Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger"

Transkript

1 Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger Udarbejdet foråret 2010 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Koblingen til Terapihaven Nacadia 2. Health Design og Terapihaver Restorative naturmiljøer Haveterapi og haveaktiviteter 3. Forskningsstatus Evidens baseret health design Kræftramte og naturoplevelser design anbefalinger Bruger perspektiv 1. Brugerne i terapihaven 2. Ansatte og frivillige 3. Patientgruppens behov Planlægningsperspektiv 4. Kontekst 5. Grøn struktur 6. Form og størrelse 7. Terapihavens rum Fysisk design perspektiv 8. Levende byggemateriale 9. Oplevelsesværdier 10. Planternes farver 11. Planternes dufte 12. Sol og skygge Mentalt design perspektiv 13. Niveauer af tryghed 14. Niveauer af krav 15. Tilgængelighed A. Fysisk tilgængelighed B. Mental tilgængelighed 16. Fleksibilitet Vigtige elementer 17. Tre vigtige elementer A. Vand B. Drivhus C. Landmarks Praktiske forhold 18. Tre vigtige praktiske forhold A. Omklædning B. Pleje af terapihaven C. Personlige spor 5. Tjekliste design anbefalinger 2

3 1. Indledning Baseret på forskning og dokumenterede erfaringer fra praksis beskriver dette modelprogram, hvordan man kan udvikle udendørsarealet ved rådgivningscentre for kræftramte i Danmark til terapihaver. Væsentlige aspekter heri er at tilrettelægge arealerne så disse svarer til de kræftramtes behov, ønsker, behandling og rehabilitering, og bidrager til en sund arbejdsplads for ansatte og frivilliges trivsel. Modelprogrammet skal ses som en uddybelse og videreudvikling af det overordnede program som Arkitema Health udarbejdede i Ligesom det overordnede program, henvender modelprogrammet for terapihaver sig primært til byggeudvalg i Kræftens Bekæmpelse og deres rådgivere; det vil sige landskabsarkitekter, arkitekter og indretningsarkitekter. Modelprogrammet kan betragtes som en forskningsbaseret model for, hvordan man kan sikre, at alle elementer i relation til det fysiske, rumlige, indholdsmæssige og oplevelsesmæssige er tænkt ind ved anlæggelse af terapihaver ved kræftrådgivninger i Danmark. Koblingen til Terapihaven Nacadia I 2008 udarbejdede Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, med støtte fra Realdania, en model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark. Denne kaldes for Konceptmodel Terapihaven Nacadia og kan hentes fra projektets hjemmeside: Formålet med denne konceptmodel er, at samle de forskningsresultater og erfaringer, som findes inden for terapihave-feltet og skabe en model for, hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud og hvordan haveterapiprogrammet bør integreres i designet. Konceptmodellen indgår i et omfattende forskningsprojekt indenfor Skov & Landskab vedrørende Natur & Sundhed. Konceptmodellen ligger til grund for udformningen af Terapihaven Nacadia, som forventes at anlægges i arboretet i Hørsholm i vinteren Terapihaven Nacadia forudses at blive et nationalt center indenfor Natur & Sundhed. Konceptmodellen Nacadia udgør grundlaget for dette modelprogram ud fra at der er mange ligheder mellem stressramtes og kræftramtes behov i relation til udformningen af en terapihave. Samtidig er der siden udvikling af konceptmodellen Nacadia kommet ny forskning og flere erfaringer, hvilket er indarbejdet i dette modelprogram. Professor Emerita Clare Cooper Marcus, University of California, Berkely, USA og Professor Terry Hartig, Institutet för bostads- och urbanforskning, Uppsala universitet, Gävle, Sverige har bidraget med deres store kompetence indenfor forskning i terapihaver for kræftramte og i diskussionen af ligheder og uligheder mellem patienter med henholdsvis stress og kræft. Modelprogrammet for terapihaver ved kræftrådgivninger er udarbejdet og gennemført under ledelse af lektor og landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter, ved Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, sammen med dele af hendes forskningsteam indenfor Natur & Sundhed, PhD studerende og landskabsarkitekt Karin K. Peschardt, PhD studerende og landskabsarkitekt Victoria L. Lygum og PhD studerende og Cand. Pæd. Psyk. Sus Sola Corazon. 3

4 2. Health Design & Terapihaver Interessen for det fysiske miljøs indflydelse på menneskers sundhed og velbefindende er stigende verden over indenfor en bred række af faggrupper. Indsigten i, at godt design kan påvirke sundheden har resulteret i et begreb som kan betragtes som en ny gren inden for arkitekturen; Health Design. Udgangspunktet for at arbejde med sundhedsfremmende design kan henføres til WHO s brede definition af sundhed fra 1948 hvor sundhed ikke blot relateres til fravær af sygdom men til fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære. Dette har resulteret i, at sundhed i dag oftere betragtes ud fra et holistisk perspektiv, som inkluderer hele menneskets livssituation, altså både biologiske, kulturelle, sociale og miljømæssige aspekter. Fra en landskabsarkitekts perspektiv ligger fokus på den sundhedsværdi, der findes i naturen og byernes grønne områder. Landskabsarkitekter arbejder i dag primært med planlægning, design og forvaltning i relation til sundhed med udgangspunkt i to perspektiver og to typer af miljøer: 1. Natur og byernes grønne områder bevaring og styrkelse af sundheden (sundhedsfremme) 2. Terapihaver lindring og behandling af sygdomme (helbredelse) Det første perspektiv fokuserer på de faktorer, som bidrager til, at mennesket bevarer og fremmer dets sundhed. Flere og flere forskningsstudier, både danske og internationale, viser at ophold i grønne områder er signifikant koblet til højere selv vurderet sundhed, lavere stressniveau og bedre velbefindende uanset køn, alder eller socioøkonomisk status. Det andet perspektiv fokuserer på haver, som er bevidst formgivet med henblik på en bestemt patientgruppes særlige krav og behov; såkaldte terapihaver (eng. Healing Gardens). Terapihaver bruges i Danmark, som et paraplybegreb, for haver hvori mennesker opnår en lindring eller behandling af deres sygdom i kraft af ophold i haven og i samspil med haveterapi. Det er væsentligt at påpege, at ikke alle haver er terapeutiske. Forskning viser, at mennesker i høj grad oplever og forstår sine omgivelser, ud fra hvordan de har det. Det som vi normalt ikke reagerer nævneværdigt på, eksempelvis et meget abstrakt formsprog, kan opleves som dramatisk negativt når man er psykisk udmattet og svag. I terapihaven udføres den haveterapeutiske behandling af et tværfagligt behandlerteam, med videreuddannelse indenfor haveterapi, såkaldte haveterapeuter. Haveterapeuter vil typisk have en faglig baggrund som læger, psykologer, ergoterapeuter mv. Restorative naturmiljøer Der har været forsket intensivt i sammenhængen mellem mennesker, menneskers mentale sundhed og udearealers fysiske udtryk igennem de seneste 30 år. I gennem tiden er to grundlæggende teorier om sammenhængen udviklet: Ifølge miljøpsykologen Roger Ulrichs teori, Aestetic Affectice Theory, besidder mennesket stadig evnen til at bedømme et miljø ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv på under en brøkdel af et sekund. Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder at vores positive følelser øges, når vi opholder os i et natur- eller havemiljø som vores affekter bedømmer som trygt. Til forskel fra Ulrich fokuserer forskerparret Stephen og Rachel Kaplan på den kognitive bearbejdning af vores perceptioner. Deres teori, ART Attentione Restoration Theory, handler om hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplan har mennesket to typer af opmærksomhed; målrettet opmærksom og spontan opmærksomhed. 4

5 Den målrettede opmærksomhed anvender vi når vi eksponeres for information som kræver vores opmærksomhed såsom ved bilkørsel og løsning af opgaver. Dette informations hæmnings system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet og er i større risiko for stress. Kaplan og Kaplan mener at de stimuli vi modtager i natur- og havemiljøer, der opleves som utruende, er af en sådan karakter og mængde, at hjernen slår over i et andet opmærksomheds system hvor hjernen ikke målrettet sorterer i indtrykkene, men snarere scanner omgivelserne. Dette opmærksomhedssystem kalder forskerparret for spontan opmærksomhed. Det er ubegrænset, stress reducerende (den målrettede opmærksomheden kan hvile) og kræver ingen energi. Haveterapi og haveaktiviteter I modsætning til traditionel sygdomsbehandling har haveterapi, et salutogent udgangspunkt; det vil sige, at der fokuseres på udviklingen af menneskets egne ressourcer frem for udelukkende at fokusere på sygdommen. Det specielle ved haveterapi i forhold til andre terapiformer er, at terapihavens designede miljø og aktiviteter er basis for det terapeutiske arbejde. En af teorierne om sundhedseffekterne af haveterapi har sit ophav inden for ergoterapi. Den bygger på, at mennesket grundlæggende er et aktivt og skabende væsen, og at aktivitet derfor i sig selv kan være sundhedsfremmende såfremt den er tilrettelagt, så den opleves som forståeligt, muligt og meningsfuldt at udføre. At arbejde i en have kan opleves som særligt meningsfuldt på grund af arbejdet med levende materiale og de synlige resultater forbundet hermed. Forskning har vist, at hvis mennesket får lov at anvende sin krop og hjerne til lystfyldte og meningsfyldte opgaver, føler de sig veltilpas og belønnede. Denne oplevelse, eller følelse, er særlig udtalt i aktiviteter og miljøer som fordrer såkaldte flow-oplevelser. I flow-situationer opleves en harmoni imellem evnen hos mennesket og udfordringen og kravene i miljøet som giver mennesket en følelse af velbefindende, engagement samt tids- og selvforglemmelse. Natur oplevelsernes og aktiviteternes særlige karakter har netop potentiale til, på en enkel måde, at medføre en mængde kognitive processer heriblandt samt selvbelønnende flow-oplevelser. Tillige er mennesket en social skabning, og en have hvor man kan hjælpes ad med at plukke frugt og bær, eller passe mindre dyr kan lede til følelsen af at indgå i og bidrage til fællesskaber på mange forskellige niveauer; fra venskaber med andre mennesker til fællesskab med dyr og samhørighed med den omgivende natur. I terapihaver kan der arbejdes med tre naturelementer: - Naturens sanseoplevelser, hvor der fokuseres på sanseindtryk fra omgivelserne - Haveaktiviteter, såsom plantning, såning, plantepleje og høstning - Almennyttige eksistentielle symboler i naturen, som vi kan relatere til vores egen livssituation Der bruges ofte mindfulness teknikker til at forstærke naturoplevelsernes afslappende effekt. Mindfulness er et begreb for en opmærksomhedstilstand, som man kan træne til at opleve større kropslig ro og nærvær i øjeblikket. Mange naturoplevelser i hverdagen kan være afslappende og måske endda terapeutiske for brugeren i kraft af alle de varierede positive sanseindtryk og livsbekræftende oplevelser. Der kan derfor også være meget positive og helende oplevelser ved at pusle i sin egen have, hvis man ikke er fokuseret på arbejdsbyrden heri. Men haveterapi adskiller sig grundlæggende fra ordinært havearbejde ved at foregå i et miljø (terapihaven), der er specifikt designet til at understøtte det terapeutiske forløb. 5

6 Terapien varetages af uddannede terapeuter, aktiviteterne har specifikt terapeutiske formål, og klienten er helt uden de forpligtelser og krav, som følger af at holde sin egen have. At formgive en god terapihave og udforme et godt haveterapiprogram kræver samarbejde mellem landskabsarkitekten, det medicinske personale koblet til terapihave og med patienterne. 3. Forskningsstatus Evidens baseret health design Rundt om i verden fortælles om erfaringer fra terapihaver og om haveterapiens positive virkninger. Problemet er, at meget få terapihaver bedriver forskning, og at resultaterne derfor ikke bliver valideret. Forskning på dette område er ung, begrænset i sit omfang og henviser næsten udelukkende til forskning fra USA. Flere forskningsstudier kan kritiseres for at stole alt for meget på mundtlige anekdoter fra forskellige terapihaver, og ganske få resultater kan siges at nå op til samme standart som gælder for Evidens-Baseret Medicin (EBM). EBM bygger på et antal kriterier for at fastslå om en medicinsk behandling er effektiv eller ikke. EBM forudsætter at den medicinske gerning man udfører, er baseret på den nyeste forskning og systematisk afprøvet og valideret erfaring. Målet i Skov & Landskabs forskning, konceptmodeller og modelprogram er derfor at forsøge at nå samme forskningsmæssige niveau i designet, som indenfor den traditionelle kliniske medicin, i relation til at udvikle Evidens-Baseret Health Design. Kræftramte og naturoplevelser Forskning viser, at individer der får stillet diagnosen kræft, i mange tilfælde rammes af mental træthed, der blandt andet indebærer hukommelsessvigt, de bliver mere distræte, har svært ved at have sammenhængende tanker og udføre krævende aktiviteter, har mindre tålmodighed og bliver mere frustrerede. I sygdomstilfælde kan menneskets direkte opmærksomhed overbelastes i en sådan grad at konsekvenserne bliver en manglende evne til at skaffe sig nødvendig information om sygdommen og behandlingsforløbet, at tage beslutninger i forbindelse med behandlingsforløbet og at håndtere tab og afbrydelser fra sit normale hverdagsliv. Disse mentale lidelser har ifølge flere undersøgelser, vist sig at mindskes ved at være ude i naturen. Dette kan forklares med, at rolige utruende naturs stimuli influerer positivt på ens emotioner og kognitive processer jævnfør Kaplans og Ulrichs teorier. For kræftramte foregår behandlings processen og helbredelsesprocessen en stor del af tiden i hjemmet. Men helbredelsesprocessen er også afhængig af social interaktion mellem venner og ved involvering i sociale aktiviteter, som kan bidrage til psykisk og emotionel velbefindende. Det er derfor vigtigt, at rådgivningscentrene har de rette rammer for social interaktion og aktiv udfoldelse så oplevelsen er optimal. En stor del af disse rammer kan skabes inde såvel som ude, hvor interaktion med naturen enten kan være aktiv eller passiv. Dermed sikrer man ikke kun forbedrede fysiske omgivelser, men man bidrager altså også overordnet til et mere positivt behandlings forløb hvor det fysiske miljø støtter op om at forbedre det generelle sundhedsniveau og velbefindende hos den enkelte. Terapihaver har gennem flere forskningsprojekter vist at være gavnlige for både patienter, pårørende og personale, fordi de naturlige omgivelser kan virke lindrende, stress reducerende og være med til at øge brugernes trivsel ved deres aktive eller passive deltagelse i området. 6

7 5. 18 design anbefalinger Relevant forskning, erfaring og dokumenteret viden er i det følgende samlet i 18 design anbefalinger. De er inddelt i 6 forskellige undergrupper baseret på følgende overordnede perspektiv: Bruger perspektiv, Planlægnings perspektiv, Fysisk design perspektiv, Mental design perspektiv og Vigtige elementer samt Praktiske ting. Sammen er de tænkt som værende til inspiration og hjælp for at sikre at alle elementer, fysiske, rumlige, indholdsmæssige og oplevelsesmæssige er tænkt ind ved anlæggelse af terapihaver ved kræftrådgivninger i Danmark. (I kapitel 5, findes anbefalingerne summerede i en tjekliste). BRUGER PERSEPKTIV 1. Brugerne i terapihaven Det er vigtigt, at man identificerer brugergrupperne og deres behov i relation til at udforme terapihaven og haveterapien. Vær opmærksom på, at en terapihave, og et haveterapiprogram, for en bestemt brugergruppe ikke nødvendigvis har samme terapeutiske kvalitet og effekt for andre brugergrupper. Endvidere er det forskelligt fra brugergruppe til brugergruppe hvilket terapeutisk udbytte, man ønsker, at de opnår gennem brug af terapihaven. Brugerne i rådgivningerne er primært de kræftramte men også deres nære relationer såsom venner og familie både voksne, børn og unge, og dertil kommer de ansatte og frivillige. Specielt børnene og de unge pårørende bør tænkes ind i designet af terapihaven. Brugerne: - Kræftramte - Voksne nære relationer til kræftramte - Nære relationer som er børn og unge - Ansatte og frivillige 2. Ansatte og frivillige Også de ansatte og frivillige som arbejder på rådgivningerne skal tænkes ind i designet. Forskning viser, at udsigt fra sin arbejdsplads ud mod en grøn have resulterer i mindre stres og øget trivsel. At have adgang til terapihaven og måske et privat haverum, kan have stor betydning for de ansatte, da det kan give mental hvile og genopladning. - Udsigt mod terapihaven - Adgang til terapihaven, evt. et eget lille haverum, for mental hvile og genopladning. 3. Patientgruppens behov Som før nævnt viser forskning, at menneskers oplevelse af deres omgivelser i høj grad afhænger af deres sundhedstilstand. Det, som et sundt menneske ikke reagerer nævneværdigt på, eksempelvis et meget abstrakt formsprog, kan give et svagere menneske associationer som kan opleves som dramatiske og negativt. Terapihaven kan derfor betragtes som en speciel form for anvendt kunst, 7

8 hvor det er vigtigt at huske, at én type terapihave for en bestemt patientgruppe ikke nødvendigvis har terapeutiske kvaliteter for andre patientgrupper. - Terapihaven designes til en bestemt patientgruppes (kræftramte) specifikke behov, krav og ønsker samt forventede rehabiliteringsproces. - Terapihavens design skal være let forståeligt for de kræftramte, som skal være i stand til at aflæse hvad haven kan tilbyde dem, hvad de kan gøre, og hvad de må gøre. - Abstrakt kunst og mindesmærker skal udgåes i terapihaven. PLANLÆGNINGS PERSPEKTIV 4. Kontekst En terapihave eksisterer altid i en kompleks kontekst. Det kan blandt andet være geografisk, historisk og social. Denne kontekst interagerer med terapihaven og patientens oplevelse. - Rådgivningen bør lokaliseres på et sted, som opleves trygt og positivt. Det betyder, at man bør undvige lokalisering i et social belastet og udsat område, da der er en risiko for konflikter og uroligheder. - Rådgivningen bør heller ikke lokaliseres alt for tæt til bygninger og pladser med stærk symbolik, f.eks. et krematorium eller en kirkegård. - Videre bør man undgå at placere rådgivningen, så den bliver eksponeret af negativ lyd, f.eks. tæt til en stærk trafikeret vej, lufthavn etc. - Rådgivningen skal placeres på et areal, som kan forvandles til en terapihave. - Bygningen skal, af de kræftramte, opleves som ukompliceret, dvs. det arkitektoniske formsprog skal være nemt at forstå for de kræftramte og skal ikke kunne misfortolkes. - Bygningen og haven skal signalere, at der ikke stilles krav, det skal signalere varme, omtanke, frodighed, livskraft og tryghed. 5. Grøn struktur Ved planlægning af en terapihave er det vigtigt ikke at tænke på haven som et isoleret fænomen. I stedet skal man indtænke alt grønt, både inde, ude og i nærheden i en overordnet grøn struktur. - Det er en fordel, hvis arealet for terapihaven er lokaliseret tæt på et naturområde, park eller strand (idet det kan bruges som et sekundært område). - Hvis bygningen har atrium gård, vinterhaver, balkoner og/eller terrasser anbefales at disse indgår i rådgivningscentrets overordnede grønne struktur. - Hvis bygningerne har flere etager, anbefales store balkoner, hvorfra man kan have udsigt over terapihaven. - Terapihaven skal være nærværende, når man er inde i bygningen eg. ved at gøre haven synlig gennem udsigter fra bygningen. - En stigende del af forskningen i natur og sundhed bekræfter, at grønne planter indendørs har en positiv effekt på folks helbred og trivsel. Vi anbefaler et gennemtænkt koncept for den 8

9 grønne beplantning indendørs og ser gerne, at det hænger sammen med det grønne udendørs areal. 6. Form og størrelse Terapihaver findes i alle størrelser og former. Men forskning viser at nogle former er mere hensigtsmæssige end andre. - Selve formen på terapihaven bør være så sammenhængende som muligt. Det vil sige en sammenhængende kvadratisk form er bedre end en spredt, lang smal aflang form. - En terapihave kan anlægges på alle områder, og lidt er bedre end ingenting. Samtidig skal man være bevidst om, at området gerne skal kunne rumme en flere forskellige oplevelsesværdier (se nedenstående beskrivelse), hvilket kræver lidt større areal. 7. Terapihavens rum En terapihave består af vægge, gulv og loft. Gulvet kan være af græs, grus, sten eller træ og loftet af trækroner eller pergolaer eller bare himlen. Inde i terapihaven kan mindre rum skabes. - Ligesom kræftcentret har flere rum indenfor væggene, med forskellige aktiviteter og formål, for eksempel bibliotek og trænings rum etc. skal terapihaven tænkes som en afgrænset del med flere forskellige rum. - Mange af aktiviteterne, som er beskrevet i det overordnede program, og som sker inde i de forskellige rum på rådgivningscentret, kan med fordel flyttes ud i terapihaven. FYSISK DESIGN PERSPEKTIV 8. Levende byggemateriale Det levende, voksende og konstant skiftende plantemateriale er grundstenen i en terapihave. Det giver patienterne en grundlæggende følelse af, at være en del af noget større, af naturen, af cykliske forandringer, af håb og livskraft. - Mængden af levende plantemateriale har vist sig at være vigtig, når man vurderer en terapihaves terapeutiske kvaliteter. Jo mere grønt jo bedre er det for patienterne. - Undgå hårde overflader, skarpe liner mellem fliser og undgå kunstige materialer, som plastik. 9. Oplevelsesværdier Gennem forskning har det vist sig at naturmiljøer, gennem deres udformning, har forskellige sanselige kvaliteter, som kan kategoriseres i forskellige oplevelsesværdier. Disse manifesterer sig gennem mange forskellige sansninger opfanget via syn, hørelse, dufte, bevægelse mv. Hver oplevelsesværdi tilfredsstiller specielle behov. Man kan således tale om, at typer af behov og typer af oplevelsesværdier er forbundet med hinanden, og giver en bestemt udendørsoplevelse. 9

10 - For kræftramte er der frem for alt en positiv sammenhæng mellem velvære og oplevelsen af værdierne: Artsrigt, Trygt og Vildt i et naturområde. Andre oplevelsesværdier kan med fordel også implementeres i en terapihave for kræftramte, således det også tilgodeser de pårørendes og ansattes præferencer. - Oplevelsesværdierne kan kombineres, som farver på en palet på bestemte måder og derved give de optimale rammer som støtte for syge mennesker. 10

11 10. Planternes farver Ved brug af farver og planter i terapihaven er det vigtigt at være opmærksom på, at plantesammensætninger med for mange kontraster, kan være krævende for de kræftramte. På baggrund af forskning og erfaringer kan der opstilles en række retningslinjer for brug af farver i terapihaver. - Brug som udgangspunkt farver som har medium lysstyrke, medium kontrast og medium mætningsgrad, da de opfattes som mindre stressende. - Undgå for kontrastfyldte planter, hvor der for eksempel, er røde blomster omgivet af grønne blade. Generelt skal farven rød undgås fordi den ofte er i stor kontrast til sin baggrund. - De fleste pastelfarver er anvendelige (lys gul, lys orange og især lys grøn og lys blå). - Mørke farver; mørkeblå, mørkegrønne, mørkerød kan opfattes deprimerende af nogle, og bør derfor ikke være dominerende i terapihaven, men holdes til afgrænsede områder. - Forsøg så vidt muligt at kombinere farvevalget med omgivelserne så der ikke opstår for store kontraster. - Variation i farvebrug gennem terapihaven, kan dog anbefales og kan anvendes bevidst til at underbygge den ønskede oplevelse i havens forskellige rum. - Kortlæg de mest dominante farver, der findes i det naturlige omkringliggende miljø og tilpas farvevalget derefter. På den måde opnås en samklang i omgivelserne. 11. Planternes dufte Dufte kan være altoverskyggende i oplevelsen af et bestemt sted og er svære at beskytte sig imod. Derfor er det særdeles vigtigt at være opmærksom på duftene i terapihaven. Kræftramte, der har tendens til hovedpine og kvalme er særligt udsatte, når det gælder dufte, idet kraftige duftoplevelser både kan provokere og forværre kvalme og hovedpine. - Vær generelt varsom ved anvendelsen af dufte. Kraftige dufte skal kunne undgås af den kræftramte, og skal derfor ikke placeres ved steder, der er beregnet til længere ophold. - En god måde at tage højde for brugernes individuelle behov er ved at anvende planter, hvis duft frigives ved berøring. Dette giver den kræftramte mulighed for selv at styre sine duftoplevelser - Vær opmærksom på, at det ikke bare er den enkelte plantes duft og samspillet med de andre plantedufte på stedet, der udgør et områdes duft. Som regel byder området også på mange andre lugtoplevelser, der hænger sammen med stedets naturlige og syntetiske materialer samt de aktiviteter, der foregår i området. - Undgå så vidt muligt lugtgener i terapihaven og fra havens omgivelser. Lugtgener kan f.eks. komme fra syntetiske byggematerialer (plast, gummi), affald, rygning, en kantine/café, skarpe rengøringsmidler, trafik os og gødning af marker. 12. Sol og skygge Sol og skygge er vigtige forhold i en terapihave for kræftramte både i relation til opholdsarealer og ved bevægelse rundt i haven. 11

12 - Undgå fuld sol på alle de arealer, de kræftramte primært bruger i terapihaven (f.eks. ved entréen til haven, ved siddepladser og langs med gangstier). Arbejd med sol forhold således at de kræftramte kan vælge sol til indenfor det samme område. - Undgå ligeledes fuld skygge på alle de arealer de kræftramte primært bruger i terapihaven (f.eks. ved entréen til terapihaven, ved siddepladser og langs med gangstier). - Lettere skygge som f.eks. fra løvtræ anbefales. MENTAL DESIGN PERSPEKTIV 13. Niveauer af tryghed En terapihave skal være og opleves som et sikkert sted for de kræftramte. Derfor er en terapihave en lukket have for de kræftramte, deres nære relationer og personalet - Gennem f.eks. information, skilter og hegn, skal folk som ikke har tilknytning til stedet eller de kræftramte forstå at det ikke er tilladt at besøge terapihaven. - Det er vigtigt, at terapihaven tilbyder forskellige trygge haverum hvor kræftramte, som er kede af det, bekymrede eller oprørte kan blive trøstet og beroliget. 14. Niveauer af krav I formgivningen af en terapihave skal man tage patienternes forskellige mentale styrker i betragtning. Dette indebærer at designet skal svare til vedkommendes behov for varierende niveauer af krav. - Den kræftramtes brug af og behov for terapihaven vil afgøres af, hvor meget han/hun er i stand til at tage ind fra omverdenen, og hvor stor hans/hendes mentale styrke er. Dette kan illustreres med en pyramide, hvor behovet for et naturligt miljø med meget få krav er stort i bunden af pyramiden og mindst i toppen. - Terapihave skal designes således, at der er muligheder for at imødekomme kræftramte med alle grader af behov. 12

13 15. Tilgængelighed I forhold til tilgængelighed har vi to forskellige perspektiver; fysisk og mental tilgængelighed: A. Fysisk tilgængelighed - At bevæge sig på forskellige underlag og i et varieret terræn kan øge den kræftramtes kropbevidsthed og give mere muskel styrke og bedre kondition. - Imidlertid skal man i denne forbindelse også være opmærksom på, at terapihaven skal være tilgængelig for kræftramte, deres nære relationer eller personale som har funktionsbesvær. Det kan være en svær balance at sørge for dette, uden at gå på kompromis med terapihavens udformning. Men det er et krav, at gøre terapihaven tilgængelig på lige vilkår med gode oplevelsesværdier for alle brugere. B. Mental tilgængelighed - En anden dimension af tilgængelighed ligger i at gøre terapihaven attraktiv så de kræftramte får lyst til at gå derud. Det er vigtigt at man, som designer, er bevidst om at arbejde med attraktioner og oplevelsesværdier, som kan få den kræftramte til at ville opholde sig i terapihaven. - Desuden er det vigtigt, at de kræftramte kan orientere sig i terapihaven, og vi anbefaler derfor at man skaber variation mellem oplevelser, ruminddeling og tilgængelighed (se også Landmarks nedenstående). 16. Fleksibilitet Terapihaven er ikke færdig, når den er anlagt, men skal altid kunne ændres med et formål; at imødekomme behov og ønsker fra de kræftramte. Anbefaling: - Landskabsarkitekten skal være involveret i terapihaven efter den er anlagt, så han/hun løbende kan forandre terapihavens design. VIGTIGE ELEMENTER 17. Vigtige elementer A. Vand Mennesker er naturligt tiltrukket af lyden af vand. At sidde nær vand, i den ene eller den anden form, oplever de fleste som beroligende og afstressende. Derfor anbefales vand i nogen form i terapihaven: - Vandelementer kan være med til at skabe et rigere dyreliv, tiltrække fugle og insekter. - Vand skaber lyd og virker dermed også sansestimulerende. - Lyd fra vand kan være med til at tage fokus fra støj. 13

14 - Det anbefales at man overvejer vandelementet på en sådan måde at der kan opstå fysisk kontakt til vandet, da det er vigtigt for helhedsoplevelsen af vandet og dermed for sansestimuleringen. B. Drivhus Forskning viser at drivhuset i flere terapihaver vurderes af patienterne som et favoritsted.. - Et drivhus udgør et beskyttet rum, hvor oplevelsesværdierne kan intensiveres, derfor skal drivhusets indre rum også medtænkes i designet - I design af drivhusets rum skal man tage højde for at det skal kunne anvendes til forskellige formål både relateret til dyrkning, men også til hvile eller til samtale. C. Landmarks Det er vigtigt, at de kræftramte kan orientere sig i terapihaven, så de hele tiden ved hvor de befinder sig. Dette kan blandt andet gøres ved at opstille landmarks. Anbefalinger - at arbejde med forskellige orienteringspunkter; Landmarks, primære og sekundære. - at terapihaven anlægges således der skabes variation mellem oplevelserne, ruminddelingen og tilgængeligheden. - at man arbejder på flere niveauer med blandt andet sigtelinier, åbne og lukkede rum, inventar og større og mindre stisystemer. Det vil sige, der skal være nogle primære stier og sigtelinier som så evt. er forbundet med mindre sekundere stier. PRAKTISKE TING 18. Praktiske ting A. Omklædning Anbefaling: - For at sikre at folk kan tage ud i terapihaven, kan man minimere barriererne ved for eksempel at have regnfrakker og gummistøvler, måske havehandsker, solhatte, tynde skjorter, varme jakker osv. som de kan låne. B. Pleje af terapihaven - Terapihaven skal plejes under ansvar af en uddannet gartner. Det er vigtigt, at det er en dygtig gartner som passer haven, da det kan have en negativ effekt på de kræftramte at opleve en misligholdt terapihave med visne planter og vand, som ikke fungerer. - Frivillige, ansatte og kræftramte kan bidrage til plejen, men de skal aldrig være ansvarlige for det. Hvis dette er tilfældet, risikerer man, at der stilles alt for høje krav til brugerne og en stor del af den positive oplevelse, terapihaven skal give, går tabt. C. Personlige spor I en del terapihaver må tidligere patienter efterlade personlige spor i haven, som f.eks. en dekoration. Eksempel fra terapihaver for stressramte og for voldramte kvinder og børn, viser sådanne livsbekræftende personlige spor fra tidligere brugere opleves positivt af de nye brugere. Præliminær forskning indikerer en modsat virkning for kræftramte, derfor vil vi ikke anbefale dette. 14

15 5. Tjekliste design anbefalinger Nr. Emne Anbefalinger BRUGER PERSEPKTIV 1 Brugere i terapihaven Skal specifik defineres og deres behov og formål afklares, således terapihaven designes så optimalt som muligt til den givne bruger gruppe: - Kræftramte - Voksne pårørende til kræftramte - Pårørende som er børn og unge - Ansatte og frivillige 2 Ansatte og frivillige - Udsigt mod terapihaven giver mindre stress og mere trivsel - Adgang til terapihaven og eget haverum for mental hvile og genopladning anbefales 3 Patientgruppens behov - Undgå abstrakt formsprog og kunst - Vær bevidst om målgruppen, således signaler med negative associationer undgås - Formsproget skal være let forståeligt PLANLÆGNINGS PERSPEKTIV 4 Kontekst - Lokaliseringen skal være tryg og positiv. - Placeringen af rådgivningen skal helst ikke være i kontakt til symbolske bygninger og negativ støj - En mulighed for anlæggelse af terapihave bør prioriteres højt - Ukompliceret bygning med let forståeligt formsprog - Bygning og have skal ikke stille krav til brugerne - Der skal signaleres varme, omtanke, frodighed, livskraft og tryghed 5 Grøn struktur - Nærhed til større naturområde er anbefalet - Udnyttelse af balkoner, atriumgårde og terrasser anbefales - Nærvær i form af gennemgående grøn struktur (grønne planter inde og ude) 6 Form og størrelse - En samlet tæt form hvori forskellige haverum og sammehængende stiforløb kan indarbejdes 7 Terapihavens rum - Flere ruminddelinger i terapihaven er vigtige for at opnå variation i niveauer af krav, tryghed og aktivitet - Anvend uderummet til mange af de tænkte aktiviteter i bygningen (samtalerum, sanserum, aktivitets rum mv.) FYSISK DESIGN PERSPEKTIV 8 Levende byggemateriale - Anvend levende, voksende og skiftende beplantning. Sørg for stor plantevariation - Undgå hårde overflader, skarpe linier og kunstige materialer 9 Oplevelsesværdier - Anvend de forskellige oplevelsesværdier, og særligt oplevelsen af artsrigt, trygt og vildt som foretrækkes af de kræftramte. - De øvrige oplevelsesværdier kan og bør også overvejes i forbindelse med at anlægge aktiviteter for pårørende og ansatte 10 Planternes farver - Undgå for mange farver og for mange kontraster i plantevalget, men sørg dog for en vis variation - Planter med medium lysstyrke, medium kontrast og mætningsgrad anbefales - Anvend farver der findes i øvrige hjemmehørende planter, således tilhørsforhold opnås - minimer brug af farven rød og mørke farver (mørke grøn, mørke blå etc.) - Pastelfarver er gode at anvende 11 Planternes dufte - Undgå kraftige dufte, da disse kan provokere og forværre kvalme og hovedpine hos de kræftramte - Hvis kraftige dufte anvendes bør de placeres i områder hvor de kan fravælges, dvs. ikke ved opholdsområder. - Undgå lugtgener fra f.eks. affald 15

16 12 Sol og Skygge - Undvig fuld sol - Undvig fuld skygge - Skygge fra løvtræ rekommanderes MENTAL DESIGN PERSPEKTIV 13 Niveauer af tryghed - Vær bevidst om at området skal være et sikkert og trygt område - Ingen udefrakommende er tilladt på området - Prioriter fleksibilitet i terapihavens rum, således man kan være alene eller sammen med andre alt afhængig af behov 14 Niveauer af krav - Anlæg terapihaven således det er muligt at være både aktiv og tryg på forskellige niveauer 15 Tilgængelighed A Fysisk tilgængelighed - Varieret underlag kan være godt for kropsbevidsthed og muskelstyrke - Vær opmærksom på at terapihaven også skal være tilgængelig for gangbesværede B Mental tilgængelighed - Terapihaven skal virke tillokkende, dvs. der skal være attraktive oplevelser i terapihaven som drager brugerne udenfor - Orienteringspunkter er vigtige i form af variation i rum, inventar og oplevelser 16 Fleksibilitet - Vær bevidst og terapihavens fleksibilitet således den kan tilpasses nye behov og ønsker 17 VIGTIGE ELEMENTER A Vand - Vandelementer anbefales da sådanne kan have positiv indflydelse på stress niveau, sanseindtryk og oplevelse. - Vandelementer kan skabe større biodiversitet og blokere støj - Anlæg så vidt muligt vandelementet således det er fysisk tilgængeligt B Drivhus - Et drivhus anbefales til brug for samtaler, sanse rum, hvile eller til dyrkning af planter C Landmarks - Anlæg terapihaven med orienteringspunkter således brugerne let kan finde rundt og orientere sig - Planlæg terapihaven på flere skalatrin med primære og sekundære stisystemer og inventar 18 PRAKTISKE TING A Omklædning - Sørg for at regnjakker, gummistøvler, paraplyer, solhatter og tynde skjorter er tilgængeligt således det er let at gå ud i terapihaven B Pleje af terapihaven - Terapihaven skal plejes på en sådan måde at der ikke skabes negative signaler (døde planter, vand der ikke fungerer mv.) - Frivillige og ansatte skal kunne bruge terapihaven aktivt og passivt, men skal ikke være ansvarlige for havens pleje C. Personlige spor -Udelad eller arbejd bevidst med at det er styrkende og fællesskabs skabende spor 16

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Kirkegården rden som terapeutisk rum

Kirkegården rden som terapeutisk rum Kirkegården rden som terapeutisk rum Lektor, PhD, Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter og ph.d.-studerende Sus Sola Corazon Skov & Landskab, Københavns Universitet St.Uny Church yard and Nature reserve,

Læs mere

www.dorteklattschou.dk/medlemsside

www.dorteklattschou.dk/medlemsside 1 Feng Shui optimerer de fysiske rammer omkring os. Kan bl.a. bruges til at skabe positiv energi ( chi ) og til at fjerne ubalancer omkring os. Feng Shui stammer fra Østens filosofi og betyder vind/vand.

Læs mere

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have Antistresshave Læs mere Modelhave i Geografisk Have Antistresshaven i Geografisk Have Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur og grønne

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

Konceptmodel Terapihaven Nacadia

Konceptmodel Terapihaven Nacadia Konceptmodel Terapihaven Nacadia En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark Udarbejdet i 2008 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, med samarbejdspartnere fra Stresscentret

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13 Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13 2 of 13 Terapihaver for personer med demens Mål: at kunne genskabe tabte følelser og minder i en have, som er et godt

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv

Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Naturens, aktiviteters og omgivelsernes betydning i et rehabiliterende og sundhedsfremmende perspektiv Lise Nevstrup Andersen Ergoterapeut Master in Nature, Health and Garden fra SLU, Alnarp Lise.and@stofanet.dk

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Power point for lærere er mulig at bruge som forberedelse inden power point for elever vises Farver er en subjektiv opfattelse. Der kan aldrig siges

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

5 veje til et godt liv

5 veje til et godt liv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... 5 VEJE TIL ET GODT LIV Styr yrk dit netv tvær ærk Lær noge get nyt Lev dit

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Foto: Fotos: Mads Claus Rasmussen Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Af Anne Bøgegaard, projektleder i Svendborg Kommune Vildmænd er den kærlige betegnelse for mænd

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/stemning/ opdateret 01 02 15 STEMNING

http://arkitektur-lindring.dk/designprincipper/stemning/ opdateret 01 02 15 STEMNING STEMNING Indretning og patienternes mulighed for at tage personlige ejendele med har betydning for deres evne til at fastholde selvforståelse og identitetsfølelse Patienter er ofte igennem meget forskellige

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Mindfulness i byens parker Sådan gør du!

Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mind4Nature v/ Doreen Holmquist - www.mind4nature.dk Kvinder har brug for sanselig Yin-tid Med Yin-tid mener jeg kvindelig egentid. Yin står for det feminine i

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

De bolignære områders betydning for sundhed

De bolignære områders betydning for sundhed De bolignære områders betydning for sundhed Idrættens rum og rammer Spor 3: Natur, byrum og grønne områder Idrættens Analyseinstitut 25. februar 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut for Idræt og

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Af Morten Larsen, Glenn Pedersen, Camilla Fejerskov, Dan Nielsen, Sebastian Odsgaard, Lotte Jeppesen Ok- fonden vil i tæt samarbejde med Odense

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Haveterapi og Alnarp

Haveterapi og Alnarp Klosterhaven i Vitskøl Kloster Foto: Michael Damsgaard Haveterapi og Alnarp Af: Torben Risberg Hansen (skrevet 2008, redigeret 2015) I denne artikel, vil jeg svare på følgende spørgsmål: Hvad er haveterapi

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Hjernecenter Syd Velkommen til Aktivitetscentret Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Velkommen Aktivitetscentret under Hjernecenter Syd er et rehabiliteringstilbud

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere