Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of!

Transkript

1

2 Institutnavn: InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Nameofdepartment: DepartmentofNordicStudiesandLinguistics Forfatter: SaraCamillaLønskovKohl Titelogundertitel: Kommer det an på et komma? Et empirisk studie af bevidste og underbevidste holdninger til kommatering blandt gode og sikre sprogbrugere. Title/Subtitle: Does it depend on a comma? An empirical study of conscious and subconsciousattitudestotheuseofcommasamong goodandcompetent writers. Vejleder: ToreKristiansen Afleveretden: 17.december2014 Karakter: Antaltegn:

3 Abstract Thisthesisisastudyoftheconsciousandsubconsciousattitudestotheuseofcommasamong thesotcalled goodandcompetentwriters (Danish: godeogsikresprogbrugere ).Following thisisadiscussionandevaluationofwhetherthecurrentdanishrulesofcommaplacement should be changed. If it turns out that comma placement does not greatly affect how the writer is evaluated, it could be a reason to change the Danish rules of comma placement in ordertomakethemlesscomplicated. The subconscious attitudes are studied using a matched guise technique. The 97 participantsareeachgivenanextractfromahighschoolpaper.theextracthasbeenedited intothreeversions: a) one version where the commas are placed according to the current rules of kommatering med startkomma (a grammatical way of placing commas that is quitesimilartothegermancommaplacement) b) another version where the commas are placed according to the current rules of kommateringudenstartkomma (alogicaltsemanticwayofplacingcommasthatis quitesimilartotheenglishcommaplacement) c) and a third version where many of the commas are placed incorrectly or inconsistently, and therefore cannot be categorised as either grammatical or logicaltsemantic. The participants are then asked to evaluate the writer of the text on eight traits, namely ambitious,* confidence0inspiring,* efficient,* independent,* intelligent,* interesting,* pleasant, and relaxed,anditisanalysedifthereareanysignificantdifferencesbetweentheevaluationsof thethreeversions. There is only one significant difference. That is that the version using the grammatical commaisseentoinspire*moreconfidencethantheversionusingthelogicaltsemanticcomma. Theconsciousattitudesareexploredusingaquestionnairethatinvestigatesifthe good andcompetentwriters thinklessofwriterswhomakecommamistakes.theyarealsoasked howimportanttheythinkthatitistoplacecommascorrectly,andwhytheythinkso. The results of the questionnaire show that the participants think that they will find the writerofatextsignificantlylessambitiousandintelligentandsignificantlymorerelaxedifthe textcontainscommamistakes. 2

4 Theparticipantssaythattheyfinditimportantthattextsdonothavecommamistakes, andthatthey notice whether they have so. The main reasons why they find it important to placecommascorrectly,arethattheythinkitincreasesthereadabilityofatext,andthatitis ofgreatimportancetothereader sassessmentofthewriterofthetext. The study shows that the conscious and subconscious attitudes to the use of commas amongthe goodandcompetentwriters areconflicting.italsoshowsthatthecorrectcomma placementinatextdoesn tmeanverymuchtohowthewriterofthetextisseen,even*though* the goodandcompetentwriters claimso. In conclusion, it would make sense to change the rules of comma placement from the currently required consistent choice between version a and version b mentioned above towardalogicaltsemanticcommaplacementwhichistoagreaterextentbasedonthewriter s senseoflanguage. ( ( 3

5 Indholdsfortegnelse( 1.(INDLEDNING(...(7 1.1(Problemformulering(...(9 1.2(Begrebsafklaring(...(10 1.4(Specialets(disposition(...(11 1.5(Specialets(kommatering(...(11 2.(TEORETISK(BAGGRUND(...(12 2.1(Kommahistorie(...( Deførstekommaer Officiellekommaregler(1918) Grammatiskkommateringogpausekommatering Nytkommaogtraditioneltkomma(1996) Denyestekommaregler Kommasystemerogtilhængere (Kommaet(som(udtryksmiddel(...( Hvadbetyderetkomma? Hvilkenbetydningharkommateringforlæsningen? (METODISK(GENNEMGANG(...(29 3.1(Hvem(er(de(gode(og(sikre(sprogbrugere?(...( Denteoretiskedefinition Denempiriskedefinition Dettespecialesdefinition (Projektet:(en(undersøgelse(af(underbevidste(og(bevidste(sprogholdninger(blandt(gode(og(sikre( sprogbrugere(...( Omsprogholdningsundersøgelser (Informanter(...(36 3.4(Sprogmasketesten(...( Valgafteksttilmasketesten Valgafkommafejl Rammefortælling Vurderingskriterierogskalaer Kommateringisprogmasketesten Revisionefterpilottest (Spørgeskemaet(...(45 3.6(Indsamling(af(data(...( Fremgangsmåde Fordelingafversionerneafsprogmasketesten uintenderetpilottest

6 3.7(Statistisk(signifikanstestning(...(49 4.(RESULTATER(...(50 4.1(Underbevidste(holdninger( (resultater(fra(sprogmasketesten(...( Indledendebemærkningerominformantgruppen Signifikanstestafresultaternefradetreversionerafsprogmasketesten: medstartkomma, uden startkomma og medfejl (Bevidste(holdninger( (resultater(fra(spørgeskemaet(...( Kvantitativeresultater Informanterneskommentarer (DISKUSSION(...(63 5.1(Underbevidste(og(bevidste(holdninger(til(kommatering(blandt(gode(og(sikre(sprogbrugere(...( Underbevidsteholdninger Bevidsteholdninger Sammenfatning (De(nuværende(kommaregler(set(i(et(sprogholdningsXperspektiv(...(66 5.3(Fremtidige(kommaregler?(...(68 5.4(Metodekritik(...(71 6.(KONKLUSION(...(75 7.(LITTERATUR(...(80 7.1(Bøger(...(80 7.2(Tidsskrifter(og(aviser(...(83 7.3(Andre(tekster(...(85 BILAG(1:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( MED(STARTKOMMA (...(87 BILAG(2:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( UDEN(STARTKOMMA (...(92 BILAG(3:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( MED(FEJL (...(97 BILAG(4:(SPØRGESKEMA(OM(HOLDNINGER(TIL(KOMMATERING(...(102 BILAG(5:(MAILS(FRA(UNDERSØGELSEN(AF(BEGREBET(GODE%OG%SIKRE%SPROGBRUGERE( BLANDT(DET(VIDENSKABELIGE(PERSONALE(I(DANSK(SPROGNÆVN(...(105 A.(Den(mail(jeg(sendte(ud(...(105 B.(Svar(fra(Ole(Ravnholt(...(106 5

7 C.(Svar(fra(Anne(Kjærgaard(...(108 D.(Svar(fra(Jørgen(Nørby(Jensen(...(109 E.(Svar(fra(Eva(Skafte(Jensen(...(110 F.(Svar(fra(Anna(Sofie(Hartling(...(111 G.(Svar(fra(Ida(Elisabeth(Mørch(...(112 BILAG(6:(KOMMENTARER(FRA(SPØRGESKEMAET(...(113 A.(Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(du(sætter(korrekt(komma?(og(Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(andre( sætter(korrekt(komma?(...(113 B.(Hvad(slags(komma(sætter(du?(...(117 BILAG(7:(RÅDATA(FRA(SPROGHOLDNINGSUNDERSØGELSERNE(...(119 6

8 1.Indledning Kommaetervortmindstvigtigeogmestdiskuteredetegn.Deterdetmindstvigtigeidenforstandathvisallede øvrigeinterpunktionstegnersatkorrektogmedomtanke,såkankommaetstortsetundværesudenatdetvil gøretekstenvæsentligtvanskeligereatforstå(e.hansen,1993,s.15). 1.(Indledning( Detharimangeårundretmigatnogetsåsmåtog,somErikHansensigerdetiovenstående citat, stort set uundværligt som et komma kan udløse deciderede krige (Galberg Jacobsen, 2005,s.127)imedierne.Pådenenesidestårforkæmperneforetgrammatiskkomma,påden andensidestårforkæmperneforetandetkomma. SelvharjegdetmesteafmitlivværetoverbevistgrammatiskkommaTsætter,for,somen afmineinformanterudtrykkerdet: Detviser,atmanmestrerdetdanskesprogsgrammatiske regler.dererknyttetenvisautoritettildet.detindrømmerjeggerne (informant7). DetvarførstnogleårhenneimitDanskTstudieatjegfikøjneneopfordetderimineøjne erkvalitetenvedatkommatereefteret logisktsemantisk (E.HansenogLund,2009)princip, (somfxkommaudenstartkomma 1 )fremforetgrammatisk:nemligatmanpådenmådefår kommaetgjortinformativt,detbliveretudtryksmiddel (E.Hansen,1968,s.81). Ifølge E. Hansen (1973) bliver kommatering prioriteret ganske højt i Danmark, han beskriver hvordan det grammatiske kommasystem ikke blot kræver timer eller måneder, menårsindterpningafengrammatiskanalyse (E.Hansen,1973,s.97)foratkunnemestres. Ligegyldigtommansætterkommamedstartkommaellerkommaudenstartkomma,skal man være forholdsvis dygtig til grammatik for at placere alle kommaer korrekt. Selvom komma uden startkomma i dette speciale beskrives som logisktsemantisk, baserer reglerne sig stadig på grammatik, og for at sætte dette komma korrekt må man være i stand til at skelne mellem parentetiske og bestemmende relativsætninger 2. Dette skel kan være yderst vanskeligt. 1 AtkommaterepådennemådeerdogikkestrengtlogiskTsemantisk,eftersomreglerneerbegrundeti grammatik(galbergjacobsen,2005,s.129).meneftersomresultateternogenlundedesammefåkommaersom pausekommaet,dernetopvarlogisktsemantisk,medførte(galbergjacobsen,2005,s.129),finderjegdetrimeligt atbrugebegrebetlogisktsemantiskomkommaudenstartkomma.mereheromiafsnit2.1. 2Jf.forskellenpådefølgendetosætninger,sombeggeerkommateretefterreglerneforkommauden startkomma:1)*tigerungerne,*der*blev*født*sidste*år,*er*blevet*aflivet.2)tigerungerne*der*blev*født*sidste*år,*er* blevet*aflivet.sætningerneertagetfrasproget.dk*(dansksprognævn,u.å.b). 7

9 1.Indledning Man kan undre sig over hvorfor reglerne for kommatering skal være så vanskelige og kræve så stort grammatisk vid når kommaet kan ses som stort set uundværligt. Ser vi til Norge,lyderdenindledendekommentartilkommareglerne: Huskatvisetterkommaforat detskalblilettereålese,ikkeforatdetskalblivanskeligereåskrive (Språkrådet,u.å.). IDanmarkladerholdningeninogengradtilatværeatvisætterkommaforatvisevores læseratvikansættekomma.andersson(2014)beskriverdetsåledes: Hvorpunktummeter sprogets bukser, som er både praktiske og uundværlige, er kommaet i langt højere grad sprogets slips: svært at binde, ikke synderlig praktisk, men af stor social og æstetisk betydning (Andersson,2014). SåledesargumentererBrøknerChristiansenogHedal(1976)ogsåforatenvigtiggrundtil at lære at sætte korrekt grammatisk komma er at undgå at løbe den risiko for at blive diskvalificeret somdetathavekommafejludgør(brøknerchristiansenoghedal,1976,s.8). Der lader altså til at være en forståelse af at det er yderst væsentligt ikke at have kommafejlienstekster,dadissefejlfordenskrivendeudgørenrisikoforatbliveopfattet dårligere,endhvistekstenhavdeværetfriforkommafejl. Noglestudierharundersøgthvilkerisiciderervedathaveandreretskrivningsfejl,nemlig stavefejl. Kreiner, Schnakenberg, Green, Costello, og McClin (2002) undersøger sammenhængen mellem hvordan man vurderes mht. intelligens og logisk sans og forekomstenafstavefejlietessayogkommerfremtildetfølgende: [t]hepresenceofspelling errorsdidnotreliablyaffecttheratingsofintellectualabilityoroflogicalability (Kreineret al.,2002,s.15). A.Kristiansen(2013)undersøgerholdningertilstavefejlpåfacebookogfinderatnogle typerafstavefejlgøratmanbliverbedømtsomsignifikantmindrekompetent,isærintelligent (A.Kristiansen,2013,s.71).Detgælderdogikkealleslagsstavefejl.Dereraltsåbådestudier dertalerforogimodatfejliretskrivningspillerenrolleforhvordanskribentenafentekst vurderes. T. Kristiansen (2013) diskuterer hvorfor Retskrivningsordbogen ikke har en formålsparagraf,forhvaderegentligretskrivningensekspliciteredeformål? Et svar på dette spørgsmål kan man finde hos Hansen (1981): Formålet med en retskrivning, en ortografi, er at hæmme det frie initiativ på stavningens område, således at 8

10 1.Indledning man( udelukker( uvæsentlig( og( forstyrrende( information( om( den( skrivende, letter læserens indlæring af ordbilleder, og muliggør alfabetiske systematiseringer (E. Hansen, 1981,s.20,minmarkering,SK). EtlignendesvargiverGalbergJacobsenogSkyumTNielsen(2004): Vedatnormgivefor sprogets lavere niveauer opnår man det (meget ønskværdige) at de mindste størrelser i sprogbrugen ikke støjer og påkalder sig unødig opmærksomhed (Galberg Jacobsen og SkyumTNielsen,2004,s.71). Et væsentligt formål med at have en retskrivning og herunder præcise regler for kommateringeraltsåatmanvedatgivedissereglerfor sprogetslavereniveauer (Galberg Jacobsen og SkyumTNielsen, 2004, s. 71), undgår at disse tiltrækker sig unødig opmærksomhed, og på den måde undgår at sproget afslører uvæsentligogforstyrrende informationomdenskrivende (E.Hansen,1981). Etargumentforikkeathavedissepræciseogvanskeligereglerforkommateringkunne altsåværehvisdetforholdersigsådanatkommateringvisersigikke*atbetydenoget(særligt) forhvordanlæserenafentekstbedømmerdenskrivende. I så fald kunne kommareglerne lige så godt formuleres på en måde så de blev mere tilgængelige ogsåfordendelafbefolkningenderikkeersærligtuddannedeigrammatik ogpådenmådeogsåmerebrugbare.detteerspecialetsafsæt. ( 1.1(Problemformulering( Jeg( vil( i( dette( speciale( undersøge( hvilke( bevidste( og( underbevidste( holdninger( til( kommatering(der(findes(blandt( gode(og(sikre(sprogbrugere.( I( forlængelse( af( resultaterne( fra( disse( holdningsundersøgelser( vil( jeg( diskutere( vores(nuværende(kommaregler(og(vurdere(om(disse(bør(ændres. Den danske retskrivning bygger på to principper, nemlig traditionst og sprogbrugsprincippet. Ifølge sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i 9

11 1.Indledning overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug (Christensen,2009,afs.1,stk.4). Fordi reglerne for den danske retskrivning baserer sig på gode og sikre sprogbrugeres sprogbrug, mener jeg det er væsentligt også at belyse i hvilken grad gode og sikre sprogbrugerelæggermærketilhvordanenteksterkommateret:bedømmerdeentekstmed kommafejldårligereendentekstmedkorrektkommatering?bedømmerdeenteksthvorder erbrugtkommateringudenstartkommaligesågodtsomenhvordererbrugtkommatering medstartkomma?hvormegetbetyderkommateringreeltforhvordandenderlæserentekst, opfatterdenderskriverentekst?ogløbermanegentligenrisikoforatblivediskvalificeret vedatkommateredårligt(jf.brøknerchristiansenoghedal(1976,s.8))? Svarenepådissespørgsmålvilkunnebrugestilatdiskutereogvurderevoresnuværende kommareglerudfraetsprogholdningsperspektiv.hvisundersøgelserneidettespecialefinder atkommateringikkebetyderretmegetforhvordanlæserenafentekstvurdererskribenten afteksten,kandetværeetargumentforatløsneopfordesværekommareglerviharnu,eller evt. for at lade formuleringen i Retskrivningsordbogen om at man bør være konsekvent og vælgedetsammeprincipihelesintekst,glideud. 1.2(Begrebsafklaring( I specialet bruger jeg begrebetgrammatisk* komma både som betegnende for ét bestemt kommasystem,derstårimodsætningtilpausekommaet,ogsomoverordnetbetegnendefor enmådeatkommaterepåderstårimodsætningtildenmådeatkommaterepåsomjeg,med udgangspunktie.hansenoglund(2009),kalderlogisktsemantiskkommatering. I logisktsemantisk kommatering markerer kommaet små betydningsafsnit (E. Hansen oglund,2009)iteksten.etlogisktsemantiskkommamarkerersåledesden indholdsmæssige opbygning af en tekst (E. Hansen og Lund, 2009) ligesom de andre tegn, fx punktum, spørgsmålstegnogsemikolon,gørdet. ( 10

12 1.Indledning 1.4(Specialets(disposition( Specialetbestårafsekskapitler.Derindledesikapitel2medengennemgangafdenteoretiske baggrund for specialet: de nuværende kommaregler og vejen hertil samt kommaet som udtryksmiddel. I kapitel 3 redegøres der for de metodiske overvejelser, og det beskrives hvordan specialetstosprogholdningsundersøgelserergennemført. Ikapitel4analyseresresultaternefradetosprogholdningsundersøgelser. Ikapitel5samlesderoppåhvilkebevidsteogunderbevidsteholdningertilkommatering der findes hos gode og sikre sprogbrugere.( Med udgangspunkt i dette diskuteres vores nuværendekommaregler,ogdetvurderesomderbørforetagesændringeridisse.derudover diskuteresfejlogmanglervedspecialetsmetode. Det6.ogsidstekapitelindeholderspecialetskonklusion.( 1.5(Specialets(kommatering( I specialet er brugt et logisktsemantisk komma der i høj grad følger de gældende regler for kommateringudenstartkomma. 11

13 2.Teoretiskbaggrund 2.(Teoretisk(baggrund( Iførstedelafteoriafsnittet(2.1)redegøresfordetnuværendedanskekommasystem,ogfor hvordanvierkommethertil.herunderskitseresgrundprincipperneidekommasystemervi tidligereharhaft,ogderredegøresfordeforskelligesystemersudbredelseibefolkningen. Iandendel (2.2) redegøres for kommaet som udtryksmiddel. Hvordan læser man et komma hvilken værdi har det? I forlængelse af dette redegøres der også for hvilken betydningkommateringharforlæsningenafentekst. 2.1(Kommahistorie( I dette afsnit redegøres der for det nuværende danskekommasystem og for vejen hertil, herunder skitseres grundprincipperne i de tidligere danske kommasystemer (afsnit 2.1.1T 2.1.5). Der redegøres endvidere for kommasystemernes udbredelseibefolkningen, og for hvaddererafgørendeforometkommasystemslårigennem(2.1.6). Forbedreatforstådenfølgendehistoriskegennemgangafdanskkommahistoriemåman gøresigklartatgrundprincipperneforhvordanderkommateres,faktiskikkeharændretsig nævneværdigt igennem tiden: Der har været en grammatisk måde at kommatere på, ogder harværeten logisktsemantisk (E.HansenogLund,2009)mådeatkommaterepå.Idesidste knap100år(siden1918)harderværetvalgfrihedmellemdissetomåder.detderderimod harændretsig,harværethvadmanharkaldtdissemåderatkommaterepå. Dengrammatiskekommateringharværetkendtundernavnene:det*grammatiske*princip,* grammatisk komma, traditionelt komma og kommatering med startkomma. Den logiskt semantiske har været kendt under navnene: det* lydlige* princip,pausekomma, nyt* komma (enhedskomma)ogkommatering*uden*startkomma. For både nyt komma og kommatering uden startkomma gælder det dog at de i modsætningtilpausekommaetfaktisksættespåetgrammatiskgrundlag.årsagentilatdisse egentligtlogisktsemantiskfunderedekommaersættespåetgrammatiskgrundlag,skalfindes i befolkningens opfattelse: Pausekommaet havde i slutningen af 1980 erne fået et nærmest uafvaskeligtprægafugrammatiskflipperkomma (GalbergJacobsen,2005,s.128f),ogforat tage afstand til dette var det nødvendigt at udforme nogle grammatiske regler der førte til stort set de samme relativt få kommaer som blev sat af dem der satte pausekommaer 12

14 2.Teoretiskbaggrund (Galberg Jacobsen, 2005, s. 129). Derfor kan både nyt komma og kommatering uden startkommasigesatværelogisktsemantiskfunderedetrodsdegrammatiskereglerforderes placering. I følgende gennemgang af dansk kommaterings historie er kun medtaget de absolut væsentligsteogprimærtofficielleregler (De(første(kommaer( I de ældste danske bogstavskrevne kilder (omkring 1200) er grundprincippet for kommateringen talens rytme og tonegang (E. Hansen, 1993, s. 16). Dette fremgår tydeligt trodsbetydeliginkonsekvensitegnsætningen(e.hansen,1993,s.16). I reformationstiden bliver kommateringen påvirket fra tysk: Med bogtrykkerkunsten kommer tyske bogtrykkere til Danmark, og de tager hjemlandets kommaregler med sig. Dennepåvirkningmedførerenkommateringderlignerdengrammatiskevikenderidag(E. Hansen,1993,s.16). Herfra bevæger kommateringen sig mere og mere i retning af at være syntaktisk eller grammatisk afgrænsende frem for logisk afgrænsende, og fra Holberg og fremefter er kommateringen såatsigeidentiskmedvorretskrivningsordbogsgrammatiskekomma (E. Hansen, 1993, s. 17) hermed også med Retskrivningsordbogen fra 2012 s (herefter RO12) kommateringmedstartkomma (Officielle(kommaregler((1918)( I 1918 udkommer 7. udgave af Saabys* Retskrivningsordbog. De officielle retskrivningsordbøger der hidtil er blevet udgivet, har ikke haft en retskrivningsvejledning, og derfor heller ingen regler for tegnsætning, men det har denne, og heri er trykt de første officiellereglerfordanskkommatering(e.hansen,1993,s.18).indledningentilafsnittetom tegnsætninglydersåledes: TegnsætningenfølgerdelsdetlydligePrincip,atmansætterTegn,hvormaniTalengørOphold,dels detgrammatiskeprincip,atmansættertegnmellemvisseordgrupper,somhverforsigdanneren grammatisk Enhed, først og fremmest mellem Sætninger. I engelsk og fransk Tegnsætning er det lydligeprincipovervejende,identyskeogidenalmindeligedansketegnsætningerdetgrammatiske 13

15 2.Teoretiskbaggrund Principovervejende.DetstaarSkolernefritforatfølge,hvilketafdetoSystemerdevil,naarblotder indøves et virkeligt Interpunktionssystem. Da imidlertid det grammatiske Interpunktionssystem er langt overvejende i dansk Litteratur og i Skoleundervisningen, skal her gives de Regler for dette System,somdetanbefalesidetstoreogheleatfølge(P.K.Thorsen,1919,s.20). Meddissereglerersåledesindførtdenførstevalgfrihed.Sprogbrugerenkanvælgemellemat kommatere efter engelsk og fransk forbillede og følge det lydlige Princip (P. K. Thorsen, 1919, s. 20) eller efter tysk (og dansk) forbillede og følge det grammatiske Princip (P. K. Thorsen,1919,s.20). Retskrivningsvejledningenforholdersigdogikkeobjektivttildetomuligheder,idetder kungivesreglerfordetgrammatiskesystem,ogdetanbefalesatmanfølgerdette. Hovedprincipperne i det grammatiske system er de samme i dag som i Nedenfor skitserer jeg helt kort hovedprincipperne for grammatisk komma med udgangspunkt i GalbergJacobsen(2013).GalbergJacobsen(2013)redegørfordetkommasystemviharidag, men forskellene mellem komma med startkomma anno 2013 og grammatisk kommatering anno1918ersåsmåatjegharvalgtdenneforklaringafkommareglerne,dadenerkortfattet oglettilgængelig. Jeg vil ikke redegøre yderligere for hvordan grammatisk komma har ændret sig undervejs, da disse små forskelle igennem tiden ikke er væsentlige for dette speciale. For detaljeromgrammatiskkommateringsomdetblevpraktisereti1918,sep.k.thorsen,1919 (s.21t25). Der kan gives følgende overordnede regler for grammatisk kommatering (frit gengivet eftergalbergjacobsen(2013,s.304f)): Dersætteskomma: 1. mellemhelsætninger 2. iopremsninger 3. vedtilføjelser 4. vedapposition 5. foranmen 6. efterledsætninger(slutkomma) 7. foranledsætninger(startkomma). Figur(1.(Regler(for(grammatisk(kommatering.( 14

16 2.Teoretiskbaggrund I 1920 kommer der udførlige regler for kommatering efter det lydlige princip, i form af HolgerSandvadsVor*tegnsætning.*Kommaregler.*DeterDanskRetskrivningsforeningder står bag publikationen, og disse kommaregler har dermed ikke den officielle status som reglerne for grammatisk kommatering har, eftersom sidstnævnte er trykt i en af UndervisningsministerietapproberetRetskrivningsvejledning (P.K.Thorsen,1919,s.6). Publikationen er på 24 sider og giver følgende to grundregler for kommatering: Komma(skal((omikkeandettegnanvendes)(sættes, 3 (hvor(pause(ikke(kan(udelades (Sandvad,1920,s.10)og Komma(kan(endvidere(sættes(overalt(hvor(den(skrivende( ønsker(en(pause(anbragt (Sandvad,1920,s.11).Udgangspunktetfordissereglererat ethvert skrifttegn modsvarer en fonetisk realitet (Sandvad, 1920, s. 10), et komma i tekstenskalsåledesmodsvareenpauseitalen. ( 2.1.3(Grammatisk(kommatering(og(pausekommatering( I1955udkommerdenførsteafDanskSprognævnudgivneRetskrivningsordbog(herfraRO55). Ordbogen inkluderer de i 1948 indførte ændringer i retskrivningen: afskaffelsen af store begyndelsesbogstaver, aa erstattes af å, og præteritumsformerne kunde, skulde og vilde* ændrestilkunne,skulle*ogville. Med RO55 får det ene af de allerede eksisterende kommasystemer et nyt navn. Det der tidligerevarkendtsomkommateringefterdetlydligeprincip,heddernupausekommatering. Princippernebagkommateringenerdogdesamme. RO55 benytter grammatisk kommatering, men adskiller sig fra Saabys* Retskrivningsordbog* ved også at vejlede i pausekommatering. I retskrivningsvejledningen skrivesdersåledesomtegnsætning: Tegnsætningskaltjenetilatletteforståelsenafdetskrevne;tegnenebrugesderfordelstilatangive skelaflogisktgrammatiskart,delstilatangivekortereellerlængerepauser.ialmindelighedfalderde grammatiskeoglydligeskelsammen;detteerdogikkealtidtilfældetmedsådannemindreskel,der normaltbetegnesmedetkomma.medhensyntilanbringelsenafkommakanmanderforvælgemellem grammatiskkommateringogpausekommatering(oxenvadogglahder,1955,s.25). 3 DetkanundreatSandvadønskerenpauseiformafetkommaher,mendetmåhanjogøre. 15

17 2.Teoretiskbaggrund IRO55*erdersåledesingenanbefalingafdetenekommafremfordetandet,udoverden blåstemplingdeter,atderiordbogenbenyttesgrammatiskkommatering. Grammatiskkommateringgennemgåsi 37T40(OxenvadogGlahder,1955,s.26 28)og pausekommatering i 41 (Oxenvad og Glahder, 1955, s. 28). For grammatisk kommatering gives en række syntaktisk begrundede regler, fx Komma bruges til at afgrænse og adskille helmeninger[..] og Kommabrugestilatafgrænsebisætninger (OxenvadogGlahder,1955, s.26).efterreglernefølgereksemplerherpå. Forpausekommateringgivesfølgendeinstruks: Kommasætteskunifølgendetilfælde:1)hvordernødvendigvismåværeenpauseelleretandet lydligtskel(ændringaftonehøjdeogtstyrke)ogderikkeerandettegn.2)hvorenpauseviltjenetilat letteopfattelsenellertilatforebyggemisforståelse(oxenvadogglahder,1955,s.28). Herefterfølgerensideseksemplerpåkommateringefterdenneinstruks. Mange sprogbrugere der ellers var positivt indstillede over for pausekommaet, fandt denne vejledning i pausekommaet utilstrækkelig (Galberg Jacobsen, 1993b, s. 31).Defiki 1957engrundigereinstruktioniformafAageHansensPausekommaet,derudkomsomførste bind i serien Dansk Sprognævns skrifter. Bogen indeholder både argumentation for og grundigvejledningipausekommateringogerpå153sider. Hvor RO55* har to hovedregler for pausekommatering, har Aage Hansen kun én: brug kommaioverensstemmelsemeddenmådehvorpåduselvudtalerdetskrevnenårduvilvære sikkerpåatdetopfattesefterhensigten (A.Hansen,1957,s.14). Derudover består vejledningen i høj grad af litteraturprøver i to versioner: en version meddenoprindeligeforfatterskommateringogenmedaagehansenspausekommatering. I 1986 kommer en ny retskrivningsordbog, Retskrivningsordbogen* (herefter RO86). Ordbogen såvel som retskrivningsreglerne (tidligere retskrivningsvejledningen) udmærker sig ved at være mere fyldestgørende end (i) RO55. Hvor RO55 havde 18 siders retskrivningsvejledning,erderiro86108sider.(kommareglerneerbeskrevetpås.577t596, grammatiskkommapås.578t589ogpausekommapås.589t596). RO86* benytter grammatisk komma, bortset fra i reglerne om pausekomma, hvor der bruges pausekomma. Der er ingen anbefaling af det ene system frem for det andet, kun en 16

18 2.Teoretiskbaggrund anbefalingomat følgesammesystemindenfordensammetekst (DanskSprognævn,1986, s.578).dererkunmindrejusteringerhvadangårreglerneforgrammatiskkomma(galberg Jacobsen,2010a,s.607). Vejledningenipausekommaerudformetmegetanderledesogmerefyldestgørendeendi RO55. Hovedreglen for pausekommatering lyder: Pausekommateringens opgave er at vise hvad der indholdsmæssigt hører sammen eller udgør en enhed. Ved pausekommatering afgrænseshvadderitaltsprogtitmarkeresvedhjælpafrytme,tonegang,pauser,tempoeller lignendelydligesignaler (DanskSprognævn,1986,s.589). Herefter gennemgås i de følgende paragraffer hvilke typer komma reglen resulterer i, nemlig selvstændighedskomma, der bruges til at markere selvstændighed ( 54); parenteskomma, der bruges til at afgrænse parentetiske sætninger og sætningsdele ( 55); sammenfatningskomma, der kan sættes efter et særlig omfangsrigt led i en sætnings begyndelse (DanskSprognævn,1986,s.595)foratviselæserenatmeningenindtilkommaet skal sammenfattes indenlæsningenfortsættes( 56);ogtilsidstmeningskommaet,derkan sættesforatundgåflertydighedellermisforståelse( 57),jf.forskellenmellem Debesluttede straks,athæveprisen og Debesluttede,straksathæveprisen (DanskSprognævn,1986,s. 596). Med RO86* får de sprogbrugere der ønsker at sætte pausekomma på et oplyst, officielt grundlag,mulighedenfordette (Nyt(komma(og(traditionelt(komma((1996)( Fra1989intensivererDanskSprognævnarbejdetmedkommasituationen(GalbergJacobsen, 2005, s. 128). De to kommasystemer har efter mere end 70 års sameksistens bevist deres uegnethed (Galberg Jacobsen, 2005, s. 128). Langt de fleste forsøgte at sætte grammatisk komma, men systemet var (og er) så svært at kun meget få kunne sætte det helt korrekt (GalbergJacobsen,2005,s.128). Etandetproblemmeddetgrammatiskekommaeratdekommaersystemetresultereri, er kommaer med så forskellig vægt at tegnet i nogen grad mister sin betydning (mere om dettei2.2)og dermedsinfunktionsominterpunktionstegn (GalbergJacobsen,2005,s.128). 17

19 2.Teoretiskbaggrund Pausekommaet derimod fungerer fuldt ud som interpunktionstegn, men bliver sat af meget få sprogbrugere, primært sprogfolk og forfattere, og blev af mange opfattet som nærmestregelløstoganarkistisk (GalbergJacobsen,2005,s.129). Situationen er uholdbar som Erik Hansen allerede beskrev det i 1967: der findes to principperforkommatering.deteneerienhverhenseendefornuftigt,praktiskoglogisk.det andeterdetderbruges (E.Hansen(underpseudonymetMagisterStygotius),1967).Etnyt kommasystemertiltrængt. Det nye system kommer i 1996 med anden udgave af Retskrivningsordbogen* (herefter RO96). Selve ordbogsdelen af RO96* giver indtryk af at der er tale om en harmløs og lidt anonymordbog (GalbergJacobsen,2005,s.127),meniretskrivningsreglerneerderindført etnytkommasystemdergøratro96ikkebliverenanonymordbog,menderimodkommertil atudgøregrundlagetfordenæsteknap10årssprogdebat(galbergjacobsen,2005,s.127). Med RO96* bliver valgfrihed mellem grammatisk komma og pausekomma afløst af valgfrihedmellemnytkommaogtraditioneltkomma. Sprognævnet havde egentlig arbejdet hen imod det såkaldte enhedskomma. Enhedskommaet*varmentsometmidlertidigtnavnpåetkommaderskulleforenedetidligere to systemer i ét nyt officielt system der kan beskrives som et grammatisk pausekomma (GalbergJacobsen,1993a,s.145). Tanken var at enhedskommaet med tiden skulle blive det eneste officielle komma i Danmark(GalbergJacobsen,1993a,s.145).Ideenomkunathaveétsystemblevdogmødtaf modstand, og derfor blev enhedskommaet i stedet indført som sideform til det tidligere grammatiskekomma.navnetenhedskommagavsåledesikkelængeremeningogblevændret tilnyt*komma. Dettidligeregrammatiskekommafikogsåændretnavn,forattydeliggøreatderikkevar taleometvalgmellemetgrammatiskogetikketgrammatiskkomma(grammatiskkommaog pausekomma),menmellemtogrammatiskekommaer:nytkommaogtraditioneltkomma. Detgrammatiskegrundlagforbeggesystemerunderstregesogsåiretskrivningsreglernes indledendetekstomkommaer: Beggesætkommareglerbyggerpåengrammatiskanalysehvorsætningen medsubjektogverbal er dengrundlæggendestørrelse.idenyekommareglertagesderdogihøjeregradogsåhensyntilandre grammatiskefunktioner,hvadderførertilatderefterdissereglersættesfærrekommaerendefter 18

20 2.Teoretiskbaggrund traditionelleregler.forskellenmellemdetosætreglereratderefterdenye*kommareglernormaltkun sætteskommaefter*ledsætninger,mensderefterdetraditionellekommareglerogså*sætteskommafør* ledsætninger.iøvrigterreglernefordetovarianterdesamme,hvadderogsåfremgårafat 46T52er fællesfordem(galbergjacobsenogschack,1996,s.615). Hvor forskellen mellem grammatisk komma og pausekomma i tidligere retskrivningsordbøgerharværettydeligtmarkeret,bl.a.ikraftafatdeblevomtaltsom [t]o kommateringssystemer (Dansk Sprognævn, 1986, s. 577), gøres der iro96*meget ud af at understrege lighederne mellem det traditionelle og det nye komma: De bygger begge på en grammatisk analyse, og der er blot tale om [t]o varianter (Galberg Jacobsenog Schack, 1996,s.615),ikketosystemer. Afindledningentilafsnittetomkommateringfremgårdetatdetervalgfrithvilkenafdeto varianter man vil følge, men det* anbefales* at* man* følger* de* nye* kommaregler (Galberg JacobsenogSchack,1996,s.616). Det var det kompromis man var nået frem til: RO96 indeholder regler for to kommavarianter,mennytkommaanbefales(galbergjacobsen,2005,s.129).atdetforholder sigsåledes,underbyggesyderligereafatro96*brugernytkomma (De(nyeste(kommaregler( Detkommasystemviharidag,hedderkomma(Jervelund,Schack,Andersen,ogJensen,2012, s. 995). Der er tale om ét komma, men dette komma har en valgfrihed der gør at man må skelnemellemkommamedstartkommaogkommaudenstartkomma. Gentager vi Galberg Jacobsens (2013) gennemgang af kommareglerne fra figur 1 i en revideretversion,harvireglerneforkommateringmedogudenstartkomma: Dersætteskomma: 1. mellemhelsætninger(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 2. iopremsninger(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 3. vedtilføjelser(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 4. vedapposition(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 5. foranmen*(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 6. efterledsætninger(slutkomma)(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 7. foranselvstændige(parentetiske)ledsætninger(startkomma)(reglengælderbådekommamedoguden startkomma). 8. foranandreledsætninger(startkomma)(reglengælderkunkommamedstartkomma). Figur(2.(Regler(for(kommatering(med(og(uden(startkomma.( 19

21 2.Teoretiskbaggrund I RO12 ser man resultatet af kommakompromiset i paragrafferne om kommatering. Hvor tidligere retskrivningsordbøger beskriver regler for [t]o varianter (Galberg Jacobsen og Schack, 1996, s. 615) eller [t]o kommateringssystemer (Dansk Sprognævn, 1986, s. 577), beskriverro12* reglerneforkommatering (Jervelundetal.,2012,s.995).Viderestårder: Reglerneermedenkelteundtagelseridentiskemedreglernefortraditioneltgrammatiskkomma.Den afgørendeundtagelseeratdetsomhovedregelervalgfritommanvilsættestartkomma,dvs.komma førledsætninger(se 49T50).Idetilfældehvordetervalgfritommanvilsættestartkomma,anbefales detatmanundladeratsættedettekomma(jervelundetal.,2012,s.995). Det understreges på den måde at der er tale om et system der er stort set identisk med traditioneltgrammatiskkomma,systemetharblotenenkeltvalgfrihed. Startkommasystemetblevministerieltgodkendtioktober2003.Detfungerersåledesat når de officielle regler for kommatering (og for øvrig retskrivning) skal ændres væsentligt (såkaldt principielle* ændringer), skal disse ændringer godkendes af kulturministeren og undervisningsministeren,jf.lovomdansksprognævn(lundgaard,1997,afs.2). Derforvarførsteskridtiatændredeofficielleregleratfåændringernegodkendt.Først åretefter, i juni 2004, udkom publikationen Kommaregler (Dansk Sprognævn, 2004), der indeholdtdeofficiellereglerfordetnyekommasystem,somaltsåerdetsystemvistadighari dag. Konsekvenserne af ændringerne var i praksis minimale. Hvor der tidligere var to, principieltsidestilledekommaer,erdernuétkommamedenindbyggetvalgfrihed,menmed en anbefaling fra Dansk Sprognævn om at man undlader disse startkommaer. Sætter man startkommaer,erresultatetstortsetidentiskmeddettidligeresåkaldtetraditionellekomma. Undlader man derimod startkommaer, er resultatet stort set identisk med det tidligere såkaldtenye*komma 4. Galberg Jacobsen (2010) kalder dette nye komma for et fusionskomma og beskriver yderligereændringernesomet kommakompromis,indførtforat søgeatkommeentruende afskaffelseafdetnyekommaiforkøbet (GalbergJacobsen,2010a,s.244). 4 Dererdogændretensmuleireglerneangåendekommaforanmen(sebl.a.GalbergJacobsen,2010a,s.610),så derkanværesmåforskelleikommateringenførogefterændringernei

22 2.Teoretiskbaggrund Kompromisetvirkede:Imedierneblevdetkonstateretatkommakrigen,derhavderaseti mangeår,varslut: Kommakrigenafblæst/Det$nye$komma$får$nu$kniven$af$regeringen$i$et$ uventetsamspilmeddansksprognævn (RitzausBureau,2003). Også daværende kulturminister Brian Mikkelsen, der havde godkendt de nye kommaregler, var godt tilfreds med ændringerne. I den pressemeddelelse der oplyste om ændringerneafkommareglerne,citereshanfordetfølgende: Determedstorglæde,atjegharmodtagetindstillingenfraDanskSprognævn,derhargjortetstort arbejdeforatbilæggestridenmellemdetnyekommaogdetgrammatiskekomma.vikannufåløsten uholdbar situation, hvor der bl.a. i folkeskolen har været uklarhed om, hvilket kommasystem man skulleundervisei.detvilforalleindebæreenlettelse,ikkemindstdadetnyesystembaserersigpådet grammatiskekomma(kulturministeriet,2003). Citatet viser med altydelighedatmikkelsenikke har forstået præcis hvad ændringen har medført.rigtignokskalmanifolkeskolennuikkevælgemellemtokommasystemer,manskal barevælgeommansætterkommamedellerudenstartkomma,ogsåervipotentielttilbage vedusikkerhedenomhvilketkommasystemmansomlærervilundervisei. Enkeltesærligtinteresseredehavdedoglurethvadderivirkelighedenvarsket.Martin Lund,derdrivervirksomhedenRetskrivningspolitiet,skriversåledes: DerståriaviserneatgrammatiskkommavandtKommakrigen.Menmanskalikketropåalthvad manlæseriavisen.dansksprognævnharikkebarereddetnytkommaudafilden,mensandsynligvis ogsågivetdetdebedsttænkeligevækstbetingelser(lund,2003). Luk (2009) beskriver ændringen som et kunstgreb af format og skriver videre: For med denindførtesprognævnetalligeveldetnyekomma.detkombareindadbagdørensom en enkeltvalgfrihed (Luk,2009) (Kommasystemer(og(tilhængere( Der har igennem tiden været to slags kommaer og tilsvarende to grupper af kommatilhængere. Jørn Lund (nuværende formand i Dansk Sprognævn og mangeårigt medlem af bestyrelsen samme sted) udtrykker fordelingen af tilhængerne således: Gode 21

23 2.Teoretiskbaggrund stilisterlevedefintmeddetmusikalskepausekomma,menflertalletvilhavenormerogregler forkommaet (L.Thorsen,2010b).HenrikGalbergJacobsenudtrykkerdetsåledes: Defleste afos,derdengangsadogsattepausekommaer,vargrammatikereellersprogfolk (L.Thorsen, 2010a). Og en lignende konklusion kommer Gradenwitz(1993) til: De fleste sprogforskere ogmangeskønlitteræreforfatterebrugerpausekommaet,hvorimoddeflestemeresporadisk skrivendeanvenderdetgrammatiskesystem (Gradenwitz,1993,s.57). Dederskrivermegetoginteresserersigforsprogvidenskab,eraltsåtypisktilhængereaf et logisktsemantisk kommasystem; den øvrige del af befolkningen er typisk tilhængere eller skal vi nøjes med at sige brugere (Hårbøl, 1993, s. 89) af et grammatisk kommasystem. Hårbøl(1993)undrersigoveratdetgrammatiskekommastårsåstærktiDanmark,da mangelandeomkringosbrugerlogisktsemantiskekommasystemer. I Norge, hvor man har et kommasystem der ligner komma uden startkomma, lyder den indledende kommentar til reglerne om kommatering på Språkrådets hjemmeside, som tidligerenævnt,således: Huskatvisetterkommaforatdetskalblilettereålese,ikkeforat detskalblivanskeligereåskrive (Språkrådet,u.å.).Indførtemanensådanformuleringide danskekommaregler,kanmankungisneomhvordanbefolkningenvillereagere. Enafforskellenemellemdetdanskeogdetnorskesprogsamfunderhvilkeholdningerder ertilsprogligvariationindenforsåveltaltsomskrevetsprog. INorgeharmanafhistoriskeårsagertoofficieltgodkendteskriftsprog,ogmanharmange dialekter. I Danmark forholder det sig anderledes. Her er dialekterne døde (T. Kristiansen, 2009, s. 150), der er ét officielt skriftsprog og stærk modstand mod enhver dobbeltform i retskrivningen 5. Disse tendenser hænger formodentlig sammen med at standardsprogsideologien(milroy ogmilroy,1985)i ekstremgrad prægerdetdanskesprogsamfund(t.kristiansen,2000,s. 28).Standardsprogsideologienerforestillingenomatdererénslagssprogdererbedreend enanden,ogatdennemådeattaleogskrivepåerefterstræbelsesværdig. 5 Jf.bl.a.majonæsekrigen,derudspilledesigfra1985,hvorDanskSprognævnhavdeluftetenrækkeordtil indførseliro86,heriblandtmajonæse*somdobbeltformtilmayonnaise(galbergjacobsen,2010a,s.228f),ogde ivrigedebatterdertilhverentidharværetomproblemetiathavetokommasystemeridanmark(e.hansen, 1993,s.19). 22

24 2.Teoretiskbaggrund På normeringsområdet spiller standardsprogsideologien også en rolle. T. Kristiansen (2013) mener at retskrivningen altid har haft til formål at tjene som grundlag for opbygningenafdenstandardsprogsideologidergørdetkøbenhavnskeoverklassesprog(..)til detbedsteogkorrektedansk (T.Kristiansen,2013,s.96).Détatbeherskestandardsproget, fxiformafdenkorrekteretskrivning,bliverpådenmådeidentitetsopbyggende. Således beskriver også Scharff (2009) hvad der i virkeligheden er på spil når retskrivningsregler ændres: Det var en hel stand hvis identitet var formet omkring bevidstheden om at kunne sætte korrekt komma der nu var i oprør over at se en hel barndomsendeløseslidsmidtudafvinduet (Scharff,2009). Afdenårsagbetegneskommaetogså,somnævntiindledningen,sprogets*slips: sværtat binde, ikke synderlig praktisk, men af stor social og æstetisk betydning (Andersson, 2014). Det er formodentlig dette aspekt af kommaet der gør at der kan blive så voldsomme stridighederpåområdet. Erik Hansen udtaler sig således om ønsket om kun at have ét (logisktsemantisk) kommasystemogdestridighedersomkommateringkanskabe: Det ville være en ønskesituation bare at have det nye komma. Men det ville kræve to ministeriers opbakning. Hvis det skulle lykkes at få den, så ville det under alle omstændigheder give en civil ulydighed,dererheltuoverskuelig.jegviltro,mankunnevælteregeringenpådet.ogdetmenerjeg alvorligt(l.thorsenogkristiansen,2001). Det lader til at være umuligt at overbevise den store gruppe af brugere af et grammatisk kommasystem om fordelen ved i stedet at bruge et logisktsemantisk system. Dette kan skyldes den stærke, danske standardsprogsideologi. Denne ideologi gør det svært at gøre pladstildobbeltformer i den danske retskrivning. Dette forhold er Galberg Jacobsen(1973) indepå: Siden1918(SaabysRetskrivningsordbog,7.udg.)harbeggetegnsætningssystemerværetacceptereti den officielle norm, og forholdet mellem dem må derfor [..] opfattes som et konkurrenceforhold. [..] Mensamtidiggælderdetatsprogbrugsnormernestortsetignorererpausesystemetogbetragterden grammatiske kommatering som norm, dvs. at forholdet mellem de to officielt ligestillede systemer i praksiserikketkonkurrence(galbergjacobsen,1973,s.111). 23

25 2.Teoretiskbaggrund Sådanforholderdetsigstadig:Derertokommasystemer,menkunfåerbevidsteomdette,og endnu færre bruger faktisk et andet kommasystem end det grammatiske/kommaet med startkomma.spørgsmåleteromdetkanændresig/hvordandetkanændres. JørnLund,nuværendeformandiDanskSprognævn,troedetilbagei2001ikkepåatnyt kommavillefåstorsucces: Problemet med nyt komma er ikke, at det ikke er fornuftigt. Problemet er, at danskerne er meget konservative med deres sprogvaner. Der er gode argumenter for det nye komma, og jeg vil ikke bekæmpedet,menjegtrorikke,detkanslåigennem(l.thorsenogkristiansen,2001). NogenlundesamtidigbeskrevNielsen(2000)kommasituationensåledes: Detnyekommablevindførti1996.Skolebørnenemåvælgemellematbrugedetnyeellerdetgamle, grammatikalskekomma.resultateter,atdethelesejler.censorer,derrettereksamensstile,blivernødt til at se bort fra elevernes hjælpeløse miskmask inden for kommaer. Eksamensopgaverne er til gengæld skrevet med det nye komma, for det går man helt ind for i de kredse under Undervisningsministeriet, der udformer materialet. Gymnasielærere og folkeskolelærere er derimod for størstedelen lodret imod det nye komma. De mener, det bør dø en hurtig, gerne brutal død. (Nielsen,2000,minmarkering,SK). Denuværendekommaregleranbefaleratmansætterkommaudenstartkomma,menangiver ogsåreglerneforkommamedstartkomma.ligemegetommanvælgerstartkommaettileller fra, skalmanfølgesammepraksisindenforsammetekst (Jervelundetal.,2012,s.995).Men: Determåsketvivlsomtomdetersandsynligtatforventeetkonsekventvalgindenforsamme tekst,hvisdanskernesomflestsætterhjælpeløstkommanårdeforladerfolkeskolen? ( 24

26 2.Teoretiskbaggrund 2.2(Kommaet(som(udtryksmiddel( Idennedelredegøresforkommaetsomudtryksmiddel(afsnit2.2.1)ogforhvilkenbetydning kommateringharforlæsningenafentekst(afsnit2.2.2) (Hvad(betyder(et(komma?( Hvilken værdi et komma har, og hvordan man skal forstå det, afhænger af hvilket slags komma det er. I dette speciale opereres med de overordnede begreber logisktsemantisk komma(e.hansenoglund,2009)oggrammatiskkomma.dissebegreberangivernetopdeto kommaers forskellige funktioner: Et logisktsemantisk komma markerer de små betydningsafsnit (E.HansenogLund,2009)somentekstbeståraf,ogetgrammatiskkomma angiveratengrammatiskenhedstarterellerslutter. Galberg Jacobsen(1989) beskriver hvordan det grammatiske komma, modsat de øvrige tegn,manglerenstabilsemantiskfunktion: Mankanaltsåaldrigværeheltsikkerpåhvadetkomma betyder :omdetbetydernæsteningenting, eller om det faktisk betegner en regulær pause eller et regulært skel i teksten. Andre tegn som punktum, semikolon, spørgsmålstegn, kolon, tankestreg, parentes har en direkte og nogenlunde entydigfunktionientekst.detgrammatiskekommaadskillersigfradeandretegnvedatmangleen sådanfunktion(galbergjacobsen,1989,s.3t4). Galberg Jacobsen (1989) demonstrerer hvor stor en forskel der er på betydningen af de forskelligegrammatiskekommaervedatpræsentereosfordensammetekstitoforskellige bearbejdninger.idenførsteteksterindsatstregerpådestederhvororiginaltekstenhavde kommaer. Stregerne gør os mere opmærksomme på de skel som de grammatiske kommaer indfører i teksten, end kommaer ville have gjort, fordi vi i nogen grad har vænnet os til at ignorerekommaerne(galbergjacobsen,1989,s.3): EnundersøgelseIderblevoffentliggjortforkorttidsidenIvisteIatomkring25%afdebørnogungeIsomeranbragtpå åndssvageforsorgensinstitutionerierpsykotiskeihvilketbetyderiatdeharmulighederforstørreindlæringiogatdehar brugformereundervisningienddergivesdeåndssvagebørnogunge. Figur(3:(Tekst(med(streger(i(stedet(for(kommaer,(Galberg(Jacobsen,(1989,(s.(3.( 25

27 2.Teoretiskbaggrund Iandenversionaftekstenerindførten vægtning af stregerne: Én streg markerer at der næstenikkeernogetskel,tostregermarkereretganskelilleskel,trestregeretlidtstørre,og firestregerdetstørsteskel: EnundersøgelseIIderblevoffentliggjortforkorttidsidenIIIvisteIIatomkring25%afdebørnogungeIsomeranbragt pååndssvageforsorgensinstitutioneriiierpsykotiskeiiiihvilketbetyderiiatdeharmulighederforstørreindlæringiiog atdeharbrugformereundervisningienddergivesdeåndssvagebørnogunge. Figur(4:(Tekst(med(vægtede(streger(i(stedet(for(kommaer,(Galberg(Jacobsen,(1989,(s.(3.( Galberg Jacobsen (1989, s. 3) understreger i øvrigt attekstenkunne tolkes anderledes, og stregernedermedkunneplaceresanderledes. De vægtede streger demonstrerer at det grammatiske komma i denne tekst angiver pauseraffireforskelligestørrelser,ogatdetgrammatiskekommaaltsåikkeharnogenstabil semantiskbetydning. Det har derimod en stabil syntaktisk betydning, nemlig den at det markerer hvor sætningerstarterogslutter(brøknerchristiansenoghedal,1976,s.14). TogebyogJensen(1994)opererermedtoprincipperforlogiskTsemantiskkommatering, somdekalder sammenfatningsprincippet og parentesprincippet (TogebyogJensen,1994, 63 og 64). Kommatering efter disse to principper gør det muligt for den skrivende at markere hvad der hører sammen i én enhed, og hvad der netop hører til forskellige, selvstændigeenheder (TogebyogJensen,1994,s.239). Sammenfatningsprincippetbeståriatdenskrivendeplacereretkommader hvorlæserne skal sammenfatte meningen med én selvstændig enhed, før de går over til den næste selvstændigeenhedafsammetypepåsammeniveau (TogebyogJensen,1994,s.239). Parentesprincippet består i at den skrivende med et komma markerer enheder der optræderparentetisk,dvs.selvstændigtoguafhængigtafsætningenssammenhængmeddet foregåendeogdetefterfølgende (TogebyogJensen,1994,s.239). Når man sætter grammatisk komma, sætter man også komma foran ledsætninger (startkommaer).medsammenfatningsprincippetin*mentekandettydeliggøreshvorfordisse startkommaer ikke er nødvendige i en kommatering der baserer sig på logisktsemantiske forhold.tagdennesætning: 26

28 2.Teoretiskbaggrund At*det*er*en*dårlig*ide*at*køre*bil*()*når*man*er*fuld,*er*jo*rigtigt*nok.* * Derhvorderstår(),skalderværeetgrammatiskkommadermarkereratderstarterenny ledsætning.mendereringengrundtilatsammenfattepådettestedisætningen.at*det*er*en* dårlig*ide*at*køre*bil*()*når*man*er*fuld*erdenoverordnedeledsætningihelsætningen.denne fungerer som subjekt i helsætningen, og derfor giver det ikke mening at adskille de to ledsætninger som den består af, med et komma. Den underordnede ledsætning når* man* er* fuldfungerersomadverbialidenoverordnedeledsætning,ogdeterdenderangiverhvornår deterendårligideatkørebil. Udenstartkommavillesætningensesådanud:At*det*er*en*dårlig*ide*at*køre*bil*når*man*er* fuld,*er*jo*rigtigt*nok.*dennekommateringhjælperlæserenafsætningentilatforståatdeto ledsætningerudgørenenhed,ogatderderforførstskalsammenfattesefterordetfuld.* Man kan overveje om kommaet før er* virkelig er nødvendigt, men kommatering med startkommaforeskriveratdetsættes.somtidligerenævnterkommateringmedstartkomma et forsøg på at lave et pausekomma der er baseret på grammatiske regler. Derfor fører det nogle gange til nogle kommaer som evt. kunne undværes hvis man kommaterede efter reglerneforpausekomma,derjoikkeerbaseretpågrammatik. Hvor det grammatiske komma altså afgrænser sætninger, viser det ideelle logiskt semantiske komma hvor meningsenheder starter eller slutter ved at markere at her skal sammenfattes,elleratherstarterellerslutterenparentetisktilføjelse.derforkræverlogiskt semantiskkommateringogsåihøjeregradatdenskrivendekenderdenpræcisebetydningaf det hun skriver (Holck, 1973, s. 46). Dette kan fx være en stor udfordring hvis man skal oversætte en tekst fra et sprog der bruger grammatisk komma, og selv ønsker at sætte et logisktsemantiskkomma(andersen,2004) (Hvilken(betydning(har(kommatering(for(læsningen?(( Der findes mig bekendt kun en enkelt undersøgelse af kommatering og læsbarhed, nemlig Kommaet og læseren (Appel, 1993). Artiklen redegør for en undersøgelse af kommaets betydning ved læsning foretaget af Vibeke Appel i samarbejde med Carsten* Elbro (Appel, 1993).Desammenlignerlæsbarhedenvedatundersøgelæsehastighedenpådensammetekst kommateretpåtreforskelligemåder,nemligmedhhv.grammatiskkomma,pausekommaog 27

29 2.Teoretiskbaggrund enhedskomma. Enhedskommaet bruges hos Appel (1993) på den måde som det beskrives hos Galberg Jacobsen(1993).Enhedskommaetsvarertilnytkommaogeraltsåstortsetidentiskmedden nuværendekommateringudenstartkomma. Tekstenharfærrestkommaernårdenskrivesmedpausekomma,ogflestnårdenskrives med grammatisk komma. Når teksten skrives med enhedskomma, medfører det et antal derimellem. Appel (1993) finder at det grammatiske komma støtter læsning af svære faglitterære tekster,ogatpausekommaetstøtterlæsningaflettereskønlitteræretekster.enhedskommaet laderderimod tilatstøttelæsningenafbådesværeoglettetekster (Appel,1993,s.125). Appel (1993) finder altså at der er forskel på hvor mange kommaer forskellige tekster kræver,menogsåatenhedskommaet,someretlogisktsemantiskkomma,medføreretantal kommaerderstøtterlæsningafalleslagstekster. Etandetforholdderharbetydningforbådelæsningogskrivningaftekster,erhvorvidt kommaerne modsvarer lydlige pauser i teksten. A. Hansen (1957) fremhæver netop den manglende sammenhæng mellem det grammatiske komma og det talte sprog (A. Hansen, 1957,s.10). VedatkommaterelogiskTsemantiskistedetforgrammatiskvilkommaernemodsvareen pauseitalen,ogdettekanhjælpebådenårmanskallæreatsættekommaer,ognårmanskal lære at læse en kommateret tekst. Holck (1993) mener at det at kommatere efter den sproglige rytme og den indholdsmæssige sammenhæng [..] ærlig talt ikke [er] særlig svært (Holck, 1993, s. 82). Reglerne for grammatisk kommatering beskriver Togeby og Jensen(1994)derimodsom såindvikledeatnæsteningenkansættekorrektekommaerefter dem (TogebyogJensen,1994,s.246). Det ser altså ud til at man kan støtte læsning, skrivning og forståelse af en tekst ved at vælge at sætte logisktsemantiske kommaer. Disse kommaer markerer tekstens betydningsenhederogvilderforhjælpelæserenmedatafkodehvordantekstenskalforstås. 28