OM STYRKELSE AF. dansk design RAPPPORT FRA UDVALGET FEBRUAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM STYRKELSE AF. dansk design RAPPPORT FRA UDVALGET FEBRUAR"

Transkript

1 FEBRUAR 06 RAPPPORT FRA UDVALGET OM STYRKELSE AF dansk design

2

3

4 Rapporten kan ses på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: Oplag 600 stk. ISBN Trykt udgave Elektronisk udgave Foto Tak til Dansk Design Center, Export Promotion Denmark, VisitDenmark, Billedet af Danmark, Københavns Lufthavne, Kontrapunkt, e-types og Bysted A/S Polfoto, Getty Images Design Bysted A/S Tryk Danmark, januar 2006 Center Tryk Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax

5 Indhold SAMMENFATNING 4 1. DESIGN EN MULIGHED FOR VIRKSOMHEDERNE 10 Design styrker erhvervslivets konkurrenceevne 10 Erhvervslivets brug af design i dag 12 Rammebetingelser for brug af design ERHVERVSLIVETS BRUG AF DESIGN 16 Udfordringer 16 Udvalgets anbefalinger 17 Anbefalinger UDBUDDET AF DESIGNYDELSER 20 Virksomheder som ikke er vant til at købe design 21 De mest krævende og avancerede købere af design 21 Fokus på flere forskellige opgaver 22 Udfordringer 23 Udvalgets anbefalinger 23 Anbefalinger UDDANNELSE OG FORSKNING I DESIGN 26 Designuddannelsernes historiske afsæt og reformer 26 Nye uddannelsestilbud 27 Designuddannelsernes kvalitet 28 Forskningsindsatsen 29 Udfordringer 30 Udvalgets anbefalinger 31 Anbefalinger RETTIGHEDER TIL DESIGN 34 Håndhævelse og rettigheder 35 Udfordringer 35 Udvalgets anbefalinger 36 Anbefalinger INTERNATIONAL SYNLIGGØRELSE AF DANSK DESIGN 38 En samlet indsats 38 Udfordringer 39 Udvalgets anbefalinger 40 Anbefalinger 41 BILAG Udvalg om styrkelse af dansk design 42

6 2 Sammenfatning GLOBAL KONKURRENCE OG NYE INDIVIDUELLE KUNDEKRAV UDFORDRER DANSK ERHVERVSLIV Globaliseringen giver danske virksomheder nye muligheder for at skabe øget indtjening, spændende jobs og adgang til nye markeder. Men globaliseringen fører også en række udfordringer med sig. Globaliseringen er kendetegnet ved flere konkurrerende udbydere og produkter på markedet, flere og billigere salgs- og distributionskanaler, større gennemsigtighed og kortere produktlevetid. Sammen med en voksende efterspørgsel efter individualiserede produkter skaber det løbende nye krav til virksomhederne om at tilbyde den bedst mulige vare til den rette pris. Store dele af dansk erhvervsliv oplever derfor et omstillingspres som konsekvens af den stigende konkurrence. Det er imidlertid ikke kun markederne, der bliver mere globale. Det gør virksomhedernes brug af teknologi også. Dermed bliver det vanskeligere for erhvervslivet at fastholde de teknologiske forspring, som én gang er bygget op. Mange virksomheder svarer igen på de nye udfordringer gennem en kombination af to strategier: Gennem fokusering, outsourcing og automatisering optimerer og billiggør virksomhederne produkter, tjenesteydelser og processer. Gennem innovation bringer virksomhederne eksisterende produkter i en bedre position på markedet eller skaber helt nye produkter. Innovation handler her ikke alene om at forny eksisterende produkter eller serviceydelser. Mange virksomheder konkurrerer i stigende grad også på innovation inden for alle dele af værdikæden. Det kan være måden at sælge eller markedsføre produktet på. Nye måder at fremstille varer og tjenesteydelser på. Eller nye måder at knytte oplevelser, service og komplementære produkter og fordele til et produkt. NYT FOKUS I DESIGNFAGET Også i designbranchen, på designskolerne og inden for designforskningen sker der i disse år forandringer. Gradvist skiftes det fokus, den enkelte virksomhed eller uddannelsesinstitution arbejder ud fra. Fokus flyttes i stigende grad til brugeren. Denne nye tilgang til design inddrager mere metodisk og systematisk brugeroplevelsen i produkt- og forretningsudviklingsprocessen. Det sker ved bl.a. at integrere flere faglige discipliner i innovationsprocessen, fx marketingresearch, forbrugeradfærd, teknologi, antropologi og psykologi. Den brugerfokuserede tilgang til design åbner nye muligheder for designbranchen. Virksomheder henvender sig i stigende grad til designvirksomheder for at få hjælp til at foretage innovationer med afsæt i brugerne. Den øgede fokusering på innovation betyder, at designbranchen har fået udvidet sine arbejdsfelter og dermed også indtjeningsmuligheder, hvor designere tidligere hovedsageligt deltog i den afsluttende formgivning af nye produkter og ydelser, er designernes rolle fremover udvidet til at omfatte hele virksomhedens udviklingsproces fra idegenerering til æstetisk formgivning. Den nye designtilgang bygger således i vid udstrækning videre på den danske designtradition. En tradition, der er kendetegnet ved at balancere æstetik i forhold til brugerbehov og funktionalitet. Forskellen fra tidligere er, at der nu er endnu stærkere og mere systematisk fokus på brugernes behov, og at design samtidig anvendes på helt nye forretningsområder. 4

7 DET UUDNYTTEDE DESIGNPOTENTIALE Mange virksomheder anvender allerede design i dag, og design er anerkendt som en værdifuld ressource i erhvervslivet. Det har flere undersøgelser af erhvervslivets brug af design dokumenteret. Udvalget 1 vurderer imidlertid, at design har et endnu større potentiale til at understøtte erhvervslivets konkurrenceevne. Flere virksomheder også offentlige kan med fordel bruge design og designere. Og design kan bruges på nye måder i virksomhederne. Dvs, at: Flere virksomheder vil differentiere sig på design: Mange danske virksomheder anvender design som et selvstændigt konkurrencemiddel til at styrke deres visuelle identitet (grafisk design) og/eller til at skabe bedre produkter (produktdesign). Det er den klassiske brug af design. I takt, med at flere og flere virksomheder, som beskrevet ovenfor, møder de nye markedsvilkår, vil der i erhvervslivet være voksende incitament til at anvende design yderligere i produkter på denne måde. Flere virksomheder vil styrke deres innovation ved at bruge design: Mange danske virksomheder anvender design som en integreret kompetence i deres innovationsaktiviteter på linie med teknologisk kompetence, viden om kundebehov, marketingresearch m.v. Design og designere bidrager bl.a. med forståelse af brugerne og evnen til at illustrere produkter. Design er dermed et af flere forskellige delelementer, der smelter sammen i én innovationsproces. FIGUR 1 ERHVERVSLIVETS RAMMEBETINGELSER FOR BRUG AF DESIGN Viden om anvendelse af design Virksomheders brug af design Sikring af rettigheder til design Investor/kapital Designbranchen (designydelser) Internationalisering Kvalificerede designere Vidensmiljøer og kultur Branding af Dansk Design 1 Udvalget om styrkelse af dansk design, nedsat af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samråd med Kulturninisteriet, efteråret

8 I takt med, at flere og flere virksomheder satser på innovation, der mere systematisk tager afsæt i at afdække kunderne og brugernes behov, vil behovet for at integrere design i innovationsprocessen på denne måde også være voksende. Det er vanskeligt helt præcist at indkredse det fulde potentiale i brugen af design. Følgende fakta om design 2 i dansk erhvervsliv indikerer imidlertid, at design i dag er en udbredt og betydningsfuld drivkraft for produktivitet og vækst i dansk erhvervsliv: Ca. halvdelen af landets virksomheder (med mindst 10 ansatte) rekvirerer ekstern designrådgivning. Ca. 15% af virksomhederne (med mindst 10 ansatte) bruger design som innovation, og ca. 35% bruger design som en integreret faktor i udviklingsprocesser. 3 De virksomheder, som anvender design, oplever forretningsmæssige gevinster af deres brug af design målt på markedspositionering (image, markedsandele og konkurrenceevne) og kundekommunikation. Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedernes brug af design og konkurrencesituation: Jo mere eksportorienteret virksomhederne er, jo hyppigere anvender de design. Designaktive virksomheder opnår bedre bruttoresultater og skaber flere nye arbejdspladser end ikke-designaktive virksomheder. Flere og flere virksomheder vil i de kommende år blive udsat for forstærket konkurrence. Udvalget forventer derfor, at design vil vinde yderligere udbredelse i dansk erhvervsliv. For at indfri designpotentialet kræver det imidlertid en styrket designpolitik, som med en klarere og mere målrettet indsats end hidtil tackler de kritiske udfordringer på designområdet. En effektiv designpolitik handler om at udvikle rammebetingelserne for erhvervslivets brug af design. Erhvervslivets muligheder for at investere i design og indarbejde design i forretningsudviklingen skal forbedres. Det afhænger naturligvis af de generelle erhvervsmæssige rammebetingelser (skattesystem, infrastruktur, udbuddet af arbejdskraft etc.). Men det afhænger i høj grad også af en række af de rammebetingelser, som mere direkte påvirker erhvervslivets brug af design. Som det fremgår af figur 1, side 5, skelnes der mellem to niveauer af rammebetingelser. Dels rammebetingelser, som påvirker erhvervslivets muligheder for at drage forretningsmæssig fordel af at anvende design, og dels rammebetingelser, som påvirker erhvervslivets muligheder for at købe konkrete designydelser (designbranchens udbud af designydelser). UDLANDET SATSER OGSÅ PÅ DESIGN I en række andre lande er der også vækst i erhvervslivets brug af design. Lande som fx Finland, Storbritannien og Holland satser betydelige ressourcer på at styrke rammerne for erhvervslivets brug af design: Finland vil være verdens bedste til at anvende design: I 2000 formulerede en række aktører på designområdet en fælles målsætning om at gøre finsk erhvervsliv til verdens bedste til at anvende design. I blev der gennemført et designudviklingsprogram med en samlet ramme på 30 mio. euro, hvoraf erhvervslivet finansierede halvdelen. Indsatsen har skabt et sammenhængende design research center med deltagelse af 60 virksomheder, 14 universiteter og forskningsinstitutioner, over 100 forskere og 75 forsknings- og samarbejdsprojekter. Stockholm søger at positionere sig som Nordeuropæisk designcenter: Efter et grundigt studie af regionens designressourcer og internationale positioneringsmuligheder har Stock- 6 2 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2003: Designs økonomiske effekter. 3 Virksomhedernes brug af design kan illustreres via designtrappen, som er udviklet af Dansk Design Center (DDC). Heraf fremgår at design som innovation handler om at nytænke hele eller store dele af en virksomheds forretningsgrundlag. Design som proces handler om at være med til at løse specifikke problemstillinger i udviklingsprocessen.

9 holm iværksat en strategi, som skal bringe byen i en førerposition blandt de nordeuropæiske metropoler inden for design. Den svenske stat støtter initiativet med 51 mio. SEK. Storbritannien satser på design som best practice i erhvervslivet: I Storbritannien gør bl.a. Design Council en betydelig indsats for at fremme kendskabet til og brugen af design i erhvervslivet. En årlig undersøgelse af brugen af design i britisk erhvervsliv dokumenterer, at 90% af de britiske vækstvirksomheder anvender design som en integreret ressource i forretningen (i resten af erhvervslivet er andelen 26%). 40% af vækstvirksomhederne anvender design i forbindelse med idéudvikling, forskning og udvikling (i resten af erhvervslivet er andelen 9%). Det centrale spørgsmål er derfor, om vi i Danmark tilbyder erhvervslivet rammebetingelser, som kan sikre en tilstrækkelig hurtig udbredelse af design. Eller om flaskehalse i designudbuddet og svagheder ved rammebetingelserne for design risikerer at nedsætte hastigheden i denne udvikling og presse Danmark ned i feltet af designlande. UDVALGETS ANBEFALINGER Udvalget har vurderet udviklingen og hovedtendenserne i, hvordan erhvervslivet anvender design. Konklusionen er, at design er en vigtig vækstfaktor for erhvervslivet, men at der er et betydeligt potentiale for yderligere brug af design i erhvervslivet. Design er relevant for stort set alle virksomheder. Ligesom vi efterhånden er blevet vant til at tænke på eksempelvis IT som en ressource, alle virksomheder har brug for at udnytte. Udvalget ser det derfor som hovedudfordringen at fremme en både bredere og mere ambitiøs brug af design i erhvervslivet. Vi skal væk fra at tænke på design som en faktor, der kun er relevant for de virksomheder, der udbyder designprodukter. Design er også relevant for det flertal af virksomheder, der udbyder helt almindelige produkter, og som har behov for løbende at sikre innovation. Det samme gør sig gældende for det offentlige. En af de store udfordringer er derfor at bringe design ned i øjenhøjde. Udvalget har på den baggrund analyseret og vurderet, hvordan de nuværende rammebetingelser understøtter en bredere og mere ambitiøs brug af design i erhvervslivet. Konklusionen er, at der er behov for at styrke rammebetingelserne på en række områder. De vigtigste områder er uddannelse, viden om brug af design og branding af Danmark som designnation. UDDANNELSER I VERDENSKLASSE Der er i dag er høj ledighed blandt faguddannede designere. Årsagen er hovedsageligt, at designuddannelserne hidtil ikke har været tilstrækkeligt målrettet erhvervslivets behov. Det har ført til et mismatch mellem udbud og efterspørgsel af designere. Uddannelser i verdensklasse forudsætter systematisk kvalitetssikring. Kvaliteten skal være i top, og indholdet skal svare til samfundets behov. Derfor skal uddannelserne ved design- og arkitektskolerne underlægges samme akkrediteringssystem som det, der indføres for de øvrige videregående uddannelser. Kvalitet og bevillinger skal følges ad. Derudover er det nødvendigt, at uddannelserne styrker deres relationer til og samspil med såvel erhvervslivet som internationale designmiljøer. 7

10

11

12 KENDSKAB TIL BRUG AF DESIGN I ERHVERVSLIVET Der er behov for at øge erhvervslivets kendskab til de forretningsmæssige potentialer i design og de praktiske muligheder for at implementere mere design i alle led af værdikæden. Designbranchen skal professionaliseres for derigennem at styrke branchens udbud af designrådgivning, både i forhold til de brede behov i erhvervslivet og i forhold til de allermest krævende kunder. Dansk Design Center (DDC) skal derfor styrke sin indsats for at udvikle og modne efterspørgslen efter design i erhvervslivet, og centeret skal i sin formidling af muligheder og potentialer i brugen af design vinde gehør i langt bredere kredse af erhvervslivet end hidtil. Dansk Design Center skal kort sagt kommunikere bredere og mere målrettet. Formålet er, at erhvervslivet får mere direkte adgang til relevante værktøjer, så de bedre kan komme igang med at bruge design. Udvalget peger samlet set på, at der behov for at videreudvikle centrale rammebetingelser inden for fem hovedområder, hvorunder alle udvalgets 16 konkrete anbefalinger fordeler sig: Viden til erhvervslivet om brug af design Erhvervslivets adgang til designrådgivning Erhvervslivets og designbranchens adgang til kvalificerede designere Juridisk beskyttelse og håndhævelse af ejendomsretten til design Branding af Danmark som designnation. Nøglen til at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i design ligger både i at igangsætte nye aktiviteter og i at udnytte de eksisterende ressourcer inden for designområdet bedre. Udvalget har imidlertid ikke taget stilling til finansiering af de enkelte tiltag. BRANDING AF DANMARK SOM DESIGNNATION Danmark har et godt internationalt omdømme som designnation. Mange udenlandske kunder og samarbejdspartnere har derfor på forhånd positive forventninger til designindholdet i danske produkter og serviceydelser. Det kan imidlertid blive bedre. Dansk design skal endnu mere i centrum. Det vil kræve, at de forskellige internationale indsatser og kampagneaktiviteter i udlandet koordineres og integreres bedre end hidtil. Til det formål skal der etableres en ny brandingplatform, som den internationale profilering af Danmark skal hvile på. Det vil styrke Danmarks internationale position som designnation. 8

13 9

14 1 Design en mulighed for virksomhederne DESIGN STYRKER ERHVERVSLIVETS KONKURRENCEEVNE Analyser af dansk erhvervslivs brug af design viser, at de designaktive virksomheder har bedre forretningsmæssige resultater end andre virksomheder. En regnskabsanalyse af designaktive virksomheder har således vist, at de opnår bedre bruttoresultater og skaber flere nye arbejdspladser end ikke-designaktive virksomheder. 4 Andre analyser viser, 5 at de virksomheder, som anvender design, opnår en bedre markedsposition (målt på image, markedsandele og konkurrenceevne) og styrker kundekommunikationen. Gevinsten ved at anvende design er ligeledes stigende. Tabel 1.1 viser et udsnit af de virksomheder, der anvender design, og hvilke typer af gevinster der er de mest udbredte. Virksomheder bruger design og designere på mange forskellige måder. Til at illustrere dette er der udviklet en såkaldt designtrappe. 6 Designtrappen består af 4 trin, hvor hvert trin illustrerer forskellige måder at bruge design på. Non design på trin 1 betyder, at virksomhederne sætter funktionalitet i fokus, mens slutbrugeren stort set ikke inddrages. På trin 2 bruges design som styling. På dette trin er der fokus på æstetik, herunder form, farve og grafik. På trin 3 er design en proces, hvor design udvikles i tværfaglige teams, og der er større fokus på slutbrugeren, og endelig beskriver trin 4 design som strategi, dvs. udtryk for en forretningsmetode, hvor virksomhederne har en strategisk indfaldsvinkel til brugen af design og designere (jf. figur 1.1) side 11. Designtrappen viser, 7 at ca 1/3 af virksomhederne slet ikke anvender design. Det er typisk hjemmemarkedsorienterede virksomheder. Omtrent halvdelen af virksomhederne er relativt avancerede brugere af design. De integrerer design i udviklingsprocesser og/eller i strategisk udvikling af forretningsgrundlaget. For nogle virksomheder 8 er design ikke kun et spørgsmål om æstetik, men design er det mest effektive medie, hvor igennem et produkt kan udtrykke sig i form af ideer, indhold og egenskaber. TABEL 1.1 VIRKSOMHEDERNES EGEN VURDERING AF GEVINSTER VED AT BRUGE DESIGN De mest udbredte typer gevinster blandt virksomheder, der bruger design. Virksomheder har kunnet angive flere forskellige gevinster Bedre image 63% 73% Bedre kundekommunikation 56% 65% Bedre konkurrenceevne 41% 44% Øget indtjening 35% 34% Større markedsandele 35% 33% Omkostningsreduktion 9% 11% Kilde: Oxford Research 10 4 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2003: Designs økonomiske effekter. 5 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2003: Dansk Design en erhvervsøkonomisk analyse. 6 Udviklet af Dansk Design Center. I 2005 blev 8 udenlandske designorganisationer enige om, at gennemføre en international benchmark af designbrugen i Europa hvor DDC s designtrappe er det metodiske grundlag.

15 Endelig anvender en mindre andel af virksomhederne design i den traditionelle forstand som afsluttende formgivning. Møbler og lamper er typiske eksempler på forbrugsgenstande, hvor designernes rolle primært er at formgive. Udvalget forventer, at flere og flere erhvervsvirksomheder fremover vil bevæge sig op ad designtrappen og i højere grad end hidtil også gøre brug af design som en strategisk udviklingsressource. 9 I en ny innovationsanalyse blandt topledere fra 68 lande vurderer ni ud af ti topledere fx, at øget vækst gennem innovation er blevet en afgørende forretningsmæssig succesfaktor. 10 Meget tyder altså på, at konkurrence på innovation og dermed også brug af design i fremtiden får større betydning. For de innovative virksomheder er design og designkompetencer en vigtig ressource. BOX 1.1 Brugerdreven innovation BRUGERDREVEN INNOVATION handler om systematisk at bruge viden om kunder, brugere og markeder, når virksomhederne udvikler nye produkter. Det kan give en bedre chance for, at innovationen bliver en success. DET ER BRUGERDREVEN INNOVATION, når Coloplast udvikler en ny brugervenlig stomipose på baggrund af en systematisk dialog med de sygeplejersker, der hjælper patienter med at anvende posen. Og når New Balance udvikler en ny løbesko, sker det på baggrund af omfattende brugerundersøgelse af, hvad en ny løbesko skal kunne klare for at imødekomme løberens krav. FIGUR 1.1 VIRKSOMHEDERNES PLACERING PÅ DESIGNTRAPPEN (virksomheder med flere end 10 ansatte) Design som proces Design som strategi 35% DEN BRUGERDREVNE INNOVATION kombinerer teknologisk kompetence med forretningsmæssig indsigt og viden om brugernes behov. Viden om brugerbehov kan afkodes ved hjælp af metoder, der er udviklet inden for psykologi, antropologi og sociologi. DESIGNERE HAR OFTE brugernes øjne på nye produkter mv. Designeren kan afdække, om innovationen er praktisk anvendelig for brugerne. Og designere er gode til hurtigt at visualisere nye idéer. Det er værdifulde kompetencer, som kan anvendes i brugerdreven innovation. Design som styling 35% 13% Non-design 36% Kilde: EBST, 2003: Designs økonomiske effekt 7 Dansk Design Centers seneste måling af virksomheders brug af design blev foretaget i Erhvervs- og Byggestyrelsen mini-workshop afholdt i Dansk Design Center den 22. november Jf. bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2003: Brugercentret Design. 10 Boston Consulting Group, 2005: Innovation

16 BOX 1.2 Dansk designs særkende HVAD ER DANSK DESIGN KENDT FOR? Det verdenskendte begreb Danish Design er skabt fra 1950 erne til 1970 erne, også kaldet dansk designs guldalder. Det er en unik designtradition skabt på et grundlag af dansk kulturarv med en humanistisk tilgangsvinkel. Ord som brugercentrering, materialeforståelse og ønsket om at kunne skabe funktionelle produkter af høj kvalitet til den almindelige borger har været bærende elementer i det brand, vi i dag kender som Danish Design. Dansk design har et godt internationalt omdømme. Navne som Arne Jacobsen, Poul Henningsen og Hans J. Wegner er ikke blot danske designklassikere. De er ikoner for design over hele verden. Dette traditionelle danske design er medvirkende til, at Danmark i udlandet ofte betragtes som et designland. Men designfaget er under forandring, og hvis Danmark skal fastholde sin internationale status som designland, er det nødvendigt, at vi følger med udviklingen. Det gælder ikke mindst som et led i den innovation, der tager udgangspunkt i brugerne, og som tager fart i disse år. Strategien er her at opfylde specialiserede kundebehov hurtigere og bedre end konkurrenterne og dermed bringe virksomheden ind i lønsomme nicher i markedet. Design spiller i dag en mere gennemgående rolle i hele udviklingsforløbet i virksomheder. Design er ofte med helt fra starten og bidrager i projektets tidlige fase med nye ydelser som designfokuseret research og analyser til at identificere uopfyldte behov i markedet og ikke-erkendte produktmuligheder. Designere medvirker til at visualisere nye koncepter og ideer, er sparringspartnere ved brug af ny teknologi, formgiver prototyper og deltager helt frem til det færdige stadium. Med andre ord bliver grundlæggende designkompetencer bragt i spil i nye sammenhænge i tæt samspil med andre fagområder. Det nye designfokus åbner nye muligheder; både for erhvervslivet og for designfaget og designere. For mange virksomheder kræver det nytænkning og en vis tilvænning at bruge designere til andre opgaver, end man hidtil har været vant til. For designerne betyder udviklingen nye faglige udfordringer samt mulighed for nye typer af jobs og opgaver. HVAD KAN DANSKE DESIGNERE? Sammenligner vi de danske designere ud over landegrænserne, er de kendt for en speciel nordisk stil. Brugerforståelse, enkelthed, funktionalisme og dygtig formgivning er kompetencer, de danske designere har med fra den danske designtradition. Sammenligner man med fx amerikanske designere, hvor der er en mere ingeniøragtig tilgang, kan man sige, at designerne i de nordiske lande særligt i Danmark evner at forene funktionalitet og æstetik i produktudviklingen. ERHVERVSLIVETS BRUG AF DESIGN I DAG Box 1.3 side 15, giver et øjebliksbillede af dansk erhvervslivs efterspørgsel efter design fra leverandører i Danmark. Målingerne viser, at store dele af erhvervslivet er opmærksom på design som en vækstressource og investerer offensivt i design. De virksomheder, der har erfaring med at anvende eksterne designleverandører, er gennemgående godt tilfredse med de ydelser, designere 12

17 eller designvirksomheder leverer jf. tabel 1.2. På væsentlige punkter vurderer erhvervslivet endvidere, at designerhvervet er blevet dygtigere i de seneste år. De eksterne designleverandører er især blevet bedre til at styre udviklingsprocesser, tilpasse deres metoder til kundens behov og forstå kundens behov, jf. tabel 1.3. Blandt de virksomheder, der allerede anvender design, forventer ca. halvdelen, at de vil øge deres brug af design. Kun få forventer, at de vil reducere eller opgive deres brug af design. 11 Billedet er stort set det samme, når man spørger virksomhederne, om de forventer, at deres konkurrenter i branchen vil øge eller reducere deres brug af design. Målingen tyder på, at der også i de kommende år vil være en stærkt voksende trend i de designaktive virksomheders brug af design. Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale i design, skal vi imidlertid have endnu flere virksomheder til at være opmærksomme på potentialerne i design. Og virksomhederne skal vide, hvordan de kommer i gang med at anvende design. Design bør ikke være for de få. De fleste virksomheder kan, i større eller mindre grad, drage nytte af at bruge design. RAMMEBETINGELSER FOR BRUG AF DESIGN En effektiv designpolitik handler om at udvikle rammebetingelserne for erhvervslivets brug af design, så erhvervslivet kan foretage investeringer i design og indarbejde design i forretningsudviklingen. Den enkelte virksomheds udviklingsmuligheder herunder mulighederne for at iværksætte designudvikling afhænger naturligvis af de generelle erhvervsmæssige rammebetingelser som skattesystemet, konkurrencen på markederne, adgangen til infrastruktur, udbuddet af arbejdskraft, adgangen til internationale markeder m.v. Udvalget har imidlertid fokuseret på de rammebetingelser, som mere direkte påvirker erhvervslivets brug af design. Her skelnes, som TABEL 1.2 ERHVERVSLIVETS GENERELLE TILFREDSHED MED EKSTERNE DESIGNLEVERANDØRER (virksomheder der har erfaring med at bruge eksterne designleverandører) Meget tilfreds 56% 57% Delvis tilfreds 34% 34% Hverken tilfreds eller utilfreds 5% 5% Delvis utilfreds 1% 1% Meget utilfreds 1% 0% Ved ikke 4% 2% I alt (afrundet) 100% 100% Kilde: Oxford Research, udtræk af KOB A/S 11 Oxford Research,

18

19

20 illustreret i figur 1.2 nedenfor, mellem to niveauer af rammebetingelser. For det første rammebetingelser, som påvirker erhvervslivets muligheder for at drage forretningsmæssig fordel af at anvende design: Adgang til viden om forretningsmæssig brug af design Adgangen til at rekruttere designere med relevante kvalifikationer TABEL 1.3 ERHVERVSLIVETS EGEN VURDERING AF DESIGNFIRMAERS GENERELLE KOMPETENCENIVEAU MED UDGANGSPUNKT I EGEN ERFARING MED BRUG AF DESIGNERE * Designeres evne til at styre udviklingsprocessen 47% 58% Designeres evne til at forstå virksomheden i en helhed og se på tværs af forskellige faglige områder og problemstillinger 63% 73% Designeres evne til at tilpasse deres metoder til virksomhedens behov 64% 77% Designeres faglige kompetence og specialistviden på området 71% 81% * 1000 adspurgte virksomheder, hvor der har været mulighed for at svare på alle parametre. Kilde: Oxford Research FIGUR 1.2 ERHVERVSLIVETS RAMMEBETINGELSER FOR BRUG AF DESIGN Viden om anvendelse af design Virksomheders brug af design Sikring af rettigheder til design Investor/kapital Designbranchen (designydelser) Internationalisering Kvalificerede designere Vidensmiljøer og kultur Branding af Dansk Design 14

21 Mulighederne for at foretage juridisk beskyttelse af og håndhæve ejendomsretten til design Branding af dansk design. For det andet rammebetingelser, som påvirker erhvervslivets muligheder for at rekvirere konkrete designydelser (designbranchens udbud af designydelser): Erhvervslivets efterspørgsel efter designydelser Adgang til kompetent kapital m.v. til finansiering af forretningsudvikling og vækst Branchens muligheder for forretningsudvikling og vækst via internationalisering Branchens muligheder for at etablere samspil og samarbejde med offentlige videnmiljøer på designområdet. I de følgende kapitler redegøres nærmere for udvalgets overvejelser vedrørende alle rammebetingelserne. Redegørelsen omfatter følgende hovedområder: Erhvervslivets efterspørgsel efter design Udbuddet af designydelser Designforskning og uddannelse Rettigheder til design International synliggørelse af dansk design. BOX 1.3 Erhvervslivets efterspørgsel efter design BRUGERE: Ca. halvdelen af Danmarks virksomheder med flere end 10 ansatte rekvirerer ekstern designrådgivning. 12 ANSATTE DESIGNERE: Ca. en ud af ti danske virksomheder med flere end 10 ansatte har ansat en eller flere designere. TOTALMARKED: Danske virksomheder investerer årligt ca. 5 mia. kr. i eksterne designkøb og ca. 2 mia. kr. i interne designkøb (via ansættelse af egne designere). En styrkelse af disse rammebetingelser vil bidrage til at opfylde udvalgets vision om at øge udbredelsen af design bredt i dansk erhvervsliv til gavn for vækst og beskæftigelse for dansk erhvervsliv i en globaliseret verden. Der ses i det følgende på udfordringerne inden for de enkelte rammebetingelser samtidig med, at udvalgets konkrete anbefalinger præsenteres. 12 Baseret på stikprøver på 1485 virksomheder 15

22 2 Erhvervslivets brug af design Design er bredt anvendt i dansk erhvervsliv, og det grundlæggende billede er klart: At anvende design er en opskrift på forretningsmæssig succes. Udfordringen er at få endnu flere virksomheder til at prøve denne opskrift på succes. Der er uanset de positive målinger af designs position i erhvervslivet fortsat rum for forbedring i kvaliteten og afsætningen af design til erhvervslivet. Det er udvalgets vurdering, at potentialet i erhvervslivets brug af design langt fra er udnyttet. Markedet kan videreudvikles betydeligt; både i bredden ved, at endnu flere virksomheder begynder at anvende design, og i dybden ved, at eksisterende brugere øger deres investering i design og integrerer design mere bredt og strategisk i forretningen. Danmark er godt med, når det gælder den offentlige sektors brug af design og den traditionelle brug af design fx i formgivningen af offentlige bygninger og det offentlige rum. Til gengæld er Danmark ikke særlig langt fremme med at bruge design til at udvikle den offentlige service. Også her ligger et potentiale, som kan udnyttes til fordel for både den offentlige sektor og designbranchen. Barriererne for yderligere at udbrede design i erhvervslivet ligger dels i, at mange virksomheder har et begrænset kendskab til de forretningsmæssige potentialer i design, dels i manglende viden om, hvordan man i praksis kommer i gang med at anvende design. De rigtige rammebetingelser kan bidrage til at løfte disse barrierer og sikre en hurtigere udbredelse af design i erhvervslivet. Præcis som vi tilbyder erhvervslivet rammebetingelser, der accelererer udbredelsen af andre kritiske udviklingsressourcer som fx IT. Opgaven med at markedsudvikle udbuddet af og efterspørgslen efter professionelle designløsninger er placeret hos Dansk Design Center. Fra centrets egen bygning centralt i København udføres en bred vifte af aktiviteter, herunder kampagner, analyser, matchmaking, videndeling, netværk, kommunikation m.v. Der er mange lande, som har et designcenter, men få har et hus som Dansk Design Center. Det gør Dansk Design Center til et naturligt og centralt omdrejningspunkt for dansk design det skal udnyttes. Det er nødvendigt, at Dansk Design Center i sin formidling af muligheder og potentialer i at anvende design opnår gennemslagskraft i langt bredere kredse af erhvervslivet, end vi hidtil har set. At der er behov for en sådan bredt anlagt indsats fremgår bl.a. af, at kun ca. 1% af de virksomheder, som anvender design, har anvendt information m.v. fra organisationer, der formidler design, såsom Dansk Design Center. Ambitionsniveauet skal være højere. I lyset af de udfordringer og muligheder, som designmarkedet står over for, er Dansk Design Center samtidig mere berettiget end nogensinde før. For at få udbredt og udnyttet designs fulde forretningsmæssige potentiale i bredden og dybden er det vigtigt, at Dansk Design Center er på forkant med udviklingen inden for design og er enhver designaktivs foretrukne informationskanal. I sin virksomhed har Dansk Design Center altid skullet balancere mellem mange og meget forskelligartede kulturer og interesser. Det er imidlertid centralt, at Dansk Design Center fremover bliver en institution, hvor fokus fuldt og helt er rettet mod at modne markedet for brug af design og designrådgivning. Dansk Design Center skal opbygge en skarpere og mere rendyrket erhvervsprofil. UDFORDRINGER En af nøglerne til at realisere et større designmarked ligger hos de virksomheder, der efterspørger design. Hvis virksomhederne bliver 16

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I Kommunikationsstrategi Juni 2005 1 BSTRATEGISK S C PA R T N ESAMMENHÆNG R S K A B M E D K U Kommunikationsstrategien N D E R O G S A M S P I L M E D skal I N Tunderstøtte E R E S S E N T Een R række af

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse

INNOVATION SILKEBORG. innovationschef. Juni uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationschef. Juni 2016 - uddybende jobbeskrivelse Innovationschef innovationsilkeborg Indledning og baggrund Initiativet med at etablere innovationsilkeborg udspringer både af den velfærdsudfordring

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv Oplæg på åbningskonference den 9. marts Ny REG LAB analyse kortlægger fem succeshistorier inden for traditionelle

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation

Erhvervs- og Byggestyrelsen. - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation Erhvervs- og Byggestyrelsen - Iværksætteri - Design - Oplevelsesøkonomi - Brugerdreven innovation IVÆRKSÆTTERI MÅLSÆTNING: Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der starter flest nye

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere