samme faglige indhold og beslægtede opgavetyper, men øvelserne er udarbejdet på forskellige sværhedsniveauer, ligesom progressionen inden for hvert forløb i stort omfang er anderledes. Det gælder såvel øveark som test- og ekstraark. Det forhindrer dog ikke, at der kan forekomme ens forklaringer og eksempler på begge niveauer i visse opgaver. Der er i øvrigt fortløbende nummerering af opgaver inden for hver kategori: Øveark, testark og ekstraark. Niveau 1: Lette og forholdsvis få konkrete ord og enkle tekster og problemstillinger. Ordene bringes i en enkel sammenhæng, men der er naturligvis foretaget et skøn i hvert enkelt tilfælde. Niveau 2: Middelsvær til svær. Generelt flere ord og længere tekster. Her forekommer også flere længere, sværere og mere abstrakte ord i såvel eksempler som opgaver og ofte i mere komplekse sammenhænge. Der er naturligvis også her foretaget et skøn i hvert enkelt tilfælde. I materialets differentiering indgår således: - varieret antal ord - varieret sværhedsgrad i ordvalgene (konkret/abstrakt, ordlængde) - varieret tekstmængde - variation i instruktioner og grammatiske eksempler Differentieringen omfatter således også forklaringer i faktabokse, opgaveinstruktioner og opgaveindhold. Niveauet i hvert forløb er angivet øverst til højre på hvert ark, og hvert niveau er nummereret fortløbende gennem forløbet. Eksempel: Navneord - niveau 2 side 1 af 4. En del af rettearbejdet kan foregå i fællesskab og/eller vha. opslag i Retskrivningsordbogen evt. på nettet Faglige aktiviteter - overblik, indsigt og sprogudvikling Kort om skolegrammatik Opgavearkene er primært udformet, så klassens og de enkelte elevers individuelle sprogfærdigheder tilgodeses, men arkenes opbygning og indhold lægger også op til sproglig iagttagelse, vurdering og drøftelse i grupper faglige aktiviteter, der støtter elevens sproglige overblik, indsigt og sprogudvikling. Se i øvrigt Grammatikleksikon og Grammatisk oversigt under faneblad 13 og 14. De grammatiske termer er typisk angivet med fed typografi første gang, de optræder i materialet. Vi har foretrukket at anvende de danske grammatiske betegnelser, men der er naturligvis mulighed for sideløbende med indlæringen at introducere de latinske betegnelser for de elever, der kan magte det. Se i øvrigt Grammatikleksikon og Grammatisk oversigt under faneblad 13 og 14. At arbejde med grammatik betyder, at man beskæftiger sig med, hvilke regler vi på dansk har for orddannelse, ordbøjning og for sætningsdannelse. Grammatik er med andre ord regler for, hvordan ord dannes, bøjes og danner sætninger. Det er grammatikken, der gør, at vi kan få hoved og hale i det, der siges. Grammatikken er så at sige spillereglerne i sproget. I materialet er det grammatiske indhold naturligvis udvalgt og afstemt efter niveau og klasetrin (Fælles Mål) og rummer som skolegrammatik selvsagt ikke alle aspekter af den danske grammatik. Vi har i udvælgelsen koncentreret os om grammatikkens kerne (det enkle) vel vidende, at der findes meget mere og langt flere facetter. Overordnet gælder, at grammatikmappen ikke fremtræder som en decideret traditionel lærebog i dansk grammatik, men som et materiale, der tilpasset klassetrinnene, kan danne en platform for elevernes egne grammatiske iagttagelser i sproget en skolegrammatik! Ved at arbejde med de enkle grammatiske problemstillinger er der baggrund for, at eleven får fornemmelsen af, hvordan sproget virker og er skruet sammen. Grammatikmaterialet giver netop mulighed for tilegnelse af elementære kundskaber, som er forudsætningen for videregående arbejde med sproget. Ordklasser og bøjningsmønstre en anden måde Der er mulighed for, at fx forløbet med navneord følges op af et arbejde i klassen med søgning og kategorisering af navneord en intensiv træning af genkendelse og bøjning af navneord. Træningsarkene med bøjningsskemaer bagest i mappen (faneblad 11) kan evt. inddrages. Her kan eleverne arbejde med egne fundne navneord, der netop bøjes som eksemplerne på træningsarket: dag, uge, måned og år. Disse fire ord repræsenterer de fire bøjningsmønstre, som langt de fleste navneord har på dansk. Eleven skal med andre ord kategorisere navneord efter deres bøjningsmønstre. Det giver træning og ikke mindst overblik og sikkerhed! De fast indarbejdede eksempler og bøjningsmønstre, som eleverne vil arbejde med på træningsarket, kan visualiseres således: Elevens huskeregel: De fleste navneord bøjes ligesom dag, uge, måned, år. en dag dag-en dag-e dag-ene en uge uge-n uge-r uge-rne en måned måned-en måned-er måned-erne et år år-et år år-ene Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 2 af 8

3 Omkring 20 % af vores navneord bøjes, så de får -e i flertal. Andre navneord, ca. 10 %, bøjes uden, at de får endelse, fx et skår, to skår og et flag, to flag. Udgangspunktet i ovenstående opstilling af bøjningsmønstre er ordets faste grundform, der bibeholdes uanset bøjning (se i øvrigt denne vejledning side 6 om brug af træningsarkene). Der findes naturligvis også andre bøjningsformer med fx vokal- eller konsonantændringer. Det gælder fx: Oversigt over vokalskifte Kort om ordklasser Åbne ordklasser Lukkede ordklasser Bogstaver, lyd og stavelser Navneord: a æ, fx and ænder a ø, fx datter døtre o ø, fx bror brødre å æ, fx gås gæs Det er imidlertid en meget lille gruppe af navneordene, der får vokalskifte. Også tillægsordenes og udsagnsordenes bøjningsmønstre kan visualiseres i en opstilling over ordklassernes særlige bøjninger i lighed med navneordene dag, uge, måned og år. Se i øvrigt træningsarkene til henholdsvis udsagnsord og tillægsord under faneblad 11. Hertil kan tilføjes: Tillægsord: a æ, fx lang længere o ø, fx stor større u y, fx ung yngre Udsagnsord: bryde brød springe sprang lyde lød Vi har 11 ordklasser på dansk: navneord, stedord, kendeord, talord, tillægsord, udsagnsord, biord, forholdsord, bindeord, udråbsord og lydord. Ordene i en ordklasse er fælles om at betegne beslægtede fænomener/forhold, fælles bøjningsmønstre samt ensartede funktioner i dannelsen af sætninger. Navneordene er den største af ordklasserne med titusindvis af ord. Herefter kommer tillægsord og udsagnsord. Den mindste ordklasse er kendeordene, der kun består af: Ubestemt artikel (en og et) samt bestemt artikel (den, det og de). Ordklassen er dog ikke omtalt i dette grammatikmateriale. Ordklasserne kan være åbne eller lukkede. Åbne ordklasser kendetegnes ved, at nye ord hele tiden finder vej til ordklassen i takt med fx nye opfindelser, ny teknologi osv., men også gennem dannelsen af nye ord, fx som udbygninger af de ord, der allerede er i sproget. Fx postcykel, computerbord og mailboks. Der kommer hele tiden nye ord til sproget. Åbne ordklasser er primært navneord, udsagnsord og tillægsord. Lukkede ordklasser kendetegnes ved, at de aldrig bliver suppleret med nye ord. Det gælder fx stedord, biord og forholdsord. Materialet indledes med et forløb om lyd og stavelser. På dansk har vi ca. 40 sproglyde. Da vi kun har 29 bogstaver, må nogle af dem have mere end én lyd. Derfor kan man ikke altid lytte sig til, hvordan et ord staves. I forbindelse med tryk og stød i stavelser er hovedreglen, at der er tryk på første stavelse i langt de fleste to-stavelsesord og sammensætninger uanset ordklasse. Men der er naturligvis undtagelser fra denne regel, idet nogle sammensætninger har hovedtryk på andet led. Afledninger, der begynder med be-, er- og for- har tryk på anden stavelse. Fx be'stige. Undtagelser fra reglen er også mange fremmedord! Navneord Eleven arbejder med flg. forhold vedr. lyd og stavelser: Vokalers kvalitet, vokalforbindelser, konsonantgrupper, sikkerhed i bogstavernes placering, vokaler og konsonanter, vokaler i begyndelsen af ord, midt i ord og sidst i ord, stumme bogstaver, dobbeltkonsonant, vokaler og konsonanter i orddannelse, tryk, stavelser og stød samt forhold vedrørende vokaler og konsonanter i almindelige forkortelser. Hedder på latin substantiv (et substantiv, flere substantiver). Er med sine titusinder af ord den største af ordklasserne. Det er også den ordklasse, som har det særkende at kunne dannes ved hjælp af ord fra andre ordklasser: supertanker, storryger, kvikvask (tillægsord + navneord, danselærer (udsagnsord + navneord). Navneord er endvidere fælles om, at de har tre bøjninger: Bøjning i tal, bestemthed og fald (kasus). Undtaget herfra er navneord, der ikke kan tælles, fx sukker, smør, salt og mel. Bemærk, at betegnelsen grammatisk køn ikke er udtryk for en bøjningsform! Tal: Ental (singularis) og flertal (pluralis). Bestemthed: Ubestemt (indefinit) og bestemt (definit). Fald: Nævnefald (nominativ) og ejefald (genitiv m. endelsen -s). I dette materiale bruges navneordenes grundform som basisformen, hvor alle endelser tilføjes. Stammen er så at sige det nøgne, ubøjede ord uden bøjningsendelser. Det er således den form af navneordet, der optræder som opslagsord i ordbogen. Navneords køn har som regel ikke betydning for, hvilken endelse, navneordet får i flertal. Således hedder det en vase, flere vaser og et mærke, flere mærker. Navneordenes køn er naturligvis forudsætningen for opdelingen i fælleskøn (n-ord) og intetkøn (t-ord). Vedr. bøjning af navneord: Der er ikke altid faste regler. Det gælder fx ord, der mister e i nogle bøj- Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 3 af 8

4 ningsformer. Der er ingen faste regler, så her må eleven i høj grad støtte sig til ordbogen. Eleven arbejder med flg. forhold vedr. navneord: Genkendelse af navneord i forhold til andre ordklasser, definition på navneord, fælleskønsord (n-ord) og intetkønsord (t-ord), navneords bøjning, navneords grundform, grundform og endelser, navneords entalsog flertalsbøjning, navneords bestemthedsbøjning (ubestemt og bestemt form), abstrakter og konkreter, sammensatte navneord, bindebogstaver, konsonantfordobling, vokaludfald og vokalændring, tællelige og ikke-tællelige navneord, navneord, der beskriver steder og aktiviteter og genkendelse af navneordsformer i en kontekst samt navneordenes anvendelse generelt. Egennavne Udsagnsord Tillægsord Hedder på latin proprier (et proprium, flere proprier). Egennavne er en særlig gruppe navneord, der skrives med stort begyndelsesbogstav. Egennavne bøjes normalt ikke, selvom man jo kan sige: en Jens, flere Jenser! Eleven arbejder med flg. forhold vedr. egennavne: Definition og identifikation af egennavne/navneord, ejefald*, to-delte egennavne, tre-delte egennavne og genkendelse af egennavne og egennavnenes anvendelse i sætningen. Flg. Grupper af egennavne indgår: personnavne, bynavne, gadenavne, historiske perioder, landsdele, floder, søer, farvande og have. * Hovedregel for ejefald: Man bruger ikke apostrof foran endelser til egennavne. Eks.: Bodils cykel (ikke Bodil s cykel). Brug af apostrof ved ejefald på ord, der ender på s, -z eller x: Eks.: Claus cykel (ikke Clauses eller Claus s cykel). Hedder på latin verber (et verbum, flere verber). Udsagnsord er en særlig ordklasse, der fortæller, hvad mennesker, dyr og ting gør. De udtrykker ofte en handling eller en virksomhed og kan derfor også kaldes handleord eller "gøreord". I udsagnsordsforløbet arbejdes overordnet med udsagnsordenes sætningsdannende former: Fortælleform og bydeform samt de ikke-sætningsdannende former: Navneform og tillægsform (ikke-sætnings-dannende former er de former, der ikke kan stå alene som udsagnsled). Eleven arbejder med flg. forhold vedr. udsagnsord: Genkendelse af udsagnsord, udsagnsordsprøven, nutids- og datidsformer samt navneform og stammen (grundform). Endvidere arbejdes med kort og lang tillægsform, førnutid og førdatid, stærk og svag bøjning, medlydsfordobling, hjælpeudsagnsord, mådesudsagnsord, forveksling af udsagnsordenes lange tillægsform med navneordenes bestemthedsform i flertal, finitte og infinitte former samt aktiv- og passivsætninger. Hedder på latin adjektiv (et adjektiv, flere adjektiver). Er en åben ordklasse, der beskriver eller omtaler navneord (eller tillægsord). Tillægsord knytter sig altså til navneord og angiver ofte en egenskab ved navneordet. Tillægsordene retter sig i køn, tal og bestemthed efter det navneord, de knytter sig/lægger sig til i en sætning. Det kaldes tillægsordenes tillægsbøjning: Grundform (fælleskønsform), t-form (intetkønsform) og e- form (bestemt form og flertalsform). Udover tillægsordenes indholdsmæssige funktion i sætningen er deres bøjning karakteristisk. Der arbejdes med regelmæssig gradbøjning og bestemthedsbøjning. Inden for tillægsordene findes der også en uregelmæssig gradbøjning repræsenteret ved fx lille, mindre, mindst og en omskrevet bøjning repræsenteret ved mere og mest, fx mere grøn, mest grøn. I forløbet arbejdes med tillægsordenes dannelse og anvendelse som vedføjelse (Den smukke pige, hun synger smukt), som prædikativ/selvstændigt (hun var smuk) og som adverbielt (det er sundt at spise grønt). De sproglige regler er ofte firkantede, og efterlader indtryk af, at sproget er en fast og entydig størrelse. Fx i forbindelse med bøjning af en og to stavelsestillægsord (med endelser) i forhold til mere- og mest-bøjningen af tre-og flerstavelsesord forholder det sig sådan, at der også i dagligdagens sprogbrug accepteres andre måder at bøje et givent tillægsord på. Eks.: Frygtelig, frygteligere, frygteligst eller frygtelig, mere frygtelig, mest frygtelig. Eleven arbejder med flg. forhold vedr. tillægsord: Genkendelse af tillægsord, tillægsordsprøven, grundform, t-form og e-form samt regelmæssig og uregelmæssig gradbøjning af tillægsord. Omskrevet gradbøjning med mere og mest, ubøjelige tillægsord, omdannelse af tillægsord til navneord vha. endelser samt problemer med sammenskrivning/ikkesammenskrivning af tillægsord og navneord. Fremmedord Ikke alle ord i det danske sprog er lige vanskelige at stave. Nogle kan vi høre, hvordan de staves, og vi kan genkende faste bøjningsmønstre mm. Anderledes er det med fremmedordene, som ofte adskiller sig fra danske ord i stavemåde og udtaleform, og det kræver derfor særlig opmærksomhed. I materialet behandles fremmedordene som én ordgruppe uanset, om de er udsagnsord eller navneord. Eleverne arbejder med flg. forhold vedr. fremmedord: Fremmedord og tryk, navneordenes udtale og bøjning, valgfrie bøjningsformer, udsagnsordenes udtale Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 4 af 8

5 og bøjning, særlige forhold vedrørende vokaler og konsonanter, endelserne -ance eller -ence, -tion eller -sion eller -ssion. Seks ordklasser med småord Stedord Bindeord Udråbsord Forholdsord Talord Biord Ord, udtryk og betydning Sætningens led Ordklasserne stedord (pronominer), bindeord (konjunktioner), udråbsord (interjektioner), forholdsord (præpositioner), talord (numeralier) og biord (adverbier). Stedord hedder på latin pronominer (et pronomen, flere pronominer). De personlige stedord (personlige pronominer) er en undergruppe til ordklassen stedord. Stedordene er forskellige grupper af ord, som ikke har selvstændig betydning, men som træder i stedet for andre ord eller ordforbindelser. I materialet behandles ejestedordene og de tilbagevisende stedord som undergrupper af de personlige stedord. Eleverne arbejder med flg. forhold vedr. stedord: Personlige stedord, ejestedord, tilbagevisende stedord, henførende stedord, spørgende stedord og ubestemte stedord. I materialet er de personlige stedord overskueligt ordnet i et bøjningsskema med ental, flertal og 1., 2. og 3. person. Bindeord Bindeordene er ubøjelige småord. Forløbet omfatter underordnings- og sideordningsbindeord. De gennemgås med hver deres funktion og særpræg. Udråbsord Udråbsordene er bøjelige småord, der karakteriseres som småord, der kan stå alene og fungere som en selvstændig ytring. Udråbsord og lydord behandles under ét i flg. områder: følelsesudbrud, lydmalende ord samt hilseord. Forholdsord Forholdsordene er ubøjelige småord, der beskriver forhold vedrørende placering ( i huset), forhold vedrørende tid ( om søndagen) og forholdsord vedrørende bevægelse ( til fods). Forholdsordsled (forholdsord og styrelse) behandles under afsnittet Sætningens led. Talord Talord er en særlig gruppe ord, der opdeles i mængdetal og ordenstal. Talord kan ikke bøjes, men de kan afledes til adjektiver (ordenstal): fjerde, femte osv. samt afledes til substantiver: en syver, en nier osv. Også korrekt skrivning af talord indgår i arbejdet. Er på niveau 2 kun på arket med ekstraopgaver! Biord Biord er ord, der bl.a. lægger sig til udsagnsord, tillægsord og andre biord. Biordene hører til småordene, som ikke kan bøjes. Her fokuseres på flg. af biordenes indholdsmæssige funktioner: stedsbiord, tidsbiord, mådesbiord, retningsbiord og gradsbiord. Endvidere omtales biord, der dannes af tillægsord vha. endelsen t. Afsnittet omhandler overordnet dannelsen af nye ord vha. afledninger forstavelser og endelser. Eleven skal opløse givne afledninger i grundord, forstavelser og endelser. Desuden er der opgaver med faste udtryk og vendinger sproglige forhold, som mange elever har svært ved, idet det i et vist omfang ligger uden for deres egen sprogbrug og i højere grad tilhører voksensprog. Ikke mindst for to-sprogede er fortrolighed med faste udtryk og vendinger vigtig for at kunne begå sig i sproglige sammenhænge. Næsten alle ord har medbetydninger. Forudsætningen for, at vi kan få noget ud af det, vi hører og læser, er netop, at vi er fortrolige med de enkelte ords medbetydninger. Det er med andre ord en side af elevens sproglige parathed at være fortrolig med ord og betydninger. Endelig er der opgaver med synonymer, antonymer, homonymer og homofoner samt på begge niveauer opgaver, der fokuserer på ordenes historie. I forløbet i denne mappe indgår udsagnsled (sammensat udsagnsled), grundled (dobbelt grundled), foreløbigt grundled, genstandsled (direkte objekt), hensynsled (indirekte objekt), omsagnsled, biled og forholdsordsled, omvendt og ligefrem ordstilling samt sætningskløvning. Til hvert led præsenteres en eller flere spørgeregler. Sætningskløvning er en særlig syntaktisk konstruktion, som kun eleverne på niveau 2 arbejder med. I konstruktionen trækkes en bestemt størrelse frem i sætningen således at den kommer til at stå med en særlig fremhævelse eller markering. Det var Keld jeg sendte en mail (jf. Jeg sendte Keld en mail). En sproglig størrelse, der kan fremhæves ved hjælp af kløvning, kan betragtes som et selvstændigt led. Opgavernes små træningstekster er typisk udarbejdet og tilrettet dette materiale, men vil ikke i alle forhold kunne opfattes som decideret skræddersyet materialet og de aktuelle grammatiske forhold, de indgår i. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at eleven godt kan arbejde kvalificeret med analyse af en tekst, uden nødvendigvis at kunne gøre rede for alle led og analyseforhold i teksten. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 5 af 8

6 Følgende grammatiske markeringer er anvendt: O = udsagnsled O-O og O- -O = sammensat udsagnsled X = grundled (X) = foreløbigt grundled = omsagnsled til grundled = genstandsled () = omsagnsled til genstandsled = hensynsled = forholdsordsled = biled Forholdsordsled kan også betragtes som en forholdsordsforbindelse, der optræder som biled, som giver svar på fx hv-ord. Når eleverne analyserer i øvelsesteksterne, vil de kunne markere såvel forholdsordsled som biled, hvis de ikke vælger at betegne det hele som biled. Sætningstyper og tegnsætning Der arbejdes med flg. grammatiske betegnelser: Helsætning, hovedsætning og ledsætning, ordstilling, sideordningsbindeord, underordningsbindeord, ledsætningers funktion, tegnsætning og kommaregler samt indskudte sætninger. Til brug for karakteristik af sætninger bruges begreberne hovedsætning (selvstændig sætning) og ledsætning (uselvstændig sætning). Sætningerne bestemmes vha. en let anvendelig ikke-regel på begge niveauer. Regel: I en hovedsætning kan ordet ikke indsættes efter grundled og udsagnsled. I en ledsætning kan ordet ikke indsættes mellem grundled og udsagnsled. I forbindelse med sammenkobling af sætninger og ord indgår bindeord (sideordningsbindeord og underordningsbindeord). Som en særlig sætningstype indgår også direkte tale og indirekte tale samt anførende sætning. Vi har i dette materiale valgt det traditionelle komma vel vidende, at det også tillader valgfrihed mht. komma foran ledsætninger (startkomma). Det er dog en valgfrihed, vi har set bort fra ud fra den betragtning, at de fleste tekster, som eleven stifter bekendtskab med, har tegnsætning, der bygger på det traditionelle tegnsætningsprincip. Det viser sig da også, at professionelle sprogbrugere, som journalister og skribenter betjener sig af traditionel tegnsætning. Når elever har svært ved at sætte komma, er det fordi de har svært ved at identificere ledsætninger, men uanset nyt eller traditionelt komma kræver det grammatisk forståelse at sætte komma korrekt. Flg. tegn introduceres i forløbet: Punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon. Desuden arbejdes der med punktum i forkortelser og med kommaets placering foran men og foran hv-ord samt i opremsninger. I forbindelse med direkte tale gennemgås kolon og anførelsestegn (gåseøjne), bindestreg og apostrof samt talestreger. Teksterne, der indgår i materialets analyseøvelser, er som tidligere nævnt tilrettet materialet i sværhedsgrad, grammatisk kompleksitet og omfang. I arbejdet med at analysere disse kortere og længere tekster må vi igen understrege, at eleven godt kan arbejde kvalificeret med analyse af en tekst uden nødvendigvis at kunne gøre rede for alle led og analyseforhold i teksten. Anderledes forholder det sig naturligvis med de løse sætninger, der også arbejdes med på opgavesiderne. Træningsark - ekstrasider med bøjningsskemaer Undervejs i arbejdet kan det i en given undervisningssituation være relevant at lade eleverne arbejde med fx bøjning af navneord, udsagnsord eller tillægsord i bøjningsskemaer for at fokusere på regelmæssigheder, genkendelighed og overblik. I dette arbejde kan træningsarkene med de særligt tilrettelagte bøjningsskemaer bagest i mappen (faneblad 11 og 12) inddrages. På disse skemasider gives der eksempler på bøjningsmønstre, fx på navneordsskemaet: dag, uge, måned, år. Netop disse fire navneord repræsenterer de fire flertalsendelser, vi har på dansk: -e, -r, -er eller ingen endelse hvis vi ser bort fra visse bøjningsformer af udenlandsk oprindelse, fx leksikon leksika, team team og hotdog hotdogs. Et af arkene omhandler i overbliksform sætningens led med karakteristika og tommelfingerregler. Her har eleven mulighed for fx at konstruere sætninger med forskellige sætningsled. Alle træningsark er udarbejdet i tilknytning til opgaverne i de respektive ordklasseforløb. Træningsarkene er ikke tilrettelagt ud fra principperne om undervisningsdifferentiering, da de umiddelbart kan anvendes individuelt efter den enkelte elevs behov. Hvis eleverne husker navneordenes bøjning på netop disse fire ord, vil det være en stor hjælp for dem i mange grammatiksituationer. Ideen i opstillingen er naturligvis, at ordenes grundform er uændret gennem alle bøjningerne. Samme systematik kan iagttages i udsagnsord og tillægsord, hvor grundformerne også i langt de fleste tilfælde er uændrede gennem de forskellige bøjninger. Undtaget herfra er naturligvis ord, hvor der sker vokalskifte, stærkt bøjede udsagnsord m.fl. Grammatiske kundskaber Grammatik et skridt ad gangen skal ikke fremstå som en samlet og traditionel lærebog i grammatik, hvor diverse afvigelser og inkonsekvenser i den danske grammatiks regelsæt er beskrevet. Materialet er derimod en skolegrammatik et differentieret øve- og træningsmateriale, hvor der arbejdes med enkle, udvalgte grammatiske forhold og begreber tilpasset niveau og klassetrin. Alle sproglige forhold og fænomener, der er beskrevet i materialet, er således valgt ud fra Fælles Mål og tilpasset klassetrin og niveau. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 6 af 8

7 Grammatiske kundskaber og kundskaber i almindelighed må have sit udgangspunkt i tilegnelse af elementære færdigheder, hvorfra videregående iagttagelserne kan tage sin begyndelse. Materialet er da også blevet til ud fra det synspunkt, at viden og kundskaber om grammatik erhverves gennem arbejde med enkle grammatiske problemstillinger samt gennem iagttagelser af sproget i mange forskellige sammenhænge. Læreren vil derfor gennem arbejdet med mappens øvesider og ekstrasider kunne skabe sproglige platforme, hvorfra elevernes sproglige opdagelser kan tage afsæt. Det betyder så, at læreren efterfølgende må være opmærksom på og vågen overfor at inddrage de indlærte færdigheder i mange forskellige sproglige helheder og sammenhænge: Tekster af mange slags, som klassen i øvrigt arbejder med i dansktimerne. Arbejdet med Grammatik ét skridt ad gangen giver dem forudsætningerne herfor! God arbejdslyst! Søren Graff NB! Den følgende side, Lærerens oversigtsark, giver mulighed for overblik, kommentarer og noter med henblik på fastholdelse af individuelle iagttagelser af elevernes arbejde undervejs i undervisningsforløbene bl.a. til brug for lærerens egen planlægning, til brug ved teamets interne arbejde, udarbejdelse af elevplaner samt ved lærer-elev-samtaler og/eller skole-hjemsamtaler. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 7 af 8

8 (Elevens navn) (Klasse) (Årstal) Sprog, lyd og stavelser Vokaler, vokalforbindelser, konsonanter, lang/kort vokal, enkelt el. dobb. konsonant, konsonantforbindelser, forkortelser, stumme bogstaver, tryk og stavelser, stød (niv. 2.) Navneord Genkende navneord, n-ord og t-ord, (fælleskøn/intetkøn), abstrakter og konkreter, ikke-tællelige, tællelige, grundform bøjning i ental, flertal, i ubestemt og bestemt form, konsonantfordobl., bortfald af e (vokaludfald), sammensatte navneord, bindebogstaver, anderledes bøjningsformer og vokalskifte. Dato Dato Egennavne Genkende egennavne, stort begyndelsesbogstav, personnavne, gadenavne, geografiske navne, ejefald/tillægsfald, to-delte egennavne og tre-delte egennavne. Udsagnsord Genkende udsagnsord, finitte og infinitte former, bøjning, stamme, navneform, nutid, datid, kort og lang tillægsform, førnutid, førdatid, omskrive fra nutid til datid, konsonantfordobling, omdanne udsagnsord til navneord, svag/stærk bøjning, aktiv/passiv, forveksling af lang tillægsmåde og navneord i flertal bestemt form, hjælpeudsagnsord og mådesudsagnsord. Tillægsord Genkende tillægsord, tillægsordsprøver, grundform, t- og e-form, gradbøjning, særlig gradbøjning samt gradbøjn. mere og mest, ubøjelige tillægsord, omdanne tillægsord til navneord, tillægsord og navneord sammenskrivning. Fremmedord Fremmedordenes karakteristika, bøjning af navneord, bøjning af udsagnsord, valgfrie bøjningsmønstre, specielle endelser, dobbeltkonsonant i fremmedords endelser, Seks mindre ordklasser Genkende personlige stedord, ejestedord, tilbagevisende stedord, henførende stedord, spørgende stedord, ubestemte stedord, bøjning, 1., 2., 3. person, erstatte navneord med personlige stedord. Bindeord, udråbsord, talord, forholdsord, der viser tid, sted og bevægelse samt biord, der viser sted, tid, måde og retning. Ord, udtryk og betydning Afledninger (forstavelser og endelser), afledninger og ordklasser, faste udtryk og vendinger, synonymer, antonymer, homonymer og homofoner (niv.1). Sætningens led Sætningsled og spørgeregler: udsagnsled, grundled, sammensat udsagnsled, to grundled, omsagnsled til grundled, genstandsled, omsagnsled til genstandsled, hensynsled, forholdsordsled, biled. Sætningstyper og tegnsætning Genkende sætningstyper, hovedsætninger selvstændige sætninger, helsætninger, ledsætninger uselvstændige sætninger, brug af bindeord, sideordnende og underordnende bindeord, direkte tale (talestreger og anførselstegn), anførende sætninger, bydesætninger og indskudte sætninger. Tegnsætning Punktumregler, punktum i forkortelser, regel for kommasætning, opremsningskomma, spørgsmålstegn, udråbstegn, direkte tale, kolon, bindestreg, apostrof og anførselstegn. Grammatik ét skridt ad gangen kl. Forlag Graff 2009, 4573 Højby side 8 af 8

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark

Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 4.-5. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb færdigheds- og vidensområde 1 Personkarakteristik

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Udprintning af 'En håndsrækning' 'En håndsrækning' kan printes ud samlet, når du har åbnet den som pdf-fil:

Udprintning af 'En håndsrækning' 'En håndsrækning' kan printes ud samlet, når du har åbnet den som pdf-fil: Introduktion Opbygning Målgrupper Anvendelse Kontrastivt Hvorfor grammatik? Fokus Henvisninger INTRODUKTION Introduktion til 'En håndsrækning' Grammatik kan bruges til at skærpe den sproglige opmærksomhed

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor- Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Retskrivning Grammatikken gennemgås i hovedtræk. Der er øvelser

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Stavevejen 5 5. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 5 5. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 5 5 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 5 indhold 6 Ordlister 6 Retskrivningsprøver 11 De enkelte spil i Stavevejen

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: 7. - 9. klassetrin 1. udg. 07-04-2012, København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige

Læs mere

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled

Læs mere

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for Billedkunst. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for Billedkunst for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af billedkunstlæreren, skoleåret 2006-2007 23. april 2007 Side 1 af 47 Forord Undervisning i billedkunst på Al-Salahiyah

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb 1 Faglitteratur Personkarakteristik

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG C KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG 2 INDHOLD SIDE 3 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 7 SIDE

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatik og staveord for Klassetrin, nov. 2016

Grammatik og staveord for Klassetrin, nov. 2016 Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, nov. 2016 af Finn Dalum-Larsen Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, nov. 2016 af Finn Dalum-Larsen Retskrivning Grammatikken gennemgås i hovedtræk. Der

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time) MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...

Læs mere