BUDGET. Januar cape BUDGET STRATEGI. Med udgangspunkt i byrådets vedtagne strategi BUDGETSTRATEGI

Transkript

1 BUDGET 2018 Januar 2017 cape BUDGET STRATEGI Med udgangspunkt i byrådets vedtagne strategi BUDGETSTRATEGI

2 Indledning Budgettet er et af kommunens strategiske værktøjer. Ved fastlæggelse af en budgetstrategi er det vigtigt at fokusere på de kommende udfordringer og tilpasse strategien hertil. Guldborgsund Kommune skal identificere de hensyn, som i særlig grad vil være aktuelle i den kommende budgetproces. Opmærksomheden henledes på at der ikke er tale om en ny strategi men en videreførelse af den flerårige strategi byrådet vedtog for og senest reviderede ved budgetforligene 2016 og Økonomisk politik Byrådet har vedtaget en økonomisk politisk der fastlægger følgende mål: Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning, udgør som minimum kr. pr. indbygger Det samlede anlægsniveau til vedligeholdelse af kapitalapparatet og understøttelse af strategiske tiltag bør ligge omkring 150 mio. kr. Guldborgsund Kommune har et resultat på den ordinære drift i størrelsesordenen kr. pr borger. Kommunens samlede gæld (ekskl. ældreboliger) vil i år 2021 maksimalt skulle udgøre kr pr. indbygger Beskatningsniveauet vil skulle være konkurrencedygtig i forhold til omkringliggende kommuner Flerårig samarbejdsaftale/budgetforlig. Et flertal i Byrådet vedtog ved konstitueringen en samarbejdsaftale samt et budgetforlig, hvori strategien for blev besluttet. Ved budgetforliget 2016 og 2017 blev der foretaget enkelte korrektioner. I dette flerårsperspektiv er det blandt andet aftalt, at igennem besparelser og effektiviseringer skal der tilvejebringes ca. 330 mio. kr. i perioden Fra 2019 foretages der indtil videre kun demografi-reguleringer. Udmøntningen af ovennævnte pågår løbende og for 2017 er alle krav håndteret. Pr. januar måned 2017 er der følgende status på opfyldelsen af de udmeldte krav fra 2018: - = manglende opfyldelse af reduktionskravet 2017 Udvalg Guldborgsund i alt Økonomiudvalget Handicap og Psykiatriudvalget Folkesundhed og Omsorg Børn, Familie og Uddannelse Kultur, Turisme og Bosætning Teknik og Miljø Arbejdsmarked

3 Demografi-regulering Som nævnt sker der fra 2019 alene demografi-reguleringer. Reguleringen tager pt. udgangspunkt i en prognose fra foråret Der er endnu ikke taget stilling til om der skal udarbejdes ny prognose i Generelt Nogle af de elementer der ligger til grund for den vedtagne flerårige strategi kan overordnet opsummeres således: Demografi-udviklingen En fortsat stram statslig styring med en formodet målsætning om, - i bedste fald -, 0-vækst i serviceudgifterne, samt gennemførelse af det aftalte moderniserings- og effektiviseringsprogram. Sanktioner ved manglende overholdelse af aftale Oplevelsen af større krav og forventninger til den kommunale service, (Sikring af økonomisk råderum til udvikling og investeringer på politikområderne) Pres på kommunens økonomi/likviditet Generelt er det af en række aktører herunder KL blevet påpeget, at den ubalance der har været i dansk økonomi ikke alene har kunnet tilskrives den økonomiske krise vi, udfra de seneste vurderinger, forhåbentligt er på vej ud af. Denne har kun medvirket til at forstærke et grundlæggende problem, der opstår som følge af den demografiske udvikling, som i de kommende år for alvor slår igennem. Dertil kommer den store rekrutteringsudfordring, ikke mindst den offentlige sektor vil opleve som følge af at arbejdsstyrken reduceres. Ifølge KL er Velfærd ikke bare lig de ydelser, der produceres af det offentlige og særligt af kommunerne. Velfærd skabes i fællesskab. For at opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark kræver det, at kommunerne finder nye veje til at løse deres opgaver. En af vejene er at nytænke og styrke samspillet mellem det offentlige, borgerne selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Vi skal udvikle fremtidens velfærdsalliancer. Velfærdsalliancer handler om at bringe alle ressourcer i spil: borgerens, lokalsamfundets, civilsamfundets, erhvervslivets osv., så alle kan bidrage med deres unikke kompetencer. På den måde bliver summen af indsatsen større og bedre end den, de enkelte parter hver især bringer med sig ind i samarbejdet. Det giver bedre effekter, bedre lokalsamfund og større livskvalitet for den enkelte. Signaler om dansk økonomi Udsigterne for dansk økonomi begynder at vise en forbedring. Senest har blandt andet det Økonomiske Råd i efteråret 2016 meldt ud, at dansk økonomi er inde i et opsving. Man er fortsat lidt bekymret for den globale økonomi, men omkring den hjemlige beskæftigelsessituation, forventes det at beskæftigelsen øges betydeligt, trukket af det private forbrug. Underskuddet på de offentlige finanser vil ikke udfordre EU s konvergens krav på de 3% i Dette skyldes at der er planlagt moderate stramninger i finanspolitikken i de kommende år. Generelt er Rådets opfattelse, at de offentlige finanser fremstår som sunde og robuste.

4 Driftsoptimering/Effektorienteret styring I kommunens bestræbelser på at optimere ressourceanvendelsen vil der fortsat skulle foretages en mere effektbaseret tilgang i forbindelse med løsningen af kommunens kerneopgaver. Dette betyder, at styringsfokus i større grad rettes imod om der opnås en effekt (værdi) hos borgere, virksomheder og samfundet. Der er derfor iværksat et organisationsudviklingsprojekt, hvor der målrettet bliver arbejdet med en effektbaseret tilgang i kommunens opgavevaretagelse. Effekt defineres bredt, som de virkninger en institution/fagområde opnår i sine omgivelser via sine indsatser. Sagt med andre ord vil fokus være rette mod: Skaber vi den værdi, vi er sat i verden for som institutioner/fagområder? Kan vi prioritere anderledes og tilpasse konkrete indsatser, så vi skaber endnu større værdi? Den effektbaserede tilgang forventes inden for en årrække blandt andet at ændre bevillings/budget-tildelingen til de respektive områder således at bevillingerne, eller dele af bevillingerne, bliver incitamentskabende og i højere grad understøtter de initiativer der skaber den største effekt ved opgavevaretagelsen. Dette fordrer naturligvis et omfattende analyse og udviklingsarbejde, såvel indenfor de enkelte fagområder som på tværs af de respektive indsatsområder. Fase-opdelt budgetlægning Den faseopdelte budgetlægning, der i større eller mindre omfang er blevet anvendt ved tidligere års budgetlægning, og som omfatter en række møde mellem KL og kommunernes borgmestre, forventes at blive anvendt igen. KL har på nuværende tidspunkt ikke fremsendt oplæg til processen. Udvalgenes strategiske arbejde Byrådet har besluttet, at hvert fagudvalg skal formulere en 4-årig strategi for udvalgets område. Udvalgsstrategierne skal sikre et langsigtet og tværgående perspektiv samt forpligtende mål på alle politikområder. Udvalgsstrategierne skal betragtes som et dynamisk dokument, som indgår i en årlig evaluering i forbindelse med budgetredegørelsen. De aktuelle udvalgsstrategier er derfor en første udgave, og der vil fremadrettet blive arbejdet videre på både form og indhold. Der vil i den forbindelse være fokus på samlet set at gøre målene mere effektbaseret. I forbindelse med sammensætningen af det nye byråd gældende fra 2018 vil der ske en gennemgang og eventuel tilpasning af udvalgsstrategierne i løbet af 1. halvår Der er en tæt strategisk sammenhæng til kommuneplanstrategien 2016, der lægger sporene for en fuldstændig revision af fremtidig kommuneplan. Flere af udvalgsstrategiernes fokusområder kalder på en tæt koordinering på tværs af fagudvalgene og mellem fagcentrene, og der skal i udarbejdelsen af specifikke indsatsområder og handleplaner tages højde for de tværfaglige aspekter i strategierne.

5 Generelt indgår kommunens økonomiske rammevilkår som grundlag for de betragtninger og valg af strategiske tiltag de respektive udvalg har drøftet og besluttet, og som blandt andet er kommet til udtryk i den flerårige budgetstrategi, hvor der forventes og stort set er gennemført effektivisering og besparelser for i alt ca. 330 mio. kr. Når strategierne er vedtaget er det disse der ligger til grund for kommunens budgetter og som der således styres efter.

6 Oplæg til fastholdelse af budgetstrategi med forslag til proces Fastholdelse af det økonomiske råderum I budgetforligene for , og blev der som tidligere nævnt aftalt besparelser og effektivisering svarende til 330 mio. kr. hvorved det ordinære driftsoverskud alt andet lige forventes at udgøre 255,4 mio. kr. i De forventede driftsoverskud fremgår af nedenstående. Den på nuværende tidspunkt forventede økonomiske situation er anført i nedenstående tabel, og som svarer til det budget byrådet vedtog i oktober Det understreges at det er med den forudsætning, at alle de udmeldte besparelseskrav er udmøntet jf. tidligere: Mio. kr Indtægter 4.106, , , ,1 Skatteindtægter 2.605, , , ,9 Tilskud og udligning 1.443, , , ,2 Særlige tilskud 57,1 30,0 30,0 Driftsudgifter , , , ,2 Pris og lønfremskrivning i alt -85,4-173,5-262,5 Renter (nettorenteindtægter) 12,4 10,4 8,2 6,5 Resultat af ordinær drift 255,4 223,4 200,4 191,9 Anlægsinvesteringer -72,7-66,7-73,5-93,1 RESULTAT I ALT 182,7 156,7 126,9 98,8 Lånoptagelse 4,0 3,2 2,8 5,0 Afdrag på lån -118,3-98,9-99,8-99,8 Forsyningen afdrag på gæld 10,0 10,0 10,1 8,4 Kirken, forskydninger -2,0-2,0-0,1-0,1 ÆNDRING AF KASSEBEH. 76,4 69,0 39,9 12,3 Gennemførelse af kriterierne i den økonomiske politik for budgetår 2018 I tabel 2 er kriterierne/målene i den netop vedtagne økonomiske politik indarbejdet dvs. at:

7 driftsresultatet er sat til 242,2 mio. kr. (ca pr. indbygger) anlægsinvesteringer samlet kan udgøre 154,5 mio. kr. (svarende til målet i den økonomiske politik på ca. 150 mio.) afdrag på lån fortsat udgør ca. 100 mio. kr. pr. år der ikke indarbejdes yderligere henlæggelser til kassen, da gennemsnitslikviditeten på pr. indbygger forventes at blive opnået i I overslagsårene 2019 og 2020 forventes driftsresultatet pt. reduceret, og derfor er rammen til anlægsinvesteringer tillige reduceret. Tabel 2 Mio. kr Indtægter 4.124, , , ,9 Skatteindtægter 2.605, , , ,9 Tilskud og udligning 1.443, , , ,2 Særlige tilskud 57,1 30,0 30,0 Ekstraordinært tilskud (nov. 2016) 18,8 18,8 18,8 18,8 Driftsudgifter , , , ,2 Pris og lønfremskrivning i alt -85,4-173,5-262,5 Renter (nettorenteindtægter) 12,4 10,4 8,2 6,5 Resultat af ordinær drift 274,2 242,2 219,2 210,7 Anlægsinvesteringer (jf B.forlig) Yderligere anlægsinv. (jf Øk.pol) -72,7-66,7-87,8-73,5-58,7-93,1-31,1 Anlæg i alt -72,7-154,5-132,2-124,2 RESULTAT I ALT 201,5 87,7 87,0 86,5 Lånoptagelse 4,0 3,2 2,8 5,0 Afdrag på lån -118,3-98,9-99,8-99,8 Forsyningen afdrag på gæld 10,0 10,0 10,1 8,4 Kirken, forskydninger -2,0-2,0-0,1-0,1 ÆNDRING AF KASSEBEH. 95, Direktionen erkender, at disse vurderinger af den fremtidige økonomiske situation, er behæftet med stor usikkerhed.

8 Opmærksomheden henledes specielt på at i kommunens forventninger til særlige tilskud indgår der, i hvert af årene 2018 og 2019, et politisk forventet likviditetstilskud på 30.0 mio. Dette vil først blive afklaret ved de årlige kommuneforhandlinger, hvorfor der er relativ stor usikkerhed om denne indtægt. På baggrund af de prognoser og det talmateriale der på nuværende tidspunkt er tilgængeligt, er det imidlertid direktionens vurdering, at såfremt den vedtagne strategi fastholdes, vil kommunen opnå et hensigtsmæssigt økonomisk råderum og dermed i 2018 efterleve den økonomiske politik og de mål Økonomiudvalget i strategiprocessen har drøftet og som ligger til grund for budgetforligene , , vil også skulle indgå i budgetlægningen men pt. er der ikke modtaget materiale fra KL om hvilke forudsætninger der skal være gældende eks. pris- og lønskøn, udskrivningsgrundlag m.m. Arbejdsgrundlag Udgangspunkt - Basisbudget I foråret 2017 sikrer Direktionen udarbejdelse af et basisbudget ud fra følgende forudsætninger: Uændrede rammer Udgangspunktet er budget overslagsår 2018 Nyt pris- og lønskøn Uændret udskrivningsprocent og grundskyldspromille Tekniske ændringer Et basisbudget omfatter tekniske ændringer, typisk indarbejdelse af effekten af allerede politisk trufne beslutninger, ny/ændret lovgivning, korrektioner for fejl eller omplaceringer. Tekniske ændringer vil skulle finansieres indenfor de respektive politikområders nuværende budgetrammer. Der udarbejdes et katalog med en oversigt over udgiftsændringer som følge af Folketingets Lov- og cirkulæreprogram. (Dette vil formentlig foreligge sent i processen, juni/juli). Økonomiudvalget beslutter hvorvidt der vil blive foretaget kompensation som følge af lov og cirkulæreprogrammet. De tildelte budgetrammer bliver reguleret for ændringer i befolkningssammensætningen eksempelvis med flere/færre børn i daginstitutioner og skoler samt flere ældre. Der vil løbende pågå vurderinger/analyser af de anvendte tildelingsmodeller, med henblik på en vurdering af hvorvidt de i tilstrækkelig omfang sikrer hensynet til det vedtagne serviceniveau samt kommunens økonomiske udfordringer Anlægsbehov/ønsker. Som det fremgår af budgetredegørelsen for 2017 (side 15) er der på nuværende tidspunkt i budget 2018 afsat/reserveret midler til anlæg for netto for 66,7 mio. kr. Dertil kommer yderligere anlægsmidler jf. den økonomiske politik, og som i 2018 forventes at udgøre 87,8 mio. Fagområderne anmodes om at udarbejde og fremsende eventuelle anlægsønsker senest den 23. juni 2017.

9 Nye driftsaktiviteter/ønsker Med udgangspunkt i den vedtagne strategi og set i lyset af de politiske udmeldinger fra centralt hold og den aktuelle økonomiske situation - skal ønsker om nye udgiftskrævende driftsaktiviteter samlet kunne finansieres i overensstemmelse med den økonomiske politiks måltal for budgetperioden.

10 BUDGET 2018 Overordnet tidsplan Tidspunkt Aktivitet Aktør 2017 Januar - Februar Udarbejdelse af oplæg til budgetproces Direktionen 23. marts Drøftelse i Hovedudvalget Direktionen 3. april Drøftelse/vedtagelse af budgetproces(strategi) Økonomiudvalget Februar maj De økonomiske rammebetingelser/økonomiske prioriterings-rum Eventuelt fastlæggelse af temaer, som Økonomiudvalget ønsker drøftet i løbet af processen. Fagudvalgenes gennemfører drøftelser af egne politikområder og konkretiserer og prioriterer eventuelt manglende effektiviseringsog reduktionsforslag Udvalgene Marts-juni Direktionen udarbejder basisbudget m.m. Direktion Maj-juni Budgetmøder fagudvalgene Fagudvalgene BFU, FO og AM TMU, KTB og HPU 15. maj og 19. juni 17. maj og 21. juni Vedtagelse af de enkelte politikområders besparelser/effektiviseringstiltag samt evt. ændringer indenfor politikområderne. Prioritering og fremsendelse af anlægsønsker Resterende effektiviseringstiltag/besparelser for 2018 samt anlægsønsker skal være vedtaget og fremsendt til Økonomiudvalget senest den 23. juni 2017.??. juni Eventuelt temamøde forud for byrådsmødet Byrådet Juni - august Opsamling af byrådets og fagudvalgenes behandling af forslag/kataloger og fortsat udarbejdelse af basisbudgetforslag På baggrund af de politiske udmeldinger og prioritering samt forhandlinger om kommunernes økonomi, udarbejdes der et konkret basisbudgetforslag på de enkelte politikområ- Udvalgene (dialog med, bestyrelser mv.)

11 der 7. august Hovedudvalget afholder møde med økonomiudvalget august Plan- og budgetmøde/seminar Præsentation af et samlet forslag til budget. Kommunens indtægtsside, anlægsramme og lånoptagelse drøftes Fremlæggelse af besparelse/effektiviseringsforslag Prioriteringsdrøftelser Økonomiudvalg Byrådet 4. september 1. behandling af budgettet Økonomiudvalget 14. september 1. behandling af budgettet Byrådet 2. oktober 2. behandling af budgettet Økonomiudvalget 12. oktober 2. behandling af budgettet Byrådet

12