Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger"

Transkript

1 Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger Udarbejdet foråret 2010 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Koblingen til Terapihaven Nacadia 2. Health Design og Terapihaver Restorative naturmiljøer Haveterapi og haveaktiviteter 3. Forskningsstatus Evidens baseret health design Kræftramte og naturoplevelser design anbefalinger Bruger perspektiv 1. Brugerne i terapihaven 2. Ansatte og frivillige 3. Patientgruppens behov Planlægningsperspektiv 4. Kontekst 5. Grøn struktur 6. Form og størrelse 7. Terapihavens rum Fysisk design perspektiv 8. Levende byggemateriale 9. Oplevelsesværdier 10. Planternes farver 11. Planternes dufte 12. Sol og skygge Mentalt design perspektiv 13. Niveauer af tryghed 14. Niveauer af krav 15. Tilgængelighed A. Fysisk tilgængelighed B. Mental tilgængelighed 16. Fleksibilitet Vigtige elementer 17. Tre vigtige elementer A. Vand B. Drivhus C. Landmarks Praktiske forhold 18. Tre vigtige praktiske forhold A. Omklædning B. Pleje af terapihaven C. Personlige spor 5. Tjekliste design anbefalinger 2

3 1. Indledning Baseret på forskning og dokumenterede erfaringer fra praksis beskriver dette modelprogram, hvordan man kan udvikle udendørsarealet ved rådgivningscentre for kræftramte i Danmark til terapihaver. Væsentlige aspekter heri er at tilrettelægge arealerne så disse svarer til de kræftramtes behov, ønsker, behandling og rehabilitering, og bidrager til en sund arbejdsplads for ansatte og frivilliges trivsel. Modelprogrammet skal ses som en uddybelse og videreudvikling af det overordnede program som Arkitema Health udarbejdede i Ligesom det overordnede program, henvender modelprogrammet for terapihaver sig primært til byggeudvalg i Kræftens Bekæmpelse og deres rådgivere; det vil sige landskabsarkitekter, arkitekter og indretningsarkitekter. Modelprogrammet kan betragtes som en forskningsbaseret model for, hvordan man kan sikre, at alle elementer i relation til det fysiske, rumlige, indholdsmæssige og oplevelsesmæssige er tænkt ind ved anlæggelse af terapihaver ved kræftrådgivninger i Danmark. Koblingen til Terapihaven Nacadia I 2008 udarbejdede Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, med støtte fra Realdania, en model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark. Denne kaldes for Konceptmodel Terapihaven Nacadia og kan hentes fra projektets hjemmeside: Formålet med denne konceptmodel er, at samle de forskningsresultater og erfaringer, som findes inden for terapihave-feltet og skabe en model for, hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud og hvordan haveterapiprogrammet bør integreres i designet. Konceptmodellen indgår i et omfattende forskningsprojekt indenfor Skov & Landskab vedrørende Natur & Sundhed. Konceptmodellen ligger til grund for udformningen af Terapihaven Nacadia, som forventes at anlægges i arboretet i Hørsholm i vinteren Terapihaven Nacadia forudses at blive et nationalt center indenfor Natur & Sundhed. Konceptmodellen Nacadia udgør grundlaget for dette modelprogram ud fra at der er mange ligheder mellem stressramtes og kræftramtes behov i relation til udformningen af en terapihave. Samtidig er der siden udvikling af konceptmodellen Nacadia kommet ny forskning og flere erfaringer, hvilket er indarbejdet i dette modelprogram. Professor Emerita Clare Cooper Marcus, University of California, Berkely, USA og Professor Terry Hartig, Institutet för bostads- och urbanforskning, Uppsala universitet, Gävle, Sverige har bidraget med deres store kompetence indenfor forskning i terapihaver for kræftramte og i diskussionen af ligheder og uligheder mellem patienter med henholdsvis stress og kræft. Modelprogrammet for terapihaver ved kræftrådgivninger er udarbejdet og gennemført under ledelse af lektor og landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter, ved Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, sammen med dele af hendes forskningsteam indenfor Natur & Sundhed, PhD studerende og landskabsarkitekt Karin K. Peschardt, PhD studerende og landskabsarkitekt Victoria L. Lygum og PhD studerende og Cand. Pæd. Psyk. Sus Sola Corazon. 3

4 2. Health Design & Terapihaver Interessen for det fysiske miljøs indflydelse på menneskers sundhed og velbefindende er stigende verden over indenfor en bred række af faggrupper. Indsigten i, at godt design kan påvirke sundheden har resulteret i et begreb som kan betragtes som en ny gren inden for arkitekturen; Health Design. Udgangspunktet for at arbejde med sundhedsfremmende design kan henføres til WHO s brede definition af sundhed fra 1948 hvor sundhed ikke blot relateres til fravær af sygdom men til fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære. Dette har resulteret i, at sundhed i dag oftere betragtes ud fra et holistisk perspektiv, som inkluderer hele menneskets livssituation, altså både biologiske, kulturelle, sociale og miljømæssige aspekter. Fra en landskabsarkitekts perspektiv ligger fokus på den sundhedsværdi, der findes i naturen og byernes grønne områder. Landskabsarkitekter arbejder i dag primært med planlægning, design og forvaltning i relation til sundhed med udgangspunkt i to perspektiver og to typer af miljøer: 1. Natur og byernes grønne områder bevaring og styrkelse af sundheden (sundhedsfremme) 2. Terapihaver lindring og behandling af sygdomme (helbredelse) Det første perspektiv fokuserer på de faktorer, som bidrager til, at mennesket bevarer og fremmer dets sundhed. Flere og flere forskningsstudier, både danske og internationale, viser at ophold i grønne områder er signifikant koblet til højere selv vurderet sundhed, lavere stressniveau og bedre velbefindende uanset køn, alder eller socioøkonomisk status. Det andet perspektiv fokuserer på haver, som er bevidst formgivet med henblik på en bestemt patientgruppes særlige krav og behov; såkaldte terapihaver (eng. Healing Gardens). Terapihaver bruges i Danmark, som et paraplybegreb, for haver hvori mennesker opnår en lindring eller behandling af deres sygdom i kraft af ophold i haven og i samspil med haveterapi. Det er væsentligt at påpege, at ikke alle haver er terapeutiske. Forskning viser, at mennesker i høj grad oplever og forstår sine omgivelser, ud fra hvordan de har det. Det som vi normalt ikke reagerer nævneværdigt på, eksempelvis et meget abstrakt formsprog, kan opleves som dramatisk negativt når man er psykisk udmattet og svag. I terapihaven udføres den haveterapeutiske behandling af et tværfagligt behandlerteam, med videreuddannelse indenfor haveterapi, såkaldte haveterapeuter. Haveterapeuter vil typisk have en faglig baggrund som læger, psykologer, ergoterapeuter mv. Restorative naturmiljøer Der har været forsket intensivt i sammenhængen mellem mennesker, menneskers mentale sundhed og udearealers fysiske udtryk igennem de seneste 30 år. I gennem tiden er to grundlæggende teorier om sammenhængen udviklet: Ifølge miljøpsykologen Roger Ulrichs teori, Aestetic Affectice Theory, besidder mennesket stadig evnen til at bedømme et miljø ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv på under en brøkdel af et sekund. Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder at vores positive følelser øges, når vi opholder os i et natur- eller havemiljø som vores affekter bedømmer som trygt. Til forskel fra Ulrich fokuserer forskerparret Stephen og Rachel Kaplan på den kognitive bearbejdning af vores perceptioner. Deres teori, ART Attentione Restoration Theory, handler om hvordan vi opfatter vores miljø og bearbejder informationen. Ifølge Kaplan har mennesket to typer af opmærksomhed; målrettet opmærksom og spontan opmærksomhed. 4

5 Den målrettede opmærksomhed anvender vi når vi eksponeres for information som kræver vores opmærksomhed såsom ved bilkørsel og løsning af opgaver. Dette informations hæmnings system er begrænset og kræver energi. Har man ikke mulighed for at hvile sig, bliver man mentalt udmattet og er i større risiko for stress. Kaplan og Kaplan mener at de stimuli vi modtager i natur- og havemiljøer, der opleves som utruende, er af en sådan karakter og mængde, at hjernen slår over i et andet opmærksomheds system hvor hjernen ikke målrettet sorterer i indtrykkene, men snarere scanner omgivelserne. Dette opmærksomhedssystem kalder forskerparret for spontan opmærksomhed. Det er ubegrænset, stress reducerende (den målrettede opmærksomheden kan hvile) og kræver ingen energi. Haveterapi og haveaktiviteter I modsætning til traditionel sygdomsbehandling har haveterapi, et salutogent udgangspunkt; det vil sige, at der fokuseres på udviklingen af menneskets egne ressourcer frem for udelukkende at fokusere på sygdommen. Det specielle ved haveterapi i forhold til andre terapiformer er, at terapihavens designede miljø og aktiviteter er basis for det terapeutiske arbejde. En af teorierne om sundhedseffekterne af haveterapi har sit ophav inden for ergoterapi. Den bygger på, at mennesket grundlæggende er et aktivt og skabende væsen, og at aktivitet derfor i sig selv kan være sundhedsfremmende såfremt den er tilrettelagt, så den opleves som forståeligt, muligt og meningsfuldt at udføre. At arbejde i en have kan opleves som særligt meningsfuldt på grund af arbejdet med levende materiale og de synlige resultater forbundet hermed. Forskning har vist, at hvis mennesket får lov at anvende sin krop og hjerne til lystfyldte og meningsfyldte opgaver, føler de sig veltilpas og belønnede. Denne oplevelse, eller følelse, er særlig udtalt i aktiviteter og miljøer som fordrer såkaldte flow-oplevelser. I flow-situationer opleves en harmoni imellem evnen hos mennesket og udfordringen og kravene i miljøet som giver mennesket en følelse af velbefindende, engagement samt tids- og selvforglemmelse. Natur oplevelsernes og aktiviteternes særlige karakter har netop potentiale til, på en enkel måde, at medføre en mængde kognitive processer heriblandt samt selvbelønnende flow-oplevelser. Tillige er mennesket en social skabning, og en have hvor man kan hjælpes ad med at plukke frugt og bær, eller passe mindre dyr kan lede til følelsen af at indgå i og bidrage til fællesskaber på mange forskellige niveauer; fra venskaber med andre mennesker til fællesskab med dyr og samhørighed med den omgivende natur. I terapihaver kan der arbejdes med tre naturelementer: - Naturens sanseoplevelser, hvor der fokuseres på sanseindtryk fra omgivelserne - Haveaktiviteter, såsom plantning, såning, plantepleje og høstning - Almennyttige eksistentielle symboler i naturen, som vi kan relatere til vores egen livssituation Der bruges ofte mindfulness teknikker til at forstærke naturoplevelsernes afslappende effekt. Mindfulness er et begreb for en opmærksomhedstilstand, som man kan træne til at opleve større kropslig ro og nærvær i øjeblikket. Mange naturoplevelser i hverdagen kan være afslappende og måske endda terapeutiske for brugeren i kraft af alle de varierede positive sanseindtryk og livsbekræftende oplevelser. Der kan derfor også være meget positive og helende oplevelser ved at pusle i sin egen have, hvis man ikke er fokuseret på arbejdsbyrden heri. Men haveterapi adskiller sig grundlæggende fra ordinært havearbejde ved at foregå i et miljø (terapihaven), der er specifikt designet til at understøtte det terapeutiske forløb. 5

6 Terapien varetages af uddannede terapeuter, aktiviteterne har specifikt terapeutiske formål, og klienten er helt uden de forpligtelser og krav, som følger af at holde sin egen have. At formgive en god terapihave og udforme et godt haveterapiprogram kræver samarbejde mellem landskabsarkitekten, det medicinske personale koblet til terapihave og med patienterne. 3. Forskningsstatus Evidens baseret health design Rundt om i verden fortælles om erfaringer fra terapihaver og om haveterapiens positive virkninger. Problemet er, at meget få terapihaver bedriver forskning, og at resultaterne derfor ikke bliver valideret. Forskning på dette område er ung, begrænset i sit omfang og henviser næsten udelukkende til forskning fra USA. Flere forskningsstudier kan kritiseres for at stole alt for meget på mundtlige anekdoter fra forskellige terapihaver, og ganske få resultater kan siges at nå op til samme standart som gælder for Evidens-Baseret Medicin (EBM). EBM bygger på et antal kriterier for at fastslå om en medicinsk behandling er effektiv eller ikke. EBM forudsætter at den medicinske gerning man udfører, er baseret på den nyeste forskning og systematisk afprøvet og valideret erfaring. Målet i Skov & Landskabs forskning, konceptmodeller og modelprogram er derfor at forsøge at nå samme forskningsmæssige niveau i designet, som indenfor den traditionelle kliniske medicin, i relation til at udvikle Evidens-Baseret Health Design. Kræftramte og naturoplevelser Forskning viser, at individer der får stillet diagnosen kræft, i mange tilfælde rammes af mental træthed, der blandt andet indebærer hukommelsessvigt, de bliver mere distræte, har svært ved at have sammenhængende tanker og udføre krævende aktiviteter, har mindre tålmodighed og bliver mere frustrerede. I sygdomstilfælde kan menneskets direkte opmærksomhed overbelastes i en sådan grad at konsekvenserne bliver en manglende evne til at skaffe sig nødvendig information om sygdommen og behandlingsforløbet, at tage beslutninger i forbindelse med behandlingsforløbet og at håndtere tab og afbrydelser fra sit normale hverdagsliv. Disse mentale lidelser har ifølge flere undersøgelser, vist sig at mindskes ved at være ude i naturen. Dette kan forklares med, at rolige utruende naturs stimuli influerer positivt på ens emotioner og kognitive processer jævnfør Kaplans og Ulrichs teorier. For kræftramte foregår behandlings processen og helbredelsesprocessen en stor del af tiden i hjemmet. Men helbredelsesprocessen er også afhængig af social interaktion mellem venner og ved involvering i sociale aktiviteter, som kan bidrage til psykisk og emotionel velbefindende. Det er derfor vigtigt, at rådgivningscentrene har de rette rammer for social interaktion og aktiv udfoldelse så oplevelsen er optimal. En stor del af disse rammer kan skabes inde såvel som ude, hvor interaktion med naturen enten kan være aktiv eller passiv. Dermed sikrer man ikke kun forbedrede fysiske omgivelser, men man bidrager altså også overordnet til et mere positivt behandlings forløb hvor det fysiske miljø støtter op om at forbedre det generelle sundhedsniveau og velbefindende hos den enkelte. Terapihaver har gennem flere forskningsprojekter vist at være gavnlige for både patienter, pårørende og personale, fordi de naturlige omgivelser kan virke lindrende, stress reducerende og være med til at øge brugernes trivsel ved deres aktive eller passive deltagelse i området. 6

7 5. 18 design anbefalinger Relevant forskning, erfaring og dokumenteret viden er i det følgende samlet i 18 design anbefalinger. De er inddelt i 6 forskellige undergrupper baseret på følgende overordnede perspektiv: Bruger perspektiv, Planlægnings perspektiv, Fysisk design perspektiv, Mental design perspektiv og Vigtige elementer samt Praktiske ting. Sammen er de tænkt som værende til inspiration og hjælp for at sikre at alle elementer, fysiske, rumlige, indholdsmæssige og oplevelsesmæssige er tænkt ind ved anlæggelse af terapihaver ved kræftrådgivninger i Danmark. (I kapitel 5, findes anbefalingerne summerede i en tjekliste). BRUGER PERSEPKTIV 1. Brugerne i terapihaven Det er vigtigt, at man identificerer brugergrupperne og deres behov i relation til at udforme terapihaven og haveterapien. Vær opmærksom på, at en terapihave, og et haveterapiprogram, for en bestemt brugergruppe ikke nødvendigvis har samme terapeutiske kvalitet og effekt for andre brugergrupper. Endvidere er det forskelligt fra brugergruppe til brugergruppe hvilket terapeutisk udbytte, man ønsker, at de opnår gennem brug af terapihaven. Brugerne i rådgivningerne er primært de kræftramte men også deres nære relationer såsom venner og familie både voksne, børn og unge, og dertil kommer de ansatte og frivillige. Specielt børnene og de unge pårørende bør tænkes ind i designet af terapihaven. Brugerne: - Kræftramte - Voksne nære relationer til kræftramte - Nære relationer som er børn og unge - Ansatte og frivillige 2. Ansatte og frivillige Også de ansatte og frivillige som arbejder på rådgivningerne skal tænkes ind i designet. Forskning viser, at udsigt fra sin arbejdsplads ud mod en grøn have resulterer i mindre stres og øget trivsel. At have adgang til terapihaven og måske et privat haverum, kan have stor betydning for de ansatte, da det kan give mental hvile og genopladning. - Udsigt mod terapihaven - Adgang til terapihaven, evt. et eget lille haverum, for mental hvile og genopladning. 3. Patientgruppens behov Som før nævnt viser forskning, at menneskers oplevelse af deres omgivelser i høj grad afhænger af deres sundhedstilstand. Det, som et sundt menneske ikke reagerer nævneværdigt på, eksempelvis et meget abstrakt formsprog, kan give et svagere menneske associationer som kan opleves som dramatiske og negativt. Terapihaven kan derfor betragtes som en speciel form for anvendt kunst, 7

8 hvor det er vigtigt at huske, at én type terapihave for en bestemt patientgruppe ikke nødvendigvis har terapeutiske kvaliteter for andre patientgrupper. - Terapihaven designes til en bestemt patientgruppes (kræftramte) specifikke behov, krav og ønsker samt forventede rehabiliteringsproces. - Terapihavens design skal være let forståeligt for de kræftramte, som skal være i stand til at aflæse hvad haven kan tilbyde dem, hvad de kan gøre, og hvad de må gøre. - Abstrakt kunst og mindesmærker skal udgåes i terapihaven. PLANLÆGNINGS PERSPEKTIV 4. Kontekst En terapihave eksisterer altid i en kompleks kontekst. Det kan blandt andet være geografisk, historisk og social. Denne kontekst interagerer med terapihaven og patientens oplevelse. - Rådgivningen bør lokaliseres på et sted, som opleves trygt og positivt. Det betyder, at man bør undvige lokalisering i et social belastet og udsat område, da der er en risiko for konflikter og uroligheder. - Rådgivningen bør heller ikke lokaliseres alt for tæt til bygninger og pladser med stærk symbolik, f.eks. et krematorium eller en kirkegård. - Videre bør man undgå at placere rådgivningen, så den bliver eksponeret af negativ lyd, f.eks. tæt til en stærk trafikeret vej, lufthavn etc. - Rådgivningen skal placeres på et areal, som kan forvandles til en terapihave. - Bygningen skal, af de kræftramte, opleves som ukompliceret, dvs. det arkitektoniske formsprog skal være nemt at forstå for de kræftramte og skal ikke kunne misfortolkes. - Bygningen og haven skal signalere, at der ikke stilles krav, det skal signalere varme, omtanke, frodighed, livskraft og tryghed. 5. Grøn struktur Ved planlægning af en terapihave er det vigtigt ikke at tænke på haven som et isoleret fænomen. I stedet skal man indtænke alt grønt, både inde, ude og i nærheden i en overordnet grøn struktur. - Det er en fordel, hvis arealet for terapihaven er lokaliseret tæt på et naturområde, park eller strand (idet det kan bruges som et sekundært område). - Hvis bygningen har atrium gård, vinterhaver, balkoner og/eller terrasser anbefales at disse indgår i rådgivningscentrets overordnede grønne struktur. - Hvis bygningerne har flere etager, anbefales store balkoner, hvorfra man kan have udsigt over terapihaven. - Terapihaven skal være nærværende, når man er inde i bygningen eg. ved at gøre haven synlig gennem udsigter fra bygningen. - En stigende del af forskningen i natur og sundhed bekræfter, at grønne planter indendørs har en positiv effekt på folks helbred og trivsel. Vi anbefaler et gennemtænkt koncept for den 8

9 grønne beplantning indendørs og ser gerne, at det hænger sammen med det grønne udendørs areal. 6. Form og størrelse Terapihaver findes i alle størrelser og former. Men forskning viser at nogle former er mere hensigtsmæssige end andre. - Selve formen på terapihaven bør være så sammenhængende som muligt. Det vil sige en sammenhængende kvadratisk form er bedre end en spredt, lang smal aflang form. - En terapihave kan anlægges på alle områder, og lidt er bedre end ingenting. Samtidig skal man være bevidst om, at området gerne skal kunne rumme en flere forskellige oplevelsesværdier (se nedenstående beskrivelse), hvilket kræver lidt større areal. 7. Terapihavens rum En terapihave består af vægge, gulv og loft. Gulvet kan være af græs, grus, sten eller træ og loftet af trækroner eller pergolaer eller bare himlen. Inde i terapihaven kan mindre rum skabes. - Ligesom kræftcentret har flere rum indenfor væggene, med forskellige aktiviteter og formål, for eksempel bibliotek og trænings rum etc. skal terapihaven tænkes som en afgrænset del med flere forskellige rum. - Mange af aktiviteterne, som er beskrevet i det overordnede program, og som sker inde i de forskellige rum på rådgivningscentret, kan med fordel flyttes ud i terapihaven. FYSISK DESIGN PERSPEKTIV 8. Levende byggemateriale Det levende, voksende og konstant skiftende plantemateriale er grundstenen i en terapihave. Det giver patienterne en grundlæggende følelse af, at være en del af noget større, af naturen, af cykliske forandringer, af håb og livskraft. - Mængden af levende plantemateriale har vist sig at være vigtig, når man vurderer en terapihaves terapeutiske kvaliteter. Jo mere grønt jo bedre er det for patienterne. - Undgå hårde overflader, skarpe liner mellem fliser og undgå kunstige materialer, som plastik. 9. Oplevelsesværdier Gennem forskning har det vist sig at naturmiljøer, gennem deres udformning, har forskellige sanselige kvaliteter, som kan kategoriseres i forskellige oplevelsesværdier. Disse manifesterer sig gennem mange forskellige sansninger opfanget via syn, hørelse, dufte, bevægelse mv. Hver oplevelsesværdi tilfredsstiller specielle behov. Man kan således tale om, at typer af behov og typer af oplevelsesværdier er forbundet med hinanden, og giver en bestemt udendørsoplevelse. 9

10 - For kræftramte er der frem for alt en positiv sammenhæng mellem velvære og oplevelsen af værdierne: Artsrigt, Trygt og Vildt i et naturområde. Andre oplevelsesværdier kan med fordel også implementeres i en terapihave for kræftramte, således det også tilgodeser de pårørendes og ansattes præferencer. - Oplevelsesværdierne kan kombineres, som farver på en palet på bestemte måder og derved give de optimale rammer som støtte for syge mennesker. 10

11 10. Planternes farver Ved brug af farver og planter i terapihaven er det vigtigt at være opmærksom på, at plantesammensætninger med for mange kontraster, kan være krævende for de kræftramte. På baggrund af forskning og erfaringer kan der opstilles en række retningslinjer for brug af farver i terapihaver. - Brug som udgangspunkt farver som har medium lysstyrke, medium kontrast og medium mætningsgrad, da de opfattes som mindre stressende. - Undgå for kontrastfyldte planter, hvor der for eksempel, er røde blomster omgivet af grønne blade. Generelt skal farven rød undgås fordi den ofte er i stor kontrast til sin baggrund. - De fleste pastelfarver er anvendelige (lys gul, lys orange og især lys grøn og lys blå). - Mørke farver; mørkeblå, mørkegrønne, mørkerød kan opfattes deprimerende af nogle, og bør derfor ikke være dominerende i terapihaven, men holdes til afgrænsede områder. - Forsøg så vidt muligt at kombinere farvevalget med omgivelserne så der ikke opstår for store kontraster. - Variation i farvebrug gennem terapihaven, kan dog anbefales og kan anvendes bevidst til at underbygge den ønskede oplevelse i havens forskellige rum. - Kortlæg de mest dominante farver, der findes i det naturlige omkringliggende miljø og tilpas farvevalget derefter. På den måde opnås en samklang i omgivelserne. 11. Planternes dufte Dufte kan være altoverskyggende i oplevelsen af et bestemt sted og er svære at beskytte sig imod. Derfor er det særdeles vigtigt at være opmærksom på duftene i terapihaven. Kræftramte, der har tendens til hovedpine og kvalme er særligt udsatte, når det gælder dufte, idet kraftige duftoplevelser både kan provokere og forværre kvalme og hovedpine. - Vær generelt varsom ved anvendelsen af dufte. Kraftige dufte skal kunne undgås af den kræftramte, og skal derfor ikke placeres ved steder, der er beregnet til længere ophold. - En god måde at tage højde for brugernes individuelle behov er ved at anvende planter, hvis duft frigives ved berøring. Dette giver den kræftramte mulighed for selv at styre sine duftoplevelser - Vær opmærksom på, at det ikke bare er den enkelte plantes duft og samspillet med de andre plantedufte på stedet, der udgør et områdes duft. Som regel byder området også på mange andre lugtoplevelser, der hænger sammen med stedets naturlige og syntetiske materialer samt de aktiviteter, der foregår i området. - Undgå så vidt muligt lugtgener i terapihaven og fra havens omgivelser. Lugtgener kan f.eks. komme fra syntetiske byggematerialer (plast, gummi), affald, rygning, en kantine/café, skarpe rengøringsmidler, trafik os og gødning af marker. 12. Sol og skygge Sol og skygge er vigtige forhold i en terapihave for kræftramte både i relation til opholdsarealer og ved bevægelse rundt i haven. 11

12 - Undgå fuld sol på alle de arealer, de kræftramte primært bruger i terapihaven (f.eks. ved entréen til haven, ved siddepladser og langs med gangstier). Arbejd med sol forhold således at de kræftramte kan vælge sol til indenfor det samme område. - Undgå ligeledes fuld skygge på alle de arealer de kræftramte primært bruger i terapihaven (f.eks. ved entréen til terapihaven, ved siddepladser og langs med gangstier). - Lettere skygge som f.eks. fra løvtræ anbefales. MENTAL DESIGN PERSPEKTIV 13. Niveauer af tryghed En terapihave skal være og opleves som et sikkert sted for de kræftramte. Derfor er en terapihave en lukket have for de kræftramte, deres nære relationer og personalet - Gennem f.eks. information, skilter og hegn, skal folk som ikke har tilknytning til stedet eller de kræftramte forstå at det ikke er tilladt at besøge terapihaven. - Det er vigtigt, at terapihaven tilbyder forskellige trygge haverum hvor kræftramte, som er kede af det, bekymrede eller oprørte kan blive trøstet og beroliget. 14. Niveauer af krav I formgivningen af en terapihave skal man tage patienternes forskellige mentale styrker i betragtning. Dette indebærer at designet skal svare til vedkommendes behov for varierende niveauer af krav. - Den kræftramtes brug af og behov for terapihaven vil afgøres af, hvor meget han/hun er i stand til at tage ind fra omverdenen, og hvor stor hans/hendes mentale styrke er. Dette kan illustreres med en pyramide, hvor behovet for et naturligt miljø med meget få krav er stort i bunden af pyramiden og mindst i toppen. - Terapihave skal designes således, at der er muligheder for at imødekomme kræftramte med alle grader af behov. 12

13 15. Tilgængelighed I forhold til tilgængelighed har vi to forskellige perspektiver; fysisk og mental tilgængelighed: A. Fysisk tilgængelighed - At bevæge sig på forskellige underlag og i et varieret terræn kan øge den kræftramtes kropbevidsthed og give mere muskel styrke og bedre kondition. - Imidlertid skal man i denne forbindelse også være opmærksom på, at terapihaven skal være tilgængelig for kræftramte, deres nære relationer eller personale som har funktionsbesvær. Det kan være en svær balance at sørge for dette, uden at gå på kompromis med terapihavens udformning. Men det er et krav, at gøre terapihaven tilgængelig på lige vilkår med gode oplevelsesværdier for alle brugere. B. Mental tilgængelighed - En anden dimension af tilgængelighed ligger i at gøre terapihaven attraktiv så de kræftramte får lyst til at gå derud. Det er vigtigt at man, som designer, er bevidst om at arbejde med attraktioner og oplevelsesværdier, som kan få den kræftramte til at ville opholde sig i terapihaven. - Desuden er det vigtigt, at de kræftramte kan orientere sig i terapihaven, og vi anbefaler derfor at man skaber variation mellem oplevelser, ruminddeling og tilgængelighed (se også Landmarks nedenstående). 16. Fleksibilitet Terapihaven er ikke færdig, når den er anlagt, men skal altid kunne ændres med et formål; at imødekomme behov og ønsker fra de kræftramte. Anbefaling: - Landskabsarkitekten skal være involveret i terapihaven efter den er anlagt, så han/hun løbende kan forandre terapihavens design. VIGTIGE ELEMENTER 17. Vigtige elementer A. Vand Mennesker er naturligt tiltrukket af lyden af vand. At sidde nær vand, i den ene eller den anden form, oplever de fleste som beroligende og afstressende. Derfor anbefales vand i nogen form i terapihaven: - Vandelementer kan være med til at skabe et rigere dyreliv, tiltrække fugle og insekter. - Vand skaber lyd og virker dermed også sansestimulerende. - Lyd fra vand kan være med til at tage fokus fra støj. 13

14 - Det anbefales at man overvejer vandelementet på en sådan måde at der kan opstå fysisk kontakt til vandet, da det er vigtigt for helhedsoplevelsen af vandet og dermed for sansestimuleringen. B. Drivhus Forskning viser at drivhuset i flere terapihaver vurderes af patienterne som et favoritsted.. - Et drivhus udgør et beskyttet rum, hvor oplevelsesværdierne kan intensiveres, derfor skal drivhusets indre rum også medtænkes i designet - I design af drivhusets rum skal man tage højde for at det skal kunne anvendes til forskellige formål både relateret til dyrkning, men også til hvile eller til samtale. C. Landmarks Det er vigtigt, at de kræftramte kan orientere sig i terapihaven, så de hele tiden ved hvor de befinder sig. Dette kan blandt andet gøres ved at opstille landmarks. Anbefalinger - at arbejde med forskellige orienteringspunkter; Landmarks, primære og sekundære. - at terapihaven anlægges således der skabes variation mellem oplevelserne, ruminddelingen og tilgængeligheden. - at man arbejder på flere niveauer med blandt andet sigtelinier, åbne og lukkede rum, inventar og større og mindre stisystemer. Det vil sige, der skal være nogle primære stier og sigtelinier som så evt. er forbundet med mindre sekundere stier. PRAKTISKE TING 18. Praktiske ting A. Omklædning Anbefaling: - For at sikre at folk kan tage ud i terapihaven, kan man minimere barriererne ved for eksempel at have regnfrakker og gummistøvler, måske havehandsker, solhatte, tynde skjorter, varme jakker osv. som de kan låne. B. Pleje af terapihaven - Terapihaven skal plejes under ansvar af en uddannet gartner. Det er vigtigt, at det er en dygtig gartner som passer haven, da det kan have en negativ effekt på de kræftramte at opleve en misligholdt terapihave med visne planter og vand, som ikke fungerer. - Frivillige, ansatte og kræftramte kan bidrage til plejen, men de skal aldrig være ansvarlige for det. Hvis dette er tilfældet, risikerer man, at der stilles alt for høje krav til brugerne og en stor del af den positive oplevelse, terapihaven skal give, går tabt. C. Personlige spor I en del terapihaver må tidligere patienter efterlade personlige spor i haven, som f.eks. en dekoration. Eksempel fra terapihaver for stressramte og for voldramte kvinder og børn, viser sådanne livsbekræftende personlige spor fra tidligere brugere opleves positivt af de nye brugere. Præliminær forskning indikerer en modsat virkning for kræftramte, derfor vil vi ikke anbefale dette. 14

15 5. Tjekliste design anbefalinger Nr. Emne Anbefalinger BRUGER PERSEPKTIV 1 Brugere i terapihaven Skal specifik defineres og deres behov og formål afklares, således terapihaven designes så optimalt som muligt til den givne bruger gruppe: - Kræftramte - Voksne pårørende til kræftramte - Pårørende som er børn og unge - Ansatte og frivillige 2 Ansatte og frivillige - Udsigt mod terapihaven giver mindre stress og mere trivsel - Adgang til terapihaven og eget haverum for mental hvile og genopladning anbefales 3 Patientgruppens behov - Undgå abstrakt formsprog og kunst - Vær bevidst om målgruppen, således signaler med negative associationer undgås - Formsproget skal være let forståeligt PLANLÆGNINGS PERSPEKTIV 4 Kontekst - Lokaliseringen skal være tryg og positiv. - Placeringen af rådgivningen skal helst ikke være i kontakt til symbolske bygninger og negativ støj - En mulighed for anlæggelse af terapihave bør prioriteres højt - Ukompliceret bygning med let forståeligt formsprog - Bygning og have skal ikke stille krav til brugerne - Der skal signaleres varme, omtanke, frodighed, livskraft og tryghed 5 Grøn struktur - Nærhed til større naturområde er anbefalet - Udnyttelse af balkoner, atriumgårde og terrasser anbefales - Nærvær i form af gennemgående grøn struktur (grønne planter inde og ude) 6 Form og størrelse - En samlet tæt form hvori forskellige haverum og sammehængende stiforløb kan indarbejdes 7 Terapihavens rum - Flere ruminddelinger i terapihaven er vigtige for at opnå variation i niveauer af krav, tryghed og aktivitet - Anvend uderummet til mange af de tænkte aktiviteter i bygningen (samtalerum, sanserum, aktivitets rum mv.) FYSISK DESIGN PERSPEKTIV 8 Levende byggemateriale - Anvend levende, voksende og skiftende beplantning. Sørg for stor plantevariation - Undgå hårde overflader, skarpe linier og kunstige materialer 9 Oplevelsesværdier - Anvend de forskellige oplevelsesværdier, og særligt oplevelsen af artsrigt, trygt og vildt som foretrækkes af de kræftramte. - De øvrige oplevelsesværdier kan og bør også overvejes i forbindelse med at anlægge aktiviteter for pårørende og ansatte 10 Planternes farver - Undgå for mange farver og for mange kontraster i plantevalget, men sørg dog for en vis variation - Planter med medium lysstyrke, medium kontrast og mætningsgrad anbefales - Anvend farver der findes i øvrige hjemmehørende planter, således tilhørsforhold opnås - minimer brug af farven rød og mørke farver (mørke grøn, mørke blå etc.) - Pastelfarver er gode at anvende 11 Planternes dufte - Undgå kraftige dufte, da disse kan provokere og forværre kvalme og hovedpine hos de kræftramte - Hvis kraftige dufte anvendes bør de placeres i områder hvor de kan fravælges, dvs. ikke ved opholdsområder. - Undgå lugtgener fra f.eks. affald 15

16 12 Sol og Skygge - Undvig fuld sol - Undvig fuld skygge - Skygge fra løvtræ rekommanderes MENTAL DESIGN PERSPEKTIV 13 Niveauer af tryghed - Vær bevidst om at området skal være et sikkert og trygt område - Ingen udefrakommende er tilladt på området - Prioriter fleksibilitet i terapihavens rum, således man kan være alene eller sammen med andre alt afhængig af behov 14 Niveauer af krav - Anlæg terapihaven således det er muligt at være både aktiv og tryg på forskellige niveauer 15 Tilgængelighed A Fysisk tilgængelighed - Varieret underlag kan være godt for kropsbevidsthed og muskelstyrke - Vær opmærksom på at terapihaven også skal være tilgængelig for gangbesværede B Mental tilgængelighed - Terapihaven skal virke tillokkende, dvs. der skal være attraktive oplevelser i terapihaven som drager brugerne udenfor - Orienteringspunkter er vigtige i form af variation i rum, inventar og oplevelser 16 Fleksibilitet - Vær bevidst og terapihavens fleksibilitet således den kan tilpasses nye behov og ønsker 17 VIGTIGE ELEMENTER A Vand - Vandelementer anbefales da sådanne kan have positiv indflydelse på stress niveau, sanseindtryk og oplevelse. - Vandelementer kan skabe større biodiversitet og blokere støj - Anlæg så vidt muligt vandelementet således det er fysisk tilgængeligt B Drivhus - Et drivhus anbefales til brug for samtaler, sanse rum, hvile eller til dyrkning af planter C Landmarks - Anlæg terapihaven med orienteringspunkter således brugerne let kan finde rundt og orientere sig - Planlæg terapihaven på flere skalatrin med primære og sekundære stisystemer og inventar 18 PRAKTISKE TING A Omklædning - Sørg for at regnjakker, gummistøvler, paraplyer, solhatter og tynde skjorter er tilgængeligt således det er let at gå ud i terapihaven B Pleje af terapihaven - Terapihaven skal plejes på en sådan måde at der ikke skabes negative signaler (døde planter, vand der ikke fungerer mv.) - Frivillige og ansatte skal kunne bruge terapihaven aktivt og passivt, men skal ikke være ansvarlige for havens pleje C. Personlige spor -Udelad eller arbejd bevidst med at det er styrkende og fællesskabs skabende spor 16

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Konceptmodel Terapihaven Nacadia

Konceptmodel Terapihaven Nacadia Konceptmodel Terapihaven Nacadia En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark Udarbejdet i 2008 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, med samarbejdspartnere fra Stresscentret

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte

I Alnarp har de fantastisk gode resultater med at helbrede mennesker, der er udbrændte Gå en tur i skoven. Sådan lød det gennemgående svar, da landskabsarkitekt Ph.d. Ulrika Stigsdotter for et par år siden spurgte ca. 1000 testpersoner, hvilket råd de ville give til en ven, der følte sig

Læs mere

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse

Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Haverefugiet - naturen som ramme for helbredelse Af Per Bach, formand for sociale entreprenører, Danmark og Anne Mette Hilker, bestyrelsesmedlem Haverefugiet Haverefugiet var oprindelig en stor projektide

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland

www.odsherredterapihave.dk Stokkebjergvej 1, Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland Hvad er symptomerne på udbrændthed? Symptomerne er fx: Højt alarmberedskab dag og nat, udmattelse, angst, svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, følelsen af "grød" i hjernen, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt,

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed.

Haveterapi. Haveterapi. et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed. Haveterapi et behandlingstilbud til mennesker med alvorlig stress og udbrændthed 1 FAKTA OM STRESS Det er et kendt faktum

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Hjernecenter Syd Velkommen til Aktivitetscentret Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Velkommen Aktivitetscentret under Hjernecenter Syd er et rehabiliteringstilbud

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE Olof Palmes Park ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng Adresse: Olof Palmes Allé 42B Skejby, Århus www.olofpalmespark.dk

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

5 veje til et godt liv

5 veje til et godt liv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... 5 VEJE TIL ET GODT LIV Styr yrk dit netv tvær ærk Lær noge get nyt Lev dit

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere