Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of!"

Transkript

1

2 Institutnavn: InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Nameofdepartment: DepartmentofNordicStudiesandLinguistics Forfatter: SaraCamillaLønskovKohl Titelogundertitel: Kommer det an på et komma? Et empirisk studie af bevidste og underbevidste holdninger til kommatering blandt gode og sikre sprogbrugere. Title/Subtitle: Does it depend on a comma? An empirical study of conscious and subconsciousattitudestotheuseofcommasamong goodandcompetent writers. Vejleder: ToreKristiansen Afleveretden: 17.december2014 Karakter: Antaltegn:

3 Abstract Thisthesisisastudyoftheconsciousandsubconsciousattitudestotheuseofcommasamong thesotcalled goodandcompetentwriters (Danish: godeogsikresprogbrugere ).Following thisisadiscussionandevaluationofwhetherthecurrentdanishrulesofcommaplacement should be changed. If it turns out that comma placement does not greatly affect how the writer is evaluated, it could be a reason to change the Danish rules of comma placement in ordertomakethemlesscomplicated. The subconscious attitudes are studied using a matched guise technique. The 97 participantsareeachgivenanextractfromahighschoolpaper.theextracthasbeenedited intothreeversions: a) one version where the commas are placed according to the current rules of kommatering med startkomma (a grammatical way of placing commas that is quitesimilartothegermancommaplacement) b) another version where the commas are placed according to the current rules of kommateringudenstartkomma (alogicaltsemanticwayofplacingcommasthatis quitesimilartotheenglishcommaplacement) c) and a third version where many of the commas are placed incorrectly or inconsistently, and therefore cannot be categorised as either grammatical or logicaltsemantic. The participants are then asked to evaluate the writer of the text on eight traits, namely ambitious,* confidence0inspiring,* efficient,* independent,* intelligent,* interesting,* pleasant, and relaxed,anditisanalysedifthereareanysignificantdifferencesbetweentheevaluationsof thethreeversions. There is only one significant difference. That is that the version using the grammatical commaisseentoinspire*moreconfidencethantheversionusingthelogicaltsemanticcomma. Theconsciousattitudesareexploredusingaquestionnairethatinvestigatesifthe good andcompetentwriters thinklessofwriterswhomakecommamistakes.theyarealsoasked howimportanttheythinkthatitistoplacecommascorrectly,andwhytheythinkso. The results of the questionnaire show that the participants think that they will find the writerofatextsignificantlylessambitiousandintelligentandsignificantlymorerelaxedifthe textcontainscommamistakes. 2

4 Theparticipantssaythattheyfinditimportantthattextsdonothavecommamistakes, andthatthey notice whether they have so. The main reasons why they find it important to placecommascorrectly,arethattheythinkitincreasesthereadabilityofatext,andthatitis ofgreatimportancetothereader sassessmentofthewriterofthetext. The study shows that the conscious and subconscious attitudes to the use of commas amongthe goodandcompetentwriters areconflicting.italsoshowsthatthecorrectcomma placementinatextdoesn tmeanverymuchtohowthewriterofthetextisseen,even*though* the goodandcompetentwriters claimso. In conclusion, it would make sense to change the rules of comma placement from the currently required consistent choice between version a and version b mentioned above towardalogicaltsemanticcommaplacementwhichistoagreaterextentbasedonthewriter s senseoflanguage. ( ( 3

5 Indholdsfortegnelse( 1.(INDLEDNING(...(7 1.1(Problemformulering(...(9 1.2(Begrebsafklaring(...(10 1.4(Specialets(disposition(...(11 1.5(Specialets(kommatering(...(11 2.(TEORETISK(BAGGRUND(...(12 2.1(Kommahistorie(...( Deførstekommaer Officiellekommaregler(1918) Grammatiskkommateringogpausekommatering Nytkommaogtraditioneltkomma(1996) Denyestekommaregler Kommasystemerogtilhængere (Kommaet(som(udtryksmiddel(...( Hvadbetyderetkomma? Hvilkenbetydningharkommateringforlæsningen? (METODISK(GENNEMGANG(...(29 3.1(Hvem(er(de(gode(og(sikre(sprogbrugere?(...( Denteoretiskedefinition Denempiriskedefinition Dettespecialesdefinition (Projektet:(en(undersøgelse(af(underbevidste(og(bevidste(sprogholdninger(blandt(gode(og(sikre( sprogbrugere(...( Omsprogholdningsundersøgelser (Informanter(...(36 3.4(Sprogmasketesten(...( Valgafteksttilmasketesten Valgafkommafejl Rammefortælling Vurderingskriterierogskalaer Kommateringisprogmasketesten Revisionefterpilottest (Spørgeskemaet(...(45 3.6(Indsamling(af(data(...( Fremgangsmåde Fordelingafversionerneafsprogmasketesten uintenderetpilottest

6 3.7(Statistisk(signifikanstestning(...(49 4.(RESULTATER(...(50 4.1(Underbevidste(holdninger( (resultater(fra(sprogmasketesten(...( Indledendebemærkningerominformantgruppen Signifikanstestafresultaternefradetreversionerafsprogmasketesten: medstartkomma, uden startkomma og medfejl (Bevidste(holdninger( (resultater(fra(spørgeskemaet(...( Kvantitativeresultater Informanterneskommentarer (DISKUSSION(...(63 5.1(Underbevidste(og(bevidste(holdninger(til(kommatering(blandt(gode(og(sikre(sprogbrugere(...( Underbevidsteholdninger Bevidsteholdninger Sammenfatning (De(nuværende(kommaregler(set(i(et(sprogholdningsXperspektiv(...(66 5.3(Fremtidige(kommaregler?(...(68 5.4(Metodekritik(...(71 6.(KONKLUSION(...(75 7.(LITTERATUR(...(80 7.1(Bøger(...(80 7.2(Tidsskrifter(og(aviser(...(83 7.3(Andre(tekster(...(85 BILAG(1:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( MED(STARTKOMMA (...(87 BILAG(2:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( UDEN(STARTKOMMA (...(92 BILAG(3:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( MED(FEJL (...(97 BILAG(4:(SPØRGESKEMA(OM(HOLDNINGER(TIL(KOMMATERING(...(102 BILAG(5:(MAILS(FRA(UNDERSØGELSEN(AF(BEGREBET(GODE%OG%SIKRE%SPROGBRUGERE( BLANDT(DET(VIDENSKABELIGE(PERSONALE(I(DANSK(SPROGNÆVN(...(105 A.(Den(mail(jeg(sendte(ud(...(105 B.(Svar(fra(Ole(Ravnholt(...(106 5

7 C.(Svar(fra(Anne(Kjærgaard(...(108 D.(Svar(fra(Jørgen(Nørby(Jensen(...(109 E.(Svar(fra(Eva(Skafte(Jensen(...(110 F.(Svar(fra(Anna(Sofie(Hartling(...(111 G.(Svar(fra(Ida(Elisabeth(Mørch(...(112 BILAG(6:(KOMMENTARER(FRA(SPØRGESKEMAET(...(113 A.(Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(du(sætter(korrekt(komma?(og(Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(andre( sætter(korrekt(komma?(...(113 B.(Hvad(slags(komma(sætter(du?(...(117 BILAG(7:(RÅDATA(FRA(SPROGHOLDNINGSUNDERSØGELSERNE(...(119 6

8 1.Indledning Kommaetervortmindstvigtigeogmestdiskuteredetegn.Deterdetmindstvigtigeidenforstandathvisallede øvrigeinterpunktionstegnersatkorrektogmedomtanke,såkankommaetstortsetundværesudenatdetvil gøretekstenvæsentligtvanskeligereatforstå(e.hansen,1993,s.15). 1.(Indledning( Detharimangeårundretmigatnogetsåsmåtog,somErikHansensigerdetiovenstående citat, stort set uundværligt som et komma kan udløse deciderede krige (Galberg Jacobsen, 2005,s.127)imedierne.Pådenenesidestårforkæmperneforetgrammatiskkomma,påden andensidestårforkæmperneforetandetkomma. SelvharjegdetmesteafmitlivværetoverbevistgrammatiskkommaTsætter,for,somen afmineinformanterudtrykkerdet: Detviser,atmanmestrerdetdanskesprogsgrammatiske regler.dererknyttetenvisautoritettildet.detindrømmerjeggerne (informant7). DetvarførstnogleårhenneimitDanskTstudieatjegfikøjneneopfordetderimineøjne erkvalitetenvedatkommatereefteret logisktsemantisk (E.HansenogLund,2009)princip, (somfxkommaudenstartkomma 1 )fremforetgrammatisk:nemligatmanpådenmådefår kommaetgjortinformativt,detbliveretudtryksmiddel (E.Hansen,1968,s.81). Ifølge E. Hansen (1973) bliver kommatering prioriteret ganske højt i Danmark, han beskriver hvordan det grammatiske kommasystem ikke blot kræver timer eller måneder, menårsindterpningafengrammatiskanalyse (E.Hansen,1973,s.97)foratkunnemestres. Ligegyldigtommansætterkommamedstartkommaellerkommaudenstartkomma,skal man være forholdsvis dygtig til grammatik for at placere alle kommaer korrekt. Selvom komma uden startkomma i dette speciale beskrives som logisktsemantisk, baserer reglerne sig stadig på grammatik, og for at sætte dette komma korrekt må man være i stand til at skelne mellem parentetiske og bestemmende relativsætninger 2. Dette skel kan være yderst vanskeligt. 1 AtkommaterepådennemådeerdogikkestrengtlogiskTsemantisk,eftersomreglerneerbegrundeti grammatik(galbergjacobsen,2005,s.129).meneftersomresultateternogenlundedesammefåkommaersom pausekommaet,dernetopvarlogisktsemantisk,medførte(galbergjacobsen,2005,s.129),finderjegdetrimeligt atbrugebegrebetlogisktsemantiskomkommaudenstartkomma.mereheromiafsnit2.1. 2Jf.forskellenpådefølgendetosætninger,sombeggeerkommateretefterreglerneforkommauden startkomma:1)*tigerungerne,*der*blev*født*sidste*år,*er*blevet*aflivet.2)tigerungerne*der*blev*født*sidste*år,*er* blevet*aflivet.sætningerneertagetfrasproget.dk*(dansksprognævn,u.å.b). 7

9 1.Indledning Man kan undre sig over hvorfor reglerne for kommatering skal være så vanskelige og kræve så stort grammatisk vid når kommaet kan ses som stort set uundværligt. Ser vi til Norge,lyderdenindledendekommentartilkommareglerne: Huskatvisetterkommaforat detskalblilettereålese,ikkeforatdetskalblivanskeligereåskrive (Språkrådet,u.å.). IDanmarkladerholdningeninogengradtilatværeatvisætterkommaforatvisevores læseratvikansættekomma.andersson(2014)beskriverdetsåledes: Hvorpunktummeter sprogets bukser, som er både praktiske og uundværlige, er kommaet i langt højere grad sprogets slips: svært at binde, ikke synderlig praktisk, men af stor social og æstetisk betydning (Andersson,2014). SåledesargumentererBrøknerChristiansenogHedal(1976)ogsåforatenvigtiggrundtil at lære at sætte korrekt grammatisk komma er at undgå at løbe den risiko for at blive diskvalificeret somdetathavekommafejludgør(brøknerchristiansenoghedal,1976,s.8). Der lader altså til at være en forståelse af at det er yderst væsentligt ikke at have kommafejlienstekster,dadissefejlfordenskrivendeudgørenrisikoforatbliveopfattet dårligere,endhvistekstenhavdeværetfriforkommafejl. Noglestudierharundersøgthvilkerisiciderervedathaveandreretskrivningsfejl,nemlig stavefejl. Kreiner, Schnakenberg, Green, Costello, og McClin (2002) undersøger sammenhængen mellem hvordan man vurderes mht. intelligens og logisk sans og forekomstenafstavefejlietessayogkommerfremtildetfølgende: [t]hepresenceofspelling errorsdidnotreliablyaffecttheratingsofintellectualabilityoroflogicalability (Kreineret al.,2002,s.15). A.Kristiansen(2013)undersøgerholdningertilstavefejlpåfacebookogfinderatnogle typerafstavefejlgøratmanbliverbedømtsomsignifikantmindrekompetent,isærintelligent (A.Kristiansen,2013,s.71).Detgælderdogikkealleslagsstavefejl.Dereraltsåbådestudier dertalerforogimodatfejliretskrivningspillerenrolleforhvordanskribentenafentekst vurderes. T. Kristiansen (2013) diskuterer hvorfor Retskrivningsordbogen ikke har en formålsparagraf,forhvaderegentligretskrivningensekspliciteredeformål? Et svar på dette spørgsmål kan man finde hos Hansen (1981): Formålet med en retskrivning, en ortografi, er at hæmme det frie initiativ på stavningens område, således at 8

10 1.Indledning man( udelukker( uvæsentlig( og( forstyrrende( information( om( den( skrivende, letter læserens indlæring af ordbilleder, og muliggør alfabetiske systematiseringer (E. Hansen, 1981,s.20,minmarkering,SK). EtlignendesvargiverGalbergJacobsenogSkyumTNielsen(2004): Vedatnormgivefor sprogets lavere niveauer opnår man det (meget ønskværdige) at de mindste størrelser i sprogbrugen ikke støjer og påkalder sig unødig opmærksomhed (Galberg Jacobsen og SkyumTNielsen,2004,s.71). Et væsentligt formål med at have en retskrivning og herunder præcise regler for kommateringeraltsåatmanvedatgivedissereglerfor sprogetslavereniveauer (Galberg Jacobsen og SkyumTNielsen, 2004, s. 71), undgår at disse tiltrækker sig unødig opmærksomhed, og på den måde undgår at sproget afslører uvæsentligogforstyrrende informationomdenskrivende (E.Hansen,1981). Etargumentforikkeathavedissepræciseogvanskeligereglerforkommateringkunne altsåværehvisdetforholdersigsådanatkommateringvisersigikke*atbetydenoget(særligt) forhvordanlæserenafentekstbedømmerdenskrivende. I så fald kunne kommareglerne lige så godt formuleres på en måde så de blev mere tilgængelige ogsåfordendelafbefolkningenderikkeersærligtuddannedeigrammatik ogpådenmådeogsåmerebrugbare.detteerspecialetsafsæt. ( 1.1(Problemformulering( Jeg( vil( i( dette( speciale( undersøge( hvilke( bevidste( og( underbevidste( holdninger( til( kommatering(der(findes(blandt( gode(og(sikre(sprogbrugere.( I( forlængelse( af( resultaterne( fra( disse( holdningsundersøgelser( vil( jeg( diskutere( vores(nuværende(kommaregler(og(vurdere(om(disse(bør(ændres. Den danske retskrivning bygger på to principper, nemlig traditionst og sprogbrugsprincippet. Ifølge sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i 9

11 1.Indledning overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug (Christensen,2009,afs.1,stk.4). Fordi reglerne for den danske retskrivning baserer sig på gode og sikre sprogbrugeres sprogbrug, mener jeg det er væsentligt også at belyse i hvilken grad gode og sikre sprogbrugerelæggermærketilhvordanenteksterkommateret:bedømmerdeentekstmed kommafejldårligereendentekstmedkorrektkommatering?bedømmerdeenteksthvorder erbrugtkommateringudenstartkommaligesågodtsomenhvordererbrugtkommatering medstartkomma?hvormegetbetyderkommateringreeltforhvordandenderlæserentekst, opfatterdenderskriverentekst?ogløbermanegentligenrisikoforatblivediskvalificeret vedatkommateredårligt(jf.brøknerchristiansenoghedal(1976,s.8))? Svarenepådissespørgsmålvilkunnebrugestilatdiskutereogvurderevoresnuværende kommareglerudfraetsprogholdningsperspektiv.hvisundersøgelserneidettespecialefinder atkommateringikkebetyderretmegetforhvordanlæserenafentekstvurdererskribenten afteksten,kandetværeetargumentforatløsneopfordesværekommareglerviharnu,eller evt. for at lade formuleringen i Retskrivningsordbogen om at man bør være konsekvent og vælgedetsammeprincipihelesintekst,glideud. 1.2(Begrebsafklaring( I specialet bruger jeg begrebetgrammatisk* komma både som betegnende for ét bestemt kommasystem,derstårimodsætningtilpausekommaet,ogsomoverordnetbetegnendefor enmådeatkommaterepåderstårimodsætningtildenmådeatkommaterepåsomjeg,med udgangspunktie.hansenoglund(2009),kalderlogisktsemantiskkommatering. I logisktsemantisk kommatering markerer kommaet små betydningsafsnit (E. Hansen oglund,2009)iteksten.etlogisktsemantiskkommamarkerersåledesden indholdsmæssige opbygning af en tekst (E. Hansen og Lund, 2009) ligesom de andre tegn, fx punktum, spørgsmålstegnogsemikolon,gørdet. ( 10

12 1.Indledning 1.4(Specialets(disposition( Specialetbestårafsekskapitler.Derindledesikapitel2medengennemgangafdenteoretiske baggrund for specialet: de nuværende kommaregler og vejen hertil samt kommaet som udtryksmiddel. I kapitel 3 redegøres der for de metodiske overvejelser, og det beskrives hvordan specialetstosprogholdningsundersøgelserergennemført. Ikapitel4analyseresresultaternefradetosprogholdningsundersøgelser. Ikapitel5samlesderoppåhvilkebevidsteogunderbevidsteholdningertilkommatering der findes hos gode og sikre sprogbrugere.( Med udgangspunkt i dette diskuteres vores nuværendekommaregler,ogdetvurderesomderbørforetagesændringeridisse.derudover diskuteresfejlogmanglervedspecialetsmetode. Det6.ogsidstekapitelindeholderspecialetskonklusion.( 1.5(Specialets(kommatering( I specialet er brugt et logisktsemantisk komma der i høj grad følger de gældende regler for kommateringudenstartkomma. 11

13 2.Teoretiskbaggrund 2.(Teoretisk(baggrund( Iførstedelafteoriafsnittet(2.1)redegøresfordetnuværendedanskekommasystem,ogfor hvordanvierkommethertil.herunderskitseresgrundprincipperneidekommasystemervi tidligereharhaft,ogderredegøresfordeforskelligesystemersudbredelseibefolkningen. Iandendel (2.2) redegøres for kommaet som udtryksmiddel. Hvordan læser man et komma hvilken værdi har det? I forlængelse af dette redegøres der også for hvilken betydningkommateringharforlæsningenafentekst. 2.1(Kommahistorie( I dette afsnit redegøres der for det nuværende danskekommasystem og for vejen hertil, herunder skitseres grundprincipperne i de tidligere danske kommasystemer (afsnit 2.1.1T 2.1.5). Der redegøres endvidere for kommasystemernes udbredelseibefolkningen, og for hvaddererafgørendeforometkommasystemslårigennem(2.1.6). Forbedreatforstådenfølgendehistoriskegennemgangafdanskkommahistoriemåman gøresigklartatgrundprincipperneforhvordanderkommateres,faktiskikkeharændretsig nævneværdigt igennem tiden: Der har været en grammatisk måde at kommatere på, ogder harværeten logisktsemantisk (E.HansenogLund,2009)mådeatkommaterepå.Idesidste knap100år(siden1918)harderværetvalgfrihedmellemdissetomåder.detderderimod harændretsig,harværethvadmanharkaldtdissemåderatkommaterepå. Dengrammatiskekommateringharværetkendtundernavnene:det*grammatiske*princip,* grammatisk komma, traditionelt komma og kommatering med startkomma. Den logiskt semantiske har været kendt under navnene: det* lydlige* princip,pausekomma, nyt* komma (enhedskomma)ogkommatering*uden*startkomma. For både nyt komma og kommatering uden startkomma gælder det dog at de i modsætningtilpausekommaetfaktisksættespåetgrammatiskgrundlag.årsagentilatdisse egentligtlogisktsemantiskfunderedekommaersættespåetgrammatiskgrundlag,skalfindes i befolkningens opfattelse: Pausekommaet havde i slutningen af 1980 erne fået et nærmest uafvaskeligtprægafugrammatiskflipperkomma (GalbergJacobsen,2005,s.128f),ogforat tage afstand til dette var det nødvendigt at udforme nogle grammatiske regler der førte til stort set de samme relativt få kommaer som blev sat af dem der satte pausekommaer 12

14 2.Teoretiskbaggrund (Galberg Jacobsen, 2005, s. 129). Derfor kan både nyt komma og kommatering uden startkommasigesatværelogisktsemantiskfunderedetrodsdegrammatiskereglerforderes placering. I følgende gennemgang af dansk kommaterings historie er kun medtaget de absolut væsentligsteogprimærtofficielleregler (De(første(kommaer( I de ældste danske bogstavskrevne kilder (omkring 1200) er grundprincippet for kommateringen talens rytme og tonegang (E. Hansen, 1993, s. 16). Dette fremgår tydeligt trodsbetydeliginkonsekvensitegnsætningen(e.hansen,1993,s.16). I reformationstiden bliver kommateringen påvirket fra tysk: Med bogtrykkerkunsten kommer tyske bogtrykkere til Danmark, og de tager hjemlandets kommaregler med sig. Dennepåvirkningmedførerenkommateringderlignerdengrammatiskevikenderidag(E. Hansen,1993,s.16). Herfra bevæger kommateringen sig mere og mere i retning af at være syntaktisk eller grammatisk afgrænsende frem for logisk afgrænsende, og fra Holberg og fremefter er kommateringen såatsigeidentiskmedvorretskrivningsordbogsgrammatiskekomma (E. Hansen, 1993, s. 17) hermed også med Retskrivningsordbogen fra 2012 s (herefter RO12) kommateringmedstartkomma (Officielle(kommaregler((1918)( I 1918 udkommer 7. udgave af Saabys* Retskrivningsordbog. De officielle retskrivningsordbøger der hidtil er blevet udgivet, har ikke haft en retskrivningsvejledning, og derfor heller ingen regler for tegnsætning, men det har denne, og heri er trykt de første officiellereglerfordanskkommatering(e.hansen,1993,s.18).indledningentilafsnittetom tegnsætninglydersåledes: TegnsætningenfølgerdelsdetlydligePrincip,atmansætterTegn,hvormaniTalengørOphold,dels detgrammatiskeprincip,atmansættertegnmellemvisseordgrupper,somhverforsigdanneren grammatisk Enhed, først og fremmest mellem Sætninger. I engelsk og fransk Tegnsætning er det lydligeprincipovervejende,identyskeogidenalmindeligedansketegnsætningerdetgrammatiske 13

15 2.Teoretiskbaggrund Principovervejende.DetstaarSkolernefritforatfølge,hvilketafdetoSystemerdevil,naarblotder indøves et virkeligt Interpunktionssystem. Da imidlertid det grammatiske Interpunktionssystem er langt overvejende i dansk Litteratur og i Skoleundervisningen, skal her gives de Regler for dette System,somdetanbefalesidetstoreogheleatfølge(P.K.Thorsen,1919,s.20). Meddissereglerersåledesindførtdenførstevalgfrihed.Sprogbrugerenkanvælgemellemat kommatere efter engelsk og fransk forbillede og følge det lydlige Princip (P. K. Thorsen, 1919, s. 20) eller efter tysk (og dansk) forbillede og følge det grammatiske Princip (P. K. Thorsen,1919,s.20). Retskrivningsvejledningenforholdersigdogikkeobjektivttildetomuligheder,idetder kungivesreglerfordetgrammatiskesystem,ogdetanbefalesatmanfølgerdette. Hovedprincipperne i det grammatiske system er de samme i dag som i Nedenfor skitserer jeg helt kort hovedprincipperne for grammatisk komma med udgangspunkt i GalbergJacobsen(2013).GalbergJacobsen(2013)redegørfordetkommasystemviharidag, men forskellene mellem komma med startkomma anno 2013 og grammatisk kommatering anno1918ersåsmåatjegharvalgtdenneforklaringafkommareglerne,dadenerkortfattet oglettilgængelig. Jeg vil ikke redegøre yderligere for hvordan grammatisk komma har ændret sig undervejs, da disse små forskelle igennem tiden ikke er væsentlige for dette speciale. For detaljeromgrammatiskkommateringsomdetblevpraktisereti1918,sep.k.thorsen,1919 (s.21t25). Der kan gives følgende overordnede regler for grammatisk kommatering (frit gengivet eftergalbergjacobsen(2013,s.304f)): Dersætteskomma: 1. mellemhelsætninger 2. iopremsninger 3. vedtilføjelser 4. vedapposition 5. foranmen 6. efterledsætninger(slutkomma) 7. foranledsætninger(startkomma). Figur(1.(Regler(for(grammatisk(kommatering.( 14

16 2.Teoretiskbaggrund I 1920 kommer der udførlige regler for kommatering efter det lydlige princip, i form af HolgerSandvadsVor*tegnsætning.*Kommaregler.*DeterDanskRetskrivningsforeningder står bag publikationen, og disse kommaregler har dermed ikke den officielle status som reglerne for grammatisk kommatering har, eftersom sidstnævnte er trykt i en af UndervisningsministerietapproberetRetskrivningsvejledning (P.K.Thorsen,1919,s.6). Publikationen er på 24 sider og giver følgende to grundregler for kommatering: Komma(skal((omikkeandettegnanvendes)(sættes, 3 (hvor(pause(ikke(kan(udelades (Sandvad,1920,s.10)og Komma(kan(endvidere(sættes(overalt(hvor(den(skrivende( ønsker(en(pause(anbragt (Sandvad,1920,s.11).Udgangspunktetfordissereglererat ethvert skrifttegn modsvarer en fonetisk realitet (Sandvad, 1920, s. 10), et komma i tekstenskalsåledesmodsvareenpauseitalen. ( 2.1.3(Grammatisk(kommatering(og(pausekommatering( I1955udkommerdenførsteafDanskSprognævnudgivneRetskrivningsordbog(herfraRO55). Ordbogen inkluderer de i 1948 indførte ændringer i retskrivningen: afskaffelsen af store begyndelsesbogstaver, aa erstattes af å, og præteritumsformerne kunde, skulde og vilde* ændrestilkunne,skulle*ogville. Med RO55 får det ene af de allerede eksisterende kommasystemer et nyt navn. Det der tidligerevarkendtsomkommateringefterdetlydligeprincip,heddernupausekommatering. Princippernebagkommateringenerdogdesamme. RO55 benytter grammatisk kommatering, men adskiller sig fra Saabys* Retskrivningsordbog* ved også at vejlede i pausekommatering. I retskrivningsvejledningen skrivesdersåledesomtegnsætning: Tegnsætningskaltjenetilatletteforståelsenafdetskrevne;tegnenebrugesderfordelstilatangive skelaflogisktgrammatiskart,delstilatangivekortereellerlængerepauser.ialmindelighedfalderde grammatiskeoglydligeskelsammen;detteerdogikkealtidtilfældetmedsådannemindreskel,der normaltbetegnesmedetkomma.medhensyntilanbringelsenafkommakanmanderforvælgemellem grammatiskkommateringogpausekommatering(oxenvadogglahder,1955,s.25). 3 DetkanundreatSandvadønskerenpauseiformafetkommaher,mendetmåhanjogøre. 15

17 2.Teoretiskbaggrund IRO55*erdersåledesingenanbefalingafdetenekommafremfordetandet,udoverden blåstemplingdeter,atderiordbogenbenyttesgrammatiskkommatering. Grammatiskkommateringgennemgåsi 37T40(OxenvadogGlahder,1955,s.26 28)og pausekommatering i 41 (Oxenvad og Glahder, 1955, s. 28). For grammatisk kommatering gives en række syntaktisk begrundede regler, fx Komma bruges til at afgrænse og adskille helmeninger[..] og Kommabrugestilatafgrænsebisætninger (OxenvadogGlahder,1955, s.26).efterreglernefølgereksemplerherpå. Forpausekommateringgivesfølgendeinstruks: Kommasætteskunifølgendetilfælde:1)hvordernødvendigvismåværeenpauseelleretandet lydligtskel(ændringaftonehøjdeogtstyrke)ogderikkeerandettegn.2)hvorenpauseviltjenetilat letteopfattelsenellertilatforebyggemisforståelse(oxenvadogglahder,1955,s.28). Herefterfølgerensideseksemplerpåkommateringefterdenneinstruks. Mange sprogbrugere der ellers var positivt indstillede over for pausekommaet, fandt denne vejledning i pausekommaet utilstrækkelig (Galberg Jacobsen, 1993b, s. 31).Defiki 1957engrundigereinstruktioniformafAageHansensPausekommaet,derudkomsomførste bind i serien Dansk Sprognævns skrifter. Bogen indeholder både argumentation for og grundigvejledningipausekommateringogerpå153sider. Hvor RO55* har to hovedregler for pausekommatering, har Aage Hansen kun én: brug kommaioverensstemmelsemeddenmådehvorpåduselvudtalerdetskrevnenårduvilvære sikkerpåatdetopfattesefterhensigten (A.Hansen,1957,s.14). Derudover består vejledningen i høj grad af litteraturprøver i to versioner: en version meddenoprindeligeforfatterskommateringogenmedaagehansenspausekommatering. I 1986 kommer en ny retskrivningsordbog, Retskrivningsordbogen* (herefter RO86). Ordbogen såvel som retskrivningsreglerne (tidligere retskrivningsvejledningen) udmærker sig ved at være mere fyldestgørende end (i) RO55. Hvor RO55 havde 18 siders retskrivningsvejledning,erderiro86108sider.(kommareglerneerbeskrevetpås.577t596, grammatiskkommapås.578t589ogpausekommapås.589t596). RO86* benytter grammatisk komma, bortset fra i reglerne om pausekomma, hvor der bruges pausekomma. Der er ingen anbefaling af det ene system frem for det andet, kun en 16

18 2.Teoretiskbaggrund anbefalingomat følgesammesystemindenfordensammetekst (DanskSprognævn,1986, s.578).dererkunmindrejusteringerhvadangårreglerneforgrammatiskkomma(galberg Jacobsen,2010a,s.607). Vejledningenipausekommaerudformetmegetanderledesogmerefyldestgørendeendi RO55. Hovedreglen for pausekommatering lyder: Pausekommateringens opgave er at vise hvad der indholdsmæssigt hører sammen eller udgør en enhed. Ved pausekommatering afgrænseshvadderitaltsprogtitmarkeresvedhjælpafrytme,tonegang,pauser,tempoeller lignendelydligesignaler (DanskSprognævn,1986,s.589). Herefter gennemgås i de følgende paragraffer hvilke typer komma reglen resulterer i, nemlig selvstændighedskomma, der bruges til at markere selvstændighed ( 54); parenteskomma, der bruges til at afgrænse parentetiske sætninger og sætningsdele ( 55); sammenfatningskomma, der kan sættes efter et særlig omfangsrigt led i en sætnings begyndelse (DanskSprognævn,1986,s.595)foratviselæserenatmeningenindtilkommaet skal sammenfattes indenlæsningenfortsættes( 56);ogtilsidstmeningskommaet,derkan sættesforatundgåflertydighedellermisforståelse( 57),jf.forskellenmellem Debesluttede straks,athæveprisen og Debesluttede,straksathæveprisen (DanskSprognævn,1986,s. 596). Med RO86* får de sprogbrugere der ønsker at sætte pausekomma på et oplyst, officielt grundlag,mulighedenfordette (Nyt(komma(og(traditionelt(komma((1996)( Fra1989intensivererDanskSprognævnarbejdetmedkommasituationen(GalbergJacobsen, 2005, s. 128). De to kommasystemer har efter mere end 70 års sameksistens bevist deres uegnethed (Galberg Jacobsen, 2005, s. 128). Langt de fleste forsøgte at sætte grammatisk komma, men systemet var (og er) så svært at kun meget få kunne sætte det helt korrekt (GalbergJacobsen,2005,s.128). Etandetproblemmeddetgrammatiskekommaeratdekommaersystemetresultereri, er kommaer med så forskellig vægt at tegnet i nogen grad mister sin betydning (mere om dettei2.2)og dermedsinfunktionsominterpunktionstegn (GalbergJacobsen,2005,s.128). 17

19 2.Teoretiskbaggrund Pausekommaet derimod fungerer fuldt ud som interpunktionstegn, men bliver sat af meget få sprogbrugere, primært sprogfolk og forfattere, og blev af mange opfattet som nærmestregelløstoganarkistisk (GalbergJacobsen,2005,s.129). Situationen er uholdbar som Erik Hansen allerede beskrev det i 1967: der findes to principperforkommatering.deteneerienhverhenseendefornuftigt,praktiskoglogisk.det andeterdetderbruges (E.Hansen(underpseudonymetMagisterStygotius),1967).Etnyt kommasystemertiltrængt. Det nye system kommer i 1996 med anden udgave af Retskrivningsordbogen* (herefter RO96). Selve ordbogsdelen af RO96* giver indtryk af at der er tale om en harmløs og lidt anonymordbog (GalbergJacobsen,2005,s.127),meniretskrivningsreglerneerderindført etnytkommasystemdergøratro96ikkebliverenanonymordbog,menderimodkommertil atudgøregrundlagetfordenæsteknap10årssprogdebat(galbergjacobsen,2005,s.127). Med RO96* bliver valgfrihed mellem grammatisk komma og pausekomma afløst af valgfrihedmellemnytkommaogtraditioneltkomma. Sprognævnet havde egentlig arbejdet hen imod det såkaldte enhedskomma. Enhedskommaet*varmentsometmidlertidigtnavnpåetkommaderskulleforenedetidligere to systemer i ét nyt officielt system der kan beskrives som et grammatisk pausekomma (GalbergJacobsen,1993a,s.145). Tanken var at enhedskommaet med tiden skulle blive det eneste officielle komma i Danmark(GalbergJacobsen,1993a,s.145).Ideenomkunathaveétsystemblevdogmødtaf modstand, og derfor blev enhedskommaet i stedet indført som sideform til det tidligere grammatiskekomma.navnetenhedskommagavsåledesikkelængeremeningogblevændret tilnyt*komma. Dettidligeregrammatiskekommafikogsåændretnavn,forattydeliggøreatderikkevar taleometvalgmellemetgrammatiskogetikketgrammatiskkomma(grammatiskkommaog pausekomma),menmellemtogrammatiskekommaer:nytkommaogtraditioneltkomma. Detgrammatiskegrundlagforbeggesystemerunderstregesogsåiretskrivningsreglernes indledendetekstomkommaer: Beggesætkommareglerbyggerpåengrammatiskanalysehvorsætningen medsubjektogverbal er dengrundlæggendestørrelse.idenyekommareglertagesderdogihøjeregradogsåhensyntilandre grammatiskefunktioner,hvadderførertilatderefterdissereglersættesfærrekommaerendefter 18

20 2.Teoretiskbaggrund traditionelleregler.forskellenmellemdetosætreglereratderefterdenye*kommareglernormaltkun sætteskommaefter*ledsætninger,mensderefterdetraditionellekommareglerogså*sætteskommafør* ledsætninger.iøvrigterreglernefordetovarianterdesamme,hvadderogsåfremgårafat 46T52er fællesfordem(galbergjacobsenogschack,1996,s.615). Hvor forskellen mellem grammatisk komma og pausekomma i tidligere retskrivningsordbøgerharværettydeligtmarkeret,bl.a.ikraftafatdeblevomtaltsom [t]o kommateringssystemer (Dansk Sprognævn, 1986, s. 577), gøres der iro96*meget ud af at understrege lighederne mellem det traditionelle og det nye komma: De bygger begge på en grammatisk analyse, og der er blot tale om [t]o varianter (Galberg Jacobsenog Schack, 1996,s.615),ikketosystemer. Afindledningentilafsnittetomkommateringfremgårdetatdetervalgfrithvilkenafdeto varianter man vil følge, men det* anbefales* at* man* følger* de* nye* kommaregler (Galberg JacobsenogSchack,1996,s.616). Det var det kompromis man var nået frem til: RO96 indeholder regler for to kommavarianter,mennytkommaanbefales(galbergjacobsen,2005,s.129).atdetforholder sigsåledes,underbyggesyderligereafatro96*brugernytkomma (De(nyeste(kommaregler( Detkommasystemviharidag,hedderkomma(Jervelund,Schack,Andersen,ogJensen,2012, s. 995). Der er tale om ét komma, men dette komma har en valgfrihed der gør at man må skelnemellemkommamedstartkommaogkommaudenstartkomma. Gentager vi Galberg Jacobsens (2013) gennemgang af kommareglerne fra figur 1 i en revideretversion,harvireglerneforkommateringmedogudenstartkomma: Dersætteskomma: 1. mellemhelsætninger(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 2. iopremsninger(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 3. vedtilføjelser(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 4. vedapposition(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 5. foranmen*(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 6. efterledsætninger(slutkomma)(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 7. foranselvstændige(parentetiske)ledsætninger(startkomma)(reglengælderbådekommamedoguden startkomma). 8. foranandreledsætninger(startkomma)(reglengælderkunkommamedstartkomma). Figur(2.(Regler(for(kommatering(med(og(uden(startkomma.( 19

21 2.Teoretiskbaggrund I RO12 ser man resultatet af kommakompromiset i paragrafferne om kommatering. Hvor tidligere retskrivningsordbøger beskriver regler for [t]o varianter (Galberg Jacobsen og Schack, 1996, s. 615) eller [t]o kommateringssystemer (Dansk Sprognævn, 1986, s. 577), beskriverro12* reglerneforkommatering (Jervelundetal.,2012,s.995).Viderestårder: Reglerneermedenkelteundtagelseridentiskemedreglernefortraditioneltgrammatiskkomma.Den afgørendeundtagelseeratdetsomhovedregelervalgfritommanvilsættestartkomma,dvs.komma førledsætninger(se 49T50).Idetilfældehvordetervalgfritommanvilsættestartkomma,anbefales detatmanundladeratsættedettekomma(jervelundetal.,2012,s.995). Det understreges på den måde at der er tale om et system der er stort set identisk med traditioneltgrammatiskkomma,systemetharblotenenkeltvalgfrihed. Startkommasystemetblevministerieltgodkendtioktober2003.Detfungerersåledesat når de officielle regler for kommatering (og for øvrig retskrivning) skal ændres væsentligt (såkaldt principielle* ændringer), skal disse ændringer godkendes af kulturministeren og undervisningsministeren,jf.lovomdansksprognævn(lundgaard,1997,afs.2). Derforvarførsteskridtiatændredeofficielleregleratfåændringernegodkendt.Først åretefter, i juni 2004, udkom publikationen Kommaregler (Dansk Sprognævn, 2004), der indeholdtdeofficiellereglerfordetnyekommasystem,somaltsåerdetsystemvistadighari dag. Konsekvenserne af ændringerne var i praksis minimale. Hvor der tidligere var to, principieltsidestilledekommaer,erdernuétkommamedenindbyggetvalgfrihed,menmed en anbefaling fra Dansk Sprognævn om at man undlader disse startkommaer. Sætter man startkommaer,erresultatetstortsetidentiskmeddettidligeresåkaldtetraditionellekomma. Undlader man derimod startkommaer, er resultatet stort set identisk med det tidligere såkaldtenye*komma 4. Galberg Jacobsen (2010) kalder dette nye komma for et fusionskomma og beskriver yderligereændringernesomet kommakompromis,indførtforat søgeatkommeentruende afskaffelseafdetnyekommaiforkøbet (GalbergJacobsen,2010a,s.244). 4 Dererdogændretensmuleireglerneangåendekommaforanmen(sebl.a.GalbergJacobsen,2010a,s.610),så derkanværesmåforskelleikommateringenførogefterændringernei

22 2.Teoretiskbaggrund Kompromisetvirkede:Imedierneblevdetkonstateretatkommakrigen,derhavderaseti mangeår,varslut: Kommakrigenafblæst/Det$nye$komma$får$nu$kniven$af$regeringen$i$et$ uventetsamspilmeddansksprognævn (RitzausBureau,2003). Også daværende kulturminister Brian Mikkelsen, der havde godkendt de nye kommaregler, var godt tilfreds med ændringerne. I den pressemeddelelse der oplyste om ændringerneafkommareglerne,citereshanfordetfølgende: Determedstorglæde,atjegharmodtagetindstillingenfraDanskSprognævn,derhargjortetstort arbejdeforatbilæggestridenmellemdetnyekommaogdetgrammatiskekomma.vikannufåløsten uholdbar situation, hvor der bl.a. i folkeskolen har været uklarhed om, hvilket kommasystem man skulleundervisei.detvilforalleindebæreenlettelse,ikkemindstdadetnyesystembaserersigpådet grammatiskekomma(kulturministeriet,2003). Citatet viser med altydelighedatmikkelsenikke har forstået præcis hvad ændringen har medført.rigtignokskalmanifolkeskolennuikkevælgemellemtokommasystemer,manskal barevælgeommansætterkommamedellerudenstartkomma,ogsåervipotentielttilbage vedusikkerhedenomhvilketkommasystemmansomlærervilundervisei. Enkeltesærligtinteresseredehavdedoglurethvadderivirkelighedenvarsket.Martin Lund,derdrivervirksomhedenRetskrivningspolitiet,skriversåledes: DerståriaviserneatgrammatiskkommavandtKommakrigen.Menmanskalikketropåalthvad manlæseriavisen.dansksprognævnharikkebarereddetnytkommaudafilden,mensandsynligvis ogsågivetdetdebedsttænkeligevækstbetingelser(lund,2003). Luk (2009) beskriver ændringen som et kunstgreb af format og skriver videre: For med denindførtesprognævnetalligeveldetnyekomma.detkombareindadbagdørensom en enkeltvalgfrihed (Luk,2009) (Kommasystemer(og(tilhængere( Der har igennem tiden været to slags kommaer og tilsvarende to grupper af kommatilhængere. Jørn Lund (nuværende formand i Dansk Sprognævn og mangeårigt medlem af bestyrelsen samme sted) udtrykker fordelingen af tilhængerne således: Gode 21

23 2.Teoretiskbaggrund stilisterlevedefintmeddetmusikalskepausekomma,menflertalletvilhavenormerogregler forkommaet (L.Thorsen,2010b).HenrikGalbergJacobsenudtrykkerdetsåledes: Defleste afos,derdengangsadogsattepausekommaer,vargrammatikereellersprogfolk (L.Thorsen, 2010a). Og en lignende konklusion kommer Gradenwitz(1993) til: De fleste sprogforskere ogmangeskønlitteræreforfatterebrugerpausekommaet,hvorimoddeflestemeresporadisk skrivendeanvenderdetgrammatiskesystem (Gradenwitz,1993,s.57). Dederskrivermegetoginteresserersigforsprogvidenskab,eraltsåtypisktilhængereaf et logisktsemantisk kommasystem; den øvrige del af befolkningen er typisk tilhængere eller skal vi nøjes med at sige brugere (Hårbøl, 1993, s. 89) af et grammatisk kommasystem. Hårbøl(1993)undrersigoveratdetgrammatiskekommastårsåstærktiDanmark,da mangelandeomkringosbrugerlogisktsemantiskekommasystemer. I Norge, hvor man har et kommasystem der ligner komma uden startkomma, lyder den indledende kommentar til reglerne om kommatering på Språkrådets hjemmeside, som tidligerenævnt,således: Huskatvisetterkommaforatdetskalblilettereålese,ikkeforat detskalblivanskeligereåskrive (Språkrådet,u.å.).Indførtemanensådanformuleringide danskekommaregler,kanmankungisneomhvordanbefolkningenvillereagere. Enafforskellenemellemdetdanskeogdetnorskesprogsamfunderhvilkeholdningerder ertilsprogligvariationindenforsåveltaltsomskrevetsprog. INorgeharmanafhistoriskeårsagertoofficieltgodkendteskriftsprog,ogmanharmange dialekter. I Danmark forholder det sig anderledes. Her er dialekterne døde (T. Kristiansen, 2009, s. 150), der er ét officielt skriftsprog og stærk modstand mod enhver dobbeltform i retskrivningen 5. Disse tendenser hænger formodentlig sammen med at standardsprogsideologien(milroy ogmilroy,1985)i ekstremgrad prægerdetdanskesprogsamfund(t.kristiansen,2000,s. 28).Standardsprogsideologienerforestillingenomatdererénslagssprogdererbedreend enanden,ogatdennemådeattaleogskrivepåerefterstræbelsesværdig. 5 Jf.bl.a.majonæsekrigen,derudspilledesigfra1985,hvorDanskSprognævnhavdeluftetenrækkeordtil indførseliro86,heriblandtmajonæse*somdobbeltformtilmayonnaise(galbergjacobsen,2010a,s.228f),ogde ivrigedebatterdertilhverentidharværetomproblemetiathavetokommasystemeridanmark(e.hansen, 1993,s.19). 22

24 2.Teoretiskbaggrund På normeringsområdet spiller standardsprogsideologien også en rolle. T. Kristiansen (2013) mener at retskrivningen altid har haft til formål at tjene som grundlag for opbygningenafdenstandardsprogsideologidergørdetkøbenhavnskeoverklassesprog(..)til detbedsteogkorrektedansk (T.Kristiansen,2013,s.96).Détatbeherskestandardsproget, fxiformafdenkorrekteretskrivning,bliverpådenmådeidentitetsopbyggende. Således beskriver også Scharff (2009) hvad der i virkeligheden er på spil når retskrivningsregler ændres: Det var en hel stand hvis identitet var formet omkring bevidstheden om at kunne sætte korrekt komma der nu var i oprør over at se en hel barndomsendeløseslidsmidtudafvinduet (Scharff,2009). Afdenårsagbetegneskommaetogså,somnævntiindledningen,sprogets*slips: sværtat binde, ikke synderlig praktisk, men af stor social og æstetisk betydning (Andersson, 2014). Det er formodentlig dette aspekt af kommaet der gør at der kan blive så voldsomme stridighederpåområdet. Erik Hansen udtaler sig således om ønsket om kun at have ét (logisktsemantisk) kommasystemogdestridighedersomkommateringkanskabe: Det ville være en ønskesituation bare at have det nye komma. Men det ville kræve to ministeriers opbakning. Hvis det skulle lykkes at få den, så ville det under alle omstændigheder give en civil ulydighed,dererheltuoverskuelig.jegviltro,mankunnevælteregeringenpådet.ogdetmenerjeg alvorligt(l.thorsenogkristiansen,2001). Det lader til at være umuligt at overbevise den store gruppe af brugere af et grammatisk kommasystem om fordelen ved i stedet at bruge et logisktsemantisk system. Dette kan skyldes den stærke, danske standardsprogsideologi. Denne ideologi gør det svært at gøre pladstildobbeltformer i den danske retskrivning. Dette forhold er Galberg Jacobsen(1973) indepå: Siden1918(SaabysRetskrivningsordbog,7.udg.)harbeggetegnsætningssystemerværetacceptereti den officielle norm, og forholdet mellem dem må derfor [..] opfattes som et konkurrenceforhold. [..] Mensamtidiggælderdetatsprogbrugsnormernestortsetignorererpausesystemetogbetragterden grammatiske kommatering som norm, dvs. at forholdet mellem de to officielt ligestillede systemer i praksiserikketkonkurrence(galbergjacobsen,1973,s.111). 23

25 2.Teoretiskbaggrund Sådanforholderdetsigstadig:Derertokommasystemer,menkunfåerbevidsteomdette,og endnu færre bruger faktisk et andet kommasystem end det grammatiske/kommaet med startkomma.spørgsmåleteromdetkanændresig/hvordandetkanændres. JørnLund,nuværendeformandiDanskSprognævn,troedetilbagei2001ikkepåatnyt kommavillefåstorsucces: Problemet med nyt komma er ikke, at det ikke er fornuftigt. Problemet er, at danskerne er meget konservative med deres sprogvaner. Der er gode argumenter for det nye komma, og jeg vil ikke bekæmpedet,menjegtrorikke,detkanslåigennem(l.thorsenogkristiansen,2001). NogenlundesamtidigbeskrevNielsen(2000)kommasituationensåledes: Detnyekommablevindførti1996.Skolebørnenemåvælgemellematbrugedetnyeellerdetgamle, grammatikalskekomma.resultateter,atdethelesejler.censorer,derrettereksamensstile,blivernødt til at se bort fra elevernes hjælpeløse miskmask inden for kommaer. Eksamensopgaverne er til gengæld skrevet med det nye komma, for det går man helt ind for i de kredse under Undervisningsministeriet, der udformer materialet. Gymnasielærere og folkeskolelærere er derimod for størstedelen lodret imod det nye komma. De mener, det bør dø en hurtig, gerne brutal død. (Nielsen,2000,minmarkering,SK). Denuværendekommaregleranbefaleratmansætterkommaudenstartkomma,menangiver ogsåreglerneforkommamedstartkomma.ligemegetommanvælgerstartkommaettileller fra, skalmanfølgesammepraksisindenforsammetekst (Jervelundetal.,2012,s.995).Men: Determåsketvivlsomtomdetersandsynligtatforventeetkonsekventvalgindenforsamme tekst,hvisdanskernesomflestsætterhjælpeløstkommanårdeforladerfolkeskolen? ( 24

26 2.Teoretiskbaggrund 2.2(Kommaet(som(udtryksmiddel( Idennedelredegøresforkommaetsomudtryksmiddel(afsnit2.2.1)ogforhvilkenbetydning kommateringharforlæsningenafentekst(afsnit2.2.2) (Hvad(betyder(et(komma?( Hvilken værdi et komma har, og hvordan man skal forstå det, afhænger af hvilket slags komma det er. I dette speciale opereres med de overordnede begreber logisktsemantisk komma(e.hansenoglund,2009)oggrammatiskkomma.dissebegreberangivernetopdeto kommaers forskellige funktioner: Et logisktsemantisk komma markerer de små betydningsafsnit (E.HansenogLund,2009)somentekstbeståraf,ogetgrammatiskkomma angiveratengrammatiskenhedstarterellerslutter. Galberg Jacobsen(1989) beskriver hvordan det grammatiske komma, modsat de øvrige tegn,manglerenstabilsemantiskfunktion: Mankanaltsåaldrigværeheltsikkerpåhvadetkomma betyder :omdetbetydernæsteningenting, eller om det faktisk betegner en regulær pause eller et regulært skel i teksten. Andre tegn som punktum, semikolon, spørgsmålstegn, kolon, tankestreg, parentes har en direkte og nogenlunde entydigfunktionientekst.detgrammatiskekommaadskillersigfradeandretegnvedatmangleen sådanfunktion(galbergjacobsen,1989,s.3t4). Galberg Jacobsen (1989) demonstrerer hvor stor en forskel der er på betydningen af de forskelligegrammatiskekommaervedatpræsentereosfordensammetekstitoforskellige bearbejdninger.idenførsteteksterindsatstregerpådestederhvororiginaltekstenhavde kommaer. Stregerne gør os mere opmærksomme på de skel som de grammatiske kommaer indfører i teksten, end kommaer ville have gjort, fordi vi i nogen grad har vænnet os til at ignorerekommaerne(galbergjacobsen,1989,s.3): EnundersøgelseIderblevoffentliggjortforkorttidsidenIvisteIatomkring25%afdebørnogungeIsomeranbragtpå åndssvageforsorgensinstitutionerierpsykotiskeihvilketbetyderiatdeharmulighederforstørreindlæringiogatdehar brugformereundervisningienddergivesdeåndssvagebørnogunge. Figur(3:(Tekst(med(streger(i(stedet(for(kommaer,(Galberg(Jacobsen,(1989,(s.(3.( 25

27 2.Teoretiskbaggrund Iandenversionaftekstenerindførten vægtning af stregerne: Én streg markerer at der næstenikkeernogetskel,tostregermarkereretganskelilleskel,trestregeretlidtstørre,og firestregerdetstørsteskel: EnundersøgelseIIderblevoffentliggjortforkorttidsidenIIIvisteIIatomkring25%afdebørnogungeIsomeranbragt pååndssvageforsorgensinstitutioneriiierpsykotiskeiiiihvilketbetyderiiatdeharmulighederforstørreindlæringiiog atdeharbrugformereundervisningienddergivesdeåndssvagebørnogunge. Figur(4:(Tekst(med(vægtede(streger(i(stedet(for(kommaer,(Galberg(Jacobsen,(1989,(s.(3.( Galberg Jacobsen (1989, s. 3) understreger i øvrigt attekstenkunne tolkes anderledes, og stregernedermedkunneplaceresanderledes. De vægtede streger demonstrerer at det grammatiske komma i denne tekst angiver pauseraffireforskelligestørrelser,ogatdetgrammatiskekommaaltsåikkeharnogenstabil semantiskbetydning. Det har derimod en stabil syntaktisk betydning, nemlig den at det markerer hvor sætningerstarterogslutter(brøknerchristiansenoghedal,1976,s.14). TogebyogJensen(1994)opererermedtoprincipperforlogiskTsemantiskkommatering, somdekalder sammenfatningsprincippet og parentesprincippet (TogebyogJensen,1994, 63 og 64). Kommatering efter disse to principper gør det muligt for den skrivende at markere hvad der hører sammen i én enhed, og hvad der netop hører til forskellige, selvstændigeenheder (TogebyogJensen,1994,s.239). Sammenfatningsprincippetbeståriatdenskrivendeplacereretkommader hvorlæserne skal sammenfatte meningen med én selvstændig enhed, før de går over til den næste selvstændigeenhedafsammetypepåsammeniveau (TogebyogJensen,1994,s.239). Parentesprincippet består i at den skrivende med et komma markerer enheder der optræderparentetisk,dvs.selvstændigtoguafhængigtafsætningenssammenhængmeddet foregåendeogdetefterfølgende (TogebyogJensen,1994,s.239). Når man sætter grammatisk komma, sætter man også komma foran ledsætninger (startkommaer).medsammenfatningsprincippetin*mentekandettydeliggøreshvorfordisse startkommaer ikke er nødvendige i en kommatering der baserer sig på logisktsemantiske forhold.tagdennesætning: 26

28 2.Teoretiskbaggrund At*det*er*en*dårlig*ide*at*køre*bil*()*når*man*er*fuld,*er*jo*rigtigt*nok.* * Derhvorderstår(),skalderværeetgrammatiskkommadermarkereratderstarterenny ledsætning.mendereringengrundtilatsammenfattepådettestedisætningen.at*det*er*en* dårlig*ide*at*køre*bil*()*når*man*er*fuld*erdenoverordnedeledsætningihelsætningen.denne fungerer som subjekt i helsætningen, og derfor giver det ikke mening at adskille de to ledsætninger som den består af, med et komma. Den underordnede ledsætning når* man* er* fuldfungerersomadverbialidenoverordnedeledsætning,ogdeterdenderangiverhvornår deterendårligideatkørebil. Udenstartkommavillesætningensesådanud:At*det*er*en*dårlig*ide*at*køre*bil*når*man*er* fuld,*er*jo*rigtigt*nok.*dennekommateringhjælperlæserenafsætningentilatforståatdeto ledsætningerudgørenenhed,ogatderderforførstskalsammenfattesefterordetfuld.* Man kan overveje om kommaet før er* virkelig er nødvendigt, men kommatering med startkommaforeskriveratdetsættes.somtidligerenævnterkommateringmedstartkomma et forsøg på at lave et pausekomma der er baseret på grammatiske regler. Derfor fører det nogle gange til nogle kommaer som evt. kunne undværes hvis man kommaterede efter reglerneforpausekomma,derjoikkeerbaseretpågrammatik. Hvor det grammatiske komma altså afgrænser sætninger, viser det ideelle logiskt semantiske komma hvor meningsenheder starter eller slutter ved at markere at her skal sammenfattes,elleratherstarterellerslutterenparentetisktilføjelse.derforkræverlogiskt semantiskkommateringogsåihøjeregradatdenskrivendekenderdenpræcisebetydningaf det hun skriver (Holck, 1973, s. 46). Dette kan fx være en stor udfordring hvis man skal oversætte en tekst fra et sprog der bruger grammatisk komma, og selv ønsker at sætte et logisktsemantiskkomma(andersen,2004) (Hvilken(betydning(har(kommatering(for(læsningen?(( Der findes mig bekendt kun en enkelt undersøgelse af kommatering og læsbarhed, nemlig Kommaet og læseren (Appel, 1993). Artiklen redegør for en undersøgelse af kommaets betydning ved læsning foretaget af Vibeke Appel i samarbejde med Carsten* Elbro (Appel, 1993).Desammenlignerlæsbarhedenvedatundersøgelæsehastighedenpådensammetekst kommateretpåtreforskelligemåder,nemligmedhhv.grammatiskkomma,pausekommaog 27

29 2.Teoretiskbaggrund enhedskomma. Enhedskommaet bruges hos Appel (1993) på den måde som det beskrives hos Galberg Jacobsen(1993).Enhedskommaetsvarertilnytkommaogeraltsåstortsetidentiskmedden nuværendekommateringudenstartkomma. Tekstenharfærrestkommaernårdenskrivesmedpausekomma,ogflestnårdenskrives med grammatisk komma. Når teksten skrives med enhedskomma, medfører det et antal derimellem. Appel (1993) finder at det grammatiske komma støtter læsning af svære faglitterære tekster,ogatpausekommaetstøtterlæsningaflettereskønlitteræretekster.enhedskommaet laderderimod tilatstøttelæsningenafbådesværeoglettetekster (Appel,1993,s.125). Appel (1993) finder altså at der er forskel på hvor mange kommaer forskellige tekster kræver,menogsåatenhedskommaet,someretlogisktsemantiskkomma,medføreretantal kommaerderstøtterlæsningafalleslagstekster. Etandetforholdderharbetydningforbådelæsningogskrivningaftekster,erhvorvidt kommaerne modsvarer lydlige pauser i teksten. A. Hansen (1957) fremhæver netop den manglende sammenhæng mellem det grammatiske komma og det talte sprog (A. Hansen, 1957,s.10). VedatkommaterelogiskTsemantiskistedetforgrammatiskvilkommaernemodsvareen pauseitalen,ogdettekanhjælpebådenårmanskallæreatsættekommaer,ognårmanskal lære at læse en kommateret tekst. Holck (1993) mener at det at kommatere efter den sproglige rytme og den indholdsmæssige sammenhæng [..] ærlig talt ikke [er] særlig svært (Holck, 1993, s. 82). Reglerne for grammatisk kommatering beskriver Togeby og Jensen(1994)derimodsom såindvikledeatnæsteningenkansættekorrektekommaerefter dem (TogebyogJensen,1994,s.246). Det ser altså ud til at man kan støtte læsning, skrivning og forståelse af en tekst ved at vælge at sætte logisktsemantiske kommaer. Disse kommaer markerer tekstens betydningsenhederogvilderforhjælpelæserenmedatafkodehvordantekstenskalforstås. 28

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Tema: Nyt komma. 2001/2 juni

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Tema: Nyt komma. 2001/2 juni Nyt fra Sprognævnet 2001/2 juni Indhold Tema: Nyt komma Tidens tegn Kommaer på vægten Fejlene der blev væk Nyt komma - kort Kend dine ledsætninger Misforståelser og fakta Prøv selv! En tillægsgevinst Et

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle!

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010

Dansk retskrivningshistorie hvordan og hvorfor Ugeopgave i Sproghistorie v. Thomas Olander Sara Camilla Lønskov Kohl, ES 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Dansk retskrivning... 3 2.1 Retskrivningsordbøger og mægtige mænd... 3 2.1.1 Skriftsprogets opståen... 3 2.1.2 På vej mod en retskrivning... 5 2.1.3 Autorisation,

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Optagelsesprøve i dansk

Optagelsesprøve i dansk Optagelsesprøve i dansk 19. Maj 2015 v/jens Norlyk fagkonsulent STUK Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Prøvens konstruktion varighed 2 timer Læsning 4 læsetekster 20 multiple

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2011/12

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Formålet med at udvikle et inspirationsmateriale til FUHA s AMU uddannelser, er at uddybe den meget kortfattede målbeskrivelse, som

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk, Læsning Skriftlig, Bundne prøvefag 12 Fremragende Læsefærdighederne i forhold til forskellige typer tekster er præget af overblik og stor sikkerhed. Læsehastigheden

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish

Læs mere

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

til én, som ikke kan Jeg har stavefejl i jeres papirer, det er lidt

til én, som ikke kan Jeg har stavefejl i jeres papirer, det er lidt Hold nu op, så må folk bare lære at stave det på den rigtige måde Alle skal jo bare lære den regel Det giver et andet billede af et Er den danske retskrivning for svær? menneske, som kan stave, i forhold

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Fælles principper for AT på FG

Fælles principper for AT på FG 1 AT på FG 2012-13 2. Introduktion 3. Formål og ansvarsfordeling 4. Fag og forløb 5. Synopsis 7. Studierapport 8. Talepapiret og den afsluttende prøve 9. Bedømmelseskriterier 2 Fælles principper for AT

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Fordele ved ikke at sætte startkomma dvs. ved ikke at sætte komma før ledsætninger

Fordele ved ikke at sætte startkomma dvs. ved ikke at sætte komma før ledsætninger Komma - kom an Kommaet er måske det mindst vigtige og alligevel det mest diskuterede tegn. Det har professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen i hvert fald engang sagt. Og faktum er

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494

Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere