Evaluering af en indsats med uklar teknologi og uklare mål: Udvikling af et evalueringsdesign

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af en indsats med uklar teknologi og uklare mål: Udvikling af et evalueringsdesign"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evaluering af en indsats med uklar teknologi og uklare mål: Udvikling af et evalueringsdesign - Illustreret med UNDP s 2015 Måls Kampagne som case Mie Roesen Rasbech Nielsen Nr. 189/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 189/2006 Evaluering af en indsats med uklar teknologi og uklare mål: Udvikling af et evalueringsdesign - Illustreret med UNDP s 2015 Måls Kampagne som case Mie Roesen Rasbech Nielsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Evaluering af en indsats med uklar teknologi og uklare mål: Udvikling af et evalueringsdesign - Illustreret med UNDP s 2015 Måls Kampagne som case Udarbejdet af Mie Roesen Rasbech Nielsen Vejleder: Hanne Foss Hansen Maj 2006 Institut for Statskundskab Københavns Universitet 1

4 It is precisely because of our preoccupation with finding universal solutions that we fail to see how to devise solutions with local meaning and utility. Guba & Lincoln

5 ABSTRACT The main purpose of the thesis has been to develop a design which makes it possible to evaluate a programme of immeasurable technology and goals. The first step was to scrutinize if traditional evaluation designs, represented by Evert Vedung, were suitable to evaluate such programmes. None of the traditional designs were found to be completely appropriate. As the next step I turned to Realistic Evaluation (Pawson & Tilley 1997) and programme evaluation (Dahler-Larsen 2003) to construct a design called theory-based programme-theoretical evaluation. The design is characterized by involving the implementing organisation and isolating the organisation s opinions and expectations towards the programme. Based on interviews and documents I devised 1. Programme-theory the programme-theory in theory which illustrates the ideal situation according to the implementing organisation. This programme-theory is then tested against the target groups and a 2. Programmetheory the programme-theory in practice is developed, which is the visualization of the programme s real technology and outcome. The two-step design isolates the context, the mechanisms and the outcome of the programme making it possible to identify errors in theory and implementation. The developed design was tested on a campaign implemented by UNDP (United Nations Development Program) concerning the 2015 Goals, which focus on global poverty reduction. UNDP s primary aim with the campaign was to put the organisation in a position, where it is able to act as catalysts of initiatives for further activities in the poverty reduction area. This is a fragile and immeasurable aim. The evaluation based on the new developed design shows that interest generates motivation and engagement or - if the programme does not contribute with new knowledge - the opposite. Furthermore it identifies a theoretical error. In theory the campaign should convince the target groups that it is possible to meet the 2015 Goals. This change in opinion did not occur. The evaluation shows that opinions are sensitive to moral and/or connected to calculations based on facts, which can not be easily changed. The developed design contributes to the theoretical field of programme-evaluation by focusing on unknown technology and immeasurable goals combined in a user-friendly evaluation design, which is easily applied in practice. 3

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og problemformulering Metode Empiri og case Teori og operationalisering Analyse Evaluering Diskussion af metodisk bidrag samt perspektivering Konklusion Litteratur Figur- og tabeloversigt Cd-romoversigt Bilag 1: Liste over kvalitative interviews Bilag 2: Den samlede indsats resultatmål Detaljeret indhold 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Problemformulering Formål Empiri Teori Afgrænsning Specialets opbygning METODE Kvalitativ samt formativ undersøgelsesdesign Specialets case Datamateriale Indsamling af empiri NGO-workshoppen Operation

7 2.4.3 Global Island EMPIRI OG CASE UNDP UNDP s nordiske kontor Målene Indsatsens aktiviteter NGO workshoppen Operation Global Island TEORI OG OPERATIONALISERING Definition af evaluering ifølge Evert Vedung Kan Vedungs traditionelle evalueringsdesigns anvendes? Introduktion til målopfyldelsesevaluering Introduktion til effektevaluering Introduktion til procesevaluering Introduktion til systemevaluering Introduktion til aktørdesigns Introduktion til kollegial evaluering Hvorfor de traditionelle evalueringsdesigns ikke anvendes Karakteristika ved evalueringsgenstanden Krav til evalueringsdesignet Nye tendenser indenfor evaluering Hvad er en programteori? Hvad er teoribaseret evaluering? Hvad er en CMO-konfiguraion? Kontekstens betydning for resultatet Mekanismers betydning for resultatet Resultaternes beskaffenhed CMO-konfigurationers centrale rolle Identifikation af teori og implementeringsfejl Teoribaserede programteoretiske evalueringsforcer Teoribaserede programteoretiske evalueringsfaldgruber Videnskabsteoretiske betragtninger OPERATIONALISERING AF TEORIEN DESIGNUDVIKLING

8 4.10 Designudvikling - Introduktion til programteorier Designudvikling - De to programteorier Designudvikling 1. Programteori programteorien i teorien Designudvikling 2. Programteori programteorien i praksis Både induktiv og deduktiv undersøgelsesmetode ANALYSE EVALUERING Analyseoptakt Anvendelse af interviews med UNDP Analyseoptakt UNDP s forestilling om succes Analyseoptakt - NGO-workshoppen - NGO er Analyseoptakt - Operation 2015 Journaliststuderende Analyseoptakt - Global Island Unge Indsatsen - 1. Programteori programteorien i teorien Indsatsen - 1. Programteori Indsatsen Indsatskolonne Indsatsen Proceskolonne Indsatsen - 1. Kontekstkolonne Indsatsen Præstationskolonne Indsatsen - 2. Kontekstkolonne Indsatsen Resultatkolonne Den samlede indsats Analysen WORKSHOP NGO-workshoppen 1. programteori programteorien i teorien NGO-workshop - 1. Kontekst NGO-workshop Præstation NGO-workshop - 2. Kontekst NGO-workshop Resultat NGO-workshop 2. Programteori programteorien i praksis NGO-workshop - Forståelse af og indsigt i 2015 Målene NGO-workshop - Forankring og ejerskab på 2015 Målene NGO-workshop - Holdninger til 2015 Målenes realiserbarhed NGO-workshop - Betydningen af kontekst og præstation NGO-workshop Kontekstens betydning NGO-wokshop Præstationernes betydning NGO-workshop - Indledende skepsis NGO-workshop - Knaphed på tid og midler NGO-workshop - Afgav individuelle dagsordner - tog fælles ejerskab NGO-workshop UNDP s nordiske kontor

9 5.6.9 NGO-workshop - Toolkit som målsætning eller proces NGO-workshop Kritik NGO-workshop forskelle i niveauer NGO-workshop Konklusion OPERATION Operation 2015 Teoribaseret programteoretisk evaluering Operation Programteori programteorien i teorien Operation kontekst Operation 2015 Præstationer Operation Kontekst Operation 2015 Resultat Operation Programteori programteorien i praksis Operation 2015 Overvejelser omkring viden og forankring Operation Udvikling på nethinden eller en hjertesag Operation 2015 Timing Operation 2015 Forankring Operation Skepsis overfor UNDP, 2015 Målene og/eller FN Operation 2015 Journalisternes jobmuligheder Operation 2015 Forpligtigelse eller gæld til UNDP Operation 2015 Positivt momentum Operation 2015 Kritik Operation 2015 Gymnasieeleverne Operation 2015 Implementeringsfejl Operation 2015 Overambitiøs aktivitet Operation 2015 Konklusion GLOBAL ISLAND Global Island Programteori på baggrund af evalueringsrapport Global Island Evalueringsrapporten Global Island - Kendskab til 2015 Målene Global Island Udvikling af demokratiske færdigheder Global Island - Positivt momentum Global Island Individuel indsats Global Island Holdningsændring Global Island Kritik Global Island Afstemningsregler og pointafgivning Global Island Spillet kan ikke stå alene Global Island Alder

10 5.18 Global Island Konklusion PERSPEKTIVEREDE OPTIK PÅ DE TRE EVALUERINGER Interesse som genererende mekanisme Vanskeligt at holdningsændre DISKUSSION AF METODISK BIDRAG SAMT PERSPEKTIVERING Specialets design versus Pawson og Tilley s design Forskelle i evalueringsgenstandenes resultatrum Oplysning i evalueringssammenhæng Forskellige fokus Specialets evalueringsdesign Hvordan tilgangen kan anvendes realpolitisk? Designets fremgangsmåde praktisk udførelse KONKLUSION Specialets evalueringsdesign Specialets case Gennemgående træk Implementeringsfejl Teorifejl Global Island Designets ekstra features Litteratur Figur- og tabeloversigt Cd-romoversigt Bilag 1: Liste over kvalitative interviews Bilag 2: Den samlede indsats resultatmål Specialet indeholder ord 8

11 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Ulandsorganisationer skal ikke oplyse om deres projekter for statens penge, mener Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). 1 Så klart har Udviklingsministeren meldt ud på vegne af den danske regering. Det er slut med at bruge skatteborgernes penge til oplysning. Det er der flere årsager til, én årsag kan være oplysnings karakter. Oplysning er som fænomen uhåndgribeligt og kan indtage en flerhed af former. Det betyder, at resultatet af en oplysningskampagne er vanskeligt at måle, ligesom det er vanskeligt at vide hvilken teknologi 2, der fører til en oplysningskampagnes resultater. Udviklingsministerens udtalelse kan tolkes som et pres for, at danske ulandsorganisationer 3 i stigende grad skal legitimere og evaluere deres anvendelse af offentlige midler. Hvis det er korrekt fortolket, er det et pres, der lægges samtidigt med, at det bliver mindre indlysende, hvordan denne legitimering skal se ud, blot den finder sted i en evalueringskontekst (Dahler-Larsen 1998:129). Netop evaluering er blevet et af det 21. århundredes korstoge. 4 Alt kan (og bør) evalueres. Evaluering er blevet institutionaliseret i hovedparten af områder, der relaterer til politisk virksomhed. Denne institutionalisering har medført, at kravet om, at der indsamles undersøgelsesmateriale til evaluering, ofte er stærkere end kravene til, hvad evalueringens resultater specifikt skal bruges til (Dahler-Larsen 1998:81). Det konstante krav om evaluering fører i nogle tilfælde til, at evaluering foretages i blinde. Det skyldes, at når kriterierne for en evaluering skal fastlægges, vælges ofte de mest synlige, dvs. at kriterier, der er umiddelbart lette at operationalisere vinder over de mere abstrakte og uklare kriterier. Det sker også, når abstrakte kriterier er indsatsens egentlige formål, hvilket kan have den konsekvens, at en effektiv indsats kommer til at fremstå virkningsløs, og som følge heraf kan det forekomme, at den nedlægges (Dahler-Larsen 1998:81). 1 Scheibel, Louise og Jette Elbæk Maressa. (2005, 17. august). Nye krav til brug af ulandspenge. Indland, Jyllandsposten. Endvidere udtaler Udviklingsminister Ulla Tørnæs i denne sammenhæng, at oplysningsmidlerne anvendes til en "profileringskonkurrence mellem de forskellige organisationer": Søren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt. (2005, 20. august). Ulandsoplysningen er vigtig. Jyllandspostens Netavis. 2 Teknologi er her udtryk for et årsags-virkningsforhold (inspireret af Thompson 1967:86). 3 Følgende vil ulandsorganisationer betegnes NGO er, der er en forkortelse af Nongovernmental Organisations. 4 For en indføring i evaluering i dansk kontekst se: Anja Hansen & Hanne Foss Hansens. (2000). Evaluering i Danmark. Nordisk Administrativt Tidsskrift, Vol. 81, nr. 2, pp

12 Karakteriseret med bred pensel afspejler evaluering modernitetens retningsløshed i kraft af sin åbenhed over for værdier og standarder - stort set alt er tilladt i evalueringens hellige navn (Dahler-Larsen 1998:75). Men området har gennemgået en massiv udvikling de seneste 50 år. Fra 1960 ernes evalueringsmodeller, der var konstrueret i troen på videnskab som måling og kontrol til de moderne evalueringsmodeller, der har fokus på lokal, kvalitativ viden, på selvinspektion og på pluraliteten af standarder og kriterier (Dahler-Larsen 1998:77). Det betyder, at selvom en evaluering ofte tager udgangspunkt i det, der umiddelbart kan måles, giver udviklingen i stigende grad mulighed for at identificere årsagssammenhænge (teknologier), der ikke lader sig afsløre ved første øjekast. 1.1 Problemformulering Specialets ærinde er at udvikle et evalueringsdesign, der kan evaluere indsatser med uklar teknologi og uklare mål. Det moderne samfund er blevet mere kompliceret, fragmenteret, turbulent og uforudsigeligt. Det er en udvikling, der sætter krav til videndeling; det er et samfund, der efterspørger et stadigt stigende kompetence- og effektivitetsniveau samt et samfund, der har et umætteligt behov for oplysning. Det er diffuse behov, der er svære at indfange i kvantitative termer, ikke mindst fordi teknologien bag begreber som videndeling, kompetenceudvikling og oplysning i dag er begrænset. Dvs. at der ikke eksisterer en konkret viden om, hvad der skaber/genererer begreberne. Ikke desto mindre efterspørger udviklingen præcis disse uhåndgribelige ydelser både hos den enkelte borger og i de aktiviteter, der gennemføres i samfundet. Der stilles konstant spørgsmål som: Er videndeling gennemført?, Er kompetencekrav imødekommet? og Er den rette information trængt igennem til målgruppen? Spørgsmålene er relevante at stille, men grundet kravenes diffuse karakter er de ofte vanskelige at besvare. På denne baggrund er specialets problemformulering: 10

13 Hvorledes kan der udvikles et evalueringsdesign, der gør det muligt, at evaluere virkningen 5 af indsatser med både uklar teknologi og uklare mål? Herunder en diskussion af hvad designet har bidraget med i forhold til det aktuelle evalueringsteoretiske felt. Evalueringsdesignet udvikles og afprøves ved hjælp af UNDP s Måls Kampagne, der er en oplysningskampagne. 1.2 Formål Specialets formål er at udvikle et teoribaseret metodisk design, der kan evaluere virkningerne af en indsats, hvis teknologi og mål er uklare og derfor vanskelige at operationalisere. Designets fokus er virkning, dvs. designet skal give indblik i den teknologi, der får indsatsen til at virke og derved genererer indsatsens resultater. En evaluering, der er gennemført ifølge designet, skal således gøre det muligt, dels at korrigere indsatsen, dels at tage kvalificeret stilling til, hvorvidt indsatsen bør bevares eller nedlægges. Ved at isolere en indsats teknologi øges tillige evalueringens anvendelighed, da der opnås indsigt i det, der virker, og det derved bliver muligt at justere virkningen. Således skal designet tillige imødekomme, at en stor del af de evalueringer der gennemføres i dag sjældent anvendes (Albæk 1996:22; Dahler-Larsen 1998:58; Feinstein 2002:434). Forud for identificeringen af teknologien, inddrages indsatsens implementeringsorganisation. Det sker for at kortlægge organisationens reelle mål med indsatsen, før evalueringens egentlige resultater kendes. Derved identificeres det substantielle indhold i indsatsens uklare mål, hvorefter det afprøves i evalueringen. Specialets evalueringsdesign tilpasses og afprøves på UNDP s 2015 Måls oplysningskampagne. 7 Denne kampagne har de karakteristika, der er interessante i forhold til specialets problemformulering. Udover at kampagnens formål er oplysning, med de definitoriske problemer det kan medføre, er kampagnens overordnede mål at være katalysator for en proces, der skaber ringe i vandet (Dansk landeansvarlig, 5 Virkning defineres af Dahler-Larsen (2003:51) både som en proces, dvs. at virke og som en effekt, dvs. en virkning og bygger således bro mellem processer og effekter. Det er også i den optik, begrebet anvendes i specialet. 6 United Nations Development Program (FN s Udviklingsprogram). 7 Dvs. UNDP s 2015 Måls Kampagne er evalueringsgenstanden. 11

14 UNDP). Det er et diffust mål, hvor både målets indhold og teknologien bag målet er uklart. Resultaterne fra specialets designudvikling samt den analyserende evaluering af oplysningskampagnen danner grundlag for en diskussion om, hvad designet har bidraget med i forhold til specialets evalueringsgenstand og metodeteoretisk i forhold til det aktuelle evalueringsteoretiske felt. Formålet med specialet er ikke at generalisere 2015 Måls Kampagnens evalueringsresultater til lignende kampagner, men at udvikle et design, der gør det muligt at evaluere objektivt og anvendelsesorienteret på indsatser, hvis teknologi og mål er vanskelige at operationalisere. Specialets ærinde er derfor ikke at opstille universelle løsninger, men at udvikle et evalueringsdesign der kan producere resultater og viden med lokal mening og nytte for primært implementeringsorganisationen. Designet skal derfor lade lokal forståelse og indsigt gå før generaliserbare fortolkninger, hvilket betyder, at designet lægger sig op ad, hvad der kaldes 4. generation af evaluering 8 (Guba & Lincoln 1989:47). 1.3 Empiri Evalueringsgenstandens 9 omdrejningspunkt er de otte 2015 Mål for reduktion af global fattigdom, der blev vedtaget på FN-topmødet i Evalueringsgenstanden består af tre aktiviteter, der er finansieret ved en offentlig bevilling: En NGO-workshop, et undervisningsforløb på Danmarks Journalisthøjskole (DjH) efterfulgt af en feltrejse til et udviklingsland (aktiviteten kaldes Operation 2015) samt gennemførelse af et internetspil i folkeskole og gymnasium vedrørende udviklingsrelaterede dilemmaer (aktiviteten kaldes Global Island). Undersøgelsesmaterialet vedrørende aktiviteterne er tilvejebragt af UNDP, der har givet frit lejde til at indhente arbejdspapirer, aktivitetsprogrammer, tidligere evalueringer og lignende. Desuden har jeg gennemført 10 interviews, to med ansatte i UNDP, fire med deltagere på NGO-workshoppen samt fire med deltagere fra Operation 2015 (Bilag 1). Analysen af Global Island baseres på en foreliggende evalueringsrapport. 8 De øvrige tre generationer af evaluering kan kort skitseres som følger: 1. generation er evaluering som måling og test, dvs. evaluator har en teknisk og instrumentel tilgang til evalueringsgenstanden. 2. generation er evaluering som beskrivelse af mønstre i styrker og svagheder i relation til en given standard eller et formål, her betragtes måling som et af flere evalueringsværktøjer. 3. generation er evaluering som vurdering og bedømmelse (Guba & Lincoln 1989). 9 I specialet benævnes evalueringsgenstanden også indsatsen. 10 For nærmere information se: 12

15 1.4 Teori Teorien er udvalgt med tanke på at udvikle et evalueringsdesign, der gør det muligt at evaluere objektivt og analytisk på en indsats med uklar teknologi og uklare mål. Indledningsvist beskæftiger jeg mig med Evert Vedungs traditionelle evalueringsdesigns i Utvärdering i politik och förvaltning (1998) for derved at afsøge hvilke muligheder, der ligger heri for at besvare specialets problemstilling. Herefter bevæger jeg mig over i nyere engelsk evalueringsteori og udvikler med afsæt heri et evalueringsdesign, der benævnes teoribaseret programteoretisk evaluering. Begrebet er udtryk for en kombination af ideer hentet fra teorierne teoribaseret evaluering og virkningsevaluering. Den teoretiske litteratur, jeg arbejder med, er Ray Pawson og Nick Tilley s Realistic Evaluation (1997) på dansk teoribaseret evaluering. Bogen giver omfattende indsigt i de nyere tendenser indenfor evalueringsteori, der fokuserer på at identificere en indsats genererende mekanismer, dvs. de mekanismer, der får indsatsen til at virke. Som supplement til Pawson og Tilley har jeg valgt at inddrage Peter Dahler-Larsens Nye Veje i Evaluering (2003(A)), hvori der gives en tilgængelig indføring i virkningsevaluering. Dahler-Larsen vil primært blive brugt som støtte til den metodeudvikling, der finder sted på baggrund af Pawson og Tilley. Desuden trækker jeg på Morten Balle Hansen og Evert Vedungs Fælles sprog i ældreplejens organisering evaluering af et standardiseret kategorisystem (2005). 1.5 Afgrænsning I specialet beskæftiger jeg mig ikke direkte med, hvorvidt Pawson og Tilley s teoriudvikling er hensigtsmæssig, da det ikke er relevant for problemstillingen. Jeg vil tillige ikke gøre detaljeret rede for 2015 Måls Kampagnens (evalueringsgenstandens) processuelle forløb, ligesom jeg ikke vil præsentere generelle karakteristika omkring kampagnens genstandsfelt, som er udviklings- og bistandsområdet. Betragtninger i disse henseender er medtaget i det omfang, de bidrager til forståelse af og indsigt i problemformuleringens besvarelse. Det skal nævnes, at komplekse og uklare teknologier og mål ikke behøver betyde, at der ligger konflikter bag målformuleringen. Mange især offentlige programmer har abstrakt formulerede mål som fx fremme af demokratisk sindelag og øget medindflydelse. Specialet indtager således ikke et konfliktperspektiv. 13

16 1.6 Specialets opbygning Specialet følger, som det fremgår af indholdsfortegnelsen, en klassisk videnskabelig disposition. Efter denne indledning introduceres i kapitel 2 den anvendte metode, hvorefter jeg i kapitel 3 sætter casen i kontekst ved at præsentere implementeringsorganisationen samt aktiviteterne i den indsats, der evalueres. I kapitel 4 følger en teoretisk gennemgang af designets byggeklodser, og der foretages en operationalisering af teorien, hvilket vil sige at den konkrete metodeudvikling, der fører til det fysiske evalueringsdesign ligger her. Fokus er, at indsatsens teknologi og mål skal operationaliseres og fortolkes i samspil med implementeringsorganisationens tanker om indsatsens hensigter og mål. I kapitel 5 gennemføres analysen. Først følger analyseoptakten, der redegør for hvorledes interviewene med implementeringsorganisationen anvendes, dernæst evalueres de tre aktiviteter. Evalueringen af Global Island er lidt anderledes end de to øvrige. Med Global Island er det primære sigte, at gøre en eksisterende evalueringsrapport (mere) anvendelig for implementeringsorganisationen. I kapitel 6, som indleder sidste del af specialet, diskuteres og perspektiveres den teoretiske metodeudvikling, og i kapitel 7 konkluderer jeg på det samlede speciale. 14

17 2. METODE I dette kapitel redegøres for specialets metodiske tilgang. Først belyses det anvendte undersøgelsesdesign, dernæst specialets case, datamateriale samt empiriindsamling. De overordnede metodeteorier i samfundsvidenskaben kan klassificeres i to forskningsstrategiparadigmer: Det kvantitative og det kvalitative! Der er tale om to forskellige samfundsvidenskabelige orienteringer, der er baseret på forskelle i epistemologi 11 og ontologi 12. En kvantitativ forskningsstrategi er karakteriseret ved en deduktiv teoritestning og en positivistisk epistemologi. Dertil kommer, at tilgangen er baseret på en objekt ivistisk virkelighedsopfattelse, hvilket betyder, at virkeligheden opfattes som noget ydre (Boolsen 2004:58). En kvalitativ forskningsstrategi har omvendt en interpretivistisk epistemologisk tilgang, dvs. fokus er fortolkningen af informanters subjektive opfattelser, ligesom man arbejder ud fra en socialkonstruktivistisk ontologi (Boolsen 2004:48). Specialets teoretiske tilgang foreskriver ikke noget bestemt metodevalg, metoden afhænger af karakteren af den aktuelle evalueringsgenstand (Dahler-Larsen 2003:73). Det afgørende er, at metoden og de valg, der ligger bag, tjener som en empirisk test af evalueringsgenstanden (Dahler-Larsen & Foss Hansen 2002:7). 2.1 Kvalitativt samt formativt undersøgelsesdesign Specialet baseres på kvalitativ metode, da designudviklingen fokuserer på evalueringsgenstande, hvis teknologi og mål er vanskelige at belyse kvantitativt. En kvalitativ undersøgelseslogiks styrke er metodens fleksible design, der medfører at undersøgelsesparametrene ikke behøver være fastlagte på forhånd, men kan udvikles som funktion af undersøgelsesarbejdet (Dahler-Larsen 2002:25). Desuden øger en kvalitativ metode i evalueringssammenhæng muligheden for at gøre evaluering formativ, dvs. at selve evalueringsprocessen kan udvikle den indsats, der evalueres (Foss Hansen 2001:49). 2.2 Specialets case Man må lære ved at gøre, for selvom man tror, man kan det, så har man ingen sikkerhed, førend man prøver det (Sofokles f.kr.). Netop i lyset af at man må lære ved at gøre, er det valgt at anvende et casestudie. 11 Epistemologien er vidensteori (= hvad kan vi vide?) (Boolsen 2004:58). 12 Ontologien er optaget af tingenes natur, eller i bredere forstand, af det værendes natur (Andersen & Kaspersen 2000:18). 15

18 Fordelen ved at casestudie er fokuseringen på enkelttilfældet, der gør det muligt at undersøge forholdet mellem en bestemt adfærd og dens kontekst og derved isolere logikken (teknologien) i forholdet mellem individet og situationen (Kvale 1997:109). Ifølge Boolsen (2004:37) kan anvendelsen af UNDP s 2015 Måls Kampagne betegnes som en kritisk case, hvilket er kendetegnet ved, at evalueringen (analysen) tester en teori, der indeholder antagelser og klart definerede omstændigheder. 2.3 Datamateriale Specialets undersøgelsesmateriale består primært i interviewtransskriptioner. 13 For at triangulere datas validitet inddrages evalueringsskemaer og -rapporter i det omfang, de foreligger. Kvantummet af evalueringsskemaer er ikke tilstrækkeligt samt ikke af en kvalitet til at kunne supplere den kvalitative metode med kvantitative data. Det betyder, at ingen af aktiviteterne evalueres alene på baggrund af evalueringsskemaer; skemaerne anvendes kun som supplement til det kvalitative undersøgelsesmateriale. 2.4 Indsamling af empiri Specialet er baseret på 10 kvalitative interviews samt en række evalueringsskemaer og rapporter, der knytter sig til de enkelte projekter. Det er vurderet, at antallet af interviews er passende i forhold til at kunne dække det vidensniveau, der er nødvendigt for at besvare specialets problemformulering (Kvale 1997:108). Indledningsvist er der gennemført to interviews med medarbejdere fra implementeringsorganisationen (UNDP s nordiske kontor), et med den danske landeansvarlige 14 og et med en kommunikationsmedarbejder. Begge var meget involverede i udvikling af indsatsen, ligesom de har stået til rådighed med oplysning og dokumentarisk materiale under specialets udarbejdelse. Interviewene er gennemført som semi-strukturerede interviews, hvor interviewet så vidt muligt tager form af en samtale, der er struktureret i en interviewguide (Kvale 1997:133). Guiden er formuleret på baggrund af dokumentarisk materiale vedrørende 2015 Måls Kampagnen samt de indledende briefende samtaler med implementeringsorganisationen. Interviewene er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet, 13 Alle interviewtransskriptioner, interviewguides samt UNDP s evalueringsspørgeskemaer er vedlagt på Cd-rom. 14 Der findes ingen specifik jobbeskrivelse for den landeansvarlige udover, at denne har det overordnede overblik over aktiviteterne i det pågældende land. 16

19 kodet og analyseret med henblik på at afdække aktørernes tanker og adfærd i forbindelse med deltagelse i aktiviteterne (Cd-rom) NGO-workshoppen I forbindelse med NGO-workshoppen er der gennemført fire interviews med danske deltagere på workshoppen. Der er af flere årsager valgt kun at interviewe danske repræsentanter. For det første foreligger der en skriftlig spørgeskemaevaluering udfyldt umiddelbart efter workshoppens ophør. Denne har 23 af 26 deltagere besvaret, dvs. en tilfredsstillende svarprocent på godt 88. Resultaterne heraf inddrages efter behov. Dertil kommer, at det via interviewguiden til de danske NGO er var muligt, at afgøre hvorvidt udsagnene også gjorde sig gældende for de øvrige deltagere. Det er derfor vurderet, at omkostningerne forbundet med at gennemføre interviews med ikke-danske deltagere, ikke ville stå mål med et forventet merudbytte Operation 2015 I forbindelse med Operation 2015 er der foretaget to interviews samt to telefoninterviews med tidligere journaliststuderende fra Danmarks Journalisthøjskole (DjH). Personlige interviews er at foretrække, da de giver bedst mulighed for videndeling mellem interviewpersonen og intervieweren. Men eftersom det var vanskeligt at træffe de tidligere journaliststuderende, da de efter endt uddannelse er spredt over hele landet/eu, er det vurderet, at to telefoninterviews som supplement til de personlige interviews kunne forstærke undersøgelsesmaterialet væsentligt. Desuden vurderes det, at telefoninterviews er udmærkede i konteksten, da det primært er faktuelle oplysninger, der søges. 15 Der foreligger desuden 13 individuelle evalueringsspørgeskemaer, som henholdsvis 9 studerende og 4 gymnasielærer udfyldte umiddelbart efter aktivitetens gennemførelse. Disse anvendes efter behov Global Island Global Island analyseres anderledes end indsatsens øvrige to evalueringer, da aktiviteten allerede er evalueret af Statens Pædagogiske Forsøgscenter; en evaluering der fandt sted i perioden april 2004 i Norge, Sverige og Danmark. UNDP har imidlertid ikke gjort brug af evalueringsrapporten, hvorfor man har ønsket, at evalueringen inkorporeres i nærværende evaluering. Derved håber man, at evalueringens resultater dechifreres således, at anvendeligheden for UNDP s ansatte øges. De nærmere metodiske overvejelser i denne sammenhæng behandles i analysen. 15 Beslutning herom blev i øvrigt til i samråd med en journalist, der tillige mente, at interviewguiden (se Cd-rom) var velegnet til telefoninterviews. 17

20 3. EMPIRI OG CASE 3.1 UNDP UNDP 16 er FN s globale netværk for udvikling og er repræsenteret i 166 lande. Her samarbejder man med lokale organisationer for at finde lokale løsninger på nationale og globale udfordringer samt bistår udviklingslandene med viden, erfaringer og ressourcer til at forbedre menneskers levevilkår. 90 procent af UNDP s ressourcer går til de 66 fattigste lande i verden, hvor over 90 procent af verdens fattigste lever. UNDP arbejder globalt indenfor følgende fem hovedområder: God regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse, energi og miljø, HIV/AIDS og konfliktforebyggelse. Inden for alle områder arbejdes der desuden for kvinders position i samfundet. UNDP har en række karakteristika, der adskiller organisationen fra andre udviklingsorganisationer. Det drejer sig bl.a. om global tilstedeværelse, organisationens omfangsrige samarbejde med lokale netværk samt et stærkt tillidsforhold til landenes regeringer, bl.a. fordi UNDP ofte bliver i et katastrofeområde efter, at de øvrige hjælpeorganisationer har forladt stedet. UNDP s status understøttes tillige af organisationens koordinerende rolle i FN-systemet, hvor de varetager den overordnede koordination af FN s udviklingsarbejde UNDP s nordiske kontor UNDP s nordiske kontor har base i København og repræsenterer UNDP i Norden. Kontoret åbnede i 1993 og har i dag afdelinger i Oslo og Stockholm. Det nordiske kontor blev oprettet for at give Norden nemmere adgang til UNDP og det multilaterale FN-system, hovedsageligt fordi de nordiske lande betaler ca. 1/3 af UNDP s årlige budget. 17 Kontorets opgaver er mangfoldige. Årligt arrangeres ca. 5 feltture til UNDP s samarbejdslande for presse, journaliststuderende, lærere, frivillige organisationer, ungdomspolitikere og parlamentarikere. Der arrangeres desuden seminarer, konferencer og foredrag om aktuelle udviklingsspørgsmål, og der bringes centrale aktører til Norden fra de lande, der modtager bistand. Desuden lancerer UNDP årligt Human Development Report 18, ligesom der produceres rapporter, lærervejledninger og baggrundsmateriale til skoler, frivillige organisationer og andre interesserede. 16 United Nations Development Program (FN s Udviklingsprogram) Human Development Report (HDR) udkom første gang i 1990 og udarbejdes af UNDP i samarbejde med en række uafhængige eksperter verden over. Hvert år fokuserer HDR på et nyt globalt tema som fx 18

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Vigtigheden af evaluering

Vigtigheden af evaluering The Greenlandic Childhood Vigtigheden af evaluering Presentation by Maliina Ablesen ved Maliina Abelsen Documentation Centre on 28. april 09 Children & Youth 1. Intro ved MIPI Evidensbaseret viden (udgangspunkt

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om

Læs mere

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BRUG AF FORANDRINGSTEORI

BRUG AF FORANDRINGSTEORI BRUG AF FORANDRINGSTEORI PLAN Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres kvalitet 21-04-2016 2 HVORFOR BRUGE FORANDRINGSTEORI? Som supplement

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Datainformeret ledelse

Datainformeret ledelse Datainformeret ledelse FU Aarhus Kommune Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Ny

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Borups Højskole 27. august 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Evaluering er assisted

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU

Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Foreløbige resultater - empowerment Empowerment bliver ofte defineres som at

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere